NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup

Transkript

1 NOTAT Til Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup Vedr. Fiskebiologisk vurdering af forslag til vådområdeprojekt ved Flade Sø Fra Jan Nielsen 24. november 2015 Naturstyrelsen planlægger at udføre et vådområdeprojekt ved Flade Sø og har den 23. oktober 2015 anmodet DTU Aqua om en fiskebiologisk vurdering af projektet. I dag passerer vandrefisk samt evt. hav- og flodlampretter fra vandsystemets vandløb forbi Flade Sø på trækket mellem Limfjorden og vandsystemet. Hvis projektet gennemføres skal de passere gennem Flade Sø, hvilket erfaringsmæssigt vil reducere antallet pga. dødelighed i søen. Ud fra en fiskebiologisk vurdering og i forhold til muligheden for at opretholde eller genskabe naturlige bestande af vildfisk fraråder DTU Aqua derfor normalt at forringe muligheden for passage af vandrefisk og lampretter ved anlæg af søer direkte i vandløb.. Ved det konkrete projekt, hvor vandsystemets fiskebestand er velundersøgt, og hvor vandrefiskene i forvejen skal passere store søområder, forventes der dog ikke at kunne opretholdes egentlige bestande af vandrefisk, uanset om vådområdeprojektet gennemføres eller ej. DTU Aqua vurderer ligeledes, at det er temmelig usikkert, om der er eller kan komme egentlige bestande af flod- og havlampret, selv uden et vådområdeprojekt som beskrevet. Ud fra en helhedsbetragtning med afvejning af de fordele, der er beskrevet vedr. vådområdeprojektet, vil DTU Aqua ikke fraråde, at projektet gennemføres. Uanset om vådområdeprojektet gennemføres eller ej, vil vi dog anbefale, at der skabes gode forhold for lokale bestande af fisk og lampretter i vandløbene via anvendelse af relevante virkemidler som fx forbedring af fysiske forhold, faunapassage i vandløbene, sikring af rent vant etc. Stryg med gydegrus vil fx kunne sikre et varieret liv og produktion af smådyr, bæklampretter og bækørreder og vil også kunne bruges til gydning af flod- og havlampret, hvis de findes i vandsystemet. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf [email protected] Institut for 8600 Silkeborg Dir Akvatiske Ressourcer Fax

2 1. Baggrund Flade Sø ligger ved vandsystemet Hvidbjerg Å, som løber ud i Krik Vig/Limfjorden ved Agger. Hvidbjerg Å-systemet. Fra Moeslund & Hvidt (2001). Iflg. forprojektet (Mørup-Petersen m.fl. 2013, se kortuddrag herunder) udgør projektområdet hele den oprindelige Flade sø på ca ha, der i dag er opdelt i Ørum Sø, Roddenbjerg sø og Flade sø. En sluse før udløbet i Limfjorden har siden 1908 forhindret højvandet fra Limfjorden i at trænge ind i området ved højvande. 2

3 Styrelsen har bl.a. yderligere oplyst, at Flade-Ørum sø blev i 1958 delt af et tilbagetrukket dige som et led i stormflodssikringen. Afløbet fra Ørum sø blev etableret som en gravet landkanal, Kastet Å. Flade Sø blev isoleret som en blindtarm med et rørudløb til Limfjorden. Miljøforholdene i Flade Sø er ringe med en meget dårlig udbredelse af undervandsvegetation, stor algeforekomst og sporadiske forekomster af giftige alger, der dræber den. Den manglende gennemstrømning giver en stabil salinitet på ca. 5 promille. Forbindelsen mellem Flade Sø og den øvrige del af Hvidbjerg Å-systemet genskabes. Ved projektet laves der et rør indløb til Flade Sø fra Ørum Sø samt et nyt udløb. Kastet Å mister 95 % af vandmængden, men holdes åben som et nødoverløb, hvis adgangen til Flade Sø spærres ved stormflodshændelser. Naturstyrelsen forventer, at projektet giver en væsentlig forbedring af miljøtilstanden i Flade Sø. Projektet vil fjerne ca. 80 ton kvælstof/år fra Limfjorden og er dermed et af de absolut væsentligste vådområdeprojekter, ikke bare for Limfjorden men også på landsplan. 2. Sammendrag af tidligere fiskeundersøgelser Vandsystemet Hvidbjerg Å er undersøgt en del gange i de senere år: 2.1 Viborg Amt: Fisk i Hvidbjerg Å-systemet Vandsystemets fiskebestand blev undersøgt og vurderet i , både i vandløbene og søerne (Moeslund & Hvidt 2001). Konklusionerne var at Hvidbjerg Å-systemet er ikke fra naturens hånd et vandløbssystem med mange typiske ørredvandløb Menneskelige forringelser af den fysiske vandløbskvalitet, vandkvaliteten og den frie passage i vandløbene har forringet forholdene i en sådan grad, at der i dag kun vil kunne opretholdes meget små og indbyrdes adskilte bestande af ørred på grundlag af naturlig reproduktion Mange af de mindre og små vandløb var fisketomme i foråret 2001 Der var fisk i de fleste mellemstore og store vandløb samt i alle undersøgte søer Samlet set er fiskefaunaen i Hvidbjerg Å-systemet ganske artsrig med forekomsten af i alt 24 arter Der blev fanget et enkelt individ af flodlampret (Fredskilde Bæk) ved fiskeundersøgelserne, og det er muligt, at der findes flodlampret i Ørum Sø, hvor der regelmæssigt fanges lampretter (art ukendt). Desuden er der en enkelt gang fanget en lampret i Flade Sø. Rødlistede arter som havlampret og stavsild/majsild blev ikke registreret, men kan alligevel godt være knyttet til vandløbssystemet. Den manglende registrering tages som udtryk for, at de i givet fald optræder meget fåtalligt. Optrækket af havørred på gydevandring er meget ringe. Det vurderes, at der ikke findes en livskraftig og selvreproducerende havørredbestand i Hvidbjerg Å-systemet De kritiske forhold for ørreden gælder også for flodlampretten, der udgør en del af grundlaget for udpegningen af Hvidbjerg Å-systemet til EF-habitatområde, idet den også lider under begrænset adgang til gydeområder, begrænset forekomst af egnede gydeområder samt kritiske opvækstforhold for larverne og formodet stor risiko for prædation fra søernes rovfisk på de udtrækkende individer 3

4 2.2 DTU Aquas undersøgelser i 2009 DTU Aqua har senest undersøgt vandsystemet i august 2009 (Geertz-Hansen 2010). Vurderingen var her bl.a. Hvidbjerg Å-systemet er Thy' s største vandsystem, med en længde i hovedløbet på godt 42 km. Det gennemløber flere lavvandede søer, med Ove Sø og Ørum Sø som de største og med en samlet gennemløbslængde på omkring 10 km. Erfaringsmæssigt forekommer der en stor prædation på vandrende småørred i forbindelse med søer. Derfor må evt. oprindelige ørredbestande i vandløbsområderne opstrøms Ove Sø forventes at være lokale bækørredbestande. De lokale ørredbestande er i høj grad begrænset af egnede arealer til gydning og opvækst. Overordnet set er ørredbestanden i Hvidbjerg Å- systemet af en meget begrænset størrelse. De hidtidige udsætninger har kun givet begrænsede resultater. I konsekvens heraf reduceres de hidtidige udsætninger af l-års ørred væsentligt. 2.3 Naturstyrelsens undersøgelser af forekomsten af hav- og flodlampret Bjørn Howe Jessen fra Naturstyrelsen, Aalborg, har i en mail den 20. oktober 2015 oplyst, at der ikke er fundet hav- eller flodlampret ved eftersøgning på egnede lokaliteter inden for habitatområdet Hvidbjerg Å i Derimod blev der fundet bæklampretter på flere lokaliteter. Jørgen Bidstrup fra Naturstyrelsen, Himmerland, har desuden i en mail den 27. oktober 2015 oplyst, at Der kun med sikkerhed er fundet et enkelt individ af flodlampret i systemet (Moeslund & Hvidt 2001) Naturstyrelsen gennem tre år har haft kontakt med erhvervsfiskeren, der har fiskeret i Ørum Sø, Flade Sø og i en ålekiste i Kastet Å. Han har ikke fanget lampretter i perioden. 3. DTU Aquas vurdering Som beskrevet på DTU Aquas hjemmeside (Nielsen 2015) kan der være en række negative påvirkninger af at anlægge søer direkte i vandløb, herunder ved genskabelse af tidligere søer. I projektområdet var der oprindelig én stor sø, Flade Sø, som senere blev opdelt, så der nu er tre søer. Vandet løber i dag uden om Flade Sø, og en højvandssluse kort før udløbet i Limfjorden forhindrer normalt saltvand i at trænge ind i området. Ved det konkrete projekt vil man lede det meste af vandet fra Hvidbjerg Å-systemet ind i og gennem Flade Sø. Det vil betyde, at vandrefisk samt evt. hav- og flodlampretter skal passere søen på vandringerne til og fra vandsystemet og Limfjorden. Derfor må man forvente øgede tab i forhold til i dag. Vandsystemets fiskebestand er velundersøgt, og vandrefiskene skal allerede i dag passere store søområder. Det er usikkert, om der findes egentlige bestande af hav- og flodlampret i vandsystemet, og der forventes ikke at kunne opretholdes egentlige bestande af havørreder, uanset om vådområdeprojektet gennemføres eller ej. Der er tidligere udsat sandart i Flade Sø, og bestanden har været stor. Men den har klaret sig dårligt i de senere år. Det er dokumenteret, at sandarten ofte æder ørredsmolt og formentlig også udvandrende individer af unge hav- og flodlampretter på træk mod Limfjorden. Et evt. kommende vådområdeprojekt vil kunne medvirke til, at evt. sandarter fra Flade Sø vil kunne sprede sig til resten af vandsyste- 4

5 met og i det hele taget øge problemet med predation på vandrende ørredsmolt og unge lampretter. Men status for sandartbestanden er ukendt. Uanset hvor stor sandartbestanden er eller bliver, vil der erfaringsmæssigt være store tab af ørredsmolt i forbindelse med søer. Derfor må evt. oprindelige ørredbestande i vandløbsområderne opstrøms Ove Sø forventes at være lokale bækørredbestande. Tilsvarende gælder for lampretterne, hvor bæklampretten gyder på stryg i vandløbene og lever hele livet i vandløb, mens flod- og havlampret vandrer mod havet som unge individer og risikerer tab i søerne. På bagrund af oplysningerne i dette notat vurderer DTU Aqua, at det er temmelig usikkert, om der er eller kan komme bestande af flod- og havlampret, selv uden et vådområdeprojekt som beskrevet. Ud fra en helhedsbetragtning med afvejning af de fordele, der er beskrevet vedr. vådområdeprojektet, vil DTU Aqua ikke fraråde, at projektet gennemføres. Uanset om vådområdeprojektet gennemføres eller ej, vil vi dog anbefale, at der skabes gode forhold for lokale bestande af fisk og lampretter i vandløbene via anvendelse af relevante virkemidler som fx forbedring af fysiske forhold, faunapassage i vandløbene, sikring af rent vant etc. Stryg med gydegrus vil fx kunne sikre et varieret liv og produktion af smådyr, bæklampretter og bækørreder og vil også kunne bruges til gydning af flod- og havlampret, hvis de findes i vandsystemet. Referencer Geertz-Hansen, P. (2010): Thylandske vandløb. Udsætningsplan nr , DTU Aqua, Silkeborg. Moeslund, B. & C.B. Hvidt (2001): Fisk i Hvidbjerg Å-systemet Rapport til Viborg Amt. Mørup-Petersen, H., P.G. Eskildsen, D.S. Thomsen, M.B. Grue, K.E. Mulbjerg, B.B.Thrane, J.E. Knudsen & J. Aa. Kristensen (2013): Forundersøgelse Vådområde Flade Sø. Rapport fra Rambøll til Naturstyrelsen. Nielsen, J. (2015): Søer anlagt direkte i vandløb. Beskrivelse af søernes betydning for vandrefisk m.m., se DTU Aquas hjemmeside Link. 5