Embedsregnskab Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Transkript

1 Embedsregnskab udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011

2 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef LEDELSE FAGLIG LEDELSE PERSONALELEDELSE Strategi og planlægning Vi løser vores opgaver med højeste kvalitet, service og effektivitet God ressourceudnyttelse Fogedret Driftsledelse og organisering Strafferet Effektive Arbejdsprocesser EFFEKTIVITET FAGLIG KVALITET TRIVSEL, MOTIVATION SAGSBEHANDLINGSTID BRUGEROPLEVET KVALITET OMDØMME Civilret Skifteret Udviklende arbejdspladser Samarbejdsrelationer Indholdsfortegnelse 1. Indledning Beretning fra rettens ledelse Resultat 1: Effektivitet, herunder aktivitet og sagsmængde Resultat 2: Sagsbehandlingstider, herunder antal verserende sager Resultat 3: Faglig kvalitet Resultat 4: Brugeroplevet kvalitet Resultat 5: Trivsel og motivation Resultat 6: Omdømme Opgørelse af årsværksforbrug...14

3 3 1. Indledning Dette embedsregnskab for 2010 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen. Præsentationen er tilpasset, så sammenhængen til DOMHUSET, som er en model for kvalitetsudvikling udarbejdet til brug ved Danmarks Domstole 1, bliver tydeligere. Embedsregnskabet er derfor opbygget, så rapporteringen følger de seks resultattemaer i modellen, som er: Resultat 1: Effektivitet Resultat 2: Sagsbehandlingstider Resultat 3: Faglig kvalitet Resultat 4: Brugeroplevet kvalitet Resultat 5: Trivsel og motivation Resultat 6: Omdømme Temaerne er i et vist omfang udbygget, idet der er medtaget oplysninger, der kan være med til at indikere mulighederne for på kort og længere sigt at forbedre resultaterne. Samtidig vil der løbende kunne ske justeringer under de enkelte temaer, når det er hensigtsmæssigt. Embedsregnskabet giver overordnet ledelsesinformation til ledelsen ved de enkelte retter om udviklingen i 2010, ligesom det i forhold til faglig kvalitet og omdømme også fokuserer på indsatsen i Samtidig bruges det til at understøtte dialogen mellem retten og styrelsen om rettens resultater, udfordringer og muligheder. Som supplement til årsrapporten for Danmarks Domstole kan embedsregnskaberne også være med til at give domstolenes brugere mv. et indtryk af nøgleresultaterne ved de enkelte byretter. Resultaterne indeholdt i dette embedsregnskab fremkommer efter ensartede principper 2 for alle landets byretter. Tallene vil imidlertid isoleret set kunne give et ufuldstændigt billede af rettens resultater. Det er derfor vigtigt, at de ses i sammenhæng med de nuancerende og uddybende bemærkninger til udviklingen, som ledelsen ved den enkelte ret har bidraget med i beretningen under afsnit 2. Ved vurderingen af resultaterne er det vigtigt at have for øje, at der i 2007 skete en ophobning af sager som følge af, at det naturligvis krævede ikke ubetydelige ressourcer at implementere domstolsreformen. I 1. halvår 2008 var byretterne godt på vej til at nedbringe denne sagsophobning, men finanskrisen fra 2. halvår 2008 bevirkede, at navnlig antallet af modtagne fogedsager og insolvensskiftesager steg ganske betydeligt. Som følge heraf voksede sagsbunkerne på ny. Domstolene har fået tilført en ekstraordinær bevilling for at sikre en nedbringelse af sagsbunkerne og dermed sagsbehandlingstiden - i løbet af 2010 og navnlig De samlede sagsbunker ved byretterne er reduceret i 2010 og de første tegn på en reduktion i sagsbehandlingstiden har vist sig. Det hører med til billedet, at byretterne også i 2010 modtog et ekstraordinært stort antal sager i forhold til tidligere. Et fortsat meget højt niveau for antal modtagne sager i 2011 vil kunne true ønsket om reduktion af sagsbunker og sagsbehandlingstider. Endvidere kan der være grund til at fremhæve, at den fulde tinglysningsopgave overgik endeligt til den Tinglysningsretten i september Ingen byretter har derfor haft ansvar for tinglysningsopgaver i Tinglysningsmedarbejderne har derfor skullet integreres i forhold til de øvrige sagsområder, hvilket kan spille ind i forhold til resultaterne i 2010, herunder navnlig afhængig af, hvornår den enkelte byret rent faktisk overgav tinglysningsopgaverne til den nye tinglysningsret. Som noget nyt er der medtaget data om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for visse dødsboskiftesager, idet skiftesagsområdet dødsboskiftesager og insolvensskifter - også er en vigtig del af domstolenes aktiviteter. På længere sigt forventes der også at blive medtaget data om insolvensskifter mv. 1 Modellen er inspireret af KVIK-modellen (Kvalitetsværktøj til udvikling af VIden og Kompetence). Se mere på 2 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

4 4 2. Beretning fra rettens ledelse er gået i gang med 2011 i højeste gear. Ved udgangen af 2010 var på 21 ud af muligt 26 målepunkter bedre end de mål for sagsbehandlingstider, der er opstillet for Danmarks Domstole. Der er i 2011 indført væsentligt skærpede måltal for i forhold til 2010, og skiftesagerne opgøres nu for første gang også i målrapporterne, så det vil kræve en stor indsats at leve op til de nye mål blev et rigtig godt år for. Igen i 2010 fik en stor stigning af sager. Tabel 1 viser en stigning i det nominelle samlede antal modtagne sager fra 2009 til 2010 på 3,178 % og i forhold til 2008 på 20,12 %. Det samlede antal afgjorte sager steg med 5,78 % og i forhold til 2008 med 21,986 %. Stigningen i det samlede antal vægtede afsluttede sager udgør i forhold til ,03 %. Underskuddet i antal afgjorte sager i forhold til antallet af modtagne for 2010 udgør samlet for embedet 52 sager, hvilket svarer til 0,236 % af antallet af modtagne sager. Tabel 3, Figur 1, viser udviklingen i produktivitetsindeks Det ses af figuren, at der har været en helt markant og positiv udvikling i 2009 og en mindre tilbagegang i 2010, som i al væsentlighed tilskrives, at embedet slet ikke havde nævningesager til behandling i I 2011 er der imidlertid allerede gennemført 1 nævningesag, nr. 2 er berammet, og flere er i vente. har på en række punkter indfriet vores målsætning om at være blandt de 5 bedste retter i Danmark. Målopfyldelsen fremgår af Tabel 5. I kategorien straffesager ligger embedet bedre end gennemsnittet af Alle byretter på alle punkter, bortset fra voldtægtssager, og på 6 ud af de 10 resultater ligger vi meget bedre end 5. bedste ret. I kategorien civile sager ligger vi bedre end gennemsnittet af Alle byretter på alle punkter og ligger i 9 ud af 10 punkter væsentligt bedre end 5. bedste ret. Særligt bør bemærkes, at den øgede fokus, retten har haft, på behandlingen af forældreansvarssager, har bevirket, at den ønskede effekt om kortere gennemløbstider, har kunnet fastholdes. I kategorien almindelige og særlige fogedsager ligger embedet med hensyn til almindelige fogedsager under 4 måneder inden for kategorien 5. bedste ret og på alle andre punkter bedre end gennemsnittet af Alle byretter. Det bemærkes, at gennemløbstiderne for betalingspåkrav med udgangen af marts måned 2011 er væsentligt bedre end målsætningen for Danmarks Domstole, idet målopfyldelsen nu udgør 58,8 % (målsætning 45 %) under 2 måneder og 88,8 % (målsætning 78 %) under 4 måneder. Tabel 6 viser den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Det skal bemærkes, at med hensyn til alle typer af straffesager, alm. hovedforhandlede civile sager, hovedforhandlede småsager, alle ægteskabssager og alle forældreansvarssager og tvangsauktioner ligger i gruppen af 5. bedste ret.

5 5 I alle andre sagskategorier, bortset fra betalingspåkrav og privat skifte-sager, ligger Retten Horsens væsentligt bedre end gennemsnittet, hvilket er yderst tilfredsstillende. Det bemærkes særligt, at har forbedret de i forvejen meget korte gennemløbstider i alle kategorier af straffesager yderligere. I embedsregnskabet for 2009 beskrev vi, at vi ikke var tilfredse med gennemløbstiden i småsager, der bliver hovedforhandlet, og der blev derfor sat øget fokus på disse og iværksat en række initiativer. Dette har virket, således at vi nu ligger inden for gruppen af 5. bedste ret. Med hensyn til antallet af verserende sager ultimo 2010 i forhold til antallet af modtagne sager (Tabel 7), ligger embedet på alle sagsområder bedre end Alle byretter, med undtagelse af ægteskabssager og insolvensskifter. Vedrørende domsmandssager, sager uden domsmænd og småsager ligger embedet i gruppen af 5. bedste ret. Det bemærkes særligt, at det er lykkedes embedet at bringe antallet af domsmandssager og sager uden domsmænd under normalbunke -indikatoren (2006-tallene). På trods af en betragtelig stigning i antallet af sager ved embedet hvilket har medført, at der siden Domstolsreformen er tilført embedet to yderligere dommere har embedet færre ventende straffesager end pr. 1. januar 2007 og har i det hele taget den højeste målopfyldelse i landet (bortset fra Retten på Bornholm, der er atypisk i denne sammenhæng). har som de ene af to embeder for 2010 grønne tal for yderligere forbedring af den gennemsnitlige sagsbehandlingstid og målopfyldelsen fra 3. til 4. kvartal, og sagsophobningens fordeling (MOVE) mellem embederne ved udgangen af 2010 viser en forbedring fra 1,2 % til 1,1 % i forhold til en forventet andel på ca. 3 %.

6 6

7 Ved en helt usædvanlig stor og dygtig indsats fra alle ansatte ved lykkedes det i 2009, på trods af en numerisk stigning i sagsantallet i civile sager og straffesager på ca. 10 %, 25 % i fogedsager, 45 % i tvangsauktioner og mere end 80 % stigning i insolvenssagerne, at øge produktiviteten på alle områder væsentligt, så antallet af uafsluttede sager ikke steg nær så dramatisk som antallet af sager, vi modtog. Den samme tendens fortsatte i 2010, hvor straffesagerne igen steg i antal med ca. 10 %, og vi igen nedbragte bunker. Insolvenssagerne steg med yderligere ca. 16 %, mens antallet af modtagne sager i øvrigt holdt sig på samme niveau som i Personaleomsætningen i 2010 ligger kun på 6,7 mod et landsgennemsnit på 9,2. Embedet har således i forhold til de foregående år oplevet en væsentlig større stabilitet i medarbejderstaben, hvilket har haft stor betydning for sikkerheden i og kvaliteten af det arbejde, der er udført. Antallet af sygedage hos medarbejderne ved Retten i Horsens, der ligger på 9,7, er 0,1 under landsgennemsnittet (Tabel 10). I antallet af sygedage indgår flere langtidssygemeldte, herunder med 138, 82, 40 (og 117 sygedage i 2009), 28, 24 og 22 dage. De tre medarbejdere med højest sygefravær er fratrådt i årets løb. Sammendrag vedrørende fra Domstolsstyrelsens Top-5 oversigt over Brugerundersøgelsen 2009:

8 8 Vedrørende tabel 8 bemærkes, at vore brugere ved den landsdækkende brugerundersøgelse 2009 bedømte Retten i Horsens så godt, at vi kom ind på en samlet 3. plads, hvilket var en stor glæde for hele embedet. Vi var og er selvfølgelig meget stolte over og tilfredse med resultaterne af brugerundersøgelsen, som bringer os ind på en samlet 3. plads kun overgået af Retten på Bornholm og Retten i Esbjerg. En overordnet gennemgang af brugerundersøgelsen viste, at generelt scorer højt på de områder, hvor det er vores personlige indsats, indstilling og kompetencer, der vurderes, mens vi på mere tekniske områder, f.eks. indeklima, muligheden for at benytte , standard af tekniske hjælpemidler, hjemmesider og lignende ligger pænt, men ikke helt i top. Det vil vi selvfølgelig gøre noget ved, men på områder som for eksempel indeklima er vi ikke selv i stand til at gøre noget, men venter på fjerde år på, at de relevante styrelser sammen med udlejer skal gå i gang. Men generelt kan og bør alle være stolte over, at på de punkter, hvor det er vores personlige indsats, der vurderes, scorer vi meget højt. Med hensyn til benyttelsen af tog vi opgaven på os og blev det embede, der er gået foran og har været med til at præge udviklingen i hele landet. Vi har fået lydudstyr installeret i 6 af vore 9 retssale, hvilket giver nye muligheder for en mere effektiv afvikling af retsmøderne og en højere grad af sikkerhed i forhold til validiteten af de forklaringer, der danner grundlag for straffesagernes afgørelse. Desuden har vi væsentligt forbedret vores hjemmeside. Det betyder dog ikke, at vi skal hvile på laurbærrene. Vi oplever og kan dokumentere, at de initiativer, vi har sat i gang i en løbende proces, virker for os. I 2011 vil vi derfor i forhold til brugerundersøgelsen: fortsætte med at holde seminarer og andre møder, hvor dommerne sammen med præsidenten gennem drøftelser og forhandlinger søger at definere og kvalitetssikre, at der anvendes effektive og hensigtsmæssige arbejdsprocesser i forhold til målsætningen om, at embedet leverer ydelser til tiden af højeste kvalitet. Fortsætte med at gennemføre de beslutninger og aftaler, som præsidenten træffer sammen med dommerkollegiet om den faglige ledelse ved embedet, gennem dialoger på ledermøder, lederseminarer og i afdelingerne. fortsætte med at holde regelmæssige møder først og fremmest med advokaterne, anklagerne, kriminalforsorgen, pressen og de børnesagkyndige, så der løbende er en dialog med dem om at optimere samarbejdet med henblik på, at vi leverer ydelser til tiden af højeste kvalitet. også, men ikke helt så ofte mødes med lægdommerne, stævningsmændene og bedemændene for at drøfte vort samarbejde med henblik på, at vi leverer ydelser til tiden af højeste kvalitet fortsat være åbne for besøg fra skoler, institutioner, foreninger og udlandet for at udbrede kendskabet til vort arbejde til det omliggende samfund. Trivselsundersøgelsen 2010 for har været meget tilfredsstillende og ligger i det grønne felt med en score på 6,1. Det er en forbedring på 0,3 i forhold til undersøgelsen i 2008 og 0,1 procent bedre end landsgennemsnittet.

9 9 Undersøgelsen viste også, at trivslen blandt embedets dommere er en af de højeste i landet. Der henvises herved til artikel i Retten Rundt nr. 5, marts 2011, side 20 ff., At lede ledere. Det kan særligt bemærkes fra Trivselsundersøgelsen 2010, at dommernes tilfredshed ved med hensyn til f.eks. et spørgsmål om Åbenhed som grundregel for dialogen mellem ledelsen og medarbejdere ved scorer 6,8 ud af 7 (lokalt spørgsmål), Den overordnede ledelse er positiv over for nye initiativer scorer 6,3 ud af 7, (lokalt spørgsmål), I afdelingen/sektionen arbejder vi løbende med at forbedre og effektivisere vores arbejdsprocesser scorer 6,5 ud af 7 (landsgennemsnit 5,3), og Samarbejdet i min afdeling/sektion fungerer godt scorer 6,3 ud af 7 (landsgennemsnit 5,7). Endelig på spørgsmålene om, hvorvidt Der udvises gensidig respekt mellem kollegaerne i min afdeling/sektion, og Hvis jeg har problemer på arbejdet ved jeg, at jeg kan stole på kollegaerne i min afdeling/sektion er scoren 7 ud af 7, hvor landsgennemsnittet ligger på henholdsvis 6 og 5,9. Det bringer altid glæde, når en undersøgelse af egne forhold viser særligt gode resultater. Derfor er det relevant at se på, hvilke spørgsmål, der gav den højeste score, herunder sammenlignet med landsgennemsnit og med Trivselsundersøgelsen For de laveste scorer er det på samme måde relevant at se på, om resultaterne adskiller sig fra landsgennemsnittet og fra Trivselsundersøgelsen Spørgsmålet om opfølgningen på medarbejderudviklingssamtale har det været interessant at drøfte, idet det entydigt er blevet oplyst, at en ikke

10 10 ubetydelig del af medarbejderne (dommerfuldmægtige og elever) er blevet ansat på et tidspunkt, hvor de årlige medarbejdersamtaler var holdt og nye endnu ikke i gang. Besvarelserne fra dem har derfor naturligt været negative. Dette giver grund til overvejelser med henblik på næste trivselsundersøgelse om, hvordan et sådant spørgsmål bør formuleres, så resultatet bliver retvisende. Der har i januar 2011 været lejlighed for alle ansatte til i trivselsgrupper at have fordomsfri drøftelser af, hvilke trivselsspørgsmål der fylder de ansatte i det daglige. På personalemødet i februar 2011 har grupperne meldt tilbage om, hvilke forslag de har til, hvordan trivslen kan blive endnu bedre.

11 11 3. Resultat 1: Effektivitet, herunder aktivitet og sagsmængde Antallet af sager ved retten i fremgår af tabel 1 nedenfor. For straffesager, civile sager, fogedsager og skiftesager er der foretaget en vægtning af sagerne, der tager højde for, at der kan være forskelle mellem de enkelte byretter i forhold til, hvor ressourcekrævende den enkelte sagstype gennemsnitlig er. Alle notarialforretninger vægtes ens, hvorfor antallet af uvægtede og vægtede sager er identisk for denne sagstype. Tabel 1. Oversigt over antal sager ved retten i perioden Sagsmængde - UVÆGTEDE SAGER - - VÆGTEDE SAGER - Modtagne Afsluttede Afsluttede Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager 1) Notarialforretninger Samlet Nederst i tabellen er der angivet tal for den samlede sagsmængde ved retten. I de to første kolonner fremgår antallet af uvægtede sager (modtagne og afsluttede). Dernæst følger antal vægtede afsluttede sager (aktiviteten) samlet for retten. Disse vægtede sagstal er dels vægtet inden for den enkelte sagstype og dels på tværs af sagstyper. Vægtningen på tværs af sagstyper betyder, at antallet af vægtede sager inden for de enkelte sagområder ikke summer op til det samlede antal vægtede sager. De anvendte vægte fremgår af bilaget til embedsregnskaberne. Med det formål at opnå en enkel og overskuelig indikator for rettens effektivitet sammenlignet med effektiviteten ved de øvrige byretter beregnes et indeks for de enkelte retters samlede produktivitet. Produktivitetsindekset er beregnet som forholdet mellem rettens samlede aktivitet målt som afsluttede vægtede sager og rettens samlede årsværksforbrug 3. Produktivitetsindekset er uafhængigt af retternes tidsfordeling, idet det er det samlede årsværksforbrug (inkl. generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv.), der er anvendt i beregningen af produktiviteten. Ved implementeringen af domstolsreformen og etableringen af 24 nye byretter i 2007 skete et databrud. Da 2007 var et meget atypisk år ved byretterne, er det valgt at bruge 2008 som udgangspunkt (indeks 100) til at belyse den fremtidige udvikling i produktiviteten. Tabel 2. Indeks for rettens samlede produktivitet (gennemsnit for byretterne i 2008 = indeks 100). Alle byretter Resultater i 2010 Produktivitet Gennemsnit 5. bedste Samlet produktivitet ved retten 90,2 109,6 103,7 107,8 111,4 I tabel 2 og figur 1 nedenfor angives det samlede produktivitetsindeks for retten, som gennemsnit for byretterne og for 5. bedste byret. 3 Der foretages en vægtning af årsværksforbruget, således at f.eks. jurister vægter tungere end kontorpersonale og øvrigt personale.

12 12 Figur 1. Samlet produktivitetsindeks fra (gennemsnit for byretterne 2008= indeks 100). Samlet produktivitetsindeks Top-5 Gnst. byretterne Retten I tabel 3 er produktivitetsindekset beregnet for de enkelte sagsområder 4. I beregningen er de årsværk, retten har anvendt til generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv., nøgletalsfordelt til sagsområderne. Denne metode gør det muligt at sammenligne retter med forskellig administrationsandel. Det vil sige, at det ikke er muligt at opnå en højere produktivitet på de enkelte sagsområder ved at fordele mere tid på generel ledelse og administration mv. Indeksværdien 100 svarer til gennemsnitsproduktiviteten ved byretterne i 2008 på sagsområderne. I forhold til produktiviteten på de enkelte sagsområder kan tallene være behæftet med en vis usikkerhed, da tidsfordelingen ved retterne i et vist omfang foretages skønsmæssigt. Der blev i 2008 og 2009 implementeret et elektronisk værktøj, Time-Sag, der understøtter tidsfordelingen. Dette vil på sigt være med til at øge datakvaliteten. Tabel 3. Indeks for rettens samlede produktivitet på de enkelte sagsområder (gennemsnit 2008 = indeks 100). Alle byretter Resultater i 2010 Produktivitet Gennemsnit 5. bedste Retssager samlet 86,3 124,9 105,9 108,4 112,9 -straffesager 83,8 140,9 117,2 107,3 117,2 -civile sager 91,4 115,3 101,7 108,9 116,2 Fogedsager 96,1 86,7 97,5 103,4 116,9 Skiftesager 96,1 90,8 101,3 109,6 129,2 I forhold til retter, der har været med i forskellige udviklingsprojekter på domstolsområdet, herunder navnlig NyFoged og lydoptagelse af forklaringer i straffesager, kan produktiviteten samlet for retten og på de enkelte sagsområder være påvirket heraf. 4 I 2008 og 2009 er det direkte årsværksforbrug på tinglysningsområdet trukket ud ved disse beregninger.

13 13 En del af rettens årsværksforbrug anvendes på generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv. Tabel 4 nedenfor angiver rettens årsværksforbrug til generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv. Man skal holde sig for øje, at der i 2008 blev anvendt ikke ubetydelige ressourcer til den fortsatte implementering af domstolsreformen. Tabel 4. Rettens årsværksforbrug til generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv. 5 Alle byretter LedAdm mv. LedAdm mv. Årsværk %-del til LedAdm mv. Årsværk %-del til LedAdm mv Jurister 1,60 1,36 0,88 11,8% 9,3% 17,15 6,4% 51,68 48,51 45,48 12,3% 11,1% 10,1% ####### ###### Kontorfunktionærer 6,78 6,61 4,98 26,8% 23,2% 29,23 18,0% 195,55 190,47 186,56 22,1% 20,0% 18,0% ####### ###### Elever 0,25 0,41 0,66 12,8% 10,7% 2,36 15,8% 12,34 17,21 15,51 14,8% 16,1% 15,8% ####### ###### Beskæftigelsesordning mv. 1,44 1,23 2,25 59,3% 43,6% 3,31 54,4% 26,24 27,70 30,79 55,4% 48,9% 44,9% ####### ###### Øvrigt personale 2,95 3,13 3,09 95,0% 100,0% 2,95 100,0% 90,42 97,26 91,25 90,4% 86,5% 86,5% ####### ###### Samlet for retten 13,02 12,74 11,88 28,0% 24,1% 22,4% 376,23 381,14 369,59 24,5% 22,9% 21,0% Note: Der arbejdes med afrundinger i tabellen, hvorfor mindre unøjagtigheder ved sammentællinger kan forekomme. Tabellen giver mulighed for at sammenligne rettens årsværksforbrug vedrørende opgaver, der skal understøtte den direkte sagsbehandling, i forhold til gennemsnittet for byretterne. Det kan være vanskeligt præcist at sige, hvor stor procenten til generel ledelse og administration mv. skal være. Procenten kan være for lille, så der ikke er tilstrækkelig overordnet styring af retten. Den kan også være for stor, så der anvendes årsværk til ledelse og administration, der ikke tilfører værdi i forhold til at understøtte den direkte sagsbehandling. Det er vigtigt at finde den rigtige balance med henblik på at anvende ressourcerne effektivt. 4. Resultat 2: Sagsbehandlingstider, herunder antal verserende sager Som led i domstolsreformen er der fastsat en række konkrete mål for sagsbehandlingstiden ved byretterne og de overordnede retter. For byretterne er målsætningen umiddelbart at nedbringe sagsbehandlingstiden til niveau. På længere sigt er det målet at nedbringe den yderligere. Mulighederne for at realisere disse mål afhænger af domstolenes ressourcemæssige situation i den kommende årrække. I venstre side af tabel 5 er den opstillede målsætning for sagsbehandlingstiden i 2010 (delmål på vejen mod at nedbringe sagsbehandlingstiderne til 2006-niveau) sammenholdt med rettens resultat for året, ligesom resultat for 2009 også fremgår. Disse resultater kan sammenlignes med gennemsnittet for alle byretter og med resultatet for den 5. bedste byret. 5 Tinglysningsårsværk er i forhold til 2008 og 2009 trukket ud inden beregningen.

14 14 Tabel 5. Rettens målopfyldelse i forhold til straffesager, civile sager og fogedsager i 2009 og Alle byretter Resultater i 2010 Straffesager Målsætning for 2010 Resultat Gennemsnit 5. bedste Nævningesager 60 % under 4 mdr. # - 25,0% 36,2% 100,0% 80 % under 6 mdr. # - 100,0% 65,4% 100,0% Domsmandssager 58 % under 3 mdr. 75,4% 76,0% 47,2% 60,7% 83 % under 6 mdr. 88,6% 85,6% 72,5% 87,0% Sager uden domsmænd 56 % under 2 mdr. 87,2% 81,4% 49,2% 74,4% 95 % under 6 mdr. 98,1% 95,6% 87,8% 95,4% Tilståelsessager 48 % under 2 mdr. 67,8% 73,9% 38,2% 50,8% 72 % under 6 mdr. 97,0% 94,7% 73,4% 92,1% Voldssager 50 % inden for 37 dg. 52,9% 55,1% 43,2% 57,3% 70 % under 2 mdr. 64,7% 65,3% 58,1% 67,9% Voldtægtssager 45 % inden for 37 dg. 33,3% 100,0% 34,3% 50,0% 64 % under 2 mdr. 33,3% 100,0% 58,2% 100,0% Civile sager med hovedforhandling "Tunge" alm. sager 40 % under 15 mdr. 88,9% 60,9% 42,5% 55,6% 60 % under 18 mdr. 88,9% 65,2% 59,2% 67,7% Øvrige alm. sager 45 % under 12 mdr. 52,8% 48,3% 30,9% 50,0% 60 % under 15 mdr. 70,2% 63,2% 48,6% 60,0% Alle almindelige civile sager 1) 55 % under 6 mdr. 70,3% 70,1% 68,0% 72,9% 70 % under 12 mdr. 89,1% 87,6% 83,8% 87,9% Ægteskabssager 40 % under 4 mdr. 70,0% 61,5% 46,0% 63,3% 75 % under 6 mdr. 85,0% 80,8% 71,5% 83,3% Forældreansvarssager 2) 55 % under 6 mdr. 69,0% 66,7% 48,9% 65,8% 73 % under 8 mdr. 80,3% 85,7% 67,5% 78,1% Fogedsager Alm. fogedsager 60 % inden for 2 mdr. 70,5% 69,4% 45,8% 72,2% 85 % under 4 mdr. 91,9% 90,6% 75,6% 91,8% Særlige fogedsager 70 % inden for 2 mdr. 73,8% 70,9% 66,0% 87,3% 93 % under 4 mdr. 94,9% 93,6% 89,1% 97,2% Betalingspåkrav 45 % inden for 2 mdr. 42,9% 45,8% 46,4% 70,3% 78 % under 4 mdr. 76,1% 78,9% 76,6% 93,7% 1) Inkluderer også ikke domsforhandlede sager. 2) Inkluderer hovedforhandlede sager, sager sluttet efter forlig og sager sluttet efter retsmægling. Navnlig som følge af den store stigning i antallet af modtagne sager under finanskrisen har det indtil nu været en udfordring at realisere de kortsigtede mål. Enkelte af målene blev ved udgangen af 2008 justeret, herunder målet for ægteskabssager og forældreansvarssager, på baggrund af de indhøstede erfaringer med de nye sagstyper. I tabel 6 ses den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i dage for en række sagstyper ved byretterne. Tabellen supplerer oplysningerne om målopfyldelsen ved den enkelte ret og giver samtidig en indikation af, hvilken sagsbehandlingstid man som bruger kan forvente i de enkelte sagstyper.

15 15 Tabel 6. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i dage for udvalgte sagstyper i Alle byretter Resultater i 2010 Dage Gennemløbstider Gennemsnit 5. bedste Nævningesager Domsmandssager Sager uden domsmænd Tilståelsessager Alm. hovedfhl. civile sager Hovedforhandlede boligretssager Hovedforhandlede småsager Alle civile sager m. forh.maksime Alle ægteskabssager Alle forældreansvarssager Alm. fogedsager Særlige fogedsager Betalingspåkrav Tvangsauktioner Boudlæg Uskiftet bo Privat skifte Forenklet privat skifte En vigtig faktor i forhold til udviklingen i sagsbehandlingstider er antallet af verserende sager ved den enkelte ret. Hvis antallet af modtagne sager i en periode er for stort i forhold til rettens kapacitet, vil det alt andet lige føre til ophobning af sager og påvirke sagsbehandlingstiden i negativ retning. Omvendt vil sagsbehandlingstiden alt andet lige blive positivt påvirket, hvis antallet af indkomne sager svarer til eller ligger under rettens kapacitet, idet antallet af verserende sager derved kan nedbringes. Tabel 7 viser antallet af verserende sager ved retten i forhold til centrale sagstyper inden for de enkelte sagsområder i 2009 og Samtidig viser tabellen, hvor stor en procentdel antallet af verserende sager ved årets udgang i 2010 udgør i forhold til antallet af modtagne sager i Målet er principielt, at denne procent bliver så lav som muligt, men det afhænger af det enkelte sagsområde og sagstype, hvor lav procenten kan blive. Der skal således hele tiden være en vis mængde verserende sager, da det kun er et yderst begrænset antal sager, der (teoretisk) kan sluttes den samme dag, som retter modtager dem. Samtidig muliggør tabellen en sammenligning af retten i forhold til alle byretter og den 5. bedste byret.

16 16 Tabel 7. Antal verserende sager pr. ultimo 2009 og 2010 inden for centrale sagstyper, samt andel verserende sager ultimo 2010 i forhold til antal modtagne sager i Alle byretter "5. bedste" 2010 Verserende ultimo % ift. modtagne 3) Verserende ultimo % ift. modtagne 3) "normalbunke" indikator % ift. modtagne Straffesager: Nævningesager ,2% 0,0% Domsmandssager ,1% ,0% 26,3% 25,4% Sager uden domsmænd ,8% ,0% 19,0% 14,5% Tilståelsessager ,9% ,0% 24,8% 21,1% Civile sager: Alm. m. forhandlingsmaksime ,7% ,1% 42,9% 44,8% - almindelige sager ,3% ,1% 64,5% - boligretssager ,0% ,2% 50,0% - småsagsproces ,9% ,4% 27,9% Sager om familieret 1) ,3% ,0% 37,7% 36,7% - ægteskabssager ,7% ,8% 34,6% 29,7% - forældreansvarssager 2) ,4% ,0% 38,6% Alm. og særlige fogedsager ,8% ,4% 15,4% 16,4% Betalingspåkrav ,4% ,1% 21,8% 19,4% Tvangsauktioner ,5% ,3% 27,9% 19,6% Insolvensskifter ,9% ,7% 46,7% 51,6% Dødsboskifter ,4% ,9% 43,8% 43,8% 1) Herved forstås ægteskabssager, forældreansvarssager, adoptions- og børnefjernelsessager, værgemålssager samt faderskabssager. 2) Det var først muligt at registrere forældreansvarssager i sagsbehandlingssystemet i slutningen af juni ) Procenten fastlægges ved at dividere antallet af verserende sager pr. ultimo 2010 med antallet af modtagne sager i I tabellen er der anført en normalbunkeindikator. Denne procent udtrykker, hvordan forholdet generelt var for byretterne i 2006 mellem verserende sager ved udgangen af året og modtagne sager i året dvs. lige inden domstolsreformens ikrafttræden. Skal sagsbehandlingstiderne tilbage på niveauet i 2006, er dette forhold en umiddelbar indikator for, hvordan forholdet mellem verserende og modtagne sager skal være. 5. Resultat 3: Faglig kvalitet Et vigtigt element i forhold til at komme rigtigt på plads efter domstolsreformen har været at sikre, at kvaliteten af domstolenes ydelser fortsat ligger på et højt niveau, herunder bl.a. i forhold til den faglige kvalitet og den brugeroplevede kvalitet, jf. neden for pkt. 6. De enkelte retter får i et vist omfang feedback vedrørende den faglige kvalitet i forbindelse med de løbende brugerundersøgelser, jf. neden for pkt. 6, idet der i disse eksempelvis er spørgsmål om mødeledelsen, sprogbrugen og begrundelser i domme mv. Det kan være vanskeligt præcis at måle den faglige kvalitet ved de enkelte retter. Domstolenes har dog iværksat et arbejde, der har til formål at dokumentere og udvikle den faglige kvalitet. Arbejdet fortsætter i Et vigtigt led i arbejdet er, at der ved de enkelte retter gennemføres initiativer og projekter vedrørende kvaliteten. Neden for fremgår det, hvilke kvalitetsprojekter og initiativer, som retten dels har arbejdet med i 2010, samt hvilke projekter og initiativer, som retten vil arbejde med i Ved har vi set, at den måde, vi arbejder på, har givet embedet en betydelig øget effektivitet, hvilket understreges af, at vi i det hele taget har den højeste målopfyldelse i landet (bortset fra Retten på Bornholm, der er atypisk i denne sammenhæng). Men selvfølgelig kan vi blive endnu bedre, og som det

17 17 fremgår af embedets handlingsplan - vil vi arbejde på det i Det er vigtigt at tænke effektivitet ind i alle arbejdsprocesser, hvad enten det gælder sagsbehandlingstider, kvalitet eller service. Vedrørende fokusområdet kvalitet vil embedet fortsætte arbejdet med løbende at gennemgå arbejdsprocesserne i afdelingerne med henblik på effektivisering. Det er dejligt at se, at medarbejderne oplever det som et naturligt led i arbejdet ved embedet, at vi arbejder med vore arbejdsprocesser. Det ses udtrykt i den score, som fremgår af Trivselsundersøgelsen 2010 (6,1 i forhold til landsgennemsnit på 5,8), og at de ser forandringer som en naturlig del af deres arbejde (6,0 - lokalt spørgsmål). Det er vigtigt i denne proces, at hver enkelt af os får feedback på det arbejde, vi udfører. Det gælder både fra kolleger, men også fra vore samarbejdspartnere og brugere. Det kræver åbenhed og tillid, som er positive egenskaber, vi ønsker at værne om i vores organisation. Det er vigtigt i denne proces, at vi ikke går på kompromis med kvaliteten, men at hver eneste af os bliver så kompetent som overhovedet muligt til at udføre vort arbejde. Der er i det hele taget ved enighed om, at aftaler baseret på dialog og opfølgning baseret på åbne og gennemsigtige resultatmålinger er effektive instrumenter til at skabe et godt arbejdsmiljø og en høj produktivitet. Og samtidig er der enighed om, at aftaler og målemetoder altid kan justeres og forbedres, og at den dialog-baserede aftalemodel løbende skal forbedres, men i en evolutionær udvikling og ikke på den måde at det, der ikke fungerer optimalt, forkastes, og noget nyt opfindes. Dialogen giver mulighed for at identificere de elementer i aftaler eller målepunkter, der ikke fungerer optimalt, og så justere dem samtidig med, at det vedtagne aftalegrundlag stadig fungerer. Det giver en tryghed i dagligdagen og en sikkerhed for, at aftaler holdes og målepunkter er fornuftige, forståelige og gennemsigtige. Samarbejdet i og med dommerkollegiet er en høj prioritet, og det er fra embedets start i 2007 tilstræbt, at de aftaler, retspræsidenten indgår med dommerne om sagernes fordeling og den administrative behandling af sagerne, foreligger i skriftlig form. Aftalerne er løbende blevet revideret og justeret i takt med erfaringer og behov. Der holdes som udgangspunkt to uden-for-huset-dommerkollegieseminarer om året, hvor der målrettet arbejdes med kvalitetssikring af både strafferetspleje og civilretspleje spørgsmål. Desuden tilstræbes, at der holdes dommerkollegiemøder af minimum ½ dags varighed ca. hver anden måned til drøftelse og opfølgning på faglige spørgsmål med henblik på til stadighed at forbedre kvaliteten af rettens arbejde og sikre dommerne indflydelse på embedets faglige ledelse. har ligeledes fra begyndelsen af 2007 prioriteret, at der for alle afdelinger udarbejdes køreplaner, så retningslinjerne er tilgængelige for alle, idet de bliver lagt på intranettet. Det har resulteret i mange produkter, som løbende revideres og opdateres, og der kommer stadig nye til: Dommerkollegiet: Der er i forbindelse med dommerkollegieseminarer og møder i dommerkollegiet udarbejdet blandt andet følgende detaljerede aftaler og vejledninger, der i høj grad bidrager til at kvalitetssikre arbejdet ved embedet: Notat om sagsfordeling og administrativ behandling af sager ved, rev. maj Aftaler om kvalitetssikring af gennemførelsen af nævningesager på dommerkollegieseminar den 24. og 25. september Køreplan om grundlovsvagt på hverdage, i weekender/helligdage og ved behandling af arrestantsager på hverdage, maj Notat om drøftelser på dommerkollegieseminar den 20. og 21. maj 2010 om specialisering.

18 18 Drøftelser om dekorum ved på dommerkollegieseminar den 24. og 25. september Retningslinjer til vagt/retsbude om deres forberedelse af retssale retssalsdekorum, maj Aftaler om kvalitetssikring af behandlingen af småsager på dommerkollegieseminar den 24. og 25. september 2009, opdateret den maj Udkast til retsbog til telefonmøder/forberedende retsmøder (kvalitetssikring af resultatet af retsmøderne), maj Aftaler om prioritering af opgaver i retssekretariatet, oktober Retningslinjer for lydoptagelse af forklaringer under hovedforhandlinger i straffesager, marts Retningslinjer for registrering af retssagsprøver ved, marts Instruks til retssekretariatet behandling af civile sager (Beskikkede advokater ægteskabs- og forældreansvarssager), marts Instruks til retssekretariatet behandling af straffesager (Beskikkede forsvarere og bistandsadvokater), marts Igangværende: Kvikguide til lydoptagelse. Notat om unge lovovertrædere mellem 14 og 18 år. Rapporter over dommerproduktivitet både med hensyn til retstid og afgørelser løbende. Køreplan for sager om administrativt bestemt frihedsberøvelse. Retssekretariatet: Der er udarbejdet og vedligeholdes detaljerede køreplaner og vejledninger for følgende områder: Køreplan for sagsbehandling af almindelige borgerlige retssager i retssekretariatet rev. februar 2011 Køreplan for straffesager, rev. februar 09 Køreplan for sagsbehandling af grundlovssager, juni 2010 Køreplan for børnefjernelsessager, 2009 Vejledning om behandling af småsager i retsafdelingen, 2010 Køreplan for faderskabssager, 2010 Køreplan for værgemålssager, rev. februar 2011 Køreplan for forældreansvarssager, rev. februar 2011 Vejledning om anke- og klagenævn, jf. retsplejelovens 361, 2010 Notat om fri proces og sagsomkostninger ved byretten, rev. januar 2011 Fællessekretariatet Køreplan for sagsbehandling af borgerlige sager i fællessekretariatet, rev. januar 2011 Køreplan for betalingspåkrav i fællessekretariatet, rev. august 2010

19 19 Skifteafdelingen: Afdelingen har udarbejdet en omfangsrig køreplan for både insolvens- og dødsboskifterne. Dette sikrer en ensartethed i den kontormæssige behandling af sagerne, hvilket er en kvalitet både for de ansatte og brugerne. Det er aftalt, at køreplanen skal opdeles efter emne, hvilket sikrer en smidigere mulighed for opdatering og anvendelse. Bedste praksis -forløbet, senest i januar 2011, forventes at kunne bidrage til en yderligere højnelse af kvaliteten, service og effektivitet i arbejdets udførelse ved at vælge den arbejdsform som bedst tilgodeser brugernes behov, herunder blandt andet ved som hovedregel at tilbyde skriftlig behandling af dødsboer, så brugerne ikke behøver at rejse langt og bruge tid, hvis sagsbehandlingen kan klares uden. Fogedafdelingen: Afdelingen har iværksat det projekt, at salgsopstillinger af rekvirenten sendes også via til afdelingen, hvorefter afdelingen videresender salgsopstillingen pr. , hvis adressen er oplyst. Dette er en kvalitet for modtagerne, der i vidt omfang sagsbehandler elektronisk. Afdelingen har besluttet at skærpe sin fokus på at nedbringe antallet af sager, der ligger til politifremstilling, og holder møder med repræsentanter fra politiet for at sikre dette. Dette er en kvalitet for rekvirenterne og for de ansatte, der herved ikke rykkes for svar i sagerne. Vejledninger af generel karakter: Personoplysninger i s, 2010 Enhedspostkasser, 2010 Mails, der skal gemmes på U-drevet, 2010 Vejledning i håndtering af gæster ved, 2010 Det bemærkes, at der ikke er tale om egentlig formidling af resultater vedrørende den faglige kvalitet, men om indsatser, der kan være med til at sikre et fortsat højt fagligt niveau i de kommende år. 6. Resultat 4: Brugeroplevet kvalitet Danmarks Domstole gennemførte i slutningen af 2009 en brugerundersøgelse ved retterne, der giver et indtryk af den brugeroplevede kvalitet. Samlet set var 78 % af brugerne (almindelige og professionelle brugere) tilfredse med retterne. I en tilsvarende brugerundersøgelse fra 2005 var procenten af tilfredse brugere på 90 %. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at retterne har været gennem en omfattende reform, hvorfor resultatet fra den seneste undersøgelse anses for tilfredsstillende. Tabel 8 viser rettens resultat i brugerundersøgelsen i forhold til den samlede tilfredshed med retten, rettens personale og rettens sagsbehandling 6. Tabel 8. Resultater i forhold til overordnede spørgsmål i brugerundersøgelsen Resultater Alle byretter i 2009 Overordnet tilfredshed med retten (%) Retten Gennemsnit Tilfreds Hverken eller Utilfreds Tilfreds Hverken eller 5. bedste Utilfreds Tilfreds Hverken eller Retten generelt 91% 9% 0% 78% 17% 5% 88% 9% 3% Rettens medarbejdere 95% 5% 0% 84% 14% 2% 91% 8% 1% Rettens sagsbehandling 82% 15% 3% 63% 24% 13% 76% 17% 7% Utilfreds 6 På domstol.dk samt de enkelte retters hjemmesider ligger der mere materiale om resultaterne af brugerundersøgelsen.

20 20 Brugerundersøgelsen blev gennemført i slutningen af året og ved nogle retter har afholdelsen af COP-15 derfor haft betydning, idet anklagemyndigheden kun har haft begrænset mulighed for at møde i retten i den periode, hvor klimatopmødet fandt sted. Der forventes at blive gennemført en ny brugerundersøgelse ved retterne i Resultat 5: Trivsel og motivation samt andre udvalgte HR-data De ansattes trivsel er selvsagt af stor betydning for resultaterne ved de enkelte retter. Trivselsundersøgelsen fra 2008 for Danmarks Domstole blev i 2010 fulgt op af en ny trivselsundersøgelse. Generelt viser resultaterne af den seneste trivselsundersøgelse, at trivslen er markant forbedret fra 2008 til Som eksempel kan nævnes, at scoren for temaet motivation og tilfredshed er steget fra 5,1 i 2008 til 6,0 i Tabel 9 viser rettens resultat i undersøgelsen i forhold til udvalgte temaer om trivsel og motivation. Under de enkelte temaer har de ansatte skulle besvare en række underspørgsmål ved at give en score fra 1-7, hvor 1 er den laveste og 7 er den højeste. Tabel 9. Resultater for udvalgte temaer om trivsel og motivation samt resultat af samlet trivsel ved retten. Danmarks Domstole Resultater i 2010 Tema 1) Retten Gennemsnit 5. bedste Engagement 5,8 6,0 6,0 6,3 Motivation og tilfredshed 5,8 6,1 6,0 6,2 Arbejdsforhold 5,0 5,5 5,3 5,6 Samlet trivsel 2) 5,5 5,7 5,6 5,8 1) Der kan være mindre forskelle i antal underspørgsmål samt formuleringen af disse i 2008 og ) Den samlede trivsel er fastlagt som et lige gennemsnit af de enkelte spørgetemaer i undersøgelsen. Tabel 10 neden for viser rettens personaleomsætning samt det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder (ekskl. ansatte under socialt kapitel) i Antallet af sygedage pr. medarbejder og personaleomsætningen har betydning for aktiviteten og dermed også for produktiviteten. Til sammenligning kan det oplyses, at det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder i staten i 2009 og 2010 (ekskl. ansatte under socialt kapitel) var henholdsvis 8,4 dage og 8,2 dage. Tilsvarende var den gennemsnitlige statslige personaleomsætning på henholdsvis 10,8 % og 11,1 %. Det hører med til billedet, at personaleomsætningen traditionelt har været lav ved domstolene, hvilket tidligere har betydet stabilitet og fastholdelse af et personale med stor erfaring. Tabel 10. Udvalgte HR-data. Personaleomsætningsprocent samt gennemsnitligt antal sygedage pr. medarbejder (ekskl. ansatte under socialt kapitel). Danmarks Domstole i Gennemsnit "5. bedste" Personaleomsætning (%) 22,7 15,4 6,7 9,2 5,1 Gnst. sygedage pr. medarbejder 7,4 8,9 9,7 9,8 7,5 Kilde: Isola3 (Personalestyrelsen) Note: Ved "5. bedste" ret forstås den ret, hvor personaleomsætningen og det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder er det 5. laveste. Danmarks Domstole er af tekniske grunde uden Tinglysningsretten.

21 21 8. Resultat 6: Omdømme mv. Danmarks Domstole ønsker at styrke danskernes kendskab til og interesse for domstolene samt at fastholde tilliden til domstolene. Samtidig ønsker vi at styrke domstolenes omdømme i befolkningen. Et fokusområde i retternes handlingsplaner for 2011 vil derfor være, at retten styrker lokalområdets kendskab til domstolene og retspraksis gennem presse, folkeoplysning og PR. For yderligere at udbygge vort gode omdømme i lokalsamfundet og hos vore brugere vil vi også i 2011 fastholde fokus på lokalområdets kendskab til os. I de tidligere år har vi gennemført en række arrangementer både for offentligheden, herunder lokale borgerforeninger, ældreklubber, institutioner og foreninger, universitetet, skoler m.fl. og med vore samarbejdspartnere med det formål at give indblik i vores dagligdag og styrke det faglige samarbejde. Vi har også jævnligt besøg fra udlandet, og retspræsidenten besøger udenlandske domstole og udbreder gerne kendskabet til vort arbejde. Samarbejdet ud af huset har givet meget positive tilbagemeldinger til embedet. Dette underbygges også af de meget gode resultater af brugerundersøgelsen, som er gennemført i forhold til almindelige og professionelle brugere ved embedet i december Det fremgår af undersøgelsen om oplevelsen af retten målt imod gennemsnittet ved Danmarks Domstole blandt andet: Det er en prioritet for embedet at opretholde en god kontakt med lokalpressen, hvilket har resulteret i mange gode reportageartikler blandt andet om embedets effektivitet og resultater. Vi har bevidst kontakt til den lokale presse 4-5 gange om året, hvor de får et overblik over rettens øjeblikkelige situation, og vi har dermed mulighed for at identificere de relevante journalister ved navn og etablere et konstruktivt samarbejde med dem. Et samarbejde, der har givet sig udslag i, at den lokale presse føler det naturligt og trygt at henvende sig til Retten i Horsens for at få bekræftet eller afkræftet historier og generelt er loyal og konstruktiv i sin beskrivelse af retssager og forholdene ved. Frekvensen i de regelmæssige mødefora er følgende:

22 22 Der holdes møde med pressen 4-5 gange årligt. Der holdes møde med anklagemyndigheden ca. 8 gange årligt. Der holdes møde med advokatforeningsformændene ca. 6 gange årligt, og Retspræsidenten udsender jævnligt nyhedsbreve pr. mail til alle advokater i retskredsen. Der holdes møde med Kriminalforsorgen 2 gange årligt. Der holdes møde med de beneficerede advokater 2 gange årligt. Der holdes møde med alle retskredsens advokater minimum 1 gang årligt og udsendes nyhedsbrev fra præsidenten til alle advokater pr. mail ca. hver anden måned. Der holdes møde med domsmænd/nævninger, når behov for dialog. Der holdes møde med stævningsmændene minimum 1 gang årligt og i øvrigt efter behov. Der holdes møde med bedemændene, når der er behov. Det vigtigt at holde sig for øje, at der på dette punkt ikke er tale om formidling af et resultat for 2010, men om indsatser, der skal være med til at sikre resultater i 2011 og fremover. Konkret er det ønsket, at domstolene i forbindelse med målinger vedrørende såkaldt institutionstillid f.eks. Trygfondens tryghedsmålinger fra 2009 kan fastholde et højt niveau af tillid hos befolkningen. 9. Opgørelse af årsværksforbrug Tabel 11 neden for viser rettens årsværksforbrug i perioden fra opdelt på personalegrupper. Ved beregningen af rettens produktivitet foretages der korrektioner i rettens årsværksforbrug. Der kompenseres for barselsorlov mv., dommerfuldmægtige under uddannelse 7, langtidssygdom, indlån 8, udlån 9, en del af organisationsformændenes arbejde, møder i Domstolenes Hovedsamarbejdsudvalg samt udvalg nedsat under dette og øvrige udvalg mv. Derudover korrigeres også for eventuelle fejl, der måtte være i kørslen fra ØS LDV (ØkonomiStyrelsens LønDataVarehus). Tabel 11. Årsværksopgørelse i (ekskl. tinglysningsårsværk) for retten efter korrektion af uddata. - årsværk - - indeks Jurister 13,58 14,51 13,90 100,0 106,8 102,3 Kontorfunktionærer 25,33 28,51 27,72 100,0 112,6 109,5 Elever 1,99 3,84 4,20 100,0 193,3 211,2 Ansatte i beskæftigelsesordning mv. 2,43 2,82 4,14 Øvrigt personale 3,10 3,13 3,09 100,0 101,0 99,5 Samlet for retten 46,43 52,81 53,05 100,0 113,7 114,2 Note: Der arbejdes med afrundinger i tabellen, hvorfor mindre unøjagtigheder ved sammentællinger kan forekomme. 7 Der fratrækkes 1/3 af uddannelsesfuldmægtigenes årsværksforbrug. 8 Indlån er bistand fra andre retter. 9 Udlån er hjælp til andre retter.

23 23 Tabel 12 viser det direkte årsværksforbrug for de enkelte personalegrupper i forhold til bestemte sagsområder. Endvidere viser tabellen, hvor mange årsværk, der samlet er medgået til opgaveløsningen på de enkelte sagsområder i Tabel 12. Rettens årsværksforbrug på de enkelte sagsområder i 2010, samt procent i forhold til samlet årsværksforbrug. Straf Civil Foged Skifte Notarial Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Jurister 3,85 27,7% 5,76 41,4% 1,54 11,0% 1,84 13,3% 0,03 0,2% Kontorfunktionærer 3,72 13,4% 6,34 22,9% 7,48 27,0% 4,90 17,7% 0,31 1,1% Elever 0,67 15,9% 1,53 36,5% 0,41 9,8% 0,92 21,9% 0,00 - Beskæftigelsesordning mv. 0,09 2,1% 0,63 15,2% 0,00-1,17 28,2% 0,01 0,2% Øvrigt personale 0,00-0,00-0,00-0,00-0,00 - Samlet for retten 8,32 15,7% 14,26 26,9% 9,43 17,8% 8,83 16,6% 0,34 0,6% Note: Der arbejdes med afrundinger i tabellen, hvorfor mindre unøjagtigheder ved sammentællinger kan forekomme.