Adoption og gebyrer gennem 10 år

Transkript

1 Socialudvalget SOU Alm.del Bilag 360 Offentligt 26. september 2014 Adoption og gebyrer gennem 10 år På 10 år er det gennemsnitlige gebyr for at formidle et adoptivbarn gennem AC Børnehjælp steget med ca kroner. Fra kroner i 2004 til kroner i Stort set samme udvikling har der været hos DanAdopt. Gebyrerne skal dække de faktiske omkostninger ved adoptionen, og da omkostningerne er steget markant, har det været nødvendigt for organisationerne at lade gebyrerne stige tilsvarende. Baggrunden for, at omkostningerne er steget, findes hovedsagelig i fire forhold: o Myndighedernes krav til kontrol, registrering og tilsyn er vokset markant i perioden både herhjemme og i udlandet. o Antallet af formidlinger af adoptivbørn til Danmark er faldet fra 356 til 120 i perioden. Det betyder større administrative udgifter pr. sag, da den kritiske masse er blevet så lille, at der ikke kan skæres proportionalt i personaleudgifterne m.v. o Antallet af formidlingslande har været nogenlunde konstant, men med færre børn fra hvert land. Det betyder større udgifter pr. sag til at opretholde kontakten til landene o Længere ventetid på adoption betyder væsentlig øget administration i perioden Eksempler på voksende krav fra myndigheder o AC Børnehjælp afsender 1-2 gange om året opfølgningsrapporter til afgiverlandene med status på barnets opvækst i Danmark. I forhold til for 10 år siden er der flere lande, som ønsker opfølgningsrapporter flere gange årligt samt helt op til barnet er 18 år. Herudover stilles der større krav fra landene til indholdet af opfølgningsrapporterne i forhold til for 10 år siden. Dette betyder væsentlig flere personaleressourcer til opfølgningsrapporterne. o I forhold til for 10 år siden er der skærpede krav fra de hjemlige myndigheder til tilsynet med afgiverlandene. For 10 år siden havde vi eksempelvis et årligt besøg til Etiopien. I dag er vi pålagt fire årlige tilsynsbesøg. Ved omkostninger på ca kroner pr. besøg betyder det alene en ekstra udgift på kroner årligt. o Adoptanterne opholder sig i dag meget længere i afgiverlandene end for ti år siden. I eksempelvis Kenya skal man i dag opholde sig som adoptant i minimum ni måneder. Sydafrika, som er vores største hjemtagelsesland, har varslet, at

2 man i 2015 skal opholde sig i hvert fald i 4 måneder i landet i forbindelse med adoption mod i dag tre-fire uger. Disse krav fra landene betyder væsentligt forøgede udgifter. Adoptanternes rejseforsikring er en del af gebyret, og en forsikring for et par, som rejser til Kenya i ni måneder koster op til For Sydafrika vil det varslede længere ophold i landet betyde en otte-dobling af forsikringspræmien i forhold til i dag. Også den almindelige forsikringspræmie er steget betydeligt indenfor de sidste 3-5 år. o Ud over forsikringspræmien betyder det længere ophold, at vore udgifter til personale i landene er stigende, da det kræver mere at håndtere et adoptantpar i 9 måneder i forhold til 2 uger. o Myndighederne har gennem årene stillet øgede krav til oplysninger om de børn, der matches til de danske par. Disse ønsker om øgede oplysninger i de konkrete sager har medført voksende udgifter til lægeomkostninger, psykologudredninger, tests, oversættelser med videre. o De øgede krav til oplysninger om børnene betyder også længere sagsbehandlingstid, hvilket igen betyder længere ophold for børnene på børnehjemmene. Dette medfører forøgede udgifter til pleje og forpligtelser overfor børnehjemmene. o Myndighederne herhjemme stiller i det daglige samarbejde generelt øgede krav til dokumentation og tilsyn. Både når det gælder den generelle udvikling, og når det gælder de enkelte sager. I forhold til for ti år siden bruger AC Børnehjælp flere personaleressourcer alene på samarbejdet med myndighederne, hvilket selvfølgelig fordyrer den enkelte sag. Dette skal ikke ses som et problem, da vi til fulde anerkender myndighedernes vigtige indsats for at kontrollere området, men blot en konstatering af de faktiske udgifter. Eksempler på at udviklingen har betydet større administrative udgifter pr. sag o En almindelig adoption tager i dag i hvert fald to år længere end for ti år siden. Som adoptant har man behov for løbende information og rådgivning omkring sin situation, og der er dialog med adoptanterne i hvert fald en gang månedligt enten på mail eller telefon. Med to års længere ventetid betyder det 24 yderligere dialoger med adoptanterne pr. sag. o Der er ca. 20 attester pr. sag. I mange tilfælde betyder den længere ventetid, at hele dokumentsæt skal opdateres, oversættes og legaliseres. Alene opdatering af attesterne koster i gennemsnit 5000 kroner pr. sag. o I forhold til for 10 år siden udgør børn med vanskeligheder såkaldte special needs børn - en væsentlig større andel af de adopterede. Disse sager kræver flere ressourcer end almindelige sager, eksempelvis bruger en adoptionsrådgiver cirka en tredjedel mere tid på at råde og vejlede et adoptantpar i disse sager i forhold til sager med børn inden for en almen godkendelse. o Færre adoptioner pr. land betyder en væsentlig fordyrelse pr. sag. Det gælder rejseomkostninger til landet, som skal gennemføres, uanset hvor mange adoptioner, der er tale om. Det gælder øgede administrationsomkostninger i landet, idet vores personaleomkostninger ikke kan skæres i samme takt, som antallet af formidlinger falder. Og det gælder sidst men ikke mindst vore forpligtelser over for vore partnere til hjælpearbejde på eksempelvis de børnehjem, børnene kommer fra.

3 o Fald i antal formidlinger har betydet, at vi har skåret ned på antallet af personale. Men dette kan ikke ske proportionalt. Hvis man siger, at 300 adoptioner pr. år kræver 10 adoptionsrådgivere, kræver 100 adoptioner pr. år måske syv adoptionsrådgivere. Kombineret med øgede krav medfører det på visse områder eksempelvis økonomiområdet - reelt større personalebehov. Generelt kan man sige, at vore administrationsomkostninger i afgiverlandene nominelt er stigende, og med færre adoptioner stiger omkostningerne pr. adoption endnu mere. AC Børnehjælps gebyrmodel AC Børnehjælp har et såkaldt solidarisk gebyr, der gælder for de fleste af vores formidlingslande. Undtaget er gebyret for Colombia - såvel ICBF som de private institutioner -Taiwan, Filippinerne og Nigeria. For disse lande er der et særskilt hjemtagelsesgebyr (rate 5). Baggrunden for ønsket om at fastholde en solidarisk model har været, at adoptivforældre ikke skulle shoppe børn efter pris. Det aktuelle gebyr i september 2014 består af i alt fem rater. 1) Tilmelding: 5.600,- Betales ved tilmelding. 2) Ventelistevalg: ,- Betales ved valg af land. 3) Udsendelse af sag: 4) Registrering i afgiverlandet: 5) Hjemtagelse (det solidariske gebyr - se særskilte gebyrer for Kenya, Colombia, Filippinerne, Nigeria og Taiwan) , , ,- Betales når sagen udsendes. Betales når sagen er registreret i afgiverlandet. Fastlægges når du får barn anvist, betales senest 10 dage før udrejse efter anvist barn. (Bemærk særskilt hjemtagelsesgebyr for ventelister der ikke er omfattet af solidaritetsmodellens rate 5)

4 Modellen reguleres løbende af to faktorer: Årlig pristalsregulering og regulering i forhold til dollarkursen hvert kvartal. Dertil kommer stigninger, der varsles, når udviklingen gør, at gebyrerne ikke dækker de faktiske udgifter. Adoptionsformidling i tal AC Børnehjælp har siden 1969 formidlet ca børn til danske adoptivforældre. Børnene kommer fra 52 oprindelseslande. Sammenlignede adoptionsstatistik over fem år: Hjemtaget fra: Bolivia Burkina Faso Colombia Etiopien Indien Kenya Kina Madagaskar Mali Nepal Nicaragua Nigeria Peru Sri Lanka Sydafrika Taiwan Thailand Tjekkiet Vietnam Total Fremtiden for international adoption i Danmark AC Børnehjælp håber, denne korte gennemgang giver Folketingets Socialudvalg et overblik over gebyrernes udvikling og baggrunden for den stigning, der har været. Når AC Børnehjælp er endt i den kritiske økonomiske situation, hvor vi står nu, skyldes det bl.a., at gebyrerne ikke har kunnet dække de faktiske og øgede - udgifter.

5 AC Børnehjælp er indstillet på konstruktivt at medvirke til en løsning, som sikrer international adoption i Danmark. Og vi ser gerne et forpligtende samarbejde med DanAdopt, hvilket vil være en nærliggende løsning på flere af de aktuelle udfordringer. International adoption i Danmark hviler på de kontakter, der er opbygget i AC Børnehjælp (og DanAdopt) gennem mange år, og kontakterne er for manges vedkommende båret af tætte og langvarige relationer. Disse kontakter kan ikke bare uden videre overtages af en helt ny organisation. Og sådan som situationen er i verden i dag, vil det blive mere end svært for en helt ny organisation at få etableret kontakter, som kan formidle adoption i Danmark. Så hvis ikke AC Børnehjælp (og DanAdopt) får mulighed for at bære disse kontakter med ind i en ny konstruktion, vil det være svært for ikke at sige umuligt at se en fremtid for international adoption i Danmark. Som organisation vil vi gøre, hvad vi kan, for at vore kontakter kan bibeholdes i en ny konstruktion. Når det er så vigtigt, at Danmark fortsat er med som aktør inden for international adoption, skyldes det Danmarks årelange erfaring på området, vores store kendskab til adoptivbørns udvikling og vores høje etiske standarder. Det ville være et stort tilbageskridt for både nuværende og kommende adoptivbørn i verden, hvis vi i Danmark ikke længere tager ansvar og løfter den store opgave, det er at påvirke udviklingen af international adoption - både i afgiver- og modtagerlande. Vi vedlægger den nye akkrediteringsaftale, der danner grundlaget for AC Børnehjælps virke og opridser de aktuelle og formelle myndighedskrav. Vi står naturligvis til rådighed med yderligere oplysninger for udvalget eller for den enkelte politiker, der ønsker flere oplysninger.