Indhold. Klimastrategi. for Vordingborg Kommune

Transkript

1 Indhold Klimastrategi for Vordingborg Kommune Godkendt af kommunalbestyrelsen den 25. november

2 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Klimastrategi for Vordingborg Kommune Klimastrategi for Vordingborg Kommune 1. udgave, 1. oplag Vordingborg Kommune Miljø og Teknik Østergårdstræde 1A 4772 Vordingborg Tlf.: Afdeling: Miljø og Teknik, Vordingborg Kommune Layout og grafisk produktion: Pihl grafisk design Tryk: Grafikom A/S 2

3 Forord Indholdsfortegnelse Forord 5 1. Baggrund for klimaarbejdet 6 2. Vordingborg Kommune og klimaet udledning i Vordingborg Kommune 8 4. Vision og ambitioner på klimaområdet 9 5. Strategiområder Energiproduktion, forsyning og energiplanlægning Transport Landbrug og arealanvendelse Boliger Erhverv Kommunen som virksomhed Hvordan skal klimastrategien gennemføres? BILAG 1 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 19 BILAG 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område BILAG 3 -kortlægning for Vordingborg Kommune som virksomhed Forord Vordingborg Kommune ønsker at tage et medsvar for at reducere udledningen samt arbejde for at klimaovervejelser bliver en naturlig del af dagligdagen i Vordingborg Kommune. Derfor er der igangsat et klimaprojekt, som skal munde ud i formuleringen af en klimastrategi og en klimahandleplan, som kommunen vil basere sin klimaindsats på. Til brug for projektet har Vordingborg Kommune formuleret en klimavision og indgået nogle klimaaftaler, som skal hjælpe med til at fremme den ønskede udvikling. Klimavisionen, de indgåede klimaaftaler og viden om den aktuelle udledning i kommunen som geografisk område, vil danne grundlag for formuleringen af klimastrategien til reduktion af udledningerne samt til at formulere klimamålsætningerne. Det er hensigten af klimastrategien skal benyttes til at sprede viden og øge bevidstheden om nødvendigheden af indførelse af klimaforbedrende tiltag. Klimastrategien skal tjene som inspiration for kommunens virksomheder og institutioner, borgere og ansatte i Vordingborg Kommune. Klimastrategien er blevet diskuteret på workshops med en række klimainteressenter i kommunen, og har dannet grundlaget for formuleringen af kommunens klimahandlingsplan. Handlemulighederne indeholder derfor både løsninger af generel karakter samt specifikke løsninger, som er fremsat på workshops. Denne klimastrategi vil udgøre Del 1 af kommunens klimaarbejde og vil ikke indeholde initiativer med hensyn til klimatilpasning og sikring mod oversvømmelser ved kyster og bebyggede områder, som planlægges at blive Del 2 i kommunens samlede klimastrategi. Med venlig hilsen Henrik Holmer Borgmester i Vordingborg Kommune Denne tryksag er klimakompenseret. Ved at Klimakompensere, støtter man Plan Vivos projektet, som er et skov- og landbrugsprojekt i N hambita i Mozambique og man bidrager til at modvirke drivhuseffekten på vor planet. Kompensationen udregnes ud fra det totale kuldioxidudslip fra produktion og transport. 5

4 Klimastrategi for Vordingborg Kommune 2. Vordingborg Kommune og klimaet 1. Baggrund for klimaarbejdet Vordingborg Kommune har tiltrådt Klimapagten (Covenant of Mayors) samt indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om reduktion af udledningen. Vordingborg Kommune har desuden forpligtiget sig til at arbejde positivt med og inden for de rammer, som findes i den regionale klimastrategi udarbejdet af Kommunekontaktråd Sjælland (KKR) og Region Sjælland. De samlede rammer Vordingborg Kommune har indgået aftaler inden for er skematisk vist i nedenstående figur. Borgmesterpagten > 20 % CO reduktion i 2020 i 2 kommunen som geografi Udarbejde en energi- og klimaplan i 2010 DN aftalen 2 % CO reduktion/år for virksomheden Vordingborg Kom- 2 mune frem til 2025 Region Sjælland Klimastrategi Leve op til de overordnede mål i Regionens klimastrategi Understøtte Regionens klimastrategi 2. Vordingborg Kommune og klimaet Vordingborg Kommune er en kommune, der er sammensat af 16 lokalområder med Vordingborg, som det største byområde. Vordingborg by har næsten indbyggere. Ca. 2/3 af kommunens indbyggere bor i mindre byer i lokalområderne. Vordingborg Kommune påvirker som alle andre kommuner klimaet, men lokale forhold gør at kommunerne påvirker klimaet forskelligt. Vordingborg Kommune har et forholdsvis begrænset antal arbejdspladser, hvorfor mange borgere udfører et stort trafikarbejde, som især foretages med privatbiler. Transportsektoren er derfor en stor bidragsyder til udledningen af drivhusgasser i kommunen. Sammenlignet med andre sjællandske kommuner har Vordingborg Kommune et forholdsmæssigt stort landsbrugsareal og stort dyrehold, hvorfor landbrugssektoren ligeledes har betydelig indvirkning på udledningen af drivhusgasser. Private boliger er som i mange andre kommuner en af hovedkilderne til drivhusgasudledningen. Udledningen af drivhusgasser kommer især fra elforbruget og fra forbruget af olie og naturgas til individuel opvarmning i landdistrikterne. Fjernvarme, som findes i lokalområderne Vordingborg, Midtmøn og Præstø udgør derimod kun en meget lille del af -udledningen i Vordingborg Kommune, idet størstedelen af fjernvarmen produceres af neutral biomasse. De væsentligste enkeltkilder til påvirkning af klimaet i Vordingborg Kommune bliver derfor transportsektoren landbrugssektoren private boliger De 3 sektorer hører da også til dem, som Energistyrelsen har givet højest prioritet. Dels fordi sektorerne i almindelighed er væsentlige dels fordi løsningerne også ser ud til at være udfordrende. 6 7

5 Klimastrategi for Vordingborg Kommune 3. -udledning i Vordingborg Kommune 3. -udledning i Vordingborg Kommune 4. Vision og ambitioner på klimaområdet De samlede udledninger af drivhusgasser i Vordingborg Kommune i referenceåret 2008 udgør ca ton -ækvivalenter (fratrukket negativt bidrag fra produktionen af VE og arealanvendelse). -udledningen i Vordingborg Kommune svarer til en udledning på ca. 8,9 ton -ækvivalenter per borger (landsgennemsnittet for 2008 var ca. 12) og udgør ca. 0,6 % af den samlede danske udledning i Størsteparten af udledningerne skyldes transportsektoren, som udgør ca. 39 % af den samlede udledning ton CO₂ 200, , ,000 50,000 CO₂ udledninger fordelt på sektorer i kommunen. Elforbrug og varme (korrigeret for VE produktionen) er de næststørste kilder til udledning af drivhusgasser med 32 %, mens landbrug og gartneri udgør 28 % af udledningen. Transportsektoren, el- og varmeforbruget samt landbrugssektoren udgør tilsammen ca. 99 % af den samlede udledning for Vordingborg Kommune som geografisk område. Kommunen som virksomhed er ansvarlig for ca. 2,4 % af den geografiske udledning. Ikke energirelaterede Olie Naturgas Fjernvarme Elforbrug Udledningen af drivhusgasser kan opgøres på sektorer. Transportsektoren, landbrug og gartnerier samt private husholdningers forbrug af el og varme er de sektorer, der udleder mest. Den største udfordring i kommunens klimastrategi og klimahandleplan bliver at finde de mest effektive og klimavenlige virkemidler indenfor sektorerne: transport, landbrug og private husholdninger. Vordingborg Kommune har formuleret en vision som grundlag for formulering af klimastrategien og klimahandlingsplanen. Vordingborg Kommune har gennemført en række analyser af effekten af forskellige realistiske virkemidler samt af, hvad der sker uden igangsættelse af klimainitiativer (baseline). De virkemidler, der arbejdes med fremgår af tabel 1 på side 8. Baseline forventes at give en reduktion på 6,5 % i forhold til basisåret 2008 eller en reduktion på ca tons om året i Det skyldes primært en forventning om mere VE-produceret el. Klimavision Klimaproblematikken skal være en naturlig del af dagligdagen i Vordingborg kommune, og klimastrategien skal implementeres i alle planer og projekter med det formål at reducere belastningen i kommunen. Målsætning for klimaindsatsen Vordingborg Kommune vil fortsætte arbejdet med at reducere energiforbruget og især satse på udbygningen af vedvarende energikilder. Mål for klimaindsatsen Vordingborg Kommune vil arbejde for at 1. Reducere CO udledningen i kommunen som geografisk område med 2 mere end 20 % inden 2020 samt gøre forberedelser til en mere ambitiøs reduktion ved næste revision af klimastrategi og handlingsplan Gøre klimavenlig energi til en væsentlig del af kommunens energiforsyning, således at mere end 30 % af den samlede energimængde skal komme fra vedvarende energikilder inden 2020 samt gøre forberedelser til at VE kan udgøre end endnu større andel af kommunens energiforbrug ved næste revision af klimastrategi og handlingsplan. Øge kommunens andel af vedvarende el fra 48 % til 100 % inden , ,000 Private husholdninger Kommunale ejendomme Forsyning Øvrige offentlig Erhverv og industri Landbrug og gartnerier VE elproduk on Transport Arealanvendelse Affald og spildevand 4. Reducere energiforbruget i de kommunale bygninger med mere end 20 % inden 2020 og at reducere udledningen af med mere end 30 % i kommunen som virksomhed inden Udledning af drivhusgasser fra sektorer og fordeling på energikilde. 8 9

6 Klimastrategi for Vordingborg Kommune 5. Strategiområder Den samlede teoretiske reduktion af udledningen af, som virkemidlerne giver anledning til udgør i alt ca. 32,8 % i forhold til 2008-niveauet. Dertil kan lægges effekten af de mange andre løsninger, som der ikke er regnet på. Etablering af vindmøller forventes at give det største reduktionsbidrag, forudsat at forslaget til vindmølleplan realiseres. Beregningerne viser til- Reduktioner ift niveau lige, at målet for reduktionen af udledningen på mere end 20 % også kan nås, selv om vindmølleplanen ikke eller kun delvist gennemføres, men det vil kræve en større og vanskeligere indsats at gennemføre de øvrige scenarier fuldt ud. Hvis kun varmeplanen gennemføres, så vil det blive muligt at opnå en andel af vedvarende energi i 2020 på ca. 54% af den samlede energimængde. reduktioner i 2020 % reduktioner i 2020 Procentvis reduktion ift 2008 inkl. baseline Ton % Strategiområder Baseline ,5 6,5 % 9,1 % Varmeplan ,5 15,1 % 16,9 % Vindmølleplan ,8 16,3 % 17,5 % Varmepumper ,7 8,2 % 10,9 % Transportscenarie ,8 7,3 % 9,8 % Landbrugsscenarie ,3 10,8 % 13,4 % Biogasscenarie ,2 7,7 % 10,3 % Alle scenarier Ca ,8 32,8 % 33,5 % Vordingborg Kommune har prioriteret en række indsatsområder, som centrale emner i kommunens klimaarbejde. Disse emner er udvalgt, fordi de hver for sig repræsenterer de væsentligste sektorer til udledningen af drivhusgasser (se afsnit 3 om udledningen i kommunen). Det sidste indsatsområde er medtaget, fordi det også er vigtigt at beslutte, hvorledes klimastrategien skal gennemføres. ger og realistiske handlemuligheder, der med den eksisterende viden kan bringes i anvendelse. Principperne til reduktionen af udledningen af drivhusgasser kan findes indenfor 3 kategorier. Reduktion af energiforbruger Brugen af alternative energikilde Reduktion af ikke-energi relateret udledning De klimatiltag som Vordingborg Kommune som virksomhed allerede har taget eller forventer at tage i nær fremtid, er beskrevet i afsnittet om kommunen som virksomhed. Tabel 1. For at opnå de fastsatte mål på klimaområdet vil Vordingborg Kommune blandt andet: Prioritere vindenergi som et af de centrale elementer i elforsyningen Prioritere fjernvarme som et af de centrale elementer i varmeforsyningen og udbygge fjernvarmen i områder med mange boliger Satse på optimal udnyttelse af biomasse til produktion af vedvarende energi (varme og el) Arbejde for at landbrugets arealanvendelse bliver mere klimavenlig Arbejde for at kommunens CO udledning fra transportsektoren reduceres ved blandt andet planlægning, initiativer 2 og adfærdsregulerende initiativer Arbejde med klima på tværs af sektorer, kommunegrænser og skabe initiativer, der både involverer private og offentlige aktører Motivere private til at anvende alternative energiløsninger i boliger Motivere erhvervslivet til at anvende alternative løsninger i produktion og transport Arbejde med interne adfærdsændringer i kommunen, der reducerer udledningen af drivhusgasser Sikre at nye byområder og omlægning af eksisterende områder tilpasses klimaændringerne og CO -udledningen minimeres 2 Synliggøre kommunens klimaarbejde Skabe interesse og motivation for CO reduktionen i hele kommunen 2 Informere og inddrage erhverv, borgere, institutioner og foreninger i diskussioner og valg af klimaløsninger og nye initiativer De udvalgte klimaemner, hvoraf flere er indbyrdes afhængige af hinanden, listes nedenfor: 1. Energiproduktion, forsyning og energiplanlægning 2. Transport 3. Landbrug og arealanvendelse 4. Boliger 5. Erhverv 6. Kommunen som virksomhed 7. Hvordan skal klimastrategien gennemføres? Private boliger, erhverv og kommunen som virksomhed er f.eks. en delmængde af energiforbruget. Det samme forhold gør sig gældende med transporten. De centrale klimastrategiområder beskrives i de følgende afsnit med hensyn til, hvorfor emnet er vigtigt, hvilke udfordringer som imødeses indenfor området samt hvilke delmålsætnin

7 Klimastrategi for Vordingborg Kommune 5. Strategiområder 5.1 Energiproduktion, forsyning og energiplanlægning Hvorfor? Energiforbruget er en af de 3 største kilder til udledning i Vordingborg Kommune og udgør godt 1/3-del af den samlede udledning (produktionen af VE er ikke medregnet). Private boliger er ansvarlig for langt den største udledning fra energiforbruget, hvilket skyldes at olie er den dominerende energikilde til opvarmning, mens naturgas udgør en mindre andel. Det samme billede ses inden for erhvervslivet, mens naturgas dominerer som energikilde inden for kommunale ejendomme. I dag udgør VE andelen 32 % af energiforsyningen i kommunen Udfordringer? Såvel EU som folketinget har sat mål for reduktionen af udsendelsen af drivhusgasser fra energi-forbruget og meget tyder på, at disse mål bliver skærpet i fremtiden. Udfordringerne bliver dels at fortsætte med at reducere forbruget så vedtagne forpligtigelser kan nås dels af få introduceret alternative og klimavenlige brændsler i stedet for især olie og naturgas som opvarmningskilde i individuelle olie- og gasfyr. Der skal produceres mere alternativ energi i kommunen og energien skal kunne forsynes til de forbrugsområder, hvor erstatningsbehovet og mulighederne er størst. Boligejerne skal stimuleres til at investere i alternative energikilder til opvarmning af boligen. En strategisk energiplan vil kunne svare på de fleste af de problemstillinger, som vil opstå i forbindelse med at overvejelser af løsninger inden for varme- og elforsyningen. For yderligere at kunne skærpe målet for andelen af vedvarende energi i energiforsyningen i 2020 til f.eks %, er det nødvendigt at fortsætte udbygningen og brugen af vedvarende energikilder. Delmålsætning og mål Det er kommunens målsætning at udbygge fjernevarmeforsyningen i de tæt bebyggede områder omkring Vordingborg by at stimulere brugen af vedvarende energiløsninger i landdistrikterne at udarbejde og gennemføre en vindmølleplan. Det er et mål, at reducere udledningen med 8,5 % eller ca tons om året i 2020 ved fjernvarmeløsninger og med 9,8 % eller ca tons ved implementering af en vindmølleplan. Det er et mål, at gøre kommunen selvforsynende med el i 2025 blandt andet ved implementering af en vindmølleplan. Handlemuligheder? Handlemulighederne er blandt andet at: Udarbejde en strategisk energiplan, som udstikker de fremtidige rammer for kommunens el- og varmeforsyning. Udbygge fjernvarmeforsyningen, hvor dette er muligt og hensigtsmæssigt Stimulere tiltag til fremme af vedvarende energiløsninger i landdistrikterne Fremme udnyttelsen af varmepumper, jordvarmeanlæg, solceller, solpaneler, husstandsmøller og lignende vedvarende energiløsninger i private boliger og i kommunale ejendomme Implementere en vindmølleplan for at fremme opstillingen af vindmøller og øge produktionen af VE strøm. Stimulere erhvervslivet til fortsatte energibesparelser samt omstilling til brug af vedvarende energikilder, som f.eks. biomasse Udnytte dels det eksisterende biogaspotentiale i landbrugssektoren og dels udnytte anden bio-masse til produktion af VE, så som slam fra renseanlæg, biogas fra lossepladser, haveaffald m.v. 5.2 Transport Hvorfor? Transportsektoren udgør den væsentligste enkeltkilde til udledning af drivhusgasser i kommunen. Udledningen stammer primært fra brugen af privatbiler (55 %). De øvrige betydende enkeltkilder er lastbiler (16,8 %), non-road kørsel i landbruget (6,2 %) samt kørsel med varebiler på (5,2 %). Disse kilder udgør tilsammen ca. 83 % af den samlede udledning af drivhusgasser fra transportsektoren i Vordingborg Kommune. Udfordringer? Danskerne kører mere og længere i privatbiler og mindre på cykel. Det er en stor udfordring at få forbedret trafik- og infrastrukturen og dermed få reduceret transportarbejdet og det fremtidige transportbehov. Der er behov for at finde transportløsninger, som er bæredygtige og transporteffektive. Udbygning af stationsbyerne med tætte kompakte boligområder og stationsnære arbejdspladser er en nogle af forudsætningerne for at kollektive transportløsninger kan fremmes. Elbiler forventes at blive en af løsningerne i fremtiden, men praktiske erfaringer mangler. Energistyrelsen støtter i perioden en forsøgsordning med elbiler, hvor blandt andet barrierer mod elbilers udbredelse undersøges. Delmålsætning og mål Vordingborg Kommune ønsker at fremme anvendelsen af den kollektive trafik og vil følge anbefalingerne for byudviklingen i Strukturbillede 2030 Sjælland ( Sjællandsprojektet ) til fremme af den kollektive trafik. Det er kommunens mål, at udledningen fra transportsektoren i 2020 er reduceret med ca tons per år i forhold til den almindelige udvikling. Handlemuligheder? Handlemulighederne inden for transportområdet er blandt andet: Ved planlægning at fremme udbygningen af stationsbyer med tæt bebyggelse og arbejdspladser. At tiltrække flere lokale stationsnære arbejdspladser At analysere mulighederne for og løsningerne til at flytte flere personer over til den kollektiv trafik At nedsætte tværgående arbejdsgrupper som skal fremlægge forslag til de bedste klimaløsninger på transportområdet Fælleskommunalt samarbejde om at fremme anvendelsen af alternative brændstoffer i den offentlige busdrift (Movia) At arbejde for at styrke togbetjeningen i kommunen At arbejde for at optimere busbetjeningen i kommunen At fremme brugen af kollektiv trafik ved i kampagner at promovere samkørsel og anvendelse af delebiler Etablere et tilstrækkeligt antal parkeringspladser ved stationerne Stille krav i forbindelse med udbud til transportørers og busselskabers anvendelse af brændstoftyper 12 13

8 Klimastrategi for Vordingborg Kommune 5. Strategiområder 5.3 Landbrug og arealanvendelse Hvorfor? Landbrugssektoren i Danmark udleder store mængder drivhusgasser, og udgør således ca. 16 % af den samlede udledning af drivhusgasser i Danmark i Udledningen stammer fra anvendelsen af landsbrugsjorden og fra husdyrhold. I Vordingborg Kommune bidrager landsbrugssektoren med ca. 28 % af den samlede geografiske udledning af drivhusgasser. Udfordringer? Den største udfordring i landbrugssektoren er en omlægning af landbrugsjordens anvendelse. Det er tillige en udfordring at få udnyttet det store potentiale for produktion af VE som landbrugets produktion af biomasse giver. Naturgas skal som et fossilt brændsel udfases, hvorfor biogas kan være et alternativ i ledningsnettet. Biogaspotentialet for landsbrugssektoren vurderes nationalt set at være teknisk interessant, mens økonomien er en udfordring. Der savnes den varslede tilskudsordning til fremme af blandt andet biogasløsninger. Betingelserne for anvendelse af biogas i naturgassystemet er ikke afklaret, idet emnet er under drøftelse såvel hos myndighederne som hos gasselskaberne. Hvorvidt biogas har en mulighed i Vordingborg Kommune afhænger af en række lokale forhold. Delmålsætning og mål Vordingborg Kommune ønsker i dialog med landbruget at finde brugbare løsninger til en reduktion af landbrugssektorens udledning af drivhusgasser. Løsninger kunne f.eks. være at motivere til at optimere anvendelsen af landsbrugsarealerne (ændrede dyrkningsformer og gødningsmønstre) eller til at fremme produktionen af VE fra biomasse, f.eks.til biogas eller biobrændsel og ved udnyttelse af varmeproduktionen i tætte bebyggelser. Det er målet, at ca. halvdelen af landbrugsarealet skal anvendes til vinter- eller efterafgrøder i 2020 og at ca. 40 % af husdyrgødningen bliver anvendt til produktion af biogas. Det vil resultere i en reduktion på ca om året. Handlemuligheder? Der findes i dag flere realistiske handlemuligheder inden for landbrugssektoren: Biogasanlæg Vinter-/efterafgrøder og energiafgrøder Ændret fodermønster og forbedrede gødningsmønstre Etablering af skov- og vådområder. Etablering af fora til diskussioner af udfordringer og løsninger 5.4 Boliger Hvorfor? Private boliger udgør en meget stor kilde til udledninger. Ca. ¼-del af udledningen i kommunen stammer fra private boligers brug af el og varme. Varmebehovet dækkes overvejende med olie, som er en - tung energikilde. Reduktion af boligers bidrag til udledningen af drivhusgasser er en national prioritet og er det også i Vordingborg Kommune. Udfordringer? Det er en udfordring at motivere boligejere til at investere i renoveringer, som blandt andet skal forbedre bygningers isolering samt investere i energieffektivt udstyr og apparater. Den økonomiske situation har ikke forbedret muligheden for at sætte nye initiativer i gang. Delmålsætning og mål Vordingborg Kommune ønsker, at boligers energieffektivitet skal forbedres dels ved isoleringsløsninger, dels ved at vedvarende energiløsninger skal introduceres for at udfase olie og naturgas som brændsel for boligopvarmning. Målet for boligopvarmning er, at varmeforbruget skal reduceres med 20 % inden Målet for boliger i landdistrikterne er, at ca. 20 % af varmebehovet skal erstattes med varmepumper eller anden opvarmning med biomasse, hvor der i dag anvendes olie til opvarmning. Det svarer til en reduktion på ca tons per år. Handlemuligheder? Handlemulighederne inden for boligområdet er blandt andet at: Undersøge mulighederne for at udvikle og anvende incitamenter til husholdningers udskiftning af gamle olie- og gasfyr, tilslutning til fjernvarmesystemet, gennemførelse af energirenoveringer og bygninger af lavenergihuse Forbedre mulighederne for at etablere kollektive vedvarende energiløsninger Etablere partnerskaber og forbedre samarbejdet mellem interessenterne energirenovering og alternative energiløsninger. Igangsætte kampagner og få mere synlighed på klimaresultater ( barometre ) Fremme energirenoveringer, herunder bedre isolering af klimaskallen. Fremme fjernvarmebaseret varmeforsyning hvor det er muligt og hensigtsmæssigt Fremme anvendelse af vedvarende energikilder Udskifte olie- og gasfyr til f.eks. energieffektiv varmepumpe Fremme opførelse af lavenergi boliger Udlægge nye boligområder med krav til anvendelse af energiklasse I Gennemføre oplysningskampagner om energisparetiltag Anvende energiruder Genanvende varmen i udsugningsluft Tørre tøjet udendørs uden brug af tørretumler Udskifte el som opvarmningsform Udskifte ældre el-forbrugende artikler med lav energieffektivitet, såsom fryser, køleskab, vaskemaskine og tørretumbler med nye og energieffektive artikler Udskifte glødepærerne Slukke for stand-by strømme på el apparater Bruge el spareskinne Bruge energieffektive PC, TV m.v

9 Klimastrategi for Vordingborg Kommune 5. Strategiområder 5.5 Erhverv Hvorfor? Erhverv og industrier udleder næsten 8 % af den samlede udledning i kommunen, hvoraf ca. halvdelen stammer fra en fødevareproducerende virksomhed. De andre største brancher i kommunen er kemiske/plast industrier, fødevare samt og jern- og metalvirksomheder. Erhverv og industri anvender ca. 13 % af energiforbruget i kommunen, hvoraf den største andel primært udgøres af olie og i mindre udstrækning fjernvarme. Udfordringer? De største udfordringer med at få reduceret udledningen af drivhusgasser for erhverv og industri er at tilskynde til fortsatte energibesparelsen samt at få introduceret brugen af alternative brændsler. Biomasse, såsom træflis og halm, ser ud til også at blive attraktiv for denne sektor. Delmålsætning og mål Målet er, at erhverv og industrier skal motiveres til, at sektoren i 2020 skal opnå 20 % reduktionen af udledning af drivhusgasser via energibesparelser eller ved omstilling til brug af alternative energikilder. Handlemuligheder? Handlemulighederne i erhverv og industri er blandt andet: Promovering af initiativer til fremme af fortsatte energibesparelser Promovering af omstilling til anvendelse af alternative energiløsninger, såsom biomasse Fremme lukkede produktionsformer ved planlægning og design, således at affald fra en produktion bliver til råvarer for en anden (Vugge-til- Vugge og symbiose) Fremme partnerskabet mellem virksomheder, institutioner og landbrug om udnyttelse af biomasse som alternativ energikilde. En målrettet indsats for at de selvstændige forsyningsselskaber medvirker aktivt til at reducere udledningen af drivhusgasser fra deres aktiviteter. 5.6 Kommunen som virksomhed Hvorfor? Virksomheden Vordingborg Kommune er ansvarlig for ca. 2,4 % af den samlede udledning af for kommunen som geografisk område. Vordingborg Kommune som virksomhed ønsker at gå forrest på klimaområdet, at være en seriøs og troværdig partner og kommunen som virksomhed er derfor allerede startet med at feje for egen dør. Udfordringer? De største udfordringer for kommunen som virksomhed er dels at finde økonomiske midler til nye klimatiltag dels at vælge løsninger som både er energieffektive og veldokumenterede og som kan anvendes som små fyrtårnsprojektet på klimaområdet. Der er desuden en udfordring for kommunen at formulere procedurer til, hvorledes kommunen kan integrere klimadagsordenen i alle kommunens planer og projekter samt etablere strukturer som sikrer, at allerede opnåede klimagevinster kan opretholdes og udbygges. Delmålsætning og mål Kommunen som virksomhed vil reducere udledningen i kommunale bygninger med mere end 30 % inden Det skal ske ved blandt andet at implementere alle emner i Handleplan for energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg. Kommunen vil synliggøre sit klimaarbejde udadtil. Indadtil vil kommunen etablere strukturer, som kan sikre fortsat fremdrift, vedligeholdelse og udbygninger af nye mål for klimaarbejdet. Handlemuligheder? Handlemulighederne for Vordingborg Kommune er blandt andet: At gennemføre Handleplan for energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg, som allerede har vist positive resultater og dernæst formulere end plan for den næste planperiode. Handleplan indeholder en række planlagte tiltag som vil reducere energiforbruget i kommunen som virksomhed. Kommunale bygninger skal blandt andet vedligeholdes for at fremme energieffektiviteten og der skal stilles krav til energieffektiviteten ved vedligeholdelse, renoveringer og nybyggeri. Der forventes en 9 % reduktion af emissionen i handleplanens levetid. At kommunen vil arbejde for at omlægge til mere vedvarende energi i den kommunale energiforsyning. At kommunen fortsætter med at implementere principperne i indkøbspolitikken, således at der altid tages klima- og energihensyn ved større indkøb og at indkøbspolitikken løbende opdateres, når dette er nødvendigt. Anvendelse af køretøjer med alternative drivmidler vil blive fremmet ved kommunale indkøb. At kommunen fortsat vil undersøge mulighederne for at indføre alternative energikilder, såsom solceller, solvarme, jordvarme, varmepumper, elbiler og lignende løsninger samt især arbejde for at udfase brugen af fossile brændsler. Kommunen vil udarbejde en plan for, hvorledes alternativ energi skal anvendes i kommunens ejendomme. At kommunen indkøber køretøjer med alternative klimavenlige drivmidler, såsom elbiler og køretøjer som kan anvende biodiesel 16 17

10 Klimastrategi for Vordingborg Kommune 5.7 Hvordan skal klimastrategien gennemføres? Hvorfor? Løsninger på klimaproblemerne og deres implementering kommer ikke af sig selv. Derfor er det vigtigt at mobilisere alle klimaaktører i kommunen, således at alle kommunens borgere, virksomheder og institutioner spiller med. For mange løsninger gælder det at finansieringen af deres implementering skal findes blandt private aktører. Delmålsætninger og mål Det er målsætningen, at etablere fora og partnerskaber, som bedst muligt kan understøtte kommunens bestræbelser på, at klimaproblematikken skal omfatte hele lokalsamfundet og være en del af hverdagen hos alle klimaaktører. Der skal anvendes midler og metoder, som kan virke adfærdsregulerende på såvel borgere, erhvervsliv, institutioner, foreninger og ansatte i kommunen. 4. Etablere en plan med ideer til, hvorledes kommunens mange klimaaktører bedst muligt kan mobiliseres for klimaarbejdet og hvorledes dette arrangement kan vedligeholdes. 5. Udarbejde en konkret handlingsplan med beskrivelse af indsatsen og økonomien. 6. Udarbejde en strategisk energiplan. 7. Igangsætte adfærdsregulerende klimakampagner. Vordingborg Kommune Udfordringer? Det er en udfordring at finde metoder og systemer til at sikre at klimaproblematikken i fremtiden bliver en del af borgernes dagligdag samt at etablere systemer og strukturen, som skal sikre at klimaløsningerne bliver planlagt, implementeret og fulgt op på af de nødvendige aktører. Det vil også være en udfordring at foretage en prioritering af handlemulighederne og at prissætte initiativerne. Handlemuligheder? Handlemulighederne er blandt andet at: 1. Etablere partnerskaber og relevante fora mellem klimaaktører i kommunen. 2. Tage initiativ til energiklyngesamarbejder omkring energirenovering og alternativ varmeforsyning. 3. At diskutere hvorledes klimaplanen skal implementeres og hvem der gør hvad? Basisfremskrivning og scenarieanalyser BILAG 1 Oktober

11 Bilag 1 Basisfremskrivning og scenarieanalyser Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1. Indledning Metode og forudsætninger for basisfremskrivningen El Vedvarende energiproduktion (VE) Naturgas Olie til opvarmning Fjernvarme Transport Øvrige Resultater af basisfremskrivningen Scenarieanalyser Fjernvarmeplan Vindmølleplan Øget udbredelse af varmepumper Transport Ændret landbrugspraksis Øget biogasproduktion Samlet vurdering af basisfremskrivning og scenarier Resultater ved varierende faktor for elproduktion Resultater ved konstant faktor for elproduktion Andele af vedvarende energi (VE) i energiforsyningen i Vordingborg Kommune 35 Basisfremskrivningen og scenarieanalysen af udledningen i Vordingborg Kommune er udarbejdet som forberedelse til kommunens klimaplan. Som grundlag for basisfremskrivning og scenarieanalyse foreligger rapporten over kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område, Forudsætningerne for analyserne fremgår af afsnit om metodebeskrivelse. Der foreligger et Excel regneark, hvori alle beregninger og resultater er samlet. I rapportens sidste afsnit bringes resultaterne af beregninger og analyser. Beregninger og analyser er foretaget på de aftalte og mest oplagte løsninger. Der er foretaget scenarieanalyser af løsninger som repræsenterer alle de største udledningskilder i kommunen. Scenarierne er: Fjernvarmeplan (udbygning af fjernvarmen omkring Vordingborg by) Vindmølleplan (elforsyning) Øget udbredelse af varmepumper (private husholdninger) Transportsektoren Vinter- og efterafgrøder (landbrugssektoren) Øget biogas produktion (landbrugssektoren) COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Dokumentnr. P A-1 Version 003 Udgivelsesdato Telefon Telefax Udarbejdet Kontrolleret Godkendt JAKK, JETH JAH, JAKK JAH 21

12 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Bilag 1 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 2. Metode og forudsætninger for basisfremskrivningen Der tages for alle emissionskilder udgangspunkt i 2008 kortlægningen, hvorfra der fremskrives. Generelt gøres der mest ud af de væsentlige sektorer, såsom el, varme, landbrug og transport. Til fremskrivning heraf benyttes offentlige tilgængelige prognoser i videst muligt omfang. Landbrug er en stor emissionskilde i Vordingborg Kommune, men eftersom der ikke foreligger nogen valid prognose på området, holdes emissionerne herfra konstante i basisfremskrivningen. Desuden er der taget udgangspunkt i den seneste befolkningsprognose fra KMD, og som er udarbejdet i I denne prognose forventes befolkningstallet at falde til ca borgere i 2020 og til borgere i Det svarer til et gennemsnitligt fald i befolkningen på ca. 0,43 % p.a. Dette fald i befolkningstilvæksten får selvfølgelig betydning for alle aktiviteter i kommunen, hvorfor el-, varme- og transportbehov reduceres tilsvarende. 2.1 El Elforbruget deles op på forskellige forbrugere, hvis forbrug hver især fremskrives forskelligt. Boliger fremskrives med befolkningsvæksten Kommunens som virksomhed fremskrives med befolkningsvæksten Forsyning fremskrives med befolkningsvæksten Erhverv, øvrige institutioner, landbrug og gartnerier forbrug holdes konstant Emissionsfaktoren for elforbrug fremskrives efter energistyrelsens anvisninger, og antages at falde pga. indførelse af mere og mere vedvarende energi 1. Den faldende emissionsfaktor gør, at emissionerne fra elforbruget falder i analyseperioden også selvom der ikke iværksættes tiltag i Vordingborg Kommune. Dog er faktoren reelt højere i 2009 end i 2008, hvorfor drivhusgasudledningen fra elforbrug stiger mellem disse to år. 2.2 Vedvarende energiproduktion (VE) VE produktionen fra vindmøller og biomasse holdes konstant i basisfremskrivningen, da det kræver tiltag at øge den. De sparede emissioner, som VE produktionen giver anledning til reduceres år for år, da den eksterne emissionsfaktor for elektricitetsproduktion er faldende. 2.3 Naturgas Naturgasforbruget falder i basisscenariet, da det fremskrives med den negative befolkningsvækst og den ligeledes negative vækst i varmeforbruget pr. indbygger, som offentlig gjort af energistyrelsen. Emissionsfaktoren for naturgas er konstant. Naturgas-varmeforbruget er fordelt på forskellige typer forbrugere: Boliger fremskrives med befolkningsvæksten og varmeforbrugsvækst pr. indbygger Kommunens som virksomhed fremskrives med befolkningsvæksten og varmeforbrugsvækst pr. indbygger Forsyning fremskrives med befolkningsvæksten og varmeforbrugs-vækst pr. indbygger Erhverv, øvrige institutioner, landbrug og gartnerier fremskrives med varmeforbrugsvækst pr. indbygger 2.4 Olie til opvarmning Emissionerne fra olieforbruget fremskrives på samme måde som naturgasforbruget. Emissionsfaktorerne er forskellige, men begge er konstante. 2.5 Fjernvarme Fjernvarmeforbruget fremskrives i basisscenariet på samme måde som naturgas og olie. I basisscenariet er emissionsfaktoren ligeledes konstant, men langt lavere end for naturgas og olie. 2.6 Transport Transporten fremskrives for alle typer vejtransport med den generelle transportvækst på ca. 2,35 % p.a. i Danmark offentliggjort af DTU 2 samt med befolkningsudviklingen i Vordingborg Kommune. Emissionsfaktoren for -udledningen per kørt km estimeres til at falde med 2 % om året, svarende til ca. 30 % reduktion fra 2008 til 2025 (COWI estimat). 2.7 Øvrige Emissioner fra landbrug, industriprocesser og spildevand holdes konstante, mens udledningen af metan fra lossepladser langsomt vil falde, da der ikke deponeres organisk affald længere. Ligeledes holdes absorberingen af i kommunens grønne områder og skove konstante. 1 Energistyrelsen, 2008: Fremskrivning af Danmarks energiforbrug og udledning af drivhusgasser frem til Juli Langsigtet fremskrivning af vejtrafik Indikation af fremtidige problemområder Hovedrapport, DTU

13 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Bilag 1 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 3. Resultater af basisfremskrivningen Resultaterne af beregningerne af basisfremskrivningen for emissionen er vist i figur 1. Figuren viser at der vil ske en reduktion på ca. 6,5 % svarende til ca ton fra 2008 frem til Scenarieanalyser Resultaterne af beregningerne af basisfremskrivningen for emissionen er vist i figur 1. Figuren viser at der vil ske en reduktion på ca. 6,5 % svarende til ca ton fra 2008 frem til Fjernvarmeplan 600, , , , ,000-6,5 % -9,1 % Øvrige Landbrug Transport Arealanvendelse Fjernvarme Olie Naturgas En fjernvarmeplan kunne have to mål, dels at nedbringe emissionerne fra fjernvarmeproduktionen, dels at udvide fjernvarmedækningen og herved reducere forbruget af olie og naturgas til opvarmningsformål. Aktuelt kunne fjernvarmedækningen udbredes til områderne i Vordingborg by, hvor der ikke allerede er fjernvarme, Iselingen, Ørslev, Nyråd, Kastrup og Neder Vindinge. Hvis man udbreder fjernvarme her, og beboerne vælger at koble sig på, vil det betyde mindre opvarmning med elvarme, naturgas og olie. Herved reduceres udledning væsentlig, da dette scenarie antager, at fjernvarmen bliver baseret på biomasse og hermed er fjernvarmeforsyningen neutral. 100,000 - VE elproduk on Elforbrug Sum uden virkemidler Det er antaget, at ca MWh overgår fra naturgas til biomasse samtidig med at produktionen øges med ca MWh, som også udelukkende er baseret på biomasse. -100, Figur 1 Illustration af udviklingen i emissioner i basisscenariet, tons Samtidig kan det forventes, at der den øgede mængde fjernvarme produceres på et kraftvarmeværk, som samtidig producerer elektricitet, som også vil være -neutralt og herved kan fratrækkes fra elforbruget. Det er vurderet, at merproduktionen af el baseret på biomasse bliver i størrelsesordenen MWh. Den fuldt optrukne linje viser summen af positive og negative bidrag, og at der i basisscenariet vil ske en reduktion i udledningen af drivhusgasser på ca. 6,5 % i 2020 og ca. 9 % i 2025 i forhold til 2008-niveauet. Faldet i udledningen skyldes hovedsageligt en forventning om, at elproduktionen fremover baseres mere på Vedvarende Energi (VE) end i dag. Det vil give et resultat som vist i figur ,000-15,1 % -16,9 % 500, , , , ,000 Øvrige Landbrug Arealanvendelse Transport Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduk on Elforbrug Uden virkemidler Sum varmeplan , Figur 2 illustration af udviklingen i emissioner i fjernvarmeplanscenariet, tons

14 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Bilag 1 Basisfremskrivning og scenarieanalyser Den fuldt optrukne lilla linje viser netto emissionen i basisscenariet uden virkemidler, mens den lyseblå linje viser summen ved gennemførelse af varmeplan. Det ses, at fjernvarmeplanen har en effekt på yderligere ca. 8 % i 2020 i forhold til basisscenariet. Reduktionen skyldes hovedsageligt, at der udfases el, olie og naturgas til fordel for neutral fjernvarme og at der produceres mere elektricitet, som følge af en øget kraftvarmeproduktion 4.2 Vindmølleplan En vindmølleplan vil øge produktionen af vedvarende energi i kommunen. indregnet Forslag til tillæg nr. 5 Vindmølleplan i fremskrivningen, hvor den forventede produktion er baseret på gennemsnit af de forventede installerede effekt. En gennemførelse af vindmølleplanen vil kunne medføre, at Vordingborg Kommune ikke bruger mere elektricitet, end der produceres på baggrund af vind og biomasse. Område Installeret effekt MW Kapacitet nedtages MW Medregnet kapacitet MW Tabel 1 Forventet installeret effekt og merproduktion ved vindmølleplan 3 Forventet produktion MWh Køng Mose 11,5-21,6 4,0 12, Gl. Lundby 3,6-4,6-4, Petersgård Markvej 2,3-7,2-4, Kostervig 13,8-25,2-19, Total 31,2-58,6 4,0 40, Det antages i scenarieberegningen, at Vindmølleplanen realiseres mellem 2011 og 2015 og resultatet ses i Figur , , , , , , , , Figur 3 Illustration af udviklingen i emissioner med vindmølleplan, tons. Figuren viser, at vindmølleplanen kan reducere -udledningen med ca % udover basisscenariet. Det er derfor et væsentligt virkemiddel til at reducere udledningen fra kommunen. 4.3 Øget udbredelse af varmepumper ,3 % -17,5 % Etablering af varmepumper hos forbrugere uden for fjernvarmeområder vil typisk erstatte olie som opvarmningsform. Varmepumper har en gennemsnitlig effektvirkningsvirkningsgrad på mellem 2 og 4. Det betyder, at på trods af at elforbruget stiger, vil den samlede udledning af falde, da der fortrænges olie, som udleder relativt meget ud per leveret varmeenhed. Også kollektive varmepumpeanlæg vil have e stor fordel, og især hvis de installeres i områder uden eksisterende kollektiv forsyning. Det er antaget, at ca. 20 % af varmebehovet, som i dag er dækket af olie, inden 2020 vil blive erstattet med varmepumper. Det medfører en samlet reduktion på ca ton per år Øvrige Landbrug Arealanvendelse Transport Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduk on Elforbrug Uden virkemidler Sum Vindmølleplan 3 Baseret på Forslag til tillæg nr. 5 Vindmølleplan. Kommuneplan for Vordingborg Kommune , offentliggjort

15 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Bilag 1 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 600, , ,000-8,2 % -10,9 % 500,000-7,3 % -9,8% 400, , , ,000 Øvrige Landbrug Arealanvendelse Transport Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduk on Elforbrug Uden virkemidler Sum varmepumper 400, , , ,000 Øvrige Arealanvendelse Landbrug Transport Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduk on Elforbrug Sum Uden virkemidler , , Figur 4 Illustration af udviklingen i emissioner udbygning af varmepumper, tons. Figur 5 Illustration af udviklingen i emissioner med gennemførelsen af Strukturbillede 2030, tons. Reduktionen i drivhusgasudledningen svarer til en yderligere reduktion på knap 2 % udover basisscenariet. 4.4 Transport Der er udarbejdet et forslag til en ny byudvikling i Region Sjælland ( Forslag til Strukturbillede 2030 ), som blandt andet omfatter forslag om udvidelsen af bynære boliger og erhverv tæt på togstationer. Den samlede gevinst ved gennemførelsen af byudviklingsplanen er opgivet til ca for hele regionen. Dette svarer til en reduktion på ca ton i Vordingborg Kommune, såfremt reduktionerne bliver ligeligt fordelt på de 17 kommuner i regionen. Bystruktur: 1. Byvækst i transporteffektive byer ton Byudviklingsprincipper: Figuren ovenfor viser reduktionen ved gennemførelse af byudviklingsplanerne, og reduktionerne svarer til ca. 0,7 % udover baseline. 4.5 Ændret landbrugspraksis Etablering af efterafgrøder i perioden mellem høst og næste forår vil reducere kvælstofudvaskningen og lattergasemissionen, da efterafgrøden vil optage kvælstof, som ellers kunne være blevet udvasket til åer og vandløb i løbet af efteråret og vinteren. Derudover kan efterafgrøderne være med til at tilføje mere kulstof til jorden. I 2008 var der efterafgrøder på ca ha, og der er derfor potentiale for at øge arealet til efterafgrøder. Landbrugsarealet i Vordingborg Kommune er på ca ha. Det antages, at op mod halvdelen af arealet på sigt kan anvendes til efterafgrøder, dvs. ca ha. Ifølge den kommunale beregner vil det medføre en reduktion på ca ton /år, hvor den reducerede lattergas emission står for ca. en tredjedel at drivhusgasreduktionen, mens den tilføjede kulstofpulje står for den resterende 2/3-dele af reduktionen. 2. Stationær lokalisering af arbejdspladser/boliger 3. Større tæthed i boligbyggeriet ton 1500 ton I alt for alle 17 kommuner ca ton (Kilde: Miljøvurdering Forslag til Strukturbillede 2030 Byudvikling og infrastruktur i Region Sjælland, Udkast 23. marts 2010) 28 29

16 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Bilag 1 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 600, , , ,000-10,8 % -13,4 % -7,7 % -10,3 % 400,000 Øvrige 400,000 Øvrige Arealanvendelse Arealanvendelse 300,000 Landbrug Transport 300,000 Landbrug Transport Fjernvarme Fjernvarme Olie Olie 200,000 Naturgas 200,000 Naturgas VE elproduk on VE elproduk on Elforbrug Elforbrug 100,000 Sum Uden virkemidler 100,000 Sum Uden virkemidler , , Figur 6 Illustration af udviklingen i emissioner med øget anvendelse af efterafgrøder, tons pr år. Figur 7 Illustration af udviklingen i emissioner med øget biogasproduktion, tons per år. Reduktionen i drivhusgasudledningen svarer til ca. 4,3 % udover basisscenariet. Reduktionen i drivhusgasudledningen svarer til ca. 1,2 % udover basisscenariet. 4.6 Øget biogasproduktion Ved behandling af gylle i biogasanlæg produceres metan, der kan anvendes til kraftvarmeproduktion, og herved erstatter fossile brændsler til el- og opvarmning. Derudover reduceres gødningens indhold af omsætteligt kulstof ved den anaerobe omsætning i biogasreaktoren, hvorved metanudledningen fra lagring reduceres. Også lattergasemissionen fra marken reduceres på grund af omsætningen. Modsat er kulstoflagringen i jorden reduceret, da en væsentlig del af kulstoffet bliver omsat i biogasreaktoren. Det er vurderet på baggrund at antallet af dyreenheder i kommunen, at der årligt produceres ca til m3 gylle per år 4. Heraf bliver op mod ton i dag bioforgasset. Ved en meget ambitiøs biogasplan vil det muligt, at opnå at ca. 40 % af husdyrgødningen bliver bioforgasset (Grøn Vækst). Det medfører at op mod ton mere husdyrgødning bliver bioforgasset end i dag. Reduktionen i drivhusgasudledningen ved en øget bioforgasning af ton husdyrgødning vil være på ca ton -ækvivalenter hvoraf ca. halvdelen skyldes substitution af fossil energi (individuel opvarmning og el), mens den resterende del af reduktionen skyldes et mindre udslip af metan og lattergas 5. 4 Ca DE. 5 Beregning i den kommunale beregner

17 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Bilag 1 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 5. Samlet vurdering af basisfremskrivning og scenarier 600, ,000-32,8 % -33,5 % 400, Resultater ved varierende faktor for elproduktion Tabel 2 viser -reduktionerne for scenarierne, hvis de gennemføres hver for sig og hvis alle bliver gennemført. Den samlede reduktion i udledningen af drivhusgasser kan med ovenstående scenarier blive op til ca. 33 % svarende til ca ton i forhold til udledningen i , , , ,000 Øvrige Landbrug Arealanvendelse Transport Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduk on Elforbrug Sum Uden virkemidler Reduktioner ift niveau -200, reduktioner Procentvis reduktion ift 2008 inkl. baseline Figur 8 Illustration af udviklingen i emissioner med alle virkemidler, tons per år. Ton Baseline ,5 % 9,1 % Varmeplan ,1 % 16,9 % Vindmølleplan ,3 % 17,5 % Varmepumper ,2 % 10,9 % Transportscenarie ,3 % 9,8 % Landbrugsscenarie ,8 % 13,4 % Biogasscenarie ,7 % 10,3 % Alle scenarier Ca ,8 % 33,5 % Tabel 2 reduktioner ved basisscenariet samt scenarier i forhold til udledningen i Tabel 3 nedenfor viser -reduktionerne for de to scenarier i forhold til basisscenariet. Det ses blandt andet, at en vindmølleplan kan reducere udledningen af drivhusgasser med næsten 10 %, mens en fjernvarmeplan kan reducere udledningen med 8-9 % i forhold til, hvis kommunen ikke gør noget, som er det basisscenariet repræsenter. Reduktioner itf. basisscenariet Varmeplan 8,5 % 7,8 % Vindmølleplan 9,8 % 8,4 % Varmepumper 1,7 % 1,8 % Landbrugsscenarie 4,3 % 4,8 % Biogasscenarie 1,2 % 1,2 % Alle scenarier 26,0 % 24,1 % Tabel 3 reduktioner ved scenarier i forhold til basisscenariet

18 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Bilag 1 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 5.2 Resultater ved konstant faktor for elproduktion I den nedenstående tabel ses reduktionerne i drivhusgasudledningen såfremt det besluttes, at -emissionsfaktoren for elproduktion holdes konstant på 2008-niveau. Det ses, at reduktionen i udledningen er en anelse større end i tabel 2, hvilket især skyldes en øget VE produktion af el fra vindmøller og biomassekraftvarme. Basisscenariet har dog en mindre reduktion end i tabel 2. Reduktioner ift niveau inkl. baseline Baseline 3,9 % 5,3 % Varmeplan 13,8 % 15,1 % Vindmølleplan 16,4 % 17,8 % Varmepumper 5,2 % 6,6 % Transportscenarie 4,6 % 6,0 % Landbrugsscenarie 8,2 % 9,6 % Biogasscenarie 5,1 % 6,5 % Alle scenarier 34,0 % 35,3 % Tabel 4 reduktioner ved basisscenariet samt fjernvarme og vindmøllescenarier i forhold til udledningen i Andele af vedvarende energi (VE) i energiforsyningen i Vordingborg Kommune Andelen af vedvarende energi (VE-andel) i Vordingborg Kommune er i dag på i alt ca. 32 %. VE-andelene er beregnet på baggrund af el- og fjernvarmeproduktionen fra vind og biomasse produceret i Vordingborg Kommune ift. de totale elforbrug og varmeforbrug (olie, naturgas og fjernvarme) i kommunen. Det betyder, at individuelle biomassefyr og opvarmning ved brændeovne og pejse ikke er medtaget. Transporten er desuden heller ikke med i opgørelsen. Det ses, at VE andelen for el i dag er på 48 % hvilket skyldes vindmøller og elektricitetsproduktion på de biomassebaserede kraftvarmeværker. Ved gennemførelsen af varme- og vindmølleplan er det muligt at opnå en VEandel på op mod 71 %. Vindmølleplanen alene medfører, at Vordingborg Kommune kan blive selvforsynende med el fra vedvarende kilder. VE andele: I alt El Varme % 48 % 25 % Baseline % 49 % 25 % Varmeplan % 74 % 45 % Vindmølleplan % 103 % 25 % Vind + varmeplaner % 131 % 45 % 500,000 Tabel 5 Andele for vedvarende energi i 2008, ved baseline og ved gennemførelse af scenarier. -34,0 % -35,3 % 400, , , ,000 - Øvrige Landbrug Arealanvendelse Transport Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduk on Elforbrug Sum Uden virkemidler -100, , Figur 9 Illustration af udviklingen i emissioner med alle virkemidler med konstant -emissionsfaktor for el, tons per år 34 35

19 Vordingborg Kommune CO -kortlægning 2 for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 BILAG 2 Juli 2010

20 Bilag 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1. Indledning Baggrund Formål Forudsætninger Sammenfattende resultater Elproduktion og forbrug Beregningsmetode Elektricitet produceret fra vindmøller og biomasse Elforbrug Resultater for elektricitetsforbrug Varmeproduktion Varmeforbrug Fjernvarme Naturgasforbrug Olie og andre opvarmningskilder Resultater for varmeforbrug Transport og øvrige mobile kilder Vejtrafik Togdrift Ikke vejgående mobile kilder Resultater fra transport og andre mobile kilder Procesemissioner fra industri og opløsningsmidler Arealanvendelse Landbrug Husdyr Landbrugsarealer Resultater for Landbrug Affald og spildevand Deponigas Spildevandsbehandling Resultater for affald og spildevand Litteratur Bilag 71 Vordingborg Kommune er ved at udarbejde en klimaplan, og i dette arbejde indgår denne kortlægning af drivhusgasser, som indeholder udledninger fra alle sektorer i kommunen, som et geografisk afgrænset areal. Som indledende arbejde til klimaplanen opgøres det eksisterende niveau for drivhusgasudledningen fra borgere, kommunen, virksomheder og landbrug, for at identificere, hvor der er muligheder for -reduktioner. 1.1 Baggrund Vordingborg Kommune har tiltrådt Klimapagten (Covenant of Mayors) samt indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening som klimakommune Vordingborg Kommune har desuden forpligtiget sig til at arbejde positivt med og inden for de elementer, som findes i den regionale klimastrategi udarbejdet af KKR Sjælland og Region Sjælland. De samlede rammer, som disse aftaler udstikker for klimaarbejdet i Vordingborg Kommune kan sammenfattes som vist i figuren. Borgmesterpagten > 20 % reduktion i 2020 i kommunen som geografi Udarbejde en energi- og klimaplan i 2010 DN aftalen 2 % reduktion/ år for virksomheden Vordingborg Kommune frem til 2025 Region Sjælland Klimastrategi Leve op til de overordnede mål i Regionens klimastrategi Understøtte Regionens klimastrategi Vordingborg Kommune har tillige formuleret en vision som grundlag for formulering af klimastrategi og handlingsplaner. Klimaproblematikken skal være en naturlig del af dagligdagen i kommunen, og den skal implementeres i alle planer og projekter med det formål dels at reducere -belastningen dels at tilpasse kommunen til klimaændringerne. Vordingborg Kommune har besluttet, at mindst 30 % af den samlede energimængde skal komme fra vedvarende energikilder inden COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Dokumentnr. P A-1 Version 002 Udgivelsesdato Vordingborg Kommune har ligeledes besluttet, at understøtte og leve op til de overordnede målsætninger i Regionens klimastrategi, som er udarbejdet af KKR og Region Sjælland. Kommunen har tillige tilsluttet sig Borgmesteraftalen, hvilket betyder, at kommunen mindst skal reducere -emission med 20 % inden Telefon Telefax Udarbejdet Kontrolleret Godkendt JAKK, UKBR JAM/JAH JAH 39

21 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Bilag 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område Formål Det er kortlægningens formål, at indsamle data og beregne -emissionen for Vordingborg Kommune som geografisk område og som virksomhed for året Vordingborg Kommune har ønsket kortlægningen gennemført ved anvendelse af højest mulig Tier niveau og ved anvendelse af KL s beregner, hvor dette er muligt og hensigtsmæssigt. Kortlægningen foretages således, at Vordingborg Kommune selv senere kan foretage opdateringer med henblik på rapporteringer til Klimapagten og DN. Formålet med opgørelsen er at få identificeret kilderne til de væsentligste drivhusgasudledninger for herved at rette den efterfølgende indsats mod netop de kilder, hvor der er potentiale for væsentlige reduktioner uden at det får overskyggende konsekvenser med hensyn til økonomi, service eller andet. Det videre arbejde med Vordingborgs klimaplan vil omfatte skitsering af mulige virkemidler og tilhørende scenarie-analyser for Vordingborg Kommune. Analyserne vil udgøre et oplæg til at definere kommunens politik og målsætninger på området, der i sidste ende kan munde ud i en egentlig handlingsplan for målopfyldelsen. 1.3 Forudsætninger Afgrænsning Kortlægningen i Vordingborg Kommune afgrænses til at omfatte alle udledningerne inden for Vordingborg s kommunegrænse. -udledning fra el-produktion medtages også fra den el der importeres til kommunen, samtidig med at den elproduktion, der sker indenfor kommunegrænsen fra eksempelvis vindmøller, medtages. Den fysiske afgrænsning medfører, at udledninger i forbindelse med produktion af varer og service produceret i Vordingborg Kommune bliver tilskrevet denne kortlægning. Dette sker selvom disse varer og service ikke nødvendigvis forbruges i Vordingborg Kommune. Modsat, medregnes importerede varer og serviceydelser ikke. Eksempelvis medtages ikke den mængde madvarer, som borgerne fortærer i kommunen, hvis produktionen er sket udenfor kommunegrænserne. Dette betyder, at kortlægningen ikke afspejler det reelle -aftryk (car-bon footprint) fra kommunen, men at kortlægningen fokuserer på de aktiviteter, som sker indenfor kommunegrænsen. Modsat gælder for transportsektoren, hvor transporten er vurderet ud fra den transport, som borgere i Vordingborg Kommune bidrager med, selvom en stor del af denne transport sker uden for kommunegrænsen. Dette gælder på vejtransport og togtransport. Udledninger fra landbruget tages ligeledes med i kortlægningen. Fra landbruget er det hovedsageligt dyr og gylle samt gødningsanvendelse, som bidrager med udledningen af drivhusgasser. Udledning for flytrafik og metan fra deponeringsanlæg beregnes som dansk gennemsnit. For alle sektorer er der ved konkrete opgørelser benyttet data fra 2008 med mindre andet er anført i de enkelte afsnit. Regnskabet omfatter de fire væsentligste drivhusgasser, der er medtaget i Kyoto Protokollen, og som Danmark i lighed med de øvrige lande i FN skal opgøre. Alle drivhusgasser er omregnet til -ækvivalenter på basis af deres effekt som drivhusgas sat i forhold til. Opgørelsen omfatter emissionen af (carbon dioxid), CH 4 (metan), N 2 O (lattergas) og organiske opløsningsmidler (VOC). Emissionen omregnes ved hjælp af stofspecifikke omregningsfaktorer til en tilsvarende emission af. Når der i rapporten omtales -emission, betyder det således den omregnede -ækvivalente emission for alle emitterede stoffer. I beregningerne er visse drivhusgasser ikke medtaget, da deres anvendelse er begrænset i Danmark, og det er meget vanskeligt at få emissionsdata for disse stoffer. Stofferne er halocarboner, CFC-gasser, HCFC er, PFC er og SF Dataindsamling I klimaplanen og i denne kortlægning fokuseres på alle sektorer i kommunen, som bidrager til udledningen af drivhusgasser herunder: Kommunale institutioner Øvrige offentlige institutioner Handel og Serviceerhverv Husholdninger Industri Landbrug og gartnerier Bygge og anlæg Der findes desuden nogle aktiviteter, som er tværgående på alle ovennævnte sektorer. Landtransport Lufttransport Søtransport Affald og spildevand Der er derfor indhentet data fra følgende kilder: Eldistributionsselskab SEAS-NVE A/S 3 fjernvarmeforeninger Energistyrelsen Dansk Landbrugscenter, Århus Vordingborg Kommune BaneDanmark Danmarks Statistik Der er så vidt muligt søgt at fremskaffe data for det faktiske forbrug, men det har ikke været muligt for alle energikilderne. I sådanne tilfælde er forbruget estimeret ud fra forskellige metoder f.eks. BBR-oplysninger og nøgletal på forbrug

22 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Bilag 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område Beregningsmetoder I forbindelse med kortlægningen er der anvendt en række forudsætninger, som dels beskrives nedenfor, dels beskrives i de enkelte sektorafsnit. Kortlægningen er i flest mulige tilfælde gennemført på grundlag af den - beregner, som COWI og DMU har udviklet for Klima- og Energiministeriet og KL i Der er imidlertid i nogle tilfælde foretaget mere specifikke beregninger end dem, der kan foretages med beregneren. Beregningsforudsætningerne beskrives under hvert sektorafsnit. For elforbrug, varmeforbrug samt trafik er der kun foretaget en opgørelse af emissionen af drivhusgassen. Opgørelse af andre drivhusgasser som methan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O) er vanskelige at foretage for disse forbrugs-områder, og det betyder erfaringsmæssigt ganske lidt i den samlede opgørelse. 2. Sammenfattende resultater De samlede udledninger af drivhusgasser i Vordingborg Kommune i 2008 udgør således ca ton -ækvivalenter. Størsteparten skyldes transportsektoren inklusiv ikke-vejgående kilder, som tilsammen udgør ca. 37 % af den samlede udledning. Landbruget er den næststørste udleder af drivhusgasser, men også elforbrug og varmeforbruget udgør hver væsentlige andele af udledningen. Den kollektive opvarmning i form af fjernvarme udgør dog kun en meget lille del af -udledningen, da størstedelen af fjernvarmen produceres af biomasse. -udledningen i Vordingborg Kommune svarer til en udledning på ca. 8,9 ton -ækvivalenter per borger. Bidraget fra affald og spildevand, der omfatter emission af CH 4 og N 2 O er opgjort og omregnet til -ækvivalenter. El til apparater mv. Vedvarende elproduktion Opvarmning Transport Ikke-energirelaterede I alt CH 4 har en drivhusgasvirkning, der svarer til 23 x, og N 2 O har en virkning, der svarer til 296 x. -kortlægninger opgøres med forskellig datanøjagtighed afhængig af hvilke data, der umiddelbart findes tilgængelige og hvilke ressourcer, der haves til indsamling af disse. Detaljeringsniveauet eller præcisionsniveauet for data kaldes for Tier niveauer. Der findes 3 forskellige Tier niveauer. Tier 1 angiver en opgørelse på det mest overordnede niveau og Tier 3 på det mest detaljerede niveau. Nedenfor angives definitionen og udregningsmetode på de 3 Tier niveauer, jævnfør vejledningerne om brugen af og dataindsamling til brug for beregneren. Efterfølgende vises tillige en grafisk illustration af de forskellige detaljeringsgrader for dataindsamling og beregninger. Elforbrug Elproduktion, VE Fjernvarme Naturgas Olieforbrug Vejtransport Togtransport Flytransport Skibsfart og fiskeri Tier 1 Tier 2 Tier 3 Landsgennemsnit Kommuneniveau Enkeltkilder Tier 1: Typisk landsemission (oplysninger fra DMU) x antal indbygger i kommunen/antal indbyggere i Danmark. Tier 2: Forbrug (kommunedata) x emissionsfaktor, som f.eks. antallet af boliger i kommunen med olie som energikilde og et gennemsnits varmeforbrug pr. bolig. Tier 3: Som Tier 2, men baseret på konkrete oplysninger om enkeltkilder (som f.eks. kendskab til energiforbrug på skoleområdet og kendt energikilde). Anden ikke-vejgående Arealanvendelse Landbrug Affald og spildevand I alt Tabel 1 Samlet -udledning i Vordingborg Kommune Udledningen af drivhusgasser fordeler sig på sektorerne som vis i Figur 1 og Figur 2. Det ses heraf, at private boliger, landbrug og transportsektoren er de sektorer, som udleder mest

23 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Bilag 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område ,000 CO₂ udledninger fordelt på sektorer Figur 3 viser udledningen af drivhusgasser fordelt på overordnede anvendelsesmuligheder. 150, ,000 Ikke energirelaterede 200,000 Udledning af drivhusgasser fordelt på anvendelse ton CO₂ 50,000 Olie Naturgas Fjernvarme 150,000 0 Elforbrug 100,000-50, ,000 Private husholdninger Kommunale ejendomme Forsyning Øvrige offentlig Erhverv og industri Landbrug og gartnerier Figur 1 Udledning af drivhusgasser fra sektorer. VE elproduk on Transport Arealanvendelse Affald og spildevand ton CO₂ 50, ,000 El l apparater mv. Vedvarende elproduk on Kollek v opvarmning Individuel opvarmning og procesvarme Transport Ikkeenergirelaterede CO₂ udledningen fordelt på sektorer (ekskl. arealanvendelse og VE produk on) Affald og spildevand 3.0% ,000 Figur 3 Udledning af drivhusgasser på anvendelse. Transport 34.3% Private husholdninger 23.2% Kommunale ejendomme Forsyning 1.4% 0.7% Øvrige offentlig 4.2% Erhverv og industri 7.9% Figur 4 viser mere detaljeret hvordan de enkelte aktiviteter bidrager til den samlede udledning af drivhusgasser. Heraf ses, at især vejtransport, elforbrug og ikke-energi relaterede emissioner fra landbrug er de væsentligste kilder til udledningen i Vordingborg Kommune. 140, , ,000 Vordingborg Kommune 2008 Landbrug og gartnerier 25.2% Figur 2 Fordeling af drivhusgasser fordelt på sektorer eksklusiv arealanvendelse og VE produktion af el. ton 80,000 60,000 40,000 20, ,000-40,000-60,000 Figur 4 Udledning af drivhusgasser fra aktiviteter

24 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Bilag 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område Elproduktion og forbrug 3.1 Beregningsmetode Der sker både en produktion og et forbrug af elektricitet i Vordingborg Kommune. Der anvendes et gennemsnit elproduktion for Østdanmark minus egenproduktion i Vordingborg Kommune, som stammer fra vindmøller og biomassebaseret kraftvarmeværker. Der anvendes 200 %-metoden, som betyder, at varmevirkningsgraden på kraftvarmeværker er 200 %. Dette er standard og anbefales i Beregneren. Beregningerne for elforbrug og produktion er dog foretaget i særskilt regneark, da den kommunale beregner ikke er opdateret med værdier for for elforbrug for 2008, og -udledningen fra elforbrug er væsentlig kilde til den samlede udledning. 3.2 Elektricitet produceret fra vindmøller og biomasse Vindmøllerne i Vordingborg Kommune har i alt produceret MWh elektricitet i 2008 (Energistyrelsen, 2010). I 2008 er den gennemsnitlige udledning af drivhusgasser i Østdanmark på 481 g -ækvivalenter per kwh el (inkl. metan og lattergas) ved allokering mellem el og varme med 200 %-metoden ekskl. nettab (Energinet.dk, 2009). Det er i beregningerne forudsat, at elektriciteten fra vindmøllerne og fra biomassefyrede kraftvarmeværker i Vordingborg Kommune forbruges indenfor kommunen. Den resterende elektricitet, der forbruges, er derfor et gennemsnit for Østdanmark dog korrigeret med vindmølleproduktionen i Vordingborg Kommune. -udledningen bliver således for den resterende mængde el på 510 g - ækv. per kwh inklusiv 5 % distributionstab. Ligeledes er der en sparet -emission på 510 g/kwh elektricitet, som produceres på vindmøller eller biomasseanlæg indenfor kommunen. Nøgletal for Østdanmark 2008 Salg af el i Østdanmark MWh Vindmølleproduktion i Vordingborg Kommune MWh El fra biomasse MWh (gennemsnit hele Østdanmark), g/kwh (Gennemsnit Østdanmark uden Vordingborg Kommune) 484 g/kwh -udledning inklusiv nettab (5 %) 510 g -ækv./kwh Tabel 2 Nøgletal for elsektoren i Østdanmark samt beregning korrigeret -udledning fra elforbrug. 3.3 Elforbrug Det har ikke været muligt at få oplyst det præcise elforbrug i Vordingborg Kommune af eldistributionsselskabet SEAS-NVE. SEAS-NVE arbejder på at kunne udlevere udtræk af elforbruget på forbrugergrupper, indenfor kommunegrænsen. I stedet er anvendt data fra Danmarks Statistik som grundlag for at udregne elforbruget i kommunen. Ifølge Danmark Statistik blev der forbrugt 38,2 mio. GJ elektricitet i danske husholdninger i Dette svarer til et forbrug på ca. 1,96 MWh per borger. Forbruget af el i Vordingborg Kommune kan således udregnes til ca MWh. Elforbruget for virksomhederne i Vordingborg Kommune er beregnet ud fra oplysninger fra Danmark Statistik om antal virksomheder og ansatte i Vordingborg Kommune sammenholdt med oplysninger om elforbruget i Danmark fordelt på virksomheder og antal ansatte. Det samlede forbrug af el på virksomheder er derved opgjort til ca MWh pr. år. Se tabel 2. Vordingborg Kommune Antal virksomheder Fordelt efter ansatte 0109 Landbrug, gartneri og skovbrug ,5 MWh 0500 Fiskeri 3 84,2 MWh 1009 Råstofudvinding 1 42,8 MWh 1509 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri ,5 MWh 1709 Tekstil- og læderindustri 6 183,5 MWh 2009 Træ-, papir- og grafisk industri ,9 MWh 2309 Kemisk industri og plastindustri ,4 MWh 2600 Sten-, ler- og glasindustri ,6 MWh 2709 Jern- og metalindustri ,2 MWh 3600 Møbelindustri og anden industri ,5 MWh 4009 Energi- og vandforsyning ,3 MWh 4500 Bygge og anlæg ,1 MWh 5000 Autohandel, service og tankstationer ,3 MWh 5100 Engroshandel undtagen med biler ,4 MWh 5200 Detailh. og reparationsvirks. undt. biler ,5 MWh 5500 Hoteller og restauranter ,9 MWh fortsættes 46 47

25 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Bilag 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 Vordingborg Kommune Antal virksomheder Fordelt efter ansatte 6009 Transport ,3 MWh 6400 Post og tele ,7 MWh 6509 Finansiering og forsikring ,2 MWh 7009 Udlejning og ejendomsformidling ,4 MWh 7209 Forretningsservice ,9 MWh 7500 Offentlig administration ,3 MWh 8000 Undervisning ,0 MWh 8519 Sundhedsvæsen ,0 MWh 8539 Sociale institutioner ,9 MWh 9009 Foreninger, kultur og renovation ,2 MWh 9800 Uoplyst aktivitet 0 0,0 MWh 3.4 Resultater for elektricitetsforbrug Den samlede udledning af drivhusgasser forårsaget af elforbruget er beregnet til i alt ca ton per år. Heraf udgør private boliger næsten halvdelen. Elforbrug -udledning fra elforbrug Ton Private husholdninger Kommunale ejendomme Forsyning Øvrige offentligt Erhverv og industri Landbrug og gartnerier I alt Tabel 5 -udledning fra elforbrug fordelt på sektorer. I alt MWh Tabel 3 Elforbrug fordelt på brancher og ansatte i Vordingborg Kommune, beregnet efter oplysninger fra Danmarks Statistik, Statistikbanken. Arbejdssteder registreret i Vordingborg Kommune, Statistikbanken: ERH16: Arbejdssteder efter område, erhverv (27-gruppering) og størrelse (AFSLUTTET). Samlet elforbrug Den producerede elektricitet fra dels vindmøllerne og dels fra biomassefyrede kraftvarme udgør i alt ca MWh. Denne mængde producerede strøm antages at fortrænge østdansk gennemsnitsel fratrukket produktionen i Vordingborg Kommune. Derved medfører den producerede mængde vedvarende energiproduktion (VE) en undgået eller negativ udledning på ca ton, eller svarende til ca. 35 % af elforbruget. Private husholdninger MWh Vedvarende elproduktion -udledning fra VE produktion Kommunale ejendomme 1) MWh Forsyning 2) MWh Erhverv og industri MWh Andet offentligt 3) MWh El fra vindmøller El fra biomasse udledning i alt Tabel 6 Undgået -udledning pga. vedvarende elproduktion. Landbrug MWh I alt forbrug MWh Produktion af el El fra vindmøller MWh El fra biomasse MWh I alt VE el MWh Tabel 4 Elforbrug fordelt på sektorer, vurderet ud fra Danmarks Statistik 1) oplyst af Vordingborg Kommune og inkl. elvarme. 2) Oplyst af Vordingborg forsyning for administration, gadebelysning og spildevand-, vand og fjernvarmeforsyningen. 3) al offentligt forbrug fra Tabel 3 fratrukket forbrug til kommunale ejendomme og forsyning

26 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Bilag 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område Varmeproduktion Landbrug og gartnerier Erhverv og industri Fjernvarmeproduktionen i Vordingborg Kommune fordeler sig geografisk som listet i Tabel 7. ton CO₂ Forbrug Øvrige offentligt Forsyning Kommunale ejendomme Private husholdninger El fra biomasse El fra vindmøller VE produk on Oplysninger i Tabel 7 er anvendt til den kommunale beregner, hvor der er oprettet to kraftvarmeværker og to fjernvarmeværker med produktion, brændselsinput og varmevirkningsgrader som nævnt i tabellen. Samlet set for hele Vordingborg Kommune betyder det, at der udledes ca. 16,7 kg per MWh fjernvarme forbrugt hos slutbrugeren. Dette er en meget lav -emissions-faktor for fjernvarme og skyldes udelukkende, at ca. 87 % af varmeproduktionen er baseret på biomasse og at Præstø Kraftvarme udover varme også producerer elektricitet, hvorved varmevirkningsgraden er sat til 200 % Forsyningsanlæg Brændsel Varmevirkningsgrad Varmeproduktion 2008 [MWh/år] Varmesalg [MWh/ år an forbruger] Nettab [%] Lendemarke Flis 2) 100 % , Masnedøværket Halm/træflis 200 % 1) ,0 (antaget) Figur 5 -udledning fra elforbrug og vedvarende elproduktion i Vordingborg Kommune Præstø kraftvarme Naturgas 200 % 1) ,7 Stege Halm 2) 94 % ,7 Samlet ,4 Tabel 7 Fjernvarmeproduktion og leverance i Vordingborg Kommune. 1) Det antages at varmevirkningsgraden er 200 % ved samproduktion af el og varme, standard i -beregneren. 2) der anvendes desuden en meget lille mængde olie. Biomasse står for i alt ca. 87 % af den samlede fjernvarmeproduktion i Vordingborg Kommune

27 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Bilag 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område Varmeforbrug Der er estimeret et varmebehov på baggrund af BBR registeret og nøgletal for forskellige bygningsanvendelser og bygningsår. Det samlede varmebehov udgør således ca MWh for et normalt år. For at relatere til de faktiske temperaturer i 2008 og for de faktiske forbrug af fjernvarme og naturgas, graddagekorrigeres forbruget, således det samlede forbrug i 2008 er på ca MWh. Fordelingen af varmeforbruget for 2008 mellem byerne og mellem opvarmningsformerne ses i Tabel 8. For nærmere beskrivelse se varmeplankortlægning. 5.1 Fjernvarme Fjernvarmesalget i Vordingborg Kommune udgjorde i 2008 ca MWh (oplyst af forsyningsselskaberne). Det samlede varmetab i fjernvarmenettet er skønnet til ca. 20,4 %. Forsyningsområde Bruttovarmebehov [MWh/år an net] Varmesalg [MWh/år an forbruger] Målt Normalår* Målt Normalår* Nettab [%] Område [MWh] Total Fjernvarme/ blokvarme Oliefyr Elvarme Naturgasfyr Varmepumper Fastbrændselsfyr Anden varmeinstallation Lendemarke ,9 Præstø ,7 Vordingborg Præstø Stege Lendemarke Nyråd Ørslev Stensved Mern Lundby Bårse Skibinge Allerslev Neder Vindinge Kastrup Mindre byer og landdistrikter Vordingborg Kommune i alt Tabel 8 Beregnet varmeforbrug i Vordingborg Kommune fordelt på byer og opvarmningsformer, baseret på BBR beregninger sammenholdt med faktiske leverancer af fjernvarme og naturgas (MWh/år i 2008). Stege ,7 Vordingborg ,0 (antaget) Samlet ,4 Tabel 5.9 Fjernvarmeproduktion og leverance i Vordingborg Kommune (i 2008 og normalårsværdier). *Graddagekorrigeret ud fra antal skyggegraddage for Danmark oplyst af DFF. Nettabet samt 25 % af varmesalget er antaget graddageuafhængigt. Det er vurderet, at fjernvarmeforbruget er fordelt på forbrugertyper som vist i Tabel 10, og disse værdier er indtastet i beregneren. Fjernvarmeforbrug Private husholdninger MWh Kommunens virksomhed MWh Erhverv og industri MWh Gartnerier og landbrug 0 MWh Øvrige offentlige institutioner MWh I alt MWh Tabel 10 Fjernvarmeforbrug fordelt på sektorer, beregnede estimater ud fra BBR og faktiske forbrugsoplysninger fra Vordingborg Kommune. Varmeforbruget er estimeret på baggrund af BBR-data og graddagekorrigeret ud fra antal skyggegraddage for Danmark oplyst af DFF. 25 % af varmesalget er antaget graddageuafhængigt.** Ovne (kakkelovne, kamin, brændeovn og lign.), gasradiatorer og halm som opvarmningsmiddel

28 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Bilag 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område Naturgasforbrug Oplysninger fra Dong Gas Distribution definerer naturgassalget i Vordingborg Kommune fordelt på forskellige sektorer. Det ses af Tabel 11, at det samlede gassalg udgør ca. 25 mio. normalkubikmeter (ØM3). Dette svarer til ca. 279 GWh, hvoraf en stor andel er anvendt til kraftvarme- og fjernvarmeproduktionen. Desuden er en væsentlig andel gået til industrien i form af procesvarme. Ca MWh er anvendt til almindelig rumopvarmning i boliger og erhverv. Bruger status Antal målesteder Mængde i ØM3 Energi MWh Fjernvarme Kraftvarme Procesvarme Rumvarme Ikke allokeret Olie og andre opvarmningskilder Olieforbruget er vurderet ud fra BBR registeret og ses i Tabel 13 og indtastet i beregneren. Det er vurderet, at der er forbrugt ca. 221 GWh olie (svarende til ca. 22 mio. liter). Sektor Olieforbrug til rumopvarmning Private husholdninger MWh Kommunens virksomhed MWh Erhverv og industri MWh Gartnerier og landbrug - MWh Øvrige offentlige institutioner 7704 MWh I alt MWh Tabel 13 Olieforbrug i Vordingborg Kommune, vurderet ud fra BBR og graddagekorrigeret til I alt Tabel 11 Forbrug af naturgas fordelt på formål i Vordingborg Kommune Kilde: Dong Energy, Gas Distribution. Naturgasforbruget til rumvarme fordeler sig mellem forbrugertyperne som vist i Tabel 12 og indtastet i beregneren. 5.4 Resultater for varmeforbrug Det samlede forbrug af varme til rumvarme samt procesvarme ses i Tabel 14 nedenfor. Det ses, at især private boliger står for den største andel af varmeforbruget, samtidig med at olie er den største varmekilde i Vordingborg Kommune. Naturgasforbrug Forbrug i volumen Forbrug i energiindhold Private husholdninger Nm MWh Kommunens virksomhed Nm MWh Erhverv og industri Nm MWh Gartnerier og landbrug - Nm3 - MWh Øvrige offentlige institutioner Nm MWh I alt Nm MWh Tabel 12 Naturgasforbrug til rumopvarmning fordelt på sektorer vurderet ud fra BBR og faktiske forbrugsoplysninger fra Vordingborg Kommune. Varmeforbrug, MWh Fjernvarme Naturgas Olie I alt Private husholdninger Kommunens virksomhed Erhverv og industri Gartnerier og landbrug Øvrige offentlige institutioner I alt Tabel 14 Samlet varmeforbrug i MWh i Vordingborg Kommune Derudover anvendes der ca MWh naturgas til procesvarme, hvorfor det samlede naturgasforbrug til erhverv og industri er vurderet til MWh

29 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Bilag 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 Figur 6 viser -udledningen fra varmeforbrug fordelt på sektorerne i Vordingborg Kommune, Især fordi olie er almindelig anvendt i private boliger, står denne sektor som den største udleder af forårsaget af varmebehov. Beregningerne er foretaget i den kommunale beregner. Fordeling af CO₂ -udledning fra varme Fjernvarme 3% Naturgas 23% ,000 CO₂ udledning fra varmeforbrug 60,000 50,000 ton CO₂ 40,000 30,000 20,000 10,000 Olie Naturgas Fjernvarme Olie 74% Figur 8 Fordeling af varmekilder på -udledning. 0 Private husholdninger Kommunale ejendomme Øvrige offentlig Erhverv og industri Landbrug og gartnerier Figur 6 -udledning fra rumvarme og procesvarme i Vordingborg Kommune Figur 7 og Figur 8 viser henholdsvis fordelingen af varmeforbrug i energiindhold og -udledningen fra varmeforbrug fordelt på energikilderne fjernvarme, naturgas og olie. Det ses bl.a. at fjernvarme står for 29 % af varmeleverancen i kommunen, men udgør kun 3 % af -udledningen fra varmeforbruget. Dette skyldes, at biomasse står for 87 % af fjernvarmeproduktionen svarende til ca. 26 % af det samlede varmebehov i kommunen. Derimod står olie for 50 % af varmebehovet, men udgør hele 74 % af -udledningen fra varmeforbruget. Fordeling af energiforbrug l varme 2008 Fjernvarme - Naturgas 4% Olie 50% Fjernvarme - Biomasse 26% Naturgas 20% Figur 7 Fordeling af varmekilder på energiindhold

30 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Bilag 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område Transport og øvrige mobile kilder 6.1 Vejtrafik DTU transport har oplyst resultaterne fra de årlige borgerundersøgelser om deres transportadfærd. Det betyder, at -udledningen fra vejtrafikken er den udledning, som Vordingborg Kommunes egne borgere bidrager med, og derfor er gennemkørende trafik eller trafik til og fra Vordingborg kommune af borgere bosat i andre kommuner ikke med. Kategorien Øvrig består af alle andre transport kategorier, og hvor blandt andet lastbiler, varevogne og motorcykler er inkluderet (Carsten Jensen, DTU, personlig kommunikation). Dette transportarbejde synes dog at være noget lavt, hvis det skulle indeholde disse tre kategorier, hvorfor dette måske bør undersøges nærmere. Movia har oplyst, at deres samlede kørsel indenfor Vordingborgs kommunegrænser er på 1927 ton inkl. drift, tomkørsel, værksted og administration i 2008 (Movia, 2009). Dette svarer til ca. 2,53 mio. km buskørsel, med de nøgletal, som er i den kommunale -beregner. Det samlede transportarbejde fordelt på køjetøjstyper ses i Tabel 16. Køretøjstype Transportarbejde Personbil 506 mio.km/år Knallerter 1,2 mio.km/år Motorcykler 27,8 mio.km/år Varebiler 1) 38 mio.km/år Lastbiler 1) 38 mio.km/år Busser 2) 2,53 mio.km/år Vordingborg Kommune Km/person/dag Personkilometer per år Bilfører 34,32 Km/pers/dag 506,0 mio.pers.km/år Bilpassager 11,43 Km/pers/dag 168,5 mio.pers.km/år Knallert 0,08 Km/pers/dag 1,2 mio.pers.km/år Cykel 0,97 Km/pers/dag 14,3 mio.pers.km/år Gang 0,52 Km/pers/dag 7,7 mio.pers.km/år Bus 1,45 Km/pers/dag 21,3 mio.pers.km/år Tog 3,60 Km/pers/dag 53,1 mio.pers.km/år Øvrig 1,89 Km/pers/dag 27,8 mio.pers.km/år Hovedtotal 54,26 Km/pers/dag 800,1 mio.pers.km/år Tabel 15 Transportadfærd i Vordingborg kommune, gennemsnit for , kilde: DTU Transport. Det er vurderet at Øvrig transportmidler hovedsageligt består af motorcykelkørsel. Oplysningerne fra DTU transport indeholder tilsyneladende ikke oplysninger om kørsel i varevogne og lastbiler. Derfor er der anvendt en generel værdi for kørsel i varevogne og lastbiler, også tage fra DTU transport vaneundersøgelsen, men gældende for hele det tidligere Storstrøms Amt. Det daglige transportarbejde for varevogne og lastbiler er i alt 4,46 km/pers/dag, hvilket svarer til et årligt transportarbejde på ca. 76 mio. km. Dette transportarbejde fordeles ligeligt mellem varevogne og lastbiler. Tabel 16 Transportarbejdet i Vordingborg Kommune, 2008, indtastet i beregneren Tier 2. 1) vurderet ud fra gennemsnitsværdier for det tidligere Storstrøms Amt ) vurderet ud fra Movia s oplysninger om -udledning i Vordingborg Kommune. 6.2 Togdrift -udledningen fra togdrift i Vordingborg Kommune er vurderet ud fra oplysninger fra DTU s transportadfærdsundersøgelse, som indikerer, at hver borger i gennemsnit kører 3,6 km i tog per dag. Dette svarer til et samlet transportarbejde på 53,1 mio. person-kilometer per år. DSB oplyser, at en person-kilometer i et regionaltog i gennemsnit udleder 42 g (DSB s hjemmeside, Det medfører, at den samlede udledning fra togtransport udgør ton per år. 6.3 Ikke vejgående mobile kilder Der findes en række motoriserede maskiner, som anvender brændstoffer, men som ikke normalvis defineres som transportmidler. Det inkluderer blandt andet maskiner på bygge- og anlægspladser, maskiner i landbruget, plæneklipper og motorsave i private hjem. -udledningen fra disse kilder beregnes alle på baggrund af Tier 1 niveau, hvor der tages udgangspunkt i enten befolkningens størrelse eller skovarealet. For ikke vejgående kilder i landbruget er udledningen dog vurderet mere præcis end på tier 1, da det her er anvendt de faktiske landbrugsarealer fordelt på afgrødetyper og gennemsnitsforbrug af brændstof for de enkelte afgrøder, se Tabel

31 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Bilag 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 Brændstofforbrug GJ/ha* Ha i Vordingborg Kommune [Ha] Vårsæd 3, Vintersæd 3, Raps 3, Frøgræs 1, Skibsfart og fiskeri 4.4% Diesel-tog 1.4% Fly 0.6% Busser 1.2% Non-road industri 5.8% Non-road have/hushold 1.2% Non-road landbrug 6.2% Non-road skovbrug 0.0% Vordingborg 2008 Kartofler og roer 7, Grøntafgrøder 2, Græs 2, Tabel 17 Brændstofforbrug til ikke-vejgående kilder i landbruget, indtastet i beregneren. *standardværdier i beregneren. Lastbiler 16.8% Varebiler 5.2% Motorcykler og knallerter 1.8% Personbiler 55.3% 6.4 Resultater fra transport og andre mobile kilder De samlede udledninger af drivhusgasser fra transportområdet inklusiv offentlig transport, skibsfart og fiskeri samt non-road kilder ved boliger, industri, landbrug og skovbrug er beregnet i beregneren og udgør tilsammen ca ton. Heraf udgør personbiltransporten langt den største andel med ca. 55 %. Tabel 18 og Figur 9 viser udledningen af fra de enkelte kilder indenfor transportsektoren. Figur 9 Fordeling af -udledning fra transport og øvrige mobile kilder. Trafik -udslip fra transport [ton ] Personbiler Motorcykler og knallerter Varebiler Lastbiler Busser Fly (indenrigs) 913 Dieseltog Skibsfart og fiskeri Non-road have/hushold Non-road industri Non-road landbrug Non-road skovbrug 70 I alt Tabel 18 -udledning fra transportsektoren inkl. øvrige mobile kilder

32 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Bilag 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område Procesemissioner fra industri og opløsningsmidler Procesemissioner og opløsningsmidler udgør normalt kun en mindre andel af en kommunes samlede -udledninger, medmindre der forefindes meget store industrier som enten producere cement eller anvender store mængder kalk i deres produktion. Opløsningsmidler medfører en udledning af drivhusgasser svarende til 0,74 ton i Vordingborg Kommune. Dette er beregnet af beregneren på Tier 1 på baggrund af befolkningsstørrelsen. 8. Arealanvendelse Udledninger fra arealanvendelse er opdelt i 2 hovedkategorier, dels sker der en udledning ved anvendelse af gødning og spagnum, dels kan der ske en kulstofoplagring (negativ udledning) ved øget beplantning og omdannelse af landbrugsarealer til vådområder. Ændringerne i arealanvendelse skal ses i forhold til reference året som er 1990, og i Vordingborg Kommune er det skønnet, at der omdannet i alt 145 hektar om til enten sø eller vådområde. Desuden er der dannet ca. 117 hektar mere skov siden Forbruget af gødning og spagnum er ligeledes oplyst af Vordingborg Kommune, og ses i Tabel 19. Derudover er der procesemissioner fra industrien, som opstår blandt ved brug af kalk og i metalindustrien. I Vordingborg Kommune producerer Lundby teglværk ca ton gule teglsten per år, hvilket medfører en procesemission på 158 ton -ækvivalenter (beregnet i beregneren Tier 2). Arealanvendelse Landbrugsareal konverteret til vådområde siden 1990 Landbrugsareal konverteret til sø siden ) Ha 62 1) Ha Skovrejsning, løvskov siden ,1 2) Ha Skovrejsning, blandet skov siden ,5 2) Ha Handelsgødningsforbrug i kommunalt regi = 8000 kg 3) ca kg N = kg 3) ca kg N I alt kg N Kg/år Kalkforbrug i kommunalt regi 0 Kg kalk/år Spagnumforbrug i kommunalt regi 20 4) M3/år Tabel 19 Informationer om arealanvendelse, oplyst af Vordingborg Kommune. 1) Projekter vi har kendskab til. Der kan være eks. Vandmiljøplan 3 projekter, der søges af lodsejerne direkte hos Fødeerhverv, som vi ikke får kendskab til. 2) Oplysningerne stammer fra Skov og Naturstyrelsen og omfatter arealer, der er givet tilskudstilsagn til i perioden. Så der kan være mere skov eller tilsagn der ikke er udnyttet. Ikke specificeret hvilken type skov. 3) Ikke omregnet til kg N, total mængder NPK gødning 4) Kun parkforvaltningens forbrug der kan være andre men næppe af betydning. I Tabel 20 ses skovarealerne, som oplyst i Statistikbanken, og her ses at der har været en tilvækst på ca. 330 hektar i perioden fra 1990 til Tilvæksten fra 2000 til 2010 er ikke oplyst af Danmarks Statistik, og det er derfor ikke medtaget en yderligere tilvækst i skovarealet. Værdier i nedenstående tabel om skovvækst er indtastet i beregneren

33 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Bilag 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 Skovarealer i Vordingborg Kommune [Ha] Tilvækst 9. Landbrug Hjælpearealer 57,7 66,5 8,8 Midlertidig ubevokset 19,8 16,6-3,2 Løvtræer, areal i alt 835,1 912,2 77,1 Nåletræer i alt 497,1 744,2 247,1 Skovareal i alt 1409,7 1739,5 329,8 Tabel 20 Skovarealer og tilvækst i Vordingborg Kommune i 1990 og Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken De samlede -udledninger fra arealanvendelse er beregnet i beregneren og er negative, hvilket afspejler et optag frem for en udledning. Dette skyldes, at effekterne fra især skovrejsning, men også fra omdannelse til vådområder overstiger effekten fra anvendelse af gødning og spagnum i kommunalt regi. Landbrugssektoren i Danmark udleder store mængder drivhusgasser, og udgør således ca. 16 % af den samlede udledning af drivhusgasser i Danmark i 2008 (DMU, 2010). Drivhusgasserne fra landbruget består af metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O), som begge er meget kraftige drivhusgasser. Metanen dannes dels direkte fra dyrenes fordøjelse samt fra lagring af gylle. Lattergassen dannes hovedsageligt på landbrugsjordene fra anvendelse og omdannelse af kvælstof uanset om det er fra handelsgødning eller fra kvælstof i gylle. Til brug i beregneren Tier niveau 1, er det nødvendigt at oplyse om antallet af husdyr i kommunen, samt at definere nogle parametre om jordbrugsanvendelse. 9.1 Husdyr DMU har indhentet de nødvendige oplysninger om antal dyr i landbruget i Vordingborg Kommune. Antallet af dyr for 2008 og 2009 ses i Tabel 22. -udledninger fra arealanvendelse Udledning af handelsgødningsforbrug 106 ton af spagnumforbrug 4,2 ton fra skovrejsning ton fra etablering af vådområder -38,5 ton I alt fra arealanvendelse ton Tabel 21 -udledninger fra arealanvendelse. Dyr Heste Antal kvæg i alt Antal moder kvæg i alt Malkekøer Ammekøer Kvier Tyrekalve Moderfår Modergeder Søer Smågrise Slagtesvin Dådyr Ræve 0 0 Mink 0 0 Raccon 0 0 Æglæggere Slagtekyllinger 0 0 Kalkuner 0 0 Gæs 0 0 Ænder 8 8 Tabel 22 Antal af husdyr i Vordingborg Kommune (oplyst af DMU)

34 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Bilag 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område Landbrugsarealer DMU har indhentet de relevante oplysninger om landbrugsarealerne. Oplysningerne indeholder først og fremmest informationer om arealet fordelt på afgrøder (Tabel 23), samt oplysninger om gødskning og bjærgning af halm (Tabel 24). 9.3 Resultater for Landbrug De samlede udledninger af drivhusgasser fra landbruget udgøres af metan og lattergas. Resultaterne er derfor givet i -ækvivalenter, og er beregnet i - beregneren Tier 1 og ses i Tabel 25. Afgrøde Areal i alt ha Landbrug ton -ækv. Vintersæd Vårsæd Raps Majs Metan og lattergas fra dyr og gylleopbevaring Drivhusgasser fra landbrugsjord I alt landbrugssektoren Tabel 25 Udledning af drivhusgasser fra landbruget. Kartofler og Roer Frøgræs Græs i omdrift Vedvarende græs Brak Grøntsager 305 Pil 54 Øvrigt landbrugsareal 265 I alt Tabel 23 Landbrugsarealer og afgrøder i Vordingborg Kommune (oplyst af DMU). Landbrugsarealer og gødskning Landbrugsareal i rotation, total areal ha Vordingborg Vedvarende græs, total areal ha Vordingborg Organiske landbrugsjorde, areal 2550,13 ha Vordingborg Gennemsnitlig N tildeling, landbrugsjord 130 kg N pr. ha Standardværdi Gennemsnitlig N tildeling, vedvarende græs 50 kg N pr. ha Standardværdi Andel af landbrugsareal med korn 0,65 Standardværdi Andel af halmen bjærget 0,6 Standardværdi Tabel 24 Landbrugsarealer og standardværdier for gødskning og halm bjærgning (oplyst af DMU)

35 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Bilag 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område Affald og spildevand Udledning af drivhusgasser fra spildevand og affald Deponigas Der findes affaldsdeponier rundt omkring i Danmark, og de har tidligere modtaget meget bionedbrydeligt affald, som stadig producerer metan. Beregningen for udledning af metan fra gamle deponeringsanlæg baseres på et landsgennemsnit Tier 1. Det antages derved, at borgere i Vordingborg ikke har deponeret hverken mere eller mindre organisk affald end resten af Danmark samt at befolkningsudviklingen gennem de sidste år ikke har været anderledes end i resten af Danmark. Udledningen af metan beregnes i beregneren på baggrund af befolkningen i Vordingborg Kommune fra 1960 og frem til i dag. Befolkningen for kommunen er fundet fra 1971 og frem på Danmarks Statistik. Befolkningen fra 1960 frem til 1970 er estimeret ud fra den generelle befolkningstilvækst i perioden fra folketallene for perioden fra 1960 og frem ses i Bilag 1. Spildevand 20% Affald 80% Figur 10 Fordelingen af -udledningen fra affald og spildevand Spildevandsbehandling Drivhusgasudledningen fra spildevandsbehandling skønnes på baggrund af landsgennemsnittet. På landsplan udledes der ifølge DMU 160 ton lattergas (N 2 O) og ton metan (CH 4 ). beregneren anvender befolkningsstørrelsen og beregner, at der fra Vordingborg Kommune udledes 25,3 ton metan og 619 ton lattergas fra spildevands- og slambehandlingen fra kommunen Resultater for affald og spildevand Resultaterne for affald og spildevand er beregnet i beregneren og viser, at områderne tilsammen udgør ca ton -ækvivalenter. Resultater for affald og spildevand Affald ton -ækv. Spildevand ton -ækv. I alt ton -ækv. Tabel 26 -udledning fra affald og spildevand i Vordingborg Kommune Udledningen af drivhusgasser fra affald udgør ca. 80 % heraf mens udledningen fra spildevandsbehandling udgør de resterende ca. 20 %

36 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Bilag 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område Litteratur 12. Bilag DMU, 2010: Denmark s National Inventory Report 2010, Emission Inventories Submitted under the United Nations Framework Convention on Climate Change and the Kyoto Protocol, DMU technical report no. 784 Energistyrelsen 2010: Stamdataregister for vindkraftanlæg ultimo februar 2010, Excel ark fra Energinet.dk, 2009: Miljørapport 2009, Movia 2009: Movias grønne regnskab, Udledning af i regioner og kommuner (ton). EU ETS: xls Bilag 1. Befolkning Vordingborg kommune Folketallene for 1971 og frem til 2009 er hentet hos Danmarks Statistik mens folketallene for er estimeret på baggrund af en årlig tilvækst på 0,27 %, som var den årlige tilvækst fra Folketal pr. 1. januar efter tid og område Vordingborg Kommune i alt Folketal pr. 1. januar efter tid og område Vordingborg Kommune i alt

37 Vordingborg Kommune CO -kortlægning 2 for Vordingborg Kommune som virksomhed 2008 BILAG 3 Juli 2010

38 Bilag 3 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1. Baggrund Indledning Formål med opgørelsen Forudsætninger Sammenfattende resultater Elforbrug Kommunale bygninger Gadebelysning Varmeforbrug Transport og maskiner Kommunens egne køretøjer og maskiner Kørsel i privatbiler med kilometerpenge Øvrig transport Samlede resultater for transport Arealanvendelse Referencer Indledning Vordingborg Kommune ønsker at sætte fokus på klimaområdet og udarbejde en klimahandlingsplan. Samtidig er Vordingborg en Klimakommune hos Danmarks naturfredningsforening (DN), og er således forpligtet til at opgøre de årlige - udledninger som minimum fra kommunens virksomhed som følge af elforbrug, varmeforbrug og transport. Vordingborg kommune har derfor bedt COWI om at gennemføre en kortlægning af -udledningen for kommunen som virksomhed. 1.2 Formål med opgørelsen Formålet med denne første -opgørelse for Vordingborg Kommune er primært at kortlægge og beregne den samlede -udledning for Kommunen som virksomhed samt opdele forbruget på bygnings- og anlægstyper samt på forvaltningsniveau. 1.3 Forudsætninger I forbindelse med kortlægningen er der anvendt en række forudsætninger, som dels beskrives nedenfor, dels beskrives under emneafsnittene. For elforbrug, varmeforbrug, trafik og procesemissioner er der kun foretaget en opgørelse af emissionen af drivhusgassen. Opgørelse af andre drivhusgasser som metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O) er vanskelige at foretage for disse forbrug, og betyder ganske lidt i den samlede opgørelse. Bidraget fra spildevand, der omfatter emission af CH 4 og N 2 O er opgjort og omregnet til -ækvivalenter. CH 4 har en drivhusgasvirkning der svarer til 23 x, og N 2 O har en virkning der svarer til 296 x. Kortlægningen er gennemført på grundlag af den -beregner COWI og DMU har udviklet for Klimaministeriet og KL i Der er dog i nogle tilfælde anvendt mere specifikke tal end dem, der produceres af beregneren. Beregningsforudsætningerne beskrives under hvert afsnit. COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax Dokumentnr. 1 Version 3 Udgivelsesdato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt JAKK JAH JAH -kortlægninger er normalt et meget stort og tidskrævende arbejde den første gang opgørelsen ønskes foretaget. Det skyldes dels at ikke alle data findes i en direkte behandlingsegnet form dels at data skal indhentes fra mange forskellige kilder. Samlet set er kortlægningen for en række områder baseret på pålidelige og detaljerede data for -emissionen, men der er stadig en række områder hvor kortlægningen nu eller med tiden kan og bør forbedres. 75

39 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Bilag 3 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune er således kommet godt i gang med dataindhentningen og datahåndteringen. Der er herved skabt et godt udgangspunkt for det videre arbejde med at dokumentere klimapåvirkningen fra kommunens aktiviteter. For at give en indikation af datakvaliteten er der nedenfor angivet et såkaldt Tier niveau for kortlægningen. Tier 1 angiver en opgørelse på det mest basale niveau og Tier 3 på det mest detaljerede niveau. Opgørelser af denne art kan opgøres ved brug af forskellige detaljeringsniveau, hvilket også er sket her. Tier 1: Typisk landsemission (fra DMU) x antal indbyggere i kommunen/antal indbyggere i Danmark. Tier 2: Forbrug (fra kommunen) x emissionsfaktor. Tier 3: Som Tier 2, men baseret på konkrete oplysninger fra enkeltkilder. 2. Sammenfattende resultater Udledningen af drivhusgasser fra Vordingborg Kommune som virksomhed inklusiv gadebelysning udgør ca ton. Dette udgør ca. 2,4 % af den samlede udledning fra kommunen som geografisk område. -udledning, ton El Varme Transport Ikke energirelaterede Adm. Bygninger Skoler I alt Daginstitutioner Fritids- og ungdomsklubber Behandlingscenter Ældrepleje Specialinstitutioner Kulturinstitutioner Andre kommunale bygninger Idrætsanlæg I alt for alm. Kommunale bygninger Gadebelysning Transport, egne køretøjer Transport, kørepenge Øvrig buskørsel Færgen Ida Spagnum 4 4 N-gødning I alt for Vordingborg Kommune Tabel 1 Samlede resultater for -udledningen for Vordingborg Kommune som virksomhed

40 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Bilag 3 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Figur 1 viser udledningen af drivhusgasser fordelt på de områder, hvor det ses, at kommunale bygninger står for den største udledning. Også transportområdet udleder væsentlige mængder mens arealanvendelsen udgør en insignifikant andel. Udledningen af drivhusgasser fra el- og varmeforbrug i de kommunale bygninger udgør den største andel af kommunens udledning, i alt ca. 64 %. Herfra er det især skoler og ældrepleje, som står for de største bidrag (Figur 3), hvilket skyldes, at de arealmæssigt står for størsteparten af bygningsarealet i de kommunale bygninger. 12,000 10,000 8,000 Udledning [ton ] Andre kommunale bygninger 5% Idrætsanlæg 3% Adm. Bygninger 8% 6,000 4,000 Kulturins tu oner 13% 2,000 - Kommunale bygninger i alt Gadebelysning Transport i alt Arealanvendelse i alt Vordingborg Kommunes virksomhed Figur 1 -udledning fra kommunen fordelt på områder, forbrug til gadebelysning er estimeret. Specialins tu oner 7% Ældrepleje 17% Skoler 37% Figur 2 viser mere detaljeret fordelingen af -udledningen mellem kommunens mange aktiviteter, og også her ses det, at kommunale bygninger er den væsentligste udleder. Desuden ses det, at kommunens egen transport både gennem egne køretøjer og gennem øvrig buskørsel er væsentlige -udledere. Behandlingscenter 2% Fri ds- og ungdomsklubber 1% Dagins tu oner 7% Figur 3 Fordeling af -udledning fra kommunens ejendomme. Færgen Ida 0% spagnum 0% N-gødning 1% De samlede udledninger fra kommunale bygninger fordeler sig næsten ligeligt mellem elforbrug og varmeforbrug, se Figur 4. Transport, kørepenge 4% Øvrig buskørsel 8% I alt for alm. Kommunale bygniner Transport, kommunens køretøjer 10% Gadebelysning 13% I alt for alm. Kommunale bygniner 64% Varme 49% El 51% Figur 4 Fordeling af -udledning fra kommunens ejendomme. Figur 2 Fordeling af -udledning fra kommunens aktiviteter, forbrug til gadebelysning er estimeret

41 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Bilag 3 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed Elforbrug -udledningen per forbrugt kwh er 506 g/kwh. Denne værdi stammer fra Energinet.dk og gælder for Østdanmark og er inklusiv et distributionsnettab på 5 %. Der tages ikke højde for elproduktion fra vindmøller og anden vedvarende energi, da denne kortlægning er for virksomheden Vordingborg Kommune. Beregningerne for -udledningerne fra elforbrug er beregnet I et særskilt regneark, da -beregneren ikke er opdateret med nøgletal for Elforbruget i denne kortlægning indeholder forbruget både fra kommunale bygninger, samt for gadebelysning, som drives af Vordingborg Forsyning. Øvrige aktiviteter, som Vordingborg Forsyning driver, er ikke medtaget, da kommunen kun har meget begrænset indflydelse herpå. Gadebelysningen betales af Vordingborg Kommune og er derfor medtaget i kortlægningen. 3.1Kommunale bygninger Elforbruget for de kommunale bygninger er indhentet hos kommunen og ses Tabel 2. Heraf ses, at især skolerne og ældreplejen står for den største del af forbruget. -udledningen forårsaget af elforbrug i kommunale bygninger udgør ca ton i alt, se Tabel 3. -udledning fra kommunale bygningers elforbrug ton Adm. Bygninger 254 Skoler Daginstitutioner 206 Fritids- og ungdomsklubber 27 Behandlingscenter 128 Ældrepleje 646 Specialinstitutioner 171 Kulturinstitutioner 352 Andre kommunale bygninger 136 Idrætsanlæg 125 I alt for alm. Kommunale bygninger Tabel 3 -udledning fra elforbrug fra kommunale bygninger. El-forbrug El-forbrug [kwh] Adm. Bygninger Skoler Daginstitutioner Fritids- og ungdomsklubber Behandlingscenter Ældrepleje Specialinstitutioner Kulturinstitutioner Andre kommunale bygninger Idrætsanlæg I alt for alm. Kommunale bygninger Tabel 2 Elforbrug i kommunale bygninger. Elforbruget per areal i kommunale bygninger varierer også væsentlig, og her ses, at administrative bygninger, ældrepleje og kulturinstitutioner har de største specifikke forbrug per kvadratmeter, mens skolerne har et relativt lavt forbrug per kvadratmeter. Se beregningerne i Tabel 4. Kommunale bygninger Elforbrug kwh/m 2 -udledning kg /m2 Adm. Bygninger 43,3 21,9 Skoler 29,9 15,2 Daginstitutioner 29,7 15,0 Fritids- og ungdomsklubber 18,9 9,6 Behandlingscenter 22,7 11,5 Ældrepleje 52,1 26,4 Specialinstitutioner 19,3 9,8 Kulturinstitutioner 42,1 21,3 Andre kommunale bygninger 17,1 8,7 Idrætsanlæg 31,9 16,2 I alt 32,0 16,2 Tabel 4 Specifikt elforbrug og -udledning fra elforbrug i kommunale bygninger

42 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Bilag 3 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed Gadebelysning Vordingborg Forsyning har oplyst, at det samlede forbrug til gadebelysning for de tidligere kommuneveje i områderne Vordingborg og Langebæk sammen med de tidligere amtsveje i hele kommunen udgør kwh. Forbruget til gadebelysning på tidligere kommuneveje på Møn og i Præstø er blevet oplyst af SEAS-NVE, til i alt. 4. Varmeforbrug Varmeforbruget i de kommunale bygninger er oplyst af Vordingborg Kommune og oplyst for hhv. el, olie, naturgas og fjernvarme, se Tabel 5. Gadebelysning Vordingborg Forsyning * kwh SEAS-NVE Præstø ** kwh SEAS-NVE Møn ** kwh I alt kwh Tabel 4 Elforbrug til gadebelysning i Vordingborg Kommune *) inkluderer kommuneveje i de gamle Vordingborg og Langebæk kommuner samt alle amtsveje, oplyst af Aksel Lindhardt. **) forbrug oplyst af SEAS-NVE Henrik Olsen. Det samlede forbrug til gadebelysning i Vordingborg Kommune er derfor estimeret til at være på ca kwh i udledningen fra gadebelysningen bliver derfor på ca ton i Kommunale bygninger Elvarme [kwh] Olie [kwh] Naturgas [kwh] Fjernvarme [kwh] I alt [kwh] Adm. Bygninger Skoler Daginstitutioner Fritids- og ungdomsklubber Behandlingscenter Ældrepleje Specialinstitutioner Kulturinstitutioner Andre kommunale bygninger Idrætsanlæg I alt Tabel 5 Varmeforbrug i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune Fjernvarmen i Vordingborg Kommune medfører i gennemsnit en -udledning på ca. 16,7 g per kwh forbrugt ved slutbrugeren (beregnet i beregneren). Denne lave udledning skyldes, at størstedelen af fjernvarmen i Vordingborg Kommune baseres på biomasse. De samlede varmeforbrug og -udledninger fra de kommunale bygninger ses i Tabel

43 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Bilag 3 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Kommunale bygninger Varmeforbrug kwh -udledning ton 5. Transport og maskiner Adm. Bygninger Skoler Daginstitutioner Fritids- og ungdomsklubber Behandlingscenter Ældrepleje Specialinstitutioner Kulturinstitutioner Andre kommunale bygninger Idrætsanlæg I alt Tabel 6 Varmeforbrug og -udledninger i kommunale bygninger. Vurderes varmeforbruget per bygningsareal (Tabel 7) ses det, at især administrative bygninger og kulturinstitutionerne har en høj -udledning. For administrative bygninger skyldes den høje udledning ikke et højt varmeforbrug, men snarere en stor andel af olie, som anvendes til opvarmning. For kulturinstitutioner skyldes den høje udledning både et højt forbrug og en høj andel af elvarme og olie som opvarmningsform. Kommunale bygninger Varmeforbrug kwh/m2 -udledning kg /m 2 Adm. Bygninger ,2 Skoler ,9 Daginstitutioner ,3 Fritids- og ungdomsklubber 138 4,2 Behandlingscenter 144 3,0 Ældrepleje ,2 Specialinstitutioner ,1 Kulturinstitutioner ,4 Andre kommunale bygninger ,4 Idrætsanlæg 88 8,0 I alt ,6 Under transport og maskiner er udledninger fra kommunens egne køretøjer medtaget samt udledning som sker fra de ansattes egne biler, når der køres arbejdsrelateret. Desuden inkluderes udledningen fra færgen Ida, fra skole- og svømmebuskørsel, samt fra andet kontraheret buskørsel. Ansattes rejser med offentlig transport herunder eventuelle flyrejser er ikke medtaget i denne kortlægning. 5.1 Kommunens egne køretøjer og maskiner Kommunen har oplyst om indkøb af brændstof til kommunens egne køretøjer. Oplysninger er enten givet som udgifter til brændstof i DKK eller som præcis indkøb af benzin og diesel i liter. Desuden er der enkelte køretøjer, som der ikke er oplyst brændstofforbrug for, hvorfor forbruget er korrigeret i forhold til de manglende oplysninger. Tabel 8 viser de udgifter og indkøbte mængder benzin og diesel samt antallet af køretøjer som hver fagområder råder over. Desuden viser tabellen, antallet af køretøjer, hvor der ikke foreligger data om indkøbt brændstof. Fagområder Brændstof udgifter kr. Liter benzin Tabel 8 Brændstofforbrug til kommunens egne køretøjer (Vordingborg Kommune). Oplysninger om brændstofudgifter er fordelt mellem diesel og benzin i forholdet 90/10, da det antages, at langt de fleste maskiner og biler er dieseldrevne. Oplysninger fra Energistyrelsen, viser at gennemsnitsprisen for benzin og diesel er hhv. 10,54 kr/liter og 9,19 kr/liter. De samlede indkøbte mængder af benzin og diesel ses i Tabel 9 sammen med de beregnede -udledninger fra brændstofforbrug. Liter diesel Antal vogne i alt Manglende køretøjer Administrationsområdet Akole, børn og kulturområdet Social- og arbejdsmarkedsområdet Beredskabet Teknikområdet I alt Tabel 7 Specifikke varmeforbrug og -udledninger fra varmeforbrug i kommunale bygninger

44 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Bilag 3 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Korrigeret forbrug ift. manglende oplysninger Liter benzin Liter diesel -udledning Administrationsområdet Akole, børn og kulturområdet Social- og arbejdsmarkedområdet Beredskabet Teknikområdet I alt Tabel 9 Estimeret forbrug af benzin og diesel til kommunens egne køretøjer og beregnede - udledninger fordelt på fagområder. Figur 5 viser fordelingen af -udledningen fra kommunens egne køretøjer, og det ses at Vej og Natur står for langt den største udledning med ca. 56 %, mens socialforvaltningen står for knap 30 % af udledningen. Udledning af fra kommunens egentransport 5.2 Kørsel i privatbiler med kilometerpenge Vordingborg Kommune har opgjort hvor mange penge, der er udbetalt som kilometerpenge for de ansattes kørsel i private køretøjer. Der er udbetalt kørepenge svarende til ca. 2,5 mio. km, hvoraf nogle er uspecificeret og nogle er på cykel. I denne kortlægning medtages kørte kilometer for biler, som udgør langt størstedelen, ca. 2,45 mio. km. Art Kørselsgodtgørelse: Enheder (km) Godtgørelse (kr) 4860 Uspecificeret Bil Bil Cykel Knallert Elev I alt Tabel 10 Kørselsgodtgørelse i Vordingborg Kommune Administra onsområ det 2% Akole, børn og kulturområdet 3% Ifølge DN 2008 udleder en gennemsnitsbil ca. 164 g per kørt km. Det medfører, at kørsel i de ansattes egne biler medfører en -udledning på ca. 403 ton. Teknikområdet 58% Beredskabet 4% Figur 5 Fordeling af -udledningen fra kommunens egne køretøjer. Social-og arbejdsmarkedområd et 33% 5.3 Øvrig transport I denne -kortlægning inkluderes øvrig transport i form af kontraheret buskørsel og færgedriften Bogø-Stubbekøbing. Kommunen har kontrakter med lokale vognmænd om buskørsel, heriblandt skole- og svømmekørsel samt bestillingskørsel på social- og sundhedsområderne. Det er ikke oplyst, hvor mange km der er kørt under disse kontrakter, og derfor er der lavet nedenstående estimat, som tager udgangspunkt i antallet af køretimer leveret. Beregningerne for -udledningen fra kontraheret kørsel i Tabel 11 tager desuden udgangspunkt i gennemsnitlige hastigheder og generelle nøgletal for -udledning fra busser og minibusser. Derfor er der væsentlige usikkerheder forbundet med resultaterne. Offentlig buskørsel med Movia er udeladt af denne kortlægning, da det anses for privat kørsel af borgerne

45 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Bilag 3 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Skole- og svømmebuskørsel Øvrig buskørsel Køretimer timer oplyst Gns. hastighed 35 km/time estimat Kørte km Km beregnet per km g/km -udledning skole og svømmebusser TEMA 2010, EURO 5 turistbus >18 ton 361 ton beregnet 5.4 Samlede resultater for transport Udledningen fra transportsektoren er domineret af kommunens egne køretøjer, som bidrager med næsten halvdelen af -udsippet. Også den kontraherede buskørsel udgør et væsentligt bidrag med ca. 1/3-del af udslippet. Udledning af fra kommunens egentransport Administra onsområ det 2% Akole, børn og kulturområdet 3% Social og sundhedskørsel Udgifter Kr oplyst Timepris, gns. 500 kr/time oplyst Social-og arbejdsmarkedområd et 33% Køretimer Timer beregnet Gns. hastighed 35 km/time estimat Teknikområdet 58% Kørte km Km beregnet per km 300 g/km Minibusser estimeret, 8 km/l Beredskabet 4% udledning i alt 420 ton Tabel 11 Beregninger for -udledning for kontraheret kørsel. Figur 6 Fordeling af -udledning fra kommunens egentransport. Tabel 12 opsummerer udledningerne fra færge- og busdrift. Liter benzin Liter diesel -udledning Færgen 'Ida' ,8 Øvrig buskørsel I alt 817 Tabel 12 Brændstofforbrug og -udledning fra offentlig transport

46 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Bilag 3 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed Arealanvendelse 7. Referencer Udledninger fra arealanvendelse fra kommunens brug udgøres af kommunens egetforbrug af gødning og spagnum. Forbruget af gødning og spagnum er ligeledes af Vordingborg Kommune til ca. 8 ton NPK gødning og ca. 22 ton NPK gødning (se Tabel 13). DN 2008: Vejledning til opgørelse og dokumentation af kommunernes - udledninger og -reduktioner, Danmarks Naturfredningsforening Arealanvendelse Handelsgødningsforbrug i kommunalt regi = 8000 kg 3) ca kg N = kg 3) ca kg N I alt kg N Kg/år Kalkforbrug i kommunalt regi 0 Kg kalk/år Spagnumforbrug i kommunalt regi 20 4) M3/år Tabel 13 Informationer om arealanvendelse til brug i beregneren. 3) Ikke omregnet til kg N. 4) Kun parkforvaltningens forbrug der kan være andre men næppe af betydning. Forbruget af gødning og spagnum medfører en samlet udledning af drivhusgasser på 110 ton -ækvivalenter

47

48 4. Vision og ambitioner på klimaområdet 95

49 Klimastrategi for Vordingborg Kommune 96