Qivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus

Transkript

1 Qivi Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus Nr. 2, maj årgang Det Grønlandske Hus Dalgas Avenue Aarhus C aarhus@glhus.dk

2 Grønlands nationaldag torsdag d. 21. juni 2012 Kl. 10 flaghejsning, vi synger nuna asîlasôk. Derefter kaffe og rundstykker Kl Koret Nanok fra Ikast underholder Kl Banko med flotte præmier Kl. ca Frokost med grønlandsk mad Kl. 15 Kaffe og lagkager Kl. 15 til ca. 18 Nikolaj Løvstrøm fra Lemvig underholder med musik og sang Kl.16 til ud på aftenen har foreningen Kajak grillfest. Hele dagen vil der være lege og underholdning for børn, pølser og snobrød på pind over bål, salg af husflid m.v. fra foreningerne.

3 Nyt fra uddannelsesvejlederne Færdige med uddannelse Lars Rasmussen, Master of Science på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Ina Lennert, tandplejer, Aarhus Universitet Pilunnguaq Benjaminsen, tandplejer, Aarhus Universitet Innuteq Jacobsen, Cand.med. Aarhus Universitet Mia Olsvig, Bach.psyk., Aarhus Universitet Inunnguaq Abelsen, Diplomingeniør, IHA Mikkel Zeeb, multimediedesigner, Erhvervsakademi Aarhus Marie Bach Kreutzmann, Karakteranimator, The Animator Workshop Lars Rasmussen Maria Bach Kreutzmann Pilunnguaq Benjaminsen Inuuteq Jacobsen Ina Lennert

4 Om feriefrirejsen Inden du bestiller din feriefrirejse hos Grønlands Rejsebureau (tlf ), skal du udfylde og aflevere ansøgningsskemaet om rejse til din vejleder i Det Grønlandske Hus. Vi skal bruge ansøgningen som rekvisition, og hvis ikke rejsen er betalt med rekvisitionen senest 72 timer efter booking, går den tabt. Skemaet ligger på Du skal booke restriktive billetter til din rejse. Det betyder, at rejsedatoerne ikke kan ændres når rejsen først er betalt, så vær helt sikker på datoerne inden du booker. Hvis du vil rejse til anden by end din hjemby, skal du selv betale en eventuel prisforskel. Husk at udskrive og medbringe samtlige rejsedokumenter til hele din rejse. Kontakt din vejleder, hvis du har spørgsmål til din rejse inden du bestiller. Introkursus for nye studerende Det Grønlandske Hus afholder i samarbejde med Aarhus Universitet et introduktionskursus for de nye studerende, som skal begynde på deres uddannelse i august/september Kurset finder sted hele dagen søndag d. 12. og mandag d. 13. august, hhv. i Det Grønlandske Hus og på Aarhus Universitet. På kurset gennemgås mange forskellige emner af såvel praktisk som studiemæssig karakter: Uddannelsesstøtte, budget, transport, netværk, studieteknik, livet som studerende og meget andet. Vi glæder os til at møde alle de nye studerende, som ankommer til Aarhus i løbet af sommeren. Vi mangler tutorer Vi har brug for tutorer i forbindelse med intro-kurset i august. Tutorernes opgaver består i at være med hele tiden, hjælpe med praktiske ting, deltage aktivt med et lille oplæg om f.eks. Aarhus tilbud til studerende, livet på Aarhus Universitet, livet som studerende i Aarhus, sport for studerende osv. Tutorjobbet er lønnet.

5 Fra Avalak Aarhus Kære medlemmer af Avalak Aarhus. Endnu et skoleår er ved at være gået, og derfor vil Avalak Aarhus sige tak for dette skoleår, og vi glæder os til at lave en masse arrangementer til jer og med jer igen efter sommerferien. Vi ønsker jer alle en god eksamenslæsning, og håber, at I alle kommer godt igennem den. Husk, at vi gerne modtager ris/ros og forslag til arrangementer, og at der altid er plads til frivillige hænder i foreningen. Såfremt der er nogen, som endnu ikke modtager vores mails, så skriv da venligst en mail til avalakaarhus@gmail.com. Det samme gælder hvis man bliver færdiguddannet, og gerne vil afmeldes maillisten. Sidst, men ikke mindst, til de af vores medlemmer som bliver færdige med uddannelse, vil vi fra bestyrelsen gerne ønske jer et stort tillykke og håber, at vi har bidraget til at I har haft nogle hyggestunder med andre grønlandske studerende mens I har læst hernede. Med venlig hilsen Bestyrelsen i Avalak Aarhus

6 Kulturhjørnet Om Kim Leine, Habakuk, Hveyssel, Sittting Bull og mere I næsten 250 år var Grønland en dansk koloni med et administrativt diktatur, hvor befolkningen var uden politiske og økonomiske rettigheder. Alligevel er der en forbavsende mangel på konflikt, oprør eller bare en lille revolution i alle årene fra 1721 til Det nærmeste, vi kommer til en organiseret protest, er sværmeriet i Evighedsfjorden, det alternative religiøse samfund anført af de såkaldte profeter Habakuk og Maria Magdalena i en kort periode fra 1786 til Habakuks datters død.tegning: Jens Kreutzmann Habakuks datters død Tegning: Jens Kreutzmann ( ) Ægteparret Habakuk og Maria Magdalena var døbt som voksne ti år tidligere, sammen med den øvrige store befolkning i egnene omkring Kangaamiut. Som det var skik den gang, fik de navne fra bibelen. Efter den grønlandske fortælletradition blev de to ramt af personlige ulykker, idet to af deres tre døtre døde af sult i nogle hårde vintre, og den sidste datter omkom, da hendes storebror ved et vådeskud ramte hende med en pil i øjet. Kort efter begyndte Maria Magdalena at få åbenbaringer, idet hun kunne se døde sjæle svæve i luften en liden afstand fra jorden, oplevede gentagne gange at hun kunne tale med de døde og få nyt om fremtiden, ligesom hendes mand Habakuk med held kunne trylle rensdyr frem fra fjeldet ved at lave små rensdyrfigurer af jord og mos, og synge tryllesange over dem. Disse fantastiske evner blev kendt i omegnen, og mange mennesker flyttede til bopladsen Illut i Evighedsfjorden og blev medlemmer af en sekt, der dyrke-

7 de magiske oplevelser med rod i forestillinger fra både den oprindelige inuit kultur og fra kristendommen. Maria Magdalene ser de døde sjæle. Tegning: Jens Kreutzmann Samtidig var den danske koloni i Kangaamiut flyttet omkring 50 km sydpå til det nuværende Maniitsoq, og der var derfor ingen dansk myndighed i nærheden. Men efterhånden nåede rygterne om sekten og det alternative religiøse liv i Evighedsfjorden frem til Maniitsoq og vakte uro og frygt hos både præst og købmand i kolonien. I 1700-tallet var en nøjagtigt defineret, protestantisk kristendom simpelthen samfundets grundlag og ideologi, og selv den mindste afvigelse måtte betragtes som et oprør mod såvel Gud som Kongen. Præsten, Niels Hveyssel fra Jylland, og kateketen, den danske, men grønlandsktalende Berthel Laersen, forsøgte ved flere besøg i Illut i Evighedsfjor-

8 den at få befolkningen tilbage til den rette lære, men forgæves. Efter sigende vendte menigheden simpelthen ryggen til Hveyssel og Laersen og sang tyske salmer for at overdøve, hvad de sagde. Købmanden i Maniitsoq var jo også bekymret, især over al den handel med spæk og skind, han gik glip af, når fangerne i stort tal flyttede fra kolonien. Gennem inspektør Olrik i Nuuk nåede bekymringerne helt frem til Missionskollegiet i København. Kollegiets leder, Otho Fabricius, besluttede, at der omgående måtte sættes en stopper for denne urimelige, skammelige og gudsbespottende ting. Han foreslog ganske enkelt, at Maria Magdalena, der ansås for hovedpersonen, skulle tvangsfjernes til Danmark og henrettes! Den norske forfatter Kim Leine har for nylig i sin bog Profeterne i Evighedsfjorden skabt en fantastisk fortælling om sammenstødet mellem dansk og grønlandsk i det sene 1700 tal, kogt sammen af historiske kendsgerninger, grønlandsk mundtlig tradition og stor kunstnerisk frihed. Kim Leines evne til at gengive de enkelte begivenheder i Habakuk-myten, så man ikke bare kan se dem for sig, men også i den grad føle og lugte, hvad der sker, er uovertruffen fortællekunst. Men som i alle gode fortællinger er meget sat på spidsen. Det billede, Leine maler af de danske i Grønland, er ikke venligt. I sin bog får han en grønlandsk person til at sige: I danske er jo ikke gode. Gud må være frygtelig vred på jer! Men Han, der ser alt, må trods alt have lagt mærke til, at Habakuk historien i virkeligheden, og modsat Leines beretning, fik en ganske fredelig udgang. Trods den veritable fatwa, som Otho Fabricius udstedte i København, blev der ikke tale om nogen tvangsdeportation, fysisk straf eller dødsdom over nogen i samfundet i Evighedsfjorden. Bevægelsen døde lige så stille ud, da profetværdigheden steg Habakuk til hovedet og han forgreb sig både på sine proselytters ejendele og hustruer. I sommeren 1789 var næsten alle flyttet fra Evighedsfjorden tilbage til de vante bopladser, og i 1794 gik Habakuk og Maria Magdalene såmænd ydmygt til konfirmationsforberedelse hos præsten i Sisimiut, og døde nogle år senere på den gamle boplads Illut i Evighedsfjorden.

9 I århundrederne 1700 og 1800 var det ellers ganske almindeligt, at europæiske lande førte brutale kolonikrige i Afrika, Amerika og Asien. Og der er masser af paralleller til Habakuk-historien andre steder i Verden, men oftest med et blodigt og ondt forløb. I 1852 brød et samisk oprør ud i Nordnorge. En strid om både græsningsrettigheder til rensdyr og den læstadianske vækkelses oprør mod den norske kirke førte til drab på to norske embedsmænd i byen Kautokeino. Oprøret blev slået hårdt ned, så to samer blev dræbt i kampene, to andre blev senere halshugget og otte fik livsvarigt strafarbejde. Sitting Bull Tatanka Lyotake Ca I 1890 blev sioux indianeren Sitting Bull myrdet af den amerikanske hærs indianske politi, beskyldt for at lede en religiøs vækkelse kaldet Ghost Dancers (åndedanserne). To uger senere blev mindst 300 indianere på reservatet Pine Ridge i South Dakota myrdet af regulære tropper fra den amerikanske hær. Samt 24 af hærens egne soldater, der blev dræbt af deres kammerater. Hærens nye Hotchkiss kanoner skød længere og bedre end man havde regnet med Det blev enden på The Ghost Dancers og organiseret indiansk modstand i USA. Læs mere i: Kim Leine: Profeterne i Evighedsfjorden, Kbh Mads Lidegaard: Profeterne i Evighedsfjorden, temanummer af tidsskriftet Grønland 1986 Martin Petersen: Indtoget i Kautokeino, Kbh Dee Brown: An Indian History of the American West, New York 1970 SK

10 Aasivik 2012 I dagene fra fredag den 31. august til søndag den 2. september er Hytten Høgild ved Herning igen rammen om Aasivik Fredag kl åbner vi for alle interesserede og vi slutter søndag kl , forhåbentligt efter hyggelige dage. Temaet i år er Kreativt værksted og idræt. Til fællesspisningen lørdag aften er prisen for voksne 50,00 kr. og gratis for børn under 15 år. Søndag morgen giver Det Grønlandske Hus morgenmad. For øvrige måltider skal man selv have mad med. Medbring også sovepose eller dyne. Hytten har nu plads til 60 overnattende indendørs. Lørdag aften er alle velkommen til at komme med ideer til aften arrangementet Scenen er din. Transporten til og fra Høgild skal du selv sørge for. Du kan forhøre dig nærmere hos din forening om eventuel fællestransport. Vel mødt til dagene som afvikles med glæde og morsomme lege for børn og voksne i: Hytten Høgild, Kæruldvej 57, Høgild 7400 Herning. På Aasivik-udvalgets vegne Benigne Fleischer, Det Grønlandske Hus i Aarhus.

11 Fra foreningerne Kajak, Aarhus Torsdag d. 21. juni kl. 16: Foreningen Kajak holder grillaften, når Det Grønlandske Hus aktiviteter på nationaldagen er forbi. Fredag d. 10. august kl : Socialt samvær og grill Tilmelding til Kajaks arrangementer på tlf På Det Grønlandske Hus hjemmeside, findes en oversigt over samtlige grønlandske foreninger i Region Midtjylland; flere af foreningerne har egen hjemmeside, hvor man kan se deres kommende aktiviteter. Ønsker du at blive besøgsven eller få besøg? Besøgstjenesten er et tilbud til alle, der føler sig isolerede, svage, syge, ensomme og ældre bosat i Århus og omegn. Grønlændere, som af forskellige grunde ikke selv ser sig i stand til at opsøge fællesskaber eller steder, hvor grønlandsk kultur udfolder sig. Frivillig besøgsven kommer hos deres besøgsmodtager ca. to gange om måneden, i et par timer, gerne en fast dag, transportudgiften dækkes herfra. Hvis du ønsker at blive besøgsven eller få besøg er du velkommen til at kontakte Det Grønlandske Hus i Århus, Benigne Fleischer på tlf.:

12 Sommeråbningstider Fra mandag d. 18. juni til mandag d. 13. august har Det Grønlandske Hus åbent mandag fredag kl I samme periode er butikken åben mandag fredag kl Personalet i Det Grønlandske Hus ønsker alle en god sommer Redaktion: Hanne Vestermark Mejer Næste nummer af Qivi udsendes i uge 35