Vejledning om kollektiv varmeforsyning og vedvarende energi FRITAGELSE FOR TILSLUTNING

Transkript

1 Vejledning om kollektiv varmeforsyning og vedvarende energi FRITAGELSE FOR TILSLUTNING VEJ nr 5015 af 31/05/1983 (Gældende) LBK Nr. 692 af 25/08/1999 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Den fulde tekst Vejledning om kollektiv varmeforsyning og vedvarende energi FRITAGELSE FOR TILSLUTNING Indholdsfortegnelse Indledning 1 Nærmere om bestemmelsen i tilslutningsbekendtgørelsens 11. nr Retningslinierne 4 Varmepumper 5 Solvarmeanlæg 7 Øvrige anlægstyper 9 Dispensation 9 Bilag I (systemgodkendte varmepumper) 13

2 1. Indledning Kommunalbestyrelsen har mulighed for at beslutte, at ejendomme skal tilsluttes kollektive varmeforsyningsanlæg. Visse ejendomme kan dog ikke kræves tilsluttet. Det drejer sig bl.a. om ejendomme indrettet med varmepumper og anlæg for udnyttelse af vedvarende energi, såfremt anlægget kan dække mindst 50 pct. af bygningens varmebehov. Til støtte for den kommunale sagsbehandling har energistyrelsen i samarbejde med prøvestationerne på teknologisk institut udarbejdet standardretningslinjer for den praktiske anvendelse af disse bestemmelser om fritagelse for tilslutning. Retningslinjerne vedrører i første række varmepumper og solfangeranlæg, som er de anlægstyper, som hyppigst findes i områder, der er udlagt til kollektiv forsyning. Tilslutningsreglerne Energiministeriet har ved bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg (nr. 98 af 19. marts 1982) fastsat nærmere regler om bl.a. kommunalbestyrelsens adgang til at kræve eksisterende ejendomme tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Bekendtgørelsen er nærmere uddybet i energiministeriets cirkulære om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg (cirkulære af 22. juni 1982). Bygninger opvarmet med vedvarende energi m.v. Bekendtgørelsen indeholder i 11 nr. 2 en bestemmelse, som fastslår at eksisterende bebyggelse, som er indrettet med anlæg for vedvarende energi m.v. ikke kan kræves tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Bestemmelsen har følgende indhold: 11. Følgende kategorier af eksisterende bebyggelse kan ikke kræves tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg: bygninger, der er indrettet med solvarmeanlæg, varmepumper, vindmøller, biogasanlæg, komposteringsvarmeanlæg, vandkraftanlæg eller halmfyr, og hvor anlægget - eller anlæggene tilsammen - efter kommunalbestyrelsens skøn, har en kapacitet, som kan dække mere end halvdelen af bygningens energiforbrug til opvarmning og forsyning med varmt vand,...' Ved folketingets vedtagelse af varmeforsyningsloven var det en forudsætning, at reglerne om tilslutningspligt ikke måtte administreres på en sådan måde, at myndighederne herved hindrede udbredelsen af vedvarende energi i områder, der er udlagt til kollektiv forsyning. Bestemmelsen i bekendtgørelsens 11 bør derfor administreres med dette sigte for øje. Bestemmelsen begrænser kommunalbestyrelsens adgang til at pålægge tilslutningspligt og beskytter således ejere af ejendomme, nævnt i bestemmelsen.

3 Da det er kommunalbestyrelsen, der beslutter om en ejendom skal pålægges tilslutningspligt, har kommunalbestyrelsen mulighed for at beslutte, at en ejendom skal fritages for tilslutning, selvom anlægget ikke opfylder kapacitetskravet i bestemmelsen. Kommunalbestyrelsen har imidlertid kun pligt til at fritage ejendommen, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at den er omfattet af bestemmelsen. 2. NÆRMERE OM BESTEMMELSEN I TILSLUTNINGSBEKENDTGØRELSENS Anlægget skal være installeret inden tilslutning pålægges Bestemmelsen beskytter ejere af ejendomme, der er indrettet med et af de nævnte anlæg med den fornødne kapacitet. Anlægget skal således være installeret inden ejendommens ejer modtager meddelelse om at ejendommen er pålagt tilslutningspligt. Hvis installationen af anlægget kræver særlige tilladelser, f.eks. byggetilladelse, er det dog tilstrækkeligt, at disse tilladelser er meddelt inden modtagelsen af pålægget om tilslutning. Hvis der er pålagt tilslutningspligt på en ejendom, inden anlægget installeres, kan ejeren ikke kræve sig fritaget for tilslutning med henvisning til bestemmelsen. Dette indebærer, at nye ejendomme, der opføres på en byggegrund, der er pålagt tilslutningspligt, ikke kan kræves fritaget for tilslutning, selv om ejendommen opføres med et anlæg som nævnt i bestemmelsen. I disse situationer kan kommunalbestyrelsen dog meddele dispensation fra tilslutningspålægget, jvf. nedenfor pkt. 4. Efter bestemmelsen i 11 nr. 2 skal kommunalbestyrelsen, udfra en skønsmæssig vurdering, tage stilling til om anlægget har en sådan kapacitet, at ejendommen ikke kan kræves tilsluttet. Kommunalbestyrelsens beslutning kan påklages til energistyrelsen og senere til energiministeriet. De retningslinier, som er beskrevet nedenfor, er VEJLEDENDE. Retningslinierne er vejledende Hovedsigtet med disse er at begrænse omfanget af den kommunale administration i forbindelse med bestemmelserne, samt at give ejere oplysning om de principper, der vil blive lagt til grund for administration af bestemmelserne. Retningslinierne angiver nogle almindeligt gældende principper, som dækker de typisk forekommende situationer. Hvis et anlæg vurderet efter retningslinierne må anses for omfattet af undtagelsesbestemmelse i bekendtgørelsens 11 nr. 2, bør kommunalbestyrelsen fritage ejendommen for tilslutning. Fører vurderingen til det modsatte resultat, kan ejeren kun kræve ejendommen fritaget, hvis han kan dokumentere, at særlige forhold gør sig gældende for ejendommen eller for anlægget.

4 Der kan f.eks. være tale om, at ejendommen er særlig grundigt efterisoleret. Dette kan i givet fald dokumenteres ved en attest for bygningens dimensionerende varmetab beregnet efter Dansk Ingeniørforenings regler. (D.S. 418). 3. RETNINGSLINIERNE. For at bestemme et anlægs nødvendige kapacitet (varmeafgivelse) til dækning af mindst halvdelen af en given bygnings energibehov til opvarmning af rum og brugsvand, tages udgangspunkt i, - Husets dimensionerende varmetab - Anlæggets nominelle kapacitet A) RETNINGSLINIER TIL BESTEMMELSE AF ENFAMILIEHUSES DIMENSIONERENDE VARMETAB. Almindelige enfamiliehuse For enfamiliehuse af almindelig konstruktion kan det dimensionerende varmetab med tilnærmelse bestemmes ved hjælp af nedenstående tabel 1. Tabel 1. Dimensionerende varmetab pr. (m2) bruttoetageareal Husets opførselsår Uden kælder Med kælder og antal etager (W/m2) (W/m2) Før 1955: / :

5 / : / : / Efter 1977: / Bruttoetageareal: Etageareal excl. kælderareal. Tabel 1 viser gennemsnitsdata for specifikt varmetab (W/kvadratmeter) som funktion af bygningens alder og type. Isoleringsstandarden for ældre huse er i tabellen forudsat at ligge lidt over middel.

6 B) BEREGNING AF ANLÆGGETS NOMINELLE KAPACITET, OG STILLINGTAGEN TIL OM ANLÆGGET BERETTIGER TIL FRITAGELSE. - VARMEPUMPER Rene brugsvandsvarmepumper. Mindre brugsvandsanlæg vil sjældent kunne dække mere end halvdelen af bygningens energibehov til opvarmning og forsyning med varmt vand. Med mindre der er tale om huse med et særligt lavt varmetab (lavenergihuse), kan kommunalbestyrelsen se bort fra muligheden af, at rene brugsvandsvarmepumper kan berettige til fritagelse for tilslutningspligt. Til beregning af en varmepumpes nominelle kapacitet henvises til bilag I. Bilaget er en liste over de varmepumper, der for tiden er godkendt af prøvestationen for varmepumpeanlæg på Teknologisk Institut. Listen vil blive revideret løbende. For varmepumper, der ikke er systemgodkendt, må ejeren fremskaffe de fornødne oplysninger fra leverandøren. Oplysningerne skal i sådanne situationer være attesteret af prøvestationen for varmepumpeanlæg. Eksempel fra bilag I: Godk.nr. Varmepumpe type Nominel varmeydelse Qvp (kw) P 153 HPO 030 L/V 7,2 I første kolonne i listen er anført varmepumpens systemgodkendelsesnummer. Nummeret refererer til statstilskudsloven til udnyttelse af vedvarende energikilder m.v. I anden kolonne er varmepumpens typeangivelse anført. Tredie kolonne angiver den nominelle kapacitet i kw (Qvp). Denne nominelle varmeydelse er udtryk for varmepumpens varmeydelse i en given drifttilstand. Afhængig af varmepumpens type er følgende drifttilstande anvendt ved fastlæggelse af dens nominelle varmeydelse: Type Drifttilstand kold/varm side

7 Jord/vand 5 grader/55 grader C Grundvand/vand 5 grader/55 grader C Udeluft/vand 7 grader/55 grader C Udeluft/luft 7 grader/20 grader C Beregningen Beregninger foretaget af prøvestationen for varmepumper har vist, at såfremt den nominelle kapacitet for varmepumpen, Qvp, udgør 50 pct. af husets dimensionerende varmetab vil halvdelen af husets årlige varmebehov kunne dækkes med vedvarende energi. Varmepumpens samlede dækning af det årlige varmebehov vil udgøre ca. 80 pct., hvis der også tages hensyn til den tilførte elektriske energi. En bygning, der er indrettet med en varmepumpe, bør derfor fritages for tilslutning, hvis beregningen viser, at varmepumpens nominelle kapacitet dækker mere end 50 pct. af det dimensionerende varmetab for bygningen, opgjort efter de standardretningslinier, som er beskrevet i denne vejledning. Eksempel 1: Et eenfamiliehus uden kælder opført i 1965 på 11/2 etage har et bruttoetageareal på 150 kvadratmeter. Ejeren har installeret et luft/vandvarmepumpeanlæg P HPO Af tabel 1 fremgår, at det dimensionerende varmetab pr. brutto kvadratmeter er 55 W. Dette tal ganges med bruttoetagearealet på 150 kvadratmeter. Det dimensionerende varmetab er således 8,250 kw. Af bilag I fremgår det, (varmepumpen er anvendt som eksempel ovenfor) at dens nominelle kapacitet er 7,2 kw. Kravet om at varmepumpens kapacitet skal udgøre mindst 50 pct. af det dimensionerende varmetab, er således opfyldt i dette eksempel, idet 7, ,5. 8,25

8 7, x 100 pct. = 87 pct, hvilket er mere end de krævede 50 pct. 8,25 Eksempel 2: Et enfamiliehus på 1 etage med kælder opført i 1935 har et bruttoetageareal på 200 kvadratmeter. Ejeren har installeret en varmepumpe vand/vand af typen P 173, Vølund 700/2 v.v. Varmetabet beregnes efter tabel 1 som 110 w gange 200 = 22 kw. Af bilag 1 fremgår det, at varmepumpens nominelle kapacitet er 8,2 kw. Da kapaciteten i dette eksempel er mindre end 50 pct. â8,2 (--- 0,5) â22 opfylder varmepumpen ikke kravet om at dække mere end halvdelen af bygningens energiforbrug til opvarmning og forsyning med varmt vand. Hvis der i ejendommen havde været installeret en varmepumpe med en nominel kapacitet på mindst 11 kw â11 (-- = 0,5) â22 kunne ejendommen derimod være krævet fritaget for tilslutning. -SOLVARMEANLÆG Rene brugsvands-sol-varmeanlæg Mindre solvarmeanlæg til opvarmning af brugsvand vil sjældent kunne dække mere end halvdelen af bygningens energiforbrug til opvarmning og forsyning med varmt vand. Med mindre der er tale om huse med et særligt lavt varmetab (lavenergihuse) kan

9 kommunalbestyrelsen se bort fra muligheden af, at sådanne mindre solvarmeanlæg kan berettige til fritagelse for tilslutningspligt. Solvarmeanlæg til brugsvand og opvarmning Den væsentligste faktor ved en overslagsberegning af, om et solvarmeanlæg berettiger til fritagelse for tilslutningspligt, er forholdet mellem solfangerens areal og husets dimensionerende varmetab. Det fremgår af publikationen»solvarme, vejledning i projektering og udførelse af anlæg, 1980, Teknologisk Instituts Forlag«, at kravet om at et solvarmeanlæg skal dække 50 pct. af en bygnings varmebehov svarer til en anlægsydelse på 220 kwh/kvadratmeter/år for anlægget. Når man sammenholder dette med DIF's regler for beregning af bygningers varmetab, er betingelsen for at et solvarmeanlæg berettiger til fritagelse for tilslutningspligt, at solfangerens areal gange 200 er større end husets dimensionerende varmetab. Det dimensionerende varmetab beregnes som nævnt ovenfor ved at gange dimensionerende varmetab pr. brutto-kvadratmeter (tabel 1) med husets bruttoareal. Eksempel 1: Et 1 1/2 etageshus fra 1980 uden kælder har et etageareal på 140 kvadratmeter. På huset er installeret et solvarmeanlæg med et solfangerareal på 50 kvadratmeter. Som det fremgår af tabel 1 er det dimensionerende varmetab 45 W pr. kvadratmeter. Husets dimensionerende varmetab må beregnes til W (45 W gange 140). Solfangerens areal ganges med 200 (50 kvadratmeter gange 200) = (kvadratmeter). Da solfangerens areal gange 200 er større end det dimensionerende varmetab berettiger solvarmeanlægget til fritagelse for tilslutning. ( større end 6.300) Eksempel 2: Et eetetages hus opført i 1940 med kælder har et bruttoetageareal på 175 kvadratmeter. Ejeren ønsker at finde ud af, hvor stor en solfanger, der skal installeres, for at huset ikke kan blive pålagt tilslutningspligt. Af tabel 1 fremgår, at husets årlige varmetab pr. brutto kvadratmeter er 110 W. Husets dimensionerende varmetab er således 175 gange 110 = (W). Størrelsen af den solfanger, der er nødvendig, findes ved at dividere dette tal med 200. Dette giver en solfanger på mindst 96,25 kvadratmeter. ØVRIGE ANLÆGSTYPER Bygninger indrettet med halmfyr, biogasanlæg, komposteringsvarmeanlæg eller vindmøller, vil kun sjældent forekomme i områder udlagt til kollektiv varmeforsyning.

10 I de få tilfælde, hvor dette forekommer, må kommunalbestyrelsen foretage et konkret skøn, som f.eks. kan tage udgangspunkt i oplysninger fra leverandør m.v. om anlæggets kapacitet. Tabel 1 om beregning af bygningens dimensionerende varmetab kan anvendes overfor disse anlægstyper. Bygninger uden vand-baseret opvarmningssystem I øvrigt henledes opmærksomheden på, at bygninger indrettet med disse anlægstyper, ofte vil være fritaget fra krav om tilslutning efter bestemmelsen i tilslutningsbekendtgørelsen 11 nr. 1. Som det fremgår af cirkulæreteksten til denne bestemmelse, fritages bygninger uden vandbaseret opvarmningssystem, (f.eks. bygninger opvarmet med direkte elvarme), fra tilslutning efter denne bestemmelse. Såfremt disse»øvrige anlægstyper«er elproducerende, vil spørgsmålet om at vurdere anlægget i relation til tilslutningsbekendtgørelsens 11 nr. 2 kun komme på tale, hvis de tillige er varmeproducerende (normalt via elvarmelegeme i centralvarmekedel). 4. DISPENSATION. Dispensation fra tilslutningspligt Tilslutningsbekendtgørelsens 13 giver mulighed for at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde efter ansøgning kan beslutte, at ny eller eksisterende bebyggelse, der er pålagt tilslutningspligt, skal fritages for tilslutning. Lavenergihuse I energiministeriets cirkulære om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg pkt. II, 3.d) peges på, at denne dispensationsadgang vil kunne anvendes for at sikre, at lavenergihuse kan opføres i områder, der er pålagt tilslutningspligt, uden at skulle tilsluttes kollektiv forsyning. Dispensation fra forbud Det kan endvidere forekomme, at nye lavenergihuse ønskes opført i områder, hvor kommunalbestyrelsen med hjemmel i tilslutningsbekendtgørelsens 15 har nedlagt forbud mod det opvarmningssystem, der påtænkes installeret i lavenergihuset. Af 15, stk. 3 i tilslutningsbekendtgørelsen fremgår det, at kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra et forbud nedlagt efter 15. Dispensationsadgangen er bl.a. tænkt anvendt for ikke unødigt at hindre opførelse af lavenergihuse. Hvad er et lavenergihus? Ved et lavenergihus forstås et hus med et energibehov pr. år til opvarmning, ventilation og varmt brugsvand, der er mindre end halvdelen af energibehovet i et BR-82 hus af samme størrelse.

11 Med mindre særlige forhold gør sig gældende, bør kommunalbestyrelserne give mulighed for opførelse af lavenergihuse i kommunen. Varmeforsyningsloven og de bekendtgørelser, som udstedes med hjemmel i loven, bør administreres således, at udviklingen inden for bygningsisolering ikke modvirkes, idet det er en del af regeringens samlede energipolitik, at nedsætte bygningers energibehov. - Eftervisning af energibehov. (Lavenergihuse). Ved eftervisning af energibehov kan der benyttes en skemametode, der er angivet i SBIrapport nr. 148, beregning af energiforbrug i småhuse. Rapporten forventes udsendt i august Ved energiberegningen tages der hensyn til varmetilførsel fra en gennemsnitsfamilie, husholdningsapparater, belysning og solindfald. Tilsvarende indgår bygningens varmeakkumulerende egenskaber i beregningen. Da BR-82 benytter krav til de enkelte bygningskomponenter hver for sig uden hensyntagen til vinduesorientering og varmeakkumulering, kan der for huse af samme størrelse, men af forskellig udformning, være store forskelle på det årlige energibehov. Kurven for det modificerede BR-82 niveau er derfor udtryk for det energibehov huse, opført efter BR-82 med ikke ekstreme vinduesorienteringer, moderat overflade i forhold til boligareal og middelgode varmeakkumulerende egenskaber, forventes at have. Kurverne i fig. I er udtryk for nettoenergibehov. Bruttoenergibehovet vil imidlertid bl.a. afhænge af energiforsyningsformen. For huse med elvarme og gennemstrømningsvandvarmere vil nettovarmebehovet sammen med den energi, der anvendes til husholdning, lys m.v. udgøre husets samlede energiforbrug. For huse med olie- eller gasfyr må årsnyttevirkningen kendes før der fra energibehovet kan omregnes til det forventede olie- eller gasforbrug. I Råd og Resultater med Tekniske meddelelser, nr findes årsnyttevirkningen angivet i afhængighed af det årlige energibehov for 18 gasfyrede anlæg. For oliefyringsanlæg vil årsnyttevirkningen være af samme størrelsesorden som angivet for syv kedler med gasblæseluftbrændere. Rækkehuse behandles som selvstændige huse med skillevæg som øvrige ydervægge. Kurverne gælder for huse i 1, 11/2 og 2 planer. Bilag I

12 Systemgodkendte varmepumper. Officielle noter 0,0 Ingen Redaktionelle noter Kun år og måned for underskrivelsen er kendt. Der er indsat en fiktiv dato af systemtekniske hensyn.