Forslag til restaurering af to strækninger i Regstrup Å

Transkript

1 Forslag til restaurering af to strækninger i Regstrup Å Formål Projektet omhandler to strækninger i øvre Regstrup Å ved henholdsvis Præstevænget (Ådals Bæk til grøft fra boldbaner) samt fra Nr. Jernløse Kirke til Regstrup jævnfør figur 1. Formålet med projektet er at øge den fysiske variation og skabe formstabilitet, for at sikre målopfyldelse hos ørredbestanden (DFFVø) og faunaindeks (DVFI) samt at øge produktionen af havørreder til Isefjorden (smolt) under hensyn til en tilstrækkelig vandføringsevne. Projektet vil ydermere bidrage positivt til udviklingen af vandløbets flora og fauna. Projektets indhold og vandløbenes størrelse gør det velegnet til at integrere i Ørredpatruljens lokale arbejde. Ørredpatruljen er et undervisningsprojekt i Fishing Zealand ( hvor skoleklasser lærer om vandløb, ørredens biologi, bæredygtig udnyttelse mm. og medvirker til små restaureringsprojekter og undersøgelser. Holbæk Kommune er medlem af Fishing Zealand. Figur 1: Oversigtskort. Projektstrækningerne er overlinet med lyserødt.

2 Tidligere projekter og status for ørredbestand Strækningen var i den hidtidige regionplan målsat som B1 1 (gyde og opvækstvand for laksefisk) og i dag er målet i vandområdeplanen en god økologisk tilstand. Der blev på begge strækninger udlagt sten og gydepladser omkring 1995 og samtidig blev der etableret et sandfang ved st umiddelbart nedstrøms tilløb af Ådals Bæk samt ved Holløsevej (uden for projektområdet). Der var en god effekt på ørredbestanden og sandsynligvis også på smådyrene, men det har vist sig, at ørrebestanden kun i enkelte år har været stor nok til at være tilfredsstillende jævnfør det nye fiskeindeks DFFVø, se figur 2-4. Kravet om 80 stk. ½ års ørreder pr. 100 m 2 har kun været opfyldt i enkelte år på alle 3 stationer i de omhandlede strækninger og tæthederne af ældre ørreder var i alle årene meget små. Det antages derfor også, at produktionen af unge havørreder (smolt) til Fjorden pt. er mindre end de mindst 20 stk. pr. 100 m 2 vandløbsbund, som er realistisk jævnfør /3/. Når fiskemålene ikke blev opfyldt ved restaureringsprojektet i 1995, så skyldes det antageligt primært, at der blev udlagt utilstrækkelige mængder store sten. Arealerne med gydepladser vurderes at være næsten tilstrækkelige, idet de skønsmæssigt udgør 10 % af bunden i delstrækning 1 og lidt mindre i delstrækning 2. Erfaringsmæssigt skal der være % for at sikre tilstrækkeligt med gydte æg for at opnå tilfredsstillende yngeltætheder jævnfør /4/. Beskrivelse af projektet Projektet omhandler strækningerne ca. st nedstrøms sandfanget ved tilløbet af Ådals Bæk til tilløb af grøft fra Idrætspladsen. Desuden strækningen fra Nr. Jernløse Kirke (broen ved cykelstien) til Regstrup By (broen ved Hovedgaden) ca. st , se kort figur 1. Strækningerne er offentlige vandløb, som vedligeholdes efter regulativ med grødeskæring og sikring af vandføringsevne (oprensning) med Q/H kurve. Restaureringen skal godkendes efter bestemmelserne i Lov om vandløb (/1/) samt kap. 6 og kap 5 i bekendtgørelse 834 om vandløbsregulering og restaurering /2/.

3 Figur 2:Oversigtskort over de to strækninger 1 nedstrøms Sdr. Jernløse og delstrækning 2 fra Nr. Jernløse til Regstrup. Strækningerne Fald Begge strækninger har et stort gennemsnitligt fald. Strækning 1 fra sandfanget til tilløb fra idrætsbanerne falder 1,8 m på 555 m svarende til et gennemsnitligt fald på 3,3 promille. Bundbredden er omkring 1,5 m. Strækning 2 fra Nr. Jernløse Kirke og til Regstrup By falder 2,8 m på 1024 m svarende til et gennemsnitligt fald på 2,7 promille. Bundbredden er omkring 2 m. Beskrivelse af tiltag Forbedring af sandfang Der er behov for at genskabe overløbskanten i afløbet af sandfanget ved udløbet af Ådals Bæk. Den var oprindeligt lavet med en gydeplads, men havørrederne har efterhånden flyttet en stor del af

4 materialet nedstrøms ved gentagen gydeaktivitet således, at overløbskanten nu mangler. Det anbefales at anvende håndsten for at undgå, at fiskene på ny ødelægger kanten. Materialet lægges ud i afløbet i en højde, som svarer til bundkoten i sandfangets indløb. Umiddelbart nedstrøms genskabes gydepladsen over en strækning på 20 m. Det samme er tilfældet for sandfanget 200 m nedstrøms Holløsevej (uden for projektområdet). Her er ikke behov for yderligere gydesubstrat, men en sikring af en god overløbskant i afløbet med håndsten er tiltrængt. Det er vigtigt, at overløbskanten lægges så bundkoten i afløbet er ca. den samme som i indløbet. Sten Projektet omhandler udlægning af supplerende sten. Flertallet af stenene skal være i intervallet omkring Ø cm med en gennemsnitlig størrelse på omkring Ø 40 cm. De skal lægges parvis eller på en anden måde, så der opstår en huledannende effekt. De lægges i hele profilet med lidt flere langs bredderne især, hvor der er risiko for erosion (ofte i ydersiden af sving). Udlægning på lige strækninger midt i vandløbet øger strømhastigheden langs siderne og reducerer derved udviklingen af brednære aflejringer (brinkfod). Der lægges ikke sten på eksisterende eller nye gydepladser. Tidligere undersøgelser i bl.a. Tuse Å systemet har vist, at der er en tydelig sammenhæng mellem tætheden af store sten og ørredbestanden. Forudsætningen for en god ørredbestand er en stendækning på bunden på omkring % jævnfør figur 5. Det betyder, at der med sten på gennemsnitligt Ø 40 cm skal være 3 stk. pr. m 2. Da bundbredden på delstrækning 1 er 1,5 m, vil det optimalt sige 4,5 stk. sten på omkring 40 cm i diameter pr. løbende meter. Der medgår omkring 16 stk. sten på Ø 40 cm (tilnærmet runde) på en m 3, hvilket betyder, at der skal bruges omkring 0,3 m 3 pr. løbende meter. Bundbredden i delstrækning 2 er ca. 2 m, hvorfor der her optimalt skal være 6 stk. pr. løbende meter, svarende til 0,4 pr. m 3. Hvis der allerede findes sten i områderne, vil disse blive fratrukket antallet, som skal udlægges. Sten og grus udlægges så vandløbsbunden nedstrøms et givent drænudløb er placeret minimum 10 cm lavere end bunden af drænudløbet.

5 Gydepladser Behovet for % gydepladser er næsten opfyldt i begge delstrækninger, hvor det ved besigtigelser blev fundet, at gydepladser findes med knapt 10 % dækning. Det betyder, at der skal suppleres med gydesubstrat svarende til et øget areal med omkring 5 % i de to delstrækninger. Der udlægges gydesubstrat i længder på 20 m, hvor faldet er godt. Gydesubstratet skal bestå af småsten i størrelsen mm. og udlægges i en lagtykkelse på 25 cm i fuld bredde. Sten og grus udlægges så vandløbsbunden nedstrøms et givent drænudløb er placeret minimum 10 cm lavere end bunden af drænudløbet. Arbejdets udførelse Stenene lægges i varierende mængder alt efter faldet, dybden og tilstedeværelsen af eksisterende sten. Der lægges ikke sten på gydepladserne. Den præcise placering af sten tilpasses vandløbet ved en konkret vurdering under arbejdes udførelse i tæt samarbejde mellem kommunes folk og entreprenøren.

6 De enkelte strækninger Delstrækning 1 Gydepladsen nedstrøms sandfanget genskabes over en strækning på 20 m. på resten af strækningen lægges sten jævnfør kort figur 2. Figur 3:Kortskitse over delstrækning 1. Lilla: Ny gydeplads. Grøn: sten. Materialebehov Gydepladsen er 20 m lang, 1,5 m bred med lagtykkelsen 0,25 m = 7,5 m 3 gydesubstrat. Der er i forvejen meget få sten i strækningen hvorfor behovet på 0,3 m 3 pr. løbende meter fastholdes. Der er skønsmæssigt gydepladser på i alt 60 m, hvorfor der skal udlægges sten på m altså på 490 m. Det betyder at der er et behov for 147 m 3 sten på delstrækning 1.

7 Delstrækning 2 (Nr. Jernløse Kirke til Regstrup) Der udlægges to supplerende gydepladser nedstrøms den anden bro ved cykelstien og nedstrøms den nedlagte bro på hver 20 m. jævnfør figur 3. Med en bredde på 2 m og en lagtykkelse på 0,25 m medgår i alt 20 m 3 gydesubstrat. Figur 4:Kortskitse over delstrækning 2. Lilla: Ny gydeplads. Grøn: sten. Det skønnes, at der i forvejen er enkelte sten i strækningen, hvorfor behovet på 0,4 m 3 pr. løbende meter nedskrives til 0,3 m 3. Der er skønsmæssigt gydepladser (inkl. de nye) på 150 m, hvorfor der skal udlægges sten på m altså på 874 m. Det betyder at der er et behov for 262 m 3 sten på delstrækning 2. Lokaliseringen for materialerne fremgår af oversigtskort figur 3. Holbæk Kommune har gennemgået drænene på strækningen alle dræn på begge delstrækninger er placeret væsentligt over vandløbsbunden (over 20 cm). Dog var 4 dræn placeret lavere. De er beliggende på st. 7805, 7805, 7837 og Ydermere løber Nørupledningen (offentligt rørlagt

8 vandløb) ud i st Derfor er det et vilkår at de udlagte sten ikke må føre til opstuvninger ud for disse 4 dræn samt Nørupledningens udløb i Regstrup Å. Konsekvenser og Fysiske ændringer I forbindelse med udlægning af gydegrus, vil TØS og den Sjællandske Grusbande udføre demonstration via stokkemetoden. Demonstrationen vil gøre det muligt for interesserede at observere den reelle opstuvningseffekt og vandstandsændring. Det forventes at opstuvningen som følge af projektgennemførsel, ikke vil være til gene for de omkringliggende lodsejere. Det er et vilkår at vandstanden ikke ændres opstrøms cykelstien ved kirken. Projektet vil derfor ikke medføre konsekvenser for strækningen opstrøms cykelstien ved kirken. Ligeledes må projektet ikke hæve vandstanden ud for de ovenfor beskrevne dræn beliggende på strækningen st Overvågning Projektets effekter på vandstand og vandafledningsevne vil blive overvåget for at sikre, at det ikke fører til utilsigtede problemer med afvandingen af de omkringliggende arealer. Skulle dette mod forventning ske, vil kommunen flytte om på de udlagte materialer, så de ikke er til gene for de afvandingsmæssige interesser. Fiskebestanden på strækningerne overvåges hvert år med el-fiskeri på de 3 faste stationer jævnfør figur 4. Desuden vil gydebestanden af hav- og bækørreder i delstrækningerne blive overvåget med optælling af gydegravninger. Økonomi Projektet bliver udarbejdet i et økonomisk samarbejde mellem TØS, den Sjællandske Grusbande og Holbæk Kommune.

9 Tidsplan Projektet gennemføres i Tilladelsen gælder i 3 år. Bemærkninger og spørgsmål til projektet kan rettes til Holbæk Kommunes vandløbsgruppe: Tlf eller vandloeb@holb.dk Referencer /1/: Lov om vandløb, lovbekendtgørelse nr. 127 af 26. januar /2/: Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering. Bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni /3/: Henriksen, P. W Fiskeundersøgelser i Holbæk Kommune Fiskebestanden i Tuse Å, Miljøforhold, ørredens gydning, yngeltætheder, bestandsudvikling og forslag til forbedringer. Projekt udført af Limno Consult for Holbæk Kommune. /4/: Henriksen. P.W Ørredbestande Havørredbestandene på Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Status og udviklingspotentiale. Gydeegnet bund, gydetæthed, gydebestande, behov for gydeegnet bund. Del 1, Projekt udført for Fishing Zealand af Limno Consult. /5/: Henriksen. P.W. Fiskeundersøgelser i bl.a. Tuse Å systemet udført for Holbæk Kommune i årene 2007 til 2017.

10 Antal pr. 100 m2 Antal pr. 100 m2 Antal pr. 100 m2 Bilag Ørredtætheder ved Præstevænget (st. 7) Yngel Ældre ,8 48,5 29, ,914,9 11,9 13,3 4,3 3,4 4, , Mål Ørredtætheder ved Nr. Jernløse Kirke Yngel Ældre , ,7 29, ,7 15,8 15,8 18,4 14,4 10, ,5 10 6,8 7,3 7,8 8,3 7,1 3, Mål Ørredtætheder i Regstrup By st Yngel Ældre ,3 43,9 32, ,8 25 8,1 12,4 11,9 14,1 2,8 0 5,9 7, Mål Figur 5: Bestandsudvikling på 3 faste stationer i Regstrup Å systemet Krav til ½ års ørred (yngel) i DFFVø angives med grøn søjle. Bemærk forskellige y-akser. Data fra Holbæk Kommunes fiskeovervågning /5/.

11 16 14 Tæthed 1½ års og ældre Score store sten Figur 6: Regressionsanalyse for sammenhængen mellem score for sten (sum 6 20 cm og > 20 cm). Maksimal score = 6. N= 45. Bemærk at der er mange overlappende punkter uden ørreder i score 0 2 (i alt 7 stk.), som ikke alle kan ses. R2 = 0,285. Varianstest for signifikans: P < 0,05 sammenhængen er signifikant. Data fra Tuse Å 2008 og 2007, Græse Å, Skee-Tåstrup Å, Elverdams Å. Score 3 svarer til ca % dækning med sten. Figur fra /3/.