Qivi. Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus

Transkript

1 Qivi Nyhedsbrev fra Det Grønlandske Hus i Aarhus Nr. 2, maj årgang Fire fra Grønland aflagde fredag d. 25. januar deres lægeløfte: Rie Rasmussen, Nick Heilmann, Paneeraq Noahsen og Ivalu Spange Frederiksen Foto: John Rasmussen, Narsaq Foto Det Grønlandske Hus Dalgas Avenue Aarhus C [email protected]

2 Grønlands nationaldag fredag d. 21. juni Kl : Vi hejser flaget og synger Nuna Asiilasooq. Kl : Morgenmad med rundstykker og kaffe i haven. Kl. ca : Kl : Kl : Kl : Kl : Aarhus borgmester Jacob Bundsgaard holder nationaldagstalen. Frokost med lækkerier fra Grønland og pølser fra Langeland. Banko Kaffe og lagkage - og Nikolaj Løvstrøm fra Lemvig spiller op til dans. Foreningen Kajak fortsætter festen med grill og musik. Hele dagen vil der være lege for børnene, bål og snobrød. Royal Greenland er sponsor for nationaldagen i år.

3 Nyt fra uddannelsesvejlederne Færdige med uddannelse Solveig Mølgaard, cand.psych. Laura Lennert, cand.odont. Uluutannguaq Lennert, cand.arch. Nikolaj Themothæussen, Karakteranimator

4 Feriefrirejsen Når du bestiller din feriefrirejse skal du huske at sende rejseansøgningen til din vejleder i Det Grønlandske Hus, samt dokumentation for, at du modtager dansk SU. Hvis du modtager grønlandsk uddannelsesstøtte skal du kun sende rejseansøgningsskemaet. Du kan læse mere om reglerne for bestilling af feriefrirejsen i den mail, som blev sendt til dig d. 3. april. Tutorer og mentorer Vi har igen i år brug for tutorer til vores introdage, som afholdes søndag d. 18. og mandag d. 19. august. Desuden får vi brug for studerende, som vil være mentorer i det meste af efterårssemestret for nye studerende. Vi kontakter nogle af jer i løbet af sommeren. Ny Naalakkersuisoq Nick Nielsen (Siumut) er efter valget Naalakkersuisut for Uddannelse og Forskning. Betaler du for meget i skat? Vær opmærksom på, om du betaler dansk skat. Medmindre du har et arbejde, hvor du tjener rigtig mange penge, skal du ikke betale dansk skat. Husk, at du har et stort ekstra fradrag pga. dobbeltbeskatningsaftalen. Spørg din vejdler hvis du er i tvivl. Vi ønsker jer alle sammen held og lykke til eksamen, og god sommer.

5 Kalaalimerngit grønlandsk mad Mange har sikkert lagt mærke til, at der næsten ikke er noget grønlandsk mad tilbage i vores lille butik. Normalt får vi det meste af den grønlandske mad fra firmaet Arctic Green Food i Maniitsoq. Men Arctic Green Food gik konkurs og lukkede i slutningen af februar i år. Det er virkelig en alvorlig situation for mange mennesker i Grønland. Flere hundrede fangere og fiskere, og alle fabriksarbejderne på de små indhandlingsanlæg i byer og bygder har mistet deres arbejde og indtægt. Og selvfølgelig er det også ærgerligt for de mange grønlændere i Danmark, der køber en stor del af deres mad i butikkerne i De Grønlandske Huse og i den store KNI butik i København. Vi gør naturligvis alt, hvad vi kan for at skaffe grønlandsk mad på anden måde. Det er lykkedes igen at skaffe frossen og tørret fisk, men sælkød og andet kød vil vi nok mangle i lang tid fremover. Det er meget vanskeligt og besværligt at eksportere kød fra Grønland til Danmark, så det er kun et specialistfirma, der kan klare den opgave. Vi må håbe, at Selvstyret eller en af de grønlandske kommuner tager initiativ til at oprette en ny virksomhed, der kan indhandle og eksportere sælkød, rensdyr og moskusokse til Danmark. SK

6 Kulturhjørnet Kort og godt om Isukasia. Længst inde i Nuuk-fjorden, lige på kanten af Indlandsisen, ligger et landskab, der kaldes Isukasia. Det betyder, lidt frit oversat, det sølle sted, hvor landet slutter. Det er på mange måder et sølle sted, næsten uden bevoksning, dækket af bart grus og nøgne klipper, og med masser af smeltevand og en isnende vind fra Indlandsisen. Men i en fjern geologisk fortid, for mere end millioner år siden, var området dækket af havvand, og netop her udskilte havvandet en mængde jern, der ligger tilbage som tykke bånd af jernmalm, der skifter med bånd af andre mineraler. De tykke lag af tung jernmalm, der ligger frit i overfladen, må have været kendt meget længe. Nordboerne, der boede i Nuuk-fjorden fra år 1000 og indtil de forsvandt omkring år 1350, havde en pæn stor landsby Anavik, med kirke og et solidt forrådshus i bunden af fjorden Ujarassuit, der ligger kun 50 km fra Isukasia. Mange nordiske rensdyrjægere må have undret sig over de trælignende, tunge sten, der dækker Jernmalm fra området. Men der er ingen tegn på, at de har Isukasia Jernmalm fra Isukasia udnyttet jernet, der ellers ville have været meget værdifuldt for dem. Det har nok ikke været muligt, af mangel på kul eller andet brændsel, der kunne smelte malmen. Thulefolket har også været talrigt i området, hvor der ligger mange hyttelignende jægerskjul, bygget af store flade sten i perioden fra 1400 og helt op til nutiden. Men heller ikke thulejægerne har kunnet udnytte jernmalmen.

7 Først i 1970 erne fik de senere berømte geologer Vic McGregor fra Atammik og Minik Rosing fra Københavns Universitet kendskab til jernforekomsten ved Isukasia. De kunne samtidig slå fast, at malmen var nogle af de ældste faste bjergarter på jorden, og at de var dannet kort tid efter, at jordens overflade var kølet ned til fast form. Jorden har i den første milliard år af sin eksistens været en glødende kugle af smeltet sten og metal. Samtidig beviste de båndede lag af jernmalm, at der allerede på et så tidligt tidspunkt har været vand på jorden. Der var og er derfor stor videnskabelig interesse for Isukasia, og hundredvis af geologer fra hele Verden har besøgt stedet. Men der er som bekendt også store økonomiske interesser i jernmalmen. I 1960 erne var Kryolitselskabet Øresund endeligt ved at udtømme kryolit minen i Ivittuut, og ledte derfor desperat efter andre malmforekomster i Grønland. Fra begyndelsen af 1970 erne startede Kryolitselskabet en storstilet udforskning af malmforekomsten i Isukasia, og Geodætisk Institut udførte en meget nøje opmåling af landskabet, hele vejen fra kanten af Indlandsisen og ned til Qussuk fjorden, der er en sidefjord i den mægtige Nuup Kangerlua. Det var dengang hensigten at bygge en 105 km lang jernbane fra malmen ved Indlandsisen og ned til Qussuk, hvor der skulle bygges en havn til udskibning af malmen. Qussuk Isukasia Nuuk

8 Det var under den opmåling i somrene 1972 og 1973, at jeg første gang fik lejlighed til at besøge området, som assistent på de geodætiske ekspeditioner. Men tiden gik, Kryolitselskabet lukkede, prisen på råjern faldt og faldt, og efterhånden blev projektet nærmest glemt igen. Men det kinesisk finansierede mineselskab London Mining, der har mineprojekter i både Afrika og Asien, vidste godt, at der lå omkring 1 milliard tons jernmalm ved Isukasia. Malmen har et jernindhold på ca. 36%, så der kan i princippet hentes 360 millioner tons råjern her, til en anslået værdi af mindst 100 milliarder kr. London Mining har arbejdet intenst med projektet de sidste 5 år, både med den tekniske projektering af minen, transportvejen ned til Qussuk og anlæg af udskibningshavnen. Men lige så intense har de politiske forhandlinger med Selvstyret været. Og der er næsten ingen ende på de udfordringer og problemer, projektet kan skabe, hvis det realiseres. Som de største kan nævnes: Aftale om udbyttedeling. Den tidligere grønlandske regering ville nøjes med udbytte i form af selskabsskat, indkomstskat fra minens ansatte og andre indtægter fra de mange arbejdspladser og aktiviteter projektet vil skabe i de nærmeste byer. Men den nye regering frygter at selskabsskatten bliver omgået, fordi et stort multinationalt selskab har mange muligheder for at slippe for selskabsskat, som det også er kendt fra Danmark og mange andre lande. I stedet overvejer den nye regering at indføre royalty, altså en skat af selve minens produktion, uanset om selskabet har overskud eller ej. Og det vil mineselskabet ikke umiddelbart acceptere. Aftale om arbejdskraften. Der skal bruges op til faglærte arbejdere til bygning af mineanlægget, kraftværker og transportveje. Så mange faglærte arbejdere er der slet ikke til rådighed i Grønland, og selskabet ønsker derfor at importere tusindvis af kinesiske arbejdere, der formentlig

9 kommer til at arbejde til en langt ringere løn og under dårligere vilkår, end man normalt har i Grønland. Den grønlandske fagbevægelse og mange politikere frygter med god grund virkningen af dette på det grønlandske arbejdsmarked, og de byrder, det kan lægge på sundhedsvæsen, transport og forsyning, og problemer med en eventuel permanent indvandring af kinesere og andre udlændinge. Aftale om miljøbeskyttelse. Heldigvis er jernmalmen i sig selv ikke farlig for miljøet, som fx den radioaktive malm fra de mulige mineprojekter i Sydgrønland. Men en kæmpemæssig jernmine i Isukasia kan alligevel være en voldsom belastning for naturen i et stort område omkring Nuuk fjorden. Dyrelivet på land bliver forstyrret og ødelagt hele vejen fra havnen i Qussuk til minen i Isukasia, sæler og hvaler i det meste af Nuuk fjorden vil blive forstyrret og måske skræmt væk af de kæmpeskibe, der flere gange om ugen skal hente malmen ud i Verden. Og der kan komme en voldsom forurening med affaldsstoffer fra dieselolie, der brændes af på Ujarassuit fjorden skibe, lastvogne, kraftværker og anlæg til udgravning og knusning af malmen. En stort set uberørt natur i Nuukfjordens mægtige område kan blive forvandlet til noget, der mere ligner industridistriktet Ruhr i Tyskland, end den nok smukkeste fjord i Grønland, som den er i dag. Elektricitet fra vandkraftværker vil være en meget mere ren energikilde end dieselolie. Men de søer langs Indlandsisen, der kan bruges til elproduktion, er allerede reserveret til den aluminiumssmelter, firmaet Alcoa måske vil anlægge ved Maniitsoq. Det bliver svært for den grønlandske regering at beskytte samfund og natur optimalt, og få en helt tilfredsstillende udbyttedeling. Hvis økonomi- og miljøkrav bliver for høje, udskyder eller dropper selskabet mineprojektet. Og så bliver det svært at se, hvad Grønland skal leve af i fremtiden. Bloktilskud fra Danmark og indtægter fra fiskeriet er helt enkelt ikke tilstrækkeligt, og der synes ikke at være andre store mineprojekter, der kan sættes i gang i de nærmeste år. SK

10 Det Grønlandske Hus lokalafdeling i Viborg har fået humanitærpris af 2. Sct. Georg Gilderne i Viborg Lokalafdelingen i Viborg har d. 18. april fået humanitærpris af 2. Sct. Georg Gilderne i Viborg. Giveren var Gildemester Mona Christensen, og hun begrunder bl.a. for uddeling af prisen: Da jeg læste hvad Connie har af opgaver blev jeg ganske målløs for arbejdsopgaverne spændte vidt. Deltagelse i møder med offentlige sagsbehandlere, læger, skoler eller lignende. Skabe kontakt til andre grønlændere, tolkebistand, vejledning i dansk undervisning, jobsøgning, lytte over en kop kaffe som menneske til menneske og meget mere. Det er derfor ikke svært at blive enige om at her var en gruppe der godt kunne bruge en opmuntring samt at få gjort opmærksom på sig selv. Vi synes at Rådgivninger under Det Grønlandske Hus lokalafdeling i Viborg Kommune opfylder alle betingelser for at modtage checken og et diplom. Med prisen fulgte et beløb der skal bruges til aktiviteter for grønlænderne i Viborg Kommune. På billedet ses Mona Christensen giver diplom til Connie Ibsen Jensen.

11 Fra foreningerne Kajak, Aarhus Fredag d. 21. juni: Kajak holder grill fest fra kl i Det Grønlandske Hus Besøgstjenesten Besøgstjenesten er et tilbud til alle, der føler sig isolerede, svage, syge, ensomme og ældre bosat i Region Midtjylland. Grønlændere, som af forskellige grunde ikke selv ser sig i stand til at opsøge fællesskaber eller steder, hvor grønlandsk kultur udfolder sig. De frivillige besøgsvenner kommer hos deres besøgsmodtager ca. én gang om ugen i et par timer, gerne en fast dag. Transportudgiften dækkes af Det Grønlandske Hus. Besøgsmodtageren og besøgsvennen aftaler selv hvad der skal ske, når besøgsvennen er der. Hvis du ønsker at blive besøgsven eller få besøg er du velkommen til at kontakte Det Grønlandske Hus i Aarhus, Benigne Fleischer på tlf.: Qivi pr. mail Du kan få sendt Qivi på mail i stedet for med posten. Hvis du er interesseret i det, så send en mail til Hanne Vestermark Mejer på [email protected], og så kommer du på vores mailliste.

12 Sommerens åbningstider I perioden mandag d. 17. juni mandag d. 19. august er vores åbningstider: Kontorer: Mandag fredag kl Butik: Mandag fredag kl Aasivik 2013 Aasivik arrangeres af de grønlandske foreninger i Region Midtjylland og Det Grønlandske Hus i Aarhus. I år afholdes Aasivik fra fredag d. 31. august til søndag d. 1. september i Hytten Høgild, som ligger lidt syd for Herning. Årets emne er Idræt, Leg og Levende Værksted. Arrangementets primære formål er, at skabe et godt socialt samvær, hvor der samtidig er plads til at dyrke nogle af de gamle grønlandske lege, sang, musik, grønlandsk husflid samt at dyste lidt på det sportslige område. Programmet for dagene vil blive sendt til at alle de grønlandske foreningers medlemmer i Region Midtjylland sidst i juli.