Installationsvejledning for biobrændselskedler

Transkript

1 Installationsvejledning for biobrændselskedler Udarbejdet for Energistyrelsen J.nr / Oktober 2000 Energi

2 Installationsvejledning for biobrændselskedler Udarbejdet for Energistyrelsen J.nr / Teknologisk Institut, Energi Arne Sæbye, oktober 2000 ISBN

3 Indholdsfortegnelse Forord Generelt om kedler fyret med olie, gas og biobrændsel Årligt energiforbrug og valg af kedelstørrelse til biobrændsel - automatiske anlæg Dimensionering af akkumuleringstank - brændekedler Beregning af brændværdi, vandmængder og vandstrømme Sikkerhedsbestemmelser Kvalitetsmål og gode råd Lovgrundlag for varmeanlæg Varmetekniske formler Henvisninger...31 Bilag Skrivelse af hhv. 2. juni 2000, 4. november 1999 og 31. august 1981 fra Arbejdstilsynet vedrørende afvigelser fra og uddybninger af bestemmelserne i AT 42 Fabrikanter Adresseliste Checkliste 20 installationseksempler

4 Forord Nærværende vejledning er en revision og udvidelse af vejledningen "Installationsvejledning - træfyring/oliefyring" udgivet i Vejledningen omfatter nu fyring med biobrændsel i kombination med solvarme, oliefyring og gasfyring og angiver retningslinier for korrekt valg af ydelse på fastbrændselsanlægget. Vejledningen er blevet til som resultatet af et projekt gennemført under Energistyrelsens UVE-program. Projektet er gennemført i perioden august juni Projektet er gennemført af Teknologisk Institut i samarbejde med FOFA, Dansk Smedemesterforening og Dansk VVS. Arbejdsgruppen har bestået af: Christian Larsen, FOFA Niels Olsen, Dansk Smedemesterforening Vagn Pedersen, Dansk VVS Arne Sæbye, Teknologisk Institut Hans Jørgensen, Bioenergi, Allan Jakobsen, Skeltek og Henrik Knudsen, Ærø Energiog Miljøkontor har bidraget med væsentlige rettelser og forslag. Gunnar Agersnap fra Arbejdstilsynet har beredvilligt afklaret tvivlsspørgsmål. Oktober 2000 Teknologisk Institut, Taastrup Arne Sæbye 2

5 1. Generelt om kedler fyret med olie, gas og biobrændsel Denne vejledning omhandler installationer, hvor fyring med fastbrændsel enten foregår alene eller kombineres med oliefyring, gasfyring eller solvarme. Generelt for automatisk fyrede fastbrændselsanlæg gælder, at det er vigtigt, at anlægget ikke overdimensioneres. Hvis varmebehovet f.eks. maksimalt er 20 kw, er der ingen fordele forbundet med at anskaffe sig et anlæg med en ydelse på 40 kw - tværtimod. Omvendt skal det naturligvis sikres, at fastbrændselsanlægget kan levere varme nok til de kolde vinterperioder. Det sidste forhold er knap så vigtigt, når der er mulighed for at supplere med olieopvarmning i årets koldeste perioder. Retningslinierne for valg af korrekt ydelse for fastbrændselsanlægget er beskrevet i kapitel 2. De fleste anlæg fyret med biobrændsel adskiller sig fra olie- og gasfyrede anlæg og fra elvarme ved, at man ikke bare kan slukke og tænde. Hvor forbrændingen af olie eller gas eller tilførslen af el standser, når driftstermostaten beder om det, vil forbrændingen af fastbrændsel fortsætte i større eller mindre omfang afhængigt af kedelkonstruktionen. Olie- og gaskedler brænder med en konstant ydelse, som er indreguleret af en servicemontør, mens fastbrændselskedler brænder med en ydelse, der bl.a. er bestemt af anlæggets indregulering og brændslets vandindhold. Hvis ydelsen er mindre end en vis minimumsgrænse, vil der dannes sod og udsendes uforbrændte gasser. Dette forhold har indflydelse på anlæggets virkningsgrad og på, om anlægget forårsager lugtulemper for omgivelserne. Brændekedler kan ikke brænde acceptabelt med en ydelse på 2-4 kw, som er behovet for et velisoleret enfamilieshus en stor del af året, og må derfor ikke installeres uden akkumuleringstank. De mest velegnede brændekedler er altid underforbrændingskedler eller kedler med omvendt forbrænding (se figur 1 og 2). Disse typer brænder næsten som gas- eller oliefyrede kedler. S P hk0026a1.wpg Figur 1: Princip for underforbrændingskedel Figur 2: Princip for omvendt forbrænding 3

6 Som nævnt må de automatisk fyrede anlæg ikke overdimensioneres. Automatisk fyrede anlæg til flis, piller eller korn fungerer normalt bedst ved belastninger mellem 30% og 100%, men kan fungere acceptabelt ved effekter på lidt under 30% af den nominelle effekt. Er anlægget overdimensioneret, vil belastningen en stor del af året være væsentligt mindre end 30%. Der findes flere principper på markedet. De kedler, der er dårligst egnede til biobrændsel, er typisk gamle gennemforbrændingskedler (se figur 3), som er beregnet til koks. Gennemforbrændingskedlen kan ikke brænde acceptabelt med træ, men kan være velegnet til løse stokere. < < > > < P hk0026h.wpg Figur 3: Princip for gennemforbrændingskedel For installationer, der kombinerer oliefyring, gasfyring og/eller solvarme med fyring med fastbrændsel, gælder følgende: På trods af, at mange automatiske fyringsanlæg til fastbrændsel brænder godt ved lave belastninger, er der perioder i løbet af året, hvor man med fordel kan skifte over til solvarme eller til olie- eller gasfyring (se kapitel 2). Ydelsen på et automatisk fyringsanlæg til fastbrændsel må ikke overstige husets samlede varmebehov om vinteren. Eventuelt suppleres med olie- eller gasfyring i de koldeste perioder (se kapitel 2). Fastbrændselsanlæg til brændestykker skal altid forsynes med en akkumuleringstank. Regn med ca. 80 liter vand pr. kg brænde, der kan være i kedlens magasin. Anlæggets ydelse må gerne være større end husets maksimale varmebehov (se kapitel 3). En mere præcis beregning af akkumuleringstankens nødvendige størrelse kan foretages i programmet "Biofuel". 4

7 2. Årligt energiforbrug og valg af kedelstørrelse til biobrændsel - automatiske anlæg For automatiske fyringsanlæg til fastbrændsel er det meget vigtigt, at den nominelle ydelse ikke overstiger boligens samlede varmebehov om vinteren. For manuelle anlæg, f.eks. brændekedler til træ, gælder andre forhold, som er beskrevet i kapitel 3, Dimensionering af akkumuleringstank - brændekedler. Energiforbruget i boliger er afhængigt af flere faktorer. De væsentligste er boligens størrelse og isoleringsgrad. Af nedenstående tabel fremgår det omtrentlige årlige energiforbrug til opvarmning afhængigt af husets alder og i forhold til Småhusreglementets krav (BR-S 85). Eksempel: 200 m 2 oliefyret hus Huse bygget i Energiforbrug til % af krav i Liter olie/år perioden rumopvarmning BR-S 85 kwh/år kwh/år pr. m 2 (90% nyttevirkning) før efter Tabel 1: Erfaringsmæssigt årligt energiforbrug fordelt efter husets alder. 1 liter olie svarer til ca. 7,5 kwh ved 75% virkningsgrad Som det ses, er det årlige energiforbrug for en bolig på 200 m kwh ekskl. varmt vand fra bedst isolerede til dårligst isolerede bolig. Varmt brugsvand og tab Energiforbruget til varmt brugsvand udgør ca. 1 kwh pr. 20 liter vand, der skal opvarmes til ca. 50 C. Til tre personer kan varmtvandsforbruget sættes til ca. 160 liter pr. døgn svarende til et energiforbrug på 8 kwh eller ca kwh pr. år. Hvis varmtvandsforbruget fordeles jævnt over døgnet, svarer det til et effektbehov på 0,33 kw. Tab fra rør, varmtvandsbeholder og kedeloverflade kan ved godt isolerede anlæg sættes til 1-2 kw. 5

8 Nødvendig kedeleffekt baseret på opvarmet areal og husets alder Ud fra kendskab til husets alder og det ønskede opvarmede areal kan den nødvendige kedeleffekt på fastbrændselskedlen beregnes ud fra diagram 1. Effekt til varmt brugsvand og tab (2 kw) er indregnet. Diagram 1 viser den nødvendige kedelydelse både for et hus, der opfylder bygningsreglementets krav til isolering, og for den ældre og dårligt isolerede bygningsmasse. Hvis et oliefyr indgår i installationen, kan dette anvendes som reservespidslast. I dette tilfælde er det ikke nødvendigt at dimensionere fastbrændselskedlen til husets dimensionerende varmetab. Der opnås en mere optimal drift, hvis fastbrændselskedlen underdimensioneres til f.eks. 75% (nedre grænse) af det dimensionerende varmetab Nødvendig kedelydelse baseret på boligens areal og alder Boliger bygget før 1920 Kedelydelse - kw Opvarmet areal - m 2 Boliger bygget efter % dækning af dimensionerende varmetab i boliger bygget efter 1985 Diagram 1: Den nødvendige kedeleffekt baseret på opvarmet areal og husets alder Den nødvendige kedeleffekt baseret på årligt olieforbrug eller elforbrug Ud fra kendskab til husets årlige olieforbrug eller elforbrug i kwh til opvarmning kan den nødvendige kedeleffekt på fastbrændselskedlen beregnes ud fra diagram 2. Effekt til varmt brugsvand og tab (2 kw) er indregnet. 6

9 Nødvendig kedelstørrelse baseret på årligt olieforbrug i moderne installation med 75% årsnyttevirkning kw kedelydelse Dimensionerende varmetab 75% af dimensionerende varmetab Liter årligt olieforbrug Diagram 2: Den nødvendige kedeleffekt baseret på årligt olieforbrug i liter Hvis boligen har været elopvarmet, svarer 1 kwh el til 0,13 liter olie. Eksempel: Det årlige elforbrug til opvarmning udgør kwh. Dette svarer til liter fyringsolie. Hvis fastbrændselsanlægget skal kunne opvarme boligen alene, skal kedlens ydelse være 16 kw. Hvis oliefyret anvendes som reservelast, skal ydelsen minimum være 12 kw. Varmebehovets variation gennem året baseret på vejrdata Nedenstående diagram viser kedelbelastningen fordelt over årets måneder. Som det fremgår, er der stor forskel på middelbelastningen over årets måneder. Bemærk især, at kedelbelastningen kun er 12-13% i sommerperioden. Diagrammet kan benyttes til at bestemme, hvilke perioder af året, oliefyret med fordel kan anvendes i stedet for fastbrændselsanlægget. Vær opmærksom på, at fastbrændselsanlæggets virkningsgrad falder markant, når ydelsen kommer under 30% af den nominelle ydelse. Eksempel: Hvis kedlens minimale ydelse er 30%, og hvis kedlen er dimensioneret således, at ydelsen svarer til husets maksimale effektbehov, kan oliefyret med fordel anvendes fra begyndelsen af maj til slutningen af september. 7

10 100 Kedelbelastning Middelmånedbelastning over året jan feb mar apr % af dimensionerende ydelse maj jun jul aug sep okt nov dec Måned Diagram 3: Den månedlige middelbelastning over året. Den dimensionerende ydelse svarer til huset dimensionerende varmebehov ved en udetemperatur på -12 C. 8

11 3. Dimensionering af akkumuleringstank - brændekedler Kedlens ydelse Når ydelsen på en manuelt fyret brændekedel skal vælges, gælder diagram 1 og diagram 2 ikke. Det ville betyde, at man om vinteren skulle fyre hver time. Derfor vælger man en kedel med en ydelse, som er større end boligens største varmebehov. Den del af energien, som ikke anvendes direkte til opvarmning af boligen, lagres i en akkumuleringstank. Brændekedlen skal dimensioneres således, at den i den periode af døgnet, hvor der produceres varme, dækker boligens samlede varmebehov for hele døgnet. Ved valg af kedelstørrelse følger man normalt nedenstående fremgangsmåde: 1. Boligens maksimale effektbehov i kw fastlægges. Diagram 1 og 2 kan bruges som vejledning. 2. Det fastlægges i hvilket tidsrum (antal timer), der skal fyres. Kedlens ydelse kan beregnes ud fra formlen Kedlens ydelse i kw ( Q kedel 24 maksimale varmebehov i kw ( Q )= Fyringstidsrum i timer (T fyr ) bolig ) Eksempel: Hvis man har mulighed for at fyre 8 timer om dagen, og boligens maksimale effektbehov er 15 kw, skal man vælge en kedel med ydelsen: 24 timer 15 8 timer kw = 45 kw Beregning af akkumuleringstankens størrelse på baggrund af varmebehov, kedelydelse og fyringshyppighed Fastbrændselskedler til brænde skal altid forsynes med en akkumuleringstank. Det giver den største komfort for brugeren, den bedste fyringsøkonomi og den mindste miljøbelastning. 9

12 Størrelsen på akkumuleringstanken afhænger af flere ting. Fremgangsmåden for at beregne den korrekte størrelse er følgende: 1. Boligens maksimale varmebehov (Q bolig ) i kw fastlægges som ved beregning af kedelydelsen på forgående side. Diagram 1 og 2 kan bruges som vejledning. 2. Det fastlægges, hvor mange gange i døgnet der højst skal fyres. Påfyringsintervallet (T p ), tiden fra én påfyring til den næste, er: Påfyringsinterval (T p )= antal 24 fyringer pr. døgn 3. Akkumuleringstankens (V akk ) størrelse i kg (liter) beregnes af formlen V akk T = P Q t 4,186 kedel Q Q bolig kedel Q 1- Q bolig kedel hvor V akk T P Q kedel Q bolig er tankvolumen i kg (liter) vand er påfyringsintervallet i timer er kedlens effekt i kw er boligens varmebehov i kw inkl. varmtvandsproduktion )t er tankens arbejdstemperaturforskel, afkølingen (T opladet - T afladet ) 4,186 er en omregningsfaktor mellem kj og kcal )t sættes normalt til C () udtales delta). Eksempel: Der fyres 2 gange i døgnet. Påfyringsintervallet er 24/2 = 12 timer. Boligens maksimale effektbehov er 15 kw. Kedlens ydelse er 45 kw. Vandet afkøles 40 C fra 90 C til 50 C i akkumuleringstanken. Akkumuleringstankens volumen bliver: V akk = 1 - = kg (liter) 40 4, Hvis man ønsker en mindre akkumuleringstank, kan man vælge at fyre 3 gange pr. døgn. Påfyringsintervallet bliver da 8 timer. Hvis 8 indsættes i stedet for 12 i formlen ovenfor, kan akkumuleringstankens størrelse beregnes til liter. Beregning af akkumuleringstankens størrelse på baggrund af kedlens magasinvolumen Hvis man ikke ønsker at anvende ovennævnte formler til beregning af akkumuleringstankens størrelse, kan diagram 4 anvendes. Diagrammet kan også anvendes, hvis akkumuleringstanken anvendes sammen med et automatisk fyringsanlæg til f.eks. træpiller. Akkumuleringstanken beregnes på baggrund af magasinets størrelse i liter. 10

13 Størrelse af akkumuleringtank afhængigt af magasinvolumen 80% virkningsgrad, 40 C afkøling Størrelse af akkumuleringstank i liter Korn, træpiller Tungt træ Let træ Liter magasinvolumen Diagram 4: Med kendskab til kedlens magasinstørrelse kan størrelsen af akkumuleringstanken bestemmes (i brændekedler er magasin = brændkammer) I diagram 4 regnes med, at boligens varmebehov på fyringstidspunktet er 0, og at magasinet fyldes helt op ved hver påfyring. Eksempel: Brændekedlens magasin er på 100 liter. Der anvendes fortrinsvis tungt træ. Af diagram 4 fremgår, at akkumuleringstanken skal have en størrelse på ca liter. Diagram 4 kan også anvendes til at beregne, hvor meget magasinet i fastbrændselskedlen kan fyldes, såfremt akkumuleringstanken ikke er stor nok til at rumme hele energimængden, og kan sammen med diagram 5 benyttes til at beregne fyringsintervallerne og til at beregne, hvilken mængde brænde man skal indfyre ad gangen. 11

14 18,0 Forbrug af brænde til dækning af boligens effektbehov eller kedlens ydelse, 18% vand - 80 % nyttevirkning 16,0 14,0 liter brænde/time 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0, Boligens effektbehov eller kedlens ydelse - kw Diagram 5: Trækker man boligens effektbehov fra kedlens ydelse, har man den effekt, akkumuleringstanken skal optage. Af diagrammet ses, hvor mange liter tungt brænde pr. time dette svarer til. I diagram 4 ser man, hvor mange liter brænde, der kan indfyres i magasinet, når man kender akkumuleringstankens størrelse. Beregningerne er baseret på, at akkumuleringstanken skiftevis opvarmes til 90 C og køles til 50 C (90 C/50 C). Eksempel: Brændekedlens effekt er 20 kw. Kedlens magasin kan rumme 100 liter brænde. Akkumuleringstanken kan rumme liter. Boligens effektbehov er 6 kw. Der fyres med tungt træ. Af diagram 5 fremgår, at 20 kw svarer til 16 liter tungt brænde pr. time. Når kedlen brænder, er [kedlens ydelse] minus [boligens effektbehov] tilovers og skal akkumuleres. I dette tilfælde er det 20 kw - 6 kw = 14 kw. Af diagram 5 ses, at 14 kw svarer til 11 liter tungt brænde pr. time. Af diagram 4 ses, at liter akkumuleringstank svarer til 35 liter tungt brænde. Kedlen kan altså brænde i ca. 3 timer (3 x 11 = 33 liter tungt brænde), før akkumuleringstanken er fyldt. Boligens effektbehov på 6 kw svarer til ca. 5 liter tungt brænde pr. time. Akkumuleringstanken kan levere varmen i 35/5 = 7 timer. Fyringsintervallerne bliver = 10 timer. Hvis man kan benytte tanken i intervallet 95 C/45 C i stedet for 90 C/50 C, får man 20% større kapacitet i tanken, der så kan rumme varmen fra 42 liter tungt brænde. Kedlen skal brænde 20% længere for at lade tanken op, og tanken kan levere varmen i 20% længere tid. Fyringsintervallerne kan også forlænges med 20% til 12 timer, men én af forudsætningerne er, at man kan køle sit returvand til 45 C, hvilket måske kræver gulvvarme eller flere eller større radiatorer. 12

15 4. Beregning af brændværdi, vandmængder og vandstrømme Brændværdi Vægten af en terning helt tørt træ på 10 x 10 x 10 cm eller 1 liter træ varierer fra 580 gram/liter for det tungeste bøg og eg til 380 gram for det letteste, f.eks. poppel og gran. Da brænde ikke indfyres som terninger, men har luft imellem brændestykkerne, bliver den reelle mængde tørt træ i f.eks. et brændemagasin i en kedel noget mindre. For bøg og eg regner man med højst 380 gram tørt træ/liter, for gran kun 250 gram tørt træ/liter. Træet indeholder altid en vis mængde vand, som gør det tungere, men ikke påvirker tørstofmængden pr. liter. Træart Gram tørt træ i en terning på 1 liter Træ med 18% vand, kg tørstof/liter maks. Træ med 18% vand, kwh/liter maks. Bøg og eg 580 0,38 1,6 Ask 570 0,37 1,6 Ahorn 540 0,35 1,5 Birk 510 0,33 1,4 Bjergfyr 480 0,31 1,3 Gran 390 0,25 1,1 Poppel 380 0,25 1,1 Træpiller 6-8% vand - 0,64 3,0 Flis 20% vand Korn 15% vand Raps 15% vand - 0,175 0,74-0,60-0,67 2,5-2,8-0,70 2,9 Tabel 2: Tabellen kan anvendes i forbindelse med beregning af energiindholdet i et magasinfuld brændsel. I det følgende regnes brænde enten som let træ, 0,25 kg tørstof/liter, eller som tungt træ, 0,38 kg tørstof/liter, med brændværdier for 18% vandindhold på henholdsvis 1,1 kwh/ liter og 1,6 kwh/liter. Brændværdierne pr. kg brænde med 18% vandindhold er i begge tilfælde regnet til 15,0 MJ/kg eller 4,2 kwh/kg. 13

16 Brændets vandindhold har afgørende betydning for brændværdien og for forbrændingskvaliteten. Brænde bør tørres til under 20% vand, før det benyttes. Vandindholdet kan kontrolleres ved f.eks. at veje et par stykker brænde, tørre dem i en bageovn ved 105 C og veje igen. Vandindholdet beregnes efter formlen: %vand = (vådvægt tørvægt) vådvægt 100 For at være sikker på, at brændet er helt tørt, kan man tørre et par timer til og veje igen, indtil brændet har nogenlunde konstant vægt (for 1 kg brænde kløvet eller savet i stk. varer det ca. 24 timer). kwh/kg kwh/liter 6,00 Vandindholdets betydning for brændets vægt pr. liter og for brændværdien pr. liter og pr. kg 0,60 kg/liter 5,00 kg/liter 0,50 4,00 3,00 kwh/kg 0,40 0,30 2,00 kwh/liter 0,20 1,00 0,10 0,00 0, Vandprocent Diagram 6: Vandindholdets betydning for brændets vægt pr. liter og for brændværdien pr. liter og pr. kg Vandmængder og vandstrømme Ved planlægningen af installationen til en fastbrændselskedel er det vigtigt, at akkumuleringstank, rørsystemer, ventiler og pumper er korrekt dimensionerede. For at kunne dimensionere installationen er det nødvendigt at kunne beregne de vandmængder, der skal være i akkumuleringstanken, og de vandstrømme, der skal cirkulere i de forskellige rørledninger. 14

17 Vandstrømme beregnes efter formlen: Vandmængder beregnes efter formlen: hvor Q /h = m 3 V m 3= kw 0, 86 t kwh 0, 86 t Q er vandstrøm i m 3 /h V er vandmængde i m 3 kw er kedelydelsen kwh er energimængden, der skal akkumuleres 0,86 er omregningsfaktor, idet 1 kwh er lig med 860 kcal t er afkølingen i C I beregning af vandstrømme og vandmængde er den effekt i kw og den energimængde i kwh, der indgår i beregningen, fremkommet ved at gange den indfyrede effekt med kedlens virkningsgrad, som i reglen sættes til 80-90%. 8 Vandstrøm i forhold til kedelydelse og afkøling 7 5 C afkøling 6 Vandstrøm Q m 3 /h C afkøling 15 C afkøling 20 C afkøling 25 C afkøling 30 C afkøling Kedelydelse i kw Diagram 7: Vandstrømme i forhold til kedelydelse og afkøling 15

18 Eksempel på beregning af vandstrømme i arrangement med varmeveksler Figur 4 angiver et eksempel på shuntarrangement mellem en 30 kw fastbrændselskedel og en akkumuleringstank, der er indrettet således, at returvandstemperaturen til kedlen altid er højere end røggasdugpunktstemperaturen. Når kedlen startes op, er 3-vejs termostatventilen, VB1, helt lukket, så pumpen, P1, kun pumper vand rundt i shuntkredsen. Når temperaturen på føleren, Tf1, kommer over 70 C, begynder termostatventilen, VB1, at åbne for den højre port. Hvis pumpestørrelsen er rigtigt valgt, bliver kedlens fremløbstemperatur ca. 90 C, og Q 1 kan beregnes: 30 0,86 3 Q1 = = 1, 29 m /h EÅ 90 C 70 C VB2 P3 Tf2 30 kw K1 90 C Q1 A1 VEX 10 kw 70 C Tf1 VB1 VT1 45 C P1 Q2 Q3 P2 Q4 q:\varmetek\sp\pr30\ars003.wpg Figur 4: Shuntarrangement på fastbrændselskedel med akkumuleringstank K1 Fastbrændselskedel A1 Akkumuleringstank VEX Varmeveksler VB1 3-vejs termostatisk blandeventil VB2 3-vejs termostatisk blandeventil P1 - P3 Cirkulationspumper Tf1-Tf2 Termofølere VT1 Termostatisk ventil Hvis anlægget på sekundærsiden af veksleren bruger 10 kw, kan vandmængderne Q 3 og Q 4 beregnes: 10 0,86 3 Q3 = = 0,19 m /h ,86 3 Q4 = = 0,29 m /h

19 5. Sikkerhedsbestemmelser Alle kedler er omfattet af bestemmelserne i Arbejdstilsynets publikation AT 42/1980, 3. udgave, Forskrifter for fyrede varmtvandsanlæg (centralvarmeanlæg med kedler). Enhver, der installerer et centralvarmeanlæg eller dele heraf, bør anskaffe og læse ovennævnte publikation. Anlæg med varmeveksler er omfattet af bestemmelserne i Arbejdstilsynets publikation nr. 58/1975, Forskrifter for ufyrede varmtvandsanlæg. Det vigtigste punkt af interesse ved anvendelse i forbindelse med fastbrændsel er, at vekslerens sekundærside skal være forsynet med to sikkerhedsventiler, hvis primærsiden kan bringe sekundærsiden til kogning, f.eks. ved vandmangel på sekundærsiden. For fastbrændsel er der i forskrifterne nævnt forskellige anlægsprincipper: 2) Mindre, åbne anlæg (<60 kw), mekaniske og håndfyrede. 3) Større, åbne anlæg (alle ydelser), mekaniske og håndfyrede. 4) Mindre, lukkede anlæg. Arbejdstilsynet har for en række fabrikater tilladt et automatisk fyret anlæg under anvendelsen af reglerne for mindre lukkede anlæg. Undtagelserne gælder alene for de pågældende fabrikater og typer og på helt specifikke betingelser. Er der flere kedler i et sådant anlæg, skal hver enkelt kedel sikres for sig. 5) Lukkede anlæg med vandsløjfe (alle ydelser), mekaniske og håndfyrede. 6) Større, lukkede anlæg med sikkerhedsventiler (alle ydelser), mekanisk fyrede. Små mekanisk fyrede anlæg må udføres som større, lukkede anlæg, men reglerne er strenge, f.eks. skal der, ud over hvad der er på åbne anlæg, være overkogssikring, der virker ved strømsvigt, vandmangelsikring, alarm samt to sikkerhedsventiler. Desuden skal anlægget passes af en pålidelig person, der er fyldt 19 år og er i besiddelse af et af Arbejdstilsynet udstedt kontrolkort. Forskrifterne opererer med nogle begreber, bl.a.: Sikkerhedsledning Ekspansionsbeholder Ekspansionsledning Sikkerhedsledning Åben sikkerhedsledning til fastbrændsel Det vigtigste punkt i forskrifterne vedrørende fyring med fastbrændsel er, at anlægget fra toppen af kedlen skal stå i uafspærrelig forbindelse med atmosfæren gennem en sikkerhedsledning med en nominel diameter på mindst 20 mm for kedler op til 30 kw. 17

20 Kobberrør med en lysning på 19,5 mm og 3/4" rør med en lysning på 21,2 mm kan anvendes. På side i forskrifterne er anført sikkerhedsledningens nødvendige diameter i forhold til kedlens effekt og sikkerhedsledningens længde. Fastbrændselkedel i udhus Sikkerhedsledningen skal føres med stadig stigning fra kedlens top til atmosfæren. Der skal derfor tages særlige hensyn, hvis fastbrændselskedlen skal anbringes i et udhus, således at fremføringsledningerne f.eks. dykker under en gårdsplads, idet sikkerhedsledningen ikke må dykkes. I publikation AT 42, side 16 og 17, er nærmere beskrevet, hvorledes sikkerhedsledninger skal udformes. En enkelt undtagelse fra kravet om stadig stigning findes for brændeovne med vandtank med under 0,4 m 2 hedeflade. Undtagelsen er beskrevet i en rundskrivelse af 31. august 1981 fra Arbejdstilsynet til samtlige Arbejdstilsynets kredse. Den tilladte løsning er vist i eksempel 16. Hvis der indbygges termometerlommer eller lignende i sikkerhedsledningen, skal rørdimensionen udvides omkring indbygningsstedet, således at det frie tværsnitsareal i sikkerhedsledningen aldrig bliver mindre end 3,53 cm 2. Bortset fra sikkerhedsvekselventiler og trevejshaner, der er godkendt af Arbejdstilsynet, må der ikke noget sted mellem toppen af kedlen og atmosfæren være indsat noget armatur (ventiler, pumper, kontraventiler o.l.). Sikkerhedsledningen for olie- og gasfyrede kedler kan erstattes af en sikkerhedsventil. Ekspansionsbeholder Ekspansionsbeholderen skal tillade udvidelse af anlæggets vand fra 0 til 100 C svarende til ca. 4% af anlæggets vandindhold. Normalt svinger temperaturen på anlægsvandet højst mellem 20 og 70 C, så med 4% har man en vis sikkerhed. Derudover skal ekspansionsbeholderen sammen med den del af anlægget, der er placeret højere end kedlen, kunne levere vand til erstatning for eventuelt bortkogt vand for at forhindre tørkogning. På anlæg med akkumuleringstank kan man risikere svingninger mellem 10 og 100 C, hvorfor ekspansionsbeholderen skal rumme 8% af anlæggets vandmængde for at opnå en tilsvarende sikkerhed, jf. BTV 32. Frostsikring Ekspansionsbeholderen skal anbringes et frostsikkert sted eller frostsikres med en varmespiral, der skal være i funktion, uanset hvilken af anlæggets kedler der er i drift. Eksempler på frostsikring er vist på side i forskrifterne. 18

21 På anlæg, hvor ekspansionsbeholderen anbringes på et uopvarmet loft og ikke sammenbygges med olie- eller gaskedler, der kan levere den nødvendige varme til frostsikring, må der frostsikres med kølervæske eller med elvarmekabel. Ellers må anlægget tømmes for vand, hvis det ikke benyttes. Ekspansionsledning Ekspansionsledningen forbinder kedlen med ekspansionsbeholderen. Ekspansionsledningen og sikkerhedsledningen er den samme i de tilfælde, hvor sikkerhedsledningen er ført gennem ekspansionsbeholderen. Sikkerhedsledning, ekspansionsledning og en del af fremløbsledningen er ofte den samme. Det kan imidlertid være en fordel at have separat sikkerhedsledning og ekspansionsledning uafhængigt af fremløbsledningen. Eksempler på forskellige løsninger er vist i publikation AT 42 side Her er også vist, hvorledes overløb eller melde-ledning er ført til kloak. Vandsøjlemåler og termometer I det rum, hvor kedlen opstilles, skal der på et lettilgængeligt sted være anbragt en vandsøjlemåler med tydelig rød markering af anlæggets højeste vandstand. Ved anlæg, hvor ekspansionsbeholderen er anbragt i samme rum som kedlen, kan vandsøjlemåleren være et vandstandsglas på ekspansionsbeholderen. I anlæg med flere kedler skal hver af de enkelte kedler være udrustet med vandsøjlemåler og termometer. Temperaturføler Ved montering af temperaturfølere på f.eks. brændeovne med vandtank, skal man være opmærksom på, at det frie tværsnitsareal for sikkerhedsledningen ikke må være mindre end lysningen i et 3/4" rør. Er stutsen på vandtanken kun netop 3/4", må følerlommen altså ikke stikke ind i tanken, medmindre der er en særlig stuts til føleren. Ellers må man øge til 1" og anbringe føleren så langt fra reduktionen, at tværsnittet holdes. Varmtvandsbeholdere og akkumuleringstanke Hvis varmtvandsbeholderen benyttes til akkumulering ved temperaturer over 65 C, eller hvis det varme brugsvand på anden måde kan komme over 65 C, skal der installeres skoldningssikring på det varme brugsvand. 19

22 Sammenkobling af kedler med trykekspansion Afsnit 4 i Arbejdstilsynets forskrifter for fyrede varmtvandsanlæg, AT 42, omhandler lukkede anlæg, der kun omfatter én kedel. Man kunne derfor tro, at man ikke må koble et stokerfyr med tilladelse til trykekspansion sammen med en oliekedel med trykekspansion. Arbejdstilsynet har imidlertid i skrivelse (ref /G. Agersnap) af 4. november 1999 til Teknologisk Institut bl.a. skrevet følgende: "Efter Arbejdstilsynets vurdering vil en forudsætning for sikkerhedsmæssig korrekt kedelinstallation på denne type anlæg være, at hver enkelt kedel er udrustet i overensstemmelse med publikation AT 42/1980, punkterne mærkeplade, temperatursikring, sikkerhedsventil, trykmåler og termometer. Varmeanlægget skal opfylde øvrige bestemmelser i publikation AT 42/1980 afsnit 4, og varmeydelsen af den enkelte kedel må ikke overstige 60 kw. Det er således en afgørende forudsætning, at den enkelte kedels varmeste del er i uafspærrelig forbindelse med en sikkerhedsventil, der ved højst 3 bar kan afblæse kedlens varmeydelse i form af damp. Hvis ovenstående ikke kan opfyldes, må anlægget etableres, så det opfylder publikation AT 42/1980 afsnit 6 om større, lukkede anlæg med sikkerhedsventiler. Heraf følger krav om kontrolkort for kedelpasseren udstedt af Arbejdstilsynet." 20

23 6. Kvalitetsmål og gode råd Kvalitetsmål Hvis man som installatør vil opstille et kvalitetsmål for installationen, kan man se på de gode råd, som kunden får hos EnergiOplysningen, når der søges tilskud til et biobrændselsanlæg: Gode råd ved køb af biobrændselsanlæg Referenceliste 1. Bed fabrikanten eller leverandøren om en referenceliste over installerede anlæg. Stil dine spørgsmål om kedlen til en eller flere anlægsejere anført på listen. Selv om personerne ofte vil være specielt udvalgte, har de alligevel en række nyttige erfaringer med anlægget. Garanti, vedligeholdelse og service 2. Få uddybet, hvilke garantier købet af fyringsanlægget omfatter, f.eks. garanti mod gennemtæring af vandførende kedeldele, reguleringsudrustning m.v. Vurdér selv, om firmaet vil være i stand til at opfylde garantiforpligtelserne. 3. Få oplyst, hvad anlæggets forventede levetid er. 4. Bed om at få præciseret, hvilke dele der regnes for sliddele, og hvad udskiftningsintervallet og prisniveauet for disse er. 5. Få oplyst, hvad den årlige omkostning til vedligeholdelse skønnes til. 6. Få oplyst, hvilke serviceforpligtelser, der er inkluderet i prisen. Aflevering og drift af anlægget 7. Få specificeret, hvilken form for dokumentation der gives for, at anlægget er korrekt indreguleret og indstillet til det ønskede brændsel. 8. Bed evt. før køb om en kopi af driftsinstruktionen (specielt for B-, C- og D-godkendte anlæg). Læs den igennem og stil supplerende spørgsmål, hvis den er uforståelig. For A-godkendte anlæg har Prøvestationen kontrolleret, at instruktionen overholder en række minimumskrav. 9. Bed om at få oplyst, hvor lav en ydelse anlægget vedvarende kan levere, uden at der opstår problemer med korrosion, løbesod i skorstenen m.v. 21

24 Nødvendig kedelstørrelse 10. Vær omhyggelig med ikke at vælge en kedel - uanset hvor billig den måtte være - der har en ydelse, der er for høj til husets varmebehov. Typisk vil et normalt isoleret hus på m 2 kunne opvarmes med en kedel med en effekt på 20 kw. Hvis kedlens ydelse ikke nøje tilpasses husets varmebehov, vil udnyttelsen af brændslet blive for dårlig, og kedlen vil forurene unødvendigt en stor del af året. Hvis man i forvejen opvarmer huset med et oliefyr, kan dette anvendes til reserveog spidslast. Yderligere information om valg af kedelstørrelse kan rekvireres hos EnergiOplysningen. Røgulemper Ved forbrændingen adskiller fastbrændselsanlæg sig fra olie- og gasfyrede anlæg ved forbrændingskvaliteten, idet nyere olie- og gaskedler stort set alle kan brænde perfekt, mens kun de bedste fastbrændselskedler har en lige så god forbrænding. Kedler med dårlig forbrænding medfører ofte ulemper i nabolaget. Omfanget af lugtulemper er i reglen omvendt proportional med forbrændingskvaliteten og virkningsgraden. Jo mindre belastet anlægget er, jo dårligere bliver virkningsgraden, og jo større risiko er der for lugtulemper. Såvel valg af anlæg som skorstensforhold og korrekt pasning af anlægget har indflydelse på eventuelle ulemper. Skorsten Foruden at give det nødvendige træk til fyringsanlægget (medmindre anlægget har forbrændingsluftblæser og/eller røggassuger) skal skorstenen også fjerne røgen på en måde, der forhindrer ulemper for ejeren og for naboerne. Her har såvel egen bygning som nærtliggende nabobygninger og beplantning betydning. Skorstenen skal også være egnet til en lille mængde røg med relativt højt fugtindhold. Fritstående skorstene samt skorstene med én eller flere ydervanger kan være vanskelige at holde varme. Akkumuleringstank Alle brændefyrede kedler skal udstyres med akkumuleringstank. Størrelsen kan beregnes i programmet "Biofuel" eller efter de tommelfingerregler, der er anført i kapitel 3. Pumpe i fremløb Mange ventiler er utætte overfor vakuum, således at der kan blive suget luft ind, hvis der sidder ventiler på sugesiden af en pumpe. Pumpen kan med fordel anbringes i kedelfremløbet, således at man får ekspansionsbeholderen på sugesiden af pumpen. Er der tale om brændefyrede kedler med akkumuleringstank, hvor man typisk kommer op på 90 C på kedelfremløb og på vandet i akkumuleringstanken, må man benytte tørløberpumper (til ca. dobbelt pris af de sædvanlige vådløberpumper) eller anbringe pumpen i returen efter 3-vejs kedelshuntventilen. 22

25 Høj fremløbstemperatur fra kedel til tank For at en akkumuleringstanks kapacitet kan udnyttes, er det vigtigt, at det vand, der sendes fra kedlen til tanken, er så varmt som muligt, helst 90 C og aldrig under C. Lav returtemperatur fra anlæg til tank Det er også vigtigt, at tanken "tappes" ved så lavt et flow som muligt, f.eks. ved at sikre, at returtemperaturen fra varmeanlæg er lavest mulig. Hvis flowet bliver for kraftigt, ødelægges lagdelingen i tanken, hvorved kapaciteten nedsættes betydeligt, og man risikerer, at radiatorerne og det varme vand ikke kan holde tilstrækkelig temperatur. Hvis varmeanlæggets radiatorer ikke kan give en god afkøling, stiger returvandets temperatur, og akkumuleringstankens kapacitet reduceres tilsvarende. Tæring af kedel For at begrænse tæringer i kedlen, især omkring indfyringslåger m.m., skal returtemperaturen til kedlen holdes over røggassernes dugpunkt. Kedelshuntventil For at sikre, at ovennævnte krav kan overholdes, skal alle fastbrændselskedler, såvel brændefyrede som stokerfyrede, udstyres med kedelshunt med 3-vejs termostatisk blandeventil. Ventilen kan sikre den mindstetemperatur, som fabrikanten har foreskrevet for kedelreturtemperatur, i reglen 60 C for pillefyrede kedler og 65 C eller 70 C for brænde- og kornfyrede kedler. Varmetab For at begrænse varmetab bør fremløbstemperaturen til anlæg holdes så lav, som vejret tillader, især hvis fremløbsledningen fra tank til anlæg passerer områder, der ikke skal opvarmes, f.eks. en gårdsplads mellem udhus og beboelsesbygning. Ved installation af akkumuleringstank indgår en række overvejelser om placering, varmetab og pris. Tabel 3 viser typiske varmetab fra velisolerede beholdere, der står i uopvarmede rum. Der er regnet med ca. 60 C varmt brugsvandstank og ca. 90 C varm akkumuleringstank. 23

26 Varmetab fra beholdere Størrelse Kapacitet ved 50/90 Varmetabskoefficient )t = 50 K (varmt vand) )t = 80 K (akku.tank) W kwh/døgn W kwh/døgn 500 liter 23,3 kwh 3,7 W/K 185 W 4, , liter 46,5 kwh 5,4 W/K 270 W 6, , liter 93 kwh 7,7 W/K 385 W 9, , liter 186 kwh 11,0 W/K 550 W 13, ,12 Tabel 3: Varmetab fra beholdere Forudsætninger: Beholdere isoleret med et materiale med varmeledningsevne 8 = 0,04 W/(m 2 K) med 100 mm lagtykkelse ved bund og vægge og 200 mm på toppen. Som man ser, er varmetabet fra selv den mindste af beholderne sammenligneligt med varmebehovet til varmt brugsvand. Til tabet fra beholderen skal også lægges tabet fra kedlen, som skal fyres op én gang pr. et eller to døgn. Det kan derfor næppe betale sig at fyre til varmt vand alene, medmindre man har et unormalt stort varmtvandsforbrug, eller har brændslet til priser væsentligt under markedsprisen. Ved fyring til opvarmning og varmtvandsproduktion skal man tage i betragtning, om tanken kan anbringes inden for klimaskærmen, så varmetabet udnyttes. Kombination med solvarme Ved kombination med solvarme skal man kun benytte den akkumuleringstankkapacitet, der svarer til solfangerens areal. Har man en stor akkumuleringstank til en brændekedel kombineret med et solfangerareal på 4-6 m 2, skal akkumuleringstanken ikke benyttes, kun solvarmeanlæggets brugsvandsbeholder. Selv med stor omhu ved installation og drift risikerer man, at varmetabet bliver uacceptabelt stort ved benyttelse af en stor akkumuleringstank. Man kobler akkumuleringstanken fra om sommeren og benytter kun solvarmeanlæggets brugsvandsbeholder. En brændeovn med gris kan med fordel benyttes, når solfangeren ikke kan fungere. Der henvises i øvrigt til publikationen Fyring med biomasse, Installationsvejledning - træfyring/solvarme. 24

27 7. Lovgrundlag for varmeanlæg Bygningsreglement 1995 Bygningsreglement 1995 gælder ved installation af fyrings- og varmeanlæg i bygninger, der ikke er omfattet af Bygningsreglement for småhuse Kapitel 10, 11 og 12 i Bygningsreglementet vedrører ildsteder og skorstene samt indeklima og installationer. Her findes bl.a. en række krav til sikring mod brand og sundhedsfare og krav, der skal sikre tilfredsstillende driftsmulighed for fyringsanlæggene, herunder mulighed for uhindret rensning. Bygningsreglement for småhuse 1998 Bygningsreglement for småhuse 1998 gælder ved installation af fyrings- og varmeanlæg i småhuse, d.v.s. - huse med én bolig til helårsbeboelse, enten som fritliggende enfamilieshuse eller som helt eller delvis sammenbyggede enfamilieshuse (dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lignende) - sommerhuse, kolonihavehuse og campinghytter - garager, carporte, udhuse, drivhuse o.l. Ligesom i Bygningsreglementets kapitel 10, 11 og 12 findes der i Småhusreglementets afsnit 6, 7 og 8 krav til indeklima, installationer, ildsteder og skorstene. Også her findes en række krav til sikring mod brand og sundhedsfare, og krav, der skal sikre tilfredsstillende driftsmulighed for fyringsanlæggene, herunder mulighed for uhindret rensning. For dimensionering af varmeanlæg henvises der i såvel Bygningsreglement 1995 som i Bygningsreglement for småhuse 1998 til Norm for varmeanlæg med vand som varmebærende medium, DS 469. Norm for varmeanlæg med vand som varmebærende medium, DS 469 Både i Bygningsreglement 1995 og i Bygningsreglement for småhuse 1998 er der krav om, at bygninger/enfamilieshuse skal opføres, så der under normalt brug af bygningerne kan opretholdes et sundheds- og sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima, men der er ikke noget krav om, at der skal være et varmeanlæg. 25

28 Der er imidlertid et krav om, at man, hvis der installeres et varmeanlæg, udfører dette efter Norm for varmeanlæg med vand som varmebærende medium, DS 469. Normen omfatter varmeanlægs fordelingsanlæg og varmegivere, men omfatter ikke varmeanlæggets forsyningsanlæg. Fordelingsanlæg består af rør, afspærringsventiler, forindstillingsventiler, pumper og blandeanlæg. Varmegivere er f.eks. radiatorer, konvektorer og gulvvarmeanlæg. Forsyningsanlæg, som altså ikke er omfattet af normen, er den del af varmeanlægget, der forsyner fordelingsanlægget med varmt vand. Forsyningsanlæg er f.eks. kedelanlæg, fjernvarmeanlæg og varmepumper. Dog gælder for gasfyrede varmeanlæg under 120 kw, at også kedlen er omfattet af DS 469 (Bygningsreglement for småhuse 1998, 7.2.6). Der kan afviges fra normens krav (1.1 Generelt), hvis det dokumenters, at afvigelsen er forsvarlig. Hvis husejer og installatør f.eks. er enige om at underdimensionere en automatisk fyret kedel til træpiller for at opnå energiøkonomisk god drift en større del af året, er det således ikke i strid med varmenormen at gøre det, men fordelingsanlæg og varmegivere skal dimensioneres efter normen. Desuden skal der foreligge en skriftlig redegørelse for underdimensioneringen af kedlen og en beskrivelse af, hvorledes man forholder sig de dage i løbet af året, hvor kedlens ydelse ikke kan opretholde en indendørstemperatur på 22 C: 1. Man benytter en brændeovn som supplement (den skal i så fald forefindes) 2. Man benytter elpatroner (som ligeledes skal forefindes) 3. Man indregulerer kedlen til mere end 100% ydelse (det skal kunne lade sig gøre) 4. Man supplerer med olie- eller gasfyring (skal være installeret) 5. Man finder sig i en lavere temperatur Redegørelsen skal følge husets andre papirer og således også forelægges ved et senere salg af huset. På tilsvarende måde kan man i et hus uden varmeanlæg som varmebærende medium, f.eks. i et hus med elopvarmning, installere en brændeovn med vandtank med et fordelingsanlæg og varmegivere, som ikke opfylder kravene i DS 469, men kun kan aftage den effekt, brændeovnens vandside afgiver. Her må man så redegøre for, hvilken del af beboelsen, der forsynes med varmeanlæg med vand som varmebærende medie, og gøre det helt klart, at resten af beboelsen ikke kan holdes varm med den pågældende installation. 26

29 Arbejdsmiljøloven Med hjemmel i Arbejdsmiljøloven, lovbekendtgørelse nr. 184 af 22. marts 1995, og tidligere udgaver er udsendt to bekendtgørelser og et sæt forskrifter af betydning for fyringsanlæg, nemlig: Maskindirektivet, bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler. Bekendtgørelse nr. 564 af 22. december 1971 om dampkedelanlæg på landjorden. Arbejdstilsynets forskrifter for fyrede varmtvandsanlæg AT 42 Varmeanlæg er omfattet af bestemmelserne i Arbejdstilsynets forskrifter for fyrede varmtvandsanlæg nr. 42, På side i denne vejledning findes bemærkninger og tolkninger til nogle af bestemmelserne i AT 42. Brandteknisk vejledning nr. 22 og 32 Fyringsanlæg for biomasse er omfattet af bestemmelserne i Brandteknisk vejledning nr. 22 og 32. Nr. 22 gælder for halmfyr, mens bestemmelserne i nr. 32 gælder for fyringsanlæg til alle andre biobrændsler. Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder, bekendtgørelse nr. 239 af 27. april 1993 Bekendtgørelsen omfatter bl.a. bestemmelser om, hvor hyppigt der skal foretages skorstensfejning og brandpræventivt syn på biobrændselsfyrede ildsteder. Norm for vandinstallationer, DS 439 Varmtvandsinstallationer skal udføres efter DS 439, Norm for vandinstallationer, hvilket bl.a. betyder, at der skal installeres skoldningssikring, hvis der er risiko for, at varmt brugsvand kan blive varmere end 65 C i private hjem, 38 C i børneinstitutioner og plejehjem. Norm for termisk isolering af tekniske installationer, DS 452 Varmeanlæg skal isoleres efter DS 452, Norm for termisk isolering af tekniske installationer. Her skal man være opmærksom på, at isoleringsmateriale, der kommer tæt på røgrør, skal være ikke-brændbart. 27

30 Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg nr. 196 af 22. marts 1999 I bekendtgørelsen om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg er der i 12 anført, under hvilke betingelser ejendomme kan fritages for tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Det drejer sig f.eks. om bygninger, der er indrettet med solvarmeanlæg, varmepumper, vindmøller, biogasanlæg, komposteringsvarmeanlæg, vandkraftanlæg, træfyr eller halmfyr, og hvor anlægget - eller anlæggene tilsammen - efter kommunalbestyrelsens skøn, har en kapacitet, som kan dække mere end halvdelen af bygningens energiforbrug til opvarmning og forsyning med varmt vand. I forbindelse med biomassefyring og solvarme drejer det sig især om bygninger, der ikke opvarmes hele året, og om bygninger, hvor halvdelen af årsvarmeforbruget kan dækkes ved solvarme eller fyring med biomasse. Her kan man slippe, såfremt sol- eller biobrændselsanlægget er installeret, eller byggetilladelse hertil foreligger på tidspunktet for fremsendelse af kravet om tilslutningspligt. Miljøbeskyttelsesloven Med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 590 af 27. juni 1994, er udsendt bekendtgørelse nr. 638 af 3. juli 1997, som omfatter bestemmelser, der bl.a. forbyder afbrænding af visse typer biomasse, som er defineret som biomasseaffald. Miljøbeskyttelsesloven omfatter også bestemmelser, der giver kommunerne mulighed for at skride ind med påbud og eventuelt forbud mod benyttelse af biobrændselskedler, hvis brugen efter kommunalbestyrelsens skøn giver anledning til væsentlige ulemper for omkringboende. 28

31 8. Varmetekniske formler Energi (Kaldes også varmemængde) 1 cal kan opvarme et gram vand 1 C 1 cal = 4,187 J 1 kcal kan opvarme et kg vand 1 C 1 kcal = 4,187 kj 1 Mcal kan opvarme en m 3 vand 1 C 1 Mcal = 4,187 MJ 1 kwh = kj = 3,6 MJ (1 kw i sekunder) Effekt (Kaldes også varmestrøm, bruges for kedelydelser, brændereffekter og motorydelser) 1 W = 1 J/s = 0,86 kcal/h 1 kcal/h = 1,163 W 1 Mcal/h = 1,163 kw 1 MW = 0,86 Gcal/h Brændværdi (Kaldes også specifik indre energi) 1 kcal/kg = 4,187 kj/kg 1 Mcal/kg = 1,163 kwh/kg = 1,163 x 3,6 = 4,188 MJ/kg 1 kg brænde med 18% vand har en brændværdi på (19,2-18 x 0,22) = 15,2 MJ/kg = 4,2 kwh 1 kg fyringsolie har en brændværdi på 42,7 MJ/kg = 11,86 kwh/kg 1 liter fyringsolie har en brændværdi på 42,7 x 0,84 MJ = 35,87 MJ/liter 1 liter fyringsolie har en brændværdi på 9,96 kwh/liter 1 kg brænde eller flis med 18% vand svarer altså i brændværdi til 14,2/35,87 = 0,395 liter olie. Eller 2,5 kg brænde svarer til 1 liter olie. Ved miljørigtig forbrænding af brænde med lavt vandindhold kan opnås næsten samme nyttevirkning som ved oliefyring. 1 kg brænde kunne opvarme 1 m 3 vand 3,39 C, hvis man intet tab havde. Med en nyttevirkning på 60% kan opvarmningen blive 2,0 C Med en nyttevirkning på 85% kan opvarmningen blive 2,9 C 29

32 Omsætning mellem energienheder kwh 0,0925 3,600 0,239 0,100 0,860 m³ naturgas 2,58 10,8 38,9 9,3 1,075 0,278 0,026 0,0662 0,028 0,239 MJ 0,388 4,19 1,163 4,187 15,1 0,108 kg brænde 18% vand 3,6 0,42 0,28 0,116 Mcal 2,4 0,930 10,0 36,2 8,62 Ved omsætning fra en energienhed til en anden skal man multiplicere med det tal, man først møder ved bevægelsen fra den ene energienhed til den anden. liter fyringsolie 30

33 9. Henvisninger Varme Ståbi, Teknisk Forlag, 2. udgave, 1992 Fyring med biomasse, Installationsvejledning - træfyring/solvarme, Det Fynske Energiog Miljøkontor Gaskedel og solvarme, DGC, 1996 Gas og fastbrændsel, DGC, 1996 Videnblade, Skovbrug, november 1992 Arbejdstilsynets forskrifter for fyrede varmtvandsanlæg Arbejdstilsynets forskrifter for ufyrede anlæg Bygningsreglement 1995 Bygningsreglement for småhuse 1998 Norm for varmeanlæg med vand som varmebærende medium, DS 469 Arbejdsmiljøloven Maskindirektivet, bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler Bekendtgørelse nr. 564 af 22. december 1971 om dampkedelanlæg på landjorden Brandteknisk vejledning nr. 22 og 32 Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder, bekendtgørelse nr. 239 af 27. april 1993 Norm for vandinstallationer, DS 439 Norm for termisk isolering af tekniske installationer, DS 452 Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg nr. 196 af 22. marts 1999 Miljøbeskyttelsesloven 31

34 Bilag Skrivelse af hhv. 2. juni 2000, 4. november 1999 og 31. august 1981 fra Arbejdstilsynet vedrørende afvigelser fra og uddybninger af bestemmelserne i AT 42 Fabrikanter Adresser Checkliste 20 installationseksempler 32

35 Breve fra Arbejdstilsynet 33

36 34

37 35

38 36

39 37

40 38

41 39

42 40

43 Fabrikanter Fabrikant Fab.nr. Adresse Postnr. By Tlf.nr. Faxnr. A/S Dansk Shell 44 Kampmannsgade København V Alcon ApS 45 Kingosvej Karup BAXI A/S 4 Smedevej 6880 Tarm Bioenergi 33 Gl. Møllevej, Ertebølle 9640 Farsø BSM (Brændstrup Smede- og Maskinværksted) 37 Røddingvej Rødding CN Maskinfabrik 55 Skovløkkevej 4, Tiset 6510 Gram Dan Trim A/S 5 Islandsvej Vildbjerg DKE v/jørn Andersen 46 Bjørnkjærvej Ribe E. H. Stoker 43 Hedevej 4, Barde 6920 Videbæk EB-kedler 6 Slotsherrensvej Vanløse Hans Scmidt 36 Smedetoft 6, Avnbøl 6400 Sønderborg Heta A/S 32 Jupitervej Lemvig Himmestrup Smedie 10 Himmestrupvej Bjerringbro Hwam Heat Design A/S (tidl. ABC) 18 Nydamsvej Hørning Interforst K/S 28 Blåkildevej 8, Stubberup 5610 Assens Jens Andersens Maskinfabrik ApS 27 Klintebjergvej Otterup Jydepejsen A/S 25 Ahornsvinget 3-7, Nr. Felding 7500 Holstebro Jøma Smede- & Maskinværksted 30 Præstbrovej Erslev K.F. Halmfyr 20 Skæveledvej Dybvad Karby Smede- og Maskinværksted 29 Næssundvej Karby Lotus Heating System A/S 13 Stæremosen Gilleleje Manna Stoker 23 Jens Thisevej Brønderslev Maskinfabrikken Cormall A/S 24 Tornholm Sønderborg Maskinfabrikken Faust ApS 16 Vester Fjordvej 2, Mou 9280 Storvorde Maskinfabrikken Lin-Ka 26 Postboks Lem Maskinfabrikken Reka A/S 17 Vestvej Aars MS-Stoker 38 Rebslagervej Erslev Multiservice Frederikshavn ApS 42 Borgervej 41, Skærum 9900 Frederikshavn Nordisk Sol & Vind 47 Ejbydalsvej Glostrup Overdahl Kedler ApS Hjallerup 8 Hjallerupvej Hjallerup Passat Energi A/S 1 Vestergade 36, Ørum 8830 Tjele Pilevang AS 7 Havrebjergvej Ringsted Power-Matic 3 Viborvej 442, Læsten 8900 Randers Primdal & Haugesen I/S 41 Væselvej Skive PVM Bio Energi 48 Hovedgaden 16 E 9640 Farsø REFO ENERGI 31 Vordingborgvej Haslev Skelhøje Maskinfabrik A/S 21 Læsøvej Viborg Skeltek 11 Aalborgvej Storvorde Stålservice Fyn ApS 34 Bøjdenvej , Krarup 5750 Ringe Sydthy Maskin Center ApS 22 Nørregade Hurup Thy Twin Heat/ TT Smede- og Maskinværksted I/S 12 Nørrevangen Gedsted Varmehuset A/S 19 Frichsvej 40A 8600 Silkeborg Vølund Varmeteknik 40 Brogårdsvej Videbæk