Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

Transkript

1 Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg

2 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for Smådyr Fisk Vandplanter Miljømål fastsat BEK nr 1071 af 09/09/2015

3 Forudsætninger for valg af fiskeindeks for vandløb Danmark skulle tage udgangspunkt i et EU-interkalibreret fiskeindeks Indekset skal kunne bruges i vandløb med få fiskearter (ofte kun1-2 arter i små vandløb) En del arter findes kun i bestemte vandområder eller landsdele Et indeks skal baseres på naturlige bestande fra gydning Et indeks skal kunne afspejle ændringer i vandkvalitet, fysisk tilstand og spærringer Hvilke arter skal indgå, og hvornår er der fisk nok?

4 Langt de fleste vandløb er under to m brede Ofte kun 1-2 fiskearter 1: Små (under 2 m brede/10 km 2 opland) 2: Mellemstore (2-10 m brede) 3: Store (over 10 m brede)

5 Stor forskel på vandløbene og deres fiskebestande også inden for samme vandsystem

6 Dansk Fiskeindeks DFFV 2 måder at bedømme den naturlige fiskebestand dvs. uden udsætninger Interkalibreret i EU DFFVa Det Lithauiske Artssammensætning af fisk og lampretter DFFVø Ørredindekset Er den naturlige bestand af ørred og laks stor nok i et gydevandløb?

7 Det Lithauiske Indeks, DFFVa Kan anvendes i alle vandløb med 3 eller flere fiskearter. Det vil i praksis typisk være i type 2-3 vandløb. Beskriver den økologiske tilstand ud fra artssammensætningen af den samlede fiskebestand. Egner sig ikke til at bedømme, om antallet af ørred- og/eller lakseyngel er på et naturligt/acceptabelt niveau, målt i antal. Uddrag fra Revideret teknisk anvisning, NOVANA V18, version 5, gyldig fra 1. maj 2016 Link

8 Omnivore og tolerante arter mindsker indeksværdien ved DFFVa Type Omnivor Tolerant Danske arter Æder et bredt spektrum af fødetyper Brasen, løje, flire, karusse, karpe, regnløje, 3- og 9 p. hundestejle, rimte, strømskalle, skalle, rudskalle, suder Levested og iltforhold Ål, 3- og 9 p. hundestejle, smelt, aborre, skalle, suder, brasen, flire, Fiskene inddeles i flg. typer: karusse, karpe, løje Brasen Skalle Ål Rudskalle Aborre Data fra Kristensen m.fl. (2014): Link

9 Intolerante, rheofile og lithofile arter forhøjer indeksværdien ved DFFVa Type Intolerant Rheofil Lithofil Danske arter Levested og iltforhold Helt, finnestribet ferskvandsulk, lampret (3 arter), laks, ørred, stalling Foretrækker stærkt strømmende vand Smerling, finnestribet ferskvandsulk, grundling, lampret (3 arter), Fiskene elritse, inddeles rimte, i strømskalle, flg. typer: laks, ørred, stalling, stavsild Kræver groft substrat til gydning (grus, sten og planter) Smerling, finnestribet ferskvandsulk, knude, lampret (3 arter), elritse, strømskalle, laks, ørred, stalling Ørred Finnestribet ferskvandsulk Bæklampret Data fra Kristensen m.fl. (2014): Link

10 Beregning af DFFVa: Det Lithauiske Index Én gennemfiskning af en strækning, hvor alle fisk registreres. Der skal fanges mindst 3 arter, før indekset må bruges. Efter indtastning af fangsten i en befiskning udregner indekset syv indikatorer: - antal intolerante og rheophile arter - % individer af lithophile arter - % lithophile arter (af totalt antal arter) - % individer af tolerante arter - % tolerante arter (ud af total antal arter) - % individer af omnivore arter Der foretages herefter andre beregninger, hvor den økologiske tilstand bedømmes ud fra den beregnede EQR -værdi. Kristensen m.fl. (2014): Link

11 Ørredindeks DFFVø Baseret på den naturlige forekomst af ørred- og lakseyngel fra gydning. Der er i praksis tale om type 1 vandløb. Kan dog anvendes i alle gydevandløb for ørred og laks (uanset antallet af fiskearter) Uddrag fra Revideret teknisk anvisning, NOVANA V18, version 5, gyldig fra 1. maj 2016 Link

12 DFFVø: Ørredindekset Kræver to gennemfiskninger af samme strækning - men ikke opfiskning af alle andre arter og individer som ved DFFVa. Udnytter 65 års erfaringer fra elfiskeri i små og store ørredvandløb, som altid har vist den naturlige produktion af yngel DTU Aquas data fra ca stationer kan anvendes til at beregne DFFVø, også tilbage i tiden Kristensen m.fl. (2014): Link

13 Ørredindekset DFFVø krav til god økologisk tilstand Den samlede bestand af ørred og lakseyngel i et gydevandløb skal være på mindst 0,8 stk. yngel pr. m 2 i type 1-vandløb (under 2 m brede/10 km 2 opland) 1,5 stk. yngel pr. m vandløb i de større vandløb (type 2 og 3)

14 Fysisk variation er afgørende 250 Naturlig bestand af ½-års ørreder pr. 100m vandløbsstrækninger nedstrøms spærringer og uden forurening Gns. yngel/100m Miljømål god økologisk tilstand Samlet fysisk kvalitet Kristensen m.fl. (2014): Link

15 Genslynget bæk med gydebanker Altid høj økologisk tilstand (DFFVø) Høj tilstand = 1,3 pr. m2 God tilstand = 0,8 pr. m2 Data fra Vejle Amt, DTU Aqua og Vejle Kommune

16 DFFVø opstrøms Vilholt Mølle, Gudenå Altid høj økologisk tilstand, siden opstemning blev fjernet i 2008 Høj tilstand = 2,5 pr. m God tilstand = 1,5 pr. m DTU Aqua link

17 Små ørredvandløb under to meter (type 1) 27 % har god eller høj økologisk tilstand Gennemsnitligt 2½ gange så meget yngel som miljømålet kræver Gns. tæthed af ørredyngel pr. m 2 2 1,5 1 0,5 0 Høj økologisk tilstand (DFFVø) God økologisk tilstand (DFFVø) Data fra DTU Aquas undersøgelser steder i ørredvandløb, , link

18 Online digitalt Ørredkort med DTU Aquas fiskedata i ørredvandløb, vurderet i forhold til Ørredindekset DFFVø undersøgelser i

19 Genvej på til at finde ørredkortet

20 DTU Aquas data kan ikke bruges til at beregne DFFVa Arterne registreres - men antallet af alle arter optælles ikke* * DTU Aquas undersøgelser i ørredvandløb finansieres fuldt ud af fiskeplejemidler, ikke af statens overvågningsmidler

21 Basisanalysen vedr. fisk i vandløb Hovedsagelig baseret på DFFVø og DTU Aquas data fra

22 Valg af indeks?

23 Fra og med 2016 er feltmetoden ændret på statens NOVANA-stationer, så samme strækning elbefiskes to gange med opfiskning af alle fisk og lampretter Med denne strategi kan begge indices altid beregnes! Revideret teknisk anvisning, NOVANA V18, version 5, gyldig fra 1. maj 2016 Link

24 Begge indices beregnet ved undersøgelsen i 2014 (ørredrekord) DFFVa: God økologisk tilstand DFFVø: Høj økologisk tilstand Fangst ved en gennemfiskning: En 3-p. hundestejle En ål 6 bæklampretter 883 ørreder Data og foto: Thorsten Møller Olesen

25 Hvis der ikke havde været ørred, f.eks. pga. en spærring Ingen målopfyldelse DFFVa: Moderat økologisk tilstand DFFVø: Dårlig økologisk tilstand Data og foto: Thorsten Møller Olesen

26 Hvis der havde været en enkelt ørredyngel DFFVa: God økologisk tilstand DFFVø: Dårlig økologisk tilstand Data og foto: Thorsten Møller Olesen

27 Der er en vis sammenhæng mellem indeksværdierne DFFVa og DFFVø kan være opfyldt samtidig men ikke altid DFFVa, god økologisk tilstand EQR mindst 0,72 Indeksværdi EQR DFFVø DFFVø opfyldt EQR mindst 0,5 Indeksværdi EQR DFFVa Omtegnet figur A5.1 i Kristensen m.fl. (2014): Link

28 Er der altid gode ørredbestande ved god DFFVa? Nej, der kan godt være dårlige ørredbestande ved god DFFVa DFFVa, god økologisk tilstand EQR mindst 0,72 Indeksværdi EQR DFFVø DFFVø ikke opfyldt Indeksværdi EQR DFFVa Omtegnet figur A5.1 i Kristensen m.fl. (2014): Link

29 Er der en god DFFVa, hvis ørredbestanden er god? Det er ret sandsynligt i et gydevandløb ingen eksempler på dårlig DFFVa ved god DFFVø DFFVa, god økologisk tilstand EQR mindst 0,72 Indeksværdi EQR DFFVø DFFVø opfyldt EQR mindst 0,5 Indeksværdi EQR DFFVa Omtegnet figur A5.1 i Kristensen m.fl. (2014): Link

30 Konklusion - hvis man vil kunne beregne begge indices: Samme strækning elbefiskes to gange med opfiskning af alle fisk og lampretter