Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009
|
|
|
- Sven Mikkelsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi November 2009
2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi November 2009 Dokumentnr 1 Version 1 Udgivelsesdato 20 Novmber 2009 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt JASB EBE EBE
3 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 2 Formål 3 3 Målsætninger 3 4 Nuværende varmeforsyningssituation 4 5 Mulige fremtidsscenarier 4 6 Vurdering 5 7 Videre forløb 6
4 2 1 Baggrund I slutningen af 2008 igangsatte Slagelse Kommune et arbejde med at udvikle en ny varmeplanstrategi Slagelse kommune indgik en aftale med COWI om konsulentbistand og strategiprocessen gennemført i løbet af 2009 indeholder følgende elementer: Dataindsamling og gennemgang af den nuværende varmeforsyningssituation samt møder med lokale varmeproduktions- og varmeforsyningsselskaber samt kommuneplanlæggere Udarbejdelse af en rapport om den nuværende varmeforsyning (Statusnotat: Nuværende varmeforsyningssituation, august 2009) Identificering af Kommunens målsætninger på varmeforsyningsområdet Diskussion og skitsering af mulige overordnede scenarier for den fremtidige varmeforsyning Temamøde d 7 maj hvor oplæg til potentielle fremtidsscenarier blev diskuteret På baggrund af mødet blev det fastlagt hvilke fremtidsscenarier der skal arbejdes videre med Tekniske og økonomiske analyser af de udvalgte fremtidsscenarier (Varmeplanlægning, Analyse af fremtidige muligheder, november 2009) Analyse rapporten har været sendt i høring blandt interessenter og der har været afholdt møder med samtlige interessenter Statusoversigten, Analyserapporten samt høringsrunden danner grundlag for udformning af dette oplæg til varmeplanstrategi for Slagelse kommune Varmeplanstrategioplægget er udarbejdet med henblik på forelæggelse på Slagelse Kommunes T&U-udvalget d 3 December 2009
5 3 2 Formål På varmeplanområdet skal Kommunen, i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter, udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen Derudover skal Kommunalbestyrelsen sørge for at koordinere varmeplanlægningen med anden kommunal planlægning ligesom projektforslag skal opfylde varmeforsyningslovens formålsbestemmelser Formålet med at udarbejde en varmeplanstrategi er: At etablere et grundlag for at kommunen kan administrere i forhold til varmeforsyningsloven Angive kommunens målsætninger og retningslinjer for den fremtidige varmeforsyning i kommunen Støtte kommunen i myndighedsbehandlingen af projektforslag for varmeforsyning At danne grundlag for dialog og samarbejde med varmeproduktions- og forsyningsselskaber mv 3 Målsætninger Varmeforsyningsstrategien skal tage udgangspunkt i Slagelse Kommunes målsætninger på området Som angivet i Kommuneplan 2009 er målsætninger følgende: Byrådet vil sikre, at kommunens varmeforsyning i videst udstrækning baseres på vedvarende energi (feks biomasse/biogas/affald) frem for fossile brændsler (kul/olie/naturgas) sikre, at der opnås højest mulig CO 2 -reduktion i kommunens varmeforsyning sikre, at anvendelsen af lokale energiressourcer prioriteres i kommunens varmeforsyning fremme energieffektivisering hos alle typer forbrugere, hvor kommunens forvaltninger og institutioner skal vise vejen
6 4 4 Nuværende varmeforsyningssituation Den kollektive energiforsyning i Slagelse Kommune er baseret på naturgas og fjernvarme I Slagelse Kommune er Dalmose-Flakkebjerg samt store dele af Slagelse og Korsør fjernvarmeforsynet De naturgasforsynede områder omfatter Skælskør, store dele af Slagelse og Korsør samt mange af de mindre byer - Boeslunde, Magleby, Eggeslevmagle, Sørbymagle, Slots Bjergby, Rosted, Svenstrup, Havrebjerg, Kirke Stillinge, Forlev og Vemmelev stationsby, Svenstrup og Frølunde og Tårnborg mv Det samlede varmeforbrug i Slagelse kommune fordeler sig med ca 29 % fjernvarme, 31 % individuelle naturgasfyr, 24 % individuelle oliefyr, 4 % blokvarme, 8 % elvarme, 1 % fastbrændselsfyr og 3 % med anden varmeforsyning Fjernvarmen i Slagelse Kommune er meget "grøn", idet den i vid udstrækning er baseret på vedvarende energi Fjernvarmen i Slagelse er i langt overvejende grad baseret på halm og affald, fjernvarmen i Dalmose-Flakkebjerg er primært baseret på biogas, og fjernvarmen i Korsør i stor udstrækning baseret på træflis Samtidig produceres en stor del af fjernvarmen ved samproduktion af el og varme (kraftvarme) og har derved en høj energieffektivitet Fjernvarmetilslutningen inden for de fjernvarmeforsynede områder i Slagelse, Korsør og Dalmose-Flakkebjerg er omtrent henholdsvis 95 %, 99 % og 90 %, og potentialet for yderligere tilslutning i disse områder er dermed begrænset 5 Mulige fremtidsscenarier I dialog med kommunen samt produktions- og forsyningsselskaber er en række fremtidsscenarier for den fremtidige varmeforsyning i Slagelse Kommune opstillet og analyseret Fremtidsscenarierne er identificeret ud fra overvejelser omkring gennemførlighed, forsyningssikkerhed, CO 2 -reduktion og varmepris mv Fremtidsscenarierne er i det følgende kort beskrevet Fjernvarmekonvertering i Slagelse Fjernvarmeforsyning i Slagelse omfatter i dag en væsentlig del af byen, men der er stadig store områder, som ikke er fjernvarmeforsynede Fjernvarmekonvertering af disse områder ville derfor være en oplagt mulighed for at øge den "grønne" varmeforsyning i kommunen Fjernvarmekonverteringen indbefatter fjernvarmekonvertering af blokvarme og individuel centralvarme baseret på naturgas og flydende brændsler Det udvidede fjernvarmemarked dækkes af eksisterende affalds- og halmkraftvarmekapacitet samt af etableringen af en biomassebaseret kedel Fjernvarmekonvertering i Korsør Syd Der er stadig en stor del af Korsør Syd, som ikke er fjernvarmeforsynet Fjern-
7 5 varmekonvertering af disse områder er derfor også en relevant mulighed at undersøge Fjernvarmekonverteringen indbefatter fjernvarmekonvertering af individuel centralvarme baseret på naturgas og flydende brændsler samt etablering af en biomassebaseret kedel til dækning af det øgede fjernvarmegrundlag Transmissionsledning mellem Slagelse og Korsør En transmissionsledning mellem de to fjernvarmenet i Slagelse og Korsør Syd vil kunne skabe et sammenhængende fjernvarmesystem, hvor varmemarkedet for den halm- og affaldsbaserede fjernvarme produktion fra Slagelse vil kunne øges og fortrænge en del af den naturgasbaserede produktion i Korsør Erstatning af blokvarmecentraler i Korsør Nord med biomasse Der i dag ikke fjernvarme i Korsør Nord (Halsskov) Mulighederne for fjernvarmeforsyning af området undersøgt Fjernvarmekonverteringen indbefatter fjernvarmekonvertering af blokvarme alene eller konvertering af blokvarme sammen med individuel centralvarme baseret på naturgas og flydende brændsler Der etableres en træfliskedel til dækning af det øgede fjernvarmegrundlag Erstatning af blokvarmecentraler i Skælskør med biomasse Der er i dag ikke fjernvarme i Skælskør, og muligheden for etablering af en fjernvarmeforsyning er undersøgt Samme tilgang som for Korsør Nord er anvendt Indføring af biogas i naturgasnettet i Skælskør Hashøj Kraftvarme amba nyttiggør biogassen fra Hashøj Biogas amba til el- og fjernvarmeproduktion I sommerhalvåret er der en mængde overskudsvarme, der ikke kan afsættes og en del af biogassen anvendes derfor om sommeren alene til elproduktion Den mængde biogas, der i dag indebærer overskudsvarmeproduktion, kan alternativt opgraderes og indføres i naturgasnettet til fortrængning af naturgas i individuelle gasfyr En indføring af biogas i naturgasnettet i Skælskør i sommerhalvåret ville være en mulighed for at undgå problemer med varmeafsætning og samtidig gøre varmeforsyningen i naturgasområderne i Skælskør mere "grøn" Samtidig undgås investeringer i ny infrastruktur 6 Vurdering Ud fra analyser af de opstillede fremtidsscenarier kan det vurderes, hvilke af scenarierne der er fordelagtige ud fra hensyn til selskabs- og samfundsøkonomi og konsekvenser for CO 2 -emissioner Alle fremtidsscenarierne medfører CO 2 -reduktioner i større eller mindre omfang Den eneste undtagelse er indføring af biogas i naturgasnettet i Skælskør i sommerhalvåret, der resulterer i en beskeden stigning i CO 2 -udledningen Dette
8 6 er som følge af at der ikke produceres biogasbaseret el på overskudsbiogassen om sommeren Ud fra hensyn til selskabs- og samfundsøkonomi er fjernvarmekonvertering af blokvarmeområder og individuelle olie- og gasforbrugere i Slagelse og Korsør Syd samtidig med etablering af nye biomassebaserede varmecentraler rentable Etablering af en transmissionsledning mellem Slagelse og Korsør Syd ser ud til at være både samfunds- og selskabsøkonomisk rentabel både i den nuværende situation og i en fremtidig situation, hvor der er gennemført fjernvarmekonverteringer Slagelse og Korsør Syd, og hvor nye biomassebaserede varmecentraler er etableret I Korsør Nord er etablering af en træflisvarmecentral til erstatning af blokvarmecentraler samt fjernvarmekonvertering af både blokvarmeområderne og individuelle gas- og oliefyr selskabsøkonomisk rentabelt og samfundsøkonomisk nogenlunde ligeværdigt For Skælskør vil etablering af en træflisvarmecentral til erstatning af blokvarmecentraler være nogenlunde ligeværdig i forhold til referencen Opgradering og indføring af biogas i naturgasnettet i Skælskør ser til gengæld ud til at være selskabsøkonomisk rentabelt og samfundsøkonomisk ligeværdigt Som supplement til ovenstående varmeforsyningsprojekter kan mere alternative løsninger være relevante at overveje for de områder, der ikke er fjernvarmeforsynede, og som det ikke forventes at være rentable at fjernvarmeforsyne De alternative teknologier omfatter feks solvarmeanlæg, varmepumper drevet på el fra nettet eller lokalt opstillede vindmøller samt PEMFC-brændselsceller baseret på brint produceret fra elektrolyse drevet af el fra vindmøller For naturgasområder kan mikrokraftvarmeanlæg i form af gasdrevne SOFC-brændselsceller desuden overvejes De alternative løsninger vil ofte være omkostningsintensive og dermed på kort og mellemlangt sigt mindre oplagte Fremtiden for de alternative løsninger vil i høj grad afhænge af den teknologiske og kommercielle udvikling af de enkelte teknologier Dog kan de alternative løsninger eventuelt indgå som mere synlige og markante symboler på "grøn energi" og innovation i kommunen 7 Videre forløb Analyserne viser at det vil være relevant at gennemføre mere detaljerede undersøgelser for følgende fremtidsscenarier: Fjernvarmekonvertering af blokvarme og individuelle gas- og oliefyr i Slagelse samt etablering af ny træflisvarmecentral
9 7 Fjernvarmekonvertering af blokvarme og individuelle gas- og oliefyr samt i Korsør Syd etablering af ny træflisvarmecentral Transmissionsledning mellem Slagelse og Korsør Syd Etablering af træflisvarmecentral i Korsør Nord til erstatning af blokvarmecentraler samt fjernvarmekonvertering af individuelle gas- og oliefyr Opgradering og indføring af biogas i naturgasnettet i Skælskør i sommerhalvåret, herunder nærmere undersøgelse af samspillet mellem naturgas og biogas I forbindelse med Høringsrunden har samtlige interessente udtrykt interesse i at der etableres en fælles arbejdsgruppe omkring detaljeringen af de mest attraktive udbygningsmuligheder Det vurderes at samarbejdet vil være væsentligt for at fremme implementeringen af kommunens varmeplanstrategi Det er foreslået at arbejdsgruppen med deltagelse af varmeproduktions- og varmeforsyningsselskaber samt Slagelse Kommune nedsættes primo 2010 og at der udarbejdes et kommissorium for gruppen Følgende centrale områder er identificeret som væsentlige for arbejdsgruppens videre arbejde med varmeplanlægning i Slagelse Kommune: Detailplanlægning af konvertering fra naturgas til fjernvarme, herunder detaljeret vurdering af kundegrundlag (hvor og hvor hurtigt konverteringen kan foregå) og investeringer såvel hos de enkelte forbrugere som i udbygningen af de nye fjernvarmedistributionsnet Detailanalyser af udviklingsplanerne for de nuværende produktionsanlæg i Slagelse i kombination med planlægning af konvertering til fjernvarme Detailvurdering af hvordan skal de små bysamfund som ikke er medtaget i de hidtidige analyser indgår i det samlede billede Detailanalyse af hvorledes organisatoriske forhold og fordelingsproblematikker skal håndteres, herunder tarifstruktur ved konvertering eller sammenkobling af forskellige fjernvarmeområder
Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.
Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering
VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN
KOM GODT I GANG VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG i
Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016
Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.
Bilag: Notat Varmeplan 2013
Bilag: Notat Varmeplan 2013 Holbæk Kommune Varmeplan 2013 er udarbejdet som led i Holbæk Kommunes arbejde med varmeplanlægning i henhold til Varmeforsyningsloven. Baggrund for Varmeplan 2013 Holbæk Kommunes
Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i
VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3
Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg
BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance
Behov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Notat. Notat vedr. Projektforslag for etablering af en biomassekedel samt konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Nørre Aaby
Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Dato: 23. november 2011 Sagsnr.: 201105138 Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4835 Fax +45 8888 5501 [email protected]
MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune
MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. RESUME AF MILJØRAPPORT... 4 3. PLANENS FORMÅL OG INDHOLD... 5 4. FORBINDELSE TIL ANDRE PLANER... 6 5. 0-ALTERNATIV... 6 6. MILJØVURDERING
Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup
Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet
Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014
Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune
Baggrund, Formål og Organisation
Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet
FJERNVARME PÅ GRØN GAS
FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,
Projektgodkendelse - Anvendelse af overskudsvarme fra Egetæpper til fjernvarmeforsyning i Herning
TEKNIK OG MILJØ EnergiMidt A/S Industrivej Nord 9B 7400 Herning Att.: Sigurd Asser Jensen Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8037 [email protected] www.herning.dk Sagsnummer:
Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer
Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale
Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Varmeforsyningsplanlægning
Varmeforsyningsplanlægning Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved specialistadvokat Agnete Nordentoft og advokat Kristian R. Larsen Disposition 1. Kommunal varmeforsyningsplanlægning generelt
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes
CASE: FJERNVARMEUDBYGNING I FREDENSBORG BY. Projektbeskrivelse af udbredelsen af fjernvarme i eksisterende bebyggelse
CASE: FJERNVARMEUDBYGNING I FREDENSBORG BY Projektbeskrivelse af udbredelsen af fjernvarme i eksisterende bebyggelse I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber og Region Hovedstaden.
Fremtidens smarte fjernvarme
Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: [email protected]
Projektgodkendelse og prisregulering efter varmeforsyningsloven. Renée van Naerssen
Projektgodkendelse og prisregulering efter varmeforsyningsloven Renée van Naerssen Indhold 1. Varmeforsyningslovens formål 2. Anvendelsesområde 3. Godkendelse af projekter 4. Prisregulering 1. Varmeforsyningslovens
Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"
Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet
Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen
Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme
Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.
Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af
Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022
Strategi og politik for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022 Indhold Indholdsfortegnelse Indhold...2 Indledning...3 Kommunens varmeplanlægning...3 Lovgrundlaget for varmeplanlægning...5 Planloven...6
Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen
Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor
Notat. Notat vedr. Projektforslag for konvertering fra naturgas til fjernvarme for et område i Middelfart
Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4872 Fax +45 8888 5501 Dato: 1. februar 2011 Sagsnr.: 200902354-28 [email protected]
Flisfyret varmeværk i Grenaa
Flisfyret varmeværk i Grenaa Tillæg til projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk PROJEKTNR. A054732 DOKUMENTNR.
Varmeplanlægning - orientering om Varmeplan Aalborg.
Punkt 12. Varmeplanlægning - orientering om Varmeplan Aalborg. 2013-35946. Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til s orientering status for Varmeplan Aalborg 2030, fase 1 og videreførelse af arbejdet
Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 194 Offentligt UDKAST Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Varmeplanlægning og forudsætninger) I
Kommuneplantillæg nr. 23
Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af
Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
CASE: ULTRALAVTEMPERATURFJERNVARME. Beskrivelse af udbygning med ultralavtemperatur-fjernvarme på Teglbakken
CASE: ULTRALAVTEMPERATURFJERNVARME Beskrivelse af udbygning med ultralavtemperatur-fjernvarme på Teglbakken I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber og Region Hovedstaden. Sammen
Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune. Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune
Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune Organisering Milepæle i HTKs varmeforsyning Politisk forankring Koordinere
UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund
UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens
Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg
Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: [email protected] Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem
Varmeplanlægning Status for varmeplanlægningen i Danmark Af Flemming Andersen, Teknisk direktør, VEKS
Indlæg ved Nordvarmesymposiet 2004 Varmeplanlægning Status for varmeplanlægningen i Danmark Af Flemming Andersen, Teknisk direktør, VEKS Allerførst vil jeg takke for invitationen og denne mulighed for
ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER
ØSTJYSK FJERNVARME - SAMARBEJDE OM FJERNVARME OVER KOMMUNEGRÆNSER Christian Niederbockstruck Horsens Varmeværk a.m.b.a Energikonference 2012 Region Midtjylland 02.02.2012 Baggrund for fjernvarmesamarbejde
Nye forsyningsområder og etablering af fliskedelcentral i Hobro
Nye forsyningsområder og etablering af fliskedelcentral i Hobro Januar 2011 Nye forsyningsområder og etablering af fliskedelcentral i Hobro Januar 2011 Dokument nr. P-74508-A-3 Revision nr. 1 Udgivelsesdato
Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune
Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile
REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK SCENARIER FOR OMSTILLING TIL VEDVARENDE ENERGI 06-02-2015
REGION MIDTJYLLAND FJERNVARMEANALYSE OMSTILLING TIL VE BJARNE LYKKEMARK INDHOLD Formål og status for VE Omstilling til VE i fjernvarmen - hvordan? Og hvad skal parterne så mere konkret samarbejde om? Hvem
Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion
Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende
LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Godkendelse af projektforslag vedr. etablering af elkedel og akkumuleringstank
Side 1/5 VINDERUP VARMEVÆRK A M B A Sevelvej 67 7830 Vinderup Dato: 18-08-2017 Sagsnr.: 13.03.00-P16-2-17 Henv. til: Lene Kirk Dalum Information og service Direkte tlf.: 9611 7662 Afdeling tlf.: 9611 7500
Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, [email protected]
Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, [email protected] Myter i energiplanlægningen Energibesparelser er den billigste måde at reducere udledningen af drivhusgasser på! Alle energibesparelser
HVOR ER BIOGASSEN? i fremtidens energisystem. Niels Træholt Franck, Gassystemudvikling. Dokument 17/ Biogas Økonomiseminar
HVOR ER BIOGASSEN? i fremtidens energisystem Niels Træholt Franck, Gassystemudvikling Dokument 17/08124-28 Biogas Økonomiseminar 11.12.2017 1 DANMARK ÅR 2050 EU målsætning 80-95% CO 2 - reduktion Regeringens
FJERNVARMEFORSYNING AF NOVO NORDISK BYGNING JA, KALUNDBORG
JANUAR 2017 NOVO NORDISK A/S. FJERNVARMEFORSYNING AF NOVO NORDISK BYGNING JA, KALUNDBORG PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL VARMEFORSYNINGSLOVEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF
Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.
Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for
Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang
Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder
Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag
Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus
Det åbne land og de mindre byer
Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med
Status på projektet og arbejdspakker. Christian Tønnesen, Plan og Kulturchef Faaborg-Midtfyn Kommune
Status på projektet og arbejdspakker Christian Tønnesen, Plan og Kulturchef Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Overordnet proces Kick-off seminar april 2014. Kortlægninger (delvist i samarbejde m. Region Syddanmark)
Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning
Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 [email protected] Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan
Energiplanlægning i Fredensborg og Hørsholm kommuner
Energiplanlægning i Fredensborg og Hørsholm kommuner Nordforbrænding Interessentskab: Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal kommuner Formål: Affaldsbehandling Fjernvarmeforsyning Relaterede
