Behovsanalyse af plejeboligområdet

Transkript

1 Behovsanalyse af plejeboligområdet Et naturligt afsæt for en behovsanalyse af plejeboligområdet er udvikling i ældrebefolkningen. Alt andet lige er det naturligt at forvente at med flere ældre og særligt flere ældre i de ældste alderskategorier, stiger efterspøgslen på plejeboliger. Om denne antagelse er rimelig er imidlertid afhængig af en række forhold. Udvikling i den sundhedsmæssige konstitution blandt ældrebefolkningen, adgang til alternativer til flytning i plejebolig, de ældres holdning til at bo på plejecenter, fra og tilgang af ældre til kommunens henholdsvis andre kommuners plejecentre for blot at nævne enkelte faktorer med mulig betydning for efterspørgselsbilledet. Derudover har kommunes visitationspraksis selvfølgelig også en selvstændig betydning for tilgang af ældre til kommunens plejeboliger. Befolkningsudvikling +65 årige på Langeland I lighed med landet som helhed stiger ældrebefolkningens andel af den samlede befolkning. På Langeland er denne udvikling imidlertid mere markant end i landet som gennemsnit. I 22 er godt en tredjedel af befolkning over 65 år. Det tilsvarende tal for landet som helhed er 2 pct. På trods af et faldende befolkningstal på Langeland stiger antallet af ældre + 65 årige. Udviklingen i perioden 28 til 212 er vist i nedenstående tabel Tabel: Udvikling i ældrebefolkningen i perioden Langeland år år år år I perioden fra 28 til 212 er antallet af ældre +65 årige vokset fra personer i 28 til personer i 212. Det er en stigning i perioden på 283 personer eller i pct. en stigning på 8,3 pct. Opdelt på aldersintervaller er der i intervallet 65 til 74 tale om en stigning fra i 28 til 1.97 i 212. En stigning på 259 personer eller på 15,1 pct. I aldersintervallet 75 til 84 er der i personer. I 212 er dette tal 1.16 personer. Der er således tale om et fald på 29 personer fra 28 til 212 eller i pct. et fald på 2,4. Endelig er udviklingen for de +85 årige at i 28, er der 514 personer og i 212 er der 567 personer i alderskategorien, hvilket over perioden er en stigning på 53 personer eller en stigning på 1,3 pct.

2 Tabel: Befolkningsfremskrivning +65årige i perioden , En prognose for ældrebefolknings udvikling i årene fra 212 til 22 viser en forsat vækst i ældrebefolkningen. Antallet af ældre +65 årige stiger fra personer i 212 til 4181 i 22. En stigning over perionde på 484 personer eller på 13,1 pct. I aldersintervallet 65 til 74 årige er udviklingen fra 197 personer i 212 til 2281 personer i 22. En stigning på i alt 281 personer eller på 15,8 pct. I intervallet 75 til 84 årige er der tale om en stigning fra 116 personer i 212 til 1331 personer i 22. En stigning på i alt 171 personer eller på 14,7 pct. Endelig er der for kategorien +85 årige tale om en udvikling fra 567 personer i 212 til 569 personer i 22. En meget beskeden stigning på 2 personer eller på,4 pct. Antal plejebolig samt dækningsprocent i årene 28 til 212 Tabel: Antal plejeboliger fordelt på kommunens plejecentre i 214 Plejeboliger: Stigtebo 18 Tullebølle 43 Lindelse 38 (+ 8 midlertidige boliger.) Humble 2 Danahus 24 (+ 13 midlertidige boliger.) Rudkøbing 33 I alt 176 (+ 21 midlertidige boliger) Det samlede antal af boliger inklusiv midlertidige boliger har været tæt på konstant i hele perioden, men i takt med fokus på rehabilitering og øget behov for akutte pladser f.eks. i forlængelse af et sygehusophold er antallet af midlertidige boliger øget fra 7 til 21 og antallet af varige plejeboliger er faldet tilsvarende. Med en stigende ældrebefolkning betyder det, at dækningsprocenten er faldene. Dækningsprocenten er et udtryk for sammenhængen mellem antal ældre +65 årige og antallet af plejeboliger eller antal plejeboliger pr. 1 borgere +65 årige.

3 Tabel: Dækningsprocent 28 til 212 (beregnet med afsæt i 176 plejeboliger) ,2 % 5,1 % 5, % 4,9 % 4,8 % Med Danmarks Statistik befolkningsfremskrivning in mente vil dækningsprocenten i 22 med samme antal plejeboliger for + 65 årige være på 4,2 pct.. Søgning på plejeboliger i perioden 28 til 212 Hvordan har søgning på plejeboliger udtrykt i antal visiterede borgere til plejeboliger udviklet sig i årene 28 til 212? Tabel: Borgere visiteret til plejeboliger pr. år ( ) i perioden 28 til * *Tallet for 214 er et estimat beregnet med afsæt i antallet af visiterede borgere til kommunens plejecentre med udgangen af oktober måned 214. Tabellen viser en tendens mod at færre ældre i perioden visiteres til en plejebolig. Med en enkelt afvigelse i 212 er der tale om et kontinuerligt og relativt markant fald i antallet af borgere, som visiteres til en plejebolig. I 214 er antallet af visiterede borgere reduceret med 34 personer sammenlignet med 28 eller det udgør 62 pct. af antal visiterede borgere i 28. Dette fald i antallet af visitationer kan være en følge af opstramning i visitationspraksis på området, men kriterierne for visitation til plejeboliger er ikke ændret i perioden, og faldet skyldes derfor andre forhold. Tabel: Ventelister til plejebolig i Langeland Kommune Sept. 212 Dec. 212 April 213 Sept. 213 Dec. 213 April 214 Okt. 214 Garantiventeliste 2 Frit valgs venteliste Tomme plejeboliger Med hensyn til ventelister så har udviklingen over perioden tenderet mod et fald i antallet af borgere, som står på venteliste til en bolig på et specifikt plejecenter (frit valgs ventelisten). En merkant undtagelse er tallet for oktober 214, som dog modificeres af, at 3 af de 14 borgere på ventelisten venter på bolig i anden kommune. Endelig er der ikke tale om et entydigt mønster i udviklingen i tomgangspladser i perioden. Tomgangspladser varierer fra 1 til 5 pladser.

4 Til sidst af betydning for søgning på plejebolig i kommunen er nettoregnskabet for borgere i andre kommuner, som søger plejebolig på Langeland henholdsvis borgere på Langeland, som søger plejebolig i andre kommuner. Der er ikke tilgængelige tal for dette regnskab over en periode, men pt. er 12 borgere bosat i plejeboliger på Langeland, hvor andre kommuner betaler for opholdet, og der er 17 borgere fra Langeland, som bor i plejeboliger i andre kommuner, hvor Langeland Kommune betaler for opholdet. Langeland er således nettoeksportør af borgere, hvilket er naturligt med den befolkningssammensætning som er karakteristisk for øen. Udviklingen i behovet for plejeboliger - Mulige forklaringsvariable På trods af antallet af ældre borgere +65 årige er vokset med 283 personer eller med 8,3 pct. i perioden 28 til 212, og selv om antallet af plejeboliger har været stort set uændret over perioden og at dækningsprocenten som følge heraf er faldet fra 5,2 pct. i 28 til 4,8 i 212 afspejles dette ikke i en øget efterspørgsel på plejeboliger. Denne udvikling er ikke enestående for Langeland, men kan også i iagttages på landsplan, og det er derfor nærliggende at forsøge at forklare i det mindste dele af denne udvikling med henvisning til en udvikling på makroniveau. Ældreårgangene rekrutteres efterhånden i stigende omfang fra eftertidsgenerationerne, hvor nedslidningen er mindre og sundhedstilstanden generelt er bedre. Der kan også henvises til en bedre boligstandard med mulighed for at blive længere i eget hjem, og endelig er holdningen hos de ældre måske også under forandring med fokus på at klare sig længst mulig i eget hjem også fordi plejecentrene i stigende grad opleves som værende for de svageste ældre. Når denne udvikling suppleres med en intensiveret indsat mod rehabilitering, anvendelse af hjælpemidler og velfærdsteknologi, som også er en strategi, som har høj prioritet i Langeland Kommune, støttes de ældre til at fastholde et funktionsniveau, som betyder, at de enten kan undgå eller udskyde tidspunktet for flytning til en plejebolig. På Langeland med mange ældre borgere er effekten af denne udvikling forholdsmæssig stor, og øens særlige demografi betyder endvidere, at det er rimeligt at antage, at ældre borgere i kommunen i endnu højere grad end i dag vil ønske plejeboliger i andre kommuner tæt på deres pårørende, med mindre efterspørgsel på plejeboliger på Langeland til følge. Endelig kan, som påpeget af visitationen, et mere konjunktur specifikt forhold som problemer med at afhænde en ejerbolig have en vis betydning for ønske om at flytte i plejebolig.

5 Behov for plejeboliger i Langeand Kommune Det er vanskeligt præcist at foruddiskontere behovet for plejeboliger f.eks. 1 år frem. Det er ikke mange år siden, at man forudså et stærkt stigende plejebehov som følge af den demografiske udvikling mod stadig flere ældre. En udvikling, som i dag ikke er synlig. Der er således ikke tale om et øget efterspørgselspres mod flere plejeboliger snarere tværtimod Et markant træk ved den demografiske udvikling på Langeland i årene frem mod 22 er, at antallet af ældre i den tunge alderskategori +85 er i stangnation i årene frem mod 22. De store efterkrigstidsårgange fylder først og fremmest i de yngre ældreårgange i perioden. Det betyder med stor sandsynlighed, at på trods af flere ældre +65 årige i de kommende år, vil dette ikke udmøntes i en stigende efterspørgsel på plejeboliger. Ældrebefolkningens sammensætning vil i kombination med den række af de forhold, som er omtalt, og som peger på et fald i efterspørgslen snarere trække i retning mod et mindre behov for plejeboliger. Med hensyn til betydningen af de tidligere omtalte forhold omkring ældrebefolkningens sundhed, effekten af den stadig intensiverede rehabiliterende indsats og nettoregnskabet for fraflytning/tilflytning af borgere til plejeboliger i kommunen/andre kommuner, er det ikke muligt at udtale sig om, med hvilken vægt de enkelte faktorer indgår i påvirkning af søgning/visitering af ældre borgere til plejeboliger i Langeland Kommunen i årene frem mod 22, men det er muligt på baggrund af denne gennemgang af området, at give et kvalificeret samlet bud på denne udvikling. Antal plejeboliger på basis af tre dækningsprocenter Fald i søgning Boliger -5 % søgning -1% søgning

6 Som beskrevet vil dækningsprocenten med et uændret antal plejeboliger i 22 være på 4,2 pct. Det er imidlertid meget sandsynligt med den beskrevne udvikling i rækken af parametre med betydning for plejeboligbehovet, at dette behov realt er mindre. Et forsigtigt skøn med et meget beskedent fald i dækningsprocenten til henholdsvis 4, pct. eller 3,8 pct., hvilket er udtryk for et fald i søgning/visitation til plejebolig på henholdsvis 5 pct. og 1 pct., vil plejeboligbehovet i 22 reduceres til 167 boliger - et fald på 5 pct. i søgning, eller i en reduktion til 158 boliger et fald på 1 pct. i søgning.

7 Grafer til belysning af befolkningsudvikling og plejeboligbehov Langeland år år år +85 år Langeland år år 85+

8 (214) (215) (216) (217) (218) (219) (22) Langeland år år år +85 år Fortsat nedgang Visiterede borgere

9 (214) (215) (216) (217) (218) (219) (22) Følger demografien Visiterede borgere (214) (215) (216) (217) (218) (219) (22) Stagnation Visiterede borgere