Innovation i det offentlige. Afrapportering af forprojekt

Transkript

1 30. september 2014 HEJ/CLA/NGE Erhvervslivets Udvikling Innovation i det offentlige. Afrapportering af forprojekt Danmarks Statistik har efter aftale med Center for Offentlig Innovation (COI) gennemført et forprojekt, som skal belyse centrale udfordringer og muligheder i forbindelse med at gennemføre en dataindsamling om innovation i denne offentlige sektor inden udgangen af Forprojektet skal specifikt belyse følgende: Muligheder for at udtage en population på cvr- og arbejdsstedsniveau, herunder en afklaring af, hvilke delsektorer populationen robust kan underopdeles i Beskrivelse af relevante registerdata, som kan anvendes til at validere arbejdsstedets afgrænsning/berigelse af data til efterfølgende analyser Mulige indsamlingsmetoder Indledende afgrænsninger: Enheder, hvis aktiviteter er brugerfinansierede fx energiforsyning omfattes ikke i undersøgelsen. Helt små arbejdssteder (1-2 ansatte) skal ikke omfattes af undersøgelsen. 1. Muligheder for at udtage en population på cvr- og arbejdsstedsniveau 1.1 Fremgangsmåde Der er udtrukket en population baseret på fulde udtræk fra det Erhvervsstatistiske Register (ESR). ESR-udtrækket gælder for enheder, der er aktive pr , og er fordelt på 2 udtræk: ét for juridiske enheder (eller cvr-niveau) og et for produktionsenheder (eller arbejdsstedsniveau). 1.2 Den statistiske enhed Et centralt punkt i forhold til bestemmelse af en udvalgspopulation til undersøgelsen om innovation i den offentlige sektor er valget af den statistiske enhed, dvs. valget mellem at indsamle data på det juridiske enhedsniveau eller arbejdsstedsniveau, eventuelt at kombinere disse. Juridiske enheder er det øverste organisatoriske niveau, og det forventes derfor, at spørgsmål om fx den mere langsigtede udvikling af organisationen, strategi bedst kan besvares på dette niveau. For institutioner med et eller flere lokale arbejdssteder 1 vil oplysninger indsamlet kun på det øverste juridiske niveau næppe give tilstrækkelig viden om innovationsaktiviteten i de underliggende arbejdssteder, idet indberetteren af de ønskede oplysninger ikke i alle tilfælde har kendskab til detaljer vedrørende arbejdsstedernes innovationsaktiviteter. 1 Det kan fx være en kommune, der udgør den juridiske enhed, hvor dens skoler, dagsinstitutioner udgør lokale arbejdssteder. 1/21

2 Denne problemstilling kan illustreres ved følgende eksempel: Region Hovedstaden med næsten ansatte er registreret i én juridisk enhed i branchen generelle offentlige tjenester. Regionen har mange aktiviteter, der er fordelt på 147 arbejdssteder inden for et bredt udsnit af branchekoder. Benytter man den juridiske enhed som statistisk enhed får man en overskuelig dataindsamling, men kommer formodentligt til at mangle mere detaljerede oplysninger, herunder om forskelligheder i de enkelte enheders innovationsaktiviteter. Omvendt vil en dataindsamling på arbejdsstedsniveau kræve betydeligt flere indberetninger og dermed en større stikprøve, ligesom viden om strategiske spørgsmål vedr. innovation ikke nødvendigvis kan antages at være til stede på dette niveau. Anbefalingerne i Oslo-manualen 2 er, at det for de største enheder ikke er sandsynligt, at beslutningerne om innovationsaktiviteter alene træffes på højeste beslutningsniveau, men også på produktionsenhedsniveau. Mange af de offentlige enheder er af stor størrelse (målt på antal ansatte), og komplekse i aktiviteter (målt på antallet af underliggende arbejdssteder og deres brancher). Det er DST s vurdering, at mulighederne for et mere detaljeret indblik i enhedernes innovationsaktiviteter øges, hvis undersøgelsen gennemføres på arbejdsstedsniveau. Dog vil der sandsynligvis kunne opnås mere information om de mere langsigtede innovationsstrategiske målsætninger ved i et omfang at inddrage både enheder på det juridiske niveau og på arbejdsstedsniveau. Samtidig vil der kunne høstes indsigt i, hvordan innovationsaktiviteter opleves på forskellige niveauer i samme organisation, hvilket ikke alene bidrager til at perspektivere undersøgelsens resultater, men også bidrager til metodemæssig indsigt, som kan anvendes i evt. efterfølgende undersøgelser af tilsvarende karakter. Det anbefales derfor, at den statistiske enhed, der anvendes i undersøgelsen om innovation i den offentlige sektor, primært udgøres af arbejdssteder, og at der for en mindre antal enheder suppleres med at inddrage den juridiske enhed. 1.3 Offentlig sektor vs. offentlig De dele af økonomien, der betragtes som det offentlige, bestemmes efter en institutionel sektoropdeling og en områdeopdeling 3. Efter førstnævnte metode betragtes det offentlige som de dele af økonomien, der dels producerer offentlige ydelser og desuden er (helt eller delvist) finansieret vha. offentlige midler. Denne sektor betegnes almindeligvis som offentlig, og den resterende del af den indenlandske økonomi udgøres af selskabssektoren (herunder offentlige selskaber), husholdningssektoren og private ikkeudbyttegivende institutioner, jf. figur 1. 2 Oslo-manualen 2005, sektion 237, s Se Statistiske Efterretninger 2013:33: Den offentlige sektors finanser /21

3 Figur 1 Opdeling af økonomien ved sektorhenføring af det offentliges transaktioner Institutionel opdeling Enheder Produktionsfunktionel opdeling Selskabssektoren Finansielle institutioner Ikke-finansielle selskaber Husholdningssektoren Private ikkeudbyttegivende institutioner Udlandssektoren Offentlig forvaltning og Den statslige sektor De sociale kasser og fonde Den kommunale sektor Integrerede offentlige institutioner Ikkeintegrerede offentlige institutioner Kvasioffentlige (ikke-integrerede offentlige institutioner) Departementale (integrerede) virksomheder Offentlige selskabslignende virksomheder Offentlige selskaber Private konsumentorienterede, ikkeudbyttegivende institutioner Selskaber og selskabslignende private virksomheder Selvstændige erhvervsdrivende Husholdninger i øvrigt Private konsumentorienterede ikkeudbyttegivende institutioner Færøerne Grønland EU s institutioner Udland i øvrigt Produktion (ikkemarkedsmæssig) af offentlige ydelser Offentlig Privat Markedsmæssig produktion Privat ikkemarkedsmæssig produktion Kilde: Statistiske Efterretninger 2013:33: Den offentlige sektors finanser Områder Den offent fentlige sektor Det private område Udlandet Integrerede hhv. ikkeintegrerede institutioner Hovedparten af de myndigheder og institutioner, som er omfattet af offentlig, er integrerede (indarbejdede) i statens, regionernes og kommunernes regnskaber, og betegnes derfor integrerede offentlige institutioner. En del offentlige institutioner er dog ikke integrerede i statens, regionernes eller kommunernes regnskaber, men har selvstændige regnskaber. Dette drejer sig i særdeleshed om folkekirken og de sociale kasser og fonde, som kaldes ikke-integrerede offentlige institutioner. 3/21

4 Offentlige selskabslignende virksomheder Følgende forudsætninger gælder for, at der er tale om en offentlig selskabslignende virksomhed: Regnskaberne er integreret i stats- eller kommuneregnskaberne. Produktionen er markedsbestemt, fremstilles i stor skala og sælges hovedsageligt til den private sektor, dvs. indtægter ved salg udgør 50 pct. eller mere end de løbende driftsudgifter. Selskaberne drives erhvervsmæssigt. Sektoren for offentlig kontrollerer disse selskaber 100 pct. med tilhørende juridiske forpligtelser og dækker selskabers driftsunderskud eller modtager selskabers driftsoverskud. Eksempler på selskabslignende virksomheder er kommunale forsyningsvirksomheder og dele af renovationsbranchen. Offentlige selskaber For de offentlige selskaber, som hovedsageligt er privatretligt organiseret på selskabs- eller selskabslignende form, gælder følgende forudsætninger: Det offentlige har kontrol med virksomhederne og/eller Det offentlige ejer mere end 50 pct. af virksomheden. De offentlige myndigheder har mulighed for at udøve kontrol med virksomheder via lovgrundlag, som fastlægger den enkelte virksomheds spillerum. Det kan endvidere være bestemt, at en fast andel af bestyrelsesmedlemmerne og formanden skal være udpeget af det offentlige. Eksempler på offentlige selskaber er DONG, A/S Storebæltsforbindelsen og Post Danmark A/S. Offentlig er en delmængde af den bredere klassifikation den offentlige sektor, der adskiller sig fra det private område. I denne forståelse indgår i den offentlige sektor foruden offentlig også offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber. DST anbefales at lade undersøgelsen om innovation i det offentlige afgrænse til offentlig, således at markedsmæssige aktiviteter udelades, dvs. at undersøgelsen foreslås at omfatte de med grønt markerede elementer i figur Sektorkoder De offentlige enheder er i ESR kategoriseret efter sektorkoder, og enhederne inden for offentlig defineres vedhjælp af sektorkoderne 71, 72, 74, 75, 76 og 77. ESR-udtrækket omfatter juridiske enheder, hvoraf dækker offentlig, excl. sociale kasser og fonde, jf. tabel 1. Tabel 1. Jur- og arbejdsstedsenheder Hele ESR Sektorkoder dækkende offentlig, excl. Sociale kasser og fonde Juridiske enheder Arbejdssteder Fordelingen af offentlig på de enkelte sektorkoder fremgår af tabel 2. 4/21

5 Tabel 2. Offentlig fordelt på sektorkoder Sektorkoder CVRenheder Arbenheder - Antal enheder - Statslig integrerede enheder Statslig ikke-integrerede enheder Regionernes integrerede enheder Regionernes ikke-integrerede enheder Kommunal integrerede enheder Kommunal ikke-integrerede enheder Offentlig i alt En afgrænsning kun baseret på sektorkoder vurderes ikke at være tilstrækkeligt i forhold til undersøgelsen om innovation i den offentlige sektor, da opdragsgiver har udtrykt ønske om også at fokusere på udvalgte delsektorer. Derfor er det nødvendigt at inddrage kriterier som enhedernes virksomhedsform og branche i overvejelserne. 1.5 Virksomhedsform Foruden afgrænsning med sektorkoder kan foretages en yderligere afgrænsning ved hjælp af oplysninger i ESR om enhedernes virksomhedsform og branche. Alle enheder i det erhvervsstatistiske register er klassificeret efter virksomhedsform. Nedenstående tabel viser jur-enhederne i sektorkode fordelt på virksomhedsform. Tabel 3. Sektorkode fordelt på virksomhedsform Virksomhedsform Virkformkode Antal enheder Antal ansatte Intressentskab Fond (*) Erhvervsdrivende Fond Forening (*) Andelsselskab (-forening) Forening eller selskab med begrænset ansvar Filial af anden udenlandsk virksomhedsform Statslig administrativ enhed Region Primærkommune Menighedsråd Øvrige Virksomhedsformer (*) I alt (*) Det anbefales, at enhederne i disse kategorier analyseres nøjere, såfremt en undersøgelse ønskes igangsat. Efter en indledende drøftelse med opdragsgiver er det besluttet kun at inkludere følgende virksomhedsformer i populationen på Jur-niveau: 5/21

6 230 Statslige administrativ enhed 245 Region 250 Primærkommune Jur-enheder i de virksomhedsformer, der foreslås udeladt, beskæftigede i ansatte, svarende til 17 pct. af samtlige ansatte i den pågældende afgrænsning. På Jur-niveau består populationen således af de statslige administrative enheder, de frem regioner samt de 98 primærkommuner, i alt 271 Jur-enheder med tilsammen ansatte. Undersøgelsens øvrige population udtrækkes på arbejdssteds-niveau, med samme afgrænsning som Jur-enhederne med hensyn til sektorkoder, dvs. sektorkoderne inkluderes. Mht. virksomhedsform er det besluttet at inkludere følgende på arbejdsstedsniveau: Fond 90 Statslig administrativ enhed 230 Region 245 Primærkommune 250 og Øvrige virksomhedsformer 280 Fonde omfatter tekniske skoler/fagskoler, plejehjem, daginstitutioner, produktionsskoler, krisecentre, jf. nedenstående oversigt, og ligger med hensyn til deres aktiviteter tæt på foreninger. På arbejdsstedsniveauet tilhører de i juridisk og økonomisk henseende selvstændige og selvejende institutioner, som måske i kun i mindre grad opfatter sig som en del af den offentlige. Det anbefales at disse ses igennem, når udvalgspopulationen er trukket, og overveje evt. eksklusion. Øvrige virksomhedsformer, som foreslås inkluderet i undersøgelsespopulationen, udgør en forholdsvis stor andel af de offentlige jur-enheder, og omfatter bl.a. gymnasier, erhvervsskoler, daginstitutioner og universiteter. Blandt daginstitutionerne findes en del med navnet Den selvejende institution. Branchen religiøse institutioner og foreninger, som foreslås frasorteret. De 5 brancher, som er dominerende mht. antal enheder og antal ansatte er vist i nedenstående tabel 5. Gruppen Øvrige virksomhedsformer anbefales at indgå i en evt. kommende undersøgelse, dog evt. med fraselektering af en række brancher. Udvalgspopulationen anbefales således afgrænset vha. virksomhedsformer til enheder med virkform 90, 230, 245, 250 og 280. Desuden anbefales nøjere gennemgang af institutionerne i virkformen 90 fonde, idet det må vurderes, om enheder i visse brancher evt. skal ekskluderes fra undersøgelsespopulationen. Indsamlingen af data skal foregå via en survey, og undtagelse af visse kategorier af respondenter, der kan forventes at opfatter sig som private institutioner - selv om en væsentlig del af deres virksomhed måtte være offentligt finansieret bør derfor overvejes nøjere. Antallet af arbejdssteder i populationen, der således er afgrænset mht. virkform og sektorkode 6/21

7 Tabel 4a. Population efter virkform og sektor. Antal arbejdssteder OK_VIRK_FORM Statslig forvaltning og ARB_SEKTORKODE Regionernes forvaltning og Antal arbejdssteder Kommunernes 90 Fond Statslig administrativ enhed 245 Region Primærkommune Øvrige virksomhedsformer I alt I alt Tabel 4b. Population efter virkform og sektor. Antal ansatte OK_VIRK_FORM Statslig forvaltning og ARB_SEKTORKODE Regionernes Antal ansatte Kommunernes 90 Fond Statslig administrativ enhed 245 Region Primærkommune Øvrige virksomhedsformer I alt I alt Størrelsesmæssig afgrænsning Af hensyn til respondentbelastningen anbefales det at udelade institutioner med ingen eller få ansatte. Der kan ikke gives nogen entydig retningslinje for, hvor afgrænsningen bør ligge, men ved at fjerne helt små enheder opnås en lidt mindre udvalgspopulation, hvor man samtidig mister ganske lidt dækning i forhold til antallet af ansatte i den oprindelige population. DST s anbefaling er, at man som minimum udelader enheder med færre end 3 ansatte. Det vil når populationen er reduceret til de anbefalede virksomhedsformer og sektorer medføre en reduktion i udvalgspopulationen på enheder, hvis beskæftigelse udgøres af tilsammen ansatte. Tabel 5. Population efter reduktion af enheder med <3 ansatte OK_VIRK_FORM ARB_SEKTORKODE Statslig forvaltning og Regionernes Antal arbejdssteder Kommunernes 90 Fond Statslig administrativ enhed 245 Region I alt 7/21

8 250 Primærkommune Øvrige virksomhedsformer I alt Branchemæssig afgrænsning Opdragsgiver ønsker, at den branchemæssige dækning skal fokusere på brancher, der løser offentlige opgaver af bred og væsentlig betydning fx sundhed, undervisning o.l. Samtidig skal stikprøven muliggøre analyser af den offentlige sektor som helhed. 8/21

9 På det overordnede plan foreslås, at der arbejdes med følgende branchebestemte delsektorer: Delsektor Brancheudsnit (DB07) 1 Offentlig administration , , , Forsvar, politi og retsvæsen , , , Undervisning 85 (852010, , , , , , , , , ) 4 Sundhed Ældre- og handicappleje Børnepasning Kultur, sport og øvrige brancher , , , , , , 12900, , , , , , , Denne branchemæssige afgrænsning vil resultere i, at der er arbejdssteder i populationen, som beskæftiger ansatte, jf. tabellerne 6a og 6b Tabel 6a. Population fordelt på delsektor og sektor. Antal arbejdssteder Statslig forvaltning og ARB_SEKTORKODE Regionernes Kommunernes I alt arb_delsektor Antal arbejdssteder 1 Offentlig administration Forsvar, politi, retsvæsen 3 Undervisning Sundhed Ældre- og handicappleje Børnepasning Kultur, sport og øvrige brancher I alt Tabel 6b. Population fordelt på delsektor og sektor. Antal ansatte Statslig ARB_SEKTORKODE Regionernes Kommunernes I alt arb_delsektor Antal ansatte 1 Offentlig administration Forsvar, politi, retsvæsen 3 Undervisning Sundhed Ældre- og handicappleje Børnepasning Kultur, sport og øvrige brancher I alt /21

10 På det kommunale niveau findes et stort antal arbejdssteder inden for de tre delsektorer undervisning, ældre- og handicappleje samt børnepasning. Af hensyn til mulighederne for at udtrække repræsentative udsnit anbefales det derfor at foretage en underopdeling i disse delsektorer, jf. nedenstående tabel, hvor arbejdsstederne er fordelt efter størrelse: Tabel 7a. Population fordelt på sektor, delsektor og størrelsesgruppe Størrelsesgruppe (antal ansatte) 3-49 ansatte ansatte ansatte ARB_SEKTORKODE arb_delsektor Antal arbejdssteder Statslig forvaltning og Regionernes forvaltning og Kommunernes 250(+) ansatte 1 Offentlig administration Forsvar, politi, retsvæsen Undervisning Sundhed Ældre- og handicappleje Kultur, sport og øvrige brancher Offentlig administration Forsvar, politi, retsvæsen Undervisning Sundhed Ældre- og handicappleje Børnepasning Kultur, sport og øvrige brancher Offentlig administration Forsvar, politi, retsvæsen Undervisning, folkeskoler Undervisning, øvrige Sundhed Ældre, Inst.ophold med sygepleje 5.2 Ældre, inst.oph. for psykisk hand. I alt Ældre, inst.oph. for ældre Ældre, soc. foranst uden inst.oph. 6.1 Børn, børnehaver Børn, skolefritidsordn Børn, aldersint. inst Børn, øvrige Kultur, sport og øvrige brancher I alt /21

11 Tabel 7b. Antal ansatte i populationen, fordelt på sektor, delsektor og størrelsesgruppe Statslig forvaltning og Regionernes 5 Ældre- og handicappleje Børnepasning Kommunernes forvaltning og 3-49 ansatte Størrelsesgruppe (antal ansatte) ansatte ansatte Antal ansatte 250(+) ansatte 1 Offentlig administration Forsvar, politi, retsvæsen Undervisning Sundhed Ældre- og handicappleje Kultur, sport og øvrige brancher Offentlig administration Forsvar, politi, retsvæsen Undervisning Sundhed Kultur, sport og øvrige brancher Offentlig administration Forsvar, politi, retsvæsen Undervisning, folkeskoler Undervisning, øvrige Sundhed Ældre, Inst.ophold med sygepleje 5.2 Ældre, inst.oph for psykisk hand. 5.3 Ældre, inst.oph for ældre 5.4 Ældre, soc foranst. uden inst.oph. 6.1 Børn, børnehaver Børn, skolefritidsordn Børn, aldersint. inst Børn, øvrige Kultur, sport og øvrige brancher I alt I alt 1.6 Stratificering og stikprøveforberedelse Fordelingerne på størrelsesgrupper, sektorer og delsektorer er præsenteret på arbejdsstedsniveau i tabellerne 7a og 7b, som dermed også viser den foreslåede stratificering. 11/21

12 Med udgangspunkt i arbejdsstedernes sektorkoder er enhederne klassificeret i sektorerne 1. Statslig 2. Regionernes 3. Kommunal Enhederne er inddelt i størrelsesgruppe opgjort på antallet af ansatte i Der er benyttet følgende intervaller: 3-49 ansatte ansatte ansatte 250(+) ansatte 1.7 Dækning Udvalgspopulationen på arbejdsstedsniveau omfatter enheder med ansatte. I statistikken om offentligt fuldtidsbeskæftigede (Statistikbanken OBESK2), opgøres offentlig til fuldtidsstillinger i 4. kvartal Da der er en del deltidsansatte inden for offentlig forvaltning og vurderes det, at udvalgspopulationens dækning set i dette perspektiv vil være god, trods det, at antallet af enheder er reduceret betydeligt. Regioner Tabel 8. Udvalgspopulation fordelt på region og sektor Populationen er ganske skævt fordelt på regionerne, jf. tabel 8. Det anbefales derfor, at der ved en stikprøveudvælgelse stratificeres på regionsniveau for at sikre, at de efterfølgende analyser kan foretages på regionalt niveau. Herved skal forstås en geografisk stratificering, dvs. omfattende alle offentlige (kommunale, regionale og statslige) institutioner i de 5 geografiske regioner. Det er derimod ikke hensigten, at resultaterne vedr. de 5 regioner, forstået som de fem juridiske enheder, skal offentliggøres på et identificerbart mikroniveau. ARB_BEL_REGION_KODE Statslig forvaltning og ARB_SEKTORKODE Regionernes Antal arbejdssteder Kommunernes Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland I alt I alt Udvalgspopulationen foreslås således stratificeret efter kombinationen af region, sektor, delsektor og enhedens størrelse bestemt vha. antal ansatte. Fordelingen af enheder på arbejdsstedsniveau og juridisk niveau i denne matrice kan ses i bilaget til sidst i afsnit Stikprøvedesign En række spørgsmål skal afklares før en egentlig stikprøve kan dannes. Et forslag til fremgangmåde er skitseret neden for. 12/21

13 En hyppigt anvendt tilgang består i at stratificere udvalgspopulationen efter kombinationen af sektor, delsektor, enhedens størrelse (bestemt vha. antal ansatte) samt region. Da den største variation mellem enhedernes aktiviteter findes i de strata, hvor der er flest ansatte, og hvor der må forventes at være en vis indbyrdes variation, vil man oftest vælge at udtrække flest enheder i strata med høj beskæftigelse, med faldende udvalgssandsynlighed jo mindre beskæftigelse. Denne model sikrer, at stikprøven får en betydelig repræsentativitet i forhold til (i dette tilfælde) beskæftigelsen, dvs. at undersøgelsen efterfølgende kan siges at dække en betydelig del af de ansatte i den offentlige. Opdragsgiver har givet udtryk for en række ønsker til dækningen: At der ønskes specielt fokus på udvalgte områder/delsektorer (endnu ikke valgt) At også hovedenheden (jur-enheden) inddrages i undersøgelsen i et vist omfang At statslige institutioner, regioner og kommuner ønskes dækket At stikprøven gør det muligt at foretage analyser på såvel sektorniveau (stat, region, kommuner de to sidstnævnte forstået som geografiske afgrænsninger), for udvalgte delsektorer og for den offentlige som helhed Dette indikerer en kombineret tilgang, hvor der dels udvælges et bredt dækkende udvalg af enheder, men også fokuseres på udvalgte delsektorer, fx som følger: 1. Alle statslige institutioner (jur-virkform 230), regioner (virkform 245) og kommuner (virkform 250) udvælges på jur-niveau (ca. 270 enheder) 2. Der udvælges en bredt dækkende stikprøve på ca arbejdssteder. 3. For de udpegede delsektorer udvælges en yderligere stikprøve på ca arbejdssteder, afhængig af, hvilke delsektor(er), der ønskes særligt belyst. Da der er tale om en frivillig undersøgelse må det forventes et forholdsvist stort frafald, hvilket må tages i betragtning ved stikprøvedesignet. 13/21

14 2. Registerdata, som kan anvendes til validering af arbejdsstedets afgrænsning/berigelse af data til efterfølgende analyser Afhængigt af, om populationen udtrækkes på cvr- og/eller arbejdsstedsniveau, vil dette have betydning for de registeroplysninger, der er til rådighed, ud over de oplysninger, der ligger i ESR, jf. afsnit 1. På det overordnede cvr-niveau er en række økonomiske oplysninger til rådighed i den generelle firmastatistik, FIRM, men netop for offentlige enheder er de fleste oplysninger i dette register dog af mindre relevans. Af central betydning for kobling til en stor samling af registeroplysninger baseret på persondata er registret IDA. Det indeholder endvidere i sig selv centrale oplysninger om årsværk og ansatte (ultimo november) på både cvr- og arbejdsstedsniveau. Koblingen fra IDA til de personbaserede registeroplysninger sker på personnummer-niveau. Følgende registre synes særligt relevante at koble oplysninger fra (illustreret med variabelbeskrivelser i bilag 2 med uddrag af skærmbilleder): UDDA, UDDF, UDSF-uddannelser (uddannelse, højeste fuldførte uddannelse, seneste fuldførte uddannelse, tidspunkt for afslutning af denne ) INDX-indkomster (fx skattepligtig indkomst, fagklassifikation (DISCO)) LON/LONN-lønstatistik (løn, pension ) RAS-registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (varighed af ansættelse, pendlingsafstand ) Andre registre kan inddrages, hvis det synes nyttigt. En samlet oversigt kan ses på: sigter.aspx Registrene er af Forsknings i Danmarks Statistik organiseret i en datavarehusløsning, som letter den tekniske proces med tilkobling af data. Prisen ligger erfaringsmæssigt i niveauet kr. (ekskl. moms) per registeropslag. Registerdata kan i mange sammenhænge etableres som tidsserier, men der skal i den henseende tages generelt forbehold omkring data før og efter 2007 på grund af den kommunale og regionale strukturreform. Registerdata til brug for afgrænsning af arbejdssteder og til validering af indberettede oplysninger Registeroplysninger om arbejdssteder er tilgængelige i IDA, som omtalt ovenfor. Det er vores vurdering, at årsværk er en variabel, som er velegnet til beskrivelse af arbejdsstedets virksomhed, sammen med oplysninger om branche, som vil kunne findes i ESR, jf. afsnit 1. Til validering af indberettede oplysninger kan registeroplysninger normalt med fordel inddrages. Dette afhænger af karakteren af spørgeskemaet, det vil sige om der primært er tale om kvantitative eller kvalitative spørgsmål. I førstnævnte tilfælde kan der eventuelt sammenlignes med en registeroplysning vedrørende det samme eller beslægtede forhold. I sidstnævnte kan spørgsmål om 14/21

15 udvikling i en given størrelse eventuelt sammenlignes med en udvikling i tilsvarende størrelse fra et register eller i beslægtede variable. 3. Mulige indsamlingsmetoder Udgangspunkterne er følgende: COI ønsker dataindsamlingen gennemført digitalt, og inden udgangen af Mulige indsamlingsløsninger Der foreligger umiddelbart tre indsamlingsløsninger: 1 Indsamling via papirspørgeskema, hvilket ikke er relevant, jf. ovenstående krav. 2 Indsamling via Virk.dk (elektroniske indberetning). 3 Indsamling via Danmarks Statistiks hjemmeside (elektronisk indberetning). Om Virk.dk Udvikling af Virk.dkløsninger i DST Virk.dk er virksomhedernes digitale indgang til det offentlige, og ikke bare langt de fleste af Danmarks Statistiks tællinger findes på Virk.dk, men også en lang række anden kommunikation imellem virksomhederne og den offentlige sektor. Undersøgelser, som vedrører enheder i den offentlige sektor, fx Forskning og udvikling i den offentlige sektor, findes også på Virk.dk. Da Virk.dk er den officielle indsamlingskanal, er politikken, at der skal anvendes standardiserede blanketter og indsamlingsmetoder. Det betyder, at processen er mere tidkrævende, ligesom den skal udføres af fagfolk med ekspertise på opsætning af disse standardiserede blanketter. Dette vil betyde, at spørgeskemaet skal være færdigt i god tid inden udsendelse (normalt ca. 3 måneder før udsendelse). Virk-løsninger er som udgangspunkt cvr-nummer-baserede, men kan også håndtere indberetninger på andre niveauer. Sådanne løsninger kan være mere komplicerede at etablere, viser erfaringerne fra undersøgelsen af den offentlige sektors FoU, der både omfatter selvstændige juridiske enheder og underenheder, fx afdelinger på et hospital. Det er undersøgt, om der ville være mulighed for at udarbejde en Virk-baseret løsning. Forudsætningen for dette er, at indberetterne, som i dette tilfælde hovedsageligt vil være at finde på arbejdsstedsniveau, har en digital signatur. Derfor er der fra ESR-udtrækket på arbejdsstedsniveau (jf. kap. 1) udtrukket en række enheder, som ville opfylde de overordnede kriterier for udvælgelse. DST s kontor for Virksomhedsindberetninger har undersøgt de pågældende enheder, og har fundet, at de ikke har en digital signatur. Denne løsning er derfor ikke en reel mulighed. Blaise-løsning Alternativ til Virk.dk portalen er at indsamle data via Danmarks Statistiks hjemmeside. Dette sker via et dedikeret standardprogram (BLAISE), som er udviklet af det hollandske statistikbureau til brug for indsamling/indtastning af data, både for telefoninterviews, opsøgende interviews, og som elektronisk indberetningsløsning. Denne løsning, som er mindre ressourcekrævende, anvendes normalt i forbindelse med enkeltstående undersøgelser. I bilag 1 er vist eksempel på en Blaise-løsning, og hvordan den rent visuelt tager sig ud over for respondenten. 15/21

16 Respondenterne vil få tilsendt en mail eller et brev med oplysninger om, hvordan de tilgår den elektroniske blanket (på Dit Svar ), og kan herefter gå videre til besvarelsen. 3.2 Fordele og ulemper Det er DST s vurdering at den enkleste løsning at implementere vil være en Blaise-baseret elektronisk dataindsamling. Dels fordi den kræver færre forskellige fagpersoners involvering, og dels fordi det samlede tekniske set-up er en del mere begrænset end en Virk-løsning. Der synes ikke umiddelbart at være nogen ulemper ved en Blaise-baseret løsning. Der er reelt ikke nogen alternativ løsning, da Virk-løsningen ikke kan implemeteres på arbejdsstedsniveau, i hvert fald ikke p.t. Hvis der var tale om en undersøgelse, som skulle gennemføres i flere på hinanden følgende år og forudsat, at DST vurderer at undersøgelsen har en sådan samfundsmæssig relevans, at DST ønsker at medfinansiere den ville det dog være i overensstemmelse med DST s almindelige praksis at lægge undersøgelsen op på Virk, og man måtte i givet fald arbejde på at finde en anvendelig løsning. Et naturligt spørgsmål vil være, om det ville skabe et databrud ved en eventuel senere gentagelse af undersøgelsen, der lægges op på Virk.dk. Det er ikke DST s umiddelbare opfattelse, at dette i sig selv vil medføre et databrud, forudsat, at det er samme spørgsmål, svarkategorier, ruter, der ville blive anvendt. 3.4 Generelt Uanset hvilken metode, der anvendes til indsamlingen, vil gennemførelse af undersøgelsen følge DST s standardregler vedr. datafortrolighed, dvs., at ingen identificérbare mikrodata udleveres. Det vil dog være muligt at få adgang til afidentificerede mikrodata via Danmarks Statistiks forskerordning, jf. nedenfor. 16/21

17 17/21

18 Bilag 1 - registerdata INDX-indkomster I alt ca. 120 variable LON/LONN-lønstatistik I alt ca. 75/50 variable 18/21

19 RAS-registerbaseret arbejdsstyrkestatistik I alt ca. 90 variable SHSS-sammenhængene socialstatistik I alt ca. 275 variable STAT-statsborgerskab 19/21

20 UDDA-uddannelser I alt 17 variable UDDF-højeste fuldførte uddannelse UDSF-seneste fuldførte uddannelse 20/21

21 Bilag 2 Eksempel på Blaise-baseret indberetning 21/21