Funktionsbeskrivelse Bygningsautomation

Transkript

1 Syddansk Universitet Naturvidenskabeligt Institut NATV3 Entreprise C CTS Installationer Bygningsautomation Dato: Rev. dato: NATV3_K07.3_C08_02 Udarbejdet: bg Kontrolleret nsk Godkendt bg Note Tekstændringer vedr. revisioner Er markeret på følgende måde: Tilføjet tekst Udgået tekst Paradigme Projektspecifikke paradigme, udgave

2 SDU NATV3 B: Installationsarbejder Dato : Bygningsautomation Rev.dato : Indholdsfortegnelse Side : 1/23 Udarbejdet: bg Kontrolleret: nsk Godkendt: bg Indholdsfortegnelse Orientering Generelt Ventilationsanlæg Beskrivelse Anlægsbetegnelser Type Placering Afkast og indtag Formål Trykregulering Afkaststyring Regulering af temperatur Virkningsgrad Regulering Forlænget drift Omskifter Røring Vinter opstart 5 C Vinter opstart -5 C Frostbeskyttelse Brandbeskyttelse Strømsvigt Driftsform for anlæg Programomfang Udsugningsanlæg Beskrivelse Anlægsbetegnelser Type Placering Afkast Over tag Formål At sikre udsugning fra skabe mm Styring Omskifter Beskyttelse Blandesløjfer Beskrivelse Anlægsbetegnelser Type Placering Regulering Styring Regulering... 10

3 SDU NATV3 B: Installationsarbejder Dato : Bygningsautomation Rev.dato : Indholdsfortegnelse Side : 2/ Natkøling Driftsregistreringer Beskyttelse Motionering Alarmer og meddelelser Brand- og røgspjæld Beskrivelse Anlægsbetegnelser Type Styring Test Rum med VAV Beskrivelse PIR Rumtemperatur CO 2 føler Forskertorv. Ventilation, Naturlig ventilation og røgudluftning Beskrivelse Anlægsbetegnelser Type Placeringer Naturlig ventilation Mekanisk ventilation Tidsudluftning Natkøling Manuel betjening Gulvvarme Beskyttelse ABV tavle Regn Vind Strømsvigt Frostsikring Røgudluftning Overvågning af transientbeskyttelse el-tavler Beskrivelse Anlægsbetegnelser Placering Funktion Opsamling af målerdata Beskrivelse Anlægsbetegnelser Type... 17

4 SDU NATV3 B: Installationsarbejder Dato : Bygningsautomation Rev.dato : Indholdsfortegnelse Side : 3/ Placering Funktion Overvågning af sprinkler Beskrivelse Anlægsbetegnelser Type Placering Funktion Overvågning af ABA anlæg Beskrivelse Anlægsbetegnelser Type Placering Funktion Lækagemeldere i skakte Beskrivelse Anlægsbetegnelser Type Placering Funktion Styring af lys i gange Beskrivelse Anlægsbetegnelser Ganglys Rum med køleunits / fan-coils Beskrivelse Rumtemperatur Radiatortermostater Styring af køleunit / fan-coils Formål Omfang Bilag Følgende bilag er en del af beskrivelserne til de byggetekniske anlæg:.. 23

5 SDU NATV3 1. Orientering Side : 4/23 1. Orientering 1.1 Generelt Beskrivelserne i dette dokument skal læses sammen med de til anlæggene hørende processkemaer. Alle processkemaer er samlet i dokumentet Processkemaer for bygningstekniske anlæg NATV3_K07_3_C08_04. Ønskeværdier er angivet vejledende og kan ændres via skærmbillederne. Alle værdier og punkter vises på skærmbillederne. Alle følere har en høj og en lav alarmgrænse. I øvrigt henvises til principdiagrammer for varme og ventilation. Syddansk Universitets gældende paradigme for udførsel af CTS anlæg skal følges. Alarmer og alarmbehandling i henhold til Syddansk Universitets standard. Måleropsamling og behandling af målerdata skal udføres i henhold til Syddansk Universitets gældende paradigme.

6 SDU NATV3 3. Udsugningsanlæg Side : 5/23 2. Ventilationsanlæg 2.1 Beskrivelse Anlægsbetegnelser Følgende anlæg er omfattet af nærværende beskrivelse: Laboratorier, møderum mm., bygning 21V, NAT_V Type VAV-indblæsningsanlæg og udsugningsanlæg med væskekoblet batteri og varmeflade Placering Indblæsningsaggregat er placeret i kælder. Udsugningsaggregat er placeret i kælder Afkast og indtag Indtag for anlæggene er i terræn og afkast for anlæggene er i terræn Formål VAV- ventilationsanlæg skal i driftstiden sikre rumudsugning, samt udsugning fra de tilsluttede stinkskabe, punktsug mv., samt erstatningsluft til lokalerne Trykregulering Trykket i indblæsnings og udsugningskanalen styres ved hjælp af trykfølere og frekvensomformerne for ventilatorerne. Trykket i udsugningskanal reguleres via 2 stk. trykfølere efter konstant kanaltryk. Driftpunktet for udsugningsventilatoren danner setpunkt for trykfølere i indblæsningskanalen, der regulerer indbllæsningsventilatoren således, at den udsugede luftmængde er lig med den indblæste over hele reguleringsområdet. Placering af trykfølere sker i samarbejde med ventilationsentreprenøren for korrekt registrering af variation i udsugning ved åbning/lukning af stinkskabe. Følere skal placeres på hver hovedstreng for udsugning og erfaringsmæssigt 2/3 kanal længde fra ventilationsaggregatet. Kanaltryksregulering skal ske direkte via frekvensomformere udenom CTS-anlægget Afkaststyring For at opnå maksimal kastlængde på afkastluften via jethætterne, styres spjældene foran hætterne efter ventilatorens hastighed. Jo højere hastighed jo flere spjæld er åbne. Sammenhæng mellem ventilatorens hastighed og antallet af spjæld der er åbne afklares i et samarbejde mellem CTS og luftindregulering Regulering af temperatur Hovedanlæg: Regulering af temperatur i hovedanlægget sker ud fra indblæsningsføleren som forsynes med variabelt setpunkt, der forskydes af udetemperaturen. Der er et setpunkt for minimum indblæsningstemperatur. Varmeflade, samt varmeveksler styres i serie. Ved øget varmebehov startes pumpen til varmeveksleren og dennes hastighed øges modulerende. Ved fortsat varmekrav åbnes for varmefladen.

7 SDU NATV3 3. Udsugningsanlæg Side : 6/23 Fremløbstemperaturerne til varmefladen styres i kaskaderegulering afhængig af indblæsningstemperaturen. Spareprogram for pumpedrift. Ved en lufttemperatur over 5 ºC efter genvinding, stoppes pumpen for varmefladen uanset om varmeventilen er åben. Overstyres af frostfunktion. Denne funktion skal kunne til og frakobles via skærmbillede Virkningsgrad Virkningsgraden for genvindingen beregnes kontinuerligt vises på tilhørende skærmbillede og logges. 2.2 Regulering Drift Betegnelse Betingelser for drift Ønsket rumtemperatur Stop Stop når der ikke er signal fra tidskanal i CTS-anlæg. Norm Normal drift= Standard drift 21ºC tidskanal fra CTS- tilstand hvis andet ±1ºC anlæg. ikke er anført Natk Natkøling Udetemp. 2 ºC lavere end rumtemperatur og rumtemperatur mere end 3 ºC over indstillet værdi. Udetemperatur over 6 ºC og rumtemperatur over 20 ºC 16/18 ºC Forlænget drift Uden for anlæggets normale driftstid kan anlægget sættes i drift via trykknapper med lampe indikering. Ved aktivering af disse tryk vil anlægget være i drift i 2 timer. Trykknapper med forklarende tekst og lampeindikering er placeret i gangarealer Omskifter Omskifter Omskifter i tavlefront har stillingerne Stop, Auto, Konstant. Hvis omskifteren stilles i andre stillinger end i Auto genereres en alarm. Beskyttelse Røring Cirkulationspumpe for genvindings- og varmeflade stopper ved lukket ventil og har 15 min. efterløb ved stop.

8 SDU NATV3 3. Udsugningsanlæg Side : 7/23 For motionering af pumper og ventiler startes / åbnes disse automatisk 1 gang i døgnet i 2 min. (udenfor driftstid) Vinter opstart 5 C Når udetemperaturen TU ved opstart er under 5 C åbnes først 100 % for varmefladen med tilhørende pumpe og pumpen for genvinding startes før ventilatorerne kan starte. Herefter går anlægget i normal regulering dog med en opstartrampe for luftmængder på 10 minutter Vinter opstart -5 C Når udetemperaturen ved vejrstation ved opstart er under-5 C: 1. udsugningsventilator startes på 50% 2. afkastspjæld åbnes 3. ventil til varmeveksler åbnes 100% Når veksler er opvarmet efter 5 min., åbnes udeluftspjæld og indblæsningsventilator startes efter en rampe for luftmængder på 10 minutter Frostbeskyttelse Ved temperaturer under 5 C ved frosttermostaten stopper anlægget og åbner for varmeflade samt starter cirkulationspumper. Frosttermostaten stilles automatisk tilbage ved en temperaturstigning til >7 C. Frosttermostaten skal være aktiv under stilstand. Ved udetemperatur under 1 C tændes for varmekablet på kondensafløb Brandbeskyttelse Anlægget stopper og alle spjæld lukker ved registrering af høj temperatur i indblæsning eller udsugning, signal fra ABA og eller signal fra sprinkler. Anlægget genstartes ved et for alle anlæg fælles klik på skærm. Temperaturgrænsen for indblæsning er 60 C Temperaturgrænsen for udsugning er 40 C Strømsvigt Efter strømsvigt skal anlægget køres i driftsformen STOP og derefter starte automatisk afhængigt af tidsprogram.

9 SDU NATV3 3. Udsugningsanlæg Side : 8/ Driftsform for anlæg Anlægsenhed Ventilator Pumpe Temperaturreguleri ng Spjæld Driftsform I U VF GV VF Ind Afk. Stop 0 0 0* 0* 0* L L Opstart, sommer R R R R R A A Opstart, vinter Tu5 ºC Rg Rg 1 R 1 A A Opstart, vinter Tu -5 0 C 0 (Rg) R 1 R 1 L(A) A Sommer Tr > 26 ºC R R 0 R 0 A A Dagdrift R R R R R A A Natdrift/ køl A A Brandsignal L L Frostsignal L L Spændingssvigt L Energimåling Drifttimer Stillingsvisning Information: A =Åben 1 = 100 % L = Lukket Ø = Frit R =Regulerer * = Motionering 0 = Stop Ra = Starter først, når ventil åbner Rg = Starter glidende med en valgt rampe 2.4 Programomfang Tidsprogram Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Helligda Starttid Stoptid Opstart ved frost Min. temperatur Trum < Tude Tidsrum Vinteropvarmning Sommerkonditioner Start 16 8 Nat+weeken Radiator Radiator Stop 16 d Ventilation Ventilation Natkøling Trum < Tude Tidsrum < TUDR Start TRS + 3 C TU<TRS + 2 Stop C 02 > 6 C Års-ur Ja Sommertid/vinte tid Sommertid Setpunktsforskydning af rumtemperatur + 2 C Ventilation

10 SDU NATV3 3. Udsugningsanlæg Side : 9/23 3. Udsugningsanlæg 3.1 Beskrivelse Anlægsbetegnelser Følgende anlæg er omfattet af nærværende beskrivelse: 2 stk. anlæg på tag for udsugning fra LAF bænksug, stinkskabe, flexsugearme og kemikalieskabe Type Udsugningsventilator udføres som VAV-anlæg Placering Udsugningsanlæg er placeret på tag Afkast Over tag Formål At sikre udsugning fra skabe mm Styring Anlæg er i konstant drift. Det kan startes og stoppes via skærmbillede. Ved signal fra ABA anlægget og eller sprinkling stopper anlæg. Anlæg genstartes ved et for alle anlæg fælles klik på skærm. Ventilatorerne hastighedsreguleres via en frekvensomformer Omskifter Omskifter i tavlefront har stillingerne Stop, Auto, Konstant. Hvis omskifteren stilles i andre stillinger end i Auto genereres en alarm Beskyttelse Luften i kanalen er klassificeret som Atex zone 2: Alle komponenter og installationer skal udføres i henhold til dette.

11 4. Blandesløjfer Side : 10/23 4. Blandesløjfer 4.1 Beskrivelse Anlægsbetegnelser Følgende anlæg er omfattet af nærværende beskrivelse: Blandesløjfer for radiatorkredse, gulvvarme og ventilationsvarmeflader Type Udekompenserede blandesløjfe Placering Blandesløjfer er placeret i teknikrum i kælder. 4.2 Regulering Styring Pumpe kører konstant, når der er varmebehov Regulering Fremløbstemperaturen er kompenseret efter den aktuelle facadetemperatur, solintensitet, vindhastighed og vindretning. Ved udetemperaturer over 16 C (indstillelig) er pumpe stoppet ved lukket ventil Natkøling Ved aktivering af natkøling på et af ventilationsanlægget, stoppes blandesløjfen i samme periode Driftsregistreringer Drifttimetal og startantal for samtlige pumper skal registreres og indgå i drift og vedligeholdelses programmer. 4.3 Beskyttelse Motionering Ved stilstand om sommeren motioneres komponenterne fredag kl , cirkulationspumpen motioneres 1 min., reguleringsventilerne bevæges mellem begge yderstillinger Alarmer og meddelelser - Alarm for temperaturafvigelse for den kalkulerede fremløbstemperatur på +-5 C. - Alarm for pumpeudfald.

12 5. Brand- og røgspjæld Side : 11/23 5. Brand- og røgspjæld 5.1 Beskrivelse Anlægsbetegnelser Følgende anlæg er omfattet af nærværende beskrivelse: Brand- og røgspjæld fordelt i anlæggene: 2 stk. røgspjæld i fælles indblæsningskanal. 2 stk. røgspjæld i fælles udsugningskanal. 27 stk. brandspjæld i udsugningskanaler iht. ventilationstegninger Type Brandspjæld med fjederretur motor Styring Ved signal fra ABA anlægget og eller sprinkling stopper anlæggene og spjældene lukker. Anlæggene genstartes ved et for alle anlæg fælles klik på skærm. Hvert spjælds placering og alarmering vises på et oversigtsskærmbillede Test Alle røg- og brandspjæld skal testes automatisk en gang ugentligt, mandag kl Ved test slukkes ventilationen, spjæld lukkes efter spjældenes gangtid plus 1 minut (i alt ca. 2 minutter) åbnes spjældene og ventilationen startes. Ved uoverensstemmelse mellem kommando og tilbagemelding fra spjæld gives alarm, med en forsinkelse på spjældenes gangtid plus 1 minut (i alt ca. 2 minutter). Resultatet af hver test skal logges.

13 6. Rum med VAV Side : 12/23 6. Rum med VAV 6.1 Beskrivelse PIR Iht. processkemaer for bygningsautomation K08_3_C08_04 skal der i flere rum leveres PIR-følere for person-registrering af CTS entreprenør. I rum hvor der under elarbejdet monteres PIR-følere med HVAC udgang, eller lysstyring med potentialfrit signal for HVAC, skal CTS entreprenøren tilslutte til disse i samarbejde med elentreprenør. 5 minutter efter der sidst er registreret personer i rummet, lukkes spjældene til minimum åbning. (indstilles på CTS) Rumtemperatur Rumtemperaturen reguleres ud fra den målte rumtemperatur. Ved rumtemperatur over 23 C, øges luftmængden modulerende CO 2 føler Iht. processkemaer for bygningsautomation K08_3_C08_04 skal der i flere rum monteres en CO²-føler for registrering af CO² niveauet. Ved måling over det indstillede niveau. f.eks ppm, øges luftmængden modulerende, indtil niveauet atter er kommet på normalniveauet f.eks. 800 ppm. Denne funktion overstyrer temperaturreguleringen. Al montage, kabling m.m. leveres under nærværende entreprise.

14 7. Forskertorv. Ventilation, Naturlig ventilation og røgudluftning Side : 13/23 7. Forskertorv. Ventilation, Naturlig ventilation og røgudluftning 7.1 Beskrivelse Anlægsbetegnelser Følgende enheder er omfattet af nærværende beskrivelse: Top hængslede vinduer i gavle i tag. (4 stk.) VAV ventilationspjæld. Blandesløjfe for gulvvarme. Blandesløjfe for overdækning forskertorv. Røg- og komfortventilation Type Automatisk oplukkelige vinduer kombineret VAV spjæld for indblæsning og udsugning, gulvvarme og ribberør for at undgå kuldenedfald fra glastag Placeringer Tag og væg i forskertorv. Central for røgventilation i skaktzone Naturlig ventilation Forskertorvet ventileres med naturlig ventilation når udetemperaturen er mellem 15 og 22 C. Overstiger rumtemperaturen 23 C eller CO2 værdien overstiger ppm, åbnes vinduerne i gavlene modulerende Mekanisk ventilation Når udetemperaturen er under 15 C eller over 22 C ventileres rummet med mekanisk ventilation. Ved rumtemperatur over 23 C eller CO2 over ppm, øges luftmængden modulerende Tidsudluftning Styringen af den naturlige ventilation indeholder et tidsprogram. Via dette tidsprogram er det muligt at specificere driftstider og dage. Dette inkludere at der i programmet kan indlægges ferier og helligdage. Via tidsprogrammet kan følgende tider specificeres: Udluftning i på faste tidspunkter. Det er muligt at indlægge 5 min udluftning på faste tidspunkter. Morgen ventilering. Der er 5 minutters morgenudluftning på alle hverdage fra kl. 7.30, ved udetemperatur over 6 C Natkøling I sommerperioden skal der være natkøling mellem kl kl når følgende betingelser er opfyldt:

15 7. Forskertorv. Ventilation, Naturlig ventilation og røgudluftning Side : 14/23 Rumtemperaturen er over 24 C. Udetemperaturen er over 10 C. Udetemperaturen er min. 3 C lavere end rumtemperaturen. Når ovennævnte betingelser er opfyldt er vinduerne i gavle åbne, indtil den ønskede rumtemperatur er nået, dog minimum 30 min. Al varmetilførsel til rummet er lukket. Ved overgang til naturlig ventilation sendes et signal til ABA anlæg om at udløse holdefunktionen til ABDL anlæg på dørene, der lukkes for den mekaniske ventilation Manuel betjening Via tryk kan den naturlige ventilation overstyres. Via disse tryk kan vinduer i gavlene åbnes og lukkes modulerende. Ved aktivering af disse tryk forbliver styringen af de konkrete vinduer i manuel i 2 timer, hvorefter styringen går tilbage til automatisk Gulvvarme Rummet opvarmes med gulvvarme, reguleret ud fra rumtemperaturføleren. Temperaturen ved den indstøbte overfladeføler må maksimalt blive 26 C. 7.2 Beskyttelse ABV tavle Alle signalerne til vinduer i gavle går via central for røgudluftning. Alle kabler, monteringsudstyr, dåser, klemmer, m.m. skal være brandsikkert. I central for røgudluftning er der batteri backup, således at alle vinduer kan betjenes mindst 4 gange. Signalerne fra de 2 brandtryk har altid første prioritet Regn Ved registrering af regn på vejrstation, lukker tagvinduerne Vind Ved registrering af vindhastighed på vejrstation over 6 m/s, begrænses vinduernes åbningsgrad. Ved registrering af vindhastighed på vejrstation over 10 m/s, lukkes vinduerne Strømsvigt Efter strømsvigt skal anlægget køres i driftsformen STOP og derefter starte automatisk afhængigt af tidsprogram Frostsikring Ved udetemperatur under 0C lukker vinduer for naturlig ventilation Røgudluftning Vinduerne er åbninger for røgudluftning. Top hængslede vinduer i gavle i tag. Alle disse vinduer styres og forsynes fra central for røgudluftning.

16 7. Forskertorv. Ventilation, Naturlig ventilation og røgudluftning Side : 15/23 Brandmanden kan på de 2 brandtryk i rummet åbne vinduerne. Vinduerne lukkes på central for røgudluftning. 1 Prioritet af signaler til vinduer: 1. Brandtryk 2. Vejrstation 3. Komfort manuel 4. Komfort automatik Anlægget udføres i henhold til brandtekniskvejledning 27. Der etableres forbindelse til ABA-anlæg, således at ABA-anlæg får signal når tryk for røgventilation aktiveres. ABA-anlægget lukker døre med ABDL. Signaluveksling skal ske iht. DBI retningslinje 006, Sammenkoblede brandsikringsanlæg. Tavle, motorer på vinduer og tryk for røgventilation leveres af entreprise A. 230V elforsyning etableres af entreprise B. Al montage, kabling m.m. leveres under nærværende entreprise.

17 8. Overvågning af transientbeskyttelse el-tavler Side : 16/23 8. Overvågning af transientbeskyttelse el-tavler 8.1 Beskrivelse Anlægsbetegnelser Eltavler er forsynet med transientbeskyttelse med potentialfrit signal for alarm når transientbeskyttelse er udløst. Omfang i henhold til processkemaer for bygningsautomation K08_3_C08_ Placering Tavle placeringer i henhold til tegning K07_S1_H1_710, K07_S1_H1_711, K07_S1_H1_ Funktion I hver tavle overvåges transientbeskyttelse. Alarmerne indikeres på tilhørende skærmbillede.

18 9. Opsamling af målerdata Side : 17/23 9. Opsamling af målerdata 9.1 Beskrivelse Måleropsamling sker på Syddansk Universitets eksisterende M-bus energidata opsamlingssystem. I automatiktavler kan M-bus master enhender med fordel monteres Anlægsbetegnelser Eltavler er forsynet med elmålere. Omfang i henhold til processkemaer for bygningsautomation K08_3_C08_04. Derudover er der: Varmemåler i kælder Koldtvandsmåler i kælder Type Fordelingsmålere Placering Tavle placeringer i henhold til tegning K07_S1_H1_710, K07_S1_H1_711, K07_S1_H1_ Funktion Syddansk Universitets normer for energiregistrering og forbrugsregistrering overholdes.

19 10. Overvågning af sprinkler Side : 18/ Overvågning af sprinkler 10.1 Beskrivelse Anlægsbetegnelser Følgende anlæg er omfattet af nærværende beskrivelse: Sprinklercentral Type Alarmovervågning Placering? Funktion Følgende alarmer overvåges: Sprinkleralarm. Systemfejl Trykalarm (tryktransmitter)

20 11. Overvågning af ABA anlæg Side : 19/ Overvågning af ABA anlæg 11.1 Beskrivelse Anlægsbetegnelser Følgende anlæg er omfattet af nærværende beskrivelse: ABA anlægget Type Alarmovervågning Placering? Funktion Følgende alarmer overvåges: ABA alarm. Systemfejl. Alarmerne behandles som øvrige alarmer. Ved ABA alarm stoppes al ventilation i bygningerne. Brandventilation og røgudsugning antager den driftsform ABA anlægget eller brandmanden dikterer.

21 12. Lækagemeldere i skakte Side : 20/ Lækagemeldere i skakte 12.1 Beskrivelse Anlægsbetegnelser Følgende anlæg er omfattet af nærværende beskrivelse: 29 skakte stueplan 21 skakte 1.sal Type Alarmovervågning Placering På gulv i skakt Funktion Ved registrering af fugt på gulv gives alarm. Alarmen indikeres på en oversigtsplan.

22 13. Styring af lys i gange Side : 21/ Styring af lys i gange 13.1 Beskrivelse Anlægsbetegnelser Følgende anlæg er omfattet af nærværende beskrivelse: Ganglys Belysningsarmaturer leveres med DALI-forkoblinger. På gangarealer monteres pirfølere af elentreprenør. For hver gangareal i kælder, stue og på 1. salsplan, afsluttes DALI-bus og potentialfrit signal fra pir-følere i klemmer i etagetavler for lys. CTS-entreprenøren skal fremføre kabler til eltavle hvor tilslutning sker i klemmer i samarbejde med elentreprenøren. Lysniveauer skal styres af urprogram. Således at der er et belysningsniveau i dagtimerne og et belysningsniveau i nattetimerne. Ved manglende bevægelse på gangarealer, skal belysningsniveauet dæmpe til 5% lys. Såfremt der ikke er bevægelse i yderligere 30 minutter, skal lyset slukke helt. Når bevægelse registreres, skal lyset køre op på aktuelt belysningsniveau.

23 14. Rum med køleunits / fan-coils Side : 22/ Rum med køleunits / fan-coils 14.1 Beskrivelse Rumtemperatur Rumtemperaturen indstilles og vises via rumdisplay med temperaturføler og betjening Radiatortermostater Radiatorer i rummet forsynes med radiatorventiler styret af CTS Styring af køleunit / fan-coils Ventil på kølebafler styres af 0-10V actuator. Der monteres fugtføler for beregning af dugpunkt i forhold til rumtemperatur. Dugpunktet må ikke være mere end 2 grader under rumtemperaturen i en længere periode. (maksimalt 24 timer) Hvis dugpunktet er mere end 2 grader under rumtemperaturen i en længere periode, skal fremløbetemperaturen hæves, eller vandmængden sænkes. Der monteres motorventil for opblanding af vand mellem returløb og fremløb Formål At sørge for konstant rumtemperatur uden kondendensdannelse giver problemer Omfang Rum med køleunits/fan-coils: 5-12 grader celcius: V (fan-coils) V9-510b-0 (fan-coils) V9-510c-0 (fan-coils) V8-510a-1 V9-510a-1 V V10-512b-2 (fan-coils) V10-508b-1 V10-510a-1 V (fan-coils) V11-512a-1 (fan-coils) V10-510a-2 V11-510a-2 (fan-coils) grader celcius: V10-512b-0 V (fan-coils) V11-508a-0 (fan-coils) V11-512b-0 (fan-coils)

24 15. Bilag Side : 23/ Bilag 15.1 Følgende bilag er en del af beskrivelserne til de byggetekniske anlæg: Processkemaer K07_3_C08_04. Principdiagrammer K08-2_S1_H6_410. Tegning: K08-2_S1_H1_400, K08-2_S1_H1_401, K08-2_S1_H1_402, K08-2_S1_H1_403.