RAPPORT. Gas og vedvarende energi. Kunderapport December Gaskedel og add-on-varmepumpe på en villainstallation

Transkript

1 Gas og vedvarende energi Gaskedel og add-on-varmepumpe på en villainstallation Kunderapport December 2015 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf

2 Gas og vedvarende energi Gaskedel og add-on-varmepumpe på en villainstallation Kunderapport December 2015

3 Gas og vedvarende energi Gaskedel og add-on-varmepumpe på en villainstallation Karsten V. Frederiksen Dansk Gasteknisk Center Hørsholm 2015

4 Titel : Gas og vedvarende energi Gaskedel og add-on-varmepumpe på en villainstallation Rapportkategori : Kunderapport Forfatter : Karsten V. Frederiksen Dato : Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : h:\739\01 gaskedel og elvarmepunke\rapport\testreport_mhg_kastrup_final.docx Sagsnavn : Gaskedel og MHG-elvarmepumpe på villainstallation

5 DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Forord Introduktion Anlægsbeskrivelse Måleudstyr Målinger og resultater Måledata Analyse af energistrømmene og energieffektivitet Bedømmelse af anlægget ift. Ecodesign Andre tekniske og driftsmæssige erfaringer med anlægget Økonomi Konklusion Referencer Bilag Bilag 1: MHG oplysninger om ThermiAir 10 Bilag 2: Installatørens erfaringer med installation og drift af anlægget Bilag 3: Anlægsejernes erfaringer med brug af anlægget.

6 DGC-rapport 2 1 Forord Med ønsket i samfundet om mere vedvarende energi (VE) i energisektoren vil hybridvarmepumper (gaskedel i kombination med elvarmepumpe) spille en større rolle fremover. Varmepumper handler således ikke længere kun om økonomi, men også om at tilgodese kravene i energilovgivningen. På denne baggrund og fordi gassen og gasnettet kan bygge bro til fremtiden med mere vedvarende energi, ønsker produktleverandørerne og gasselskaberne at demonstrere disse anlægstyper. Det falder endvidere i tråd med projektet Totalkoncept for gas i samspil med vedvarende energi, der gennemføres i gasselskabernes Fagudvalg for Gasanvendelse og Installationer (FAU GI). I nærværende projekt er der gennemført energimålinger på en villagaskedelinstallation, hvor en elvarmepumpe fra producenten MHG er eftermonteret på en eksisterende gaskedelinstallation (add-on). Arbejdet er gennemført som et samarbejde mellem anlægsværten, Finlow VVS v/frank Jensen, MHG-Danmark v/torben Skovgaard /1/ og DGC v/leo van Gruijthuijsen og Karsten V. Frederiksen (projektleder). Jean Schweitzer, DGC, har kvalitetssikret rapporten.

7 DGC-rapport 3 2 Introduktion Formålet med projektet er at følge et hybridanlæg over en periode og dermed tilvejebringe relevante nøgletal og erfaringer. Anlægget er kendetegnet ved, at det er en add-on-løsning, hvor MHGelvarmepumpen ikke nødvendigvis skal installeres sammen med en MHGkedel, men ifølge producenten kan eftermonteres på installationer med andre kedelmærker. I projektet er varmepumpen eftermonteret på en eksisterende Vaillant gaskedelinstallation med en eksisterende varmtvandsbeholder. Elvarmepumpen bidrager udelukkende til rumopvarmning mens kedlen både leverer varmt brugsvand og backup til rumopvarmning. I projektet er der sat fokus på en analyse af samspil mellem kedel og varmepumpe, energibalancer, energieffektivitet og erfaringer i øvrigt. 2.1 Anlægsbeskrivelse Det tyske firma MHG Heiztechnik har leveret en luft/vand-varmepumpe, ThermiAir /2/, der også beskrives som egnet for add-on til en eksisterende gaskedel (se Figur 1). Ifølge producenten har varmepumpen en nominel kapacitet på mellem 3,3 og 10,2 kw. Varmepumpen har 3,2 kg kølemedium. COP = 4,4 ved temperatursæt A7 C/W35 C (dvs. udetemperatur = 7 C og vandtemperatur for varmeanlæg = 35 C) og COP = 2,8 ved temperatursæt A2 C/W45 C. Se også Bilag 1. Figur 1 Indendørsdelen af MHG ThermiAir luft/vand-varmepumpe

8 DGC-rapport 4 Det første MHG-anlæg med DGC-måleudstyr er installeret på en villainstallation i Kastrup med en styring, hvor kedlen dækker varmtvandsbehovet 100 % og rumvarmebehovet, når udetemperaturen er under 2 C. Ved udetemperatur over 2 C er det varmepumpen, der alene dækker rumvarmebehovet. Det er oplyst, at varmepumpen er en MHG Thermiair 10, og at den eksisterende kedel er en Vaillant Eco-Tec 126 plus. Installationen er udført i 2013, med igangsætning af datalogning fra Bygningen, som anlægget forsyner med varme, er et rækkehus i tre plan på samlet 150 m². Varmeanlægget er et 2-strengsanlæg kombineret med gulvvarme. Der er tre radiatorer i stueplan og tre radiatorer plus en håndklæderadiator på første sal. I kælderen er varmeanlægget udlagt i tre gulvvarmekredse. Specifikationer for anlægget er sammenfattet i Tabel 1 nedenfor. Tabel 1 Specifikationer for anlægget Anlægsvært Jacob Appels Alle 98, 2770 Kastrup, 1-fam. bolig Varmepumpefabrikat MHG Thermiair 10 Effekt 3,3-10,2 kw Installationsdato År 2013 Kedelmodel Vaillant Eco-Tec 126 plus (dvs. VC 126/3-5 A) /9/ Kedeleffekt 4,3-14,0/16,3 kw Installation af kedel År 2008 Opvarmet areal Villastørrelse på 150 m 2 Akkumuleringstank 75 liter Etableringsstatus Målinger i gang fra Figur 2-Figur 4 viser hhv. varmepumpeplacering udenfor, kedlens placering i bygningen og en skitse af systemopbygningen.

9 DGC-rapport 5 Figur 2 Varmepumpeplacering udenfor Figur 3 Kedel, varmtvandsbeholder og MHG-unit placeret i bygning

10 DGC-rapport 6 Figur 4 Systemopbygning i Kastrup 2.2 Måleudstyr DGC-måleudstyr (inkl. fjernaflæsning) er installeret på en villainstallation i Kastrup. De udførte målinger omfatter følgende: - samlet energiydelse til varmeanlægget (hk) - energiydelser fra gaskedlen til varmekredsen - energiydelser fra gaskedlen til varmtvandskredsen - gasforbrug for kedlen - elforbrug for kedlen - energiydelse fra elvarmepumpen til varmekredsen (måler placeret før veksler) - elforbrug for elvarmepumpen - udetemperatur. Se placering af udstyret på Figur 5.

11 DGC-rapport 7 Figur 5 Måle- og datalogningsudstyr på anlægget Til varme- og varmtvandskredsene er der brugt fire Kamstrup Multical 602- målere. Til gasmåling er en Elster Instromet BK-G4T, m 3 /h brugt. Elmåling er udført med to Kamstrup 162Mx3 (100 impulser pr. kwh).

12 DGC-rapport 8 3 Målinger og resultater Der er i måleprojektet gennemført automatisk logning af forbrug fra de enkelte energimålere. Rådata er gemt på PC og efterfølgende hjemtaget til DGC og analyseret. I det følgende dokumenteres de mest relevante måleresultater og analyserne af disse. 3.1 Måledata Måling med logningsudstyr er gennemført fra primo december 2013 og 17 måneder frem. Idet energimålerne ikke afmonteres, vil det fremadrettet være muligt at gennemføre nye målinger og foretage analyser af udviklingen i energistrømmene for anlægget. På Figur 6 ses udsnit af måledataene opdelt på dagsbasis. Alle dataene, også for de andre målere, findes i /3/, /8/ og /11/. E1 = gaskedel, varme Ude temperatur E1 flow l/h E1 Tfrem (C) E1 Tretur (C) driftstid E1 min maks middel min maks middel min maks middel min maks middel h kwh ,7 9,6 6, ,0 30,6 36,3 0,0 30,5 35,8 0,0 0, ,3 6,7 3, ,0 29,9 37,2 0,0 31,3 36,0 0,0 0, ,6 6,9 6, ,7 29,9 39,7 35,6 29,4 35,7 31,6 3, ,6 7,3 5, ,1 27,3 58,5 35,4 27,0 35,2 30,8 13, ,8 6,2 4, ,0 27,1 38,5 34,6 26,2 35,2 29,5 11, ,2 4,2 2, ,4 25,9 48,4 40,0 24,7 39,8 32,8 12, ,7 2,0 0, ,9 38,2 58,6 47,7 33,0 40,8 40,1 22, ,4 6,9 2, ,6 31,9 55,7 43,9 31,1 40,9 37,5 19, ,3 6,8 5, ,8 29,9 48,4 36,0 29,4 32,0 31,0 15, ,5 9,2 7, ,8 30,0 48,4 34,8 28,9 31,2 30,1 14, ,0 7,7 6, ,2 29,9 54,2 35,7 29,1 32,9 30,6 15, ,4 7,1 4, ,6 31,8 54,3 39,0 30,3 34,5 32,7 16, ,2 7,1 5, ,9 30,8 51,1 38,5 30,3 34,1 32,8 7,2 35 Figur 6 Måledata opdelt på dagsbasis (udsnit) 3.2 Analyse af energistrømmene og energieffektivitet Som det fremgår af Figur 7, er der efter konverteringen registreret varmeydelser, og disse er vist som ugeværdier for perioden fra primo december 2013 til medio maj Dvs. i to driftsperioder med mild vinter, mildt forår og en driftsperiode med almindelig sommer og mildt efterår /7/. Udetemperaturen ligger i intervallet -3 til 25 C med de koldeste temperaturer i korte perioder medio februar 2014 og I Figur 8 er døgnværdien for perioden december 2013 til ultimo april 2014 vist.

13 DGC-rapport 9 Figur 7 Ydelserne for varmepumpe (grøn) og kedel (rød) er vist som kurver, og udetemperaturen er vist med blåt. Vist som gennemsnit på ugebasis for perioden dec til maj Figur 8 Ydelserne for varmepumpe (grøn) og kedel (rød) er vist som kurver, mens udetemperaturen er vist med prikker. Døgnværdier fra dec til maj 2014.

14 DGC-rapport 10 Jf. Figur 7 og 8 prioriteres varmepumpen som forventet, når udetemperaturen er over ca. 2 C, og kedlen bidrager kun lidt til varmeforsyningen. Når udetemperaturen bliver lavere, er det kun kedlen, der leverer varme. I fyringssæsonen måles en varmepumpeydelse på kwh/døgn (middel ca. 2,5-4 kw). Kedelydelsen måles samtidig til 0-30 kwh/døgn (middel ca. 0-1,25 kw), når udetemperaturen er over 2 C, og ved vinterkedeldrift under 2 C måles kedelydelsen til over 120 kwh/døgn med maks. på 150 kwh/døgn (middelværdi ca. 6-7 kw), hvilket passer meget godt til hustypen og størrelsen /4/. For en årsperiode fra til er der målt og beregnet en samlet varme- og varmtvandsydelse til boligen på kwh /11/. Heraf dækkes kwh af kedlen og kwh leveres af varmepumpen, hvilket svarer til 87 % af det samlede varmebehov. Elforbrug til varmepumpen i den valgte årsperiode er kwh, og dermed er års COP en fra april 2014 til april 2015 på 3,15. Som det fremgår af Figur 9 og 10, er COP en for varmepumpen, virkningsgraden for kedel og den samlede hybridvirkningsgrad bestemt som henholdsvis ugeværdier og døgnværdier. For at beregne hybridvirkningsgraden skal COP en divideres med 2,5 (elfaktor 2,5 iht. Bygningsreglementet). COP en for varmepumpen alene ligger på ca. 2,8-4,9 i de perioder, den er i drift, med maks. primo november COP middel ligger mellem 3,1-3,3 set over hele måleperioden. Kedelvirkningsgraden varierer meget i starten af måleperioden men udvikler sig over tid til at ligge på ca. 91 % (bestemt efter nedre brændværdi). Sammenholdes grafernes energieffektivitet med varmeydelserne, ses det, at kedelvirkningsgraden påvirkes positivt i de perioder, hvor kedelydelsen stiger over 20 kwh/døgn. Se graferne i perioderne december 2013, medio februar 2014, ultimo maj 2014, primo januar 2015.

15 DGC-rapport 11 Figur 9 Kedelvirkningsgrad (rød), varmepumpe COP (blå) og hybrid samlet (grøn) er vist som samlet middel. COP aktuel er vist som ugeværdier (grå). Perioden er dec til maj Rød og grøn henviser til virkningsgradsaksen, mens blå og grå henviser til COP-aksen. Figur 10 Kedelvirkningsgrad (rød), varmepumpe COP (blå) og hybrid samlet (grøn) er vist som middel. Rød og grøn henviser til virkningsgradsaksen, mens blå henviser til COP-aksen. Døgnværdier fra dec til maj 2014.

16 DGC-rapport 12 Ud fra målingerne ses således, at anlægget fungerer, og som forventet er der en styring af, om varmepumpe eller kedel skal forsyne varmeanlægget med energi. Energieffektivitetstallet med en COP i fieldtestperioden på ca. 3,2 for varmepumpen alene udvikler sig som forventet i fieldtest og ligger i den gode ende i forhold til praktiske erfaringer jf. Varmeståbien /4/. I forhold til tilsvarende varmepumper fra varmepumpelisten /10/ er niveauet for målingerne dog en hel del under, men varmepumpelisten er også baseret på laboratorietestdata. Energieffektivitetstallet på ca. 91 % (efter nedre brændværdi) for kedlen alene udvikler sig også som forventet til et relativt lavt niveau. Det skyldes, at andelen af varme- og varmtvandsbehovet, som kedlen skal dække, er lille, og kedlen tvinges også til at arbejde med høj vandtemperatur, når udetemperaturen er under 2 C. Dvs. samlet varmeydelse for kedlen er på kwh/år. Energieffektiviteten er således lavere, end hvis kedlen alene skulle forsyne installationen med varme og varmt vand. Her skal det også bemærkes, at det aktuelle varmtvandsbehov i perioden april 2014 april 2015 på ca kwh/år er forholdsvis lavt for hustypen, idet tidligere undersøgelser viser et varmtvandsbehov på ca kwh/år /6/. Hybridløsningens samlede middelvirkningsgrad varierer ca %, og sidst i måleperioden er den ca. 116 % (bestemt ved nedre brændværdi). 3.3 Bedømmelse af anlægget ift. Ecodesign Grundlaget for mærkning af forsyningsanlæg efter den nye Ecodesignordning er en specifik virkningsgrad for anlægget ved rumopvarmning, der er bestemt ud fra dellast- og fuldlastvirkningsgrad, samt elforbrug og standbyvarmetab. Se sammenhængen mellem et forsyningsanlægs specifikke virkningsgrad (bestemt ved øvre brændværdi) og gradueringsintervallerne i Figur 11.

17 DGC-rapport 13 Resultatet fra feltforsøgene kan således ikke direkte sammenlignes med mærkningsintervallerne i ecodesign, idet testforudsætningerne ikke er de samme. In-situ-målingerne i nærværende projekt giver dog en indikation af, hvor hybridløsningerne vil blive placeret i det nye mærkningssystem. Som sagt er den akkumulerede virkningsgrad for systemet bestemt ved insitu-måling over de målte måneder på ca. 116 % (bestemt ved nedre brændværdi) og 106 % (bestemt ved øvre brændværdi). Det betyder, at anlægget har en energieffektivitet, der svarer til et A + -mærke i den nye ordning (se Figur 11). Figur 11 Ecodesigngraduering iht. EU-forordning 811/ Andre tekniske og driftsmæssige erfaringer med anlægget Med hensyn til begrænsninger i anvendelsen af gashybridløsningen i praksis kan nævnes, at hybridløsningen er teknisk mere kompleks end traditionel opvarmning med et forsyningsanlæg. For MHG add-on-løsningen er der tale om en varmepumpe af ét fabrikat og en gaskedel af et andet fabrikat, hvor begge dele skal serviceres og gerne af en fagperson. For varmepumpedelen skal serviceteknikeren have et kategori I- eller II-certifikat for arbejde, der indbefatter servicering af varmepumpedelens kølekreds, mens han skal have A-certifikat for at arbejde med service på gaskedeldelen. Det vurderes, at

18 DGC-rapport 14 det er de færreste serviceteknikere, der p.t. er i besiddelse af begge dele. Dette kan være en barriere for udbredelsen og være problematisk, når det gælder kedelgaranti og løbende serviceomkostninger. For at opnå afgiftsreduktion for elvarme kræves det, at den pågældende bygning, hvor gashybridvarmepumpe installeres, står registreret i BBR som elopvarmet. Kravet for at opnå dette er, at mere end 50 % af varmebehovet (inkl. brugsvand) dækkes af el. For anlægget i Kastrup dækker varmepumpen som nævnt ovenfor størstedelen af det samlede varmebehov (87 %) i et hus med et varme- og varmtvandsbehov lidt under et gasbaseret gennemsnitshus. Så her er der ikke et problem. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at perioden fra april 2014 til april 2015 var kendetegnet ved, at udetemperaturen sjældent kom under 2 C, hvor kedlen kører alene. Det svarer ikke til en typisk fyringssæson /7/, men der er også langt ned til ovennævnte 50 %-grænse. Mht. samspillet mellem de enkelte anlægs komponenter ses det, at kedelvirkningsgraden nærmer sig sommervirkningsgraden, når størstedelen af varmebehovet dækkes varmepumpen. Det er omvendt også målet for at fremme anvendelse af VE-strøm fra vindmøller. I forbindelse med projektet er installatør og anlægsvært blevet spurgt om erfaringer med hybridløsningen i Kastrup. Erfaringerne er overordnet positive, hvilket fremgår af svarmailene i Bilag 2 og 3. Installatøren fremhæver følgende med hensyn til gennemførelse af opgaven: - Installationen har været relativt enkel at udføre. - Eltilslutning svarer til et vejrkompenseringsanlæg. - Eneste underleverandør har været en autoriseret kølemontør til påfyldning af kølevæske. - Der kan være problemer med installationen, hvis kunden ønsker elvarmepumpedelen transporteret via loftslem og skjult i et ventileret loftsrum. Men dette er ikke tilfældet på Kastrup-anlægget.

19 DGC-rapport 15 Installatøren fremhæver også følgende tilbagemeldinger (udtalelser) fra anlægsværten: - Besparelser på energiregningen. - Ingen støjgener fra anlægget - ej heller til rækkehusets naboer. - Nem betjening af vejrkompenseringsanlæg. Som nævnt i Bilag 3 fokuserer anlægsværten alene på, at anlægget leverer den ønskede komfort. Det skal bemærkes, at selvom anlægsværten ikke oplever støjgener ved aktuel placering (se Figur 2), så må støjniveauet i skel ikke komme over 35 db(a). 3.5 Økonomi Et hurtigt overslag (inkl. moms) for den aktuelle husinstallation viser: - Med en COP i fieldtestperioden på 3,2, en elpris på 2,2 kr./kwh /5/ og med en elvarmerabat på fx 62,25 øre/kwh for elforbrug over 4000 kwh/år /12/ kan varmepumpen levere varmeydelse til 0,49 kr./kwh. - Med en best case-årsvirkningsgrad for kedlen alene på 100 % (ved nedre brændværdi) og en lav gaspris p.t. på 6,91 kr./m 3 /5/ kunne kedelanlægget alene levere en varmeydelse til 0,63 kr./kwh. Altså en driftsbesparelse på ca. 14 øre pr. kwh ved brug af varmepumpen i stedet for gaskedlen. For blot et år siden var gasprisen 7,97 kr./m 3, mens elprisen var uændret, og dengang ville besparelsen således have været ca. 23 øre pr. kwh, når varmepumpen forsynede huset med varme. Ovennævnte betragtninger for varmepumpen er foretaget på baggrund af fieldtesten, hvorimod kedlens data med en årsvirkningsgrad på 100 % (ved nedre brændværdi) er baseret på laboratorietest. Årsvirkningsgraden kan variere. Det er derfor tænkeligt, at årsvirkningsgraden for kedeldrift alene på den aktuelle installation ville være lavere.

20 DGC-rapport 16 Antages det, at årsvirkningsgraden for kedeldrift i stedet er 95 % med gasprisen på 7,97 kr./m 3 og uændret elpris, ville besparelsen være ca. 27 øre pr. kwh, når varmepumpen forsyner huset med varme. Det skal bemærkes, at havde den eksisterende kedel været af ældre dato, kunne kedel årsvirkningsgraden ved kedeldrift alene godt havde været lavere. Set i det lys kan det privatøkonomisk betale sig at tilpasse styringsstrategien for anlægget, så varmeforsyningen altid leveres af den energikilde, der på et givet tidspunkt er billigst. Med en skønnet levetid (tilbagebetalingstid) for varmepumpen på 10 år og en besparelse på 0,25 kr./kwh jf. rapporten vil det umiddelbart kunne betale sig med en add-on-løsning, hvis varmepumpen erstatter et rumvarmebehov på minimum kwh/år. Er levetiden i stedet på 15 år, vil det umiddelbart kunne betale sig med en add-on-løsning, hvis varmepumpen erstatter et rumvarmebehov på minimum kwh/år. Det skal bemærkes, at denne vurdering er baseret på, at der ikke er installeret særligt mange anlæg endnu, og man må forvente en prisdannelse på kommende anlæg. Med andre ord er der fortsat en prismæssig udfordring for teknologien i det hus, hvor anlægget er installeret.

21 DGC-rapport 17 4 Konklusion Erfaringerne for dette konkrete projekt kan opsummeres som følger: - Set fra både slutbrugeren og installatørens synsvinkel fungerer installation og drift af gashybridløsningen efter hensigten, herunder med hensyn til varmeforsyning af det aktuelle hus med et samlet varmebehov på kwh for årsperioden fra april 2014 til april Når varmepumpen prioriteres ved udetemperaturer over cirka 2 C, dækker den 87 % af det samlede varmebehov, og det kan uden problemer sikre elvarmerabatten hos elselskaberne. - For måleperioden primo december 2013 til april 2015 er det muligt at opnå en samlet middelvirkningsgrad på ca. 116 % og en middel COP på ca. 3,2 for elvarmepumpen alene. - Det er dog ikke uden konsekvens, at varmepumpen dækker 87 % af rumvarmebehovet, og kedlen skal dække resten. Det betyder nemlig, at kedlens middelvirkningsgraden i perioden bliver 91 % (ved nedre brændværdi). Lavere end hvis kedlen skulle levere det samlede varmeog varmtvandsbehov hele året rundt. - Med de opnåede energieffektivitetstal og med niveauet af el- og gaspriser, der er set undervejs i måleperioden, kan en driftsbesparelse på øre pr. kwh opnås. - Med en skønnet levetid (tilbagebetalingstid) for varmepumpen på 15 år og en besparelse på 0,25 kr./kwh jf. rapporten vil det umiddelbart kunne betale sig med en add-on-løsning, hvis varmepumpen erstatter et rumvarmebehov på minimum kwh/år. - Anvendelse af add-on-gashybridløsningen er en realistisk måde på kort sigt at bygge bro mellem samfundets ønske om høj andel af vedvarende energi i varmeforsyningen i eksisterende bygninger og en samtidig sikker backup forsyning med gas. Et gennembrud kræver dog, at installatørerne bliver fortrolige med den nye teknologi. - Gashybridløsningen viser en mulig måde at bruge grøn vindstrøm og solcellestrøm som varmeforsyning i bygninger i perioder med høj elproduktion (meget vind/stort solindfald). Det kræver dog, at driften ikke alene styres efter udetemperatur eller bedste energieffektivitet, men også efter prissignaler for ændring i elpris i forhold til gaspris.

22 DGC-rapport 18 5 Referencer /1/ Kontakt angående anlæg: Torben Skovgaard, MHG-Danmark ApS, Fyrrevej 22, 2680 Solrød Strand, mail: [email protected] og /2/ MHG ThermiAir /3/ DGC-reference for placering af måledatafilen (2015): H:\739\01 Gaskedel og elvarmepumpe\databehandling\ lvg databehandling.xlsm /4/ Varmeståbi, 5. udgave, 1. oplag 2009, side 211 og 253. /5/ Gaspro laboratoriedata, /6/ Varmtvandsforbrug samt kedeleffektiviteter for oliefyr og naturgaskedler i enfamiliehuse, Simon Furbo, Louise Jivan Shah, Christian Holm Christiansen, Karsten Vinkler Frederiksen, Rapport, DTU-Byg. /7/ Graddagedata: /8/ DGC-reference for placering af måledatafilen (2014): H:\739\01 Gaskedel og elvarmepumpe\databehandling\ data til MHG xlsx /9/ DGC-reference for placering af Gaspro måledatafilen (2015): H:\ 739\01 Gaskedel og elvarmepunke\rapport\ Kedel_gasprodata_1.xlsx /10/ Varmepumpelisten: /11/ DGC-reference for placering af måledatafilen (2015): H:\739\01 Gaskedel og elvarmepumpe\databehandling\ lvg MHG grafer kvf.xlsx /12/ Elvarmepumperabat: Reference /3/, /8/, /9/ og /11/ kan ikke ses af eksterne læsere. Kontakt eventuelt DGC.

23 DGC-rapport 19 Bilag 1: MHG oplysninger om ThermiAir 10 Fra: Kriegerbarthold, Oliver Sendt: 2. juli :52 Til: Torben Skovgaard Cc: Niemann, Falko MHG Emne: AW: DGC test ThermiAir 10 Hello Torben, The nominal capacity is 3,3 to 10,2 kw The modulation works without steps: infinitely variable (only the control for the compressor works in 7 steps) COP A7/W35: 4,4 COP A2/W45: 2,8 (on the plate A2/W35: 3,4) The Unit is charged with 3,2 kg R410A Best regards, Oliver.

24 DGC-rapport 20 Bilag 2: Installatørens erfaringer med installation og drift af anlægget Fra: Frank Jensen Sendt: 9. juli :57 Til: Torben Skovgaard Emne: SV: 1'ste rapportudkast "Gaskedel og Varmepumpe i Kastrup" Det er vores erfaring fra installationen på Jacob Appels 98 i Kastrup, at kunden er meget tilfreds. Udover den store besparelse føler hverken kunden eller hans naboer (rækkehuse), at de er generet af støj fra udedelen. Æstetisk er de heller ikke generet af placeringen i for haven. Ifølge kunden er det vejrkompenserende anlæg med udeføler på MHG Thermi Air nem at betjene. Installationsmæssigt er det en relativt enkel installation med installation af 2 små præisoleret kølerør fra udedelen til varmepumpen Varmepumpen er tilsluttet gaskedel og centralvarmeanlæg via en lille blandesløje og A sparepumpe. De elektriske tilslutninger er et kabel fra ude delen og til varmepumpen og på linje med en eltilslutning af et vejrkompenseringsanlæg Umiddelbart er den eneste eksterne leverandør, VVS-installatøren har behov for, en aut. kølemontør for påfyldning af kølevæske. Men i takt med at VVS-installatøren udfører flere varmepumpeinstallationer, vil denne opgave også blive en in house -opgave, altså at VVS-installatøren vil opgradere medarbejdernes uddannelse med et kølekursus. Med venlig hilsen Frank Jensen Hornevej Kastrup CVR. nr Telefon:

25 DGC-rapport 21 Bilag 3: Anlægsejernes erfaringer med brug af anlægget Fra: martin.p.g. Weile Sendt: 9. april :04 Til: mhg-danmark.dk Emne: Jacop Appels Alle 98 - Luft til vand varmepumpe forsøgsordning På opfordring af Torben - vores kontaktperson fra Finlow - skal jeg her kort berette om vores oplevelser med vores luft til vand-varmepumpe. Vi har haft en konstant temperatur på omkring 22 grader i hele huset. Alle radiatorer er skruet op på maksimum, og temperaturen styres alene på centralvarmeanlægget. Vi har oplevet en rigtig dejlig komfort igennem hele efteråret og vinteren. Denne vinter har selvfølgelig ikke udfordret særlig meget, men ud fra devisen om at gasfyret tager over, når temperaturen falder til under 0 grader udenfor, ja så har det ikke nogen praktisk betydning for min vurdering. Vi vil meget gerne forsætte forsøgsordningen! Med venlig hilsen Martin Weile Jacob Appels Alle Kastrup Mobil