Kompetencedækning i Silkeborg Kommune
|
|
|
- Thea Overgaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil skoleåret 2021/22. Formål Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Nedenstående indikator giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompetencedækning (95 %) som beskrevet i aftalen om fuld kompetencedækning i forbindelse med folkeskolereformen: Kommunerne skal sikre, at kompetencedækningen i folkeskolen løbende øges. Målet er et niveau på mindst 85 pct. i 2016 og mindst 90 pct. i 2018 opgjort på kommuneniveau Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Note Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det Vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. Kompetencedækningen er beregnet på baggrund af skolelederenes indberetning af de enkelte medarbejderes kompetencer i ministeriets datavarehus (LIS), se Generel vejledning vedr. Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen Skoleafdelingen v/nanna Tolborg, den 4. januar 2016 Fakta uddrag af vejledningen: Hvordan defineres undervisningskompetence (tidligere linjefagsuddannelse )? At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. Bemærk at en underviser samlet set max. kan have kompetencer (undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer) i seks fag. Hvordan defineres tilsvarende kompetencer? At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Datakilde: Styrelsen for It og Læring
2 Kommune, tre skoleår Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Silkeborg Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015 Kommune: Institutionstype: Silkeborg Folkeskoler Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Håndværk og design, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Institution: Alle Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring
3 Kommune, fag Silkeborg
4 Kommune, klassetrin Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Silkeborg Afgrænsninger i figuren Skoleår: 2014/2015 Kommune: Institutionstype: Silkeborg Folkeskoler Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Håndværk og design, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Institution: Alle Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring
5 Skoler Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole, Silkeborg
6 Ans Skole, Silkeborg
7 Balleskolen, Silkeborg
8 Bryrup Skole, Silkeborg
9 Buskelundskolen, Silkeborg
10 Dybkærskolen, Silkeborg
11 Frisholm Skole, Silkeborg
12 Funder Skole, Silkeborg
13 Fårvang Skole, Silkeborg
14 Gjern Skole, Silkeborg
15 Gjessø Skole, Silkeborg
16 Grauballe Skole, Silkeborg
17 Gødvadskolen, Silkeborg
18 Hvinningdalskolen, Silkeborg
19 Kjellerup Skole, Silkeborg
20 Kragelund Skole, Silkeborg
21 Langsøskolen, Silkeborg
22 Resenbro Skole, Silkeborg
23 Sejs Skole, Silkeborg
24 Sjørslev Skole, Silkeborg
25 Skægkærskolen, Silkeborg
26 Sorring Skole, Silkeborg
27 Sølystskolen, Silkeborg
28 Thorning Skole, Silkeborg
29 Vestre Skole, Silkeborg
30 Vinderslev Skole, Silkeborg
31 Virklund Skole, Silkeborg
32 Voel Skole, Silkeborg
Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013
NOTAT Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen På landsplan er den samlede linjefagsdækning på tværs af alle fag og klasser 73 %. På kommuneniveau
Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne
Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2016 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3
Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne
Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2018 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3
OVERSIGT OVER ALLE SKOLER:
OVERSIGT OVER ALLE SKOLER: Nr 1. ANS SKOLE Nr 2. BALLESKOLEN Nr 3. BRYRUP SKOLE Nr 4. DYBKÆRSKOLEN Nr 5. FRISHOLM SKOLE Nr 6. FUNDER SKOLE Nr 7. FÅRVANG SKOLE Nr 8. GJERN SKOLE Nr 9. GJESSØ SKOLE Nr 10.
Styrelsen for It og Læring
Styrelsen for It og Læring Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2018 Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen Side 2 af 6 1 Hvem skal indberette?
ELEVTALSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2012/13-2025/26
ELEVTALSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2012/13-2025/26 INDHOLD 1 Indledning og hovedforudsætninger 4 2 Modelmæssige forudsætninger 7 3 Elevfordelingstabeller 9 4 Elevtalsprognosens hovedresultater 15 5 Resultattabeller
Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
ELEVTALSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2015/ /29
ELEVTALSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2015/16-2028/29 INDHOLD 1 Indledning og hovedforudsætninger 4 2 Modelmæssige forudsætninger 7 3 Elevfordelingstabeller 9 4 Elevtalsprognosens hovedresultater 15 5 Resultattabeller
ELEVTALSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2016/ /30
ELEVTALSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2016/17-2029/30 INDHOLD 1 Indledning og hovedforudsætninger 4 2 Modelmæssige forudsætninger 7 3 Elevfordelingstabeller 10 4 Elevtalsprognosens hovedresultater 16 5 Resultattabeller
ELEVTALSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2017/ /31
ELEVTALSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2017/18-2030/31 INDHOLD 1 Indledning og hovedforudsætninger 4 2 Modelmæssige forudsætninger 7 3 Elevfordelingstabeller 10 4 Elevtalsprognosens hovedresultater 16 5 Resultattabeller
ELEVTALSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2018/ /32
ELEVTALSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2018/19-2031/32 INDHOLD 1 Indledning og hovedforudsætninger 4 2 Modelmæssige forudsætninger 7 3 Elevfordelingstabeller 10 4 Elevtalsprognosens hovedresultater 16 5 Resultattabeller
Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik
Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne
Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune
Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.
Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014
Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015
UNI C. Indberetningsstruktur
UNI C Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2014 Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen Side 2 af 6 1 Hvem skal indberette? Alle folkeskoler
Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag
AN AL YS E N O T AT 23. november 2012 Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag Megafon har netop foretaget en spørgeskemaundersøgelse, som kortlægger, i hvilket omfang lærere underviser i fag, som
Gennemsnitlige afgangskarakterer
Gennemsnitlige afgangskarakterer Resultater Tidspunkt 2016/2017 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2
Oversigt over kontaktpersoner: tale-hørekonsulenter og psykologer på skoler September 2016
Ans Skole Maria Schnack Wolff Tlf. 51 18 56 07 mariaschnack.wolff@silkeborg. Skolen i Nørskovlund elever med autisme Nørskovlund afd. Karen.sondergaard1@silkeborg. Nørskovlund afd. Maria Schnack Wolff
Moduludbud til studerende på enkeltfag og meritlæreruddannelsen i efterårssemesteret 2019
Læreruddannelsen Moduludbud til studerende på enkeltfag og meritlæreruddannelsen i efterårssemesteret 2019 Læs mere om enkeltfag på: https://ucc.dk/laerer/enkeltfag/ansoegning-enkeltfag Er du uddannet
MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag
Ny skolereform 0. klasse 0. klasse 14 - heraf 2 lektioner understøttende dansk inklusiv 22½ minutters motion og bevægelse Engelsk 2 7 - heraf 2 lektioner understøttende matematik inklusiv 22½ minutters
Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration
Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de
Kompetencedækning i folkeskolen, 2014/2015
Kompetencedækning i folkeskolen, 2014/2015 På landsplan er den samlede kompetencedækning opgjort på timeniveau 80,6 procent på tværs af alle fag og klasser. På kommuneniveau svinger dækningsgraden fra
Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler
Maj 2015 Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler (2014) Et af de centrale elementer i folkeskolereformen er at opnå fuld kompetencedækning i undervisningen.
STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Guide til vurdering af undervisningskompetence 1
Guide til vurdering af undervisningskompetence 1 Baggrund og formål Med folkeskolereformen er det besluttet, at lærere skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence
Det grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
UNI C Vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2014
UNI C Vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2014 Vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen Side 2 af 7 Indhold PRAKTISK:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3 Hvilke
:26:26 Budgetlægning 2011 Gruppering 2. niv. Struktur og tekst Budget 2010 i Budget 2011 Overslagsår 11-priser 2012
I nedenstående tal er det forventede lavere lønskøn på i alt 9,9 mio kr. IKKE indregnet, hverken i 2011 eller 2012. Effekten af den fulde besparelse er IKKE med på den enkelte skole i 2012, men står som
VEJLEDNING. TABULEX TRIO Indberetning af kompetencedækning i folkeskolen Skoleåret 2018/2019 (Styrelsen for IT og Læring)
VEJLEDNING TABULEX TRIO Indberetning af kompetencedækning i folkeskolen Skoleåret 2018/2019 (Styrelsen for IT og Læring) Vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen (Styrelsen for It og
Justering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020
Aftaletekst Ny lovtekst Gammel lovtekst Aftalepartierne er enige om, at der tilføres 90 ekstra fagtimer til prioritering af opstart af 2. fremmedsprog, billedkunst og historie 5, stk. 2 nr. 2 2) Praktiske/musiske
KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
