Notat. Dimensionering af det sociale tilsyn. 13. februar Social- og Arbejdsmarked

Transkript

1 Notat Forvaltning: Social- og Arbejdsmarked Dato: J.nr.: Br.nr.: 13. februar 2014 Udfærdiget af: Torben Rugholm Vedrørende: DASSOS arbejdsgruppe vedr. socialt tilsyn Notatet sendes/sendt til: DASSOS SEKRETARIATET Dimensionering af det sociale tilsyn På møde den 6. november 2013 besluttede DASSOS, at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle belyse dimensioneringen af Socialtilsyn Midt. På mødet fik arbejdsgruppen følgende kommissoriume: 1. Hvad er det nuværende omkostningsniveau i kommunerne og regionen. 2. Hvilke forudsætninger om det nuværende omkostningsniveau har der været lagt til grund i forhandlingerne om DUT-kompensation. 3. Hvilke omkostninger følger af de nye opgaver i tilsynsreformen. 4. Derudover redegøres for forudsætningerne, der ligger bag Socialtilsyn Midts takster. 5. Endelig skal gruppen analysere hvordan Socialtilsyn Midts takster forholder sig til de forudsætninger, der er lagt til grund i DUT-forhandlingerne. Arbejdsgruppen har bestået af: Torben Rugholm (Formand) Randers Kommune Thomas Aarø Witt Favrskov Kommune Jesper Christiansen Århus Kommune Jan Keldmann Randers Kommune Gert Rishøj Randers Kommune Simon Foldager Socialtilsyn Midt Jørgen Kvist Socialtilsyn Midt Karsten Binderup Sekretariat for rammeaftaler Keld Sørensen Sekretariat for rammeaftaler

2 - 2 - Socialtilsyn Midt har deltaget som fuldgyldige medlemmer under punkt 5 jvf. kommissoriet. Under de øvrige punkter i kommissoriet har Socialtilsyn Midt kun deltaget med henblik på at informere om faktuelle forhold ved dimensioneringen af socialtilsynet. I den hidtidige debat om emnet, har der været taget udgangspunkt i en lang række enkeltelementer og deres betydning for dimensioneringen af socialtilsynet. Det har imidlertid været vanskelig ud fra de mange enkeltelementer, at fastslå hvilke af elementerne, der reelt kan ændres og hvad årsagerne er til, at der er forskellig opfattelser af hvad udgifterne vil være ved et socialtilsyn. Det grundlæggende element i analysen er at finde ud af, om etableringen af fem landsdækkende socialtilsyn har medført, at kommunerne får ekstraudgifter, som der ikke er kompenseret for. Dette kan enten være ved at staten har underkompenseret udgifterne overfor kommunerne i DUT forhandlingerne eller ved at de fem tilsynskommuner har dimensioneret deres tilbudsindsats ud over hvad der er kompenseret for. Arbejdsgruppen har derfor valgt at undersøge hvad forskellen er mellem kommunernes dimensionering af opgaven i 2013 og socialtilsynets dimensionering i 2014 og efterfølgende forklare forskellene. Opgaven er opdelt i tilsynet med tilbuddene, plejefamilier, en række enkeltudgifter samt prisfastsættelsen. Socialtilsyn Midt har i den forbindelse gjort opmærksom på, at de har lavet to interne justeringer i deres udgiftsstruktur, som har betydning for nedenstående udregninger. For det første har Socialtilsyn Midt beregnet takster vedr. tilsyn med tilbud og objektiv finansiering vedr. plejefamilier. Samtidig har Socialtilsyn Midt udregnet, hvad tilsynets samlede budget beløb sig til. Når man sammenligner disse tal, ser det ud til, at Socialtilsyn Midt har underfinansieret deres virksomhed med 1,2 mio. kr. Socialtilsyn Midt har imidlertid meddelt, at det der skal regnes med, er de udmeldte takster og den objektive finansiering og den tilsyneladende underfinansiering skal der ses bort fra. Det bliver med andre ord ikke udgifter som kommuner og Region skal betale efterfølgende. Den anden interne omfordeling er, at Socialtilsyn Midt har gjort opmærksom på, at dimensioneringen af tilsynet med plejefamilier reelt koster 2,1 mio. kr. mindre end oprindelig beregnet. Imidlertid afholder Socialtilsyn Midt alle udgifter til deres etablering på plejefamiliedelen og har altså ikke fordelt dem mellem plejefamilier og tilbud, hvorfor udgifterne på plejefamiliedelen i 2014 er som oprindelig beregnet. På længere sigt betyder dette imidlertid, at dimensioneringen af plejefamilieområdet skal være 2,1 mio. kr. lavere og tilbuddene samtidig skal dimensioneres 2.1 mio. kr. højere. Der er taget hensyn til denne udvikling i beregningerne. Der skal gøres opmærksom på, at Socialtilsyn Midt, som dækker de resterende kommuner i Region Midtjylland, de regionale tilbud i området, samt Fåborg-Midtfyn Kommune, har kompetence til, at fastsætte taksten og har gjort dette i samarbejde med de andre socialtilsyn i landet. Regionale forskelle i hidtidig tilsynspraksis er dermed afstemt til én fælles praksis for de fem socialtilsyn. Tilsyn med tilbud På tilbudsområdet er det muligt, at tage udgangspunkt i de samlede udgifter, der hidtil har været brugt på området, idet kommunerne hidtil har afsat 0,3 % af driftsudgifterne til tilsyn. Derudover kender vi prisen på tilsynene, for de enkelte tilbud, fra Imidlertid er der et enkelt område

3 - 3 - hvor kommunernes udgifter har været højere end de 0,3 %, nemlig vedrørende private opholdssteder. Arbejdsgruppen har taget nogle stikprøver på hvad private opholdssteder har kostet i tilsyn. Dette har været meget forskelligt, men mellem 0,7-0,8 % har været meget normalt. Arbejdsgruppen har også taget stikprøver vedr. omsætningen på de 181 private opholdssteder i Socialtilsyn Midts område og er kommet frem til en gennemsnitlig omsætning på 7,2 mio. kr. Socialtilsyn Midt har som beskrevet flyttet midler fra plejefamilieområdet til tilbudsområdet, idet det var opfattelsen, at det store antal private opholdssteder ville kræve, at dimensioneringen af tilbudsområdet blev styrket. Arbejdsgruppen erkender at kommunerne hidtil også har haft ekstra udgifter til området i samme størrelsesorden. Der er et væsentligt element, der kan ændre på udgiften fremover og det er om antallet af tilbud og afdelinger, der skal føres tilsyn med ændrer sig. Det har vist sig gennem processen, at stadig flere driftsherre har indmeldt færre tilbud og i stedet opererer med tilbud med underafdelinger. Arbejdsgruppen har derfor i første omgang set på udvikling i omkostningerne ud fra den oprindelige fordeling af tilbuddene, hvor der i Region Midtjylland var 550 tilbud. Herefter vil ændring i strukturen blive taget op, som et selvstændigt emne. Kommunerne og Regionen i Midtjylland har hidtil afhold udgifter til tilsyn svarende til 15,5 mio. kr. Imidlertid beløber socialtilsynets udgiftsniveau sig til 23,8 mio. kr. for det nye tilsyn. Der er med andre ord en difference på 8,3 mio. kr. Socialtilsyn Midt står endvidere for tilsynet i Fåborg- Midtfyns Kommune. I beregningerne vedrørende udgiftsforskellen mellem gammelt og nyt tilsyn er Fåborg- Midtfyns udgifter neutraliseret. Kommunernes og Regionens hidtidige opgavevaretagelse Kommunerne og Regionen har afsat 0,3 % af tilbuddenes takstgrundlag til at forestå de tilsyn, som der har været afholdt. Dette fremgår af de Rammeaftaler, der har været lavet på området siden Hertil skal lægges skønnet for ekstraudgifterne til private opholdssteder. I forbindelse med Rammeaftalen for 2014 kan den nuværende årlige udgift beregnes til 15,5 mio. kr. Der skal gøres opmærksom på at Fåborg Midtfyn, hvad angår tilsyn med tilbud, ikke indgår i beregningerne. Social-, Børne- og Integrationsministeriets udgangspunkter for dimensionering af tilsynsopgaven Social-, Børne- og Integrationsministeriets udgangspunkt vedrørende DUT kompensationen har for det første været en række nye opgaver, som er kompenseret med 6,4 mio. kr. i Region Midtjyllands område. For det andet har der været det udgangspunkt, at ministeriet har vurderet, at kommunerne årligt gennemfører 1,5 tilsynsbesøg (1 anmeldt og 0,5 uanmeldt) ved tilbud til voksne og 2,5 tilsynsbesøg (1,5 anmeldt og 1 uanmeldt) ved tilbud til børn. Antagelsen er ikke baseret på en konkret opgørelse. Endvidere anvendes et tidsestimat på 50 timer til et anmeldt tilsynsbesøg og 6,5 timer for et uanmeldt tilsynsbesøg. Der er intet belæg for, at ovenstående parametre er det der er blevet brugt i praksis hidtil, men når man ser, at væksten i udgifterne til tilsynet er vokset med 8,3 mio. kr. og dette er blevet kompenseret med 6,4 mio. kr. i DUT og der hermed er en reel vækst på 1,9 mio. kr., så er det ministerielle udgangspunkt meget tæt på det faktiske forbrug. Det er imidlertid også vigtigt, for at udgangspunktet holder, at forudsætningen for ministeri-

4 - 4 - ets skøn er, at alle tidsmæssige udgifter til tilsynet af tilbuddene skal holdes indenfor denne aftalte ramme. De nye socialtilsyn har anvendt ovenstående forudsætninger og det skal også anerkendes, at det vil være meget svært for de fem socialtilsyn, ikke at anvende ministeriets vurdering. Særlige tiltag fra Socialtilsynene Den væsentligste årsag til, at der er et merforbrug er, at lønningsniveauet ved Socialtilsyn Midt ligger 17,1 % højere end lønningerne i den fælles løn database (FLD), som altid er en del af det tekniske grundlag for DUT beregninger. Det er vigtigt at understrege at løndatabasen giver den samlede gennemsnitlige udgift pr. stillingskategori, eksempelvis pædagoger, og ikke tager hensyn til, at der kan være mange forskellige stillingsindhold for denne faggruppe. Dette alene forklarer de 1,1 mio. kr. af merforbruget på 1,9 mio. kr. Der er på kort sigt ikke så meget at gøre ved ekstraudgiften, idet lønniveauet er fremkommet ved, at tage de fra kommuner og Region Midtjylland virksomhedsoverdragede medarbejdere til tilsynet, samt for de resterende, at anvende Silkeborg Kommunes lønniveau. Dog skal man også på længere sigt være opmærksom på, at de overflyttede personer, på grund af de hidtidig meget små tilsynsenheder har haft en specialviden, i forhold til resten af især kommunernes virke, hvilket ofte giver højere løn. Dette kan ikke påstås på sigt, idet der med socialtilsynene er mange, der arbejder med opgaven. Der skal på sigt være fokus på lønudviklingen. Antallet af enheder Den samlede pris for socialtilsynet for kommunerne og Regionen vil selvfølgelig afhænge af hvor mange enheder, der skal føres tilsyn med. Det fremgår af budgetvejledningen, at udgiftsniveauet bygger på, at der er i alt institutionslignende tilbud i Danmark og heraf er de 550 hjemhørende under Socialtilsyn Midt. KL har oplyst, at dette antal stammer fra kommunernes og regionernes indberetninger til de fem tilsynskommuner. KL er ikke bekendt med, hvorvidt dette dækker over tilbud eller afdelinger. På det tidspunkt, i foråret 2013, hvor kommuner og regioner første gang skulle indberette antallet af tilbud, var definitionen af hvad tilbud er mangelfuld. Det er først efter denne første indberetning i foråret 2013, at ministeriet forholder sig til, hvorvidt tilsynet skal ske på de enkelte tilbud eller afdelinger. I december 2013 er der foretage en ny indberetning af tilbud, som socialtilsynet skal føre tilsyn med. Denne gang er afgrænsningen sådan, at et tilbud kun tæller med en gang, selvom der eventuelt er flere underafdelinger på forskellige adresser. Kommunerne og Region Midtjylland har oplyst, at der er i alt 384 tilbud (herunder både offentlige og private tilbud). Hvis dette tal er korrekt, vil socialtilsynet have et mindre antal tilbud at føre tilsyn med end forudsat. Nogle af disse tilbud vil dog være større og skal dermed betale mere for tilsynet Arbejdsgruppen har beregnet, at det bør medføre en manglende indtægt til socialtilsynet på 4,8 mio. kr. svarende til et fald i indtægter på denne del af tilsynsområdet på 22 %. Jf. bekendtgørelsens 21 stk.3 vil et over- eller underskud blive indregnet i takster og objektiv finansiering senest efter to år

5 - 5 - Faldet i tilsynsenheder kan være fremkommet på 3 måder: Usikkerhed ved indmeldingsproceduren i foråret tilbuddene sammenlægges i disse år til større enheder, hvorfor det også afspejler sig i antallet, der endeligt er indberettet til socialtilsynet. Det kan det ikke udelukkes, at nogle driftsorganisationer har set en fordel i at lægge enheder sammen, fordi det giver en udgiftssænkning vedrørende tilsynsopgaven. For at imødegå de to sidste problemstillinger har den endelige bekendtgørelse om socialtilsyn i 19 stk. 5 fået indføjet: Hvis et tilbud består af flere end 2 afdelinger, der ikke er beliggende på samme fysiske adresse, kan socialtilsynet træffe afgørelse om at pålægge tilbuddet en tillægstakst. Tillægstaksten fastsættes på baggrund af omkostningerne ved varetagelsen af opgaverne i forhold til tilbuddet. Dette er vigtigt både for, at dimensionering rent faktisk bygger på de tilbudsenheder, der rent faktisk skal have et tilsyn, men også for, at hver kommune eller region betaler deres reelle udgift, således er ikke opstår en intern skævvridning af betalingsstrukturen. Samlet overblik over tilbudsområdet Tilbudsområdet har været forholdsvis let at dimensionere, både i DUT forhandlingerne og i socialtilsynenes udmeldinger, idet dimensioneringen af det fremtidige tilsyn har haft et godt udgangspunkt i kommuner og Region Midtjyllands tidligere dimensionering med 0,3 % af omsætningen. Opgaven med det nye tilsyn omfatter nogle få flere opgaver, men her dækker DUT kompensationen de afholdte opgaver. Det reelle udestående på dette område er antallet af enheder, hvor ministeriet dog har forsøgt at tage højde for dette i den endelige bekendtgørelse. Tilsyn med plejefamilier Vedrørende tilsynet med plejefamilier er der en række forhold som gør, at der er meget stor forskel på den dimensionering, som kommunerne hidtil har haft og dimensionering i Socialtilsyn Midt. Udgifterne til plejefamilierne kan ikke sammenlignes på totalbeløbet, som det var gældende for tilbuddene. Derfor vil der blive tage udgangspunkt i selv tilsynsopgaven og hermed antal ansatte i socialtilsynene. Socialtilsyn Midtjylland har udmeldt, at de til at løfte opgaven, på dette område, skal bruge 36,8 årsværk, samtidig med, at kommunerne hidtil kun har brugt 17,1 årsværk. Det er denne meget store difference på 19,7 årsværk, som skal udredes i det følgende, nemlig i sammenhængen mellem kommunernes hidtidige varetagelse af opgaven, Social-, Børne og Integrationsministeriets udgangspunkt for DUT forhandlingerne og så endelig socialtilsynets selvstændige ageren.

6 - 6 - Samtidig er det dog også sådan, at forklaringen på udgiftsøgningen bunder i at dimensioneret af tilsynet har taget udgangspunkt i et antal plejefamilier, der var større end det der reelt bliver tilfældet Kommunernes hidtidige opgavevaretagelse Kommunernes varetagelse af tilsynsopgaven har hidtil ikke været underlagt krav om omfang og hyppighed, I Region Midtjylland har der imidlertid, i gennemsnit, været brugt 10,8 timer på et tilsyn og der har været 1,3 tilsyn pr. år. I dette timetal er indregnet alle former for gennerelle tilsyn, herunder skærpede tilsyn. Arbejdsgruppen har skrevet til alle kommuner om at gennemgå deres hidtidige udgifter til plejefamilieområdet, hvilket har betydet at ovenstående gennemsnit har kunnet udregnes. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om aktive plejefamilier, hvilket betyder, at kommunernes opgavevaretagelse bygger på brugen af 1717 plejefamilier. Med aktive plejefamilier menes plejefamilier, der enten har børn eller har haft børn indenfor de sidste 3 år. Denne dimensionering svarer til 17,1 årsværk. Antallet af plejefamilier Et væsentligt element, hvor DUT forhandlingerne har været med til at påvirke dimensioneringen af de fem nye socialtilsyn, har været ved forudsætningerne om hvor mange plejefamilier socialtilsynene skal føre tilsyn med. Antallet af plejefamilier for Socialtilsyn Midt var estimeret til 2027 plejefamilier. Arbejdsgruppens opgørelse af antallet af plejefamilier tyder på, at det endelige antal er lavere, idet der er indmeldt 1717 plejefamilier. Der kan være forskellige årsager til at tallet er faldet, men der har ikke i processen været taget højde for, at der kunne være en række plejefamilier, som ikke længere havde plejebørn og heller ikke ønskede dette. Denne viden kommer først ved den endelige indmelding af plejefamilierne. Socialtilsyn Midt anerkender usikkerheden omkring antallet af plejefamilier og dermed dimensioneringen af socialtilsynet. Socialtilsyn Midt har i den forbindelse tilbageholdt fem stillinger. Jf. tidligere er det beskrevet i bekendtgørelsen om socialtilsyn, at over- eller underskud vil blive indregnet i takster og objektiv finansiering senest efter to år. Det betyder dog samtidig, at Socialtilsyn Midt i deres fremtidige dimensionering af tilsynsopgaven skal sørge for overensstemmelse mellem dimensionering og det reelle antal plejefamilier, hvilket for Socialtilsyn Midt betyder, at de skal nedbringe deres kapacitet med 5,4 årsværk eller 2,9 mio.kr. Social-, Børne og Integrationsministeriets udgangspunkter for dimensionering af tilsynsopgaven Tidsforbrug til tilsynsopgaven Social-, Børne og Integrationsministeriet har som udgangspunkt for DUT forhandlingerne med KL haft det standpunkt, at kommunerne hidtil i gennemsnit har brugt 16,5 timer på et tilsyn og at det er sket 1,5 gange om året. Det har også været udgangspunktet, at der var tale om ATA timer med en årsnorm på 1418 timer pr. stilling. Det er vigtigt, at understrege, at tidsforbruget ikke bygger på undersøgelser, men udelukkende bygger på ministeriets vurdering. Dog er tilsynskommunerne blevet bedt om at forholde sig til tidsestimatet. Dette er meget væsentlig for at forstå, hvorfor der er så stor en forskel på tilsynsopgaven når vi taler kommunale erfaringer og så dimensioneringen af de nye tilsyn.

7 - 7 - Der findes ikke nationale undersøgelser af hvad niveauet har været hidtil og ej heller hvad det betyder, at være tilsynskommune. En af de få kommuner, der havde erfaring med, at være tilsynskommune er den nuværende tilsynskommune Fåborg-Midtfyn. Man kunne derfor tænke, at når tilsynskommunerne bliver spurgt om det er et passende tidsforbrug, så tager svaret udgangspunkt i disse erfaringer. Imidlertid er Fåborg-Midtfyns hidtidige virke tilgængelig på nettet og heraf fremgår det, at deres tidsforbrug i bedste fald har ligget mellem 9,5 og 10,3 time til et tilsyn. Altså de samme erfaringer, som i den midtjyske region. Vi er hermed ved en af kernerne i forskellen på kommunernes tidsforbrug og socialtilsynets tidsforbrug. Det vil på den ene side være meget svært, for de fem nye socialtilsyn, ikke at anvende ministeriets vurdering, idet ministeriet og Socialstyrelsen har fulgt dimensioneringen tæt og har store forventninger til tilsynets resultater. På den anden side er der ikke givet kommunerne DUT kompensation for ministeriets vurdering, idet dette i princippet ikke er en ny opgave, som kommunerne bliver pålagt, selvom vurderingen er væsentlig højere end hvad kommunerne har brugt hidtil. Der er kun givet DUT til nye opgaver. Ved bedømmelsen af i hvilken omfang der er givet kompensation for opgaverne igennem DUT forhandlingerne afhænger selvfølgelig også af antallet af plejefamilier. Det er ikke ligegyldigt om der tages udgangspunkt i de oprindelige 2027 plejefamilier eller de 1717 der nu er meldt ind. I nærværende rapport er anvendt det nuværende antal plejefamilier, idet det også er dette antal der danner grundlag for kommunernes hidtidige forbrug. Ministeriets antagelse, om ovenstående udgangspunkt, og KL s accept af dette betyder, bare for Region Midtjyllands kommuner og Fåborg-Midtfyn, en forøgelse af årsværk i forhold til hidtil dimensionering på 12,9 stilling eller 6,8 mio. kr. Kompensationen vedrørende DUT beløber sig til 6,2 årsværk eller 3,3 mio.kr. Imidlertid understreger KL i sine svar så også, at forudsætningen for ministeriets skøn er, at alle tidsmæssige udgifter til tilsynet af plejefamilier skal holdes indenfor den aftalte ramme. Det ændre dog ikke ved, at der reelt er tale om en underkompensation i DUT forhandlingerne i størrelsesordenen 3,5 mio. kr. Det er også vigtigt at understrege at hver gang en kommune får en yderligere plejefamilie vil de blive yderligere underkompenseret med kr Særlige tiltag fra Socialtilsynene Socialtilsyn Midt har som beskrevet, sænket deres dimensionering af plejefamilierne fra 40,8 årsværk til 36,8 årsværk eller med 2.1 mio. kr. Det er imidlertid ikke præciseret hvor tilpasningen har fundet sted, hvilket i princippet godt kunne være på antallet af plejefamilier eller det kan være på de ekstraudgifter de har til beskrevet på plejefamilieområdet. Ekstraudgifterne når der regnes med 1717 plejefamilier beløber sig nemlig til 1,4 årsværk, men der er i beregningsforudsætningerne ekstraudgifter på 3,4 årsværk eller 1,8 mio. Disse forudsætninger skal derfor beskrives, hvorimod der i sammentællingerne kun vil blive anvendt de 1,4 årsværk eller kr. Den første fordyrelse af tilsynet fremkommer ved, at tilsynene anvender en anden ATA tid end forudsat af Social-, Børne og Integrationsministeriet og kommunerne. Der er tale om, at Socialtilsyn Midt har en lavere produktivitet end forventeligt på et 0,4 årsværk.

8 - 8 - Socialtilsyn Midt har bemærket, at KL s norm på timer ikke var de fem socialtilsyn bekendt på tidspunktet for dimensioneringen. De fem socialtilsyn beregnede sig derfor frem til en norm på timer. De resterende 3 årsværk, eller 1,6 mio. kr. dækker over, at de fem socialtilsyn har dimensioneret med timer til regodkendelse. Det betyder, at der ikke er reguleret for, at ny godkendelser af gamle plejefamilier samtidig tæller for gennemførelsen af et anmeldt tilsyn. KL oplyser, at det beregningsteknisk ikke særskilt udløser kompensation, at plejefamilien skal ny godkendes, da der i forvejen er kompenseret for gennemførelsen af et anmeldt tilsyn. De fem socialtilsyn har vurderet, at de afsatte timer til tilsyn ikke er tilstrækkeligt til at udføre regodkendelsen. Socialtilsyn Midt oplyser, at dimensioneringen af årsværk til tilsyn med plejefamilier i 2014 er mindre end den jf. DUT burde være, svarende til 5,9 medarbejder. Baggrunden er, at halvdelen af alle plejefamilier modtager drift orienteret tilsyn, mens den anden halvdel regodkendes hvilket medfører en mindre dimensionering, idet DUT forudsætter 1,5 årligt tilsynsbesøg og kun 1 besøg til regodkendelse. Samlet overblik over plejefamilieområdet På familieplejeområdet er der tale om en væsentlig reel forskel på dimensioneringen før og efter etableringen af tilsynene: Område Antal årsværk Socialtilsynets norm 36,8 Kommunernes oprindelige -17,1 norm Tilpasning til reelt antal plejefamilier -5,4 Reel ekstra normering 14,3 Det er kommunerne der kommer til at betale alle ekstraudgifterne. Nedenstående tabel opsummerer fordelingen af ekstraudgifter. Antal årsværk Mio. kr Manglende DUT kompensation 6,7 3,5 DUT kompensation til nye opgaver 6,2 3,3 Ekstraudgifter bestemt af tilsyns-kommunerne 1,4 0,8 Samlet merforbrug 14,3 7,6 Andre udgifter Der har i de ovenstående gennemgange været fremført, at der ikke burde ligge udgifter udenfor de gennerelle beregninger af tilsynsomfanget. Dette er imidlertid tilfældet, hvorfor arbejdsgruppen har set på de konkrete tilfælde.

9 - 9 - Intensiveret tilsyn Med tilsynsreformen indføres et princip om et såkaldt risikobaseret tilsyn. Heri ligger, at Socialtilsynet skal graduere tilsynsomfanget ud fra en vurdering af, hvilke tilbud der er grund til at besøge mere eller mindre hyppigt. Der kan være tvivl om, hvorvidt det allerede er indregnet i det forudsatte gennemsnitlige tidsforbrug pr. tilsyn og den forudsatte frekvens, at der skal foretages denne graduering i tilsynsintensiteten. Spørgsmålet har derfor været forelagt KL, som har svaret, at de forudsatte 50 / 16,5 timer dækker et gennemsnit, hvor det er taget med i forudsætningen, at nogle tilbud får flere besøg som følge af det risikobaserede tilsyn. Det betyder ikke, at der ikke skal opkræves en selvstændig takst, så de rette kommer til at betale, men summen af betalinger skal ikke stige. I Silkeborg Kommunens dimensionering af Socialtilsynet er der lagt 1,0 fuldtidsstilling ekstra til, for at dække det risikobaserede tilsyn. Dette er der ikke belæg for i DUT-sagen. Magtanvendelse Det fremgår af DUT-forudsætningerne, at der ikke er givet kompensation for meropgaver vedr. indberetninger af sager om magtanvendelse. Kommunerne er ikke kompenseret, da det vurderes, at ændringerne vedr. indberetninger af magtanvendelse er en opgave af så lille et omfang, at det ligger under en bagatelgrænse. For at afklare spørgsmålet nærmere er KL blevet bedt om yderligere kommentarer ift. Om opgaven vedr. magtanvendelse skal forstås som værende en del af det afsatte tidsforbrug på 50 timer pr. tilbud. KL har svaret, at der ikke er kompenseret særskilt for håndtering af magtanvendelsesindberetning, da omfanget ikke forventes påvirket af reformen. Det er således en eksisterende opgave, men ikke forudsat som en del af den effektive tid til gennemførelse af et anmeldt tilsynsbesøg. I den udsendte vejledning om socialtilsyn stilles der ret vidtgående krav til Socialtilsynets procedurer for håndteringen af indberetninger om magtanvendelse. I Silkeborg Kommunens dimensionering af Socialtilsynet er der lagt 3,5 fuldtidsstilling ekstra til, for at håndtere indberetninger om magtanvendelse. Der er ingen tvivl om, at der bør rejses særskilt sag om DUT kompensation på området, idet opgaven er givet efter de generelle forhandlinger vedrørende kompensation for tilsynsreformen er afsluttet. Ledelse Der er i DUT-sagen ikke nævnt noget om ledelse. Derfor er KL blevet spurgt om, hvorvidt ledelse allerede er indeholdt i det forudsatte tidsforbrug til tilsyn eller om det er forudsat at skulle lægges til.

10 KL har svaret, at i det omfang at ledelse skal involveres bør tidsangivelsen således også afspejle dette i gennemsnittet. Der er dog ikke kompenseret for ledertid specifikt. Når det er sagt, så er ledelse vel også et element, som man kan forvente en vis effektiviseringsgevinst af, som følge af reformen. Socialtilsyn Midt har i dimensioneringen forudsat, at der skal være 2 stillinger til ledelse, som lægges til den øvrige normering. Derudover har Socialtilsyn Midt indlagt to stillinger i den tid der bruges til drift orienteret tilsyn. Arbejdsgruppen har ikke særskilt være ude og undersøge dette område, men det er opfattelsen, at der i kommunernes indberetning for plejefamilierne og tilbud ikke er lagt kommunernes ledelse ind. Der er selvfølgelig lagt den daglige ledelse ind, hvorimod den overordnede ledelse, som der er tale om her, ikke forventes generelt at indgå i de kommunale udgiftsopgørelser. Det er opfattelsen, at der vil være en forholdsvis lille forskel på den tidligere anvendelse og socialtilsynets nuværende budget. Overhead Regionaltilsyn Midt har afsat 3 mio. kr. til overhead. Socialtilsyn Midt har oplyst, at de fem socialtilsyn har valgt samme overhead procent, som bliver anvendt af kommunerne i rammeaftalen. I Rammeaftaleregi er der tale om, at en række kommuner og Region Midtjylland har indgået en aftale med hinanden om overhead størrelsen. En størrelse som set for aftaleparterne under et, er en nul sum. Dette er imidlertid ikke tilfældet med Silkeborg Kommunes drift af Socialtilsyn Midt. Overheadet burde derfor være en konkret udregnet størrelse. Samlet om dimensioneringen af det sociale tilsyn, samt anbefalinger Det samlede indtryk af arbejdet med dimensioneringen af Socialtilsyn Midt er, at det dels består af en række tekniske beregninger, dels består af nogle beslutninger, som har fået stor betydning for dimensioneringen. Den væsentligste faktor i udgiftsudviklingen, har været de indledende undersøgelser af hvad grundlaget har været for tilsynet hidtil. Som vi kan se, har det på tilbudsområdet været forholdsvis nemt, at finde det hidtidige niveau og lægge de nye krav ind og kompensere for disse. Derimod er det åbenbart, at udgangsniveauet for plejefamilierne ikke er fundet, idet der er et meget stort spænd imellem hvad der er blevet brugt før og så den fremtidige dimensionering. Endelig er der efter forhandlingerne om kompensation på området blevet stilet nye krav i bekendtgørelsen vedrørende de fem socialtilsyn. Samtidig er det givet, at fra det tidspunkt hvor ministeriet har lagt sig fast på hvad kommunerne har brugt og hvad der skal være af nye tiltag, så vil socialtilsynene reelt være bundet af dette, selvom det suverænt er tilsynskommunerne selv der udarbejder budgettet. Det er et område der har stor politisk bevågenhed og derfor vil niveauet fra ministeriet blive brugt.

11 Det betyder også at arbejdsgruppen ikke finder, at socialtilsynene på dette område reelt kan agere anderledes og konklusionen derfor er, at kommunerne og Regionen i region Midtjylland er blevet underkompenseret i DUT forhandlingerne med 6,i mio. kr. (0,7 mio. kr. fra tilbudsområdet, 3,5 mio. kr. vedr. plejefamilieområdet og 1,9 mio. kr. vedr. magtanvendelse) Det er arbejdsgruppens anbefaling, at DASSOS kontakter KL vedr. løsningen af den manglende DUT kompensation. Betydningen af de fem socialtilsyns dimensionering for udgiftsvæksten fordeler sig især på 5 områder For det første har socialtilsynene i en række tilfælde haft den opfattelse, at der var opgaver, der skulle lægges oven i kerneydelsen. Det er her vigtigt, at det ikke er det enkelte tilsyn, der har denne opfattelse, men de fem tilsynskommuner i fællesskab. Af ovenstående gennemgang af dimensioneringen kan man se, at der i den midtjyske region er uenighed om 2,3 mio.kr., der omhandler intensiveret tilsyn og ny godkendelser af gamle plejefamilier. Idet disse forhold ikke er noget det enkelte tilsyn ønsker at diskutere, vil arbejdsgruppen anbefale, at DASSOS tager kontakt til KL, for at de kan forhandle med det samlede tilsyn. Hvis dette ikke giver en løsning, at KL forhøjer kravet om DUT kompensation overfor ministeriet. Det andet område hvor der er en større forskel mellem udgangspunktet for DUT og så det faktiske forbrug er på lønniveauet. Tilsynet i Silkeborg har et lønniveau, der ligger 17,1 % over det der bliver brugt i DUT forhandlingerne. Imidlertid er lønniveauet ved tilsynet i Silkeborg fremkomet ved, at tage lønningerne fra de virksomhedsoverdragede personer, samt Silkeborg Kommunes eget lønniveau. Der kan med andre ord ikke ændres på denne parameter på kort sigt. Arbejdsgruppen anbefaler, at Socialtilsyn Midt fremadrettet er meget opmærksom på lønudviklingen. Socialtilsyn Midt har oplyst, at de nyansatte tilsynskonsulenter gennemsnitligt er ansat til kr. under det budgetterede for 2014 Et væsentligt element i udgiftspresset er også, at socialtilsynene skal have mulighed for, at dimensionere ud fra opgavens størrelse. Ændringerne i antallet af tilbud og antallet af plejefamilier, der skal have tilsyn, er det væsentligt at få indarbejdet fra starten. Hvis tilsynet reelt ikke kan nå, at tilpasse virksomheden, vil merudgifterne skulle betales af kommunerne. Arbejdsgruppen skal derfor anbefale, at der i budgetlægningsperioden for 2015 er tæt kontakt mellem kommunerne/regionen og Socialtilsyn Midt. Socialtilsyn Midt tager et overhead på 3 mio. kr. svarende til rammeaftalens niveau for administrativt overhead. Arbejdsgruppen anbefaler, at der anvendes en konkret beregning af udgifterne til det administrative overhead.

12 Socialtilsyn Midt har oplyst at de hurtigst muligt foretager en nøjagtig beregning af deres overhead, således det nuværende overhead korrigeres i forhold til det faktiske forbrug. Endelig er der i socialtilsynets første budget en lang række poster, som eksempelvis kørsel, kontorhold mv., hvor man har lagt udgifterne ind som forventede størrelser. Arbejdsgruppen skal derfor anbefale at udgifterne til socialtilsynet tilpasses det reelle forbrug. Da antallet af tilbud er faldet fra 550 til i forhold til kommuner og regions indberetning i foråret 2013, som dimensioneringen tog udgangspunkt i, vil det medføre, at Socialtilsyn Midt oplever en manglende indtægt i Dette underskud skal i givet fald dækkes af kommunerne. Dette bør være et opmærksomhedspunkt i 2014 i forhold til hurtig tilpasning af antal stillinger. Socialtilsyn Midt er enig i dette opmærksomhedspunkt. At Socialtilsyn Midt samler det nødvendige statistiske materiale, således det på tilbudsområdet kan dokumenteres, at der er en reel sammenhæng mellem betaling til tilsynet og tilsynsopgavens størrelse

13 Statusrapport over projektmedarbejder Henriette Abels ansættelse i smil(e) projektet fra 1. maj Dec I september 2012, da børnehaverne blev en del af smil(e) projektet i Silkeborg kommune, besøgte jeg (pædagog i Børnehuset Ans) sammen med Tina, pædagog fra Grauballe Børnegård, Pia, pædagog fra Troldehøjen og Bente, pædagog fra Virklund Børnehave, Annette Frederiksen, institutionsleder fra Daginstitutionen Gudenåen og Jette, daglige leder i Troldehøjen, Pia Kløjgaard og John Gejl Varberg og Halmstad kommune i Sverige og var på institutionsbesøg i flere børnehaver og vuggestuer. Under besøget blev jeg udfordret/ opfordret til at lave en børnebog med fokus på naturvidenskaben. En bog, man kunne læse for børnene og derefter sammen udforske forskellige naturvidenskabelige eksperimenter.

14 Bogen blev færdig maj 2013 og blev nu brugt som udgangspunkt for introduktionen til smil(e) og naturvidenskaben information af små eksperimenter blandt de ældste børnehavebørn, samt 0. Klasserne på Kjellerup skole - og på Kjellerup bibliotek. Ligeledes blev bogen brugt som udgangspunkt for et fælles ugetema for alle 130 børn og 20 voksne i Børnehuset Ans.

15 Bogen er derudover blevet købt af flere institutioner, biblioteket, brugt som gave til politikerne efter et dialogmøde i Børnehuset Ans og givet som gave til vores samarbejdspartnere i Sverige. Bogen har også været omtalt i pædagogernes fagblad. - Børn & Unge. Med inspiration fra besøget i Sverige september 2012 lavede jeg ca. 25 forsøgskasser, som indeholder små naturvidenskabelige eksperimenter til brug for kollegerne i Børnehuset Ans. Hver kasse er udstyret med materiale til forsøg, samt instruktion og billeddokumentation. Jeg har testet forsøgene sammen med den børnegruppe, jeg var primærpædagog for. Naturvidenskabelige forsøgskister Der er blevet lavet 7 forsøgskister med forskellige emner; Luft Vand Raketter Vulkaner Balloner I hver kiste er der samlet 6-8 små forsøg med materiale og instruktion, samt billeddokumentation. Til hvert tema er der desuden en mappe til yderligere inspiration. Forsøgskisterne kan lånes af kommunens institutioner - og interessen har været stor. Hver institution lånte kisten 1-2 uger og fik gerne en introduktion af hvert enkelt forsøg med på vejen.

16 Foruden de 7 naturvidenskabelige forsøgskister, blev der også lavet 4 kister med temaet matematik. 1 kiste er i egen institution Børnehuset Ans, 1 kiste er afleveret i Fårvang Børnehave, mens de to sidste er til udlån. Som en del af den matematiske del af smil(e) er der også lavet 5 små kasser til matematik skattejagt/ orienteringsløb. De små kasser er blevet brugt til et afslutningsarrangement med de 56 kommende 0. Klasses børn i Børnehuset Ans inden sommerferien 2013, og skulle have været brugt igen med 0. Klasserne på Gjessø skole, men besøget blev desværre aflyst, pga af sygdom i Gjessø. Folder, samt invitation til kommunens institutioner. Der blev udarbejdet en folder, hvor smil(e) projektet og tilbuddene vedr. lån af forsøgskister, samt fortælling af historier og udførelse af naturvidenskabelige eksperimenter sammen med børnene var beskrevet. Folderen samt en skriftlig invitation blev sendt elektronisk til alle institutioner i Silkeborg kommune første arbejdsdag efter sommerferien. Foldere blev også delt ud på et ledermøde i august måned. Historier / fortællinger Da jeg har været i kontakt med både dagplejen, vuggestue, legestue, børnehave og 0. klasser, valgte jeg at gribe fortællingerne forskelligt an. For de mindste fortalte jeg historien om de tre små grise og bagefter arbejdede vi med temaet luft - vi pustede og prustede som ulven, for til sidst at sende ulven af sted mod månen i en ballon raket.

17 For de ældre tog jeg udgangspunkt i min egen bog og sammen med børnene lavede jeg et lille udpluk af de naturvidenskabelige eksperimenter, der er beskrevet i bogen. Temauger Inden sommerferien blev der kørt et forløb i den ældste børnegruppe i Børnehuset Ans med naturvidenskabelige eksperimenter, samt en temauge med fokus på teknik. I teknikugen blev mange elektriske apparater skilt ad, og de mange dimser og dippedutter blev brugt til kreering af biler og fugle. I september 2013 gennemførte Børnehuset Ans en temauge "vild med naturen", hvor vi både undersøgte naturen og naturens fænomener.

18 I uge 44 læste alle børn og voksne i Børnehuset Ans den samme bog (min egen bog) og lavede de naturvidenskabelige eksperimenter bogen lagde op til. Barn til barn læring I forbindelse med temaugen i uge 44 i Børnehuset Ans, var de ældste børnehavebørn på besøg på Ans skole og arbejdede sammen med 7. klassere i faget fysik. De to yngste grupper fra Børnehuset Ans var inviteret på besøg på Naturfagscenteret i forbindelse med et kursus for naturvejledere. Foredrag / møder På et samarbejdsmøde mellem indskolingen, SFO og Børnehuset Ans, på et dialogmøde med politikerne, samt ved et forældremøde, har jeg fortalt om smil(e) projektet. Og blevet mødt med stor interesse hver gang.

19 Netværksmøder De 4 pædagoger, Tina fra Grauballe Børnegård, Pia fra Troldehøjen, Bente fra Virklund Børnehave og jeg selv fra Børnehuset Ans, som sammen var på besøg i Sverige i september 2012, har siden mødtes hvert kvartal som sparring for hinanden. Her udveksles der ideer og erfaringer med hinanden. Derudover har der løbende været kontakt med Pia Kløjgaard, både som møder og pr. mail. Men ellers har det været et meget selvstændigt arbejde at være projektmedarbejder i smil(e). Jobskygning I januar måned var Tina fra Grauballe Børnegård og jeg på jobskygning / institutionspraktik i Åled i Halmstad kommune, Sverige. Her besøgte vi to institutioner og fik et spændende og inspirerende indblik i, hvordan der her arbejdes ud fra smil(e). Senere på foråret var der så genbesøg - 3 pædagoger fra Åled var på besøg i både Børnehuset Ans og Grauballe Børnegård. Naturvejlederkursus Som en ekstra udfordring blev jeg bedt om at lave et oplæg på et kursus for naturvejledere på Naturfagscenteret. Her skulle jeg fortælle om, hvordan man som pædagog arbejder med pædagogiske læreplaner og smtte i børnehaven. Og som en lille krølle på halen, fik jeg også flettet smil(e) ind i oplægget.

20 Afslutningskonference I slutningen af november deltog alle 4 pædagoger, Tina fra Grauballe Børnegård, Pia fra Troldehøjen, Bente fra Virklund Børnehave og jeg selv fra Børnehuset Ans fra smil(e) projektet i Silkeborg kommune i en afslutningskonference i Sverige. Under konferencen blev der tid til et genbesøg i institutionen Åled, for at se, hvordan de havde indrettet deres nye smil(e) rum. Succes? I løbet af projektet har jeg været på besøg i omkring 20 forskellige institutioner, 2 skoler, 1 legestue og på Kjellerup bibliotek, hvor jeg fortalte for både dagpleje og børnehave. Derud over har jeg også besøgt 2 institutioner i Viborg. Jeg har fortalt for lidt over 1200 børn, samt deres voksne. Og interessen har været stor. Det har været nødvendigt at sige nej til flere. Når jeg har været på flere besøg i den enkelte institution, enten for at fortælle for flere grupper eller for at hente eller aflevere forsøgskister, er jeg blevet mødt af meget interesserede voksne, som fortæller, at de er godt i gang med at lave forsøg. Og fra flere pædagoger ved jeg, at de rundt omkring selv er i gang med også at lave de små forsøgskasser.

21 Hvis jeg allerede har fortalt for en gruppe børn, og kommer igen, blev jeg mødt med genkendelse og en lyst til at høre mere. "Hej Henriette, hvad skal vi lave i dag?" Og på dokumentationstavler rundt i kommunen, kunne jeg se billeder fra mit besøg. Naturfagscenteret Selvom alle institutioner i Silkeborg kommune har været inviteret på besøg i skolestuen på Naturfagscenteret, har interessen for at komme på besøg manglet. MEN når jeg ser på de institutioner, jeg har været på besøg i, så er de fleste udenfor Silkeborg by. Jeg har bla. været i Them, Gjessø, Fårvang, Gjern, Ans, Laven, Kjellerup, Viborg og på Kjellerup bibliotek. Og af erfaring fra min egen institution i Ans, ved jeg, at transporten med de offentlige transportmidler udgør både en praktisk og en økonomisk udfordring. Derud over har jeg samtidig også besøgt Dybkærgården, Granly og Elverhøjen i selve Silkeborg.

22 Perspektivering Set i lyset af mit arbejde som projektmedarbejder med fokus på naturvidenskab, teknik og matematik, og den store interesse jeg har mødt ude omkring i institutionerne, kan jeg se mange fordele i at oprette et videnscenter, hvor vi som pædagoger kan udveksle viden og erfaringer - og trække på hinandens kompetencer til brug i vores daglige arbejde i børnehaverne. Hvis man skal rumme børn i alderen 0 6 år i Naturfagscenteret, er det vigtigt forholdene bliver tilpasset aldersgruppen. Børn i 0 6 års alderen oplever og udforsker med alle sanser og det er derfor nødvendig at indrette et lokale, hvor børnene kan udleve deres naturlige nysgerrighed. Ligeledes er det også nødvendigt at have evt. materiale til brug for aktiviteterne sammen med børnene opbevaret så det er let tilgængeligt og overskueligt.

23 Styrelsesvedtægt skolevæsen udtalelser og rettedokument Bilag, 9 sider i alt Styrelsesvedtægt for Silkeborg Kommunes skolevæsen Revision pr. 1. august 2014 svarfrist den 18. marts 2014 Folkeskoler Ingen udtalelse fra: Fårvang Skole Den 26. februar 2014 Gjern Skole Den 13. marts 2014 Gjessø Skole Den 12. marts 2014 Grauballe Skole Den 19. marts 2014 Gødvadskolen Den 20. marts 2014 Langsøskolen Den 14. marts 2014 Sejs Skole Den 24. marts 2014 Sjørslev Skole Den 20. februar 2014 Vinderslev Skole Den 6. februar 2014 Voel Skole Den 21. februar 2014 Øvrige Dybkær Specialskole Den 13. marts 2014 Silkeborg Lærerforening Den 12. marts 2014 BUPL Den 17. marts 2014 Udtalelser til ændring i styrelsesvedtægt Ans Skole, Balleskolen, Bryrup Skole, Buskelundskolen, Dybkærskolen, Frisholm Skole, Funder/Kragelund Skoler, Hvinningdalskolen, Kjellerup Skole, Resenbro Skole, Skægkærskolen, Sorring Skole, Sølystskolen, Thorning Skole, Vestre Skole, Virklund Skole, Skoletandplejen, Skolesundhedsplejen, UU-Silkeborg og FOA Skolebestyrelsen ved Fårvang Skole kan anbefale forslaget og finder det positivt, at det fremover er skolelederen, der kan træffe afgørelse om fritagelse for medlemskab af bestyrelsen. Under skolebestyrelsens beføjelser bør ordet specialundervisning suppleres med supplerende undervisning. Skolebestyrelsen kan godkende bilag 1. Forslaget er indarbejdet. Gjern Skoles skolebestyrelse har ingen bemærkninger til den måde den nye skolebestyrelsesbekendtgørelse er implementeret i styrelsesvedtægten Vi har drøftet de nye styrelsesvedtægter på bestyrelsesmødet den 6. marts. Vi har ikke nogen bemærkninger til ændringerne Vi har nærlæst forslaget til den nye vedtægt og har ingen yderligere kommentarer. Rettelserne/ændringerne er gode og relevante! Skolebestyrelsen ved Gødvadskolen har d.d. drøftet ændringerne i styrelsesvedtægten og tager disse til efterretning. Skolebestyrelsen har ingen kommentarer til ændringerne til styrelsesvedtægten. Skolebestyrelsen ønsker mulighed for at understøtte den bedst mulige skole med den bedst mulige læring, hvorfor muligheden for at konvertere understøttende undervisning til fagdelt undervisning bør være en mulighed. Det er politisk besluttet, at det kan man ikke, selv om folkeskoleloven åbner mulighed for det. Forslaget har ikke med styrelsesvedtægten at gøre, der svares på anden vis. Vi takker for muligheden for at komme med høringssvar til den reviderede udgave som vi godkender, som den foreligger. Vi er spændte på, om det to-årige valg, vi har dispensation til, vil betyde, at det bliver nemmere at finde kandidater. Hvis det er tilfældet, vil vi gerne forlænge dispensationen til at gælde noget længere. Vinderslev Skole har, som Sjørslev Skole, dispensation, så vi har 2 årige valgperioder. 5. stk. 2 Ændringen er indarbejdet. Skolebestyrelsen har ingen bemærkninger til ændringerne. Ved samme møde har vi drøftet de fremsendte regler for valg til skolebestyrelsen. Voel skoles skolebestyrelse kan godkende bilaget. Udtalelser til ændring i styrelsesvedtægt 1. 18, stk. 6: Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse til Byrådet om ansættelse af ledere, lærere og pædagoger. Skolebestyrelsen foreslår, at der kommer til at stå..ledere, lærere, pædagoger og andre faggrupper, som fastansættes. Forslaget er indarbejdet. I den Nye Skolereform lægges der jo op til, at andre faggrupper kan få deres gang i skoleverdenen, og på en skole som Dybkær Specialskole, er der f.eks. medhjælpere, sekretærer, fysioterapeuter, konsulenter, chauffører m.fl. som jo også har indflydelse på børnenes skolegang , stk. 2: Det blev drøftet, om Dybkær Specialskole skal have særlig betingelser omkring elevråd. Skolebestyrelsen kom frem til, at det er en god ide, at bibeholde stk. 2 i den form, som det er beskrevet. Der er i folkeskolereformen sket en ophævelse af bestemmelserne om pædagogisk råd. Med ophævelsen af disse bestemmelser, har man fjernet det eneste formelle organ, hvor det pædagogiske personale samlet kan drøfte skolens udvikling og rådgivning af skolens leder. Silkeborg Kommune har desværre i sit forslag til styrelsesvedtægt valgt også at slette bestemmelserne om pædagogisk råd, og erstatte det med en intetsigende paragraf om samarbejde på skolen. Det er dybt beklageligt. Uden pædagogisk råd, som er uafhængig af en skoleleders individuelle beslutningskompetence, vil det blive vanskeligt at drøfte en skoles pædagogiske udvikling og skabe det fornødne ejerskab til de beslutninger, som skal træffes i denne sammenhæng. Man er nødt til at have et officielt mødested, hvor alle medvirker til en fælles afklaring af de værdier og mål, der skal være bærende for skolens udvikling. Et mødested der er officielt, og som giver de samme betingelser for de pædagogiske medarbejdere på alle skoler i kommunen. Silkeborg Lærerforening opfordrer derfor Silkeborg Byråd til at revurdere forslaget til styrelsesvedtægter på dette område, og fastholde formuleringerne fra de nuværende styrelsesvedtægter på det område, der omhandler pædagogisk råd. Til drøftelse. Hvordan sikres en repræsentation fra flere medarbejdergrupper set i lyset af en ny skolereform, og at skolefritidsdelens personale bliver en mere samlet del af skolen? Det har været vendt på sidste område-med. Da lærerne er den største personalegruppe, kan de pr. automatik vælge to af deres repræsentanter, uden af det pædagogiske personale har haft indflydelse på det. Kan det lade sig gøre at sikre skolepædagoger en plads i skolebestyrelsen eller en repræsentation, som nr. 3? Der tilføjes denne formulering i bilag 1.01 under De to medarbejderrepræsentanter vælges således : En bred repræsentation på medarbejdersiden skal tilstræbes, i lyset af skolereformen. Side 1 af 1

24 Styrelsesvedtægt for Silkeborg Kommunes skolevæsen pr. 1. august Indhold Kapitel 1: Indledning... 1 Kapitel 2: Skolebestyrelsen... 2 Sammensætning... 2 Valg... 2 Mødevirksomhed... 3 Kapitel 3: Skolebestyrelsens beføjelser... 4 Kapitel 4: Dialogfora på skolen... 6 Kapitel 5: Dialogfora på skoleområdet... 7 Kapitel 6: Ikrafttræden og ændringer... 7 Kapitel 1: Skolebestyrelsen... 1 Sammensætning... 1 Valg... 2 Mødevirksomhed... 2 Kapitel 2: Skolebestyrelsens beføjelser... 4 Kapitel 3: Pædagogisk råd... 5 Sammensætning... 5 Mødevirksomhed... 5 Kapitel 4: Elevråd... 5 Kapitel 5: Fælles rådgivende organer... 6 Kapitel 6: Ikrafttræden og ændringer... 6 Formateret: Standardskrifttype i afsnit, Stave- og grammatikkontrol Formateret: Standardskrifttype i afsnit Formateret: Standardskrifttype i afsnit Formateret: Standardskrifttype i afsnit Formateret: Standardskrifttype i afsnit, Stave- og grammatikkontrol Formateret: Standardskrifttype i afsnit, Stave- og grammatikkontrol Formateret: Standardskrifttype i afsnit Formateret: Standardskrifttype i afsnit Formateret: Standardskrifttype i afsnit, Stave- og grammatikkontrol Formateret: Standardskrifttype i afsnit, Stave- og grammatikkontrol Kapitel 1: Indledning Formateret: Standardskrifttype i afsnit, Stave- og grammatikkontrol I Silkeborg Kommune har vi en række gode forudsætninger for børn og unges læring og trivsel. Vi tager udgangspunkt i vores børn og unge og i deres mange talenter og muligheder. Vi ser forældre som vigtige medspillere med mange forskellige ressourcer. Vi nyder godt af kompetente og professionelle medarbejdere og ledere. Gennem det aktive medborgerskab kan eksempelvis frivillige og erhvervsliv bidrage. Tilsammen stiller det os stærkt og forpligter os til at være ambitiøse, når vi sætter mål for nutidens og fremtidens børn og unge. Lærings- og Trivselspolitikken sætter pejlemærker for læring og trivsel for børn og unge på 0-18 års området frem mod Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik beskriver de grundlæggende værdier og holdninger og har særligt fokus på inklusion og den demokratiske dannelse i det forpligtende fællesskab. Side 1 af 8

25 Disse overordnede politikker er bl.a. udmøntet i Inklusionsstrategi (MindSet), IT-strategi, Sprog- og læsestrategi samt Naturfagsstrategi, alt findes på Silkeborg Kommunes hjemmeside. Silkeborg Kommune vil skabe det gode børneliv for alle børn og unge - det er et fælles ansvar at løse opgaven! Kapitel 21: Formateret: Normal Skolebestyrelsen Sammensætning 1. Alle skoler skal oprette en skolebestyrelse, som består af syv forældrerepræsentanter. På skoler med fælles ledelse eller flere fysiske afdelinger skal hver afdeling vælge mindst en repræsentant, og - på skoler med specialklasserækker (inklusionscentre) skal mindst en repræsentant være herfra. Desuden - to medarbejderrepræsentanter valgt af og blandt skolens medarbejdere samt to elevrepræsentanter valgt jf. 6. Stk. 2. Elevrepræsentanter på skoler med årgang deltager i skolebestyrelsesmøder, når dagsordenen til møderne er relevante for dem, dog minimum 2 gange årligt. Stk. 2. Kragelund Skole og Funder Skole har en fælles skolebestyrelse på grund af fælles skoleledelse. Sejs Skoles skolebestyrelse består af 10 forældrevalgte medlemmer og Hvinningdalskolens skolebestyrelse består af 8 forældrevalgte medlemmer indtil skolebestyrelsesvalget i 2014, hvorefter denne bestemmelse bortfalder. Kommentar [HPB1]: Indsat jf. præcisering fra UVM af Kommentar [HPB2]: BUPL: Hvordan sikres en repræsentation fra flere medarbejdergrupper set i lyset af en ny skolereform, og at skolefritidsdelens personale bliver en mere samlet del af skolen? Skolepædagog som nr. 3? I Bilag under Valg af to medarbejderrepræsentanter tilføjes: En bred repræsentation på medarbejdersiden skal tilstræbes, i lyset af skolereformen. 2. Skolebestyrelsen træffer lokalt beslutning om, hvorvidt det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger indbydes til at deltage i møderne, jf. 6, stk På anmodning fra skolebestyrelsen er det muligt at tilknytte et byrådsmedlem til skolebestyrelsen med aktiv deltagelse i skolebestyrelsesmøder. Byrådsmedlemmet deltager som tilforordnet, det vil sige uden stemmeret, men med taleret og ret til at modtage alt materiale. Byrådet er ikke forpligtet til at imødekomme anmodningen. 43. Skolelederen og dennes stedfortræder varetager sekretariatsfunktionen for skolebestyrelsen og deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Øvrige medlemmer af skolens ledelse kan tilbydes en plads i skolebestyrelsen, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse. Valg 54. Reglerne for Vvalg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen og deres stedfortrædere er fastsat i sker i henhold til styrelsesvedtægtens bilag 1.01 samt Undervisningsministeriets bekendtgørelse om valg af repræsentanter til skolebestyrelser. Reglerne i bilaget skal godkendes af skolebestyrelsen. Valgperioden er 4 år med mulighed for forskudte valgperioder efter ansøgning til sskolechefen. Feltkode ændret Stk. 2. Sjørslev Skole og Vinderslev Skole har valgperioder på 2 år, jf. dispensation fra ministeriet. Kommentar [HPB3]: Vinderslev Skole har ligeledes søgt og fået dispensation. Stk. 3. På forældremøder er det muligt at opstille kandidater til skolebestyrelsesvalg. Side 2 af 8