Tre næsten lige store brancher

Transkript

1 61 REDNINGS- OG UDRYKNINGSTJENESTE 62 VAGT OG SIKKERHED 66 PARKERING OG VEJHJÆLP

2 SIDE 61 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE SIKKERHEDS- OG BEREDSKABSSERVICE Sikkerheds- og beredskabsservice dækker over brancherne for redningsvæsen, vagt og sikkerhed samt parkeringsvagtbranchen. Sektoren omsatte samlet set i 2008 for ni mia. kr., hvilket udgør en vækst på ca. 125 pct. i forhold til omsætningen i 2001, som var omkring fire mia. kr. Det er især branchen for vagt og sikkerhed, som med en samlet vækst i perioden på 242 pct., eller hvad der svarer til en meromsætning på 2,3 mia. kr., har trukket væksten på hele området. Hele området for sikkerheds- og beredskabsservice beskæftiger omkring personer. Tre næsten lige store brancher Branchernes omsætning i pct. af områdets samlede omsætning Parkering og vejhjælp: 28 pct. Vagt og sikkerhed: 35 pct. Rednings- og udrykningstjeneste: 37 pct. Området er generelt præget af, at der er højere entry- og exitbarrierer end på flere af de andre områder indenfor den operationelle servicesektor. Dette skyldes, at der i rednings- og udrykningstjenesterne, og på sin vis også i vagt- og sikkerhedsbranchen, er større krav til udstyr og træning eller uddannelse, end for mange andre brancher i den operationelle servicesektor. REDNINGS- OG UDRYKNINGSTJENESTE Branchen for rednings- og udrykningstjeneste omfatter: Brandberedskab, ambulancekørsel, dyreredning, vejmyndighedsopgaver og lignende. Der findes ingen eksakte tal på området, da det i høj grad er et offentligt ansvarsområde med få private operatører, som varetager opgaven i praksis. Således lå kommunernes samlede udgiftsniveau til drift af brandvæsen på ca. 1,1 mia. kr. i 2008 og regionernes samlede udgiftsniveau til ambulancekørsel lå i omegnen af 1,2 mia. kr. Dette giver sammen med omsætningen i branchen for bugserings-, bjærgnings- og redningsvæsen en samlet omsætning, i 2008, på 3,4 mia. kr. Det vurderes, at der i branchen er ca beskæftigede, hvor især brandområdet er præget af mange deltidsansatte. Ligeledes er der i den faste bemanding på brandområdet også tilknyttet et større antal frivillige brandfolk, som ikke fremgår af ovennævnte antal beskæftigede. Omsætningfordeling. Alle tre brancher på området er bemærkelsesværdigt, næsten lige store og bidrager derfor hver med godt en tredjedel af omsætningen. Kilde: Danmarks Statistik Branchestruktur Branchen for rednings- og udrykningstjeneste i Danmark adskiller sig fra mange andre landes redningsvæsener, idet vi i Danmark har tradition for, at en betydelig del af redningsvæsenet udgøres af private aktører. Således har alle kommuner i Danmark et redningsberedskab, hvor omkring to tredjedele af disse er udliciteret til private aktører på markedet.

3 DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 62 Ambulancedriften i Danmark er opdelt mellem primært tre aktører. Disse tre er Falck med ca. 85 pct. af markedet, Københavns Brandvæsen med ca. 10 pct. af markedet og Roskilde Brandvæsen med ca. fem pct. af markedet (ambulancetjenesterne er organiseret som en del af kommunale brandberedskab). Hertil kommer så et antal mindre og meget lokalt funderede ambulancetjenester, som primært har sit virke i de danske yderområder og på de mindre beboede øer. Endvidere driver Danfoss i Nordborg-området, også både ambulance- og brandtjeneste og Kastrup Lufthavn har også eget redningsvæsen, som fungerer på lufthavnens eget område. Dermed er ambulancedriften i Danmark, i meget høj grad, udliciteret til det private marked, hvor brandvæsenet som er kommunernes ansvar, kun i 2007 havde 29,5 pct. af driften udliciteret. Branchens høje mure Branchen for rednings- og udrykningstjeneste er præget af nogle betydelige entrybarrierer, hvilket betyder at det er svært for nye virksomheder at komme ind på markedet. En af branchens mest centrale entrybarrierer er kapitalbehovet. Således kræver det ofte en døgnbemandet vagtcentral samt udrykningsudstyr og uddannet personel, for at kunne drive en udrykningstjeneste i større skala. De høje entrybarrierer betyder at tilstrømningen af nye aktører til markedet er begrænset, hvilket også betyder, at konkurrencen i branchen er begrænset. Det skal dog understreges, at i brancher hvor kapitalbehovet er stort, kan det vise sig at være en fordel, at have virksomheder med en stærk markedsposition, da det skaber grundlag for stordriftsfordele, som mindre virksomheder kan have svært ved at opnå. Således kan Falck operere på tværs af kommunerne, og skabe større synergi end den enkelte kommune eller region, alt andet lige, selv ville kunne. VAGT OG SIKKERHED Branchen for vagt og sikkerhed omfatter: Vagttjenester og patruljering, værdihåndtering, beskyttelse, overvågning og alarmberedskab. Omfatter også pansret transport, liv- og sikkerhedsvagters tjeneste samt polygraf- og fingeraftryksvirksomhed. Branchen omsatte for 3,2 mia. kr. i 2008 og har siden 2002 oplevet en vækst på 242 pct. eller hvad der svarer til en meromsætning på 2,3 mia. kr. Branchen forventer i 2009 en gennemsnitlig vækst i omsætningen på fem pct. i forhold til 2008, hvilket kan bringe branchens samlede omsætning op på 3,4 mia. kr. Branchestruktur Vagt og sikkerhedsbranchen har ca ansatte, hvoraf ca er godkendte vagter, fordelt på godt 500 autoriserede vagtvirksomheder. Omsætningen pr. ansat var i 2008 i gennemsnit omkring kr., hvilket ikke udelukkende er vagter, Vagtydelser og overvågning er klart dominerende Andel af branchens omsætning i pct. Andre produkter og tjenesteydelser: 3,7 pct. Detektiv- og overvågningsvirksomhed: 10,8 pct. Overvågning af elektroniske alarmsystemer: 37,7 pct. Værditransport: 7,3 pct. Vagtydelser: 36,7 pct. Andre sikkerhedstjenester: 3,8 pct. Omsætningsfordeling på aktiviteter Vagt og sikkerhedsbranchens to største aktiviteter er vagtydelser samt overvågning af elektroniske alarmsystemer, som tilsammen tæller næsten 80 pct. af den samlede omsætning. Kilde: Danmarks Statistik

4 SIDE 63 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE Vagt- og sikkerhedsbranchens omsætning tredoblet på seks år Branchens omsætning i mia. kr. 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0, < Omsætningsudvikling Branchen for vagt- og sikkerhed har oplevet en fremgang siden 2002 på 242 pct., hvilket svarer til en meromsætning på næsten 2,3 mia. kr. Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger men også administrativt personale. Godt 85 pct. af vagtbranchens ansatte er fuldtidsansatte og ca. 15 pct. er deltidsansatte. Vagt og sikkerhedsbranchens to dominerende aktiviteter er overvågning af elektroniske alarmsystemer, som bidrager med knap 38 pct. af branchens omsætning og vagtydelser som står for ca. 37 pct. af branchens omsætning. Tilsammen tæller disse aktiviteter for tre fjerdedele af branchens omsætning. Vagtbranchens største kundegruppe ligger indenfor handel og finansiering (fortrinsvis detailhandelen, storcentre og finansielle institutioner), som i 2008 bidrog med 39,3 pct. af vagtbranchens samlede omsætning. Branchens næststørste kundegruppe er det offentlige med 19,5 pct. af branchens samlede omsætning i 2008, hvorefter hhv. fremstillingsindustrien og servicesektoren i 2008 tilsammen bidrog med mere end 25 pct. af vagtbranchens samlede omsætning. De resterende 15,5 pct. af vagtbranchens omsætning kom fra andre brancher, som ikke er omfattet af de fire første kundetyper. Det bør bemærkes, at selvom branchens største kundegruppe er handels- og finanssektoren, er det ikke ensbetydende med, at omsætningen alene kommer fra butiksvagter og lignende. I forhold til aktivitetsfordelingen i branchen, som vist tidligere, er der mange andre opgaver, som også bidrager væsentligt til denne kundegruppes relative størrelse. Det er kendetegnende for vagt og sikkerhedsbranchen, at den domineres af nogle få store aktører samt en lang række mindre vagtvirksomheder. En stor del af de mindre vagtvirksomheder fungerer primært som underleverandører til de større vagtvirksomheder, hvorfor ca. 4,5 pct., eller hvad der svarer til godt 300 mio. kr., af den samlede omsæt- Handels- og finanssektoren er største kundegruppe Andel af branchens omsætning i pct. Offentlig administration: 19,5 pct. Omsætningsfordeling på kundetyper Det er bemærkelsesværdigt, at det offentlige kun står for knap 20 pct. af branchens omsætning. Kilde: DI Service Andet: 15,5 pct. Servicesektor: 11 pct. Fremstilling: 14,6 pct. Handel & Finans: 39,3 pct.

5 DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 64 ning i vagtbranchen genereres ved brug af underleverandører. Markedet for vagt og sikkerhed vurderes til at være ca. seks mia. kr., hvoraf ca. halvdelen af markedet er latent og således ligger i organisationers egen drift i form af egenvagter. Dette gælder for både store virksomheder, som har egen vagtcentral såvel som det offentlige, som også har en betydelig mængde egenvagter. Ligeledes findes også egenvagter i forlystelsesparker, stadioner, shoppingcentre og lignende. Branchen er præget af lave entrybarrierer, hvilket betyder, at det er relativt let at starte en ny vagtvirksomhed. For at drive vagtvirksomhed i Danmark skal virksomheden autoriseres af politiet og vagterne skal godkendes og uddannes. Autorisationen og godkendelsen er forholdsvis nemme at opnå, det samme er vagtuddannelsen, som spænder over tre ugers grundlæggende vagtkursus. Forholdsvis mange faglærte i branchen Andel af branchens omsætning i pct. Gymnasielt niveau: 15,3 pct. Faglærte: 31,4 pct. Uddannelsesfordeling i branchen En betydelig del af branchens ansatte er faglærte, hvilket hovedsageligt udgøres af elektrikere, installatører etc. Kilde: DI Service Videregående uddannelse: 2,8 pct. Ufaglærte: 50,5 pct. Vagt- og sikkerhedsbranchen har flere faglærte end mange andre servicebrancher, hvilket til dels kan skyldes, at branchen har mange alarminstallatører og lignende, som er uddannet elektrikere. Samtidig har branchen også en stor andel ufaglærte, hvilket kan tilskrives de lave uddannelseskrav til vagterne, hvilket betyder, at faget er forholdsvis lettilgængeligt for næsten enhver. Det skrappeste filter overfor branchens vægtere er kravet om, at folk skal være straffri for at kunne blive godkendt som vagt. Værdihåndtering Markedet for værdihåndtering i Danmark er kendetegnet ved dets duopolistiske karakter, idet det i realiteten er delt mellem to virksomheder. Markedet er betydelig anderledes i Danmark end i mange af de lande, vi normalt sammenligner os med. Hovedparten af det samlede marked er latent og bliver således varetaget i eget regi af andre store virksomheder i disses interne drift. Dette gælder især pengeinstitutter, som i stor stil driver egen værdihåndtering. Således bliver ca. 60 pct. af alle pengeinstitutternes depoter, kontantautomater og andre leveringssteder betjent i eget regi, hvilket betyder, at de resterende ca. 40 pct. af de fysiske afhentnings- og afleveringssteder bliver betjent af værdihåndteringsselskaberne i Danmark. Hertil kommer, at alle de større pengeinstitutter i Danmark driver egen værdihåndtering, hvilket betyder, at de også selv flytter på størstedelen af pengene. Således flyttes godt 80 pct. af pengene i den finansielle sektor i eget regi, fordelt på og i mellem ca. 60 pct. af de fysiske lokationer. Dette udgør en betydelig forskel fra andre europæiske og skandinaviske lande. I det meste af Europa har de kommercielle banker outsourcet værdihåndteringen til værdihåndteringsselskaber i højere grad end det er normen i USA, hvor flere banker driver egen værdihåndtering. Denne outsourcing af værdihåndteringen er de kommercielle europæiske banker, gennem en årrække, blevet opfordret til af de europæiske centralbanker, som har ønsket, at den private sektor tog mere ansvar for værdihåndteringen. Nogle af de lande i Europa, hvor de kommercielle banker har outsourcet mest af værdihåndteringen er Norge, Sverige, Spanien og Storbritannien. Her er det bemærkelsesværdigt at hovedparten af den finansielle sektor i Danmark, i modsætning til Norge og Sverige, har valgt at drive værdihåndtering i eget regi.

6 SIDE 65 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE Værdihåndteringsvirksomhedernes største kunde er således detailhandelen. Dog er det langtfra hele detailhandelen, som får dagens omsætning kørt af værdihåndteringsvirksomhederne. Langt hovedparten af landets forretninger, butikker og lignende deponerer selv dagens omsætning i bankernes døgnbokse. Således er det primært større supermarkeder, discountforretninger, varehuse og stormagasiner, som får deres kapital transporteret af værdihåndteringsselskaber. I denne del af detailhandelen, som i 2007 stod for 41 pct. af detailhandelsomsætningen, blev der i 2007 omsat for 112 mia. kr. Heraf blev kun ca. 4,5 pct. af betalingerne gennemført i kontanter, hvilket svarer til, at der i gennemsnit i denne del af detailhandelen hver uge er ca. 100 mio. kr., at transportere for værdihåndteringsvirksomhederne. Dertil kommer så byttepengene, som også jævnligt bliver udskiftet. Dog er der en generel tendens mod at byttepengebeholdningen bliver mindre, både for at undgå tab i tilfælde af røveri samt for at reducere kapitalbindingen i form af byttepenge. Det vurderes at markedspotentialet for værdihåndtering i Danmark ligger omkring 500 mio. kr., hvoraf kun ca. 50 pct., eller hvad der svarer til ca. 250 mio. kr., af det samlede marked er effektivt og således betjenes af værdihåndteringsselskaberne. Livvagter Markedet for livvagter i Danmark er forholdsvis beskedent og vurderes at være ca. 500 mio. kr. Branchen for livvagter i Danmark har næsten altid haft svære kår, idet trusselsbilledet sjældent har nødvendiggjort livvagter selv for personer i højtstående embeder. Dette har dog ændret sig siden 11. september 2001 og krigen mod terror, som i høj grad har ændret på vores opfattelse af trusselsbilledet. Finanskrise og tyverisikring kan skabe alarmerende vækst Når samfundet rammes af økonomiske nedture og kriser, medfører det oftest også arbejdsløshed, og arbejdsløsheden medfører kriminalitet, viser en undersøgelse fra Rockwool Fonden. Samtidig menes det også, at den omfattende tyverisikring, som bl.a. pengeinstitutter og detailhandelen har gennemgået de senere år, medfører, at kriminaliteten flyttes over til privatboliger og lignende, som ikke i samme grad har sikret sig mod tyveri. Derfor ser det ud til, at vagt og sikkerhedsbranchen vil mærke finanskrisen som en mulighed. Skærpede entrybarrierer skal skabe mere sikkerhed og tryghed i samfundet DI Service er med VABA (Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening), SikkerhedsBranchen og Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning gået forrest i bestræbelserne på at skabe større tryghed og sikkerhed omkring vagternes virke, til gavn for både borgere og samfundet som helhed. Derfor søger DI Service og VABA at skærpe uddannelseskravene til vagter, samt skærpe kravene til autorisationer og godkendelser.

7 DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 66 PARKERING OG VEJHJÆLP Branchen for parkering og vejhjælp omfatter: Parkeringsvagters tjeneste, autobugsering og vejassistance, drift af parkeringshuse og lignende. Branchen omsatte for omkring 2,5 mia. kr. i 2008, hvoraf de 960 mio. kr. kom fra parkeringsdelen. Sidstnævnte har siden 2001 oplevet en vækst på 90 pct., hvilket svarer til en meromsætning på omkring 450 mio. kr. Branchestruktur for parkeringsbranchen Parkeringsbranchen har de seneste år været præget af stærk vækst i parkeringsvagters tjeneste for både kommunerne og for private områder, som eksempelvis hos supermarkeder og storcentre. Branchen domineres af nogle få store private parkeringsselskaber, som typisk er landsdækkende og nogle større kommunale parkeringsselskaber, som driver parkeringsvagttjenesten på offentlige veje og pladser i kommuneregi. Der findes omkring 500 p-vagter i den private parkeringsbranche og hertil kommer offentligt ansatte parkeringsvagter. I Københavns Kommune alene er der omkring 200 p-vagter. Den gennemsnitlige omsætning pr. p-vagt er kr., hvilket er et gennemsnit for både runderende p-vagter og for ansatte i forbindelse med parkeringshuse. De ansatte i forbindelse med parkeringshuse trækker naturligt gennemsnittet op, idet der skal få ansatte til at drive det enkelte parkeringshus. En runderende p-vagt har således en omsætning på omkring en million kr. Der er grundlæggende to forskellige forretningsmodeller indenfor parkeringsbranchen; de runderende p-vagter og parkeringshusene. De runderende p-vagter er dem, som man møder på gaden og på eksempelvis storcentrenes parkeringspladser. Hos denne type parkeringsvirksomhed er kapitalbehovet begrænset og det er derfor forholdsvis let at etablere denne type parkeringsvirksomhed. For parkeringshusene er kapitalbehovet betydelig større, idet der er meget kapital bundet i bygninger og elektronisk udstyr. Til gengæld er der et begrænset behov for personale, idet parkeringshuset næsten kan drive sig selv. Disse virksomheders største behov for ansatte er i forbindelse med overvågning af parkeringshuset. Endelig er der også de parkeringsvirksomheder, som lever af at drive parkeringshuse for andre. Denne type parkeringsvirksomhed har, ligesom den første type parkeringsvirksomhed, et beskedent kapital- og personalekrav og det er derfor også lettere at etablere denne type parkeringsvirksomhed. Parkeringsvagten skaber øget forretning for kunden Når eksempelvis et supermarked vælger at hyre et parkeringsselskab til at håndtere kontrollen med deres parkeringsplads, skaber det også øget omsætning for supermarkedet, idet kundecirkulationen bliver større, når der ofte er ledige parkeringspladser. Derfor er det ikke bare et spørgsmål for et supermarked om at holde styr og orden på Fuld fart frem afløst af afmatning Branchens omsætning i mio. kr < Omsætningsudvikling Branchen for parkering og vejhjælp har de senere år oplevet en stærk fremgang, som siden 2006 har været stagneret. Kilde: Danmarks Statistik

8 SIDE 67 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE deres parkeringsforhold, men det kan også skabe øget forretning. Branchestruktur for vejhjælpsbranchen Det vurderes, at vejhjælpsbranchen omsætter for omkring 1,5 mia. kr. og har ca ansatte, hvilket svarer til en gennemsnitlig omsætning pr. ansat på ca kr. Branchen domineres af nogle få store aktører og en række mindre virksomheder, som primært driver vejhjælp i forbindelse med anden værkstedsvirksomhed. I de seneste år har bl.a. forsikringsselskaber, foreninger, benzinselskaber og bilforhandlere indgået samarbejdsaftaler med vejhjælpsvirksomhederne, hvor man som kunde hos en af disse også kan få et godt tilbud på vejhjælp, hvorfor branchen på det seneste har oplevet en markant vækst. Branchen har omtrent 1,5 mio. private abonnenter og derudover en masse erhvervskunder. Fejl 40 er den hyppigste kunde Hvert år ydes der fra branchen omkring assistancer, hvoraf ca. tre pct. er bjærgningsopgaver i forbindelse med ulykker. Især vinterhalvåret tegner sig for en betydelig del af assistancerne, hvor starthjælp og glatføreuheld tegner sig for den langt overvejende del af assistancerne. De hyppigste vejhjælpsopgaver er starthjælp, hjulskift, elektriske fejl og mekaniske nedbrud. Oftest er disse opgaver, som kan klares på stedet. Der har på det seneste også været en stigning i antallet af bilister, som hælder forkert brændstof på bilen. Ifølge en undersøgelse foretaget af Topdanmark er den hyppigste årsag til vejassistancer den såkaldte fejl 40, som antyder, at fejlen befinder sig ca. 40 cm. fra rattet i form af bilens fører, som typisk har ladet bilen stå med lyset tændt eller lignende og derfor har brug for starthjælp.