Klimastrategi. for Vordingborg Kommune
|
|
- Johan Søndergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klimastrategi for Vordingborg Kommune
2 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Baggrund for klimaarbejdet 4 2. Vordingborg Kommune og klimaet 5 3. CO 2 -udledning i Vordingborg Kommune 6 4. Vision og ambitioner på klimaområdet 7 5. Strategiområder Energiproduktion, forsyning og energiplanlægning Transport Landbrug og arealanvendelse Boliger Erhverv Kommunen som virksomhed Hvordan skal klimastrategien gennemføres? BILAG 1 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 17 BILAG 2 CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område BILAG 3 CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som virksomhed
3 Forord Forord Vordingborg Kommune ønsker at tage et medsvar for at reducere CO 2 udledningen samt arbejde for at klimaovervejelser bliver en naturlig del af dagligdagen i Vordingborg Kommune. Derfor er der igangsat et klimaprojekt, som skal munde ud i formuleringen af en klimastrategi og en klimahandleplan, som kommunen vil basere sin klimaindsats på. Til brug for projektet har Vordingborg Kommune formuleret en klimavision og indgået nogle klimaaftaler, som skal hjælpe med til at fremme den ønskede udvikling. Klimavisionen, de indgåede klimaaftaler og viden om den aktuelle CO 2 udledning i kommunen som geografisk område, vil danne grundlag for formuleringen af klimastrategien til reduktion af CO 2 udledningerne samt til at formulere klimamålsætningerne. Det er hensigten af klimastrategien skal benyttes til at sprede viden og øge bevidstheden om nødvendigheden af indførelse af klimaforbedrende tiltag. Klimastrategien skal tjene som inspiration for kommunens virksomheder og institutioner, borgere og ansatte i Vordingborg Kommune. Klimastrategien er blevet diskuteret på workshops med en række klimainteressenter i kommunen, og har dannet grundlaget for formuleringen af kommunens klimahandlingsplan. Handlemulighederne indeholder derfor både løsninger af generel karakter samt specifikke løsninger, som er fremsat på workshops. Denne klimastrategi vil udgøre Del 1 af kommunens klimaarbejde og vil ikke indeholde initiativer med hensyn til klimatilpasning og sikring mod oversvømmelser ved kyster og bebyggede områder, som planlægges at blive Del 2 i kommunens samlede klimastrategi. Med venlig hilsen Henrik Holmer Borgmester i Vordingborg Kommune Denne tryksag er klimakompenseret. Ved at Klimakompensere, støtter man Plan Vivos projektet, som er et skov- og landbrugsprojekt i N hambita i Mozambique og man bidrager til at modvirke drivhuseffekten på vor planet. Kompensationen udregnes ud fra det totale kuldioxidudslip fra produktion og transport. 3
4 Klimastrategi for Vordingborg Kommune 1. Baggrund for klimaarbejdet Vordingborg Kommune har tiltrådt Klimapagten (Covenant of Mayors) samt indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om reduktion af CO 2 udledningen. Vordingborg Kommune har desuden forpligtiget sig til at arbejde positivt med og inden for de rammer, som findes i den regionale klimastrategi udarbejdet af Kommunekontaktråd Sjælland (KKR) og Region Sjælland. De samlede rammer Vordingborg Kommune har indgået aftaler inden for er skematisk vist i nedenstående figur. Borgmesterpagten > 20 % CO reduktion i 2020 i 2 kommunen som geografi Udarbejde en energi- og klimaplan i 2010 DN aftalen 2 % CO reduktion/år for virksomheden Vordingborg Kom- 2 mune frem til 2025 Region Sjælland Klimastrategi Leve op til de overordnede mål i Regionens klimastrategi Understøtte Regionens klimastrategi 4
5 2. Vordingborg Kommune og klimaet 2. Vordingborg Kommune og klimaet Vordingborg Kommune er en kommune, der er sammensat af 16 lokalområder med Vordingborg, som det største byområde. Vordingborg by har næsten indbyggere. Ca. 2/3 af kommunens indbyggere bor i mindre byer i lokalområderne. Vordingborg Kommune påvirker som alle andre kommuner klimaet, men lokale forhold gør at kommunerne påvirker klimaet forskelligt. Vordingborg Kommune har et forholdsvis begrænset antal arbejdspladser, hvorfor mange borgere udfører et stort trafikarbejde, som især foretages med privatbiler. Transportsektoren er derfor en stor bidragsyder til udledningen af drivhusgasser i kommunen. Sammenlignet med andre sjællandske kommuner har Vordingborg Kommune et forholdsmæssigt stort landsbrugsareal og stort dyrehold, hvorfor landbrugssektoren ligeledes har betydelig indvirkning på udledningen af drivhusgasser. findes i lokalområderne Vordingborg, Midtmøn og Præstø udgør derimod kun en meget lille del af CO 2 -udledningen i Vordingborg Kommune, idet størstedelen af fjernvarmen produceres af CO 2 neutral biomasse. De væsentligste enkeltkilder til påvirkning af klimaet i Vordingborg Kommune bliver derfor transportsektoren landbrugssektoren private boliger De 3 sektorer hører da også til dem, som Energistyrelsen har givet højest prioritet. Dels fordi sektorerne i almindelighed er væsentlige dels fordi løsningerne også ser ud til at være udfordrende. Private boliger er som i mange andre kommuner en af hovedkilderne til drivhusgasudledningen. Udledningen af drivhusgasser kommer især fra elforbruget og fra forbruget af olie og naturgas til individuel opvarmning i landdistrikterne. Fjernvarme, som 5
6 Klimastrategi for Vordingborg Kommune 3. CO 2 -udledning i Vordingborg Kommune De samlede udledninger af drivhusgasser i Vordingborg Kommune i referenceåret 2008 udgør ca ton CO 2 -ækvivalenter (fratrukket negativt bidrag fra produktionen af VE og arealanvendelse). CO 2 -udledningen i Vordingborg Kommune svarer til en udledning på ca. 8,9 ton CO 2 -ækvivalenter per borger (landsgennemsnittet for 2008 var ca. 12) og udgør ca. 0,6 % af den samlede danske udledning i Størsteparten af udledningerne skyldes transportsektoren, som udgør ca. 39 % af den samlede udledning i kommunen. Elforbrug og varme (korrigeret for VE produktionen) er de næststørste kilder til udledning af drivhusgasser med 32 %, mens landbrug og gartneri udgør 28 % af CO 2 udledningen. Transportsektoren, el- og varmeforbruget samt landbrugssektoren udgør tilsammen ca. 99 % af den samlede CO 2 udledning for Vordingborg Kommune som geografisk område. Kommunen som virksomhed er ansvarlig for ca. 2,4 % af den geografiske udledning. Udledningen af drivhusgasser kan opgøres på sektorer. Transportsektoren, landbrug og gartnerier samt private husholdningers forbrug af el og varme er de sektorer, der udleder mest CO 2. Den største udfordring i kommunens klimastrategi og klimahandleplan bliver at finde de mest effektive og klimavenlige virkemidler indenfor sektorerne: transport, landbrug og private husholdninger. 200,000 CO₂ udledninger fordelt på sektorer 150,000 ton CO₂ 100,000 50,000 Ikke energirelaterede Olie Naturgas Fjernvarme Elforbrug 0-50, ,000 Private husholdninger Kommunale ejendomme Forsyning Øvrige offentlig Erhverv og industri Landbrug og gartnerier VE elproduk on Transport Arealanvendelse Affald og spildevand Udledning af drivhusgasser fra sektorer og fordeling på energikilde. 6
7 3. CO 2 -udledning i Vordingborg Kommune 4. Vision og ambitioner på klimaområdet Vordingborg Kommune har formuleret en vision som grundlag for formulering af klimastrategien og klimahandlingsplanen. Vordingborg Kommune har gennemført en række analyser af effekten af forskellige realistiske virkemidler samt af, hvad der sker uden igangsættelse af klimainitiativer (baseline). De virkemidler, der arbejdes med fremgår af tabel 1 på side 8. Baseline forventes at give en CO 2 reduktion på 6,5 % i forhold til basisåret 2008 eller en CO 2 reduktion på ca tons om året i Det skyldes primært en forventning om mere VE-produceret el. Klimavision Klimaproblematikken skal være en naturlig del af dagligdagen i Vordingborg kommune, og klimastrategien skal implementeres i alle planer og projekter med det formål at reducere CO 2 belastningen i kommunen. Målsætning for klimaindsatsen Vordingborg Kommune vil fortsætte arbejdet med at reducere energiforbruget og især satse på udbygningen af vedvarende energikilder. Mål for klimaindsatsen Vordingborg Kommune vil arbejde for at 1. Reducere CO udledningen i kommunen som geografisk område med 2 mere end 20 % inden 2020 samt gøre forberedelser til en mere ambitiøs CO 2 reduktion ved næste revision af klimastrategi og handlingsplan. 2. Gøre klimavenlig energi til en væsentlig del af kommunens energiforsyning, således at mere end 30 % af den samlede energimængde skal komme fra vedvarende energikilder inden 2020 samt gøre forberedelser til at VE kan udgøre end endnu større andel af kommunens energiforbrug ved næste revision af klimastrategi og handlingsplan Øge kommunens andel af vedvarende el fra 48 % til 100 % inden Reducere energiforbruget i de kommunale bygninger med mere end 20 % inden 2020 og at reducere udledningen af CO 2 med mere end 30 % i kommunen som virksomhed inden
8 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Den samlede teoretiske reduktion af udledningen af CO 2, som virkemidlerne giver anledning til udgør i alt ca. 32,8 % i forhold til 2008-niveauet. Dertil kan lægges effekten af de mange andre løsninger, som der ikke er regnet på. Etablering af vindmøller forventes at give det største reduktionsbidrag, forudsat at forslaget til vindmølleplan realiseres. Beregningerne viser til- Reduktioner ift niveau lige, at målet for reduktionen af CO 2 udledningen på mere end 20 % også kan nås, selv om vindmølleplanen ikke eller kun delvist gennemføres, men det vil kræve en større og vanskeligere indsats at gennemføre de øvrige scenarier fuldt ud. Hvis kun varmeplanen gennemføres, så vil det blive muligt at opnå en andel af vedvarende energi i 2020 på ca. 54% af den samlede energimængde. CO 2 reduktioner i 2020 % CO 2 reduktioner i 2020 Procentvis reduktion ift 2008 inkl. baseline Ton CO 2 % Baseline ,5 6,5 % 9,1 % Varmeplan ,5 15,1 % 16,9 % Vindmølleplan ,8 16,3 % 17,5 % Varmepumper ,7 8,2 % 10,9 % Transportscenarie ,8 7,3 % 9,8 % Landbrugsscenarie ,3 10,8 % 13,4 % Biogasscenarie ,2 7,7 % 10,3 % Alle scenarier Ca ,8 32,8 % 33,5 % Tabel 1. For at opnå de fastsatte mål på klimaområdet vil Vordingborg Kommune blandt andet: Prioritere vindenergi som et af de centrale elementer i elforsyningen Prioritere fjernvarme som et af de centrale elementer i varmeforsyningen og udbygge fjernvarmen i områder med mange boliger Satse på optimal udnyttelse af biomasse til produktion af vedvarende energi (varme og el) Arbejde for at landbrugets arealanvendelse bliver mere klimavenlig Arbejde for at kommunens CO udledning fra transportsektoren reduceres ved blandt andet planlægning, initiativer 2 og adfærdsregulerende initiativer Arbejde med klima på tværs af sektorer, kommunegrænser og skabe initiativer, der både involverer private og offentlige aktører Motivere private til at anvende alternative energiløsninger i boliger Motivere erhvervslivet til at anvende alternative løsninger i produktion og transport Arbejde med interne adfærdsændringer i kommunen, der reducerer udledningen af drivhusgasser Sikre at nye byområder og omlægning af eksisterende områder tilpasses klimaændringerne og CO -udledningen minimeres 2 Synliggøre kommunens klimaarbejde Skabe interesse og motivation for CO reduktionen i hele kommunen 2 Informere og inddrage erhverv, borgere, institutioner og foreninger i diskussioner og valg af klimaløsninger og nye initiativer 8
9 5. Strategiområder 5. Strategiområder Vordingborg Kommune har prioriteret en række indsatsområder, som centrale emner i kommunens klimaarbejde. Disse emner er udvalgt, fordi de hver for sig repræsenterer de væsentligste sektorer til udledningen af drivhusgasser (se afsnit 3 om CO 2 udledningen i kommunen). Det sidste indsatsområde er medtaget, fordi det også er vigtigt at beslutte, hvorledes klimastrategien skal gennemføres. De centrale klimastrategiområder beskrives i de følgende afsnit med hensyn til, hvorfor emnet er vigtigt, hvilke udfordringer som imødeses indenfor området samt hvilke delmålsætninger og realistiske handlemuligheder, der med den eksisterende viden kan bringes i anvendelse. Principperne til reduktionen af udledningen af drivhusgasser kan findes indenfor 3 kategorier. Reduktion af energiforbruger Brugen af alternative energikilde Reduktion af ikke-energi relateret udledning De klimatiltag som Vordingborg Kommune som virksomhed allerede har taget eller forventer at tage i nær fremtid, er beskrevet i afsnittet om kommunen som virksomhed. De udvalgte klimaemner, hvoraf flere er indbyrdes afhængige af hinanden, listes nedenfor: 1. Energiproduktion, forsyning og energiplanlægning 2. Transport 3. Landbrug og arealanvendelse 4. Boliger 5. Erhverv 6. Kommunen som virksomhed 7. Hvordan skal klimastrategien gennemføres? Private boliger, erhverv og kommunen som virksomhed er f.eks. en delmængde af energiforbruget. Det samme forhold gør sig gældende med transporten. 9
10 Klimastrategi for Vordingborg Kommune 5.1 Energiproduktion, forsyning og energiplanlægning Hvorfor? Energiforbruget er en af de 3 største kilder til CO 2 udledning i Vordingborg Kommune og udgør godt 1/3-del af den samlede CO 2 udledning (produktionen af VE er ikke medregnet). Private boliger er ansvarlig for langt den største CO 2 udledning fra energiforbruget, hvilket skyldes at olie er den dominerende energikilde til opvarmning, mens naturgas udgør en mindre andel. Det samme billede ses inden for erhvervslivet, mens naturgas dominerer som energikilde inden for kommunale ejendomme. I dag udgør VE andelen 32 % af energiforsyningen i kommunen Udfordringer? Såvel EU som folketinget har sat mål for reduktionen af udsendelsen af drivhusgasser fra energi-forbruget og meget tyder på, at disse mål bliver skærpet i fremtiden. Udfordringerne bliver dels at fortsætte med at reducere forbruget så vedtagne forpligtigelser kan nås dels af få introduceret alternative og klimavenlige brændsler i stedet for især olie og naturgas som opvarmningskilde i individuelle olie- og gasfyr. Der skal produceres mere alternativ energi i kommunen og energien skal kunne forsynes til de forbrugsområder, hvor erstatningsbehovet og mulighederne er størst. Boligejerne skal stimuleres til at investere i alternative energikilder til opvarmning af boligen. En strategisk energiplan vil kunne svare på de fleste af de problemstillinger, som vil opstå i forbindelse med at overvejelser af løsninger inden for varme- og elforsyningen. For yderligere at kunne skærpe målet for andelen af vedvarende energi i energiforsyningen i 2020 til f.eks %, er det nødvendigt at fortsætte udbygningen og brugen af vedvarende energikilder. Delmålsætning og mål Det er kommunens målsætning at udbygge fjernevarmeforsyningen i de tæt bebyggede områder omkring Vordingborg by at stimulere brugen af vedvarende energiløsninger i landdistrikterne at udarbejde og gennemføre en vindmølleplan. Det er et mål, at reducere CO 2 udledningen med 8,5 % eller ca tons om året i 2020 ved fjernvarmeløsninger og med 9,8 % eller ca tons ved implementering af en vindmølleplan. Det er et mål, at gøre kommunen selvforsynende med el i 2025 blandt andet ved implementering af en vindmølleplan. Handlemuligheder? Handlemulighederne er blandt andet at: Udarbejde en strategisk energiplan, som udstikker de fremtidige rammer for kommunens el- og varmeforsyning. Udbygge fjernvarmeforsyningen, hvor dette er muligt og hensigtsmæssigt Stimulere tiltag til fremme af vedvarende energiløsninger i landdistrikterne Fremme udnyttelsen af varmepumper, jordvarmeanlæg, solceller, solpaneler, husstandsmøller og lignende vedvarende energiløsninger i private boliger og i kommunale ejendomme Implementere en vindmølleplan for at fremme opstillingen af vindmøller og øge produktionen af VE strøm. Stimulere erhvervslivet til fortsatte energibesparelser samt omstilling til brug af vedvarende energikilder, som f.eks. biomasse Udnytte dels det eksisterende biogaspotentiale i landbrugssektoren og dels udnytte anden bio-masse til produktion af VE, så som slam fra renseanlæg, biogas fra lossepladser, haveaffald m.v. 10
11 5. Strategiområder 5.2 Transport Hvorfor? Transportsektoren udgør den væsentligste enkeltkilde til udledning af drivhusgasser i kommunen. Udledningen stammer primært fra brugen af privatbiler (55 %). De øvrige betydende enkeltkilder er lastbiler (16,8 %), non-road kørsel i landbruget (6,2 %) samt kørsel med varebiler på (5,2 %). Disse kilder udgør tilsammen ca. 83 % af den samlede udledning af drivhusgasser fra transportsektoren i Vordingborg Kommune. Udfordringer? Danskerne kører mere og længere i privatbiler og mindre på cykel. Det er en stor udfordring at få forbedret trafik- og infrastrukturen og dermed få reduceret transportarbejdet og det fremtidige transportbehov. Der er behov for at finde transportløsninger, som er bæredygtige og transporteffektive. Udbygning af stationsbyerne med tætte kompakte boligområder og stationsnære arbejdspladser er en nogle af forudsætningerne for at kollektive transportløsninger kan fremmes. Elbiler forventes at blive en af løsningerne i fremtiden, men praktiske erfaringer mangler. Energistyrelsen støtter i perioden en forsøgsordning med elbiler, hvor blandt andet barrierer mod elbilers udbredelse undersøges. Handlemuligheder? Handlemulighederne inden for transportområdet er blandt andet: Ved planlægning at fremme udbygningen af stationsbyer med tæt bebyggelse og arbejdspladser. At tiltrække flere lokale stationsnære arbejdspladser At analysere mulighederne for og løsningerne til at flytte flere personer over til den kollektiv trafik At nedsætte tværgående arbejdsgrupper som skal fremlægge forslag til de bedste klimaløsninger på transportområdet Fælleskommunalt samarbejde om at fremme anvendelsen af alternative brændstoffer i den offentlige busdrift (Movia) At arbejde for at styrke togbetjeningen i kommunen At arbejde for at optimere busbetjeningen i kommunen At fremme brugen af kollektiv trafik ved i kampagner at promovere samkørsel og anvendelse af delebiler Etablere et tilstrækkeligt antal parkeringspladser ved stationerne Stille krav i forbindelse med udbud til transportørers og busselskabers anvendelse af brændstoftyper Delmålsætning og mål Vordingborg Kommune ønsker at fremme anvendelsen af den kollektive trafik og vil følge anbefalingerne for byudviklingen i Strukturbillede 2030 Sjælland ( Sjællandsprojektet ) til fremme af den kollektive trafik. Det er kommunens mål, at CO 2 udledningen fra transportsektoren i 2020 er reduceret med ca tons per år i forhold til den almindelige udvikling. 11
12 Klimastrategi for Vordingborg Kommune 5.3 Landbrug og arealanvendelse Hvorfor? Landbrugssektoren i Danmark udleder store mængder drivhusgasser, og udgør således ca. 16 % af den samlede udledning af drivhusgasser i Danmark i Udledningen stammer fra anvendelsen af landsbrugsjorden og fra husdyrhold. I Vordingborg Kommune bidrager landsbrugssektoren med ca. 28 % af den samlede geografiske udledning af drivhusgasser. Udfordringer? Den største udfordring i landbrugssektoren er en omlægning af landbrugsjordens anvendelse. Det er tillige en udfordring at få udnyttet det store potentiale for produktion af VE som landbrugets produktion af biomasse giver. Naturgas skal som et fossilt brændsel udfases, hvorfor biogas kan være et alternativ i ledningsnettet. Biogaspotentialet for landsbrugssektoren vurderes nationalt set at være teknisk interessant, mens økonomien er en udfordring. Der savnes den varslede tilskudsordning til fremme af blandt andet biogasløsninger. Betingelserne for anvendelse af biogas i naturgassystemet er ikke afklaret, idet emnet er under drøftelse såvel hos myndighederne som hos gasselskaberne. Hvorvidt biogas har en mulighed i Vordingborg Kommune afhænger af en række lokale forhold. Delmålsætning og mål Vordingborg Kommune ønsker i dialog med landbruget at finde brugbare løsninger til en reduktion af landbrugssektorens udledning af drivhusgasser. Løsninger kunne f.eks. være at motivere til at optimere anvendelsen af landsbrugsarealerne (ændrede dyrkningsformer og gødningsmønstre) eller til at fremme produktionen af VE fra biomasse, f.eks.til biogas eller biobrændsel og ved udnyttelse af varmeproduktionen i tætte bebyggelser. Det er målet, at ca. halvdelen af landbrugsarealet skal anvendes til vinter- eller efterafgrøder i 2020 og at ca. 40 % af husdyrgødningen bliver anvendt til produktion af biogas. Det vil resultere i en CO 2 reduktion på ca om året. Handlemuligheder? Der findes i dag flere realistiske handlemuligheder inden for landbrugssektoren: Biogasanlæg Vinter-/efterafgrøder og energiafgrøder Ændret fodermønster og forbedrede gødningsmønstre Etablering af skov- og vådområder. Etablering af fora til diskussioner af udfordringer og løsninger 12
13 5. Strategiområder 5.4 Boliger Hvorfor? Private boliger udgør en meget stor kilde til CO 2 udledninger. Ca. ¼-del af CO 2 udledningen i kommunen stammer fra private boligers brug af el og varme. Varmebehovet dækkes overvejende med olie, som er en CO 2 - tung energikilde. Reduktion af boligers bidrag til udledningen af drivhusgasser er en national prioritet og er det også i Vordingborg Kommune. Udfordringer? Det er en udfordring at motivere boligejere til at investere i renoveringer, som blandt andet skal forbedre bygningers isolering samt investere i energieffektivt udstyr og apparater. Den økonomiske situation har ikke forbedret muligheden for at sætte nye initiativer i gang. Delmålsætning og mål Vordingborg Kommune ønsker, at boligers energieffektivitet skal forbedres dels ved isoleringsløsninger, dels ved at vedvarende energiløsninger skal introduceres for at udfase olie og naturgas som brændsel for boligopvarmning. Målet for boligopvarmning er, at varmeforbruget skal reduceres med 20 % inden Målet for boliger i landdistrikterne er, at ca. 20 % af varmebehovet skal erstattes med varmepumper eller anden opvarmning med biomasse, hvor der i dag anvendes olie til opvarmning. Det svarer til en CO 2 reduktion på ca tons per år. Handlemuligheder? Handlemulighederne inden for boligområdet er blandt andet at: Undersøge mulighederne for at udvikle og anvende incitamenter til husholdningers udskiftning af gamle olie- og gasfyr, tilslutning til fjernvarmesystemet, gennemførelse af energirenoveringer og bygninger af lavenergihuse Forbedre mulighederne for at etablere kollektive vedvarende energiløsninger Etablere partnerskaber og forbedre samarbejdet mellem interessenterne energirenovering og alternative energiløsninger. Igangsætte kampagner og få mere synlighed på klimaresultater ( barometre ) Fremme energirenoveringer, herunder bedre isolering af klimaskallen. Fremme fjernvarmebaseret varmeforsyning hvor det er muligt og hensigtsmæssigt Fremme anvendelse af vedvarende energikilder Udskifte olie- og gasfyr til f.eks. energieffektiv varmepumpe Fremme opførelse af lavenergi boliger Udlægge nye boligområder med krav til anvendelse af energiklasse I Gennemføre oplysningskampagner om energisparetiltag Anvende energiruder Genanvende varmen i udsugningsluft Tørre tøjet udendørs uden brug af tørretumler Udskifte el som opvarmningsform Udskifte ældre el-forbrugende artikler med lav energieffektivitet, såsom fryser, køleskab, vaskemaskine og tørretumbler med nye og energieffektive artikler Udskifte glødepærerne Slukke for stand-by strømme på el apparater Bruge el spareskinne Bruge energieffektive PC, TV m.v. 13
14 Klimastrategi for Vordingborg Kommune 5.5 Erhverv Hvorfor? Erhverv og industrier udleder næsten 8 % af den samlede CO 2 udledning i kommunen, hvoraf ca. halvdelen stammer fra en fødevareproducerende virksomhed. De andre største brancher i kommunen er kemiske/plast industrier, fødevare samt og jern- og metalvirksomheder. Erhverv og industri anvender ca. 13 % af energiforbruget i kommunen, hvoraf den største andel primært udgøres af olie og i mindre udstrækning fjernvarme. Udfordringer? De største udfordringer med at få reduceret udledningen af drivhusgasser for erhverv og industri er at tilskynde til fortsatte energibesparelsen samt at få introduceret brugen af alternative brændsler. Biomasse, såsom træflis og halm, ser ud til også at blive attraktiv for denne sektor. Delmålsætning og mål Målet er, at erhverv og industrier skal motiveres til, at sektoren i 2020 skal opnå 20 % reduktionen af udledning af drivhusgasser via energibesparelser eller ved omstilling til brug af alternative energikilder. Handlemuligheder? Handlemulighederne i erhverv og industri er blandt andet: Promovering af initiativer til fremme af fortsatte energibesparelser Promovering af omstilling til anvendelse af alternative energiløsninger, såsom biomasse Fremme lukkede produktionsformer ved planlægning og design, således at affald fra en produktion bliver til råvarer for en anden (Vugge-til- Vugge og symbiose) Fremme partnerskabet mellem virksomheder, institutioner og landbrug om udnyttelse af biomasse som alternativ energikilde. En målrettet indsats for at de selvstændige forsyningsselskaber medvirker aktivt til at reducere udledningen af drivhusgasser fra deres aktiviteter. 14
15 5. Strategiområder 5.6 Kommunen som virksomhed Hvorfor? Virksomheden Vordingborg Kommune er ansvarlig for ca. 2,4 % af den samlede udledning af CO 2 for kommunen som geografisk område. Vordingborg Kommune som virksomhed ønsker at gå forrest på klimaområdet, at være en seriøs og troværdig partner og kommunen som virksomhed er derfor allerede startet med at feje for egen dør. Udfordringer? De største udfordringer for kommunen som virksomhed er dels at finde økonomiske midler til nye klimatiltag dels at vælge løsninger som både er energieffektive og veldokumenterede og som kan anvendes som små fyrtårnsprojektet på klimaområdet. Der er desuden en udfordring for kommunen at formulere procedurer til, hvorledes kommunen kan integrere klimadagsordenen i alle kommunens planer og projekter samt etablere strukturer som sikrer, at allerede opnåede klimagevinster kan opretholdes og udbygges. Delmålsætning og mål Kommunen som virksomhed vil reducere CO 2 udledningen i kommunale bygninger med mere end 30 % inden Det skal ske ved blandt andet at implementere alle emner i Handleplan for energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg. Kommunen vil synliggøre sit klimaarbejde udadtil. Indadtil vil kommunen etablere strukturer, som kan sikre fortsat fremdrift, vedligeholdelse og udbygninger af nye mål for klimaarbejdet. Handlemuligheder? Handlemulighederne for Vordingborg Kommune er blandt andet: At gennemføre Handleplan for energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg, som allerede har vist positive resultater og dernæst formulere end plan for den næste planperiode. Handleplan indeholder en række planlagte tiltag som vil reducere energiforbruget i kommunen som virksomhed. Kommunale bygninger skal blandt andet vedligeholdes for at fremme energieffektiviteten og der skal stilles krav til energieffektiviteten ved vedligeholdelse, renoveringer og nybyggeri. Der forventes en 9 % reduktion af CO 2 emissionen i handleplanens levetid. At kommunen vil arbejde for at omlægge til mere vedvarende energi i den kommunale energiforsyning. At kommunen fortsætter med at implementere principperne i indkøbspolitikken, således at der altid tages klima- og energihensyn ved større indkøb og at indkøbspolitikken løbende opdateres, når dette er nødvendigt. Anvendelse af køretøjer med alternative drivmidler vil blive fremmet ved kommunale indkøb. At kommunen fortsat vil undersøge mulighederne for at indføre alternative energikilder, såsom solceller, solvarme, jordvarme, varmepumper, elbiler og lignende løsninger samt især arbejde for at udfase brugen af fossile brændsler. Kommunen vil udarbejde en plan for, hvorledes alternativ energi skal anvendes i kommunens ejendomme. At kommunen indkøber køretøjer med alternative klimavenlige drivmidler, såsom elbiler og køretøjer som kan anvende biodiesel 15
16 Klimastrategi for Vordingborg Kommune 5.7 Hvordan skal klimastrategien gennemføres? Hvorfor? Løsninger på klimaproblemerne og deres implementering kommer ikke af sig selv. Derfor er det vigtigt at mobilisere alle klimaaktører i kommunen, således at alle kommunens borgere, virksomheder og institutioner spiller med. For mange løsninger gælder det at finansieringen af deres implementering skal findes blandt private aktører. Udfordringer? Det er en udfordring at finde metoder og systemer til at sikre at klimaproblematikken i fremtiden bliver en del af borgernes dagligdag samt at etablere systemer og strukturen, som skal sikre at klimaløsningerne bliver planlagt, implementeret og fulgt op på af de nødvendige aktører. Det vil også være en udfordring at foretage en prioritering af handlemulighederne og at prissætte initiativerne. Delmålsætninger og mål Det er målsætningen, at etablere fora og partnerskaber, som bedst muligt kan understøtte kommunens bestræbelser på, at klimaproblematikken skal omfatte hele lokalsamfundet og være en del af hverdagen hos alle klimaaktører. Der skal anvendes midler og metoder, som kan virke adfærdsregulerende på såvel borgere, erhvervsliv, institutioner, foreninger og ansatte i kommunen. Handlemuligheder? Handlemulighederne er blandt andet at: 1. Etablere partnerskaber og relevante fora mellem klimaaktører i kommunen. 2. Tage initiativ til energiklyngesamarbejder omkring energirenovering og alternativ varmeforsyning. 3. At diskutere hvorledes klimaplanen skal implementeres og hvem der gør hvad? 4. Etablere en plan med ideer til, hvorledes kommunens mange klimaaktører bedst muligt kan mobiliseres for klimaarbejdet og hvorledes dette arrangement kan vedligeholdes. 5. Udarbejde en konkret handlingsplan med beskrivelse af indsatsen og økonomien. 6. Udarbejde en strategisk energiplan. 7. Igangsætte adfærdsregulerende klimakampagner. 16
17 Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser BILAG 1 Oktober 2010
18 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Metode og forudsætninger for basisfremskrivningen El Vedvarende energiproduktion (VE) Naturgas Olie til opvarmning Fjernvarme Transport Øvrige Resultater af basisfremskrivningen Scenarieanalyser Fjernvarmeplan Vindmølleplan Øget udbredelse af varmepumper Transport Ændret landbrugspraksis Øget biogasproduktion Samlet vurdering af basisfremskrivning og scenarier Resultater ved varierende CO 2 faktor for elproduktion Resultater ved konstant CO 2 faktor for elproduktion Andele af vedvarende energi (VE) i energiforsyningen i Vordingborg Kommune 33 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Dokumentnr. P A-1 Version 003 Udgivelsesdato Telefon Telefax Udarbejdet Kontrolleret Godkendt JAKK, JETH JAH, JAKK JAH
19 Bilag 1 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 1. Indledning Basisfremskrivningen og scenarieanalysen af CO 2 udledningen i Vordingborg Kommune er udarbejdet som forberedelse til kommunens klimaplan. Som grundlag for basisfremskrivning og scenarieanalyse foreligger rapporten over CO 2 kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område, Forudsætningerne for analyserne fremgår af afsnit om metodebeskrivelse. Der foreligger et Excel regneark, hvori alle beregninger og resultater er samlet. I rapportens sidste afsnit bringes resultaterne af beregninger og analyser. Beregninger og analyser er foretaget på de aftalte og mest oplagte løsninger. Der er foretaget scenarieanalyser af løsninger som repræsenterer alle de største udledningskilder i kommunen. Scenarierne er: Fjernvarmeplan (udbygning af fjernvarmen omkring Vordingborg by) Vindmølleplan (elforsyning) Øget udbredelse af varmepumper (private husholdninger) Transportsektoren Vinter- og efterafgrøder (landbrugssektoren) Øget biogas produktion (landbrugssektoren) 19
20 Klimastrategi for Vordingborg Kommune 2. Metode og forudsætninger for basisfremskrivningen Der tages for alle emissionskilder udgangspunkt i 2008 kortlægningen, hvorfra der fremskrives. Generelt gøres der mest ud af de væsentlige sektorer, såsom el, varme, landbrug og transport. Til fremskrivning heraf benyttes offentlige tilgængelige prognoser i videst muligt omfang. Landbrug er en stor emissionskilde i Vordingborg Kommune, men eftersom der ikke foreligger nogen valid prognose på området, holdes emissionerne herfra konstante i basisfremskrivningen. Desuden er der taget udgangspunkt i den seneste befolkningsprognose fra KMD, og som er udarbejdet i I denne prognose forventes befolkningstallet at falde til ca borgere i 2020 og til borgere i Det svarer til et gennemsnitligt fald i befolkningen på ca. 0,43 % p.a. Dette fald i befolkningstilvæksten får selvfølgelig betydning for alle aktiviteter i kommunen, hvorfor el-, varme- og transportbehov reduceres tilsvarende. 2.1 El Elforbruget deles op på forskellige forbrugere, hvis forbrug hver især fremskrives forskelligt. Boliger fremskrives med befolkningsvæksten Kommunens som virksomhed fremskrives med befolkningsvæksten Forsyning fremskrives med befolkningsvæksten Erhverv, øvrige institutioner, landbrug og gartnerier forbrug holdes konstant Emissionsfaktoren for elforbrug fremskrives efter energistyrelsens anvisninger, og antages at falde pga. indførelse af mere og mere vedvarende energi 1. Den faldende emissionsfaktor gør, at CO 2 emissionerne fra elforbruget falder i analyseperioden også selvom der ikke iværksættes tiltag i Vordingborg Kommune. Dog er faktoren reelt højere i 2009 end i 2008, hvorfor drivhusgasudledningen fra elforbrug stiger mellem disse to år. 2.2 Vedvarende energiproduktion (VE) VE produktionen fra vindmøller og biomasse holdes konstant i basisfremskrivningen, da det kræver tiltag at øge den. De sparede emissioner, som VE produktionen giver anledning til reduceres år for år, da den eksterne emissionsfaktor for elektricitetsproduktion er faldende. 1 Energistyrelsen, 2008: Fremskrivning af Danmarks energiforbrug og udledning af drivhusgasser frem til Juli
21 Bilag 1 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 2.3 Naturgas Naturgasforbruget falder i basisscenariet, da det fremskrives med den negative befolkningsvækst og den ligeledes negative vækst i varmeforbruget pr. indbygger, som offentlig gjort af energistyrelsen. Emissionsfaktoren for naturgas er konstant. Naturgas-varmeforbruget er fordelt på forskellige typer forbrugere: Boliger fremskrives med befolkningsvæksten og varmeforbrugsvækst pr. indbygger Kommunens som virksomhed fremskrives med befolkningsvæksten og varmeforbrugsvækst pr. indbygger Forsyning fremskrives med befolkningsvæksten og varmeforbrugs-vækst pr. indbygger Erhverv, øvrige institutioner, landbrug og gartnerier fremskrives med varmeforbrugsvækst pr. indbygger 2.4 Olie til opvarmning Emissionerne fra olieforbruget fremskrives på samme måde som naturgasforbruget. Emissionsfaktorerne er forskellige, men begge er konstante. 2.5 Fjernvarme Fjernvarmeforbruget fremskrives i basisscenariet på samme måde som naturgas og olie. I basisscenariet er emissionsfaktoren ligeledes konstant, men langt lavere end for naturgas og olie. 2.6 Transport Transporten fremskrives for alle typer vejtransport med den generelle transportvækst på ca. 2,35 % p.a. i Danmark offentliggjort af DTU 2 samt med befolkningsudviklingen i Vordingborg Kommune. Emissionsfaktoren for CO 2 -udledningen per kørt km estimeres til at falde med 2 % om året, svarende til ca. 30 % reduktion fra 2008 til 2025 (COWI estimat). 2.7 Øvrige Emissioner fra landbrug, industriprocesser og spildevand holdes konstante, mens udledningen af metan fra lossepladser langsomt vil falde, da der ikke deponeres organisk affald længere. Ligeledes holdes absorberingen af CO 2 i kommunens grønne områder og skove konstante. 2 Langsigtet fremskrivning af vejtrafik Indikation af fremtidige problemområder Hovedrapport, DTU
22 Klimastrategi for Vordingborg Kommune 3. Resultater af basisfremskrivningen Resultaterne af beregningerne af basisfremskrivningen for CO 2 emissionen er vist i figur 1. Figuren viser at der vil ske en reduktion på ca. 6,5 % svarende til ca ton CO 2 fra 2008 frem til , ,000-6,5 % -9,1 % 400, , , ,000 Øvrige Landbrug Transport Arealanvendelse Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduk on Elforbrug Sum uden virkemidler , Figur 1 Illustration af udviklingen i CO 2 emissioner i basisscenariet, tons. Den fuldt optrukne linje viser summen af positive og negative bidrag, og at der i basisscenariet vil ske en reduktion i udledningen af drivhusgasser på ca. 6,5 % i 2020 og ca. 9 % i 2025 i forhold til 2008-niveauet. Faldet i CO 2 udledningen skyldes hovedsageligt en forventning om, at elproduktionen fremover baseres mere på Vedvarende Energi (VE) end i dag. 22
23 Bilag 1 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 4. Scenarieanalyser Resultaterne af beregningerne af basisfremskrivningen for CO 2 emissionen er vist i figur 1. Figuren viser at der vil ske en reduktion på ca. 6,5 % svarende til ca ton CO 2 fra 2008 frem til Fjernvarmeplan En fjernvarmeplan kunne have to mål, dels at nedbringe CO 2 emissionerne fra fjernvarmeproduktionen, dels at udvide fjernvarmedækningen og herved reducere forbruget af olie og naturgas til opvarmningsformål. Aktuelt kunne fjernvarmedækningen udbredes til områderne i Vordingborg by, hvor der ikke allerede er fjernvarme, Iselingen, Ørslev, Nyråd, Kastrup og Neder Vindinge. Hvis man udbreder fjernvarme her, og beboerne vælger at koble sig på, vil det betyde mindre opvarmning med elvarme, naturgas og olie. Herved reduceres CO 2 udledning væsentlig, da dette scenarie antager, at fjernvarmen bliver baseret på biomasse og hermed er fjernvarmeforsyningen CO 2 neutral. Det er antaget, at ca MWh overgår fra naturgas til biomasse samtidig med at produktionen øges med ca MWh, som også udelukkende er baseret på biomasse. Samtidig kan det forventes, at der den øgede mængde fjernvarme produceres på et kraftvarmeværk, som samtidig producerer elektricitet, som også vil være CO 2 -neutralt og herved kan fratrækkes fra elforbruget. Det er vurderet, at merproduktionen af el baseret på biomasse bliver i størrelsesordenen MWh. Det vil give et resultat som vist i figur , ,000-15,1 % -16,9 % 400, , , ,000 Øvrige Landbrug Arealanvendelse Transport Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduk on Elforbrug Uden virkemidler Sum varmeplan , Figur 2 illustration af udviklingen i CO 2 emissioner i fjernvarmeplanscenariet, tons. 23
24 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Den fuldt optrukne lilla linje viser netto CO 2 emissionen i basisscenariet uden virkemidler, mens den lyseblå linje viser summen ved gennemførelse af varmeplan. Det ses, at fjernvarmeplanen har en effekt på yderligere ca. 8 % i 2020 i forhold til basisscenariet. Reduktionen skyldes hovedsageligt, at der udfases el, olie og naturgas til fordel for CO 2 neutral fjernvarme og at der produceres mere elektricitet, som følge af en øget kraftvarmeproduktion 4.2 Vindmølleplan En vindmølleplan vil øge produktionen af vedvarende energi i kommunen. indregnet Forslag til tillæg nr. 5 Vindmølleplan i fremskrivningen, hvor den forventede produktion er baseret på gennemsnit af de forventede installerede effekt. En gennemførelse af vindmølleplanen vil kunne medføre, at Vordingborg Kommune ikke bruger mere elektricitet, end der produceres på baggrund af vind og biomasse. Område Installeret effekt MW Kapacitet nedtages MW Medregnet kapacitet MW Forventet produktion MWh Køng Mose 11,5-21,6 4,0 12, Gl. Lundby 3,6-4,6-4, Petersgård Markvej 2,3-7,2-4, Kostervig 13,8-25,2-19, Total 31,2-58,6 4,0 40, Tabel 1 Forventet installeret effekt og merproduktion ved vindmølleplan 3 Det antages i scenarieberegningen, at Vindmølleplanen realiseres mellem 2011 og 2015 og resultatet ses i Figur 3. 3 Baseret på Forslag til tillæg nr. 5 Vindmølleplan. Kommuneplan for Vordingborg Kommune , offentliggjort
25 Bilag 1 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 600,000-16,3 % -17,5 % 500, , , , ,000 - Øvrige Landbrug Arealanvendelse Transport Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduk on Elforbrug Uden virkemidler Sum Vindmølleplan -100, , Figur 3 Illustration af udviklingen i CO 2 emissioner med vindmølleplan, tons. Figuren viser, at vindmølleplanen kan reducere CO 2 -udledningen med ca % udover basisscenariet. Det er derfor et væsentligt virkemiddel til at reducere udledningen fra kommunen. 4.3 Øget udbredelse af varmepumper Etablering af varmepumper hos forbrugere uden for fjernvarmeområder vil typisk erstatte olie som opvarmningsform. Varmepumper har en gennemsnitlig effektvirkningsvirkningsgrad på mellem 2 og 4. Det betyder, at på trods af at elforbruget stiger, vil den samlede udledning af CO 2 falde, da der fortrænges olie, som udleder relativt meget CO 2 ud per leveret varmeenhed. Også kollektive varmepumpeanlæg vil have e stor fordel, og især hvis de installeres i områder uden eksisterende kollektiv forsyning. Det er antaget, at ca. 20 % af varmebehovet, som i dag er dækket af olie, inden 2020 vil blive erstattet med varmepumper. Det medfører en samlet reduktion på ca ton CO 2 per år. 25
26 Klimastrategi for Vordingborg Kommune 600, ,000-8,2 % -10,9 % 400, , , ,000 Øvrige Landbrug Arealanvendelse Transport Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduk on Elforbrug Uden virkemidler Sum varmepumper , Figur 4 Illustration af udviklingen i CO 2 emissioner udbygning af varmepumper, tons. Reduktionen i drivhusgasudledningen svarer til en yderligere reduktion på knap 2 % udover basisscenariet. 4.4 Transport Der er udarbejdet et forslag til en ny byudvikling i Region Sjælland ( Forslag til Strukturbillede 2030 ), som blandt andet omfatter forslag om udvidelsen af bynære boliger og erhverv tæt på togstationer. Den samlede CO 2 gevinst ved gennemførelsen af byudviklingsplanen er opgivet til ca CO 2 for hele regionen. Dette svarer til en reduktion på ca ton CO 2 i Vordingborg Kommune, såfremt CO 2 reduktionerne bliver ligeligt fordelt på de 17 kommuner i regionen. Bystruktur: 1. Byvækst i transporteffektive byer ton CO 2 Byudviklingsprincipper: 2. Stationær lokalisering af arbejdspladser/boliger 3. Større tæthed i boligbyggeriet ton CO ton CO 2 I alt for alle 17 kommuner ca ton CO 2 (Kilde: Miljøvurdering Forslag til Strukturbillede 2030 Byudvikling og infrastruktur i Region Sjælland, Udkast 23. marts 2010) 26
27 Bilag 1 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 600, ,000-7,3 % -9,8% 400, , , ,000 Øvrige Arealanvendelse Landbrug Transport Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduk on Elforbrug Sum Uden virkemidler , Figur 5 Illustration af udviklingen i CO 2 emissioner med gennemførelsen af Strukturbillede 2030, tons CO 2. Figuren ovenfor viser reduktionen ved gennemførelse af byudviklingsplanerne, og CO 2 reduktionerne svarer til ca. 0,7 % udover baseline. 4.5 Ændret landbrugspraksis Etablering af efterafgrøder i perioden mellem høst og næste forår vil reducere kvælstofudvaskningen og lattergasemissionen, da efterafgrøden vil optage kvælstof, som ellers kunne være blevet udvasket til åer og vandløb i løbet af efteråret og vinteren. Derudover kan efterafgrøderne være med til at tilføje mere kulstof til jorden. I 2008 var der efterafgrøder på ca ha, og der er derfor potentiale for at øge arealet til efterafgrøder. Landbrugsarealet i Vordingborg Kommune er på ca ha. Det antages, at op mod halvdelen af arealet på sigt kan anvendes til efterafgrøder, dvs. ca ha. Ifølge den kommunale CO 2 beregner vil det medføre en CO 2 reduktion på ca ton CO 2 /år, hvor den reducerede lattergas emission står for ca. en tredjedel at drivhusgasreduktionen, mens den tilføjede kulstofpulje står for den resterende 2/3-dele af reduktionen. 27
28 Klimastrategi for Vordingborg Kommune 600, ,000-10,8 % -13,4 % 400, , , ,000 Øvrige Arealanvendelse Landbrug Transport Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduk on Elforbrug Sum Uden virkemidler , Figur 6 Illustration af udviklingen i CO 2 emissioner med øget anvendelse af efterafgrøder, tons CO 2 pr år. Reduktionen i drivhusgasudledningen svarer til ca. 4,3 % udover basisscenariet. 4.6 Øget biogasproduktion Ved behandling af gylle i biogasanlæg produceres metan, der kan anvendes til kraftvarmeproduktion, og herved erstatter fossile brændsler til el- og opvarmning. Derudover reduceres gødningens indhold af omsætteligt kulstof ved den anaerobe omsætning i biogasreaktoren, hvorved metanudledningen fra lagring reduceres. Også lattergasemissionen fra marken reduceres på grund af omsætningen. Modsat er kulstoflagringen i jorden reduceret, da en væsentlig del af kulstoffet bliver omsat i biogasreaktoren. Det er vurderet på baggrund at antallet af dyreenheder i kommunen, at der årligt produceres ca til m3 gylle per år 4. Heraf bliver op mod ton i dag bioforgasset. Ved en meget ambitiøs biogasplan vil det muligt, at opnå at ca. 40 % af husdyrgødningen bliver bioforgasset (Grøn Vækst). Det medfører at op mod ton mere husdyrgødning bliver bioforgasset end i dag. Reduktionen i drivhusgasudledningen ved en øget bioforgasning af ton husdyrgødning vil være på ca ton CO 2 -ækvivalenter hvoraf ca. halvdelen skyldes substitution af fossil energi (individuel opvarmning og el), mens den resterende del af reduktionen skyldes et mindre udslip af metan og lattergas 5. 4 Ca DE. 5 Beregning i den kommunale CO 2 beregner. 28
29 Bilag 1 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 600, ,000-7,7 % -10,3 % 400, , , ,000 Øvrige Arealanvendelse Landbrug Transport Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduk on Elforbrug Sum Uden virkemidler , Figur 7 Illustration af udviklingen i CO 2 emissioner med øget biogasproduktion, tons CO 2 per år. Reduktionen i drivhusgasudledningen svarer til ca. 1,2 % udover basisscenariet. 29
30 Klimastrategi for Vordingborg Kommune 5. Samlet vurdering af basisfremskrivning og scenarier 5.1 Resultater ved varierende CO 2 faktor for elproduktion Tabel 2 viser CO 2 -reduktionerne for scenarierne, hvis de gennemføres hver for sig og hvis alle bliver gennemført. Den samlede reduktion i udledningen af drivhusgasser kan med ovenstående scenarier blive op til ca. 33 % svarende til ca ton CO 2 i forhold til udledningen i Reduktioner ift niveau CO 2 reduktioner Procentvis reduktion ift 2008 inkl. baseline Ton CO Baseline ,5 % 9,1 % Varmeplan ,1 % 16,9 % Vindmølleplan ,3 % 17,5 % Varmepumper ,2 % 10,9 % Transportscenarie ,3 % 9,8 % Landbrugsscenarie ,8 % 13,4 % Biogasscenarie ,7 % 10,3 % Alle scenarier Ca ,8 % 33,5 % Tabel 2 CO 2 reduktioner ved basisscenariet samt scenarier i forhold til udledningen i
31 Bilag 1 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 600, ,000-32,8 % -33,5 % 400, , , ,000 - Øvrige Landbrug Arealanvendelse Transport Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduk on Elforbrug Sum Uden virkemidler -100, , Figur 8 Illustration af udviklingen i CO 2 emissioner med alle virkemidler, tons CO 2 per år. Tabel 3 nedenfor viser CO 2 -reduktionerne for de to scenarier i forhold til basisscenariet. Det ses blandt andet, at en vindmølleplan kan reducere udledningen af drivhusgasser med næsten 10 %, mens en fjernvarmeplan kan reducere udledningen med 8-9 % i forhold til, hvis kommunen ikke gør noget, som er det basisscenariet repræsenter. Reduktioner itf. basisscenariet Varmeplan 8,5 % 7,8 % Vindmølleplan 9,8 % 8,4 % Varmepumper 1,7 % 1,8 % Landbrugsscenarie 4,3 % 4,8 % Biogasscenarie 1,2 % 1,2 % Alle scenarier 26,0 % 24,1 % Tabel 3 CO 2 reduktioner ved scenarier i forhold til basisscenariet. 31
32 Klimastrategi for Vordingborg Kommune 5.2 Resultater ved konstant CO 2 faktor for elproduktion I den nedenstående tabel ses reduktionerne i drivhusgasudledningen såfremt det besluttes, at CO 2 -emissionsfaktoren for elproduktion holdes konstant på 2008-niveau. Det ses, at reduktionen i udledningen er en anelse større end i tabel 2, hvilket især skyldes en øget VE produktion af el fra vindmøller og biomassekraftvarme. Basisscenariet har dog en mindre reduktion end i tabel 2. Reduktioner ift niveau inkl. baseline Baseline 3,9 % 5,3 % Varmeplan 13,8 % 15,1 % Vindmølleplan 16,4 % 17,8 % Varmepumper 5,2 % 6,6 % Transportscenarie 4,6 % 6,0 % Landbrugsscenarie 8,2 % 9,6 % Biogasscenarie 5,1 % 6,5 % Alle scenarier 34,0 % 35,3 % Tabel 4 CO 2 reduktioner ved basisscenariet samt fjernvarme og vindmøllescenarier i forhold til udledningen i , ,000-34,0 % -35,3 % 300, , ,000 - Øvrige Landbrug Arealanvendelse Transport Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduk on Elforbrug Sum Uden virkemidler -100, , Figur 9 Illustration af udviklingen i CO 2 emissioner med alle virkemidler med konstant CO 2 -emissionsfaktor for el, tons CO 2 per år 32
Basisfremskrivning og scenarieanalyser
Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning
Læs mereKlimastrategi for Vordingborg Kommune
Klimastrategi for Vordingborg Kommune Godkendt af kommunalbestyrelsen den 25. november 2010. Indholdsfortegnelse Forord 1. Baggrund for klimaarbejdet 2. Vordingborg Kommune og klimaet 3. CO 2 -udledning
Læs mereIndhold. Klimastrategi. for Vordingborg Kommune
Indhold Klimastrategi for Vordingborg Kommune Godkendt af kommunalbestyrelsen den 25. november 2010 1 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Klimastrategi for Vordingborg Kommune Klimastrategi for Vordingborg
Læs mereKlimahandleplan. for Vordingborg Kommune 2011-2012
Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - Godkendt af kommunalbestyrelsen den 27. januar Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - 1. udgave, 1. oplag Vordingborg Kommune Miljø og Teknik Østergårdstræde
Læs mereKlimahandleplan. for Vordingborg Kommune 2011-2012
Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - Godkendt af kommunalbestyrelsen den 27. januar Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - 1. udgave, 1. oplag Vordingborg
Læs mereKlimahandleplan for Vordingborg Kommune
Klimahandleplan for Vordingborg Kommune -12 Godkendt af kommunalbestyrelsen den 27. januar Indholdsfortegnelse FORORD 3 1. KOMMUNENS VISION OG MÅLSÆTNINGER FOR KLIMAARBEJDET 4 KLIMAMÅL: 5 VIRKEMIDLER:
Læs mereKLIMAPLAN GULDBORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereKlimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009
Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000
Læs mereEnergiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Læs mereEgedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume
Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)
Læs mereEnergi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereOpfølgningg på Klimaplanen
2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereStrategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereTiltag Start Opfølgnings- Slut Økonomi. Etablering af lokalt grønt virksomhedsnetværk og eksponering af virksomheder i netværket
Bilag 2. Forslag til Klimaplan 2030 Implementering af handlinger Flere af handlingsplanens indsatsområder er allerede igangsat. Det gælder bl.a. den løbende indsats for el- og varmebesparelser i kommunale
Læs mereKlimaplan del 1 - Resumé
Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereCO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012
CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereCO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune
CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet
Læs mereKlimaregnskab for kommunen som helhed
123 Klimaregnskab for kommunen som helhed 2015 November 2018 Dokument nr. D2018-261283 Sags nr. S2018-10289 1 Nordfyns Kommune arbejder med tre sammenhængende regnskaber for klima og affald: 1., som vedrører
Læs mereVisionsplan for Ærøs energiforsyning
Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi
Læs mereEnergiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen
Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereBALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance
Læs mereVedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi
Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet
Læs mereBUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet
BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber
Læs mereKapitel 1 Forord... 3. Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4
Kapitel 1 Forord... 3 Kapitel 2 Klimaplanens rammer og indhold... 4 - Afgrænsning... 4 - Opfølgning... 4 Kapitel 3 Målsætninger og mål... 5 - Klimaplanens overordnede mål:... 5 - Mål for kommunen som virksomhed:...
Læs mereStrategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg
Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereDet åbne land og de mindre byer
Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereKlimastrategi for Hovedstadsregionen
Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.
Læs mereKlimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune
Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,
Læs mereCO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune
CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune Juli 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Indledning Nærværende rapport indeholder kortlægning af CO 2 -udledningen for Halsnæs Kommune som virksomhed for 2017. Kortlægningen
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene
Læs mereDagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen
Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende
Læs mereCO2 og VE mål for Danmark og EU.
Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser
Læs mereCO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008
Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk
Læs mereKLIMAPLAN GULD- BORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ
Læs mereCO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger
CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen
Læs mereGrøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser
Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970
Læs mereROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER
ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereNOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier
NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var
Læs mereBorgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000
Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;
Læs mereDrøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune
Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning
Læs mereStrategisk Energiplan 2015. I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx.
Strategisk Energiplan 2015 I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx. Indholdsfortegnelse Målsætninger...4 Kommunen som virksomhed...6
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten
Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser
Læs mereStatus på Solrød Kommunes klimaindsats 2010
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere
Læs mereStatus og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2016 Forord Indhold Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være
Læs mereCO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011
CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod
Læs mereKlimaplan 2030 Strategisk energiplan
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan Sammenfatning Randers Kommune 2009 2030 Befolkningstal 94.200 100.000+ Indbyggere i Randers by 60.000 70.000+ Areal 750 km 2 750 km 2 CO 2 udledning pr. indb. 5,8 tons
Læs mereGrøn omstilling katalog over indsatser
Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................
Læs mereKOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen
Læs mereStatus for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser
Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013
CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor
Læs mereMiljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016
Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2
Læs mereBasisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt
Læs mereCO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Læs mereKlimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune
Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mereGRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN
GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN Udarbejdet af Esbjerg Kommune, Klima & Bæredygtighed. Foto: Esbjerg Byhistorisk Arkiv, Kystinspektoratet/Hunderup Luftfoto, Fiskeri- og Søfartsmuseet
Læs mereÅrhus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune
Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for
Læs mereAalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Læs mereKlima- og Miljøudvalget
Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereKlimaplan, varmeplan og energilandsbyer i integreret proces.
Klimaplan, varmeplan og energilandsbyer i integreret proces. Workshop om strategisk energiplanlægning i FBBB den 1. marts 2012. Klimachef Bodil Ankjær Nielsen Baggrund 1: Klimaplan 2010 20 for EK som geografisk
Læs mereFossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?
Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereKommuneplantillæg nr. 23
Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af
Læs mereStatus og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %
Læs mereKommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion
Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereNÆSTVED KOMMUNE DECEMBER 2016 CO₂-SCENARIEANLYSE - BASISFREMSKRIVNING OG BEREGNING PÅ VIRKEMIDLER
NÆSTVED KOMMUNE DECEMBER 2016 CO₂-SCENARIEANLYSE - BASISFREMSKRIVNING OG BEREGNING PÅ VIRKEMIDLER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereNotatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereunderstøtte Herning Kommunes planer
Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning
Læs mereIndstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
Læs mereNærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025
Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder
Læs mere