Dårlige finansieringsmuligheder

Transkript

1 Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet vanskeligere at skaffe lånefinansiering. Det er specielt fremstillingsindustrien, der er hårdt ramt, og det kan skabe problemer for jobskabelsen i Danmark. Vanskeligt finansieringsklima Finanskrisen i 28 betød en markant ændring af finansieringsklimaet for erhvervslivet i Danmark. Det har især ramt MMV er, som typisk er mere afhængige af deres bankforbindelse, end de store virksomheder er. Hvordan oplever din virksomhed mulighederne for at skaffe adgang til finansiering mht. pris og mængde? 1 1 ansatte 4 3 Meget gode/gode Neutrale Dårlige/meget dårlige Nettotal 2 1 Note Nettotal er regnet som meget gode/gode = 1, neutrale = og dårlige/meget dårlige = -1 DI s Virksomhedspanel -1 Mar. 11 Jun. 11 Sep. 11 Dec. 11 Mar. 12 Jun. 12 Sep. 12 Dec. 12

2 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser DI INDSIGT januar 13 SIDE 2 DI s kvartalsvise undersøgelse af finansieringssituationen i Danmark viser, at mellem 3 og 4 pct. af MMV er siden 211 har opfattet finansieringssituationen som dårlig eller meget dårlig. Seneste kvartal viser dog, at MMV er for første gang i lang tid oplever en forbedring af finansieringsklimaet. Det til trods for, at der stadig er mere end 3 pct. af dem, der oplever finansieringssituationen som dårlig eller meget dårlig. 3 4 pct. har problemer med finansiering Lille forbedring i seneste undersøgelse En lignende forbedring af finansieringsklimaet så man i foråret 212, hvorefter situationen forværredes igen. Det er derfor nødvendigt fortsat at følge udviklingen tæt. Der er over 35 pct. MMV er, der oplever prisen på finansiering som dårlig eller meget dårlig i en tid med historisk lave renter. Forbedringer på både pris og adgang Omkring 25 pct. oplever adgangen til kapital som dårlig eller meget dårlig. Knap 4 pct. af virksomhederne oplever adgangen til kapital som god eller meget god. Hvordan oplever din virksomhed mulighederne for at skaffe adgang til finansiering mht. pris og mængde? 1 1 ansatte Mængde Pris DI s Virksomhedspanel Survey blandt 511 medlemsvirksomeheder. Afsluttet medio december Meget gode/gode Neutrale Dårlige/Meget dårlige

3 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser DI INDSIGT januar 13 SIDE 3 Industrien hårdt ramt af udlånstilbageholdenhed At finansieringssituationen opleves som dårlig eller meget dårlig blandt mange virksomheder er ikke uden grund. Siden toppen i slutningen af 28 har pengeinstitutterne nedbragt deres lån til erhvervslivet voldsomt. Næsten 2 mia. kr. har pengeinstitutterne nedbragt deres udlån til erhvervslivet med, hvilket dog i et vist omfang er modsvaret af større udlån fra realkreditinstitutterne. Pengeinstitutternes udlån til erhvervslivet er nu på samme niveau som i foråret 26. Stort fald i udlån til erhvervslivet Penge- og realinstitutternes udlån til erhvervsvirksomheder Mia. kr. 7 Pengeinstitutter realkreditinstitutter 6 5 Danmarks Statistik, sidste obs. nov Der er dog store forskelle i hvilke dele af erhvervslivet, der er ramt af nedbringelsen af udlån. Pengeinstitutterne har siden starten af 29 og frem til efteråret 212 nedbragt deres lån til fremstillingsindustrien med 53 mia. kr. og fremstillingsvirksomhederne er dermed den gruppe, der er hårdest ramt af pengeinstitutternes behov for at nedbringe deres udlån. Især fremstillingsindustrien er hårdt ramt

4 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser DI INDSIGT januar 13 SIDE 4 Stort fald i udlånene til især fremstillingsindustrien Ændring i udlån i mia. kr. fra kvartal til kvartal Landbrug, skovbrug mm. Råstofindvinding Fremstillingsvirksomhed El-, gas- og fjernvarme Vandforsyning mm. Bygge- og anlægsvirksomhed Engros- og detailhandel Transport og gods Overnatning og restauration Information og komm. Pengeinstitutter mm. Fast ejendom Liberale tjenesteydelser mm. Administrative tjenesteydelser Offentlig forvaltning og forsvar Undervisning Sundhedsvæsen Kultur, forlystelser og sport Andre serviceydelser Private husholdninger Ekstraterritoriale organer Uoplyst Mia. kr. Danmarks Statistik og DI-beregninger Andre dele af erhvervslivet er knap så hårdt ramt, men dog stadig ramt f.eks. er udlånene til transport og godssektoren nedbragt med knapt 17 mia. kr., mens bygge- og anlægssektoren samt engros- og detailhandlen begge har fået nedbragt deres lån med ca. 13,5 mia. kr. Øvrige dele af erhvervslivet er også ramt Pengeinstitutterne har endvidere nedbragt deres udlån til fast ejendom med over 34 mia. kr. Men her har realkreditsektoren så til gengæld øget deres udlån markant med hele 92,5 mia. kr. siden 29.

5 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser DI INDSIGT januar 13 SIDE 5 Realkreditinstitutterne har øget udlån med 46 mia. kr. Fordeling af udlånsforøgelsen i perioden 1. kvartal 29 til 3. kvartal mia. kr. Pengeinstitutter mm. fast ejendom Øvrige, herunder erhverv 92 mia. kr. Danmarks Statistik og DI-beregninger 353 mia. kr. Fremstillingsindustrien er ifølge DI s seneste undersøgelse blandt medlemmer da også dem, der opfatter adgangen til lånefinansiering dårligst. Lidt over en tredjedel af fremstillingsvirksomhederne opfatter adgangen til lånefinansiering som god eller meget god. Mens 5 pct. af servicevirksomhederne opfatter adgangen til lånefinansiering som god eller meget god. Hvordan opfatter din virksomhed muligheder for at skaffe adgang til finansiering mht. mængde? fremstilling service DI s Virksomhedspanel Survey blandt 511 medlemsvirksomheder. Afsluttet medio december Meget gode/gode Neutrale Dårlige/Meget dårlige

6 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser DI INDSIGT januar 13 SIDE 6 I den anden ende er der en fjerdedel af fremstillingsvirksomhederne, der opfatter adgangen til lånefinansiering som dårlig eller meget dårlig, mens det for servicevirksomhederne er en femtedel. De danske virksomheder, der optager lån på under 7,5 mio. kr. betaler væsentligt mere i rente end virksomheder, der optager lån på over 7,5 mio. kr. Hvor rentespændet mellem små og store lån frem til krisens start i 28 var på niveau med det tyske, begyndte det i slutningen af 28 at stige for i 211 at være det højeste i hele EU. EU s højeste rentespænd mellem store og små lån Da MMV er typisk optager lån på under 7,5 mio. kr., betaler de derfor også mere end virksomheder, der optager et større lån. Dette afspejles tydeligt i virksomhedernes opfattelse af prisen på kapital. Udvikling i rentespændet mellem kreditinstitutternes lån til små (1 mio. euro) og store (>1 mio. euro) point Max Danmark tyskland Min Note Loans other than revolving loans and overdrafts, Up to 1 year; MFI interest rate EBC og egne beregninger At MMV er i højere grad end de større virksomheder oplever prisen på finansiering som dårlig eller meget dårlig kan forklares direkte af de faktisk betalte renteniveauer. Bankernes rentesatser på nye lån på under 7,5 mio. kr. til erhvervsvirksomheder er op til tre til fire gange så høj som på lån på over 7,5 mio. kr. Stor forskel i rentesatser på nye lån

7 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser DI INDSIGT januar 13 SIDE 7 Rentesatser på nye forretninger efter størrelse Nye banklån med løbetid på op til 1 år rente på små lån rente på store lån Note Små lån er op til 7,5 mio. kr. og store lån er over 7,5 mio. kr Danmarks Statistik, sidste obs. november Rentemarginalen på udlån til erhvervsvirksomheder er generelt faldet en smule de seneste måneder, men er fortsat på et meget højt niveau. Det er især de store virksomheder, der aktuelt oplever en forbedring i finansieringsklimaet. Der er nu knap 5 pct. af de store virksomheder, der oplever finansieringssituationen som god eller meget god, mens 2 pct. oplever situationen som dårlig eller meget dårlig. Dermed er de store virksomheders oplevelse af finansieringssituationen næsten på samme niveau som i sommeren 211. De store virksomheder oplever også forbedringer Hvordan oplever din virksomhed mulighederne for at skaffe adgang til finansiering mht. pris og mængde? Flere end 1 ansatte Mar. 11 Jun. 11 Sep. 11 Dec. 11 Mar. 12 Jun. 12 Sep. 12 Dec. 12 Meget gode/gode Neutrale Dårlige/meget dårlige Nettotal Note Nettotal er regnet som meget gode/gode = 1, neutrale = og dårlige/meget dårlige = -1 DI s Virksomhedspanel

8 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser DI INDSIGT januar 13 SIDE 8 Finansieringssituationen viser svage tegn på forbedringer. Samlet set er finansieringssituationen ifølge virksomhederne forbedret siden sidste kvartal, hvor opfattelsen af finansieringssituationen som værende dårlig eller meget dårlig var på et højt niveau. Samlet set oplever nu ca. 4 pct. af virksomhederne finansieringsklimaet som godt eller meget godt. Dette er på niveau med efteråret 211, og inden den store uro på de finansielle markeder i slutningen af 211, hvor det blev vanskeligt for mange virksomheder at skaffe finansiering. Finansieringssituationen trodser vinteren Hvordan oplever din virksomhed mulighederne for at skaffe adgang til finansiering mht. pris og mængde? Alle virksomheder i virksomhedspanelet Mar. 11 Jun. 11 Sep. 11 Dec. 11 Mar. 12 Jun. 12 Sep. 12 Dec. 12 Meget gode/gode Neutrale Dårlige/meget dårlige Nettotal Note Nettotal er regnet som meget gode/gode = 1, neutrale = og dårlige/meget dårlige = -1 DI s Virksomhedspanel Tilsvarende er antallet af virksomheder, der oplever finansieringssituationen som dårlig eller meget dårlig for første gang i over et år faldet til under 3 pct., hvilket heller ikke er set siden efteråret 211. Antallet af virksomheder, der opfatter finansieringsklimaet som hverken godt eller dårligt har lige siden foråret 211 ligget stabilt på ca. en tredjedel. Nye finansieringsformer på vej Samlet set tegner der sig et billede af, at finansieringsklimaet også vil være vanskeligt fremadrettet, da pengeinstitutterne fortsat må forventes at have større fokus på konsolidering frem for øget udlån til erhvervslivet. Nationalbankens udlånsundersøgelser har da også gentagne gange vist, at stemningen blandt kreditcheferne i pengeinstitutterne står på stramninger i kreditpolitikken.

9 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser DI INDSIGT januar 13 SIDE 9 Virksomhederne efterspørger derfor i stor stil andre finansieringskilder end de traditionelle lån i penge- og realkreditinstitutterne. Hele to tredjedele af de større virksomheder finder alternative finansieringsmuligheder interessante, og knap halvdelen af MMV er er interesseret. Mange virksomheder interesseret i erhvervsobligationer Den lidt lavere interesse kan formentligt tilskrives et mindre kendskab til andre produkter og/eller de store omkostninger, der i dag er forbundet med nogle af de tilgængelige produkter. Dette understreges af seneste undersøgelse i DI s panel for MMV er der viser, at blot 25 pct. af virksomhederne angiver, at de har kendskab til diverse alternative finansieringskilder. Er din virksomhed interesseret i alternative finansieringskilder end almindelige lån i penge- og realkreditinstitutter? 7 ja Nej 6 5 DI surveys, juni Større virksomheder MMV En alternativ finansieringskilde for virksomhederne kunne være erhvervsobligationer, som kun i begrænset omfang anvendes i dag, og det endda kun blandt de allerstørste danske virksomheder. Det kan for eksempel skyldes, at der ikke er noget stort marked for dette i Danmark, og at der er ret store omkostninger forbundet med at foretage en udstedelse af erhvervsobligationer. En udstedelse af erhvervsobligationer kræver blandt andet en anerkendt kreditrating, hvilket nemt kan løbe op i flere millioner kroner for virksomheden. Såfremt virksomhederne skulle anvende erhvervsobligationer som alternativ finansieringskilde, så er virksomhederne, uanset størrelse, primært interesseret i erhvervsobligationer med en tidshorisont på tre til 1 år med klar overvægt på en periode på fem til 1 år. Stort behov for kilder til lån på 5 1 år

10 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser DI INDSIGT januar 13 SIDE 1 Hvor lang løbetid på eventuelle erhvervsobligationer vil være relevant for din virksomhed? Under 1 år 1 3 år 3 5 år 5 1 år Over 1 år større virksomheder MMV DI surveys, juni 212. Det er ikke uden grund at virksomhederne hovedsagligt efterspørger lån med løbetider på tre til ti år. Dette giver virksomhederne en sikkerhed og stabilitet i deres finansiering, i forhold til kortere lån som i de seneste år er hårdt ramt af den opstramning, der er sket i især bankernes kreditpolitik. I lyset af den nye stramme regulering af banksektoren, vil der fremadrettet kun blive et endnu større behov hos virksomhederne for at have så mange strenge som muligt at spille på, når der skal skaffes finansiering til drift, nye investeringer eller udvidelser.

11 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : FAX : [email protected] DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk