Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Transkript

1 Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, og konsulent Mathias Secher, Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte har ingen planer om at foretage nye investeringer i 214. Og samtidig har MMV erne investeret mindre pr. ansat end de store virksomheder siden 2. De skrantende investeringer skyldes blandt andet besværligheder ved at skaffe finansiering. Manglende investeringer betyder, at de positive effekter på produktiviteten herfra udebliver. En undersøgelse i DI s Virksomhedspanel viser, at seks ud af ti virksomhederne med op til 1 ansatte, MMV ere, vil foretage nye investeringer 22,5 pct. af MMV erne vil ikke investere i 214 Mange MMV ere vil ikke investere i 214 Svar på spørgsmålet om hvor virksomheden primært vil investere det kommende år Pct ansatte (MMV ere) Flere end 1 ansatte DI s Virksomhedspanel survey blandt 541 medlemsvirksomheder. Afsluttet medio december Vil ikke investere det kommende år Danmark Udlandet

2 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer DI INDSIGT januar 14 SIDE 2 i Danmark i løbet af det kommende år. Derudover vil hver sjette primært investere i udlandet i 214, mens de resterende slet ikke har nye investeringsplaner, hvilket dermed er mere end en femtedel. Nogle MMV ere har ingen eksport og vil derfor naturligt hovedsagligt have fokus på at investere i Danmark. En anden forklaring på den begrænsede interesse hos MMV ere for at lægge investeringer i udlandet er, at nogle af virksomhederne endnu ikke er i en forretningsmæssig situation, hvor det er fordelagtigt, at etablere sig i udlandet. Billedet ser noget anderledes ud for virksomheder med mere end 1 ansatte, hvor kun fem pct. ikke har investeringsplaner for det kommende år. Derimod vil over halvdelen primært investere i Danmark, mens fire ud af ti vil lægge hovedvægten af nyinvesteringerne i udlandet. Det er ikke kun det kommende år, at de store virksomheder vil investere mere end de små. Et kig tilbage i tiden viser en generel tendens til, at de store virkomheder investerer mere per ansat end MMV erne. Den betydelige niveauforskel skyldes langt hen ad vejen forskellige produktionsformer, da der eksempelvis inden for skibsfart er mange store virksomheder, som er meget kapitalintensive. Det vil sige at de bruger ganske store beløb ved hver investering som eksempelvis køb af et nyt skib. Det er med til at trække de store virksomheders investeringer op. 4 pct. af de store virksomheder vil primært investere i udlandet MMV erne investerer også mindre end de store virksomheder historisk set Niveauforskellen er dog blevet større siden krisen i 28, hvilket ikke skyldes forskellige produktionsformer. Således er MMV ernes investeringer per ansat faldet siden 28, mens de store virksomheder har formået at øge investeringerne pr. medarbejder. Et skifte der ses i alle brancher MMV erne har været hårdt ramt på investeringerne siden krisen i 28 Nettoinvesteringer i Danmark pr. fuldtidsansat i private byerhverv ekskl. finansiering og forskning samt kultur og fritid 1. kr. pr. ansat Danmarks Statistik ansatte 1 eller flere ansatte

3 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer DI INDSIGT januar 14 SIDE 3 på nær transportsektoren, der som nævnt er af en særlig karakter på grund af den store kapitalintensitet. Den lavere generelle investeringslyst blandt MMV erne kan blandt andet skyldes, at det for mange mindre virksomheder er blevet meget vanskeligere at skaffe den nødvendige finansiering. MMV erne har sværere ved at skaffe finansiering Cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder i DI s Virksomhedspanel har i mange kvartaler angivet, at finansieringsmulighederne har været dårlige eller meget dårlige. De mindre og mellemstore virksomheders opfattelse af finansieringssituationen er da også markant forskellig fra de store virksomheders. Virksomheder med over 1 ansatte er ofte bedre i stand til at få gode lånevilkår, fordi de har mange andre finansaktiviteter, som også skal håndteres. De mindre virksomheder har ikke altid helt det samme aktivitetsomfang, der gør dem lige så forretningsmæssigt interessante for kreditformidlerne. MMV erne mindre tilfredse med finansieringsklimaet Siden foråret 211 har der kun været lidt flere af MMV erne, der har opfattet finansieringsklimaet som godt i forhold til dem, der opfattede det som dårligt. I enkelte perioder har der endda været flere, der opfattede finansieringsklimaet som dårligt, end der var virksomheder med en god opfattelse af finansieringsklimaet. Det var eksempelvis tilfældet i december 211 og september 212. MMV erne har sværere ved at skaffe finansiering Svar på spørgsmål om hvordan virksomheden oplever mulighederne for at skaffe lånefinansiering? Nettotal 6 Flere end 1 ansatte 1 1 ansatte (MMV ere) Mar. 11 Jun. 11 Sep. 11 Dec. 11 Mar. 12 Jun. 12 Sep. 12 Dec. 12 Mar. 13 Jun. 13 Sep. 13 Dec. 13 Anmærkning: Kurverne viser nettotallene for virksomhedernes opfattelse af finansieringsklimaet. Tallet fremkommer ved at trække det procentvise antal af virksomheder, der ser klimet som dårligt eller meget dårligt, fra antallet af virksomheder, der ser klimaet som godt eller meget godt, mens virksomhederne, der ser klimaet som neutralt ikke regnes med. DI s Virksomhedspanel

4 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer DI INDSIGT januar 14 SIDE 4 Igennem hele finanskrisen har rentesatsen på nye lån under 7,5 mio. kr. været væsentligt højere end for lån over 7,5 mio. kr. Det lave danske renteniveau er således især kommet de virksomheder, som optager nye, store lån til gavn. Forskellen mellem rentesatserne på store og små lån har de seneste 1 år ikke været større, end den er i dag. Højere rente på små lån end store lån Små lån er dyrere end store Rentesatser på nye forretninger efter størrelse, nye banklån med løbetid op til et år Pct. 8 Rente på små lån Rente på store lån Nationalbanken For få investeringer rammer produktiviteten Et lavere niveau for investeringer i MMV erne hæmmer produktivitetsvæksten. Færre investeringer betyder, at medarbejderne har fået relativt mindre kapital til rådighed per arbejdstime, end de ellers ville have haft. Flere investeringer i MMV erne vil derfor hæve produktiviteten, og særligt her er behovet for dette stort. MMV erne er nemlig kendetegnet ved generelt at have en lavere produktivitet end de store virksomheder. Selvom førnævnte produktionsforskelle mellem store og mindre virksomheder igen kan forklare en del af produktivitetsforskellen, er det slående, at de største virksomheder er mest produktive i stort set alle brancher. Hvis MMV erne i hver branche i de private byerhverv havde samme produktivitet som de store virksomheder, ville det øge værdiskabelsen herhjemme med 96 mia. kr. Dette tal er ganske vist overvurderet som følge af de produktionsforskelle, der nu engang er mellem store og mindre virksomheder. Det viser dog, hvor stort potentiale der er i at hæve de mindre og mellemstore virksomheders produktivitet. Det vil blandt andet kunne ske gennem flere investeringer. Færre investeringer dæmper produktiviteten De største virksomheder er de mest produktive Store gevinster i at hæve de mindre virksomheders produktivitet

5 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer DI INDSIGT januar 14 SIDE 5 MMV erne har lavere produktivitet Værditilvækst pr. fuldtidsbeskæftiget i private byerhverv, 211 Ejendomshandel og udlejning Engroshandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler Information og kommunikation Industri 1 99 ansatte 1 eller flere ansatte Danmarks Statistik (Regnskabsstatistikken) Videnservice Transport Operationel service Handel med biler og motorcykler, og reparation heraf Bygge og anlæg Detailhandel undtagen med motorkøretøjer og motorcykler Hoteller og restauranter Private byerhverv ekskl. ejendomshandel og udlejning kr. pr. fuldtidsbeskæftiget

6 > DI H. C. Andersens boulevard KØBENHAVN V TLF. : DI@DI.DK DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på di.dk/opinion.