Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
|
|
- Gregers Karlsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017
2 Indledning Udsendelse af spørgeskema Undersøgelsen er udført ved hjælp af et elektronisk spørgeskema, der blev sendt ud i perioden 15. april til 15. maj til alle skoleledere af folkeskoler og specialskoler. Spørgeskemaet er adresseret direkte til skolelederen på den enkelte skole, i det omfang det har været muligt at indhente skolelederens e- mailadresse på skolens hjemmeside. Når kun skolelederens navn har været tilgængeligt, har vi sendt spørgeskemaet til skolens adresse. Vi vurderer, at dette er tilfældet for omkring 0 pct. af skolerne. Inden det elektroniske spørgeskema blev sendt, modtog skolelederne et brev fra Institut for Menneskerettigheder, der orienterede omkring undersøgelsens formål og indhold. Det meste herfra blandt andet en definition af begrebet skolevægring blev gentaget som introduktion i det elektroniske spørgeskema. I de tilfælde, hvor flere skoler er lagt sammen og optræder som afdelinger, er der sendt spørgeskema til afdelingslederne frem for den overordnede distriktsleder. Dette gælder dog ikke når der er tale om afdelinger for indskoling, mellemtrin og udskoling. Der er sendt spørgeskemaer ud til 1370 skoleledere. Af dem har der været en automatisk tilbagemelding om, at vedkommende er fratrådt stillingen permanent eller midlertidigt i 13 tilfælde, som oftest pga. pension. Bortset fra dem er alle regnet med i beregningen af svarprocenten også dem, der har været på ferie i perioden dvs. en population på Af dem svarede 35 skoleledere på hele spørgeskemaet. Det giver en svarprocent på 6. Delvise besvarelser af spørgeskemaet indgår ikke i undersøgelsen. Analyse & Tal har stået for indhentning af spørgeskemabesvarelser og al efterfølgende databehandling. Afsenderen på spørgeskemaet og på varslingsbrevet var Signe Stensgaard Sørensen fra Institut for Menneskerettigheder og på det tidspunkt leder på projektet. Respondenter versus populationen De skoleledere, der har svaret på spørgeskemaet, ligner nogenlunde populationen i forhold til de tre parametre, vi vurderer kan have indflydelse på, hvordan man svarer på spørgeskemaet nemlig om man er skoleleder på en specialskole eller folkeskole, antallet af elever på skolen og skolens geografiske placering. Antallet af specialskoler er en smule overrepræsenteret, 17 pct. blandt respondenter mod pct. i hele populationen. Analyse & Tal 017
3 Skoletyper (i procent) Respondenter Population Antallet af store skoler med over 00 elever er en smule underrepræsenteret, 3 pct. blandt respondenter mod 3 pct. i populationen. Dette kan blandt andet skyldes, at vi har inddelt flere af de store skoler i deres underafdelinger for at få fat i de skoleledere, der havde tættere kontakt til eleverne. Når man zoomer ind på størrelse af henholdsvis specialskoler og folkeskoler er fordelingen mellem respondenter fra forskellige skolestørrelser nogenlunde lig fordelingen i populationen. Antal elever (i procent) r - Respondenter r - populationen r - respondenter r - Population I alt - Respondenter I alt - Populationen Under Over De skoleledere, der har svaret på undersøgelsen er fordelt rundt i landet. Region Hovedstaden er lettere underrepræsenteret, 17 pct. blandt respondenter og pct. i hele populationen. Derudover er Region Syddanmark lettere overrepræsenteret, 6 pct. blandt respondenter mod pct. i populationen. Analyse & Tal 017
4 Geografisk fordeling (i procent) Fordeling af respondenter Fordeling af skolerne i Danmark Region Hovedstaden 17, 1,5 Region Midtjylland 6,3 5,1 Region Nordjylland 1,1 1,6 Region Sjælland 18,1 18,6 Region Syddanmark 6,3,3 De små afvigelser i relevante karakteristika mellem respondenterne og population betyder, at der kan være mindre forskelle på fordelingen af besvarelser blandt respondenterne og i den fulde population. Da afvigelserne dog befinder sig i den lavere ende, bør undersøgelsen stadig give et værdifuldt indblik i oplevelser og holdninger hos landets skoleledere. Vi har af samme årsag valgt ikke at vægte tallene, men præsenterer de faktiske besvarelser med forbehold for, at de kan afvige en smule fra, hvad der var fremkommet, hvis alle skoleledere havde besvaret det udsendte skema. Resultaterne for spørgeskemabesvarelserne vil ofte blive præsenteret opdelt på disse tre kategorier. Det mest interessante er en skelnen mellem folkeskoler og specialskoler, men ledere for begge skoletyper har sin egen kategori for ikke at mudre billedet af de to skoletyper. Analyse & Tal 017
5 Problemets omfang Der er bevidst ikke spurgt direkte ind til, hvor mange elever, der lider af skolevægring på de enkelte skoler, da elever med skolevægring af forskellige grunde ikke nødvendigvis registreres af skolelederne. Derfor vil deres angivelse af antallet ikke give et validt billede af antallet af elever med skolevægring. Vi har derimod spurgt, hvor mange elever med skolevægring, de kender til. Det giver en fornemmelse af problemets omfang og medvirker til, at skoleledere uden kendskab til skolevægring blandt eleverne kan sorteres fra ved en række af spørgsmålene. Besvarelsen til det spørgsmål ses her: Ca. hvor mange elever har du kendskab til, der inden for de seneste 6 måneder har haft skolevægring (dvs. ikke magter at være i skole)? 0 elever 1- elever 3-5 elever 6- elever -0 elever Flere end 0 elever 1% 38% 3% 13% % 1% 1 pct. svarer, at de ikke kender til elever med skolevægring inden for det seneste halvår. Stort set alle andre svarer 1-, 3-5 eller 6- elever. Ud fra skoleledernes kendskab at dømme, er skolevægring altså et problem, man kender til på langt de fleste skoler, om end det gælder en mindre håndfuld elever. Ved de spørgsmål, der omhandler elevernes baggrund for skolevægring, er skolelederne, der ikke har kendskab til elever med skolevægring inden for de sidste seks måneder, ikke taget med. Analyse & Tal 017
6 Baggrund for problemer med skolevægring Den første gruppe af figurer omhandler problemer, der ifølge skolelederne er medvirkende til de tilfælde af skolevægring, de kender til på deres skole. Vi har bedt dem vurdere omfanget af problemer med: Elevens psykiske handicap (fx angst, autisme eller ADHD) Elevens fysiske handicap Manglende forældreopbakning Manglende mulighed for støtte af eleven i klassen fx i form af -lærerordning eller lignende Udfordringer i klassen med fx mobning Den første figur viser den procentvise fordeling af hver enkelt kategori for alle skolelederne, der har kendskab til elever med skolevægring inden for de sidste 6 måneder. Figur 1: I hvilket omfang har et eller flere af følgende problemer været medvirkende til skolevægring inden for de sidste 6 måneder? (procent) Elevens psykiske handicap Manglende forældreopbakning Elevens fysiske handicap Manglende mulighed for støtte til eleven i klassen Udfordringer i klassen fx med mobning Altid Ofte Af og til Sjældent Aldrig Ved ikke 31 Det problem, der oftest medvirker til skolevægring, er elevens psykiske handicap. 0 pct. af skolelederne svarer, at det altid gør sig gældende, og yderligere 8 pct. svarer, at det ofte er et problem. Manglende forældreopbakning udgør også et problem mange steder, mens fysiske handicap, manglende mulighed for støtte i klassen og mobning udgør mindre problemer, når det gælder baggrunden for skolevægring. I det følgende ses besvarelserne opdelt efter, om skolelederne er ledere på en folkeskole, en specialskole eller begge dele. Analyse & Tal 017
7 Figur : Udfordringer i klassen er medvirkende til skolevægring - fordelt på skoletype (procent) Altid Ofte Af og til Sjældent Aldrig Ved ikke 31 For en god ordens skyld skal det noteres, at der er statistisk forskel imellem skoletyperne på, hvorvidt udfordringer i klassen vurderes som et problem for skolevægring. Det er dog næsten kun andelen af besvarelser på hhv. sjældent og aldrig, der varierer imellem skoletype, så der synes ikke at være nogen tendens til, at udfordringer i klassen er et problem på én type skole, men ikke den anden. Figur 3: Elevens fysiske handicap er medvirkende til skolevægring - fordelt på skoletype (procent) Altid Ofte Af og til Sjældent Aldrig Ved ikke ikke 31 Elevers fysiske handicap udgør sjældent et problem for skolevægring, og det gør ingen forskel om det gælder folkeskoler eller specialskoler. Analyse & Tal 017
8 Figur : Elevens psykiske handicap er medvirkende til skolevægring - fordelt på skoletype (procent) Altid Ofte Af og til Sjældent Aldrig Ved ikke 31 Der er signifikant forskel imellem skoletyperne på, om elevers psykiske problemer er medvirkende til skolevægring. Ikke overraskende anses dette altid for at være gældende blandt pct. af skolelederne på specialskolerne, der netop har mange elever med udfordringer af psykisk karakter. Selvom der er signifikant færre ledere på folkeskoler, der altid mener det er medvirkende, er det dog et kendt problem, idet halvdelen svarer, at psykiske handicap ofte er medvirkende til skolevægring. Figur 5: Manglende mulighed for støtte i klassen - fordelt på skoletype (procent) Altid Ofte Af og til Sjældent Aldrig Ved ikke 31 Manglende mulighed for støtte i klassen fx i form af en -lærerordning er ikke et udbredt problem i relation til skolevægring i hvert fald ikke på Analyse & Tal 017
9 specialskoler. Ser man alene på folkeskoler, er der en fjerdedel af skolelederne, der af og til oplever det som et problem, som kan medvirke til skolevægring. 6 pct. mener, at det ofte eller altid er et problem. Omtrent den samme svarfordeling gælder for dem, der både er leder for specialskoler og folkeskoler, mens der hos specialskoleledere er ganske få i disse kategorier. Figur 6: Manglende forældreopbakning - fordelt på skoletype (procent) Altid Ofte Af og til Sjældent Aldrig Ved ikke 31 Manglende forældreopbakning er den faktor, der, næst efter elevens psykiske handicap, bliver anset for at være medvirkende til skolevægring af flest skoleledere. Blandt folkeskoleledere er der signifikant flere, der anser det som et problem i relation til skolevægring. Her mener 7 pct. at manglende forældreopbakning altid er medvirkende til skolevægring og 6 pct. at det ofte er det, mod hhv. 0 og 1 pct. på specialskolerne. Ud af de muligheder, vi har spurgt til, mener lederne på specialskoler først og fremmest, at det er elevernes psykiske problemer, der medvirker til skolevægring. På almindelige folkeskoler er denne faktor også det hyppigst angivne problem i relation til skolevægring, men her vurderes manglende forældreopbakning og manglende muligheder for støtte i klassen også som et problem af en betydelig andel skoleledere. Når fravær kræver handling Vi har spurgt lederne om, hvornår en elevs fravær anses for at være af en sådan karakter, at det kræver handling. Det må formodes at variere, hvis ikke skolerne opererer med en entydig definition af, hvornår de skal sætte ind over for en elevs fravær. Målet er således at blive klogere på skolernes praksis og omfanget af skoler, der har en klar definition af bekymrende fravær. Analyse & Tal 017
10 I figuren nedenfor ses skoleledernes besvarelser på en række forskellige muligheder. De vandrette søjler angiver andelen af skoledere fra hhv. folkeskoler specialskoler og begge dele, der har svaret ja til den enkelte kategori. Figur 7: Hvornår anses en elevs fravær at være så bekymrende, at det kræver handling? (procent) Vi har en klar definition af bekymrende fravær Når forældrene anser det for bekymrende Ved lærernes samlede vurdering Ved et bestemt niveau af samlet fravær Ved et bestemt niveau af ulovligt fravær * Ved et bestemt niveau af sygefravær * Note: * markerer, at forskellen mellem skoletyperne er 35 Lærernes samlede vurdering er den mest udbredte metode til at identificere bekymrende fravær på skolerne. Hhv. 78 og 71 pct. af skolelederne angiver dette på folkeskolerne og specialskolerne. Der er dog også omkring en tredjedel af lederne, der har svaret ja til de øvrige kategorier herunder forældres bekymringer og niveauet af fravær. Det peger imod, at bekymrende fravær ikke er et entydigt og klart afgrænset fænomen, men noget skolerne forsøger at håndtere fra elev til elev. Dette understøttes af, at kun 30 pct. af folkeskolerne og 19 pct. af specialskolerne har en klar definition af bekymrende fravær. Analyse & Tal 017
11 Procedure for håndtering af skolevægring Håndtering af skolevægring foregår heller ikke nødvendigvis efter en afgrænset procedure. Her er dog flere, der har skrevet ned, hvordan skolen skal agere. Figur 8: Har I en nedskrevet procedure for, hvordan I håndterer bekymrende fravær? fordelt på skoletype (procent) Ja Nej Ved ikke ikke 35 Omkring halvdelen af skolelederne svarer, at de har en nedskrevet procedure for, hvordan bekymrende fravær håndteres på skolen. Der er en tendens til, at dette oftere gælder for folkeskoler end for specialskoler (61 mod pct.), men denne tendens er ikke statistisk signifikant. Tilsammen har 59 pct. af skolerne en nedskrevet procedure (indgår ikke i figuren). For dem, der har svaret, at de har en nedskrevet procedure, har vi spurgt ind til indholdet af denne. Besvarelserne fremgår af nedenstående figur. Analyse & Tal 017
12 Figur 9: Indhold i skolernes procedurer (procent) Inddrage forældrene Forsøge løsninger gennem dialog Involvere kommunen i øvrigt Involvere PPR Foretage foranstaltninger i klassen Igangsætte hjemmeundervisning Note: Forskellene er ikke testet for signifikans pga. flere celler med under 5 observationer. 07 Fælles for stort set alle de nedskrevne procedurer er, at skolen inddrager forældrene og går i dialog med eleven. I mere end tre ud af fire af skolernes nedskrevne procedurer indgår desuden, at skolen involverer PPR og kommunen i øvrigt. I omkring to tredjedele indgår foranstaltninger i klassen, mens det for lidt over en tredjedel er fastlagt, at der skal igangsættes hjemmeundervisning. Udover de fastlagte svarkategorier svarede flere ledere i et åbent svarfelt, at de inddrog sundhedsplejersker og forskellige typer af fagkonsulenter, og nogle nævnte hjemmeundervisning ved hjælp af robotter. Der findes altså ikke én gennemgående procedure på skolerne, men mange forskellige måder at håndtere skolevægring. Der er dog tydelige fællesnævnere, som figuren ovenfor angiver. Analyse & Tal 017
13 Handling I det følgende præsenterer vi besvarelserne til en række spørgsmål om, hvad skolerne rent faktisk gør ift. skolevægring, ifølge skoleledernes eget udsagn. Figur : Hvor tit har I gjort følgende? (procent) Forsøgt løsninger gennem dialog med forældrene 91 8 Forsøgt løsninger gennem dialog med eleven Foretaget pædagogiske tiltag i klassen Involveret PPR Involveret kommunen i øvrigt Igangsat hjemmeundervisning Altid Ofte Af og til Sjældent Aldrig Ubesvaret 31 På linje med de nedskrevne procedurer, så handler skolerne først og fremmest ved at gå i dialog med forældrene og eleven. Omkring tre ud af fire skoler foretager altid eller ofte tiltag i klassen, og lidt færre involverer PPR og kommunen i øvrigt. Hjemmeundervisning bliver for pct. af skolerne altid igangsat, 8 pct. gør det ofte, mens halvdelen sjældent eller aldrig gør det. I det næste undersøger vi, om der er forskel på skolernes handling (ifølge deres eget udsagn), alt efter om de har en procedure for netop disse tiltag. Hypotesen er, at en nedskrevet procedure vil øge hyppigheden af de enkelte tiltag. Figur 11: Indsatser ved skolevægring fordelt på, om de har en nedskrevet procedure for netop den indsats (procent) Analyse & Tal 017
14 Har forsøgt løsninger gennem dialog med forældrene Har procedure for dette Har ikke procedure for dette Har forsøgt løsninger gennem dialog med eleven Har procedure for dette Har ikke procedure for dette Har foretaget pædagogiske tiltag i klassen Har procedure for dette Har ikke procedure for dette Har involveret PPR Har procedure for dette Har ikke procedure for dette Har involveret kommunen i øvrigt Har procedure for dette 30 5 Har ikke procedure for dette Har igangsat hjemmeundervisning Har procedure for dette Har ikke procedure for dette Altid Ofte Af og til Sjældent Aldrig Ved ikke Note: * markerer, at svarfordelingerne er signifikant forskellige ved et 95 pct. signifikansniveau 35 Figuren viser, at der ikke er nogen klar forskel på, hvordan skoler hhv. med og uden nedskrevne procedurer reagerer på elever med skolevægring. Det kunne se ud til, at skolerne med de pågældende procedurer en smule oftere igangsætter forskellige tiltag, men denne tendens ikke er statistisk signifikant. Analyse & Tal 017
15 Skolernes oplevede udfordringer med skolevægring Det sidste afsnit handler om, hvorvidt skolelederne oplever skolevægring som en udfordring, og hvad, de mener, er årsag til dette. Figur 1: Oplever I udfordringer med at håndtere elever med skolevægring? - fordelt på skoletype (procent) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke ikke 35 Omkring halvdelen af skolelederne oplever i høj grad eller i nogen grad udfordringer ved håndtering af skolevægring det gælder både folkeskoler og specialskoler. Under pct. af skolelederne oplever ikke udfordringer ved skolevægring på deres skole. Der er ikke nogen signifikant forskel på andelen, der anser skolevægring som en udfordring at håndtere, hvad enten skolen har en procedure for håndtering eller ej. Figur 13: Oplever I udfordringer med at håndtere elever med skolevægring? fordelt på, om man har en nedskrevet procedure omkring skolevægring (procent) Vi har en nedskrevet procedure Vi har ikke en nedskrevet procedure 5 1 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke ikke 35 Analyse & Tal 017
16 Derimod er der forskel i skoleledernes vurdering af udfordringen alt efter hvor stor en skole, de er leder for. Figur 1: Oplever I udfordringer med at håndtere elever med skolevægring? fordelt på antallet af elever (procent) elever elever elever elever I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 35 Ledere på de store og mellemstore skoler hhv elever og elever mener i langt højere grad end de andre, at de har udfordringer med håndtering af skolevægring. Omkring dobbelt så mange ledere på disse skoler mener, at det i høj grad eller i nogen grad er en udfordring. På de store skoler med over 500 elever er der stort set ingen (1 pct.), der slet ikke anser håndteringen af skolevægring som en udfordring. I det følgende ses ledernes vurdering af, hvad der er årsag til deres udfordringer med skolevægring. Her er lederne, der svarede, at de slet ikke oplever udfordringer med håndteringen af elever med skolevægring, ikke spurgt og indgår således ikke. Analyse & Tal 017
17 Figur 15: I hvor høj eller lav grad vurderer du, at følgende faktorer er årsag til jeres udfordringer med at håndtere skolevægring? (procent) Forældrene støtter ikke eleven tilstrækkeligt Skolen har ikke de økonomiske ressourcer til at støtte eleven tilstrækkeligt Elevens handicap vanskeliggør tilbagevenden til skolen Lærerne er ikke uddannet til at håndtere elever med skolevægring Eleven er ikke korrekt placeret på skolen (bør visiteres til andet skoletilbud) 8 5 Skolen har ikke tilstrækkelig viden om, hvilken støtte eleven har krav på Skolen har ikke tilstrækkelig viden om, hvilken støtte eleven har behov for I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 313 Blandt de ledere der mener, at skolevægring er en udfordring, er der flest der angiver utilstrækkelig støtte fra forældrene som årsag. 18 pct. mener, at dette i høj grad er en årsag til udfordringerne, og 9 pct. mener at det i nogen grad er det. Også mangel på økonomiske ressourcer og elevens handicap angives af halvdelen af lederne i høj grad eller nogen grad som årsag. For de resterende muligheder er der relativt få, der vurderer dem som udfordringer. Der er væsentlig forskel i disse besvarelser alt efter, om man er leder på en folkeskole eller privatskole. Derfor præsenteres hver enkelt faktor fordelt på skoletype i det følgende. Analyse & Tal 017
18 Figur 16: Forældrene støtter ikke eleven tilstrækkeligt - fordelt på skoletype (procent) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 313 Manglende støtte fra forældrene er oftere et problem på folkeskoler end på specialskoler. Figur 17: Elevens handicap vanskeliggør tilbagevenden til skolen fordelt på skoletype (procent) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 313 Der er flere ledere, der vurderer elevens handicap som et problem for tilbagevenden til skolen på specialskoler end på folkeskoler. Der vil i sagens natur også være flere elever på specialskoler, som har handicap, da mange netop går på specialskoler på grund af disse handicap. Analyse & Tal 017
19 Figur 18: Skolen har ikke de økonomiske ressourcer til at støtte eleven tilstrækkeligt - fordelt på skoletype (procent) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 313 Der er relativt stor forskel på, hvorvidt lederne vurderer, at de har for få ressourcer til at støtte elever med skolevægring. Halvdelen af lederne på folkeskolerne mener, at det i høj eller nogen grad er en årsag til udfordringerne, mens dette kun gælder for en femtedel af skolelederne på specialskolerne. Figur 19: Skolen har ikke tilstrækkelig viden om, hvilken støtte eleven har behov for fordelt på skoletype (procent) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 313 Analyse & Tal 017
20 Ligeledes er manglende viden om, hvilken støtte der skal til, et større problem på folkeskoler, skønt der generelt er færre, der ser det som en årsag til deres udfordringer. Figur 0: Skolen har ikke tilstrækkelig viden om, hvilken støtte eleven har krav på fordelt på skoletype (procent) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke ikke 313 Der er ingen statistisk signifikant forskel mellem skoletyper på, hvorvidt skolerne har tilstrækkelig viden om den støtte, eleven har krav på. Det er desuden også en faktor, som i meget lille grad angives som en udfordring. Figur 1: Eleven er ikke korrekt placeret på skolen (bør visiteres til andet skoletilbud) fordelt på skoletype (procent) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 313 Analyse & Tal 017
21 De fleste skoleledere vurderer, at elevens placering på skolen i mindre grad eller slet ikke udgør en årsag til deres udfordringer med skolevægring. Der er dog signifikant flere ledere på folkeskolerne end på specialskolerne, der i nogen grad ser dette som en udfordring. Analyse & Tal 017
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen
Læs mereTUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014
TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mereHVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel
Læs mereFaglig kritik og sparring
15. august 2019 Faglig kritik og sparring Næsten hvert tredje medlem får aldrig faglig kritik for deres arbejde af deres leder, og 40 procent af medlemmerne får sjældent den nødvendige ros og anerkendelse
Læs mereUndersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført
Læs mereKORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side 7 7 ANVENDELSE
Læs mereMedlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne
ANALYSENOTAT Februar 2014 Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne I perioden november 2013 til januar 2014 har Danmarks Lærerforening gennemført en spørgeskemaundersøgelse om arbejdsforholdene
Læs mereStress og tabu. 5. november 2018
5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.
Læs mereForebyggelse af arbejdsmiljøproblemer
8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.
Læs mereTrivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Resumé Dette notat viser resultater fra den nationale trivselsmåling fra foråret 2017 for eleverne i 4.-9. klasse i folkeskolen. Elevernes trivsel præsenteres i
Læs mereUnderretninger om børn, der mistrives
13. februar 2018 Underretninger om børn, der mistrives Næsten ni ud af ti af de ansatte i dagtilbud føler sig klædt på til at opdage børn, der mistrives, og hele 93 procent svarer, at de ved, hvad de skal
Læs mereKORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side
Læs mereDe supplerende nøgletal
De supplerende nøgletal På de følgende sider præsenteres skoletrivslen og -fraværet i de supplerende nøgletal for skoleåret 2017/18 for kommunerne Gentofte, Brønderslev, Favrskov, Syddjurs og Vesthimmerland.
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Tabelrapport INDHOLD Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse 1 Om tabelrapporten 4 2 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skolechefer 8 3 Frekvenser
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereVold og trusler på arbejdspladsen
27. november 2017 Vold og trusler på arbejdspladsen Omkring en tredjedel af FOAs medlemmer har inden for det seneste år været udsat for trusler om vold eller fysisk vold på deres arbejdsplads. Undersøgelsen
Læs mere- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg
FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter
Læs mereMedlemsundersøgelse om understøttende undervisning
ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning Januar 2015 Danmarks Lærerforening har i januar 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i folkeskolen om understøttende
Læs mereForhold til ledelsen. 20. november 2017
20. november 2017 Forhold til ledelsen 2 ud af 3 FOA-medlemmer mener, at deres nærmeste leder er god til at lede sine medarbejdere, men kun lidt under halvdelen af medlemmerne oplever, at de får støtte
Læs mere- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og
FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk
Læs mereUndersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.
Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereTilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet
Tilfredshedsundersøgelse blandt brugere og pårørende på døgnområdet Familier, Børn og Unge 2015 Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Ungdomscentret UDGIVER Ressourcestyring Socialforvaltningen, Aarhus Kommune
Læs mereErfaring med selvmordstruede borgere
20. maj 2019 Erfaring med selvmordstruede borgere Hvert tredje FOA-medlem har oplevet, at der er en eller flere borgere på deres arbejdsplads, der har begået selvmord. Det viser en undersøgelse, som FOA
Læs mere- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.
AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet
Læs mereSkolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport
Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereUndersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen.
8. juli 2016 Arbejdstid 1 ud af 3 af FOAs medlemmer har ikke fast dagarbejde, men arbejder enten med skiftende arbejdstider eller har fast aften- eller natarbejde. Det viser en undersøgelse, som FOA har
Læs mereUndersøgelse af forekomsten af skolevægring i Egedal Kommune i skoleåret 2016/2017
1. Velkommen Denne spørgeskemaundersøgelse har til formål at afdække udbredelsen af skolevægring i Egedal i dette skoleår, og hvordan familierne oplever den hjælp, der bliver givet i forbindelse hermed.
Læs mereUndersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen KANTAR Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført
Læs mereUdskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. Undervisningsudvalget UNU Alm.del - Bilag 99 Offentligt
Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler Undervisningsudvalget 2018-19 UNU Alm.del - Bilag 99 Offentligt INDHOLD Udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler
Læs mereForringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv.
Forringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv. Samlet set har 85 procent af FOAs medlemmer oplevet, at der er sket forringelser på deres arbejdsplads inden for det seneste år. Forringelserne
Læs mereArbejdstid blandt FOAs medlemmer
8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.
Læs mereIndledning. Baggrund for undersøgelsen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 2019 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen Kantar Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder
Læs mereKommunal træning 2014
Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1
Læs mereProfil af den danske kiropraktorpatient
Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.
Læs mereResultater fra den nationale trivselsmåling. Tabelrapport
Resultater fra den nationale trivselsmåling 2018 Tabelrapport Udarbejdet af Dansk Center for Undervisningsmiljø December 2018 02 I Indholdsfortegnelse Den nationale trivselsmåling 2018 ------------------------------------------
Læs mereEn fjerdedel af medlemmerne i undersøgelsen er helt eller delvist uenige i, at vold bliver tilstrækkeligt forebygget på deres arbejdsplads.
16. januar 2014 Vold i psykiatrien FOA har i dagene 3.-12. januar 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om vold blandt medlemmer, der arbejder i psykiatrien. 792 medvirkende oplyste, at de arbejder
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab
FOA Kampagne & Analyse 30. marts 2009 Det siger FOAs medlemmer om ledere og lederskab Denne undersøgelse er gennemført via FOAs elektroniske medlemspanel i marts 2009. 2.031 FOA-medlemmer har medvirket
Læs mereBorgerundersøgelse om ny ældrepolitik
Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...
Læs mereUndersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014
Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort
Læs mere2 ud af 3 medlemmer har et fast antal timer næsten hver dag og 2 ud af 3 medlemmer har overvejende dagsarbejde.
FOA Kampagne og Analyse 25. oktober 2012 Det siger medlemmerne af FOA om mindre pauser i løbet af arbejdsdagen FOA har i perioden 28. august til 6. september 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereNOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner
Louise Kryspin Sørensen (mlf@dsr.dk) Juni 2018 NOTAT Ledelsesspændet i kommuner og regioner Dansk Sygeplejeråd har spurgt ledende sygeplejersker om blandt andet forhold som ledelsesspænd, hvilket dette
Læs mereDen nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet
Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Skolerapport Mariagerfjord Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...3 1.1 Temaer om trivsel...3 1.2 Rapportens indhold... 3 1.3 Læsning
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen
17. januar 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Hver sjette FOA-medlem har været udsat for seksuel chikane inden for det seneste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt sine medlemmer.
Læs mereArbejdsliv og privatliv
4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2012 LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT
LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT 0 A INDHOLD 01 Introduktion 2 02 Sammenfatning 3 03 Læsevejledning 7 04 Dagtilbud 9 05 Skole 29 06 SFO 47 07 Klub 62 08 Metode 79 1 01. INTRODUKTION Forældretilfredshed
Læs mereUndersøgelsen blev gennemført i perioden 22. juni 5. juli I alt medlemmer svarede på ét eller flere spørgsmål om indeklima.
26. september 2018 Indeklima Flere end hvert tredje FOA-medlem synes, at indeklimaet på deres arbejdsplads er dårligt eller meget dårligt. Af dem har 83 procent i meget høj, høj eller nogen grad oplevet
Læs mereSygefravær og sygenærvær
3. september 2018 Sygefravær og sygenærvær 80 procent af FOAs medlemmer er inden for det seneste år taget på arbejde, selvom de var syge. Den primære grund er hensynet til kollegerne. I forlængelse af
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereKL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig
Læs mereUndersøgelse af implementeringen af Sundhedsplatformens konsekvenser for overlægernes tidsforbrug på konkrete arbejdsopgaver i Region Sjælland.
Undersøgelse af af Sundhedsplatformens konsekvenser for overlægernes tidsforbrug på konkrete arbejdsopgaver i Region Sjælland. Indledning og baggrund for analysen Overlægeforeningen besluttede i efteråret
Læs mereProcedurer for arbejde i glatføre
19. december 2017 Procedurer for arbejde i glatføre Kun 4 ud af 10 af FOAs medlemmer har en procedure på deres arbejdsplads for, hvad der skal ske, hvis føret bliver glat om vinteren. Dette gælder, selv
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017
SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD
Læs mereHelbred og sygefravær
3. maj 2018 Helbred og sygefravær 2 ud af 3 FOA-medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller meget godt. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer. Undersøgelsen viser
Læs mereEJERSKIFTE. Statistik om ejerskifter i Danmark baseret på resultater fra spørgeskemaundersøgelse
EJERSKIFTE Statistik om ejerskifter i Danmark baseret på resultater fra spørgeskemaundersøgelse Okt./nov. 2009 for Erhvervs- og Byggestyrelsen og INSEAD med DI og Håndværksrådet 1. Andel af ejerne der
Læs mereArbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer
11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det
Læs mereVandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler
Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever
Læs mereForundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT
Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte
Læs mereBRUGERTILFREDSHED FORÆLDRE TIL ELEVER I FOLKESKOLER (INKL. SPECIALSKOLER) LANDSDÆKKENDE BASELINEMÅLING 2017
BRUGERTILFREDSHED FORÆLDRE TIL ELEVER I FOLKESKOLER (INKL. SPECIALSKOLER) LANDSDÆKKENDE BASELINEMÅLING 2017 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 04 Afsnit 03 Sammenfatning
Læs mereUndersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde
Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen
Læs mereFaglig udvikling og uddannelse
24. maj 2018 Faglig udvikling og uddannelse Mere end hver tredje får ikke tilbudt den uddannelse og de kurser, de har brug for i deres arbejde. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine
Læs mereKommuneundersøgelse 2007 - Børneulykkesforsikring
Kommuneundersøgelse 2007 - Børneulykkesforsikring Metodebeskrivelse I august 2007 sendte vi spørgeskemaer via e-mail til 96 af landets 98 kommuner (vi fik ikke sendt spørgeskema til Solrød og Rebild kommune)
Læs mereTRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT. Tjele Efterskole, klassetrin Viborg Kommune
TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT Viborg Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser... 2 1.3 Rapportens indhold... 3 1.4
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Temaer om trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning af figurer... 3 1.4 Vejledning og inspiration til det
Læs mereT A B E L R A P P O R T, T E L E F O N U N D E R S Ø G E L S E S E P T E M B E R 2018 P R O J E K T L E D E R : C A S P E R O T T A R J E N S E N
SUNDHEDSSTYRELS EN ALKOHOL T A B E L R A P P O R T, T E L E F O N U N D E R S Ø G E L S E S E P T E M B E R 2018 P R O J E K T L E D E R : C A S P E R O T T A R J E N S E N A L H A M B R AV E J 1 2 1 8
Læs mereStatus på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning
ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække
Læs mereRAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]
RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af
Læs mereHovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder
Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering
Læs mere6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.
22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit 03 Sammenfatning
Læs mere1 Det er muligt at have flere typer af handicap. Procenterne summerer derfor ikke til 100.
Formålet med dette notat er at undersøge, i hvilket omfang og i hvilke situationer, mennesker med handicap oplever, at de bliver diskrimineret. Notatet er baseret på SFI s spørgeskemaundersøgelse SHILD
Læs mereVold og trusler på arbejdspladsen
8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som
Læs mereBørnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om
Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om November 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 2. november 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45
Læs mereTrivsel og social baggrund
Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne
Læs mereEjerledede og familieejede en ejerform med stor betydning
Kathrine Lange, Seniorchefkonsulent kala@di.dk, 6136 5157 APRIL 18 Ejerledede og familieejede en ejerform med stor betydning Ejerledede og familieejede er antalsmæssigt helt dominerende i dansk erhvervsliv
Læs mereDet siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde
FOA Kampagne og Analyse 21. april 2009 Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde Forbundet har i perioden 1.-14. april 2009 gennemført en internetbaseret undersøgelse
Læs mereLedsagerordningen på landets bosteder
3. juni 2014 Ledsagerordningen på landets bosteder FOA har i perioden 24. maj til 2. juni 2014 gennemført en undersøgelse af ledsagerordningen blandt omsorgsmedhjælpere på landets bosteder. 530 medlemmer
Læs mereANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ
ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereLUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereUdvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013
Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Det samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 12.000 over de sidste fem år. Omkring 82 procent af eleverne går i en
Læs mereRapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer Maj 2017
Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer Maj 20 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Henvisningskategori 10 og 11... 4 1.1
Læs mereDet siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder
FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske
Læs mereKonflikter med brugere/pårørende og arbejdspres
8. oktober 2014 Konflikter med brugere/pårørende og arbejdspres FOA har i perioden den 9. til den 19. maj foretaget en undersøgelse blandt medlemmerne via forbundets elektroniske medlemspanel. 4.782 medlemmer
Læs mereØkonomisk analyse. Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg. 2. februar 2016
Økonomisk analyse 2. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg Landbrug & Fødevarer har
Læs mereNotat: Socialsygeplejersker
Simon Martin Hansen Maj 2014 Notat: Socialsygeplejersker DSR Analyse og MEGAFON gennemførte i december 2013 en spørgeskemaundersøgelse i DSRs medlemspanel. I alt blev 3929 panelmedlemmer inviteret, hvoraf
Læs mereHalvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn
4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får
Læs mereAARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE
AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit
Læs mereRapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer November 2016
Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer November 2016 Indledning Ventetidsundersøgelse I november 2016 udsendte Dansk Psykolog
Læs mereMobning. 30. november 2017
30. november 2017 Mobning Knap hvert fjerde FOA-medlem har inden for de seneste 12 måneder været udsat for mobning. Undersøgelsen viser desuden, at der er sammenhæng mellem mobning og vurderingen af arbejdsmiljøet,
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT. Nørhalne Skole, klassetrin Jammerbugt Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT Jammerbugt Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser... 2 1.3 Rapportens
Læs mereArbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår
FOA Kampagne og Analyse Januar 2012 Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår Dette notat fortæller om FOAs arbejdsmiljørepræsentanter deres udfordringer, vilkår og ikke mindst muligheder for at
Læs mereOmdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik
5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt
Læs mereHver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet
Hver. kvinde udsat for chikane på jobbet 1 pct. af lønmodtagere har været udsat for chikane på jobbet indenfor de seneste 1 måneder. Det viser tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De
Læs mereSamlet rapport for alle folkeskoler i Varde Kommune
3505 Samlet rapport for alle folkeskoler i Varde Kommune Introduktion Varde Kommune har i starten af gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældre til elever i Varde Kommunes folkeskoler
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...
Læs mereForhold til kolleger og ledelse
16. marts 2016 Forhold til kolleger og ledelse Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og næsten 2 ud af 3 medlemmer oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger.
Læs mere