Er der sol nok? Første erfaringer med et Solatlas

Transkript

1 Er der sol nok? Første erfaringer med et Solatlas Bernd Möller, Ph.D. Energiplanlægning Inst. for Planlægning Aalborg Universitet

2 Er der sol nok? PV-GIS (EU JRC) DMI

3 Solcellers økonomi Prisudviklingen for solceller er den store joker Grid parity : flere el-forbrugere opnår produktionsomkostninger på højde med elprisen Skalaøkonomi: større anlæg giver lavere omkostninger, men større krav til indtjening Placering og potentiale: fladeareal, orientering og hældning af (eks.) bygningers tage og facader. Energisystemanalyser: Plads til 5 GW (CEESA).

4 So ein Ding Solaratlas Berlin Solar Atlas Bristol

5

6 Et Solatlas for Danmark Vurderer bygningernes tagarealer og deres solindstråling efter orientering og hældning Tilgodeser geografisk placering og afskygning Med tager bygningernes ejerforhold, energiforhold og placering ift. energisystemet. Beregner el-produktion og økonomi (samfundsog privatøkonomi)

7 Metode Hele landets tagflader beskrives med KMS meget detaljerede nye højdemodel på ca. 2,5 m 2 pr. pixel Alle tagflader > 20m 2 medtages, karnapper og tagvinduer tilgodeses p.t. med en simpel udnyttelsesfaktor. Solindstrålingen afhængig af hældning og orientering beregnes med ArcGIS (global solmodel, lokal afskygning). Flere attributter fra BBR, Plansystem etc. tilegnes tagfladerne: Beliggenhed (f.eks. kommune, planzone etc.) Bygningens størrelse (f.eks. tagfladeareal) Bygningens ejerforhold, energiforhold etc. For alle tagflader beregnes den potentielle el-produktion og de samfundsøkonomiske omkostninger

8 Eksempel Elproduktionsprisen, Frederiksberg Elproduktion of afskygning, Frederiksberg Centret

9 Marginal samf- økon. produktionspris [øre/kwh] Samfundsøkonomiske elproduktionsomkostninger for solceller på Danmarks tage CEESA s mål (5000 MW) Resultater Feed-in tarif Nuværende elpris i husholdninger Kumulativt potentiale [GWh/år] Danmarks nuværende elforbrug

10 næsten 100% afhængig af teknologiens pris Samfundsøkonomiske elproduktionsomkostninger [øre/kwh] Følsomhed over for investeringsomkostninger 100 % investering Minus 20% Minus 50% Kumulativt potentiale i Fredensborg kommune [GWh/år]

11 Samfundsøkonomiske elproduktionspriser [øre/kwh] Renten bestemmer! Følsomhed over for ændret kalkulationsrente 3% 5% 8% Kumulativt potentiale i Aalborg kommune [GWh/år]

12 Solelparker? Hvilken størrelse? Marginale samfundsøkonmiske elproduktionsomkostninger [øre/kwh] Solcellepotentiale i København og på Frederiksberg efter størrelse 20-50m m m2 over 4000m Kumulativt potentiale [GWh/år]

13 Solatlassets anvendelsesmuligheder Bestemmelsen af en feed-in tarif efter energipolitiske målsætninger Hvor meget sol til hvilken pris? Vurdering af støttetiltag Sikre kontinuitet i udbygning og erhvervsudvikling (Tyskland som dårligt eksempel) Klimakommuner og strategisk energiplanlægning Hvor er de lokale synergieffekter? Sol-el eller solvarme? Skadesomkostninger ved at udelukke solceller fra bestemte lokalplanområder, fredede bygninger etc.

14 Konklusioner Der er sol nok til alle, men ikke til samme pris! Solcelleudbygningen er meget følsom overfor afregningsmodeller og fremtidige solcellepriser. Hvem skal investere, hvem skal eje? Mellemstore anlæg har en skalafordel, men kræver typisk en bedre forrentning end små anlæg. Et solatlas giver mening men skal forbedres med empirisk viden. Eksisterende anlæg skal kortlægges.

15 Beregningsforudsætninger Systempriser for solcelleanlæg: Systemvirkningsgrad 11% Arealudnyttelse 80% Levetid 25 år Kalkulationsrente 5% Kun tage over 20 m2 Solceller horisontalt på flade tag areal, m2 invest, Kr/m2 < > Endnu forsimplede antagelser angående tagenes geometri og solcelleanlæggenes udformning; konstant virkningsgrad for alle strålingstyper og værdier; koblingen til BBR ikke helt på plads.