Syddanmark Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Syddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter"

Transkript

1 Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Vi investerer i din fremtid

2 Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere et solidt grundlag for monitorering og evaluering af den erhvervspolitiske indsats har Erhvervsstyrelsen, Danmarks Statistik, de fem regioner og Bornholms Regionskommune udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge udviklingen i de virksomheder, der deltager i udviklingsprojekter. Endvidere kan værktøjet anvendes til vurdere, om deltagelse i projekterne har givet effekt for deltagervirksomhederne. Værktøjet baseres på data fra Danmarks Statistiks registeroplysninger om danske virksomheder, og deres beskæftigelse, omsætning mv. I nærværende rapport er værktøjet anvendt til at monitorere og effektvurdere strukturfondsprojekter inden for fem syddanske erhvervsstrategiske forretningsområder. I analysen betragtes alle projekter inden for det samme forretningsområde samlet. Rapporten er udarbejdet i et samarbejde mellem Danmarks Statistik, Erhvervsstyrelsen og Region Syddanmark. Indhold Baggrund og metode / side 4 Projekter Virksomheder Monitorering deltagervirksomheder / side 7 Lokalisering Alder, branche og størrelse Beskætigelse Omsætning Effektvurdering forretningsområder / side 13 Beskæftigelse Omsætning Regional Udvikling / Strategi & Analyse November 2014 Foto: Lasse Hyldager Fotografi

3 monitorering og Effektvurdering af forretningsområder i Syddanmark Hvilke virksomheder deltager i strukturfondsprojekterne? Hvilke brancher kommer de fra, hvor store er de, hvordan er deres udvikling og hvilken effekt har den regionale indsats på virksomhedernes evne til at skabe nye job og øget omsætning? Det er noget af det, som der gives svar på med det nye monitorerings- og effektmålingsværktøj. Deltagervirksomhederne og deres udvikling Mere end forskellige virksomheder har deltaget i de strukturfondsprojekter, der i perioden 2007 til 2010 blev igangsat inden for de syddanske forretningsområder Design, Energieffektivisering, Offshore, Sundheds- og velfærdsinnovation og. Virksomhederne kommer fra alle regionens 22 kommuner. Der deltager forholdsvis mange industrivirksomheder i strukturfondsprojekterne. Inden for forretningsområdet Energieffektivisering er hver anden fra bygge- og anlægsbranchen. Blandt deltagervirksomhederne er der flest små virksomheder, men relativt set er der et betydeligt antal store deltagervirksomheder. Stigende beskæftigelse og omsætning Ved at følge virksomhederne kan det konstateres, at den samlede beskæftigelse i deltagervirksomheder med under 100 årsværk har været stigende fra 2. halvår 2010 til 2. halvår Væksten har været størst inden for Offshore, hvor fuldtidsbeskæftigelsen i deltagervirksomhederne er vokset 15 procent fra 2. halvår 2010 til 2. halvår Mere beskeden har beskæftigelsesvæksten været i og Design, hvor mellem 2 og 3 procent flere fuldtidsbekæftigede har fundet arbejde. Effekt på beskæftigelse og omsætning Måling af effekt kræver andet end monitorering. Der effektmåles ved at sammenligne deltagergruppen med en kontrolgruppe og undersøge, om der er statistisk signifikant forskel på udviklingen i de to grupper. Efter 3 år er andelen af virksomheder med positiv beskæftigelsesvækst større i alle forretningsområder sammenlignet med kontrolgrupperne. Tegn på signifikante beskæftigelseseffekter efter tre år kan imidlertid kun konstateres i forretningsområderne Energieffektivisering, Offshore og. Effektvurderingen indikerer, at de syddanske strukturfondsprojekter, der blev startet i perioden 2007 til 2010 har skabt 220 fuldtidsarbejdspladser inden for Offshore, knap 100 inden for Energieffektivisering og lidt under 300 fuldtidsjob inden for i perioden fra 2. halvår 2010 til 2. halvår 2013 i deltagervirksomheder med under 100 årsværk. Tallene kan ikke lægges sammen på tværs af forretningsområderne. Effekt på omsætningen Effektvurderingen med fokus på omsætning viser, at der i perioden er tegn på signifikante omsætningseffekter i forretningsområderne og Offshore for projekter startet i perioden 2007 til Forsigtig tolkning Resultaterne indikerer, at strukturfondsprojekterne har haft en effekt. Alligevel bør de tolkes forsigtigt. Effektmålingen sikrer, at deltagergruppen og kontrolgruppen ligner hinanden mht. virksomhedsstørrelse, branche, lokalisering og vækst forud for effektmålingsperioden. På andre karakteristika som virksomhedernes motivation og engagement, vækstorientering, udviklingsbehov mv. kan det ikke udelukkes, at deltagervirksomhederne adskiller sig fra kontrolgruppen. Desuden er det alene virksomheder med under 100 ansatte, der indgår i effektmålingen. De større virksomheder udelades for at undgå, at de dominerer målingen. Var de medtaget ville de målte effekter blive større, men usikkerheden om, hvorvidt de kunne tilskrives projektdeltagelsen ville øges.

4 Side 4 Monitorering og effektmåling Baggrund & metode Nyt værktøj Danmark Statistik, Erhvervsstyrelsen, de fem regioner og Bornholms Regionskommune har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i bl.a. erhvervsfremmeprojekter. Data stammer fra Danmarks Statistiks registeroplysninger om danske virksomheders beskæftigelse, omsætning mv. Danmarks Statistik og Erhvervsstyrelsen har stået for dataanalyserne, mens fortolkninger og konklusioner er foretaget af Region Syddanmark og Erhvervsstyrelsen. Ud over monitorering kan værktøjet bruges til at effektvurdere projekter. Effektvurderingen sker ved at sammenligne udviklingen i de deltagende virksomheder med en kontrolgruppe af virksomheder, som ligner deltagervirksomheder, men som ikke har deltaget i projektet. Hvis deltagerne klarer sig bedre end kontrolgruppen (fx målt på jobskabelse), indikerer dette, at projektet har haft positive effekter. Forretningsområder Nærværende effektvurdering har ikke fokus på enkeltprojekter, men på de forretningsområder, som erhvervsudviklingsindsatsen i Region Syddanmark er bygget op omkring. I nærværende analyse betragtes alle projekter inden for samme forretningsområde samlet. Den syddanske erhversstrategi fokuserer indsatsen om tre primære forretningsområder, der bygger på syddanske styrker og hver især rummer et stort vækstpotentiale. Forretningsområderne er: Sundheds- og velfærdsinnovation Bæredygtig energi Oplevelseserhverv I denne monitorering og effektvurdering er forretningsområderne Bæredygtig energi og Oplevelseserhverv opdelt i hhv. Energieffektivisering og Offshore samt Design og. Analysen betragter derfor fem forretningsområder. De projekter, som indgår i monitoreringen og effektvurderingen har forskellige startog slutdatoer. De tidligste er igangsat i 2007, mens de yngste projekter i denne analyse er igangsat i At betragte alle projekter inden for samme forretningsområde samlet (dvs. som ét projekt) giver et godt overblik og kan også mindske den statistiske usikkerhed på effektvurderingen. Til gengæld introduceres nye usikkerhedsmomenter, som betyder, at man er nødt til at tage nogle ekstra forbehold over for de estimerede effekter. Metoden med at måle alle projekter inden for et forretningsområdeområde samlet vil i visse henseender være mindre nøjagtig end en effektmåling på enkeltprojekter. Strukturfondsprojekter Der kigges udelukkende på strukturfondsprojekter. I alt er 42 strukturfondsprojekter igangsat i perioden inden for de fem forretningsområder. I alt støttes projekterne med 355 mio. kr EU-midler. EU-midlerne medfinansierer op til 50 pct. af et strukturfondsprojekts samlede udgifter. Så det samlede budget for de 42 projekter er mindst 710 mio. kr. Deltagervirksomheder Alle strukturfondsprojekter indrapporterer hvert halve år til Erhvervsstyrelsen, hvilke konkrete virksomheder projektet har effekt på. Vurderingen af, hvilke virksomheder projektet har effekt på, foretages af det enkelte projekts tovholder, projektdeltagere mv. I alt har de 42 strukturfondsprojekter samlet indrapporteret godt virksomheder (efterår 2014). Af de virksomheder fratrækkes dubletter, dvs. virksomheder der har deltaget i flere projekter. En virksomhed kan kun indgå under det samme forretningsområde én gang. Den samme virksomhed kan godt indgå i mere end et forretningsområde. Det har den vigtige konsekvens, at man ikke umiddelbart kan addere tal og effekter på tværs af forretningsområder. Efter at listen med deltagervirksomheder er renset for dubletter, er der godt forskellige offentlige og private virksomheder tilbage på listen. Private virksomheder Monitoreringen og effektvurderingen har fokus på de private virksomheder. De offentlige deltagere vil typisk også få udbytte af at deltage i projekterne, men de effekter er vanskelige at belyse med Danmarks Statistiks registerdata. Monitorering og effektvurdering sker for perioden 2. halvår halvår Virksomhedernes p-numre kobles med Danmark Statistiks registre. Et p-nummer Monitorering og effektmåling af projekter startet i 2007 til 2010 inden for fem forretningsområder: Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Fokus på private deltagervirksomheder Deltagervirksomhederne følges i perioden 2. halvår halvår 2013 Mere end forskellige virksomheder har deltaget i mindst et projekt startet i perioden 2007 til Heraf er virksomheder private Ud af private deltagervirksomheder kan 785 findes i Danmarks Statistiks registre (Når der udelades virksomheder, skyldes det primært, at virksomheder, som ikke har haft tilstrækkelig økonomisk aktivitet i hele måleperioden fra , frasorteres. Det gælder både for deltagergruppen og kontrolgruppen). Virksomhedernes p-numre kobles med Danmarks Statistiks registre Monitorering af udviklingen i deltagervirksomhedernes beskæftigelse, og omsætning Vurdering af indsatsens effekt på beskæftigelse og omsætning i de fem forretningsområder i perioden er et unikt nummer, der identificerer det enkelte arbejdssted. De 42 strukturfondsprojekter har forskellige start- og slutdatoer. De tidligste er igangsat i 2007, de seneste i Desuden kan der inden for det enkelte projekt være forskel på, hvornår virksomhederne er startet og sluttet i projektet. Det tages der ikke højde for i analysen. Alle projekter og tilhørende deltagervirksomheder inden for det enkelte forretningsområde betragtes samlet uanset det enkelte projekts start- og slutdato, og uanset hvornår virksomheden har taget del i det enkelte projekt.

5 Strukturfondsprojekter Side 5 42 projekter startet i årene 2007 til 2010 har indrapporteret godt deltagervirksomheder Fordeling af virksomheder og projekter efter projektets startår Antal deltagervirksomheder Antal projekter Antal indrapporterede deltagere (venstre akse) Antal projekter (højre akse) 42 projekter startet fra 2007 til 2010 støttes med i alt 355 mio. kr. EU-midler Antal projekter Sundheds- og velfærdsinnovation Offshore Energieffektivisering Design Tilsagn i mio.kr EU-støtte (mio. kr.) Antal projekter

6 Side 6 Monitorering 15% Fra 2. halvår 2010 til 1. halvår 2013 voksede beskæftigelsen inden for Offshore med 15 procent i deltagervirksomhederne med under 100 ansatte

7 Strukturfondsprojekter Side 7 faktabaseret Monitorering Solid ny viden om deltagervirksomheder I perioden 2007 til 2010 blev der med støtte fra EU-midler igangsat 42 syddanske projekter inden for forretningsområderne Design, Energieffektivisering, Offshore, Sundheds- og velfærdsinnovation og. De 42 strukturfondsprojekter indberetter løbende til Erhvervsstyrelsen, hvilke virksomheder, der deltager i projekter. Fra indberetningerne kan 785 private deltagervirksomheder genfindes og følges i Danmarks Statistiks registre (se forklaring side 4). Det er derfor muligt at få detaljeret faktuel viden om deres lokalisering, virksomhedernes alder, branchetilknytning og størrelse. Derudover er det muligt at følge virksomhedernes udvikling i antal beskæftigede og omsætning. Fra hele regionen Virksomhederne, der har deltaget i syddanske strukturfondsprojekter, kommer fra alle regionens 22 kommuner. Derudover er der især i forretningsområdet Sundheds- og velfærdsinnovation en stor andel deltagervirksomheder fra andre regioner. Mange industrivirksomheder I projekterne startet fra 2007 til 2010 har der deltaget forholdsvis mange industrivirksomheder i fire ud af fem forretningsområder. På landsplan er 5 pct. af virksomhederne industrivirksomheder inden for forretningsområdet offshore er 4 ud af 10 deltagere industrivirksomheder. Hver anden deltagervirksomhed i forretningsområdet energieffektivisering er fra bygge- og anlægsbranchen. I Design er 36 procent af deltagerne fra branchen Erhvervsservice, mens 56 procent af deltagerne i projekterne i kommer fra branchen Handel og transport. Relativt mange store virksomheder Erhvervslivet i Danmark er kendetegnet af mange små og mellemstore virksomheder. Blandt deltagervirksomhederne er der også flest små virksomheder, men sammenlignet med den generelle erhvervsstruktur er der mange store deltagervirksomheder (100 eller flere ansatte). Enkelte af disse er så store, at deres udvikling let vil kunne overskygge udviklingen i et stort antal mindre virksomheder. For at reducere risikoen for, at enkelte store virksomheder dominerer den samlede udvikling inden for et forretningsområde, udelades virksomheder med 100 eller flere ansatte i monitoreringen af udvikling i beskæftigelse og omsætning. Stigende beskæftigelse og omsætning Når der kigges på virksomhedernes nøgletal kan de ikke lægges sammen på tværs af forretningsområder, da samme virksomhed kan have deltaget i mere end ét forretningsområde. Den samlede beskæftigelse i deltagervirksomhederne er steget i alle fem forretningsområder. Væksten har været størst inden for Offshore, hvor fuldtidsbeskæftigelsen i deltagervirksomhederne er vokset 15 procent fra 2. halvår 2010 til 2. halvår Mere beskeden har beskæftigelsesvæksten været i og Design, hvor mellem 2 og 3 procent flere fuldtidsbekæftigede har fundet arbejde. Vækst i omsætning er der i fire ud af fem forretningsområder. I Energieffektivisering er omsætningen vokset næsten 60 procent, mens Design har stort set uændret omsætning fra 2010 til Udvikling i omsætning er opgjort på baggrund af løbende priser. 49% Næsten hver anden deltagervirksomhed inden for forretningsområdet Energieffektivisering er fra byggeog anlægsbranchen

8 Side 8 Monitorering Hver tiende deltagervirksomhed er fra Kolding Kommune Antal virksomheder fordelt på kommune Kolding Odense Tønder Middelfart Esbjerg Vejle København Faaborg-Midtfyn Aarhus Sønderborg Svendborg Varde Assens Langeland Billund Vejen Nordfyns Ærø Fredericia Øvrige Syddanmark Øvrige andre regioner Nogen forskel på deltagernes lokalitet på tværs af forretningsområder Deltagervirksomheder fordelt på region og forretningsområde, pct. Sundheds- og velfærdsinnovation Offshore Energieffektivisering Design 0% 20% 40% 60% 80% 100% Syddanmark Midtjylland Hovedstaden Nordjylland Sjælland

9 Strukturfondsprojekter Side 9 Mix af unge og ældre virksomheder i alle forretningsområder Antal virksomheder fordelt på etableringsår, pct Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation 1985 eller før Betydelig variation i branchesammensætning Antal virksomheder fordelt på branche, pct. Sundheds- og velfærdsinnovation Offshore Energieffektivisering Design 0% 20% 40% 60% 80% 100% Handel og transport mv. Erhvervsservice Industri Bygge og anlæg Kultur, fritid og anden service Øvrige Information og kommunikation

10 Side 10 Monitorering Flest små virksomheder Antal virksomheder fordelt på størrelse (fuldtidsansatte), pct procent Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Under 5 årsværk 5-10 årsværk årsværk årsværk årsværk årsværk 250+ årsværk Positiv beskæftigelsesudvikling i alle forretningssområder Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede i deltagervirksomhederne fra 2. halvår 2010 og henholdsvis 1 år, 2 år og 3 år frem (2. halvår 2010 = indeks 100) 115 Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Energieffektivisering Design halvår halvår halvår halvår 2013

11 Strukturfondsprojekter Side 11 Betydelige variationer i omsætningsudviklingen Udvikling i omsætningen (løbende priser) i deltagervirksomhederne fra 2. halvår 2010 og henholdsvis 1 år, 2 år og 3 år frem (2. halvår 2010 = indeks 100) Energieffektivisering Sundheds- og velfærdsinnovation Offshore 105 Design halvår halvår halvår halvår 2013

12 Fra 2. halvår 2010 til 2. halvår 2013 blev beskæftigelsen inden for løftet med knap 300 job i deltagervirksomheder med under 100 ansatte

13 Strukturfondsprojekter Side 13 effektvurdering kan deltagervirksomhedernes vækst tilskrives den regionale indsats? Effektvurdering Måling af effekt foretages ved at sammenligne andelen af deltagervirksomheder med positiv vækst med den tilsvarende andel i en kontrolgruppe, som ligner deltagerne, men ikke har deltaget i et syddansk strukturfondsprojekt. Ved sammensætning af kontrolgruppen kontrolleres for virksomhedernes lokalisering, branche, størrelse og historiske vækst. Alle projekter inden for samme forretningsområde betragtes som ét projekt, uanset de enkelte projekters indhold, start- og slutdato og evt. variationer i, hvornår effekter kan forventes at indtræffe. Signifikante effekter Tegn på signifikante beskæftigelseseffekter efter tre år kan imidlertid kun konstateres i forretningsområderne Energieffektivisering, Offshore og *. Effektvurderingen indikerer, at de syddanske strukturfondsprojekter, der blev startet i perioden 2007 til 2010 har skabt 220 fuldtidsarbejdspladser inden for Offshore, knap 100 inden for Energieffektivisering og lidt under 300 fuldtidsjob inden for i perioden fra 2. halvår 2010 til 2. halvår 2013 i deltagervirksomheder med under 100 årsværk. Tallene kan ikke lægges sammen på tværs af forretningsområderne. Effektvurderingen sker for perioden 2. halvår halvår 2013, og kun for projekter startet i årene 2007 til Det er aktuelt kun muligt at effektmåle på beskæftigelse og omsætning, og deltagervirksomheder med over 100 årsværk er udeladt af målingen (jf. forklaring side 3 og 4). Forsigtig tolkning Bemærk, at nogle projekter kan have effekt på både beskæftigelse og omsætning uden for det tidsrum, hvor der måles. Tilsvarende kan projekterne have haft andre vigtige effekter end dem, som kan måles med Danmarks Statistiks registerdata. I projekterne inden for forretningsområderne Design og Sundheds- og velfærdsinnovation kan der også umiddelbart konstateres en positiv effekt på beskæftigelsen. Det kan imidlertid ikke entydigt påvises, at effekten skyldes den regionale indsats. Effekt på omsætningen Effektvurderingen med fokus på omsætning viser, at der i perioden er tegn på signifikante omsætningseffekter i forretningsområderne og Offshore for projekter startet i perioden 2007 til Effekt på beskæftigelsen Efter 3 år er andelen af virksomheder med positiv beskæftigelsesvækst større i alle forretningsområder sammenlignet med kontrolgrupperne. *Effektvurderingen for viser efter to år signifikante beskæftigelseseffekter, mens det efter 3 år er lige på vippen (ved 5 procent signifikansniveau)

14 Side 14 effektmåling hvordan måles effekterne? Andelen af deltagervirksomheder med positiv vækst sammenlignes med den tilsvarende andel i en kontrolgruppe af virksomheder, som ligner deltagerne, men ikke har deltaget i den syddanske indsats Kontrolgruppen sammensættes, så der kontrolleres for virksomhedernes lokalisering, branche, størrelse og historiske vækst Der måles i perioden , og kun på virksomheder, der har deltaget i strukturfondsprojekter startet i perioden Der tages ikke højde for projekternes forskellige indhold eller tidsperspektiv. Effektvurdering foretages for hvert af de fem forretningsområder og omsættes til absolutte beskæftigelseseffekter Virksomheder med over 100 årsværk er udeladt af effektmålingen for at reducere risikoen for, at enkelte meget store virksomheder dominerer de aggregerede tal En virksomhed kan have deltaget i flere forretningsområder, hvorfor man ikke kan lægge effekter sammen på tværs af forretningsområderne Alle projekter kan have haft andre vigtige effekter end dem, som kan måles med Danmarks Statistiks registerdata sådan læses resultaterne Figuren øverst på næste side viser for hvert af Syddansk Vækstforums fem regionale indsatsområder andelen af succes er (virksomheder med positiv beskæftigelsesvækst i perioden 2. halvår halvår 2011) i henholdsvis deltagergruppen og kontrolgruppen. Eksempelvis havde 63 procent af deltagerne inden for Offshore en positiv vækst i beskæftigelsen fra 2. halvår 2010 til 2. halvår 2011, mens det samme kun var tilfældet i 51 procent af de virksomheder, som ikke har deltaget i indsatsen, men som ligner de deltagende virksomheder. Forskellen på deltagergruppen og kontrolgruppen kan i princippet skyldes statistiske tilfældigheder. Det kan man teste statistisk. Hvis p-værdien er tæt på 0 (jf. figuren), betyder det, at man kan afvise, at forskellen på deltager- og kontrolgruppen skyldes statistiske tilfældigheder. P-værdien for offshore fortæller, at der er 7 procents sandsynlighed for, at forskellen på deltager- og referencegruppen skyldes statistiske tilfældigheder efter 1 år. Normalt forudsætter man, at p-værdien skal være 0,05 (5 procent signifikansniveau) eller lavere for at afvise, at forskellene skyldes tilfældigheder. I alle fem indsatsområder er p-værdien højere end signifikansniveauet, hvilket indikerer, at det ikke kan afvises, at andelen af virksomheder med positiv vækst i deltagergruppen og kontrolgruppen er ens. Med andre ord, så er forskellen på andelen af succes er i de to grupper af virksomheder ikke statistisk signifikant. I figurerne på de følgende sider med estimater på beskæftigelses- og omsætningseffekter viser de mørke kurver den faktiske samlede beskæftigelse i deltagervirksomhederne i perioden 2. halvår 2010 til 2. halvår De lyseblå kurver viser den kontrafaktiske udvikling, dvs. effektmålingens estimat på, hvordan den samlede beskæftigelse i deltagervirksomhederne ville have været, hvis virksomhederne ikke havde deltaget i strukturfondsprojekterne. Jf. forklaringen side 3 skal resultaterne tolkes forsigtigt.

15 Strukturfondsprojekter Side 15 Ikke tegn på positive beskæftigelseseffekter efter 1 år Andel virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen (2. halvår halvår 2011) P-værdi = 0,07 60% 50% P-værdi = 0,31 P-værdi = 0,83 P-værdi = 0,61 P-værdi = 0,45 40% 30% 20% 10% 0% Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Deltagergruppen Kontrolgruppen P-værdien angiver sandsynligheden for, at andelen af virksomheder med positiv vækst er ens i deltagergruppen og kontrolgruppen Tegn på positive beskæftigelseseffekter efter 2 år inden for tre af fem forretningsområder Andel virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen (2. halvår halvår 2012) P-værdi = 0,01 60% P-værdi = 0,00 50% P-værdi = 0,81 P-værdi = 0,05 40% P-værdi = 0,45 30% 20% 10% 0% Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Deltagergruppen Kontrolgruppen P-værdien angiver sandsynligheden for, at andelen af virksomheder med positiv vækst er ens i deltagergruppen og kontrolgruppen

16 Side 16 effektmåling Tegn på positive beskæftigelseseffekter efter 3 år inden for to af fem forretningsområder Andel virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen (2. halvår halvår 2013) 70% P-værdi = 0,00 60% 50% 40% P-værdi = 0,52 P-værdi = 0,03 P-værdi = 0,27 P-værdi = 0,06 30% 20% 10% 0% Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Deltagergruppen Kontrolgruppen P-værdien angiver sandsynligheden for, at andelen af virksomheder med positiv vækst er ens i deltagergruppen og kontrolgruppen Estimater på beskæftigelseseffekter inden for Offshore Beskæftigelsesudvikling i deltagervirksomhederne samt estimeret jobskabelse (omfatter 58 deltagervirksomheder) Faktisk udvikling job 122 job* 220 job* Beskæftigelsesudvikling hvis deltagerne havde fulgt udviklingen i kontrolgruppen halvår halvår halvår halvår 2013 Faktisk Kontrafaktisk * Andelen af virksomheder med positiv vækst er signifikant højere i deltagergruppen end i kontrolgruppen (5 pct. signifikansniveau)

17 Strukturfondsprojekter Side 17 Estimater på beskæftigelseseffekter inden for Energieffektivisering Beskæftigelsesudvikling i deltagervirksomhederne samt estimeret jobskabelse (omfatter 123 deltagervirksomheder) Faktisk udvikling job* 96 job* Beskæftigelsesudvikling hvis deltagerne havde fulgt udviklingen i kontrolgruppen halvår halvår halvår halvår 2013 Faktisk Kontrafaktisk * Andelen af virksomheder med positiv vækst er signifikant højere i deltagergruppen end i kontrolgruppen (5 pct. signifikansniveau) Estimater på beskæftigelseseffekter inden for Beskæftigelsesudvikling i deltagervirksomhederne samt estimeret jobskabelse (omfatter 231 deltagervirksomheder) Faktisk udvikling job* job* Beskæftigelsesudvikling hvis deltagerne havde fulgt udviklingen i kontrolgruppen halvår halvår halvår halvår 2013 Faktisk Kontrafaktisk * Andelen af virksomheder med positiv vækst er signifikant højere i deltagergruppen end i kontrolgruppen (5 pct. signifikansniveau)

18 Side 18 effektmåling Tegn på omsætningseffekter inden for ét forretningsområde efter 1 år Andel virksomheder med positiv vækst i omsætningen 80% P-værdi = 0,00 70% 60% 50% P-værdi = 0,20 P-værdi = 0,28 P-værdi = 0,44 P-værdi = 0,26 40% 30% 20% 10% 0% Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Deltagergruppen Kontrolgruppen P-værdien angiver sandsynligheden for at andelen af virksomheder med positiv vækst er ens i deltagergruppen og kontrolgruppen Tegn på signifikante omsætningseffekter i to af fem forretningsområder efter 2 år Andel virksomheder med positiv vækst i omsætningen 80% P-værdi = 0,00 70% 60% 50% P-værdi = 0,02 P-værdi = 0,06 P-værdi = 0,11 P-værdi = 0,92 40% 30% 20% 10% 0% Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Deltagergruppen Kontrolgruppen P-værdien angiver sandsynligheden for at andelen af virksomheder med positiv vækst er ens i deltagergruppen og kontrolgruppen

19 Strukturfondsprojekter Side 19 Tegn på signifikante omsætningseffekter i to ud af fem forretningsområder efter 3 år Andel virksomheder med positiv vækst i omsætningen 70% P-værdi = 0,00 60% P-værdi = 0,27 P-værdi = 0,31 P-værdi = 0,22 P-værdi = 0,01 50% 40% 30% 20% 10% 0% Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Deltagergruppen Kontrolgruppen P-værdien angiver sandsynligheden for at andelen af virksomheder med positiv vækst er ens i deltagergruppen og kontrolgruppen

20 Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere et solidt grundlag for monitorering og evaluering af den erhvervspolitiske indsats har Erhvervsstyrelsen, Danmarks Statistik, de fem regioner og Bornholms Regionskommune udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge udviklingen i de virksomheder, der deltager i udviklingsprojekter. Endvidere kan værktøjet anvendes til vurdere, om deltagelse i projekterne har givet effekt for deltager virksomhederne. Værktøjet er baseret på data fra Danmarks Statistiks registeroplysninger om danske virksomheders beskæftigelse, omsætning, værditilvækst, eksport mv. I nærværende rapport er værktøjet anvendt til at monitorere og effektvurdere strukturfondsprojekter inden for fire syddanske erhvervsstrategiske forretningsområder. I analysen betragtes alle projekter inden for det samme forretningsområde samlet. Se flere analyser på: detgodeliv.regionsyddanmark.dk Regional Udvikling / Strategi & Analyse Damhaven Vejle

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

Registerbaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Danmark. v/ vicedirektør Anders Hoffmann

Registerbaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Danmark. v/ vicedirektør Anders Hoffmann Registerbaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Danmark v/ vicedirektør Anders Hoffmann Kort om strukturfondsindsatsen i Danmark DK har i 2007-2013 fået ca. ½ mia. kr. årligt

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,

Læs mere

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Vækstvirksomheder. - tal & fakta. Glenda Napier Analysechef 28. april, 2009

Vækstvirksomheder. - tal & fakta. Glenda Napier Analysechef 28. april, 2009 Vækstvirksomheder - tal & fakta Glenda Napier Analysechef 28. april, 29 Præsentation > FORA vækstprojekt > Vækstvirksomheder? > Vækstvirksomheders DNA? Hvad er vækstvirksomheder? Vækstvirksomheder er alle

Læs mere

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,

Læs mere

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark

Uddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort

Læs mere

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Indstillingsskema til Vækstforum

Indstillingsskema til Vækstforum Indstillingsskema til Vækstforum Projekt We Know How You Grow With Less Energy 1. Indstilling: Ansøgt beløb Indstillet beløb Den Europæiske Socialfond Den Europæiske Regionalfond 7.149.841,25 kr. 7.149.841,25

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

National aftale for Væksthusene i 2016

National aftale for Væksthusene i 2016 National aftale for Væksthusene i 2016 24. juni 2015 Aftale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K og Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 2300 København S I

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være

Læs mere

Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland

Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland Væksthus Midtjyllands bestyrelsesmøde, Hadsten, den 26. august 2015. v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk

Læs mere