MASTERPLAN FOR SKOLEVÆSNET

Transkript

1 Vesthimmerlands Kommune Januar 2012 MASTERPLAN FOR SKOLEVÆSNET Tværgående temaer

2 PROJEKT Masterplan for skolevæsnet. Tværgående temaer Vesthimmerlands Kommune NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks Aarhus C CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E: [email protected]

3 INDHOLD 1 Indledning Metode Vurderingsgrundlag Tværgående pædagogiske problemstillinger Fleksibilitet Fællesrum og plads AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) og specialundervisning IKT (Informations- og KommunikationsTeknologi) og mediatek Faglokaler Lærerforberedelse og mødelokaler Tværgående bygningsmæssige problemstillinger Indeklima Økonomisk oversigt Oversigt over renoveringsforslag inden for de næste 5 år Oversigt over pædagogiske/fysiske ønsker Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet

4 1 INDLEDNING Denne rapport samler op på de 15 skolebesøg som konsortiet 1 gennemførte i oktober og november 2011 ud fra hvilke en række interessante fællestræk og variationer i skolevæsnet i Vesthimmerlands Kommune blev identificeret. Både i forhold til skolernes bygningsmæssige rammer, men også i forhold til de pædagogiske tilgange som skolerne anvender. Rapporten præsenterer disse fællestræk og variationer tematisk ud fra, hvad der karakteriserer den moderne og inkluderende skole. Ambitionen med rapporten er dermed at give input til, på hvilke områder skolerne i Vesthimmerlands Kommune er godt med, og hvor der bør prioriteres fremover. Ved at sammenholde de pædagogiske ambitioner og visioner med de bygningsmæssige rammer giver rapporten et overordnet billede af, hvilke ressourcer og investeringer det kræver at sikre, at skolevæsnet i Vesthimmerlands Kommune kan komme til at leve op til principperne bag den moderne skole. Sammenholdt med de skolespecifikke rapporter udgør denne rapport dermed en masterplan for skolevæsnet i Vesthimmerlands Kommune. 1.1 Metode Det centrale element i dataindsamlingen er casebesøg på de 15 besøgte skoler i Vesthimmerlands Kommune. Ved alle besøg deltog fra konsortiet en bygningsfagkyndig, en pædagogisk konsulent samt en referent. Casebesøgene fulgte den samme skabelon: Indledende samtale med skoleledelsen og udvalgte lærere samt evt. repræsentanter for SFO/LBO, forældrebestyrelse og servicemedarbejdere Rundtur på skolen med fokus på bygningernes overordnede fysiske tilstand og pædagogiske udnyttelsesmuligheder Opsamlende samtale om skolens væsentligste udfordringer og ønsker med udgangspunkt i de fysiske rammer og de pædagogiske visioner Inden besøgene havde skolerne haft en visionsproces, med inddragelse af lærere, forældre og elever. Skoleledernes afsæt for dette arbejde var en fælles inspirationseftermiddag med input om selve processen, krav til den moderne skole samt visionsarbejde. På skolebesøgene var der en række temaer der gik igen, men fælles for besøgene har været, at det er skolerne selv der i høj grad har bragt emner på banen. Det giver udfordringer i forhold til at sammenligne stringent på tværs mellem 1 Konsortiet består af NIRAS A/S og Konsulent Henning Ladefoged Jeppesen samt N. Krogh Madsen A/S som underleverandører til NIRAS A/S Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 1

5 skolerne. Dette betyder, at de tværgående afsnit der følger umiddelbart herefter giver et billede på en række tendenser og tegner et overordnet billede af både den pædagogiske og bygningsmæssige tilstand, mens nuancerne er flere i rapporterne fra de enkelte skoler. Samlet set er de tendenser der beskrives i de følgende afsnit og skolerapporterne baseret på samtaler med skolelederne, lærerne, servicemedarbejderne, SFO/LBO-personalet og forældrebestyrelsesmedlemmer samt i enkelte tilfælde også skolernes elever. Derudover er de beskrevne tendenser baseret på konsulenternes og de bygningssagkyndiges observationer under besøgene og på skolernes visioner som blev tilsendt NIRAS forud for hvert besøg. Med lidt andre ord kan man sige at der er tre principper der mødes i afrapporteringen: Visioner og ønsker fra praksis De bygningssagkyndiges og konsulenternes observationer Teoretiske principper jf. næste afsnit 1.2 Vurderingsgrundlag Som standard i forhold til at vurdere, om udvidelsesønsker er rimelige og nødvendige eller ikke, har vi brugt et nøgletal fra nyere skole- og SFO-byggeri på 12 m 2 pr elev. Da gamle skoler ikke kan udnytte pladsen så optimalt, som det kan ske ved nybyggeri, har vi sat nøgletallet til 15 m 2 for normalundervisning i vores vurderinger. De skoler, der varetager specialundervisningsopgaver, har behov for et større antal m 2 /elev, ligesom der lokalt kan være bygningsforhold, der gør, at et stort antal m 2 slet ikke kan udnyttes, da der er tale om bruttotal, dvs. inklusiv kælder, gangarealer mv.. Tallene nedenfor skal derfor tages med disse forbehold, ligesom tallene nogle steder dækker børnehavedelen også, mens disse tal andre steder ikke indgår. Variationerne fremgår af noterne. I konsulenternes og de bygningssagkyndiges vurdering har tallene således alene været brugt til at af- eller bekræfte den vurdering, skolebesøg og samtaler gav. Tabel 1. Skolernes antal bruttokvadratmeter i alt inkl. og ekskl. børnehave samt m²/elev (ekskl. børnehave) Brutto m 2 i alt inkl. børnehave Brutto m 2 i alt ekskl. børnehave Elevtal m 2 /elev Blære Skole ,1 Farsø Skole 1) ,1 Gedsted Skole 2) ,7 Hornum Skole ,2 Løgstør Skole 3) ,8 Overlade Skole 4) ,2 Ranum Skole 5) ,8 Strandby Skole ,8 Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 2

6 Brutto m 2 i alt inkl. børnehave Brutto m 2 i alt ekskl. børnehave Elevtal m 2 /elev Toppedals Skole ,1 Ullits Skole ,5 V. Hornum Skole ,0 Vestrup Skole ,3 Østermarkskolen. 6) ,4 Aalestrup Skole ,9 Aars Skole. 7) ,1 1) SFO er her opdelt på tre adresser, og arealer er ikke opmålt 2) Der er kælder under skolen, men arealer er ikke opmålt. SFO er beliggende på anden adresse, og arealer er ikke opmålt 3) Der er kælder under dele af skolen, og arealer er ikke opmålt. Løgstør Skole har en bygning adskilt fra skolen, og arealer her er ikke opmålt 4) Overlade Skole har elever på 1. sal i en ejendom placeret i forbindelse med hovedgaden. Disse arealer er ikke opmålt 5) Ranum Skole har elever i en anden bygning i anden by, og arealer her er ikke opmålt 6) Der er kælder under Østermarkskolen, men arealer er ikke opmålt 7) Arealer af SFO ved Aars Skole er ikke opmålt Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 3

7 2 TVÆRGÅENDE PÆDAGOGISKE PROBLEMSTILLINGER For at kunne vurdere på hvilke områder skolevæsnet i Vesthimmerlands Kommune kan siges at leve op til kravene til den moderne skole, og på hvilke områder der er mangler i forhold til dette, er det nødvendigt at opstille principper som skolerne bliver vurderet i forhold til. De tværgående problemstillinger konsortiet har identificeret i Vesthimmerlands Kommune centrerer sig derfor om følgende seks principper for den moderne skole: a. Mulighed for aldersopdeling, fordi forskellige udviklingstrin kræver forskellige udfordringer b. Engagement i inspirerende rum rum skal indbyde til aktivitet frem for passivitet, da det fremmer læring c. Innovation og tværfaglighed. Omgivelserne skal være fleksible, så de muliggør forskellige formål og arbejde i grupper af varierende størrelser d. Mulighed for aktivitet og kropslighed ligeledes for at fremme læring e. Mulighed for både fælles og individuelt arbejde f. Integration af Informations- og Kommunikations-Teknologi (IKT) De seks principper er udviklet af en tænketank som Aarhus Kommune nedsatte, hvor en række forskere fik til opgave at kortlægge, hvordan man indretter nyskabende og spændende børne- og skolemiljøer med fokus på leg og læring. Principperne danner rammen for gennemgangen af de tværgående problemstillinger som blev identificeret via casebesøgene på alle skoler i Vesthimmerlands Kommune. I alt har vi under arbejdet identificeret 7 tværgående temaer, som i større eller mindre grad har været udfordringer eller udviklingsområder for skolerne: 1. Fleksibilitet 2. Fællesrum og plads 3. AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) og specialundervisning 4. IKT og mediatek 5. Faglokaler og idræt 6. Lærerforberedelse og mødelokaler 7. Indeklima Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 4

8 De 7 ovenstående temaer vil i det følgende blive gennemgået. Temaerne gennemgås ikke i en prioriteret rækkefølge, da temaerne vægter forskelligt på skolerne, hvorfor det er vanskeligt, at lave en prioritering der er dækkende for alle skoler. I gennemgangen af temaerne vil hvert afsnit være opbygget efter samme struktur: Beskrivelse af det pædagogiske tema (fx: hvorfor er fleksibilitet vigtigt?) Beskrivelse af rammerne (fx: hvordan ser rammerne ud mht. fleksibilitet og hvordan varierer skolerne på dette område?) Beskrivelse af skolernes ønsker (fx: hvilke ønsker har skolerne er der fællesnævnere eller er de vidt forskellige?) 2.1 Fleksibilitet Fleksibilitet skal sikre at skolerne er inkluderende ved bl.a. at understøtte undervisningsdifferentiering. Fleksibilitet dækker derfor både over at kunne foretage aldersinddeling, dvs. opdeling af skolen i indskoling, mellemtrin og udskoling og over at kunne arbejde i forskellige gruppestørrelser i klasserne og arbejde med holddannelse på tværs af klasser i f.eks. indskolingen. De færreste skoler i Vesthimmerlands Kommune kan tilbyde fleksible lokaler der fordrer forskellige former for gruppearbejde og dermed undervisningsdifferentiering på samme tid. Omvendt er der dog stort potentiale for at kunne skabe mere fleksibilitet, da de fleste skoler har mange og i nogle tilfælde uudnyttede - kvadratmeter. For de fleste skoler viser prognoserne endvidere faldende elevtal, hvilket på sigt også vil frigive plads til at indrette skolerne mere fleksibelt. Hornum Skole er en af de skoler, der er nået langt i forhold til at skabe fleksibilitet i rammerne for dermed at kunne understøtte arbejdet med undervisningsdifferentiering og have fokus på læringsstile. Skolen har således formået at udnytte de relativt mange kvadratmeter, som skolen råder over. Flere skoler har dog vanskeligt ved at skabe fleksible rammer, enten som følge af decideret pladsmangel eller pga. dårlig udnyttelse af de eksisterende rammer. Til førstnævnte kategori hører eksempelvis Ullits, hvor alle lokaler er i brug, og det vil derfor kræve en udbygning af indskolingsområdet at skabe mere plads til fleksible grupperum. Til sidstnævnte kategori hører eksempelvis Aalestrup og Toppedalskolen. Begge skoler er karakteriseret ved god plads, hvorfor der umiddelbart kan findes løsninger ved at sammenlægge klasselokaler og indsætte foldedøre mv. for at skabe fleksibilitet for rummenes anvendelighed. Et andet aspekt i forbindelse med fleksibilitet og inklusion er, at skolerne bør være aldersopdelte understøttet af rammerne. De fleste skoler i Vesthimmerlands Kommune arbejder således også ud fra principper om aldersopdeling i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. Men ikke alle skoler har mulighed for stringent at følge denne ambition til dørs pga. indretningsmæssige udfordringer. Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 5

9 Og færre endnu har et fællesrum for hvert af de tre alderstrin, som eleverne kan samles i, lave gruppearbejde og generelt have socialt samvær i, eksempelvis i pauserne. Aars Skole kommer tæt på ved at have gode fællesrum for indskoling og mellemtrinnet, mens udskolingseleverne mangler sådanne faciliteter. Det kan nævnes, at de store skoler bygget i 1960 erne ikke har tilstrækkeligt med fællesrum for de tre aldersopdelinger Østermarkskolen har det i nogen grad, men udskolingen har ikke optimale faciliteter, mens Løgstør slet ikke har fællesrum for alderstrinene. En interessant tendens i forlængelse af arbejdet med aldersopdeling er, at flere skoler tænker indskoling og skolefritidsordning (SFO) mere sammen for derigennem at skabe mere helhed for de yngste elever. Eksempelvis Farsø og Aalestrup, hvor der er tæt samarbejde mellem SFO-pædagoger og lærere. På Aalestrup har de gode rammer herfor, mens rammerne på Farsø skole i nogen grad modarbejder deres vision om tæt integrering mellem SFO og indskoling. Endvidere er der enkelte skoler som er i gang med at undersøge mulighederne for at etablere en Landsbyordning (LBO). Tabel 2. Oversigt over skolernes nuværende rammer og ønsker i forhold til fleksibilitet og aldersopdeling Fleksibilitet og aldersopdeling Skole Rammer Ønsker Blære Små og ufleksible rum, inkl. LBO en. Manglende plads til gruppearbejde Mere fleksible rum og bedre forhold for gruppearbejde Farsø Særligt indskolingen mangler plads til Samling af indskoling og SFO gruppearbejde så læringsstile kan imødekommes. Manglende muligheder for integration mellem SFO og indskoling Gedsted God plads med store, men ufleksible klasselokaler (især mellemtrin). I barakkerne er lokalerne ikke tidssvarende. Indskolingen er spredt mellem hovedbygningen og barakkerne. Sammenlægning af lokaler til større enheder med mulighed for fleksibilitet. Samling af indskolingen i hovedbygningen. Hornum Løgstør Overlade Ranum Strandby Mange klasseværelser med fleksible rum. Mindre udfordring ift. stringent aldersopdeling Ikke stringent aldersopdeling hvor især integrationen mellem SFO og indskoling er udfordret. Manglende fællesrum og fleksibilitet i de forskellige aldersopdelte fløje God plads til eleverne i alle klasser. Antallet af gruppearbejdspladser er dog begrænset, og mulighederne for at samle flere klassetrin sammen er begrænsede, da der mangler store eller fleksible fælleslokaler Få grupperum og ufleksible fællesrum i klyngerne vanskeliggør undervisningsdifferentiering. Store klasselokaler muliggør gruppearbejde Udnyttelse/ændring af lokalerne der sikrer stringent aldersopdeling Sammenlægning af klasselokaler til mere fleksible rum, der samtidigt kan indeholde alderstrin. Bedre udnyttelse af gangarealerne; etablering af flere arbejdsstationer til gruppearbejde og fleksible lokaler, der både kan samle flere klasser ad gangen og kan rumme undervisning af elever i mindre hold. Fleksibelt mediatek. Fleksible fællesrum i klyngerne et behov der forstærkes af de mange specialundervisningsklasser Ønske om at kunne inkludere udearealet bedre i undervisningen Toppedalskolen God plads med mange klasselokaler. Lo- Sammenlægning af lokaler til større enhe- Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 6

10 Fleksibilitet og aldersopdeling Skole Rammer Ønsker kalerne er dog små og ikke fleksible og er i de ældste bygninger i dårlig stand. Dog der med mulighed for fleksibilitet samt gennemgribende renovering gode forhold for udskolingseleverne i en nyere bygning. Ullits V. Hornum Vestrup Østermarkskolen Aalestrup Aars Ingen rum til gruppearbejde og manglende fleksibilitet Generel pladsmangel begrænser mulighederne for gruppearbejde, fleksibilitet mv. Ikke stringent aldersopdeling pga. manglende plads i fløjene. Få lokaler til gruppearbejde og manglende fleksible fællesrum. Højt støjniveau i fællesrum i fløjene. Mellemtrinnet mangler grupperum og fleksible lokaler. God integration mellem indskoling og SFO Udbygning af indskolingsområdet med lokaler med mulighed fleksibilitet og større fællesrum Mere plads der kan skabe et fleksibelt læringsmiljø. Mere fleksible fællesrum i de aldersinddelte fløje. Lyddæmpende tiltag. Bedre anvendelse af ikke udnyttede kvadratmeter. Grupperum mellem klasselokalerne gøres mere anvendelige. i kælderen (med lift) kan frigøre nuværende depotplads til arbejdspladser. Sammenlægning af ikke anvendte klasselokaler i mellemtrinsfløjen Manglende muligheder for gruppearbejde i Bedre og fleksible rum til gruppearbejde. alle afdelinger. Generelt små klasselokalerling og faglokalernes placering. Bedre sammenhæng mellem aldersopde- Note: -- : ikke relevant eller ikke et emne i forbindelse med casebesøg. 2.2 Fællesrum og plads I forlængelse af ovenstående er det også relevant at have et område hvor alle skolens elever på én gang kan være samlet. Dette har eksempelvis stor betydning i forhold til at skabe en fællesskabsfølelse på skolen og er dermed et redskab til at skabe inklusion. Men ikke alle skoler i Vesthimmerlands Kommune har fællesrum hvor hele skolen kan samles. Endvidere kræver flere af disse fællesrum en betydelig renovering eller mindre ombygning for fuldt ud kunne anvendes som fællesrum for alle skolens elever på samme tid. Aalestrup er en af de skoler, der har mulighed for at samle alle skolens elever. Oven i købet indeholder fællesrummet en stor teaterscene, hvorfor skolen har særdeles gode faciliteter i denne henseende. Generelt gælder det, at de mindre skoler har bedre muligheder for at samle alle elever end de større skoler. Således er der hverken på Løgstør, Aars eller Østermarkskolen Skole mulighed for at samle alle elever i et fællesrum, mens fællessalen på Farsø Skole trænger til en gennemgribende renovering. Et ønske der gik igen hos de fleste af de større skoler er derfor et sådant fællesrum, herunder et lokale der kan danne ramme for kantine / fælles spisested. På trods af, at flere skoler således mangler fællesrum, er det konsortiets vurdering, at skolerne generelt oplever god plads både indendørs og udendørs. Dette er en af styrkerne ved rammerne for skolevæsnet i Vesthimmerlands Kommu- Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 7

11 ne og en styrke der især i forhold til de udendørs arealer kan styrkes yderligere. Dette uddybes i afsnit 2.5. Tabel 3. Oversigt over skolernes nuværende rammer og ønsker i forhold til fællesrum Fællesrum Skole Rammer Ønsker Blære Der er fællesrum for hele skolen. Der er -- ikke stringent aldersopdeling; fokus på en samlet skole Farsø Fællessalen er utæt og bjælkerne er rådne Renovering af fællessal i forbindelse med renovering af tag Gedsted God plads på skolen, herunder fællessal -- der fungerer Hornum Trappe i fællesrum vanskeliggør afholdelse Fjernelse af trappen af fælles morgensamling mv. Løgstør Manglende fællesrum hvor alle elever kan Se under fleksibilitet samles Overlade Mulighederne for at samle flere klassetrin Se under fleksibilitet sammen er begrænsede, da der mangler store eller fleksible fælleslokaler Ranum Fællesrum, men vanskeligt at samle alle elever på samme tid Udbygning af det nuværende fællesrum/mediatek Strandby Aula med plads til alle elever -- Toppedalskolen Fællessal med mulighed for at samle skolens Renovering af fællessal på Brøndumvej elever (på begge matrikler) Ullits Mindre fællesrum der vanskeligt kan rumme alle elever Ifm. udbygning af indskolingsområdet kan fællesrummet gøres større V. Hornum Fællesrum med teatersal mv. Rummet trænger til en renovering Vestrup Skolen mangler et fælles lokale til samling af alle eleverne og til fester mv. Etablering af minihal jf. Projekt Vestrupcentret Østermarkskolen Manglende fællesrum hvor alle elever kan samles Samlet fællesrum der kan rumme alle skolens elever. Alternativt udbygning af udskolingsfløjen med større fællesrum for udskolingseleverne. Aalestrup Godt fællesrum med mulighed for at samle -- alle skolens elever Aars Manglende fællesrum i alle afdelinger, -- hvor alle elever kan samles Note: -- : ikke relevant eller ikke et emne i forbindelse med casebesøg 2.3 AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) og specialundervisning Der er mange specialundervisningstilbud i Vesthimmerlands Kommune 2, hvilket giver skolerne selvstændige udfordringer i forhold til indretning og anvendelse af de bygningsmæssige rammer, da elever i specialtilbud ofte kræver mere plads end almindelige skoleelever. Begrebet specialklasser bliver anvendt som en 2 I den forrige regerings udspil til en bedre folkeskole fremføres det, at antallet af elever i specialklasser inden 2020 skal nedbringes til 3% af alle elever i kommunen. Det betyder, at antallet i Vesthimmerlands Kommune ville skulle reduceres med cirka 53% i forhold til august 2010 ( Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 8

12 fælles betegnelse for både Adfærds- Kontakt- og Trivselsproblemer (AKT), K- klasser (autisme), Skrive- og læsevanskeligheder (SL klasser) og specialklasser, selvom der er forskelle imellem de forskellige typer af tilbud, hvad angår bl.a. kravene til pladsen. I henhold til principperne om fokus på øget inklusion i skolen er tendensen, at der i højere grad skal tænkes i undervisningsdifferentiering, så elever med eksempelvis læse- og skrivevanskeligheder skal forblive i klasserne for derved i højere grad at opleve sig inkluderede. Der er dog væsentlige forskelle i udfordringer med at inkludere de forskellige typer af specialklasseelever i undervisningen. AKT klasser er det specialtilbud der oftest afstedkommer udfordringer i forhold til rammerne og det er samtidigt den elevgruppe, det oftere vil være vanskeligt at inkludere i den almindelige undervisning. Nogle skoler arbejder således målrettet mod at få inkluderet så mange i almindelige klasse som muligt, mens andre hellere holder dem adskilt. Dette hænger som nævnt sammen med hvilken type specialundervisning der er tale om eksempelvis vil det være nemmere at inkludere SL-elever (fx i Løgstør) i den almindelige undervisning end K-klasserne med autisme spektret diagnoser som i Ranum. I forhold til en vurdering af i hvilken grad masterplanen skal imødekomme disse udfordringer, vil det dog være relevant at holde beslutningen om omstruktureringen af specialklasserne, hvor forslaget lige nu er til høring, in mente. Trods omstruktureringsforslaget kan der dog alligevel beskrives nogle gennemgående tendenser. Fællesnævneren for skoler med specialundervisningstilbud er, at de enten ønsker i højere grad at samle deres tilbud i et bestemt område på skolen, og/eller at skabe nye og bedre rammer for specialklasserne. Dette gælder især Farsø og Ranum, mens Løgstør og Aars synes at kunne rumme deres specialklasser inden for de nuværende rammer. Samlet set peger det i retning af, at Vesthimmerlands Kommune skal fastlægge en klar strategi for specialundervisning, der tager højde for de bygningsmæssige og pædagogiske udfordringer som skolerne har med denne gruppe af elever. Tabel 4. Oversigt over skolernes nuværende rammer og ønsker i forhold til AKT- og specialklasser AKT og specialklasser Skole Rammer Ønsker Blære Se under fleksibilitet. Farsø ADHD-afdelingen er bygget til 3 klasser, Bedre rammer for ADHD-adelingen men Farsø har elever svarende til 6 klasser og er derfor i pladsmangel Gedsted Gode rammer for Familieklasse -- Hornum Løgstør AKT-klasse i selvstændig bygning Forbedring lyd- og lysforhold i AKTbygningen Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 9

13 AKT og specialklasser Skole Rammer Ønsker Overlade AKT-afdelingen er i en selvstændig bygning med fem små lokaler, hvor bygningen generelt er uhensigtsmæssigt indrettet. Afdelingen har 1. sal mens stuen huser pensionister, Indflytning i eksisterende lokaler i den almene skole såfremt det pladsmæssigt kan lade sig gøre. Alternativt ønskes en tilbygning der kan huse AKT-afdelingen. og der er fælles indgang hvilket giver anledning til frustration. Ranum K-klasser (autisme spektret) kræver meget plads, herunder mange små rum, hvilket er en mangel Udflytning af K-klasser til anden bygning. Alternativt tilbygning der kan rumme K- klasserne Strandby Gode muligheder inklusion af de to specialklasser -- Toppedal Ullits V. Hornum Vestrup Østermarkskolen Udmærkede rammer, men der mangler - Flere samtalerum til AKT-arbejdet. samtalerum til skolens AKT-arbejde Aalestrup Specialeleverne er samlet i kælderlokalerne. Bedre forhold, eksempelvis ved at flytte nogle vægge, hvilket kan skabe bedre undervisningsmuligheder Aars AKT-klasse i selvstændig bygning. Mangler aflastningsrum til enkelt elever. Har et generelt ønske om mere plads til AKT-elever. Note: -- : ikke relevant eller ikke et emne i forbindelse med casebesøg. 2.4 IKT (Informations- og KommunikationsTeknologi) og mediatek Integration af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) handler dels om selve rammerne for at kunne tilbyde IKT-baseret undervisning, dels om skolens tilgang til anvendelse af IKT. Det er med andre ord ikke nok at have interaktive tavler i alle klasser; skolens lærere skal også kunne anvende de mange muligheder, som tavlerne kan tilbyde og på den måde integrere IKT i undervisningen. Overordnet set vurderes det, at skolerne er godt fremme i forhold til rammerne. Vesthimmerlands Kommune arbejder på en plan om, at alle skolerne skal kunne tilbyde bærbare pc er til eleverne fra 0. til 1. klasse, og mange skoler er allerede begyndt at tilbyde klasser bærbare pc er enten personlige pc er eller i form af let adgang til bærbare. Dog kan der også identificeres væsentlige forskelle mellem skolernes tilgange til IKT. Nogle skoler fastholder store fælles EDB-lokaler, mens andre skoler på sigt vil udfase disse, og endelig har nogle skoler allerede udfaset EDB-lokalerne og i Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 10

14 stedet fokuseret på at sikre, at eleverne har bærbare computere (eller let adgang til dem i f.eks. mediateket). Ligeledes er der forskelle på, hvordan IKT integreres og anvendes i undervisningen. De fleste skoler har anskaffet sig Active eller Smart Boards, men ikke alle formår at udnytte mulighederne, og flere savner decideret undervisning i, hvordan de bedst kan udnyttes. Skolernes mediatek/bibliotek er også centralt i forhold til at integrere IKT i undervisningen. På samme måde som med EDB-lokalerne har flere af skolerne planer om at forandre det klassiske bibliotek til mere et åbent og IT-venligt område til gruppearbejde mm. Farsø Skole er et eksempel på en skole, der med stor succes har fået etableret et centralt beliggende mediatek med mange frit tilgængelige computere, bøger, hyggekroge samt et videorum. Den store pædagogiske fordel ved f.eks. Farsø Skoles mediatek er, at computere/videorum er tilgængeligt for eleverne både i og uden for timerne. Toppedalskolen er et andet eksempel på en skole, der prioriterer fri tilgængelighed til computere. Skolen råder over en række rulleborde med bærbare computere, som eleverne selv kan hente til brug i undervisningen. Både forskellene mellem rammerne for IKT og selve integreringen af IKT i undervisningen kalder på en mere fælles IKT-strategi. Vesthimmerlands Kommune er i gang med en fælles IT-strategi og i forbindelse hermed er det dermed vigtigt at indtænke skolernes forskellige tilgange til anvendelsen af IKT i undervisningen. Eksempelvis således at der ikke kun tænkes i at sikre rammerne for anvendelse (jf. kommunens forslag om at sikre bærbare computere til alle elever i klasse), men at der også indtænkes kursus og efteruddannelse til lærerne i anvendelse og integrering af IKT i undervisningen. Tabel 5. Oversigt over skolernes nuværende rammer og ønsker i forhold til IKT IKT Rammer Ønsker Blære Projektarbejde hvor IKT integreres -- Farsø Arbejdspladser i gangene, interaktive tavler i alle klasser, -- mediatek med fri afbenyttelse af computere. Ambiti- on om at nedlægge EDB-lokalet og øget integrering af IKT i hverdagen. Gedsted IKT-baserede lærermidler i indskolingen, forsøg med -- ipads og generel IKT-integrering og dermed (på sigt) mindre anvendelse af de to EDB-lokaler Hornum Vægt på integrering af IKT (fx emneuger, læringsstile -- mv.), Smart Boards i næsten alle lokaler, computere (bærbare og stationære). Løgstør Ambition om at skolen bliver bog- og papirløs, forsøg -- Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 11

15 IKT Rammer Ønsker med bærbare pc er til 2. og 7. klasse på sigt til alle elever. IKT-baserede undervisningsprogrammer, halvdelen har Smart Boards. To EDB-lokaler. Overlade EDB-lokale, bærbare pc ere til elever i AKT-adelingen, -- trådløst netværk. Ingen planer om at udfase EDBlokalet. Ranum Problemer med internetopkoblingen i nogle lokaler. Et EDB-lokale. Smart Boards i halvdelen af lokalerne med Sikre en mere stabil internetopkobling. ambition om at udbrede det til alle lokaler. Strandby Toppedalskolen Fri afbenyttelse af bærbare pc er (mellemtrin og udskoling) EDB-lokale (indskoling). Ambition om udfasning af EDB-lokalerne. Etablering af et udendørs interaktivt gulv. Etablering af skærme på gangene og dermed synliggørelse af IKT. Ullits EDB-lokale som påtænkes udfaset på sigt, IKTbaserede undervisningsprogrammer (Kolorit og Fandango). Undervisning af lærere i Smart Boards V. Hornum Stort EDB-lokale og bærbare pc er. Ingen planer om at -- udfase EDB-lokalet. Vestrup Østermarkskolen Smart Boards i 9 (ud af 29) klasselokaler og 6 faglokaler, -- et stort samt to mindre EDB-lokaler, to rulleborde med bærbare pc ere. Aalestrup To EDB-lokaler, Smart Boards i klasselokaler. Planer Etablering af interaktivt gulv om på sigt at udfase EDB-lokalerne. Aars Arbejdspladser i gangene, computere i mediatek og Smart Boards i alle lokaler. Målsætning om at 45% af undervisningsmaterialet i 2013 er IT-baseret. Interaktive tavler til alle specialklasser IT-rygsække til elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Note: -- : ikke relevant eller ikke et emne i forbindelse med casebesøg. 2.5 Faglokaler Udviklingen i pædagogikken har de sidste år fokuseret på de indlæringsmæssige fordele, man kan opnå ved at benytte en bred vifte af læringsstile i undervisningen. Denne udvikling er også meget central for faglokalers indretning. De naturfaglige fag bevæger sig i højere grad væk fra den teoretiske tavleundervisning og i retning af mere anvendelsesorienteret og praktisk undervisning. Kravet til de fysiske rammer i faglokalerne bliver mere fleksibilitet og plads til forskellig former for undervisning. Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 12

16 Skolebesøgene på Vesthimmerlands Kommunes skoler har været med til at pege på en række gennemgående temaer for faglokalerne. a. Faglokalernes stand b. Sammenlægning af faglokaler c. Nytænkning af faglokalerne herunder inddragelse af udeområder d. Idrætsfaciliteter a) Faglokalernes stand: Standen i faglokalerne er samlet set ganske god. De relativt store faglokaler giver lærerne muligheder og fleksibilitet i undervisningen. Mange af faglokalerne er desuden løbende blevet renoveret. Skolekøkkenerne er dog et af de områder, hvor en række skoler (Gedsted, Vester Hornum, Strandby) døjer med gamle og nedslidte lokaler. Flere af skolekøkkenerne er også relativt store og ufleksible. I forbindelse med at flere af skolekøkkenerne skal renoveres, vil det være relevant at kigge på mulighederne for at indskrænke dem lidt, især hvis skolen i forvejen har pladsmangel. b) Strukturen af faglokalerne: På skoleområdet i Danmark er der, i trit med at tværfaglighed er blevet en central del af undervisningen, rettet fokus på skolernes mange faglokaler. Flere skoler på landsplan er derfor i gang med at revurdere om det er hensigtsmæssigt at have opdelt sløjd, billedkunst og håndarbejde, når belægningstiden er meget lille på disse lokaler. Denne principielle diskussion eksisterer også på en del af Vesthimmerlands Kommunes skoler. Flere skoler (Blære, Toppedal, Ullits, Vester Hornum) har pga. økonomi, pladsmangel eller tværfaglige ambitioner tanker om at etablere lokaler til kreativt værksted eller materiel design, hvor flere af fagene kan benytte samme lokale. Flere af de mindre skoler har også overskydende fysiklokaler efter omlægningen i skolestrukturen. Her er skolerne i gang med at kigge på alternativ brug/indretning af lokalerne. c) Nytænkning af faglokaler herunder inddragelse af udeområder: En lang række af Vesthimmerlands Kommunes skoler går med planer om at nytænke den traditionelle måde, man tænker faglokaler på. Hensigten med disse planer er at gøre fagtimerne mere værkstedsbaserede og praktiske f.eks. ved at inddrage udeområderne i undervisningen. Der ligger også en række inklusionsmæssige perspektiver i disse tanker pga. differentieringen i undervisningsmetoderne. Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 13

17 Der er allerede nu skoler, som har etableret undervisning i det fri. F.eks. har Vestrup Skole etableret to huggehuse til udendørs sløjdundervisning, mens Strandby Skole benytter sig af fagdage i det fri til skolens specialklasser. Hornum Skole er i gang med at søge fondsmidler til et Science Lab, der skal være et naturvidenskabeligt testcenter i skolens kælder. Flere af skolerne (Blære, Strandby) har ønsker om at etablere deciderede udeskoler til f.eks. natur og teknik, mens andre skoler (Gedsted, Ranum, Overlade) går med tanker om at integrere udeområder mere i undervisningen. Langt hovedparten af skolerne har helt unikke udeområder med skov, græsarealer, boldbaner og legepladser. Skolerne går selv med tanker om at inddrage dem bedre i undervisningen, men som kommune kunne man understøtte denne proces eksempelvis ved at formulere en række principper og konkrete metoder til at implementere udendørs undervisning som inspiration for skolerne. Det vil både styrke fleksibiliteten i skolernes lokaler og understøtte inklusionsperspektivet. d) Idrætsfaciliteter: Mange af kommunens skoler er privilegerede ved, at de kan benytte sig af eksterne idrætshaller i idrætsundervisningen. Langt de fleste af de eksterne haller er moderne og funktionelle. Anderledes ser det dog ud for flere skoler (Blære, Vestrup, Løgstør og Strandby), der benytter egne gymnastiksale. Disse gymnastiksale er der ikke sket meget med i forhold til at få moderniseret idrætsredskaberne, og gulvene er i flere tilfælde fra 1970 erne. På enkelte skoler (Vestrup og Blære) er der desuden kun ét omklædningsrum, som gør, at skolerne må kønsopdele undervisningen. Vurderingen er, at kommunen i løbet af en overskuelig fremtid bør se på modernisering af disse gymnastiksales gulve, inventar og idrætsredskaber. Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 14

18 Tabel 6. Oversigt over skolernes nuværende rammer og ønsker i forhold til faglokaler Faglokaler Rammer Ønsker Blære Skolen har en lidt rodet sammensætning af faglokaler, hvor f.eks. billedkunst og N/T ikke har et specialiseret rum. Skolen har en lille gymnastiksal med kun et omklædningsrum. - Hvis Blære Multicenter opføres ønsker skolen at lave gymnastiksalen om til musiklokale. - Skolen ønsker derudover etablering af kreativt værksted og et udeværksted. Farsø Skolen har generelt rigtig fine faglokaler og der -- opføres bl.a. nye fysiklokaler som en del af renoveringen. Skolen benytter den lokale hal til idræt. Gedsted Skolens faglokaler er samlet i en afdeling af skolen, og de er generelt ganske fine/funktionelle. - Renovering af skolekøkkenet. - Musiklegeplads Skolen har deres egen gymnastiksal men benytter også den lokale hal i undervisningen Hornum Skolens faglokaler er for nyligt blevet renoveret og fungerer rigtig godt. Skolen benytter sig af den lokale hal til idræt - Skolen har søgt fondsmidler til Science Lab, man ønsker at opføre i kælderen som et naturvidenskabeligt testcenter. Løgstør Faglokalerne er placeret i forbindelse med skolens 3 fløje og er generelt ganske gode. Skolen har to mindre gymnastiksale til idrætsundervisningen. - Skolen har et ønske om forbedrede idrætsfaciliteter. Ønsket hænger sammen med Lanterneprojektet. Hvis ikke Lanterneprojektet bliver til noget, er ønsket, at der etableres en ny hal. - Etablering af legepladser Overlade Skolen har fine faglokaler og idrætsfaciliteter. -- Ranum Skolens faglokaler er af meget varierende størrelse nogle for små andre for store. Idrætsundervisningen foregår i den lokale multihal. - Ombygning af fysik/kemi-lokalet. - Mere fleksibilitet i sløjd og skolekøkken. Strandby Skolen har stor variation i standen af faglokalerne. Skolen benytter en lokal idrætshal og egen - Renovering af skolekøkken. - Omdanne fysiklokalet til N/T. - Etablering af udeskole gymnastiksal til idrætsundervisningen. Toppedalskolen Skolen har fine faglokaler. Idrætsundervisningen foregår i lokale idrætshaller. På sigt ønske skolen at slå håndarbejde og billedkunst sammen til materiel design Ullits Skolen har en udfordring ift. sløjd og N/T. Re- - Etablere et kreativt værksted Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 15

19 Faglokaler Rammer Ønsker sten af faglokalerne fungerer fint. Skolen benytter den lokale hal til idrætsundervisningen V. Hornum Skolens faglokaler ligger lidt spredt og er af svingende kvalitet. Hallen er placeret ved siden af skolen og anvendes - Lokale til materiel design - Skolekøkkenet skal renoveres - Forbedringer i musiklokalet af skolen til idræt. Vestrup Skolen har funktionelle faglokaler Skolen har en lille gymnastiksal med ét omklædningsrum - Realisering af projekt Vestrupcentret Østermarkskolen Rammerne er generelt ok, men følgende lokaler har udfordringer. Musiklokalet har dårlig lyd, sløjdlokalet rummer ikke nok bænke til eleverne - Ombygning af fysiklokalet - Forbedring af rammerne i øvrige lokaler og endelig er fysik/kemi nedslidt. Endvidere har skolen intet faglokale i Nat/teknik Man benytter den lokale idrætshal til idrætsundervisningen. Aalestrup Skolen har funktionelle faglokaler. Skolen benytter egen gymnastiksal og den lokale idrætshal - omdanne fysiklokale til N/T-lokale - samle billedkunst og håndarbejde i et samlet krea lokale Aars Skolen har fine faglokaler. Skolen benytter sine to gymnastiksale og lejlighedsvis Ønske om at anvende Østermarkhallen til idrætsundervisning. Østermarkshallen Note: -- : ikke relevant eller ikke et emne i forbindelse med casebesøg. 2.6 Lærerforberedelse og mødelokaler Den pædagogiske udvikling har de sidste mange år bevæget sig væk fra standardiserede lærebogsforløb primært med tavleundervisning og over imod flere tværfaglige projekter og mere gruppearbejde i undervisningen. Ideer fødes i fællesskab både blandt elever og lærere. Denne tendens har også konsekvenser for måden lærerne forbereder sig på til undervisningen. Der er et uopfyldt behov for at få etableret mødelokaler og pædagogisk værksted til lærernes forberedelse. Gode personaleforhold og fysiske rammer er centralt i forhold til at skabe et godt produkt - dette gælder også for undervisningen. Ønsket om bedre fysiske rammer til lærerforberedelse har været et gennemgående tema på flere af skolerne. Vurderingen er, at skolerne overordnet set både mangler individuelle lærerarbejdspladser, mødelokaler og et tidssvarende pædagogisk værksted, hvor flere lærere kan planlægge undervisningen sammen. Ønsket om bedre fysiske rammer til pædagogisk værksted hænger også godt sammen med udviklingen af forskellige læringsstile. Bøger og kopierede tekster Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 16

20 er ikke længere de eneste undervisningsmaterialer, og her er et pædagogisk værksted centralt til videreudvikling og nytænkning af undervisningsmaterialer. Der er dog forskelle mellem skolernes rammer til lærerforberedelse og arbejdspladser, hvorfor der følgelig er forskel på behovene. Generelt set har skoler med pladsmangel (f.eks. Ranum, Vestrup og Blære) valgt at prioritere børnenes behov for plads over lærernes, hvilket giver mangler ift. lærerforberedelse. Ud over selve rammerne hænger skolernes behov for lærerforberedelse også sammen med skolens pædagogiske og ledelsesmæssige visioner. De mere afdelingsopdelte skoler (Farsø, Ranum, Løgstør og Aars) har i højere grad decentraliseret forberedelsen til de enkelte afdelinger frem for et centralt beliggende lærerværelse. De mindre skoler prioriterer modsat et samlet lærerværelse og pædagogisk værksted højt, da det er med til at styrke skolernes ønske om et stærkt sammenhold på hele skolen. Skoler, der arbejder systematisk med læringsstile har samtidig et stort behov for et pædagogisk værksted til udvikling af alternative undervisningsmidler. Alle skoler har altså ikke brug for ét stort lærerværelse og ét stort tilstødende pædagogisk værksted/mødelokale. Nogle skoler har brug for flere små rum til forberedelse, mens andre skoler prioriterer ét fælles lærerværelse. Et af de bedste eksempler på et velfungerende forberedelsesmiljø til lærerne er på Farsø Skole. Her har man i forbindelse med renoveringen af skolen fået etableret et åbent kontorlandskab til skoleledelsen med tilhørende mødelokaler til brug for alle lærere. Derudover har man et centralt placeret lærerværelse hovedsageligt til socialt samvær og et lærerforberedelseslokale ved siden af, hvis lærerne ønsker mere ro. Disse fysiske rammer indbyder til mange forskellige typer forberedelse. Skolen med de mest presserende problemer mht. lærerforberedelse er Vestrup Skole. Et meget lille lærerværelse og én arbejdsplads på gangen er ikke tidssvarende forhold. En sådan løsning er også hæmmende for det faglige miljø, da lærerne er tvunget til næsten udelukkende at forberede sig hjemmefra. Tabel 7. Oversigt over skolernes nuværende rammer og ønsker i forhold til lærerforberedelse og mødelokaler Lærerforberedelse og mødelokaler Rammer Ønsker Blære Skolen har et lærerværelse med 2 lærerarbejdspladser. Til specielle behov kan skolen bruge et lokale i Boblen - Ønske om at etablere et pædagogisk værksted i eksisterende rammer. Farsø Har efter ombygningen fået etableret rigtigt flotte -- lærerarbejdspladser og et stort lærerværelse Gedsted Skolen har etableret mødelokale, pædagogisk -- Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 17

21 Lærerforberedelse og mødelokaler Rammer Ønsker værksted og lærerværelse i tilstødende lokaler Hornum Har lærerværelse og et mødelokale i den gamle -- lærerbygning Løgstør Skolen har lærerværelse i forbindelse med en af fløjene Skolen har planer om at forbedre forberedelsesmuligheder ved at inddrage tilstødende lokaler. Overlade Skolen har et fint lærerværelse og et pædagogisk værksted Ranum Skolen har et lærerværelse med enkelte lærerarbejdspladser. De har også et pædagogisk værksted, der ikke benyttes så meget. Skolen har et ønske om at inddrage gangen mellem lærerværelse og det pædagogiske værksted, og lave det til et spændende lokale med plads til gruppearbejde og isolerede pladser. Strandby Skolen har et mødelokale og lærerværelse -- Toppedalskolen Skolen har et lærerværelse på begge skolens -- matrikler. På Brøndumvej benytter man desuden ungeområdet til møder. Ullits Skolen er i gang med at opdanne lokalet, hvor -- skolen tidligere havde 7. klasser, til lærerforberedelse. Skolens har desuden er lærerværelse V. Hornum Skolen har et lærerværelse, men mangler i nogen -- grad et pædagogisk værksted eller et lokale til lærerforberedelse Vestrup Skolen har et meget lille lærerværelse og en enkelt lærerarbejdsplads på gangen Hvis minihallen opføres har skolen et ønske om at inddrage det nuværende bibliotek til lærerforberedelse. Ellers er ønsket en tilbygning til lærerværelset. Østermarkskolen Skolen har et lærerværelse med tilstødende pædagogisk - Flere lærerarbejdspladser værksted inkl. 5 arbejdspladser til lærer- forberedelse. Aalestrup Skolen har et lærerværelse, et tilstødende mødelokale -- samt lærerforberedelse med arbejdspladser til alle medarbejdere. Aars Skolen har et stort personalerum. I andre lokaler -- har man etableret mødelokale og pædagogisk værksted Note: -- : ikke relevant eller ikke et emne i forbindelse med casebesøg. Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 18

22 3 TVÆRGÅENDE BYGNINGSMÆSSIGE PROBLEMSTILLINGER 3.1 Indeklima Sammenhængen mellem indeklima og indlæringsevne er de sidste år blevet dokumenteret i talrige undersøgelser. F.eks. slår en DTU-undersøgelse fra 2006 fast, at indlæringsevnen i en skoleklasse blev forbedret med 15 % ved undervisning i et lokale med øget luftudskiftning og sænket temperatur 3. Med indeklima mener vi her ordentlig luftcirkulation, behagelig temperatur og acceptabelt støjniveau. Den overordnede vurdering er, at skolerne har store mangler mht. indeklima. Næsten alle skoler har på en eller anden måde fremhævet problemer med ventilation, vinduer, sollys etc. Skolernes indeklima hænger generelt set sammen med, hvornår bygningerne er blevet opført, men løbende vedligeholdelse og installation af ventilationssystemer kan afhjælpe problemerne. Der er også generel enighed om, at indeklimaproblematikken er for omfattende rent økonomisk til, at skolerne selv kan løse problemet inden for egen budgetramme. Det vil i højere grad blive lappeløsninger end egentlige langsigtede forbedringer. Anbefalingen bør i forhold til indeklima være, at kommunen skal udarbejde en samlet strategi for, hvordan man får løftet indeklimaniveauet på skolerne. Her vil man med fordel kunne tænke klimaforbedring og energibesparelse ind i strategien. For at opfylde arbejdstilsynets krav vedr. ventilation skal der udføres mekanisk ventilation på de skoler, som endnu ikke har etableres et sådant anlæg Der anbefales en samlet gennemgang af de øvrige bygninger med hensyn til klimaskærm samt etablering af energirigtige belysningsarmaturer og ventilationsanlæg med varmegenvinding. Dette anbefales udført under ESCO-ordning, hvor investeringen kan afholdes af ekstern investor med en tilbagebetalingstid på år. Der er generelt som minimum medregnet vedligeholdelse til maling af skolerne indenfor de næste 5 år, da det kan konstateres, at de fleste af skolerne har været underbudgetteret med midler til løbende drift og vedligeholdelse. 3 Undersøgelsen er foretaget i en skoleklasse på Rungsted Skole ( Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 19

23 4 ØKONOMISK OVERSIGT 4.1 Oversigt over renoveringsforslag inden for de næste 5 år Alle skolernes tilstand er bedømt ud fra karaktergivningen, som er anført i nedenstående skema. Karakter 1: Almindelig god stand Karakteren anvendes, hvor almindelig vedligeholdelse vurderes at kunne hindre en begyndende nedbrydning af bygningsdelen. Karakter 2: Mindre istandsættelse nødvendig Karakteren anvendes, hvor istandsættelse af den eksisterende konstruktion kan hindre yderligere forfald og sætte konstruktionen/overfladerne i acceptabel stand. Karakter 3: Større istandsættelsesarbejder eller udskiftning nødvendige Karakteren anvendes, hvor bygningsdelene er i en sådan forfatning, at egentlig udskiftning eller store istandsættelser er nødvendige. Karakteren 1 (angives med farven hvid på bilagstegningerne) gives generelt for maling af vægge samt øvrigt mindre vedligeholdelsesarbejder - som følge af et efterslæb af den almindelige vedligeholdelse. Karakteren 2 (angives med farven rød på bilagstegningerne) gives hvor der vurderes behov for renovering af bygningsdelen indenfor de næste 5 år, for at undgå yderligere markant nedslidning af bygningen, med dertil hørende større renoveringsomkostninger til følge. Dette kunne f.eks. være ny gulvbelægning. Karakteren 3 (angives med farven grøn på bilagstegningerne) gives hvor der vurderes behov for udskiftning af bygningsdelen indenfor de næste 5 år. Dette kunne være råd i tag eller lignende. Under denne karakter hører endvidere arbejdstilsynets krav vedr. ventilation. Nedenstående tabel viser en oversigt over hvilke beløb der samlet set bør afsættes indenfor de næste 5 år, for at bringe eksisterende bygningsmasse op på nutidigt standard. Beløbene er angivet samlet for hver skole samt for hver af de tre kategorier, der i nærværende rapport er arbejdet med. Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 20

24 Tabel 8. Økonomisk oversigt over skolernes tilstandsvurdering Skole / karakter I alt Blære Farsø Gedsted Hornum Løgstør Overlade Ranum Strandby Toppedal Ullits Vester Hornum Vestrup Østermarkskolen* Aalestrup Aars I alt Note: *Østermarkskolen er ikke blevet vurderet grundet omfattende problemer med skimmelsvamp hvilket håndteres i et andet projekt. Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 21

25 4.2 Oversigt over pædagogiske/fysiske ønsker Skolernes ledelse, lærere, pædagoger, skolebestyrelse m.v. har med afsæt i de tidligere beskrevne seks principper og deres egen virkelighed opstillet ønsker for hver deres skole med henblik på at skabe en moderne og inkluderende skole. Disse ønsker er i dialogen med de pædagogiske konsulenter blevet prioriteret. I nedenstående skema er anført det samlede beløb, der vurderes behov for med henblik på at opfylde ønskerne for kommunens 15 skoler. Indfris nogle af behovene i forbindelse med renovering af skolerne i øvrigt, er det vores vurdering at der vil kunne opnås en økonomisk gevinst. Tabel 9. Økonomisk oversigt over skolens ønsker efter skolernes prioriterede rækkefølge Skole / prioritet I alt Blære Farsø Gedsted Hornum Løgstør Overlade Ranum * Strandby Toppedal Ullits Vester Hornum Vestrup Østermarkskolen Aalestrup Aars Total Note: *Ranums 7., 8. og 9. prioriteret er for overskuelighedens skyld samlet. Vesthimmerlands Kommune: Masterplan for skolevæsnet 22

26 MASTERPLAN VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Blære Skole NIRAS A/S CVR-nr T: D: Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: E: Postboks E: 8000 Aarhus C

27 Indhold: 1) Opsummering 2) Faktuelle oplysninger om skolen 3) De fysiske rammers tilstand 4) Beskrivelse af rammerne ud fra et pædagogisk perspektiv 5) Skolens ønsker og løsningsforslag 6) Formalia 1. Opsummering Blære Skole har de sidste mange år stået med en udfordring mht. deres indendørs idrætsfaciliteter. En utidssvarende hal og kun ét omklædningsrum giver ikke optimale muligheder for eleverne. En lokal ildsjælsgruppe har i årevis arbejdet for at få oprettet Blære Multicenter, som bl.a. skal indeholde motionscenter, cafeområde og en indendørshal. Vesthimmerlands Kommune har afsat penge til projektet i 2012 og 2013, og der er tiltro til, at den sidste del af den eksterne finansiering falder på plads. Skolens ønsker skal derfor ses i lyset af dette projekt, da etableringen af multicenteret vil imødekomme skolens behov for idrætsfaciliteter og frigive plads til alternativ udnyttelse af skolens bygninger. Ud over udfordringen med idrætsfaciliteterne har Blære Skole følgende udfordringer, som Masterplanen forhåbentlig kan medvirke til at imødekomme: I forbindelse med skolen er der etableret en LandsByOrdning (LBO). LBO en har en udfordring i manglende garderobeplads og dårligt indrettede rum specielt til specialeleverne. Skolens lokaler er generelt små og ufleksible, og der mangler generelt plads til gruppearbejde. Skolen mangler et decideret musiklokale Skolen mangler plads til lærerforberedelse, der lige nu foregår på lærerværelset. 2

28 I forbindelse med etableringen af Blære Multicenter vil det være oplagt at indrette den nuværende gymnastiksal på en ny måde. Skolen, der lægger rigtig megen vægt på musiske aktiviteter, har her et ønske om at få indrettet salen til musiklokale med dertilhørende scene. Aulaen, som lige nu bruges til musiklokale, vil dermed kunne frigøres til gruppearbejdspladser og hyggeligt opholdsareal til eleverne. Man bør derudover kigge på indretningen af LBO ens hovedbygning Boblen. Der er generelt pladsmangel i Boblen, og der mangler plads i den eksisterende garderobe. Man bør derfor etablere et vindfang til garderobe, som vil frigive mere plads indendørs. Bl.a. mangler der afskærmede rum til specialbørn. 2. Faktuelle oplysninger om skolen a) Overblik Blære Skole er en skole med 94 elever fordelt på syv klassetrin fra klasse. Skolen er derudover tilknyttet en LBO med 61 børn fra 3 til 10 år. Skolen råder over fem forskellige bygninger: 1964-bygningen, der er hovedbygningen, og som rummer klasseværelser, faglokaler, toiletter, aula og gymnastiksal bygningen (tilbygning til 1964-bygningen), som rummer lærerværelse, kontor m.v bygningen, som rummer indskolingsklasserne bygningen (Boblen) som huser LandsByOrdningen. Denne bygning er blevet totalrenoveret og indrettet til formålet. Til bygningen hører egen legeplads. Huset, der har skolepsykolog, og som også bruges af LBO en. b) Elevfordeling: (tal pr. 1. august 2011) Indskoling (0.-3. klasse): 13 elever pr. klasse Mellemtrin (4.-6. klasse): 12,67 elever pr. klasse 3

29 c) Prognose for skolens elevantal fra : Error! Not a valid link. 3. De fysiske rammers tilstand Taget er bølgeeternit fra Dette skal påregnes udskiftet inden for de næste ti år. Der er etableret nyt oliefyr og solvarme til varmt vand. Til LBO en er der etableret varmepumpe. Der anbefales en samlet gennemgang af hele skolen med hensyn til klimaskærm samt etablering af energirigtige belysningsarmaturer og ventilationsanlæg med varmegenvinding. Dette anbefales udført under ESCO-ordning, hvor investeringen kan afholdes af ekstern investor med en tilbagebetalingstid på år. Såfremt der ikke ønskes renovering/vedligeholdelse gennem ESCO-ordning, skal der påregnes tiltag som anført nedenfor. Der henvises til tegning nr. 1 og 2, som viser rummenes overordnede tilstand. Tilstandsvurdering: Prioritering af renoveringstiltag inden for de næste 5 år Prioritet Bygningsdel Mængde Karakter Pris (skønnet) 1 Diverse alm. vedligeholdelse 2 Ventilation med varmegenvinding i de lokaler, som ikke er renoveret 3 Ny gulvbelægning og fjernelse af repos 4 Etablering af mere varme i ophold/gang (er ikke anskueliggjort på tegninger) m kr. 100 m kr. 250 m kr kr. 5 Eltavler udbygges kr. I alt kr. 4

30 Karakter 1: Almindelig god stand Karakteren anvendes, hvor almindelig vedligeholdelse vurderes at kunne hindre en begyndende nedbrydning af bygningsdelen. Karakter 2: Mindre istandsættelse nødvendig Karakteren anvendes, hvor istandsættelse af den eksisterende konstruktion kan hindre yderligere forfald og sætte konstruktionen/overfladerne i acceptabel stand. Karakter 3: Større istandsættelsesarbejder eller udskiftning nødvendige Karakteren anvendes, hvor bygningsdelene er i en sådan forfatning, at egentlig udskiftning eller store istandsættelser er nødvendige. 5

31 4. Beskrivelse af rammerne ud fra et pædagogisk perspektiv Dette afsnit beskriver skolens rammer ud fra et pædagogisk perspektiv ved at tage udgangspunkt i seks centrale principper for fremtidens skolebyggeri: a) Mulighed for aldersopdeling, fordi forskellige udviklingstrin kræver forskellige udfordringer b) Engagement i inspirerende rum rum skal indbyde til aktivitet frem for passivitet c) Innovation og tværfaglighed omgivelserne skal være fleksible, så de muliggør forskellige formål og arbejde i grupper af varierende størrelser d) Mulighed for aktivitet og kropslighed e) Mulighed for fælles og individuelt arbejde f) Integration af IKT De seks principper er udviklet af en tænketank, som Aarhus Kommune nedsatte, hvor en række forskere fik til opgave at kortlægge, hvordan man indretter nyskabende og spændende børnemiljøer med fokus på leg og læring. I det følgende gennemgås principperne, hvor de er relevante med henblik på at vurdere de væsentligste udfordringer for Blære Skole i forhold til at leve op til kravene til den moderne skole. Generelt: Skolens overordnede pædagogiske profil har fokus på det musiske og et aktivt og spændende udeliv rundt om bygningerne. Skolelederen er selv foregangsmand, og han er bl.a. kontaktperson til kulturtilbud i fritiden. Selvom skolen ikke har et decideret musiklokale, formår de at have en stærk musikalsk profil såvel i undervisningstiden som efter. Aldersopdeling: Blære Skole arbejder ikke systematisk med afdelingsopdeling i indskoling og mellemtrin. I stedet ser man en styrke i at være en lille skole, hvor man kan dyrke fællesskabet. Det kommer bl.a. til udtryk ved fælles morgensang hver morgen i aulaen. Man vurderer selv at, skolens bygningsmæssige opdeling appellerer mere til at tænke én samlet skole frem for forskellige afdelinger. Indskolingen er relativt 6

32 samlet i 1997-bygningen, mens mellemtrinnet er spredt i forskellige lokaler i 1964-bygningen. Innovation og tværfaglighed Skolen arbejder målrettet med forskellige pædagogiske metoder i den daglige undervisning i form af gruppearbejde, læringsstile og forskellige projekter med integration af informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Derudover har skolen i forskellige emneuger arbejdet med alternativ klassedeling, hvor to klasser med tre lærere arbejder med et specifikt emne. Skolen fremhæver sådanne arbejdsformer som en central del af fremtidens pædagogik. Skolens lokaler er dog meget lidt egnede til sådanne undervisningsformer. Skolen har ikke et eneste mindre lokale og gør derfor brug af lokalerne i Huset samt biblioteket. Der er samtidig mangel på lærerarbejdspladser til at forberede sådanne forløb. Lige nu har skolen kun to lærerarbejdspladser på lærerværelset. Boblen har på samme måde også nogle udfordringer pga. lokalernes manglende fleksibilitet. Boblen er indrettet, så flere af rummene opfattes som gennemgangsrum. Det optimale ville her være flere små lokaler bl.a. til børn med specielle behov. Mulighed for aktivitet og kropslighed: Skolen benytter sig sammen med idrætsforeningen af utroligt gode udearealer med skolens egen skov og en moderne legeplads og multibane. Skolen arbejder på at integrere skoven i undervisningen i specielt naturfagene. Udendørs sløjd er et eksempel. Elever bør i moderne skoler have rum til bevægelse, og på dette område lever skolen bestemt op til ønskede standarder. 5. Skolens ønsker og løsninger Blære Skole har haft en proces, hvor både personale og skolebestyrelse har været inddraget. I det følgende vil vi præsentere skolens ønsker i en prioriteret liste. Ønskerne er formuleret med udgangspunkt i skolens visioner og samtalerne under skolebesøget. Under hvert ønske vil der desuden beskrives et løsningsforslag, der bunder i både en bygningsmæssig og en pædagogisk vurdering. 7

33 Ønsker og løsninger: Skolens indendørs idrætsfaciliteter lever på ingen måde op til moderne standarder, da man kun har ét omklædningsrum og en meget lille gymnastiksal. En lokal ildsjælsgruppe har de sidste år arbejdet for at få lavet Blære Multicenter, som bl.a. skal indeholde stærkt forbedrede faciliteter til især idræt, men også musik. Projektet løber op i ca. 12 mio. kr., og byrådet er netop blevet enige om budgettet for Her er der afsat 2,5 mio. kr. til formålet og ligeledes 2,5 mio. kr. i Resten af finansieringen skal findes fra alternative kilder (LAG-midler, Indenrigsministeriet, pengeinstitutter, pengeynglere, frivillig arbejdskraft o.a.). Det er nu besluttet at sætte gang i dette projekt i 2012, hvilket naturligvis skal medtænkes i forbindelse med skolens ønsker. 1. prioritet: Etablering af musiklokale i gymnastiksalen Skolen største ønske er, at man får kigget på indretningen af aulaen og gymnastiksalen. Skolen har ikke et egentligt musiklokale. Skolen har en aula, som bl.a. bruges til morgensamling og som erstatning for et egentligt musiklokale. Det er således ikke muligt at have musikinstrumenter stående klar til brug i musikundervisningen. Disse må hentes frem og pakkes væk efter undervisningen. I forbindelse med, at Blære Multicenter etableres, vil gymnastiksalen stå ledig til alternativt brug. Skolen har i henhold til den musikalske profil et ønske om at indrette gymnastiksalen til musik- og fælles samlingslokale med en scene i enden. Der er en foldedør mellem gymnastiksalen og aulaen, der stadig skal bevares, og som vil give optimal udnyttelse i forbindelse med koncerter, teaterstykker og andre fællesarrangementer. Aulaen vil i det daglige kunne indrettes med fleksible møbler, så den er bedre egnet til gruppearbejde og hyggeområde. Løsning Skolen er i en situation med utidssvarende musik- og idrætsforhold. I forbindelse med at Blære Multicenter etableres, vil det være oplagt at indrette gymnastiksalen til et musiklokale med tilhørende scene. 2. prioritet: Forbedringer i Boblen (LBO-bygningen) a) I LBO en har de en udfordring med placeringen og pladsen i garderoben. Der mangler for det første garderobeplads, og for det andet skal børnene ind for at komme på toilettet. Det sidste medfører, at man har snavs med fra legepladsen og hele vejen ind på toilettet, hvilket ikke er specielt hygiejnisk. Skolen har derfor et ønske om at få etableret et vindfang til garderobe, hvor der samtidig er et par udetoiletter. 8

34 b) LBO en har som tidligere nævnt en udfordring med indretningen af lokalerne. Børn med særlige behov mangler små lukkede rum, og de mange alderstrin i LBO en bør have flere forskellige rum, som passer til deres behov. Der ønskes også bedre muligheder for forskellige værksteder. Etableres vindfanget til garderoben, vil der også være plads til at foretage en ny indretning af lokalerne. Løsning I inklusionsøjemed og med tanke på den generelle pladsmangel i LBO en er etableringen af et vindfang en oplagt løsning. Man vil heraf kunne få mere værkstedsplads og muligheder for, at specialeleverne kan få lidt fred en gang imellem. 3. prioritet: Faglokaler og udeværksted Skolen har generelt en lidt rodet sammensætning af faglokalerne. Skolen har et sløjdlokale, hvor en kombinationsmaskine fylder en del af rummet. Lokalet er ikke renoveret eller moderniseret siden skolens opførelse i Sløjdlokalet anvendes også til billedkunst. Skolen har desuden ikke et lokale til håndarbejde eller et egentligt natur/tekniklokale. Skolen har derfor et ønske om, at der skabes en mere hensigtsmæssig indretning af faglokalerne. Man vil desuden gerne have et overdækket udeværksted til blandt andet Natur/Teknik. Løsning Det nuværende sløjdlokale ville med fordel kunne indrettes til et kreativt værksted for f.eks. sløjd, håndarbejde og billedkunst. Her skal man bl.a. have fjernet kombinationsmaskinen, som tager meget plads. Skolen har jo selv deres egen skov, og der ville man jo med fordel kunne have et udeværksted for at fremme integrationen af skoven i undervisningen. 4. prioritet: Lærerforberedelse Skolen har et ønske om at få mere plads til lærerforberedelse. Lige nu er der kun to pladser på lærerværelset, hvilket ikke er helt optimalt. Blandt lærerne er der et voksende behov for steder, hvor man kan sidde 2-3 lærere sammen og planlægge undervisningen. Løsning Hvis der skal etableres et pædagogisk værksted inden for de eksisterende rammer, vil det mest oplagte lokale være lokale 6, hvor skolens 4. klasse holder til lige nu. 4. klasse vil i stedet kunne benytte natur/tekniklokalet som klasselokale. 9

35 5. prioritet: Fleksible rum Skolen vil i tråd med deres pædagogiske visioner gerne have mere fleksible rum og bedre muligheder for gruppearbejder. Løsning Mulighederne for alternativ holddannelse vil gøres langt lettere ved, at man får opsat lydtætte foldedøre mellem nogle af lokalerne. Der er foldedøre i indskolingen, men skolen vil f.eks. gerne have foldedøre mellem 5. og 6. klasse. Opsummering af pædagogiske/fysiske ønsker inkl. økonomioverslag Prioritet Emne Pris 1 Etablering af musiklokale i gymnastiksalen kr. 2a Etablering af vindfang, garderober og udetoiletter kr. 2b Nyindretning af lokalerne i LBO kr. 3 Faglokaler og udeværksted kr. 4 Lærerforberedelse kr. 5 Fleksible rum kr. I alt Formalia Besøgsdato: 24. oktober 2011 Besøgets længde: 3 timer Til stede: Niels Erik Jensen, skoleleder Niels Binderup, viceskoleleder Erik Bisgaard, teknisk serviceleder Jane Veggerby, LBO-leder Hanne Baandrup, chefkonsulent NIRAS Per Høygaard Kristensen, ingeniør NIRAS Christian Rønberg, praktikant NIRAS Kent Pedersen, N. Krogh Madsen A/S 10

36 SIGNATURER. NIVEAU 1. NIVEAU 2. NIVEAU REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: EMNE: Helhedsplan for skoler. Vesthimmerlands Kommune. MÅL DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

37 02 SIGNATURER. NIVEAU 1. NIVEAU 2. NIVEAU 3. REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: : OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

38 Forslag for løsning nr 4. Lærerforberedelse. Forslag for løsning nr 4. Lærerforberedelse. Forslag for løsning nr 3. Udeværksted. Forslag for løsning nr 5. Fleksible rum. 10 Forslag for løsning nr 1. Etab. af musiklokale i Gymnastiksalen. REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

39 Forslag for løsning nr 2a. Etab. af udetoiletter. 11 Forslag for løsning nr 2a. Etab. af vindfang. REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

40 MASTERPLAN VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Farsø Skole NIRAS A/S CVR-nr T: D: Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: E: Postboks E: 8000 Aarhus C

41 Indhold: 1) Opsummering 2) Faktuelle oplysninger om skolen 3) De fysiske rammers tilstand 4) Beskrivelse af rammerne ud fra et pædagogisk perspektiv 5) Skolens ønsker og løsningsforslag 6) Formalia 1. Opsummering Farsø Skole har siden efteråret 2009 været i gang med et stort renoveringsprojekt af det meste af skolen, som forventes afsluttet i løbet af foråret Ud over de udfordringer, renoveringen har givet i dagligdagen, har skolen de sidste mange år haft en grundlæggende problematik med, at deres SFO er placeret væk fra skolen på tre forskellige matrikler. En af de tre bygninger er decideret uegnet til ophold. Derudover har Farsø skole følgende udfordringer, som Masterplanen forhåbentlig kan medvirke til at imødekomme: Skolens fællessal trænger til en renovering, da taget er utæt, vinduer/døre bør skiftes, og bjælkerne er rådne i udhænget. Udvidelse af skolens ADHD-afdeling, der er bygget til tre klasser. Lige nu har skolen elever svarende til seks klasser, og man har derfor inddraget nogle af skolens øvrige lokaler til eleverne. Der har i mange år været problemer med tilkørselsforholdene til skolen. Generelt skal der ses på udenomsarealerne. Skolen mangler plads til gruppearbejde i indskolingen, specielt i værkstedsarbejdet i forbindelse med skolens brug af læringsstile-pædagogikken. Skolens pædagogiske ambition om at styrke samarbejdet mellem indskoling og SFO har svært ved at blive efterlevet i de nuværende bygninger. Der ligger som sagt en yderligere problematik i, at SFO en er spredt på tre matrikler. Man bør se 2

42 disse to problemer i sammenhæng og se på muligheden for at få etableret en 1. sal på indskolingen, hvor SFO en skal have til huse. Tilkørselsmulighederne er en anden udfordring, der bør findes en løsning på snarest muligt en samlet plan for tilkørslen til skolen med afsætningssteder og et tilstrækkeligt antal parkeringsbåse. En løsning kunne være at gøre Skolegade ensrettet. 2. Faktuelle oplysninger om skolen a) Overblik Farsø Skole er i stil med mange andre blev bygget i forskellige etaper med diverse knopskydninger. Den ældste eksisterende bygning er fra omkring 1926, hvor der pt. foregår renovering. I slutningen af 1950 erne opførte man den fløj, hvor der i dag er mediatek, mellemtrinslokaler, lærerværelse og administration. I omkring opstod så fællessalen og indskolingen. I 2003 åbnede blev udskolingshuset og fagfløjen åbnet. b) Elevantal: (tal pr. 1. august 2011) Farsø Skole har 595 elever fordelt på normalklasser, modtagerklasser, erhvervsklasse og ADHD-klasser. Skolen har tre modtagerklasser, en erhvervsklasse og fem ADHD-klasser. r: 0. klasse: 3 trin klasse 2 trin 7. klasse: 4 trin 8. klasse: 2 trin 9. klasse: 3 trin Erhvervsklasse ( klasse): 1 trin 3

43 c) Klassekvotienter: (tal pr. 1. august 2011) Indskoling (0.-3. klasse): 20 elever pr. klasse Mellemtrin (4.-6. klasse): 20,17 elever pr. klasse Udskoling (7.-9. klasse): 27,25 elever pr. klasse d) Prognose for skolens elevantal fra Farsø Skole Skoleår/Klassetrin Sum Elever /2012 klasser Elever /2013 klasser Elever /2014 klasser Elever /2015 klasser Elever /2016 klasser Elever /2017 klasser Elever /2018 klasser Elever /2019 klasser Elever /2020 klasser Elever /2021 klasser Elever /2022 klasser Elever /2023 klasser

44 3. De fysiske rammers tilstand Skolens tilstand er generelt god, da der pågår en gennemgående renovering af skolen. Taget over indskolingen skal dog påregnes udskiftet inden for de næste 5-10 år. Bygningen Galaxen er ikke egnet som SFO. Denne bør nedrives, hvorved der kan åbnes op for ekstra p-pladser. Tilstandsvurdering: Prioritering af renoveringstiltag inden for de næste 5 år Prioritet Bygningsdel Mængde Karakter Pris (skønnet) 1 Renovering af tagkonstruktion over indskoling samt udskiftning af nedslidte vindue og døre m kr. 2 Belysning ude forbedres kr. I alt kr. Karakter 1: Almindelig god stand Karakteren anvendes, hvor almindelig vedligeholdelse vurderes at kunne hindre en begyndende nedbrydning af bygningsdelen. Karakter 2: Mindre istandsættelse nødvendig Karakteren anvendes, hvor istandsættelse af den eksisterende konstruktion kan hindre yderligere forfald og sætte konstruktionen/overfladerne i acceptabel stand. Karakter 3: Større istandsættelsesarbejder eller udskiftning nødvendig Karakteren anvendes, hvor bygningsdelene er i en sådan forfatning, at egentlig udskiftning eller store istandsættelser er nødvendige. 4. Beskrivelse af rammerne ud fra et pædagogisk perspektiv Dette afsnit beskriver skolens rammer ud fra et pædagogisk perspektiv ved at tage udgangspunkt i seks centrale principper for fremtidens skolebyggeri: a. Mulighed for aldersopdeling, fordi forskellige udviklingstrin kræver forskellige udfordringer b. Engagement i inspirerende rum rum skal indbyde til aktivitet frem for passivitet 5

45 c. Innovation og tværfaglighed omgivelserne skal være fleksible, så de muliggør forskellige formål og arbejde i grupper af varierende størrelser d. Mulighed for aktivitet og kropslighed e. Mulighed for fælles og individuelt arbejde f. Integration af IKT De seks principper er udviklet af en tænketank, som Aarhus Kommune nedsatte, hvor en række forskere fik til opgave at kortlægge, hvordan man indretter nyskabende og spændende børnemiljøer med fokus på leg og læring. I det følgende gennemgås principperne, hvor de er relevante med henblik på at vurdere de væsentligste udfordringer for Farsø Skole i forhold til at leve op til kravene til den moderne skole. Generelt Farsø Skole har grundet renoveringen af skolen været lidt presset med plads de sidste par år. Det har dog ikke ændret på den overordnede pædagogiske profil, som har fokus på en stærk integration af IKT samt etablering af læringsmiljøer for alle. Innovation og tværfaglighed Etablering af læringsmiljøer hænger sammen med skolens arbejde med både LP-model og læringsstile. Eleverne i indskolingen har værkstedsundervisning i seks timer om ugen med afsæt i læringsstile. Lærerne udtrykte desuden stor tilfredshed med måden, hvorpå LP-modellen og læringsstilepædagogikken fungerer sammen. Begge pædagogiske hjælpemidler stemmer godt overens med ambitionen om en skole med plads til alle. Farsø Skole har som sagt både normalklasser, modtagerklasser, erhvervsklasse og ADHD-klasser. Inklusion bliver derfor en naturlig del af dagligdagen, og ønsket om sammenhæng mellem SFO og indskoling skal også ses i inklusionsøjemed. Mulighed for aktivitet og kropslighed Farsø Skole er blevet en del af et pilotprojekt i samarbejde Sparekassen Farsø, lokale foreninger og Vesthimmerlands Kommune. Med titlen Sundhed, trivsel og læring har skolen sat en række aktiviteter i gang med henblik på at samle elever, forældre, lærere og lokalsamfund i en mere sundhedsvenlig profil. Kost og motion er helt centrale her, men skolen er også ved at få etableret en fitnesstrack som en alternativ legeplads. En del af projektet er også genåbningen af juniorklubben fra klasse hver onsdag. Skolen har desuden haft besøg af 6

46 Chris McDonald som et led i projektet for at motivere og begejstre såvel unge som gamle til en sundere dagligdag. Integration af IKT Mht. IKT har skolen etableret en række arbejdspladser med computere på gangene. Specielt i det nyetablerede mediatek står computere frit fremme til brug i både undervisning og frikvarterer. Skolen har desuden interaktive tavler i alle klasser. Skolen vil væk fra, at computere er noget, man har i et lokale, eller at eleverne skal spørge om lov for at låne computere. Det skal være en naturlig del af dagligdagen. Samarbejde mellem SFO og indskoling Skolen har i flere år haft et stort fokus på samarbejde mellem SFO og indskolingen. Der er blevet satset på samarbejdstimer, hvor pædagoger deltager i skoleundervisningen. Man har også fællesmøder med drøftelser af fælles visioner med pædagoger og lærere. SFO og indskoling benytter også hinandens lokaler. Grundlæggende kan man sige, at de to enheder ser hinanden som et vi, og det fremgår også af deres dagligdag. Denne vision om tæt samarbejde mellem indskoling og SFO modarbejdes dog af de fysiske rammer, både fordi SFO en er placeret i tre selvstændige bygninger, og idet indskoling og SFO er langt fra hinanden. Skolen har været afdelingsopdelt i team i flere år, og indskolingen tænkes derfor som en samlet enhed. I og med at SFO en er i tre forskellige bygninger, opdeler man børnene i klasserne på de tre steder. Pædagogisk set bliver ambitionen om at være en fælles enhed i indskolingen herved ikke gennemført igennem hele dagen. Visionen er, at man på sigt bliver meget mere integreret, og at indskolingen kan bruge SFO ens lokaler og omvendt. Man ville derved også være langt mere fleksibel med hensyn til at få pædagoger ind i undervisningen, hvor der er behov for dette. 5. Skolens ønsker og løsninger Farsø Skole er kommet frem til deres visioner via en temadag med deltagelse af både lærere og pædagoger samt et pædagogisk rådsmøde. Skoleledelsen udtrykte sig meget positiv om dagen. I det følgende vil vi præsentere skolens ønsker i en prioriteret liste. Ønskerne er formuleret med udgangspunkt i skolens visioner og samtalerne under skolebesøget. Under hvert ønske vil der desuden beskrives et løsningsforslag, der bunder i både en bygningsmæssig og pædagogisk vurdering. 7

47 Ønsker og løsninger Skolen bliver i løbet af foråret 2012 færdig med renoveringen af skolen. Generelt set fremstår skolen derfor også funktionel og i flot stand. Der er dog stadig to områder, hvor skolen ønsker forbedringer; a) samling af indskoling og SFO og b) forbedring af udearealer specielt tilkørselsforhold. 1. prioritet: Samling af indskoling og SFO Skolens pædagogiske ambition om at styrke samarbejdet mellem indskoling og SFO har svært ved at blive efterlevet i de nuværende bygninger. SFO en er placeret tre forskellige steder, hvor specielt Carlsvognens placering 400 meter væk fra skolen er uholdbar. SFO ens hovedbygning, Cometen, er af nyere dato, men er bygget ud fra et traditionelt stueprincip og ikke fra et aktivitets- eller værkstedsprincip, hvilket giver megen uro i det ene store rum, da dette også er gennemgangsrum. Desuden er der kun plads til 75 elever af de 160 tilmeldte i hele SFO en. Den tredje matrikel, Galaxen, er en gammel lærerbygning, som bestemt ikke er egnet til SFO. Ønsket er at samle SFO en og gerne i forlængelsen af indskolingen. Hverken bygningsmæssigt eller pædagogisk giver det mening at renovere Galaxen, da bygningen er i dårlig stand og simpelthen ikke egner sig til SFO. Man vil desuden have en lang række fordele ved at samle SFO en. Det gælder ift. energibesparelse, tættere samarbejde mellem pædagogerne og bedre ressourceudnyttelse. Løsning Skolen står med nogle klare udfordringer mht. SFO en. Der er desuden et presserende behov for at få renoveret taget oven på indskolingen. Den oplagte løsning på SFO-problemet og målet om at få samlet indskoling og SFO ville derfor være at bygge en 1. sal oven på indskolingen til SFO en. Da taget alligevel skal repareres, er det en udgift, som man alligevel skal kigge på. Den pædagogiske ambition om mere teamarbejde blandt pædagogerne og mere samarbejde mellem SFO og indskoling vil også langt lettere kunne opnås. Tanken ville så være, at skolen kunne bruge SFO ens lokale om formiddagen og SFO en skolens lokaler om eftermiddagen. Et yderligere problem med manglende værkstedsplads til læringsstile i indskolingen ville også kunne løses. Som nævnt er skolens ADHD-afdeling bygget til at huse tre klasser, men man har i øjeblikket elever svarende til seks klasser. Ved at frigøre plads fra SFO en kunne man derved flytte halvdelen af ADHD-eleverne ind i Cometen. Galaxen burde herefter rives ned i forbindelse med evt. renovering af udenomsarealer, mens Carlsvognen/grunden ville kunne sælges fra. 8

48 2. prioritet: Forbedring af tilkørselsforhold Det mest presserende problem i henhold til udearealer er tilkørselsforholdene til skolen. Der er decideret kaos hver morgen, når eleverne møder i skole med cykler, busser og biler over det hele. Ønsket er derfor, at der etableres en samlet plan for tilkørslen til skolen. Der mangler både et område, hvor eleverne kan sættes af, og parkeringspladser. Bl.a. kunne man medtænke rutebilpladsen omme bag skolen. Løsning Det bør laves en samlet plan for tilkørsel til skolen. Situationen er hver morgen farlig for børnene og uholdbar i forhold til færdselssikkerheden. En mulighed var at gøre Skolegade ensrettet. 3. Færdiggørelse af legepladser multibane mv. I det første budget til renoveringen af skolen var der afsat 5 mio. kr. til renovering og etablering af udearealer. Skolen fik dog aldrig mulighed for at benytte de penge, og derfor er der mangler visse steder. F.eks. ønskes der en multibane uden for indskolingen. Man har dog i forbindelse med Sundhed, trivsel og læring fået etableret elementer til legepladsen gennem eksterne fonde. Løsning I takt med at renoveringen af skolen færdiggøres, bør der kigges på legepladser og udearealerne specielt mht. at få etableret en multibane ved mellemtrinet. Opsummering af pædagogisk/fysiske ønsker inkl. økonomioverslag Prioritet Emne Pris 1 Samling af indskoling og SFO kr. 2 Forbedring af udearealer specielt tilkørselsforhold kr. 3 Færdiggørelse af legepladser multibane mv kr. I alt kr. 9

49 6. Formalia Besøgsdag: 28. oktober 2011 Besøgets længde: 5 timer Til stede: John Andersen, skoleleder Anders Myrup Rasmussen, viceskoleleder Finn Mathiasen, serviceleder Ina Pinstrup Sørensen, Souschef i SFO Rikke Høgh Nielsen, pædagog i Kometen Dorthe Rolighed, pædagog i Carlsvognen Susanne Vadmand Sloth, pædagog i Carlsvognen Anne-Mette Højgaard, pædagog i ADHD-afdelingen Kirsten Hosbond Petersen, lærer i indskolingen Per Winther, formand for skolebestyrelsen Rikke Svejstrup Pedersen Øgaard, medlem af skolebestyrelsen Hanne Baandrup, chefkonsulent NIRAS Per Høygaard Kristensen, ingeniør NIRAS Christian Rønberg, praktikant NIRAS Kent Pedersen, N. Krogh Madsen A/S 10

50 051 TRAPPE H=2540 KÆLDER K081A DEPOT K080 GANG K081 KÆLDERRUM/DEPOT K082 DEPOT K083 KÆLDER- RUM K084 VENTILATIONSRUM 00 SIGNATURER. NIVEAU 1. NIVEAU 2. NIVEAU A VENTI.-RUM 001 DISP. 002A BRUS 002B TOI. 002 OMKL. 003A FORRUM 004 TRAPPERUM 003 RENG. 003B DEPOT CYKEL PARKERING E095 TRÆ- & METALSLØJD UV-RUM 3 KLASSE B UV-RUM 4 UV-RUM 5 GARD. TOI. KLASSE C NY PLAT- FORMS- ELEV. E KLASSEBYGNING CYKEL PARKERING E094 TEKNIK MASKINRUM E093 SVEJSEAFD. E092 GANG E097 DEPOT E096 BILLEDKUNST / FORMNING E098 DEPOT UV-RUM 2 KLASSE A TOI. UV-RUM 1 GALLERI GARD. GARD. TEKNIK RENG. FÆLLESRUM KØKKEN GARD. TOI. TOI. DEPOT UV-RUM 6 LYSGÅRD E091 GANG GLAS- GANG E046 GANG E048 EKSIST. RENG./ TEKNIK E047 FORRUM/ REDSKABS- RUM E049 MOTORIK GYMNASTIKSAL E050 REDSKABER SPECIA L UV DEPOT FORSTUE KLASSE D REV C: REV B: REV A: Stueplan FRITIDSKLUB 007 TEKNIK 010 TEKNIK 011A GANG 008 TEKNIK 011 GANG 013 TOI. 014 HCP. 016 TRAPPERUM T2 017 TRAPPE 009 TEKNIK 012 DISP. E015 RENG. E020 STUDIEOMRÅDE E019 GRUPPERUM E018 RAMPE E021 HCP E021A DEPOT E025A UNGDOMS- VEJLEDER E023A TRAPPE TIL 1. sal E023 MEDIATEK E024 BIBLIOTEK E025 HOVEDINDGANG VINDFANG E022A DEPOT E022B TOI. E025B PSYKOLOG E022 FOR- RUM E022C TOI. 026 OPHOLD E027 LÆRER- BIBLIOTEK E028 RAMPE E040 GANG E029 LÆRER OMKL. OG BAD E030 TOI. E031 TOI. E032 TOI. E041 GANG E043 E034 TRAPPERUM T3 E035 TRAPPE E042 RENG. E033 TOI. E039 LÆRER- VÆRELSE E044 E038 LÆRER- VÆRELSE E037A GARDEROBE E037 LÆRER- FORBERE- DELSE 036 VINDF. AULA-BYGNING E051 TRAPPE ATRIUM ATRIUM 081 GANG E052 GANG 080 BH-KLASSE 080A FOR- RUM 080B TOI KLASSE KLASSE 083 ANRETNING 082 GANG 079 BH-KLASSE TOI. FORRUM TOI. FORRUM 084 DEPOT 084A DEPOT 060 TRAPPE 078 HCP 061 SCENE RENG. 062 AULA FÆLLESRUM KLASSE TOI. 075 FOR- RUM 074 TOI. GARD. 063 TOI. 064 FORRUM 065 MUSIK 068 MODTAGE 069 DEPOT 071 VINDFANG 066 FORRUM 067 TOI. 070 HCP.-TOI KLASSE 072 RENG./ TEKNIK EL NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Farsø skole, Kælderplan DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

51 001A VENTI.-RUM FRITIDSKLUB Stueplan 001 DISP. 002A BRUS 002 OMKL. 002B TOI. 003 RENG. 003A FORRUM 003B DEPOT 004 TRAPPERUM NY PLAT- FORMS- ELEV. E1 007 TEKNIK 008 TEKNIK 009 TEKNIK 010 TEKNIK 011 GANG 012 DISP. E020 STUDIEOMRÅDE 011A GANG 013 TOI. 014 HCP. E015 RENG. E019 GRUPPERUM 016 TRAPPERUM T2 017 TRAPPE E018 RAMPE E021 HCP VS KLASSEBYGNING E021A DEPOT E023A TRAPPE TIL 1. sal E023 MEDIATEK E024 BIBLIOTEK E025A UNGDOMS- VEJLEDER E025 HOVEDINDGANG VINDFANG CYKEL PARKERING CYKEL PARKERING E022A DEPOT E022B TOI. E022 FOR- RUM E022C TOI. E025B PSYKOLOG 026 OPHOLD E027 LÆ BIBLIOT E0 RAM 01 SIGNATURER. NIVEAU 1. NIVEAU 2. NIVEAU A VENTI.-RUM 001 DISP. 002A BRUS 002B TOI. 002 OMKL. 003A FORRUM 004 TRAPPERUM 003 RENG. 003B DEPOT CYKEL PARKERING E095 TRÆ- & METALSLØJD UV-RUM 3 KLASSE B UV-RUM 4 UV-RUM 5 GARD. TOI. KLASSE C NY PLAT- FORMS- ELEV. E KLASSEBYGNING CYKEL PARKERING E094 TEKNIK MASKINRUM E093 SVEJSEAFD. E092 GANG E097 DEPOT E096 BILLEDKUNST / FORMNING E098 DEPOT UV-RUM 2 KLASSE A TOI. UV-RUM 1 GALLERI GARD. GARD. TEKNIK RENG. FÆLLESRUM KØKKEN GARD. TOI. TOI. DEPOT UV-RUM 6 LYSGÅRD E091 GANG GLAS- GANG E046 GANG E048 EKSIST. RENG./ TEKNIK E047 FORRUM/ REDSKABS- RUM E049 MOTORIK GYMNASTIKSAL E050 REDSKABER SPECIAL UV DEPOT FORSTUE KLASSE D Stueplan FRITIDSKLUB 007 TEKNIK 010 TEKNIK 011A GANG 008 TEKNIK 011 GANG 013 TOI. 014 HCP. 016 TRAPPERUM T2 017 TRAPPE 009 TEKNIK 012 DISP. E015 RENG. E020 STUDIEOMRÅDE E019 GRUPPERUM E018 RAMPE E021 HCP E021A DEPOT E025A UNGDOMS- VEJLEDER E023A TRAPPE TIL 1. sal E023 MEDIATEK E024 BIBLIOTEK E025 HOVEDINDGANG VINDFANG E022A DEPOT E022B TOI. E025B PSYKOLOG E022 FOR- RUM E022C TOI. 026 OPHOLD E027 LÆRER- BIBLIOTEK E028 RAMPE E040 GANG E029 LÆRER OMKL. OG BAD E030 TOI. E031 TOI. E032 TOI. E041 GANG E043 E034 TRAPPERUM T3 E035 TRAPPE E042 RENG. E033 TOI. E039 LÆRER- VÆRELSE E038 LÆRER- VÆRELSE E037 LÆRER- FORBERE- DELSE E044 E037A GARDEROBE 036 VINDF. E051 TRAPPE ATRIUM ATRIUM 081 GANG E052 GANG 080 BH-KLASSE 080A FOR- RUM 080B TOI KLASSE KLASSE 083 ANRETNING 082 GANG 079 BH-KLASSE TOI. FORRUM TOI. FORRUM 084 DEPOT 084A DEPOT 060 TRAPPE 078 HCP 061 SCENE RENG. 062 AULA FÆLLESRUM KLASSE TOI. 075 FOR- RUM 074 TOI. GARD. 063 TOI. 064 FORRUM 065 MUSIK 068 MODTAGE 069 DEPOT 071 VINDFANG 066 FORRUM 067 TOI. 070 HCP.-TOI KLASSE 072 RENG./ TEKNIK EL REV C: REV B: REV A: AULA-BYGNING NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Farsø skole, Vestlig stueplan DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

52 026 OPHOLD E027 LÆRER- BIBLIOTEK E028 RAMPE KLASSE B UV-RUM 4 UV-RUM 5 E095 TRÆ- & METALSLØJD UV-RUM 3 TOI. GARD. KLASSE C E094 TEKNIK MASKINRUM E096 BILLEDKUNST / FORMNING UV-RUM 2 KLASSE A TOI. GALLERI GARD. GARD. TEKNIK RENG. TOI. UV-RUM 6 E093 SVEJSEAFD. E092 GANG E097 DEPOT E098 DEPOT UV-RUM 1 FÆLLESRUM KØKKEN GARD. TOI. DEPOT LYSGÅRD E091 GANG GLAS- GANG E046 GANG E045 TRAPPE E048 EKSIST. RENG./ TEKNIK E047 FORRUM/ REDSKABS- RUM E049 MOTORIK GYMNASTIKSAL E050 REDSKABER SPECIAL UV DEPOT FORSTUE KLASSE D UV-RUM 7 E040 GANG E042 RENG. E041 GANG E043 E044 E039 LÆRER- VÆRELSE E051 TRAPPE ATRIUM E052 GANG KLASSE 060 TRAPPE 061 SCENE RENG. TOI. GARD. 063 TOI. 064 FORRUM UV-RUM MUSIK TOI. FORRUM E038 LÆRER- VÆRELSE KLASSE 062 AULA FÆLLESRUM 068 MODTAGE E029 LÆRER OMKL. OG BAD E030 E031 E032 E033 TOI. TOI. TOI. TOI. E037A GARDEROBE E037 LÆRER- FORBERE- DELSE ATRIUM 083 ANRETNING TOI. FORRUM 084 DEPOT 084A DEPOT 069 DEPOT 071 VINDFANG 070 HCP.-TOI. E034 TRAPPERUM T3 E035 TRAPPE 036 VINDF. 081 GANG 080 BH-KLASSE 080A FOR- RUM 080B TOI. 082 GANG 079 BH-KLASSE 078 HCP KLASSE 075 FOR- RUM 074 TOI. 066 FORRUM 067 TOI KLASSE 072 RENG./ TEKNIK EL AULA-BYGNING 02 SIGNATURER. NIVEAU 1. NIVEAU 2. NIVEAU A VENTI.-RUM 001 DISP. 002A BRUS 002B TOI. 002 OMKL. 003A FORRUM 004 TRAPPERUM 003 RENG. 003B DEPOT CYKEL PARKERING E095 TRÆ- & METALSLØJD UV-RUM 3 KLASSE B UV-RUM 4 UV-RUM 5 GARD. TOI. KLASSE C NY PLAT- FORMS- ELEV. E KLASSEBYGNING CYKEL PARKERING E094 TEKNIK MASKINRUM E093 SVEJSEAFD. E092 GANG E097 DEPOT E096 BILLEDKUNST / FORMNING E098 DEPOT UV-RUM 2 KLASSE A TOI. UV-RUM 1 GALLERI GARD. GARD. TEKNIK RENG. FÆLLESRUM KØKKEN GARD. TOI. TOI. DEPOT UV-RUM 6 LYSGÅRD E091 GANG GLAS- GANG E046 GANG E048 EKSIST. RENG./ TEKNIK E047 FORRUM/ REDSKABS- RUM E049 MOTORIK GYMNASTIKSAL E050 REDSKABER SPECIAL UV DEPOT FORSTUE KLASSE D Stueplan FRITIDSKLUB 007 TEKNIK 010 TEKNIK 011A GANG 008 TEKNIK 011 GANG 013 TOI. 014 HCP. 016 TRAPPERUM T2 017 TRAPPE 009 TEKNIK 012 DISP. E015 RENG. E020 STUDIEOMRÅDE E019 GRUPPERUM E018 RAMPE E021 HCP E021A DEPOT E025A UNGDOMS- VEJLEDER E023A TRAPPE TIL 1. sal E023 MEDIATEK E024 BIBLIOTEK E025 HOVEDINDGANG VINDFANG E022A DEPOT E022B TOI. E025B PSYKOLOG E022 FOR- RUM E022C TOI. 026 OPHOLD E027 LÆRER- BIBLIOTEK E028 RAMPE E040 GANG E029 LÆRER OMKL. OG BAD E030 TOI. E031 TOI. E032 TOI. E041 GANG E043 E034 TRAPPERUM T3 E035 TRAPPE E042 RENG. E033 TOI. E039 LÆRER- VÆRELSE E038 LÆRER- VÆRELSE E037 LÆRER- FORBERE- DELSE E044 E037A GARDEROBE 036 VINDF. E051 TRAPPE ATRIUM ATRIUM 081 GANG E052 GANG 080 BH-KLASSE 080A FOR- RUM 080B TOI KLASSE KLASSE 083 ANRETNING 082 GANG 079 BH-KLASSE TOI. FORRUM TOI. FORRUM 084 DEPOT 084A DEPOT 060 TRAPPE 078 HCP 061 SCENE RENG. 062 AULA FÆLLESRUM KLASSE TOI. 075 FOR- RUM 074 TOI. GARD. 063 TOI. 064 FORRUM 065 MUSIK 068 MODTAGE 069 DEPOT 071 VINDFANG 066 FORRUM 067 TOI. 070 HCP.-TOI KLASSE 072 RENG./ TEKNIK EL REV C: REV B: REV A: AULA-BYGNING NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Farsø skole, Østlig stueplan DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

53 1. sal 140 KLASSE- VÆRELSE 139 TOI. 138 TOI. 137 FOR- RUM FRITIDSKLUB 141 KLASSE- VÆRELSE 142 KLASSE- VÆRELSE 136 GANG 135 TRAPPE NY PLAT- FORMS- ELEV. E KLASSE 134 GANG 133 TEKN. 132 HCP KLASSE 129 GANG 128 GRUPPERUM KLASSE 125 GANG KLASSE TOI. TOI. 109 RENG. 106 FORRUM 105 HCP.- TOI. 103 GARDEROBE 104 DEPOT TIL FRITIDS- KLUB 100 TRAPPE 101 TRAPPE- RUM T2 102 OPHOLD E144 FORRUM E145 TRAPPE T1 146 TEK. E KLASSE E KLASSE E147 GANG E KLASSE TRAPPE E KLASSE E153 OPHOLD KLASSEBYGNING E156 OPHOLD E KLASSE E KLASSE E148 FORRUM E149 TOI. E150 TOI. E151 TOI. E KLASSE E110 OPHOLD E KLASSE CYKEL PARKERING CYKEL PARKERING TRAPPE E KLASSE 03 SIGNATURER. NIVEAU 1. NIVEAU 2. NIVEAU A VENTI.-RUM 001 DISP. 002A BRUS 002 OMKL. 002B TOI. 003A FORRUM 004 TRAPPERUM 003 RENG. 003B DEPOT CYKEL PARKERING E095 TRÆ- & METALSLØJD UV-RUM 3 KLASSE B UV-RUM 4 UV-RUM 5 GARD. TOI. KLASSE C NY PLAT- FORMS- ELEV. E KLASSEBYGNING CYKEL PARKERING E094 TEKNIK MASKINRUM E093 SVEJSEAFD. E092 GANG E097 DEPOT E096 BILLEDKUNST / FORMNING E098 DEPOT UV-RUM 2 KLASSE A TOI. UV-RUM 1 GALLERI GARD. GARD. TEKNIK RENG. FÆLLESRUM KØKKEN GARD. TOI. TOI. DEPOT UV-RUM 6 LYSGÅRD E091 GANG GLAS- GANG E046 GANG E048 EKSIST. RENG./ TEKNIK E047 FORRUM/ REDSKABS- RUM E049 MOTORIK GYMNASTIKSAL E050 REDSKABER SPECIAL UV DEPOT FORSTUE KLASSE D E040 GANG E042 RENG. E041 GANG E043 E039 LÆRER- VÆRELSE E044 E051 TRAPPE ATRIUM E052 GANG KLASSE 060 TRAPPE 061 SCENE RENG. TOI. GARD. 063 TOI. 064 FORRUM 065 MUSIK Stueplan FRITIDSKLUB 007 TEKNIK 010 TEKNIK 011A GANG 008 TEKNIK 011 GANG 013 TOI. 014 HCP. 016 TRAPPERUM T2 017 TRAPPE 009 TEKNIK 012 DISP. E015 RENG. E020 STUDIEOMRÅDE E019 GRUPPERUM E018 RAMPE E021 HCP E021A DEPOT E025A UNGDOMS- VEJLEDER E023A TRAPPE TIL 1. sal E023 MEDIATEK E024 BIBLIOTEK E025 HOVEDINDGANG VINDFANG E022A DEPOT E022B TOI. E025B PSYKOLOG E022 FOR- RUM E022C TOI. 026 OPHOLD E027 LÆRER- BIBLIOTEK E028 RAMPE E029 LÆRER OMKL. OG BAD E030 TOI. E031 TOI. E032 TOI. E033 TOI. E034 TRAPPERUM T3 E035 TRAPPE E038 LÆRER- VÆRELSE E037A GARDEROBE E037 LÆRER- FORBERE- DELSE 036 VINDF. ATRIUM 081 GANG 080 BH-KLASSE 080A FOR- RUM 080B TOI KLASSE 085 TOI. 083 ANRETNING 082 GANG 079 BH-KLASSE TOI. FORRUM 086 FORRUM 084 DEPOT 084A DEPOT 078 HCP 062 AULA FÆLLESRUM KLASSE 075 FOR- RUM 074 TOI. 068 MODTAGE 069 DEPOT 071 VINDFANG 066 FORRUM 067 TOI. 070 HCP.-TOI KLASSE 072 RENG./ TEKNIK EL AULA-BYGNING REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Farsø skole, Vestlig 1.sal DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

54 E KLASSE E160 HJEMKUNDSKAB E159 BALKON E158 GANG E164 TOI. E165 TOI. E166 TOI. E167 FOR- RUM E163 LÆGE E162 RENG. E124 MØDE/KURSUS E123 MØDE E119 GANG E121C TOI. E21E FORRUM E121D TOI. E120 SEKR. E121B HCP E121A PRINT E122 ADMIN. E118 FOR- RUM E117 TRAPPERUM T3 E035 TRAPPE E161 HÅNDARBEJDE 04 SIGNATURER. NIVEAU 1. NIVEAU 2. NIVEAU A VENTI.-RUM 001 DISP. 002A BRUS 002 OMKL. 002B TOI. 003A FORRUM 004 TRAPPERUM 003 RENG. 003B DEPOT CYKEL PARKERING E095 TRÆ- & METALSLØJD UV-RUM 3 KLASSE B UV-RUM 4 UV-RUM 5 GARD. TOI. KLASSE C NY PLAT- FORMS- ELEV. E KLASSEBYGNING CYKEL PARKERING E094 TEKNIK MASKINRUM E093 SVEJSEAFD. E092 GANG E097 DEPOT E096 BILLEDKUNST / FORMNING E098 DEPOT UV-RUM 2 KLASSE A TOI. UV-RUM 1 GALLERI GARD. GARD. TEKNIK RENG. FÆLLESRUM KØKKEN GARD. TOI. TOI. DEPOT UV-RUM 6 LYSGÅRD E091 GANG GLAS- GANG E046 GANG E048 EKSIST. RENG./ TEKNIK E047 FORRUM/ REDSKABS- RUM E049 MOTORIK GYMNASTIKSAL E050 REDSKABER SPECIAL UV DEPOT FORSTUE KLASSE D E040 GANG E042 RENG. E041 GANG E043 E039 LÆRER- VÆRELSE E044 E051 TRAPPE ATRIUM E052 GANG KLASSE 060 TRAPPE 061 SCENE RENG. TOI. GARD. 063 TOI. 064 FORRUM 065 MUSIK Stueplan FRITIDSKLUB 007 TEKNIK 010 TEKNIK 011A GANG 008 TEKNIK 011 GANG 013 TOI. 014 HCP. 016 TRAPPERUM T2 017 TRAPPE 009 TEKNIK 012 DISP. E015 RENG. E020 STUDIEOMRÅDE E019 GRUPPERUM E018 RAMPE E021 HCP E021A DEPOT E025A UNGDOMS- VEJLEDER E023A TRAPPE TIL 1. sal E023 MEDIATEK E024 BIBLIOTEK E025 HOVEDINDGANG VINDFANG E022A DEPOT E022B TOI. E025B PSYKOLOG E022 FOR- RUM E022C TOI. 026 OPHOLD E027 LÆRER- BIBLIOTEK E028 RAMPE E029 LÆRER OMKL. OG BAD E030 TOI. E031 TOI. E032 TOI. E033 TOI. E034 TRAPPERUM T3 E035 TRAPPE E038 LÆRER- VÆRELSE E037A GARDEROBE E037 LÆRER- FORBERE- DELSE 036 VINDF. ATRIUM 081 GANG 080 BH-KLASSE 080A FOR- RUM 080B TOI KLASSE 085 TOI. 083 ANRETNING 082 GANG 079 BH-KLASSE TOI. FORRUM 086 FORRUM 084 DEPOT 084A DEPOT 078 HCP 062 AULA FÆLLESRUM KLASSE 075 FOR- RUM 074 TOI. 068 MODTAGE 069 DEPOT 071 VINDFANG 066 FORRUM 067 TOI. 070 HCP.-TOI KLASSE 072 RENG./ TEKNIK EL AULA-BYGNING REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Farsø skole, Østlig 1.sal DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

55 2. sal 217 ERHVERVSKLASSE 218 ERHVERVSKLASSE 219 KONTOR 219A KONTOR 210 RENG. 211 TOI. 209 GANG 208 GANG E216 NATUR / TEKNIK (ER OMBYGGET UNDER ETAPE 1) NY PLAT- FORMS ELEV. E1 208A GANG 207 GANG E215 NATUR / TEKNIK (ER OMBYGGET UNDER ETAPE 1) 214 FYSIKLOKALE 212 FYSIKLOKALE 206 GANG 205 DISP. 204 RENG. 203 HCP. FRITIDSKLUB 200 NY PLATFORMS- TRAPPE ELEV. E2 202 GANG 201 TRAPPE- RUM T2 E KLASSE E229 OPHOLD E KLASSE E220 GANG E224 FORRUM E221 E223 TRAPPE T1 GANG E226 E225 E227 TOI. TOI. TOI. E222 TEK. RENG. E KLASSE E232 OPHOLD E KLASSE 05 SIGNATURER. NIVEAU 1. NIVEAU 2. NIVEAU A VENTI.-RUM 001 DISP. 002A BRUS 002 OMKL. 002B TOI. 003A FORRUM 004 TRAPPERUM 003 RENG. 003B DEPOT CYKEL PARKERING E095 TRÆ- & METALSLØJD UV-RUM 3 KLASSE B UV-RUM 4 UV-RUM 5 GARD. TOI. KLASSE C NY PLAT- FORMS- ELEV. E KLASSEBYGNING CYKEL PARKERING E094 TEKNIK MASKINRUM E093 SVEJSEAFD. E092 GANG E097 DEPOT E096 BILLEDKUNST / FORMNING E098 DEPOT UV-RUM 2 KLASSE A TOI. UV-RUM 1 GALLERI GARD. GARD. TEKNIK RENG. FÆLLESRUM KØKKEN GARD. TOI. TOI. DEPOT UV-RUM 6 LYSGÅRD E091 GANG GLAS- GANG E046 GANG E048 EKSIST. RENG./ TEKNIK E047 FORRUM/ REDSKABS- RUM E049 MOTORIK GYMNASTIKSAL E050 REDSKABER SPECIAL UV DEPOT FORSTUE KLASSE D E040 GANG E042 RENG. E041 GANG E043 E039 LÆRER- VÆRELSE E044 E051 TRAPPE ATRIUM E052 GANG KLASSE 060 TRAPPE 061 SCENE RENG. TOI. GARD. 063 TOI. 064 FORRUM 065 MUSIK REV C: REV B: REV A: Stueplan FRITIDSKLUB 007 TEKNIK 010 TEKNIK 011A GANG 008 TEKNIK 011 GANG 013 TOI. 014 HCP. 016 TRAPPERUM T2 017 TRAPPE 009 TEKNIK 012 DISP. E015 RENG. E020 STUDIEOMRÅDE E019 GRUPPERUM E018 RAMPE E021 HCP E021A DEPOT E025A UNGDOMS- VEJLEDER E023A TRAPPE TIL 1. sal E023 MEDIATEK E024 BIBLIOTEK E025 HOVEDINDGANG VINDFANG E022A DEPOT E022B TOI. E025B PSYKOLOG E022 FOR- RUM E022C TOI. 026 OPHOLD E027 LÆRER- BIBLIOTEK E028 RAMPE E029 LÆRER OMKL. OG BAD E030 TOI. E031 TOI. E032 TOI. E033 TOI. E034 TRAPPERUM T3 E035 TRAPPE E038 LÆRER- VÆRELSE E037A GARDEROBE E037 LÆRER- FORBERE- DELSE 036 VINDF. AULA-BYGNING ATRIUM 081 GANG 080 BH-KLASSE 080A FOR- RUM 080B TOI KLASSE 083 ANRETNING 082 GANG 079 BH-KLASSE TOI. FORRUM TOI. FORRUM 084 DEPOT 084A DEPOT 078 HCP 062 AULA FÆLLESRUM KLASSE 075 FOR- RUM 074 TOI. 068 MODTAGE 069 DEPOT 071 VINDFANG 066 FORRUM 067 TOI. 070 HCP.-TOI KLASSE 072 RENG./ TEKNIK EL NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Farsø skole, 2. Salsplan SAG NR: TEGN. NR: DATO REV: A: B: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

56 026 OPHOLD E027 LÆRER- BIBLIOTEK E028 RAMPE KLASSE B UV-RUM 4 UV-RUM 5 E095 TRÆ- & METALSLØJD UV-RUM 3 TOI. GARD. KLASSE C E094 TEKNIK MASKINRUM E096 BILLEDKUNST / FORMNING UV-RUM 2 KLASSE A TOI. GALLERI GARD. GARD. TEKNIK RENG. TOI. UV-RUM 6 E093 SVEJSEAFD. E092 GANG E097 DEPOT E098 DEPOT UV-RUM 1 FÆLLESRUM KØKKEN GARD. TOI. DEPOT LYSGÅRD E091 GANG GLAS- GANG E046 GANG E045 TRAPPE E048 EKSIST. RENG./ TEKNIK E047 FORRUM/ REDSKABS- RUM E049 MOTORIK GYMNASTIKSAL E050 REDSKABER SPECIAL UV DEPOT FORSTUE KLASSE D UV-RUM 7 E040 GANG E042 RENG. E041 GANG E043 E044 E039 LÆRER- VÆRELSE E051 TRAPPE ATRIUM E052 GANG KLASSE 060 TRAPPE 061 SCENE RENG. TOI. GARD. 063 TOI. 064 FORRUM UV-RUM MUSIK TOI. FORRUM E038 LÆRER- VÆRELSE KLASSE 062 AULA FÆLLESRUM 068 MODTAGE E029 LÆRER OMKL. OG BAD E030 E031 E032 E033 TOI. TOI. TOI. TOI. E037A GARDEROBE E037 LÆRER- FORBERE- DELSE ATRIUM 083 ANRETNING TOI. FORRUM 084 DEPOT 084A DEPOT 069 DEPOT 071 VINDFANG 070 HCP.-TOI. E034 TRAPPERUM T3 E035 TRAPPE 036 VINDF. 081 GANG 080 BH-KLASSE 080A FOR- RUM 080B TOI. 082 GANG 079 BH-KLASSE 078 HCP KLASSE 075 FOR- RUM 074 TOI. 066 FORRUM 067 TOI KLASSE 072 RENG./ TEKNIK EL AULA-BYGNING Forslag nr 1: Samling af indskoling og SFO A VENTI.-RUM 001 DISP. 002A BRUS 002B TOI. 002 OMKL. 003A FORRUM 004 TRAPPERUM 003 RENG. 003B DEPOT CYKEL PARKERING E095 TRÆ- & METALSLØJD UV-RUM 3 KLASSE B UV-RUM 4 UV-RUM 5 GARD. TOI. KLASSE C NY PLAT- FORMS- ELEV. E KLASSEBYGNING CYKEL PARKERING E094 TEKNIK MASKINRUM E093 SVEJSEAFD. E092 GANG E097 DEPOT E096 BILLEDKUNST / FORMNING E098 DEPOT UV-RUM 2 KLASSE A TOI. UV-RUM 1 GALLERI GARD. GARD. TEKNIK RENG. FÆLLESRUM KØKKEN GARD. TOI. TOI. DEPOT UV-RUM 6 LYSGÅRD E091 GANG GLAS- GANG E046 GANG E048 EKSIST. RENG./ TEKNIK E047 FORRUM/ REDSKABS- RUM E049 MOTORIK GYMNASTIKSAL E050 REDSKABER SPECIAL UV DEPOT FORSTUE KLASSE D Stueplan FRITIDSKLUB 007 TEKNIK 010 TEKNIK 011A GANG 008 TEKNIK 011 GANG 013 TOI. 014 HCP. 016 TRAPPERUM T2 017 TRAPPE 009 TEKNIK 012 DISP. E015 RENG. E020 STUDIEOMRÅDE E019 GRUPPERUM E018 RAMPE E021 HCP E021A DEPOT E025A UNGDOMS- VEJLEDER E023A TRAPPE TIL 1. sal E023 MEDIATEK E024 BIBLIOTEK E025 HOVEDINDGANG VINDFANG E022A DEPOT E022B TOI. E025B PSYKOLOG E022 FOR- RUM E022C TOI. 026 OPHOLD E027 LÆRER- BIBLIOTEK E028 RAMPE E040 GANG E029 LÆRER OMKL. OG BAD E030 TOI. E031 TOI. E032 TOI. E041 GANG E043 E034 TRAPPERUM T3 E035 TRAPPE E042 RENG. E033 TOI. E039 LÆRER- VÆRELSE E038 LÆRER- VÆRELSE E037 LÆRER- FORBERE- DELSE E044 E037A GARDEROBE 036 VINDF. E051 TRAPPE ATRIUM ATRIUM 081 GANG E052 GANG 080 BH-KLASSE 080A FOR- RUM 080B TOI KLASSE KLASSE 083 ANRETNING 082 GANG 079 BH-KLASSE TOI. FORRUM TOI. FORRUM 084 DEPOT 084A DEPOT 060 TRAPPE 078 HCP 061 SCENE RENG. 062 AULA FÆLLESRUM KLASSE TOI. 075 FOR- RUM 074 TOI. GARD. 063 TOI. 064 FORRUM 065 MUSIK 068 MODTAGE 069 DEPOT 071 VINDFANG 066 FORRUM 067 TOI. 070 HCP.-TOI KLASSE 072 RENG./ TEKNIK EL REV C: REV B: REV A: AULA-BYGNING NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Farsø skole, Vestlig stueplan, OPLÆG DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

57 MASTERPLAN VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Gedsted Skole NIRAS A/S CVR-nr T: D: Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: E: Postboks E: 8000 Aarhus C

58 Indhold: 1) Opsummering 2) Faktuelle oplysninger om skolen 3) De fysiske rammers tilstand 4) Beskrivelse af rammerne ud fra et pædagogisk perspektiv 5) Skolens ønsker og løsningsforslag 6) Formalia 1. Opsummering Gedsted Skole er en skole med stort fokus på samarbejde mellem deres LBO og skoledelen. Skolen er i øjeblikket i gang med et større strategiarbejde for at få implementeret et fælles værdisæt i både skole og LBO for bl.a. at styrke inklusionen på skolen. Sammen med dette arbejde håber skolen, at man inden for en overskuelig fremtid nedlægger to af skolens tre barakker og får samlet indskolingen. Der er derfor en udfordring med dels, hvor indskolingen skal samles, dels, hvad man kunne benytte den ekstra plads til, hvis nu barakkerne ikke står der længere. Ud over disse udfordringer har Gedsted Skole følgende problemstillinger, som Masterplanen forhåbentlig kan medvirke til at imødekomme: Skolekøkkenet er gammelt og trænger til at blive renoveret. Skolen har generelt meget plads, men fleksibiliteten mellem lokalerne mangler. Skolen vil gerne gøre bedre brug af de mange kvadratmeter i undervisningen frem for bare at have tomme klasselokaler. Skolens legeplads inspirerer ikke rigtig til motion og bevægelse. I forhold til Gedsted Skole bør der ses på en løsning for at samle indskolingen i skolens eksisterende lokaler. Dette ville give mulighed for at nedlægge to af skolens tre barakker, som bestemt ikke er tidssvarende undervisningslokaler, specielt i forhold til indeklima. Derudover bør der kigges på en renovering af skolekøkkenet, som er slidt og gammelt. 2

59 Skolens ønske om at styrke sin sundhedsprofil gennem etablering af en musikog bevægelsesplads er også en løsning, der bør kigges på. 2. Faktuelle oplysninger om skolen a) Overblik Gedsted Skole har 117 elever fordelt på klasse. Skolen har på et tidspunkt huset dobbelt så mange elever, og det afspejler den lokalemæssige indretning derfor også. Skolen består af en hovedbygning, en renoveret lærerbolig, tre barakker og Børnehuset Gedsted til LBO en. Hovedbygningen er fra skolens oprindelse i Den indeholder klasselokaler, gymnastiksal og fælles aula. I 1980 erne fik man etableret en ekstra fløj, hvor man nu har indskolingen, den nyoprettede Familieklasse og faglokaler. Den tidligere lærerbolig er blevet ombygget og renoveret, og den bruges i dag til kontor, lærerværelse og pædagogisk værksted. Skolens tre barakker var egentlig tænkt som midlertidige, men har nu stået der i mange år. I to af dem er der 0. og 1. klasse, mens den sidste, Oasen, benyttes af LBO en som kreativt værksted. Børnehuset Gedsted er LBO ens hus, som er beliggende 300 meter fra skolen. Bygningen er om- og tilbygget i b) Elevfordeling: (tal august 2011) Indskoling (0.-3. klasse): 17,5 elever pr. klasse Mellemtrin (4.-6. klasse): 18,7 elever pr. klasse 3

60 c) Prognose for skolens elevantal fra : Gedsted Skole Skoleår/Klassetrin Sum Elever /2012 klasser Elever /2013 klasser Elever /2014 klasser Elever /2015 klasser Elever /2016 klasser Elever /2017 klasser Elever /2018 klasser Elever /2019 klasser Elever /2020 klasser Elever /2021 klasser Elever /2022 klasser Elever /2023 klasser De fysiske rammers tilstand Rammerne for at etablere en flot og god skole er til stede, men der kræves en del renovering og vedligeholdelse. Skolen består af tre bygningsområder: den oprindelige bygning fra 1952, en tilbygning fra 1980 samt de tre barakker, der er kommet til efterfølgende. Indeklimaet i de tre barakker er så dårligt og varmeforbruget så højt, at de straks bør nedlægges. SFO-barakken ønskes dog bibeholdt, indtil en større helhedsplan er gennemført. Akustikken i hovedbygningerne er generelt dårlig, hvorfor der bør opsættes lydregulerende plader. 4

61 Der anbefales en samlet gennemgang af alle bygninger med hensyn til klimaskærm samt etablering af energirigtige belysningsarmaturer og ventilationsanlæg med varmegenvinding. Dette anbefales udført under ESCO-ordning, hvor investeringen kan afholdes af ekstern investor med en tilbagebetalingstid på år. Såfremt der ikke ønskes renovering/vedligeholdelse gennem ESCO-ordning, skal der påregnes tiltag som anført nedenfor. Der henvises til tegning nr. 01, 02 og 03, som viser rummenes overordnede tilstand. Tilstandsvurdering: Prioritering af renoveringstiltag inden for de næste 5 år Prioritet Bygningsdel Mængde Karakter Pris (skønnet) 1 Diverse alm. vedligeholdelse 2 Nedrivning og fjernelse af barakker m kr kr. 3 Ventilation og indeklima m kr. 4 Udskiftning af gamle vinduer 5 Udskiftning af 30 % af taget. Øvrig understryges kr. 800 m kr. I alt kr. Karakter 1: Almindelig god stand Karakteren anvendes, hvor almindelig vedligeholdelse vurderes at kunne hindre en begyndende nedbrydning af bygningsdelen. Karakter 2: Mindre istandsættelse nødvendig Karakteren anvendes, hvor istandsættelse af den eksisterende konstruktion kan hindre yderligere forfald og sætte konstruktionen/overflader i acceptabelt stand. Karakter 3: Større istandsættelsesarbejder eller udskiftning nødvendig Karakteren anvendes, hvor bygningsdelene er i en sådan forfatning, at egentlig udskiftning eller store istandsættelser er nødvendige. 4. Beskrivelse af rammerne ud fra et pædagogisk perspektiv Dette afsnit beskriver skolens rammer ud fra et pædagogisk perspektiv ved at tage udgangspunkt i seks centrale principper for fremtidens skolebyggeri: 5

62 a. Mulighed for aldersopdeling, fordi forskellige udviklingstrin kræver forskellige udfordringer b. Engagement i inspirerende rum rum skal indbyde til aktivitet frem for passivitet c. Innovation og tværfaglighed omgivelserne skal være fleksible, så de muliggør forskellige formål og arbejde i grupper af varierende størrelser d. Mulighed for aktivitet og kropslighed e. Mulighed for fælles og individuelt arbejde f. Integration af IKT De seks principper er udviklet af en tænketank, som Aarhus Kommune nedsatte, hvor en række forskere fik til opgave at kortlægge, hvordan man indretter nyskabende og spændende børnemiljøer med fokus på leg og læring. I det følgende gennemgås principperne, hvor de er relevante med henblik på at vurdere de væsentligste udfordringer for Gedsted Skole i forhold til at leve op til kravene til den moderne skole. Generelt Skolen har de sidste år været i en forandringsfase både på LBO-området og på skolen. LBO en blev etableret i 2008, og man er derfor i gang med at udarbejde et fælles værdisæt mellem LBO og skole. Skolens pædagogiske vision fokuserer overordnet set meget på et tæt samarbejde mellem LBO og skoledelen. Samarbejdet skal både styrke inklusion og tryghed for eleverne, men også bygge på samme tanke om indlæring. Her er inddragelse af krop og bevægelse i undervisningen samt informations- og kommunikationsteknologi (IKT) helt centralt. Skolen har efter skolestrukturændringerne fået plads tilovers, og man er derfor inde i overvejelser om, hvordan pladsen kan udnyttes anderledes og bedre. Det har bl.a. udmøntet sig i, at skolen har etableret plads til en Familieklasse. Familieklassen er et tiltag, som er vedtaget i Vesthimmerlands Kommune i forbindelse med projekt Inklusion. Familieklassen henvender sig til elever i børnehaven og i indskolingen, som har svært ved at falde til i skolesystemet grundet adfærd. Gedsted Skole samarbejder med Ullits Skole, Aalestrup Skole og Vestrup Skole i projektet. 6

63 Familieklassens fokus på inklusion hænger også godt sammen med skolens samlede vision på området. Man forsøger at inkludere alle elever, og eventuelle problemer løses f.eks. ved brug af pædagoger i undervisningen. Aldersopdeling Skolen har siden 2005/2006 været afdelingsopdelt med hver sit tilknyttede lærerteam. Mellemtrinet er fysisk relativt samlet, mens indskolingen både er i barakkerne og i hovedbygningen. For at styrke afdelingsopdelingen går skolen også med tanker om at få samlet indskolingen. Mulighederne for en sådan samling er til stede inden for de eksisterende rammer. Innovation og tværfaglighed Skolen har ofte forskellige tværfaglige emneuger. Fællesnævnerne for emneugerne er inddragelse af motion og IKT. Formålet med emneugerne er også at få rystet eleverne tættere sammen på tværs af de traditionelle klassetrin. F.eks. har skolen ændret idrætsundervisningen til Krop og Bevægelse, som er et fællesprojekt for klasse. Integration af IKT Specielt på indskolingsområdet fokuserer skolen meget på at være fremsynet på IKT-området. Skolen har investeret i lærermidler, der næsten udelukkende er IKT-baserede. Skolens to edb-lokaler benyttes også flittigt. Skolen har i skoleåret 2011/2012 inddraget det ene lokale til skolens 5. klasse. Skolen har også et forsøg med ipads i en klasse bl.a. for at forbedre stavningen. Generelt forsøger skolen at inddrage IKT i alle aspekter af undervisningen, så man ikke skal over i edblokalet hele tiden. 5. Skolens ønsker og løsninger Som forberedelse til skolebesøget inviterede skoleledelsen på Gedsted Skole til visionsaftenen med bestyrelse, forældre og ansatte. Visionsaftenen indeholdt oplæg fra skolelederen, rundtur på skolen og en rundbordssnak om konkrete løsninger. I det følgende vil vi præsentere skolens ønsker i en prioriteret liste. Ønskerne er formuleret med udgangspunkt i skolens visioner og samtalerne under skolebesøget. Under hvert ønske vil der desuden beskrives et løsningsforslag, der bunder i både en bygningsmæssig og pædagogisk vurdering. 7

64 Ønsker og løsninger 1. prioritet: Samling af indskoling Gedsted Skole ønsker at styrke afdelingsopdelingen på skolen. På nuværende tidspunkt befinder indskolingen sig både i barakkerne og i hovedbygningen. Skolen har ventet på, at skolestrukturen kom på plads, før de så på eventuelle ændringer. Efter at skolestrukturen er kommet på plads i skoleåret 2011/2012, har skolen planer om at få samlet indskolingen i den eksisterende hovedbygning og nedlægge to af de tre barakker. Der er både bygningsmæssige og pædagogiske argumenter for at samle indskolingen og nedlægge to barakker. Bygningsmæssigt er indeklimaet og lugten i barakkerne ikke optimale. Pædagogisk giver det god mening at samle eleverne, da 0. og 1. klasse i højere grad vil føle sig som en del af hele skolen, og det vil blive lettere for lærerne at sparre med hinanden. Løsning Den oplagte løsning på problemet vil først og fremmest være at nedlægge de to barakker, hvor 0. og 1. klasse befinder sig. Herefter bør der ses på, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt at placere dem. En mulighed var at flytte indskolingen ovenpå, hvor mellemtrinet befinder sig, og så få plads til mellemtrinet rundt om fællessalen. Der bør påregnes en eller anden form for udgift, hvis indskolingen skal samles, og en nyindretning af eksisterende lokaler skal finde sted. Lokalerne skal bl.a. tilpasses indskolingens behov for f.eks. lege- og værkstedsplads. 2. prioritet: Renovering af skolekøkken Skolen har et ønske om at få renoveret skolekøkkenet både mht. en mere fleksibel indretning og udskiftning af de hårde hvidevarer, ovn etc. Løsning Skolekøkkenet er i et flot stort lokale, men det er meget gammelt. Der bør kigges på muligheder for at få renoveret det. 3. prioritet: Forbedring af udearealer I tråd med skolens fokus på motorik og bevægelse ønsker skolen flere motoriske udfordringer til eleverne. Skolen har plads nok udenfor, men specielt deres legeplads er ikke særlig tidssvarende. Skolen ønsker derfor mere inspirerende og funktionelle udearealer. 8

65 Løsning Konkret er ønsket fra skolen, at man etablerer en musik- og bevægelsesplads uden for musiklokalet. Tanken var, at legepladsen både skulle bruges i musikundervisningen og i frikvartererne. 4. prioritet: Mere fleksibilitet i mellemtrinets lokaler Skolen har et ønske om, at fleksibiliteten i rummene forbedres. Det gælder både muligheden for foldedøre, men også mere fleksible møbler f.eks. med hjul på. Løsning Generelt har skolen store klasselokaler, og man vil med mere fleksible møbler kunne have gruppearbejder i klasselokalerne. På 1. salen, hvor mellemtrinet holder til, er der et ledigt lokale, og der er mulighed for at indrette rummet til grupperum f.eks. ved at inddrage en del af gangen. Der kunne i denne sammenhæng ses på investeringer i mere mobile borde og stole. Opsummering af pædagogiske/fysiske ønsker inkl. økonomioverslag Prioritet Emne Pris 1 Nyindretning af eksisterende lokaler kr. 2 Renovering af skolekøkken kr. 3 Forbedring af udearealer kr. 4 Mere fleksibilitet i mellemtrinets lokaler kr. I alt kr. 6. Formalia Besøgsdag: 27. oktober 2011 Besøgets længde: 3 timer Til stede: Jakob Holten Olsen, skoleleder Per Birch, LBO-leder Jens Hove Jacobsen, lærer og tillidsrepræsentant Henning Ladefoged Jeppesen, pædagogisk konsulent Per Høygaard Kristensen, Ingeniør NIRAS Christian Rønberg, praktikant NIRAS Kent Pedersen, N. Krogh Madsen A/S 9

66 Redskaber Gymnastiksal Omklædning Tørre Baderum It-lokale Vaskerum Spisekammer Garderobe Forhal Bibliotek Materialer Læseværelse Udskiftning af vinduer. Læseværelse Forstue Kontor Køkken OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected] EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Gedsted, Stueplan DATO REV: A: B: C: BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. SAG NR: TEGN. NR: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet REV C: REV B: REV A: It-lokale Køkken Forstue Kontor Forstue Kontor Læseværelse Læseværelse Vaskerum Spisekammer Garderobe Tørre Redskaber Forhal Gymnastiksal Omklædning Baderum Udskiftning af vinduer. Bibliotek Udskiftning af tag ca. 30 %. Materialer Fysik Aula Forstue Kontor Familieklasse Oasen (sfo) Billedkunst Oasen (sfo) Scene Skole køkken Musik Sløjd NIVEAU 3. NIVEAU 2. NIVEAU 1. SIGNATURER. 01 Udskiftning af tag ca. 30 %.

67 Oasen (sfo) Oasen (sfo) Skole køkken Billedkunst Fysik Materialer Musik Scene Aula OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected] EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Gedsted, stueplan DATO REV: A: B: C: BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. SAG NR: TEGN. NR: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet REV C: REV B: REV A: Forstue Kontor It-lokale Køkken Forstue Kontor Læseværelse Læseværelse Vaskerum Spisekammer Garderobe Tørre Redskaber Forhal Gymnastiksal Omklædning Baderum Udskiftning af vinduer. Bibliotek Udskiftning af tag ca. 30 %. Materialer Udskiftning af tag ca. 30 %. Fysik Aula Oasen (sfo) Familieklasse Billedkunst Oasen (sfo) Scene Skole køkken Musik Sløjd NIVEAU 3. NIVEAU 2. Familieklasse NIVEAU 1. SIGNATURER. 02 Sløjd

68 Forstue It-lokale OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected] EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Gedsted, 1. salsplan DATO REV: A: B: C: BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. SAG NR: TEGN. NR: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet REV C: REV B: REV A: Forstue Kontor It-lokale Køkken Forstue Kontor Læseværelse Læseværelse Vaskerum Spisekammer Garderobe Tørre Redskaber Forhal Gymnastiksal Omklædning Baderum Udskiftning af vinduer. Bibliotek Udskiftning af tag ca. 30 %. Materialer Fysik Aula Oasen (sfo) Familieklasse Billedkunst Oasen (sfo) Scene Skole køkken Musik Sløjd NIVEAU 3. NIVEAU 2. NIVEAU 1. SIGNATURER. 03

69 Redskaber Gymnastiksal Omklædning Tørre Baderum It-lokale Vaskerum Spisekammer Garderobe Forhal Bibliotek Materialer Læseværelse Læseværelse Forstue Kontor Køkken OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected] EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Gedsted, Stueplan. OPLÆG DATO REV: A: B: C: BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. SAG NR: TEGN. NR: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet REV C: REV B: REV A: It-lokale Køkken Forstue Kontor Forstue Kontor Læseværelse Læseværelse Vaskerum Spisekammer Garderobe Tørre Redskaber Forhal Gymnastiksal Omklædning Baderum Bibliotek Materialer Forstue Kontor Familieklasse Oasen (sfo) Fysik Aula Billedkunst Oasen (sfo) Scene Skole køkken Musik Sløjd 10

70 Oasen (sfo) Oasen (sfo) Forslag for løsning nr 2. Renovering af skolekøkken. Skole køkken Billedkunst Fysik Materialer Musik Scene Aula OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected] EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Gedsted, stueplan. OPLÆG DATO REV: A: B: C: BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. SAG NR: TEGN. NR: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet REV C: REV B: REV A: It-lokale Køkken Forstue Kontor Forstue Kontor Læseværelse Læseværelse Vaskerum Spisekammer Garderobe Tørre Redskaber Forhal Gymnastiksal Omklædning Baderum Bibliotek Materialer Fysik Aula Oasen (sfo) Familieklasse Billedkunst Oasen (sfo) Scene Skole køkken Musik Sløjd Familieklasse 11 Sløjd

71 Forstue Forslag for løsning nr 4. Mere fleksibilitet i lokaler. Forslag for løsning nr 1b. Ny indretning af ekst. lokaler. It-lokale OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected] EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Gedsted, 1. salsplan. OPLÆG DATO REV: A: B: C: BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. SAG NR: TEGN. NR: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet REV C: REV B: REV A: Forstue Kontor It-lokale Køkken Forstue Kontor Læseværelse Læseværelse Vaskerum Spisekammer Garderobe Tørre Redskaber Forhal Gymnastiksal Omklædning Baderum Bibliotek Materialer Fysik Aula Oasen (sfo) Familieklasse Billedkunst Oasen (sfo) Scene Skole køkken Musik Sløjd 12

72 MASTERPLAN VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Hornum Skole NIRAS A/S CVR-nr T: D: Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: E: Postboks E: 8000 Aarhus C

73 Indhold: 1) Opsummering 2) Faktuelle oplysninger om skolen 3) De fysiske rammers tilstand 4) Beskrivelse af rammerne ud fra et pædagogisk perspektiv 5) Skolens ønsker og løsningsforslag 6) Formalia 1. Opsummering Hornum Skole er overordnet set en rigtig pæn skole med gode lokaler og spændende udearealer. Skolen arbejder målrettet på at blive mere afdelingsopdelt både pædagogisk og fysisk. Skolens indskoling er samlet i Indskolingshuset, mens mellemtrinet og udskolingen er spredt ud i de resterende lokaler. Skolen har derfor en generel udfordring i forhold til opdelingen af de enkelte klassetrin, der vanskeliggør lærersamarbejde og muligheden for tværfaglige forløb. Ønsket fra skolens side går på at få etableret en tilbygning til udskolingen for at kunne samle klasserne i udskolingsafdelingen. Ud over denne udfordring har Hornum Skole følgende udfordringer, som Masterplanen forhåbentlig kan medvirke til at imødekomme: Den nuværende trappe i indskolingen fylder hele aulaen og gør det svært at holde morgensang og andre fællesarrangementer. Indretningen af SFO en gør, at flere af rummene opfattes som gennemgangsrum mere end egentlige opholdsrum. Skolen ønsker bedre udnyttelse af deres kælder, som lige nu ikke kan benyttes pga. flugtveje. Skolen har som sagt et ønske om at blive mere afdelingsopdelt ved hjælp af en tilbygning til skolens udskoling. Vurderingen er, at idet skolen har flere ledige lokaler, bør der inden en tilbygning eventuelt foretages, kigges nærmere på en omdisponering af lokalerne. Det vil selvfølgelig kræve en nyindretning af 2

74 lokalerne. Omdisponeringen kan ske på flere måder. Skolens ønske om at få installeret et Science Lab i kælderen vil kunne frigive noget plads, men også 1. salen på 1964-bygningen vil kunne benyttes. Derudover er situationen med den store trappe i Indskolingshusets aula ikke optimal. Dette bør der også tages stilling til, så rummet bliver mere fleksibelt. 2. Faktuelle oplysninger om skolen a) Overblik Skolen har 256 elever fordelt på 13 normalklasser. Skolen er ensporet i indskolingen og mellemtrinet og tosporet i udskolingen. Skolen er bygget i etaper, hvor den ældste del stammer tilbage fra 1906, mens Indskolingshuset er fra Skolen råder over 1906-bygningen, SFO-bygningen, 1952-bygningen, kontorbygningen, 1964-bygningen, Udskolingshuset, Indskolingshuset og kantinen bygningen er den ældste del af skolen. Bygningen er i dag værested for borgerne i Hornum, men rummer også skolens musiklokale. SFO-bygningen er fra Den er løbende blevet udbygget og renoveret, og den er i dag bygget sammen med indskolingshuset bygningen har mellemtrinet, hjemkundskab og sløjd. Kontorbygningen er også fra Det er en gammel inspektørbygning, som nu huser administration, lærerværelse og mødelokale bygningen indeholder naturfag, IT, bibliotek og 2. klasselokaler. I 2006 blev det nye naturfaglokale indviet med interaktiv tavle, god arbejdsplads til såvel biologi, geografi og fysik/kemi. Udskolingshuset blev opført i 1996/2001 og huser lige nu to 8. klasser og to 9. klasser. Indskolingshus. Opført i Bygningen indeholder seks klasselokaler og to gruppelokaler. Der er foldevægge mellem lokalerne, så de kan gøres større. Kantinen: Den gamle sal er blevet lavet om til kantine med køkken og opbevaringsrum i de gamle omklædningsrum. Der er ansat en køkkenansvarlig, og der kan købes varm mad 3-4 gange om ugen. Skolen gør desuden brug af den lokale hal i idrætsundervisningen. b) Elevfordeling: (tal pr. 1. september 2011) Indskoling (0.-3. klasse): 17,8 elever pr. klasse Mellemtrin (4.-6. klasse): 21 elever pr. klasse 3

75 Udskoling (7.-9. klasse): 20 elever pr. klasse c) Prognose for skolens elevantal fra : Hornum Skole Skoleår/Klassetrin Sum Elever /2012 klasser Elever /2013 klasser Elever /2014 klasser Elever /2015 klasser Elever /2016 klasser Elever /2017 klasser Elever /2018 klasser Elever /2019 klasser Elever /2020 klasser Elever /2021 klasser Elever /2022 klasser Elever /2023 klasser

76 3. De fysiske rammers tilstand Indskolingen samt 8. og 9. klasse er velfungerende bygnings- og indeklimamæssigt. Der anbefales en samlet gennemgang af de øvrige bygninger med hensyn til klimaskærm samt etablering af energirigtige belysningsarmaturer og ventilationsanlæg med varmegenvinding. Dette anbefales udført under ESCOordning, hvor investeringen kan afholdes af ekstern investor med en tilbagebetalingstid på år. Såfremt der ikke ønskes renovering/vedligeholdelse gennem ESCO-ordning, skal der påregnes tiltag som anført nedenfor. Der henvises til tegning 1 og 2, som viser rummenes overordnede tilstand. Tilstandsvurdering: Prioritering af renoveringstiltag inden for de næste 5 år Prioritet Bygningsdel Mængde Karakter Pris (skønnet) 1 Diverse alm. vedligeholdelse 2 Nyt tag på bygninger fra før 1973, herunder flytning af skjulte tagrender i håndarbejde/billedkunst 3 6 og 7. klasse: Fjerne skorsten, nyt gulv og loft 4 Ventilation med varmegenvinding i bygninger fra før 1973 I alt m kr m kr. 150 m kr m kr kr. 5

77 Karakter 1: Almindelig god stand Karakteren anvendes, hvor almindelig vedligeholdelse vurderes at kunne hindre en begyndende nedbrydning af bygningsdelen. Karakter 2: Mindre istandsættelse nødvendig Karakteren anvendes, hvor istandsættelse af den eksisterende konstruktion kan hindre yderligere forfald og sætte konstruktionen/overfladerne i acceptabel stand. Karakter 3: Større istandsættelsesarbejder eller udskiftning nødvendig Karakteren anvendes, hvor bygningsdelene er i en sådan forfatning, at egentlig udskiftning eller store istandsættelser er nødvendige. 4. Beskrivelse af rammerne ud fra et pædagogisk perspektiv Dette afsnit beskriver skolens rammer ud fra et pædagogisk perspektiv ved at tage udgangspunkt i seks centrale principper for fremtidens skolebyggeri: Mulighed for aldersopdeling, fordi forskellige udviklingstrin kræver forskellige udfordringer Engagement i inspirerende rum rum skal indbyde til aktivitet frem for passivitet Innovation og tværfaglighed omgivelserne skal være fleksible, så de muliggør forskellige formål og arbejde i grupper af varierende størrelser Mulighed for aktivitet og kropslighed Mulighed for fælles og individuelt arbejde Integration af IKT De seks principper er udviklet af en tænketank, som Aarhus Kommune nedsatte, hvor en række forskere fik til opgave at kortlægge, hvordan man indretter nyskabende og spændende børnemiljøer med fokus på leg og læring. I det følgende gennemgås principperne, hvor de er relevante med henblik på at vurdere de væsentligste udfordringer for Hornum Skole i forhold til at leve op til kravene til den moderne skole. 6

78 Generelt Skolen inkorporerede i 2007 læringsstile-pædagogikken som en metode til at udvikle undervisningsformer og materialer for at kunne give den bedste undervisning til den enkelte elev. Det har konkret betydet, at man har satset meget på at gøre rummene mere fleksible. Her har skolen specielt i Indskolingshuset og Udskolingshuset mange muligheder med foldedøre, gruppeborde, sofaarealer og lignende, der kan gøre rummene større/mindre afhængigt af behov. Foldedørene giver bl.a. mulighed for at slå tre klasser sammen. Det er ikke så overraskende i de to nyeste bygninger, at rummene er mest i overensstemmelse med moderne læringsprincipper, og skolen kunne godt ønske sig, at 1964-bygningen og 1952-bygningen blev lidt mere dynamisk. Dette overkommes dog af den meget plads og gode store faglokaler. Integration af IKT Et andet vigtigt fokus for at fremme læringstilbud til den enkelte har været, at man på sigt får installeret Smart Boards i næsten alle lokaler. For at både lærere og elever bliver vant til at bruge dem, har de været indfaset helt fra indskolingen. Skolelederen gjorde desuden meget ud af, at man forsøger at få lærerne til at bruge Smart Boards i stadig større grad. Skolen har mellem computere som både er bærbare og stationære. De ældre elever har næsten alle sammen egen computer, og her fungerer langt det mest af undervisningen på computer. De bærbare computere, Smart Boards, og de fleksible rum i udskolingen danner hermed en god base for en række forskellige undervisningsformer. Det gælder f.eks. i naturfagene, hvor man blandt andet også gør brug af forskellige Open Source-løsninger. Innovation og tværfaglighed Skolen har også haft forskellige tværfaglige projekter kørende på tværs af klassetrinene. Det gælder bl.a. et it-projekt i mellemtrinet, men også i emneuger for hele skolen. Skolen går også med tanker om at have forskellige specialiserede linjer i udskolingen, der godt kan gå på tværs af alderstrin. Skolen er derudover meget fokuseret på at styrke naturfagsundervisningen. Det gælder især ideen om få bygget et Science Lab i kælderen på 1964-bygningen. Skolen har også slået de to 5. klasser sammen til én samlet 5. klasse med 30 elever og to lærere. Sådanne løsninger gøres mulige af den megen plads på skolen, og det er båret frem af ønsket om at afprøve forskellige læringsmetoder. Ordningen mødte skepsis fra forældre i starten, men opfattes nu ifølge skolelederen som en meget positiv ordning. 7

79 Mulighed for aktivitet og kropslighed Skolen har en vision om at være en større del af lokalsamfundet. Denne tanke indgår også i projektet Motion, legende bevægelse og sund kost. Mere ENERGI i hverdagen. Projektet blev startet i august 2011 og hænger bl.a. sammen med etableringen af kantinen. Formålet er med skolen som omdrejningspunkt at skabe udviklingsmuligheder og attraktive fritidsmuligheder og levevilkår for byens borgere. Børn, voksne og ældre skal have rammer, der indbyder til fysisk aktivitet. Sund kost er også tænkt ind i projektet. 5. Skolens ønsker og løsninger I det følgende vil vi præsentere skolens ønsker i en prioriteret liste. Ønskerne er formuleret med udgangspunkt i skolens visioner og samtalerne under skolebesøget. Under hvert ønske vil der desuden beskrives et løsningsforslag, der bunder i både en bygningsmæssig og pædagogisk vurdering. Ønsker og løsninger: 1. prioritet: Styrke afdelingsopdelingen Situationen lige nu rent opdelingsmæssigt: klasse har til huse i Indskolingshuset klasse er samlet i 1952-bygningen klasse er samlet Udskolingshuset Der var bred enighed blandt skolens repræsentanter om, at skolens største ønske er at få lavet en tilbygning på udskolingen. Det ville betyde, at 7. klasserne bliver flyttet over i Udskolingshuset sammen med 8. og 9. klasserne. 4. klassen vil så kunne flyttes over til 5. og 6. klasserne, så mellemtrinet er samlet i bygningen. Indskolingshuset vil herefter bestå af klasse. Løsning Idet der forefindes flere ledige lokaler, bør der inden en tilbygning eventuelt foretages en nærmere vurdering af mulighederne for en omdisponering af lokalerne. Dette kræver dog en nærmere analyse af lokalernes anvendelighed på 1. sal. Her tænkes specielt på sløjd og husholdningslokalerne. Skolens ønske om et Science Lab i kælderen af 1964-bygningen vil også kunne frigive plads til alternativ benyttelse. 8

80 2. prioritet: Ny trappe i indskolingen: I Indskolingshuset er der en stor trappe midt i aulaen, som gør det svært at foretage noget fælles med alle eleverne fra klasse. Ønsket er derfor at få lavet trappen i Indskolingshuset mindre, så man kan samle alle eleverne til morgensamling, fællesmøder etc. i aulaen. Løsning Skolen har et problem i indskolingen med den meget store trappe i aulaen. Det er vigtigt i indskolingen at have et brugbart og fleksibelt rum med mulighed for morgensang og andre fællesaktiviteter. Løsningen på trappeproblemet er at flytte trappen uden for den eksisterende bygning som vist på tegning 10 og 11 Hermed får indskolingen et stort og åbent lokale, som kan benyttes til fællessamlinger. 3. prioritet: SFO en bedre udnyttelse og mulig udbygning Skolen ønsker inspiration til, hvordan de kan udnytte den frie lokaleplads, der er i SFO en mellem kl. 8 og 11 hver dag. Indskolingen bruger nogle gange lokalerne, men det er ikke en systematisk brug. Skolen kunne tænke sig, at der var andre skoler, der kunne komme med forslag om best practice på dette område. Derudover er SFO en indrettet sådan, at det lidt er en lang gang med legerum og puderum i siderne. SFO en kan derfor godt virke som mere en gennemgang end et sted, hvor elever leger og boltrer sig. Man vil derfor gerne have hjælp til, hvordan man rent bygningsmæssigt kan ændre SFO en, så indretningen kunne stemme bedre overens med moderne pædagogiske tanker. Løsning SFO en er en aflang bygning med meget gangareal. Rummene indbyder mere til gennemgang end til leg og læring. Skolen ønsker som tidligere nævnt inspiration til, hvordan man mindsker gennemgangsfølelsen i SFO en og indretter rummene i henhold til moderne pædagogiske tanker. Dette skal desuden tænkes sammen med, at skolen har planer om at benytte lokalerne mere systematisk til indskoleelever. En mulig løsning på disse ønsker er anskueliggjort på tegning 10 og 11, hvor der er vist en ny forbindelsesgang langs den ene facade, så grupperummene ikke virker som gennemgangslokaler. 4. prioritet: Science Lab Hornum Skole har en plan om at få ombygget kælderen i 1964-bygningen til et Science Lab. Formålet med laboratoriet er, at man vil styrke den naturfaglige undervisning specielt med fokus på klima- og energiteknologi. Skolen har en kælder, der med nye flugtveje kan ombygges til 200 m 2 lokaler. Her skulle der 9

81 installeres en form for testcenter, som skal inspirere og vække elevers interesse for naturvidenskaben. Tanken er, at lokalerne også kunne bruges af andre skoler eller uddannelsesinstitutioner. Skolen har planer om at samarbejde med en række uddannelsesinstitutioner, herunder Aalborg Universitet HTX og STX Aars og NTS-center Nordjylland. Budgettet er sat til 1,6 mio. kr., og der er søgt fondsmidler forskellige steder, dog uden endnu at have givet pote. Løsning Skolen søger i øjeblikket midler til projektet. Opsummering af pædagogisk/fysiske ønsker inkl. økonomioverslag Prioritet Emne Pris 1 Styrke afdelingsopdelingen ved omdisponering af lokalerne Omdisponeringen kan foregå på mange måder med forskellige omkostninger. 2 Ombygning af trappen i indskolingen kr. 3 Bedre udnyttelse af rummene i SFO en kr. 4 Science Lab kr. I alt kr. b) Fremtidige planer Den følgende liste er ikke prioriteret. Inklusionsmuligheder Ud fra projektets overordnede titel den inkluderende og udfordrende skole fik vi også diskuteret muligheden for at fremme inklusionen på skolen. Nu og her har skolen et inklusionscenter i 1964-bygningen, som de har fået 15 timer til. Her har de nogle gange 5-6 personer inde ad gangen. Der er ingen decideret specialklasse. Timerne bliver brugt ude i klasserne. Derudover sender skolen også elever til Ranum og Aars. Problemet er ifølge skolelederen dog, at man har et center med fine faciliteter, men der mangler at blive afsat timer til det. Skolelederen fortalte, at kommunen havde en plan om, at skolen skulle have specialbørn ind, men det blev alligevel ikke til noget. 10

82 Der ligger dog nogle muligheder i det eksisterende center i 1964-bygningen, men der er også muligheder på 1. sal i 1952-bygningen for at lave noget. Kantinen som medborgerhus Skolen har som sagt bygget den gamle sal om til en kantine med køkken i de daværende omklædningsrum. Man har allerede nu fået fastansat en køkkenassistent, og der bliver lavet varm mad 3-4 om ugen, som eleverne kan købe. Visionen for kantinen er, at det udvikler sig til et medborgerhus med fælles spisning for borgerne i byen ved diverse komsammener. Man vil derudover også gerne gøre kantinen til omdrejningspunkt for et ungdomsmiljø specielt for de 120 elever fra udskolingen. Visionen hænger sammen med at gøre skolen til en del af lokalmiljøet. Man vil gerne omfavne byen, som viceskolelederen udtrykte det. 6. Formalia Besøgsdag: 27. september 2011 Besøgets længde: 3 timer Til stede: Preben Krøldrup, skoleleder Morten Birk Petersen, viceskoleleder Helle Hamann Børgesen, SFO-leder Henning Ladefoged Jeppesen, pædagogisk specialkonsulent Per Høygaard Kristensen, ingeniør NIRAS Christian Rønberg, praktikant NIRAS Kent Pedersen, N.Krogh Madsen A/S 11

83 IT IND Tavle BS-skab. Tavle Tavle 1 Køkken 2 Tumlerum 3 Grupperum 4 Reng. 5 Stillerum 6 Personale 7 Garderobe 8 10 ter 9 Kontor 12 Bibliotek 11 IT Rumoversigt: 1. Vindfang. 2. Fællesareal. 3. SFO-grupperum. 4. SFO. 5. Klasselokale. 6. Grupperum. 7. Klasselokale. 8. Klasselokale. 9. Personalerum. 10. Garderobe/personale Handicaptoilet Fysik/kemi Opholdsareal BS-skab a Opholdsareal 21 Klasselokale Rumoversigt: 50. Klasselokale. 51. Klasselokale. 52. Gang a Gang. 40 Klasseværelse EDB-rum 36 Kontor 35 Kontor 34 Kontor 32 Sekretær 33 Køkken SIGNATURER. NIVEAU Lærerværelse NIVEAU 2. NIVEAU 3. Tilstandsvurdering nr. 2 og 4: 2. Nyt tag. Opholdsareal Ventilation med genvinding. Rumoversigt: Rumoversigt: 1. Vindfang. 2. Fællesareal. 3. SFO-grupperum. 4. SFO. 5. Klasselokale. 6. Grupperum. 7. Klasselokale. 8. Klasselokale. 9. Personalerum. 10. Garderobe/personale Handicaptoilet Opholdsareal 21 Klasselokale 50. Klasselokale. 51. Klasselokale. 52. Gang a Gang. 40 Klasseværelse 30 Kantine/fællesrum 1 Køkken 2 Tumlerum 3 Grupperum EDB-rum 36 Kontor 35 Kontor 34 Kontor 4 Reng. 32 Sekretær 33 Køkken 5 Stillerum 7 Garderobe 6 Personale 8 31 Lærerværelse 10 ter 9 Kontor 30 Kantine/fællesrum 22 Klasseværelse Klasseværelse 25 Klasseværelse 29 Trapperum Køkken REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Hornum, stueplan Vesthimmerlands Kommune. 12 Bibliotek 13 Fysik/kemi DATO REV: A: B: C: 22 Klasseværelse Klasseværelse 25 Klasseværelse 29 Trapperum Køkken SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

84 IT sal Ned SFO- ordning. 17 Klasse 16 Klasse 15 Klasse 14 Materialerum 1.sal Rumoversigt: 100. Klasselokale Grupperum Klasselokale Grupperum Klasselokale Værksted Balkon. 18 Klasse 19 Klasse 20 Klasse 1.sal Tilstandsvurdering nr. 2 og 4: 2. Nyt tag. 4. Ventilation med genvinding. 21 Skolekøkken Sløjd 29 Trapperum 02 SIGNATURER. NIVEAU 1. NIVEAU 2. NIVEAU Rumoversigt: 1. Vindfang. 2. Fællesareal. 3. SFO-grupperum. 4. SFO. 5. Klasselokale. 6. Grupperum. 7. Klasselokale. 8. Klasselokale. 9. Personalerum. 10. Garderobe/personale Handicaptoilet Opholdsareal 21 Klasselokale 23 Opholdsareal Rumoversigt: 50. Klasselokale. 51. Klasselokale. 52. Gang a Gang. 40 Klasseværelse 1 Køkken 2 Tumlerum 3 Grupperum EDB-rum 36 Kontor 35 Kontor 34 Kontor 4 Reng. 32 Sekretær 33 Køkken 5 Stillerum 7 Garderobe 6 Personale 8 31 Lærerværelse 10 ter 9 Kontor 30 Kantine/fællesrum REV C: REV B: REV A: 12 Bibliotek 13 Fysik/kemi 22 Klasseværelse Klasseværelse 25 Klasseværelse 29 Trapperum Køkken NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Hornum, 1.salsplan DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

85 Personalerum Klasselokale Klasselokale Toi. Garderobe HC Toi. Toi. Grupperum Fællesrum VF Klasselokale Tumlerum Reng. Garderobe ter Bibliotek SFO grupperum SFO Køkken Grupperum Stillerum Personale Kontor IT Fysik/kemi Klasseværelse Klasselokale Klasseværelse Klasselokale Opholdsareal Klasseværelse Klasselokale Opholdsareal Klasseværelse EDB-rum Lærerværelse Trapperum Kantine/fællesrum Sekretær Køkken Køkken Klasselokale Tavle Grupperum Klasselokale Klasselokale Klasselokale Opholdsareal Tavle BS-skab. Opholdsareal Klasselokale Personalerum Klasselokale Tavle Toi. Garderobe HC Toi. Toi. BS-skab. Fællesrum VF SFO grupperum Forslag for løsning nr 2. Nyt trappetårn og nedlæggelse af indvendig trappe. Klasseværelse SFO IND 10 Køkken Forslag for løsning nr 3. Fordelingsgang. Tumlerum EDB-rum Kontor Kontor Kontor Grupperum Reng. Sekretær Køkken Stillerum Personale Garderobe Lærerværelse ter Kontor IT Forslag for løsning nr 4 i kælder. Science Lab. Kantine/fællesrum Kontor Kontor Kontor Bibliotek Fysik/kemi Klasseværelse Klasseværelse Trapperum REV C: REV B: REV A: Klasseværelse NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet Køkken BYGHERRE: EMNE: Vesthimmerlands Kommune. Helhedsplan for skoler. Hornum, stueplan OPLÆG. MÅL DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

86 IT 1.sal Klasselokale Klasselokale Værksted Toi Toi Grupperum Ned Balkon Klasselokale Grupperum SFO- ordning. Klasse Klasse Klasse Materialerum 1.sal Klasse Klasse Klasse Forslag for løsning nr 2. Nyt trappetårn og nedlæggelse af indvendig trappe. Skolekøkken 1.sal Sløjd Trapperum Rumoversigt: 1. Vindfang. 2. Fællesareal. 3. SFO-grupperum. 4. SFO. 5. Klasselokale. 6. Grupperum. 7. Klasselokale. 8. Klasselokale. 9. Personalerum. 10. Garderobe/personale Handicaptoilet Opholdsareal 21 Klasselokale 23 Opholdsareal Rumoversigt: 50. Klasselokale. 51. Klasselokale. 52. Gang a Gang. 40 Klasseværelse 1 Køkken 2 Tumlerum 3 Grupperum EDB-rum 36 Kontor 35 Kontor 34 Kontor 4 Reng. 32 Sekretær 33 Køkken 5 Stillerum 7 Garderobe 6 Personale 8 31 Lærerværelse 10 ter 9 Kontor 30 Kantine/fællesrum REV C: REV B: REV A: 12 Bibliotek 13 Fysik/kemi 22 Klasseværelse Klasseværelse 25 Klasseværelse 29 Trapperum Køkken NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Hornum, 1.salsplan, OPLÆG DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

87 MASTERPLAN VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Løgstør Skole NIRAS A/S CVR-nr T: D: Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: E: Postboks E: 8000 Aarhus C

88 Indhold: 1) Opsummering 2) Faktuelle oplysninger om skolen 3) De fysiske rammers tilstand 4) Beskrivelse af rammerne ud fra et pædagogisk perspektiv 5) Skolens ønsker og løsningsforslag 6) Formalia 1. Opsummering Løgstør Skole er fra 1960 erne, men er en velholdt skole med overordnet set gode rammer. Skolen befinder sig i en overgangsperiode fra at være tresporet til at blive tosporet med høje klassekvotienter til følge. Dette giver muligheder i form af flere kvadratmeter pr. elev, men samtidig bliver det en væsentlig udfordring at gøre disse kvadratmeter anvendelige og skabe et godt og fleksibelt læringsmiljø. Samtidig giver denne nye struktur også mulighed for at kunne skabe fællesrum for elever på hhv. udskoling og mellemtrin. Med de nuværende rammer er det kun indskolingseleverne, der har et sådant fællesrum. Ud over manglende fællesrum er følgende udfordringer centrale for Løgstør Skole: Idrætsfaciliteterne er mangelfulde. Skolen råder over to ældre gymnastiksale, men pga. den relativt høje klassekvotient er pladsen generelt trang. Endvidere har gymnastiksalene et uforholdsmæssigt stort energiforbrug, og omklædningsfaciliteterne trænger til et løft. Gangarealerne er kolde, og der er meget træk pga. manglende vindfang, hvilket også er medvirkende til et højt energiforbrug. Legepladserne er mangelfulde både udskolingen og mellemtrinet har reelt set ingen udefaciliteter. Der er ikke optimale forhold til lærerforberedelse, hvor der mangler afskærmede pladser. 2

89 Der er ikke en stringent aldersopdeling, og særligt i forhold til indskolingen og SFO en er der udfordringer med at få placeret disse i fælles og integrerede rammer. Hvor meget af ovenstående, Masterplanen skal sigte på at imødekomme, afhænger bl.a. af to udefrakommende faktorer: 1. Lanterneprojektet: Projektet har til formål at etablere en multihal beliggende ved siden af skolen, med muligheder for idræt, bibliotek, kultur og fritid mv. Projektets status er dog endnu ikke fastlagt, hvilket skaber usikkerhed i forhold til skolens fremtidige muligheder eksempelvis hvad angår idræt. 2. Ungdomsskolen: Denne er placeret i skolens kælder i gode rammer, men kun få personer anvender ungdomsskolen, og der er til tider problemer med disse i forhold til anvendelse af skolens område. Såfremt det vil være muligt, at ungdomsskolen kan finde andre lokaler, vil disse lokaler kunne anvendes af SFO en (under forudsætning af, at lokalerne overholder de bygningsmæssige standarder), og dermed vil man kunne etablere mere stringent aldersopdeling for indskolingen i den nuværende fløj 4. Hvis ungdomsskolen flyttes, vil det også kunne frigive midler, som skolen (SFO en) pt. anvender på at leje sig ind i spejderhytten Skansen. Uafhængigt af de to udefrakommende faktorer bør der etableres vindfang i hver ende af fløjene for at mindske energiforbrug og træk. Derudover bør der etableres fællesrum for udskoling og mellemtrin i Fløj 2 ved eksempelvis at sammenlægge klasselokaler til et større, men fleksibelt rum ved også at installere skydedøre. Dette muliggøres i takt med, at skolen går fra at være tresporet til tosporet. Derudover bør der også etableres bedre legefaciliteter. Som det er pt., har eleverne dårlige muligheder for at lege udenfor. Slutteligt bør Muldvarpen bygningen hvor AKT-eleverne har til huse forbedres ved at sikre bedre lyd- og lysforhold. 3

90 2. Faktuelle oplysninger om skolen a) Overblik Løgstør Skole har 559 elever. Skolen har været tresporet, men udviklingen går i retning af, at skolen bliver tosporet. Som det fremgår af elevprognosen, sker der således en kraftig reduktion i antallet af elever de kommende år. Skolens oprindelige bygninger er opført i perioden I disse bygninger ligger klasselokaler og faglokaler samt kontor. Skolen har også et mediatek med tilstødende mødelokaler, som blev opført i Skolen har en AKT-klasse i en selvstændig bygning (Muldvarpen). SFO en har både lokaler i indskolingsområdet og i en spejderhytte, Skansen, over for skolen. b) Elevfordeling: (tal august 2011) Indskoling (0.-3. klasse): 23,4 elever pr. klasse Mellemtrin (4.-6. klasse): 21,4 elever pr. klasse Udskoling (7.-9. klasse): 24,6 elever pr. klasse 4

91 c) Prognose for skolens elevantal fra : Error! Not a valid link. 3. De fysiske rammers tilstand De to gymnastiksale og omklædningsfaciliteter bærer præg af manglende løbende vedligehold og har endvidere et alt for stort varmeforbrug. Der skal derfor udføres en gennemgribende renovering bestående af minimum: Totalrenovering af omklædningsrum Nyt varmeanlæg Renovering af klimaskærm. Diverse vedligehold af sale og birum. Skolen har et fladt tag, som generelt har et minimum af isolering. Belysningen i flere af gangene er alt for dårlig og skal derfor udskiftes. Det oplyses, at indeklimaet opleves ok; dog bør der etableres et bedre ventilationsanlæg i klublokalet. En stor del af gulvbelægningen er nedslidt og bør udskiftes inden for den nærmeste fremtid. Der anbefales en samlet gennemgang af bygningernes tilstand med hensyn til klimaskærm samt etablering af energirigtige belysningsarmaturer og ventilationsanlæg med varmegenvinding. Dette anbefales udført under ESCO-ordning, hvor investeringen kan afholdes af ekstern investor med en tilbagebetalingstid på år. Såfremt der ikke ønskes renovering/vedligeholdelse gennem ESCO-ordning, skal der påregnes tiltag som anført nedenfor. Der henvises til tegning nr. 1, 2 og 3, som viser rummenes overordnede tilstand. Muldvarpen har højt støjniveau og flimrende lys. Tilstandsvurdering: Prioritering af renoveringstiltag inden for de næste 5 år 5

92 Prioritet Bygningsdel Mængde Karakter Pris (skønnet) 1 Diverse alm. vedligeholdelse 2 Renovering af idrætshallerne samt omklædningsrum (*) 3 Ændret belysning på gange ved blok 1, 2 og 3 4 Nye tage samt efterisolering af disse + nye vinder div. steder 5 Udbedringer på Muldvarpen I alt m kr m kr. 500 m kr m kr kr kr. Karakter 1: Almindelig god stand Karakteren anvendes, hvor almindelig vedligeholdelse vurderes at kunne hindre en begyndende nedbrydning af bygningsdelen. Karakter 2: Mindre istandsættelse nødvendig Karakteren anvendes, hvor istandsættelse af den eksisterende konstruktion kan hindre yderligere forfald og sætte konstruktionen/overfladerne i acceptabel stand. Karakter 3: Større istandsættelsesarbejder eller udskiftning nødvendig Karakteren anvendes, hvor bygningsdelene er i en sådan forfatning, at egentlig udskiftning eller store istandsættelser er nødvendige. (*) Udføres såfremt der ikke bygges en ny hal, jf. Lanterneprojektet. 6

93 4. Beskrivelse af rammerne ud fra et pædagogisk perspektiv Dette afsnit beskriver skolens rammer ud fra et pædagogisk perspektiv ved at tage udgangspunkt i seks centrale principper for fremtidens skolebyggeri: a. Mulighed for aldersopdeling, fordi forskellige udviklingstrin kræver forskellige udfordringer b. Engagement i inspirerende rum rum skal indbyde til aktivitet frem for passivitet c. Innovation og tværfaglighed omgivelserne skal være fleksible, så de muliggør forskellige formål og arbejde i grupper af varierende størrelser d. Mulighed for aktivitet og kropslighed e. Mulighed for fælles og individuelt arbejde f. Integration af IKT De seks principper er udviklet af en tænketank, som Aarhus Kommune nedsatte, hvor en række forskere fik til opgave at kortlægge, hvordan man indretter nyskabende og spændende børnemiljøer med fokus på leg og læring. I det følgende gennemgås principperne, hvor de er relevante med henblik på at vurdere de væsentligste udfordringer for Løgstør Skole i forhold til at leve op til kravene til den moderne skole. Aldersopdeling Skolen har inddelt klasserne efter klassetrin, men de nuværende rammer gør, at denne inddeling ikke kan foretages fuldstændigt stringent. Eksempelvis er indskolingen ikke samlet i samme fløj. Derudover mangler der også fællesrum, hvor de forskellige klassetrin hver for sig kan dele faciliteter og interagere. På lærersiden arbejdes der også målrettet med aldersopdeling således er en lærer tilknyttet et helt forløb i enten indskoling, mellemtrin eller udskoling. Eksempelvis vil en lærer, der ønsker at fortsætte med en 3. klasse i 4. klasse, være forpligtet til at varetage undervisningen af denne klasse til og med 6. klassetrin. 7

94 Inspirerende rum Skolen har bl.a. et motorikrum, som primært de yngste elever og elever med indlæringsvanskeligheder anvender. Generelt er klasselokalerne i god stand, men der mangler i nogen grad et mere inspirerende miljø og et miljø, som kan imødekomme kravene til fleksibilitet i undervisningen. Innovation og tværfaglighed En af udfordringerne for Løgstør Skole er at sikre, at rammerne er fleksible, så de muliggør forskellige formål og arbejde i grupper af varierende størrelser. Dette er derfor en væsentlig prioritet for skolen. IKT Løgstør Skole arbejder med it-klasser, og som forsøg har 2. og 7. klassetrin fået bærbare pc er. På længere sigt arbejdes der for, at samtlige elever kan få en skole-pc. Samlet set er der således en ambitiøs it-strategi, der bl.a. har som målsætning i så vid mulig udstrækning at gøre skolen bog- og papirløs. Eksempelvis er der indkøbt IKT-baserede undervisningsprogrammer, som nu anvendes i undervisningen, og indtil videre har halvdelen af klasserne Active Boards (hvilket er målsætningen at udbrede til alle klasser). Inklusion Inklusion er centralt på Løgstør Skole, og der arbejdes målrettet med politikken. Eksempelvis organiseres specialundervisningen i et kompetencecenter, hvortil specialundervisningslærerne er tilknyttet. Dette er lærere, som har modtaget målrettet undervisning om, hvordan specialundervisningen kan forløbe. Endvidere har skolen Oasen, der hjælper elever, der er i specialundervisning eller i klasser med elever, der modtager specialundervisning. Stillingen er normeret til et halvt årsværk. Endelig har skolen også AKT-klasser (6. til 9. klassetrin). At kunne give undervisning til disse elever kræver gode og rummelige rammer for undervisningen. 5. Skolens ønsker og løsninger I det følgende vil vi præsentere skolens ønsker i en prioriteret liste (se her bilag 1 som er skolens visionspapir). Ønskerne er formuleret med udgangspunkt i skolens visioner og samtalerne under skolebesøget. Under hvert ønske vil der desuden beskrives et løsningsforslag, der bunder i både en bygningsmæssig og pædagogisk vurdering. 8

95 Ønsker og løsninger 1. prioritet: Kantine og fællesrum Løgstør Skole har ikke et fællesrum, hvor alle elever kan samles. Ligeledes er der ikke kantinefaciliteter. Det er derfor skolens ønske, at der kan skabes rammerne for fællesrum med mulighed for kantine. Løsning Der kan tænkes i to forskellige scenarier: a. Der etableres en tilsvarende bygning som den, der lige nu rummer mediateket. Bygningen vil kunne placeres i forlængelse af fløj to dvs. ved siden af den nuværende tilbygning. b. Ved at sammenlægge klasselokaler i fløj 2 og 3 vil det være muligt at etablere et fællesrum for hhv. mellemtrin og udskoling tilsvarende fællesrummet for indskolingen. Dette vil dog ikke sikre et samlet fællesrum for alle skolens elever, ligesom det ikke vil kunne rumme kantinefaciliteter. 2. prioritet: Fleksible lokaler Skolen har ikke mange faciliteter til gruppearbejde og differentieret undervisning. Idet der på sigt bliver behov for færre klasselokaler, er det derfor oplagt at slå nogle lokaler sammen og gøre disse fleksible ved brug af skydedøre mv. Dette vil også sikre, at der, hvis skolen igen skulle blive tresporet, vil være mulighed for at imødekomme dette. Løsning Se løsningsforslag 2b. 3. prioritet: Legeplads I skolegården er der ingen legefaciliteter, og eleverne fra både udskoling og mellemtrin har derfor kun en bar skolegård at være ude i. Der kunne eksempelvis tænkes i etablering af multibane, hvor forskellige boldspil kan dyrkes. Løsning Der etableres legefaciliteter. 4. prioritet: Forbedring af lyd- og lysforhold i AKT-bygningen I Muldvarpen er der ikke optimale lyd- og lysforhold. Særligt et højt støjniveau volder personalet problemer. Bygningen er ikke verificeret. 9

96 Løsning Lyd- og lysforholdene i Muldvarpen forbedres. 6. prioritet: Reducering af energiforbrug Da bygningerne er relativt gamle, har skolen et højt energiforbrug. På sigt vil det derfor være en god investering at nedbringe energiforbruget, hvilket dermed kan frigive midler til andre mere undervisningsmæssige prioriteringer.. Løsning Der bør etableres vindfang i forlængelse af alle fløje. Endvidere bør nedslidte vinduer og trælister renoveres. 7. prioritet: Lysforhold på gangarealer Lysforholdene på gangene i fløj 2, 3 og 4 er ikke gode, hvilket ikke er stimulerende for læring. Løsning Der kan etableres lyskasser i loftet eller nye og flere belysningsarmaturer. Øvrige prioriteringer Lærerne har ikke optimale forberedelsesmuligheder. Derfor bør der etableres bedre faciliteter eksempelvis i tilknytning til lærerværelset ved at inddrage det pædagogiske værksted og eventuelt det ene it-lokale (EDB1). Opsummering af pædagogisk/fysiske ønsker inkl. økonomioverslag Prioritet Emne Pris 1 Kantine og fællesrum kr. 2 Fleksible lokaler kr. 3 Legeplads kr. 4 Forbedring af lyd- og lysforhold i AKT-bygningen kr. 5 Reducering af energiforbrug kr. Øvrige udfordringer A Forbedringer i lærerforberedelse (løses inden for egne rammer) I alt kr. 10

97 6. Formalia Besøgsdag: 25. oktober 2011 Besøgets længde: 5 timer Til stede: Gunnar Villumsen, skoleleder Lise Winther Carlsen, viceskoleleder Gert Rohde, lærer og tillidsmand Susanne Kollerup Nielsen, leder af SFO Tina Kristensen, SFO tillidsmand Jonathan Benjamin Knudsen, konsulent NIRAS Per Høygaard Kristensen, ingeniør NIRAS Christian Rønberg, praktikant NIRAS Kent Pedersen, N. Krogh Madsen A/S 11

98 2., 3. og 4. klasse Tilstandsvurdering nr. 4 Tag incl. efterisolering samt nye vinduer. Musik og sanglokale Venterum Musik Motorik Natur/teknik ter ter Pedel Køkken Garderobe Arkiv Arkiv Skoleinspektør Kontor Viceskoleinspektør Børnehaveklasse B Bøgens kontor SFO-rum Kontor Lærerværelse Pædagogisk værksted EDB 1 Psykolog Reng. Pedel A B EDB 2 Teknikrum Pædagogisk værksted Lydrum Møde 01 SIGNATURER. NIVEAU 1. NIVEAU 2. NIVEAU 3. Børnehaveklasse B Centralrum Garderobe for børnehaveklasse HC Børnehaveklasse C Værksted REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Løgstør, Stueplan DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

99 7., 8. og 9. klasse Tilstandsvurdering nr. 4 Tag incl. efterisolering samt nye vinduer. ter ter Materiel Håndgerningslokale Billedkunst Reng. Svejserum Metalsløjdlokale Træsløjdlokale Pedelværlsted Biologilokale Fysik/kemi Naturlærelaboratorium Reng. Samling Geografilokale Teorikøkken Skolekøkken 02 SIGNATURER. NIVEAU 1. NIVEAU 2. NIVEAU 3. REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Løgstør, Stueplan DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

100 Redskabsrum for pedel Tilstandsvurdering nr. 4 Tag incl. efterisolering samt nye vinduer. Redskabsrum Gymnastiksal Gymnastiksal Baderum Baderum Omklædning Omklædning Forrum Lærer omkl. Bad Bad Lærer omkl. Redskabsrum Udendørsredskaber Udendørsredskaber 03 SIGNATURER. NIVEAU 1. NIVEAU 2. NIVEAU 3. REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Løgstør, Stueplan SAG NR: TEGN. NR: DATO REV: A: B: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

101 Forslag nr 5: Opførelse af vindfang. Musik og sanglokale Musik Motorik 2., 3. og 4. klasse Venterum Natur/teknik ter ter Pedel Køkken Garderobe Arkiv Arkiv Skoleinspektør Kontor Viceskoleinspektør Børnehaveklasse B Bøgens kontor SFO-rum Kontor Lærerværelse Pædagogisk værksted EDB 1 Psykolog Mediatek Reng. Pedel A B EDB 2 Teknikrum Pædagogisk værksted Lydrum Møde 10 Børnehaveklasse B Centralrum Garderobe for børnehaveklasse HC Børnehaveklasse C Værksted REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Løgstør, Stueplan, OPLÆG DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

102 7., 8. og 9. klasse Forslag nr 5: Opførelse af vindfang. Forslag nr 1/ 2: Sammenlægning af klasselokaler. ter Materiel Håndgerningslokale Billedkunst Reng. Svejserum Metalsløjdlokale Træsløjdlokale Pedelværlsted Biologilokale Fysik/kemi Naturlærelaboratorium Reng. Samling Geografilokale Teorikøkken Skolekøkken 11 REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Løgstør, Stueplan, OPLÆG DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

103 MASTERPLAN VESTHIMMERLANDS KOMMUNE OVERLADE SKOLE NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks Aarhus C CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E: [email protected]

104 Indhold 1) Opsummering 2) Faktuelle oplysninger om skolen 3) De fysiske rammers tilstand 4) Beskrivelse af rammerne ud fra et pædagogisk perspektiv 5) Skolens ønsker og løsningsforslag 6) Formalia 1. Opsummering Overlade Skole føler, at de har stor succes med at inkludere børn, som andre steder vil være nødsaget til at få et specialtilbud, og samtidig er skolen også god til at udsluse børn fra AKT-klasserne (Adfærd, Kontakt og Trivsel). Skolen har dog en udfordring i forhold til placeringen og indretningen af AKT-afdelingen. Afdelingen er fysisk placeret i Den Gamle Skole og ligger dermed adskilt på den anden side af en vej i forhold til resten af skolen. AKT-afdelingens lokaler fremstår gamle og nedslidte, og eleverne har ingen direkte adgang til udearealer. Ud over udfordringen med AKT-afdelingen har Overlade Skole følgende udfordringer, som Masterplanen forhåbentlig kan medvirke til at imødekomme: Skolens mediatek er dårligt egnet til at samle alle eleverne pga. møblernes immobilitet. Der mangler lokaler til gruppearbejde. Problemer med indeklima specielt i forhold til manglende ventilation. Taget på LBO Myren er i dårlig stand (eternitpladerne er fra 1985) og står over for en renovering inden for den nærmeste årrække Samlet set bør der kigges på indretningen og placeringen af skolens ATKafdeling. Skolens ønske er at flytte AKT-afdelingen sammen med resten af skolen enten ved at bygge nye lokaler til afdelingen (gerne i forbindelse med etablering af et sort værksted) eller at integrere afdelingen i skolens nuværende lokaler. 2

105 Derudover bør der også kigges på skolens ønske om at få mere fleksibilitet i skolens lokaler. Det gælder i forbindelse med at få mere fleksible møbler i skolens mediatek og få flere gruppearbejdspladser. 2. Fakta om skolen a) Overblik Overlade Skole har i alt 102 elever fordelt på indskoling og mellemtrin (0.-6. klasse), to AKT-klasser (14 elever) samt skolens LandsByOrdning (Myren), som både tilbyder børnehave (38 børn), SFO (38 elever) og juniorklub (26 elever). Efter 6. klasse fortsætter elevernes skolegang på den nærliggende skole i Ranum, som ligger 8 km væk. Overlade Skole blev bygget i 1952 og er løbende blevet moderniseret. Skolen består af en hovedbygning, Myren (LBO) og Den Gamle Skole, hvor AKTafdelingen befinder sig. Efter den seneste ombygning i 2002 er Myren og hovedbygningen blevet bygget sammen via en gennemgående fløjbygning. b) Elevfordeling: (tal pr. 1. august 2011) Indskoling (0.-3. klasse): 11,5 elever pr. klasse Mellemtrin (4.-6. klasse): 13, 7 elever pr. klasse 3

106 c) Prognose for skolens elevantal fra Overlade Skole Skoleår/Klassetrin Sum Elever /2012 klasser Elever /2013 klasser Elever /2014 klasser Elever /2015 klasser Elever /2016 klasser Elever /2017 klasser Elever /2018 klasser Elever /2019 klasser Elever /2020 klasser Elever /2021 klasser Elever /2022 klasser Elever /2023 klasser De fysiske rammers tilstand Skolen fremstår særdeles vedligeholdt. Der er etableret CO 2 -styret mekanisk ventilation i idrætshal og it-afsnit. I nybygningen rum 50 til 58 er der CO 2 -styret naturlig ventilation. De øvrige klasselokaler er forberedt for CO 2 -styret ventilation. Myren har on/off-ventilation. Over grupperum 76 er der eternittag fra 1990 erne. Taget er utæt og bør skiftes, tillige med trævinduerne i denne ende af bygningen. Der anbefales en samlet gennemgang af hele skolen med hensyn til klimaskærm samt etablering af energirigtige belysningsarmaturer og ventilationsanlæg med varmegenvinding. Dette anbefales udført under ESCO-ordning, hvor 4

107 investeringen kan afholdes af ekstern investor med en tilbagebetalingstid på år. Såfremt der ikke ønskes renovering/vedligeholdelse gennem ESCO-ordning, skal der påregnes tiltag, som anført nedenfor. Der henvises til tegning nr. 1 og 2, som viser rummenes overordnede tilstand. AKT-bygningen er ikke verificeret og tilstandsvurderet; men den er i dårlig stand. Tilstandsvurdering: Prioritering af renoveringstiltag inden for de næste 5 år Prioritet Bygningsdel Mængde Karakter Pris (skønnet) 1 Eternittag (og trævinduer) 80 m kr. 2 CO 2-styret ventilation i den resterende del af skolen 1300 m kr. 3 Alm. vedligehold kr. I alt kr. Karakter 1: Almindelig god stand Karakteren anvendes, hvor almindelig vedligeholdelse vurderes at kunne hindre en begyndende nedbrydning af bygningsdelen. Karakter 2: Mindre istandsættelse nødvendig Karakteren anvendes, hvor istandsættelse af den eksisterende konstruktion kan hindre yderligere forfald og sætte konstruktionen/overfladerne i acceptabel stand. Karakter 3: Større istandsættelsesarbejder eller udskiftning nødvendig Karakteren anvendes, hvor bygningsdelene er i en sådan forfatning, at egentlig udskiftning eller store istandsættelser er nødvendige. 4. Beskrivelse af rammerne ud fra et pædagogisk perspektiv Dette afsnit beskriver skolens rammer ud fra et pædagogisk perspektiv ved at tage udgangspunkt i seks centrale principper for fremtidens skolebyggeri: 5

108 a. Mulighed for aldersopdeling, fordi forskellige udviklingstrin kræver forskellige udfordringer b. Engagement i inspirerende rum rum skal indbyde til aktivitet frem for passivitet c. Innovation og tværfaglighed omgivelserne skal være fleksible, så de muliggør forskellige formål og arbejde i grupper af varierende størrelser d. Mulighed for aktivitet og kropslighed e. Mulighed for fælles og individuelt arbejde f. Integration af IKT De seks principper er udviklet af en tænketank, som Aarhus Kommune nedsatte, hvor en række forskere fik til opgave at kortlægge, hvordan man indretter nyskabende og spændende børnemiljøer med fokus på leg og læring. I det følgende gennemgås principperne, hvor de er relevante med henblik på at vurdere de væsentligste udfordringer for Overlade Skole i forhold til at leve op til kravene til den moderne skole. Aldersopdeling Overlade Skole ønsker at skabe en aldersintegreret skole, og udnyttelsen af de døde gangarealer skal sikre fleksible rum med plads til at samle de aldersintegrerede klasser. Skolen er samtidig opmærksom på at fastholde en fysisk opdeling mellem indskoling og mellemtrin. De fysiske rammer skal hermed understøtte elevernes følelse af at få et miljøskifte i forbindelse med oprykning fra indskoling til mellemtrin. Engagement i inspirerende rum Som tidligere påpeget mangler Myrens største grupperum lys, hvorfor lokalet i dag ikke indbyder til leg og aktivitet. Der er desuden et udhæng, som yderligere er med til at skærme for noget af lyset. Hvis man sigt ønsker udskiftning af Myrens tag, vil en oplagt løsning være at få ovenlys i bygningen. Skoledelens lokaler fremstår overordnet set lyse og rummelige med undtagelse af sløjd- og billedkunstlokalet samt juniorklubben. Det vurderes, at maling af loftet af sløjd- og billedkunstlokalet samt en eventuel ændret rumfordeling i juniorklubben ville være en brugbar løsning. Endvidere vil udedøre i lokalerne give incitament til en aktiv udnyttelse af den omkringliggende natur i 6

109 undervisningen. Det kan dog også påpeges, at det dårlige indeklima i lokalerne kan være medvirkende til at øge elevernes passivitet i løbet af en skoledag. AKT-afdelingens små og nedslidte lokaler vurderes ikke til at være egnet til kontinuitet i længerevarende projektarbejde, og den begrænsede plads giver ikke eleverne mulighed for at have indflydelse på egen aktivitet. Innovation og tværfaglighed Overlade Skole har i øjeblikket ikke en fleksibel udnyttelse af skolens rum og gangarealer. Overordnet set ønsker skolen at få en mere fleksibel udnyttelse af skolens lokaler, så de både kan bruges til individuelt arbejde og til gruppearbejde samt som samlingssted for hele skolen eksempelvis ved at vælte vægge og gøre lokalerne større og i højere grad benytte mobile foldevægge. I Myren er der gode muligheder for, at børnene kan lege i små og store grupper. I skoledelen er der i øjeblikket rig mulighed for at arbejde individuelt, da der er god plads til eleverne i alle klasser. Antallet af gruppearbejdspladser er dog mere begrænset, og mulighederne for at samle flere klassetrin sammen er begrænsede, da der mangler store eller fleksible fælleslokaler. Som led i visionen om aldersintegrerede klasser og fleksible læringsrum kunne der derfor etableres flere grupperum på gangene og en bedre udnyttelse af skolens musiklokale og fysiklokale (eksempelvis med foldedøre), som kun er i brug få timer om ugen. AKT-afdelingen påpeger, at de primært har behov små grupperum, eftersom deres elever trives bedst med at arbejde i mindre grupper og individuelt. Afdelingens lokaler understøtter i øjeblikket dette behov, men rumorganiseringen er uhensigtsmæssig, fordi eleverne ofte kommer til at forstyrre hinanden, da nogle af lokalerne fungerer som gennemgangslokaler for hele afdelingen. Derudover disponerer afdelingen ikke over depotrum, hvorfor de nuværende lokaler virker meget overfyldte og trange. Mulighed for aktivitet og kropslighed Overlade Skole har en stor idrætshal, som benyttes dels af skolen til idrætsundervisning og større skolearrangementer, dels af den lokale idrætsforening IK Vest. Skolen har desuden store grønne udenomsarealer med plads til fysisk aktivitet legepladser, byggepladsen Byggeren og bålplads. Overlade ligger i et naturskønt område, og tæt ved skolen ligger søen Katmosen, som også bruges aktivt i undervisningen. Over tid er der planer om at etablere en sti til Vilsted Sø og i den forbindelse skabe et natur-/teknikværksted i det fri. Desuden har skolen også et ønske om at lave et udekøkken og et overdækket område med pejs. Skolen har adgang til disse faciliteter, mens AKT-klasserne med den nuværende placering ikke har direkte adgang til udenomsarealerne. 7

110 Integration af IKT Eleverne på Overlade Skole har i øjeblikket ikke en fleksibel adgang til IKTudstyr, da udstyret er fast placeret i ét lokale. Dog skal det nævnes, at skolen netop har fået trådløst netværk på hele skolen. Skolen har ikke planer om at nedlægge dette rum, da de mener, at det giver lærerne mulighed for at have et bedre overblik over eleverne, mens de arbejder. Kun AKT-afdelingen har i øjeblikket bærbare computere til deres elever. 5. Skolens ønsker og løsningsforslag Overlade Skole har i forbindelse med et skolelederskift i foråret påbegyndt et omfattende visionsarbejde, som i skrivende stund endnu ikke er færdiggjort. Derfor har visionsarbejdet inden skolebesøget passet rigtigt godt ind i deres arbejde. Ønsker og løsninger 1. prioritet: AKT-afdelingen integreres med resten af skolen Skolen har et ønske om at flytte AKT-afdelingen fra sin nuværende position på den anden side af vejen og integrere afdelingen i forbindelsen med skolen. Løsning To scenarier: a) Der findes plads til AKT-klasserne i de eksisterende lokaler i hovedbygningen. b) Der bygges nye lokaler til AKT-afdelingen i forbindelse med etableringen af et sort værksted (se nedenfor). a) Som Overlade Skole selv påpeger, bliver flere af skolens lokaler sjældent benyttet (eksempelvis musik- og fysiklokalet). Som en del af ideen med aldersintegrerede klasser kan man derfor overveje at bryde med tanken om, at alle klasser har et hjemmeklasselokale. I stedet kunne man arbejde med, at alle klasser har deres eget basislokale, som samtidig indgår i en flydende sammenhæng i forhold til resten af skolens klasser. Det vil frigive flere lokaler på skolen, som derved eventuelt kunne huse AKT-afdelingen. Dette løsningsforslag vil kræve, at der afsættes et beløb til at gøre de nuværende lokaler mere velegnede til fleksibel rumudnyttelse. Samtidig skal det påpeges, at AKT-afdelingens elever er meget afhængige af at have faste lokaler, så de får skabt tryghed og ro i deres skolegang, hvorfor de ikke kan indgå i den fleksible lokaledeling. 8

111 b) Skolen har planer om at få etableret et sort værksted, hvor alle skolens elever skal kunne mødes og reparere cykler, trækvogne o.l. og fordybe sig i værkstedsprojekter samtidig med, at de kan se servicelederen arbejde. Tilbygningen skulle eventuelt også kunne rumme nye lokaler til AKT-eleverne, større lokaler til juniorklubben, rum til rekvisitter (i forbindelse med skoleforestillinger) samt kontor til servicelederen. Det sorte værksted forestiller skolen sig placeret i forlængelse af idrætshallen og mediateket. 2. prioritet: Mere fleksibilitet i eksisterende lokaler Overlade Skole arbejder intensivt på at skabe en aldersintegreret skole, hvorved eleverne ikke kun skal undervises sammen med elever på deres egen alder, men på tværs af alder og klasser. Med denne organiseringsform mener Overlade Skole at kunne fremme muligheden for differentiering og rummelighed. I forbindelse med arbejdet med aldersintegrerede klasser ønsker skolen fleksible læringsmiljøer i forbindelse med mediateket, gangarealer, juniorklubben og indskolingen. Løsning a) Mediateket I øjeblikket er mediateket møbleret med stationære bogreoler, som servicelederen skal rykke hver gang, rummet skal bruges. Skolen mangler i øjeblikket en fællessal (foruden idrætshallen, som ofte er booket), hvor alle skolens elever kan samles. Eksempelvis afholdes der i øjeblikket morgensang på gangene for at løse pladsproblemet. Mediateket kunne gøres fleksibelt i forhold til at kunne bruges som samlingssted for hele skolen og eventuelt slås sammen med edb-rummet og juniorklubbens nuværende lokaler. Skolen ønsker også rullende møbler i mediateket. b) Gangarealer: Overlade Skole fremhæver, at de gerne vil udnytte indskolingens og mellemtrinets døde gangarealer, så gangen kan bruges til gruppearbejde. I den forbindelse kunne en løsning være at sætte udedøre i klasselokalerne. Hermed sikres flugtveje, så gangarealet kan frigøres til andre funktioner samtidig med, at naturen i højere grad integreres i undervisningen. Denne øvelse vil give mulighed for, at indskolingens og mellemtrinets døde gangarealer udnyttes ved, at væggen til lokale 35 rives ned, så gangen kan bruges til gruppearbejde c) Juniorklubben Skolen ønsker en renovering af juniorklubbens lokaler, der fremstår små og rodede. Lokalerne grænser op til skolens mediatek, og de to lokaler kunne med fordel slås sammen. 9

112 d) Indskoling Skolen ønsker at etablere en ny indgang til indskolingen med vindfang, så indskolingsgangen frigøres til andet end garderobe. Opsummering af pædagogisk/fysiske ønsker inkl. økonomioverslag Prioritet Emne Pris 1a 1b 2a 2b 2c 2d Der findes plads til AKT-afdelingen i de eksisterende lokaler i hovedbygningen. Der bygges nye lokaler til AKT-afdelingen i forbindelse med etableringen af et sort værksted. Mere fleksibelt mediatek ved at slå det sammen med edb-rummet og juniorklubben. Etablering af grupperum via udnyttelse af gangareal i indskoling og mellemtrinet. Renovering af juniorklubben. Etablering af vindfang på indskolingen kr. Ikke prissat Sum pkt. 2: kr. I alt kr. 6. Formalia Besøgsdag: 10. oktober 2011 Besøgets længde: 3 timer Til stede ved mødet var: Brian Svendsen, skoleleder Birte Kjeldsen, leder af Myren Martin Holst, Serviceleder To medlemmer fra skolebestyrelsen Hanne Baandrup, chefkonsulent NIRAS Kent Pedersen, Arkitekt N.Krogh Madsen A/S Inger Drivsholm Sloth, praktikant NIRAS 10

113 01 SIGNATURER. NIVEAU 1. NIVEAU 2. NIVEAU 3. REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Overlade, Stueplan SAG NR: TEGN. NR: DATO REV: A: B: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

114 02 SIGNATURER. NIVEAU 1. NIVEAU 2. NIVEAU 3. REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Overlade, 1. salsplan DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

115 Løsning forslag 2: Fleksibel rum udnyttelse. 10 REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Overlade, Stueplan, OPLÆG DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

116 MASTERPLAN VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Ranum Skole NIRAS A/S CVR-nr T: D: Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: E: Postboks E: 8000 Aarhus C

117 Indhold: 1) Opsummering 2) Faktuelle oplysninger om skolen 3) De fysiske rammers tilstand 4) Beskrivelse af rammerne ud fra et pædagogisk perspektiv 5) Skolens ønsker og løsningsforslag 6) Formalia 1. Opsummering Ranum Skole har 283 elever, heraf ca. 65 elever i skolens specialklasseafdelinger for børn med hhv. generelle indlæringsvanskeligheder (Sp.klasser) og børn med kontaktvanskeligheder (K-klasser). De tre grupper af elever har meget forskellige behov, og skolens største daglige udfordring er at få tilpasset læringstilbud til de forskellige behov i de nuværende bygninger. Specielt K-klasseelevernes behov for enerum og ro er en udfordring i dagligdagen under de eksisterende bygningsmæssige forhold. Pga. pladsmangel har skolen etableret en satellit 12 km væk i Brøndum for én K-klasse. Herudover har Ranum Skole følgende udfordringer, som Masterplanen forhåbentlig kan medvirke til at imødekomme: Fællesrum: Der er generelt meget lidt plads på skolen, og der er dårlig mulighed for at samle alle skolens elever ét sted. Lærerforberedelse: Lige nu foregår lærerforberedelse på lærerværelset, hvilket ikke er optimalt, da der er for lidt plads og samtidig meget støj. Skolen har et lokale til lærerforberedelse, som dog ikke udnyttes optimalt. Lærerne har desuden kun én printer, og det hæmmer forberedelsesmulighederne. Grupperum: For lidt plads i fællesrummene i klyngerne og manglende grupperum gør, at der mangler plads og muligheder for gruppearbejde. Skolens mange specialelever gør, at de har et endnu større behov for grupperum end andre skoler med kun normalklasser. 2

118 er: Skolens generelle pladsmangel medvirker til, at depoterne er overfyldte, og det er meget tilfældigt, hvor materialerne er. En udfordring er også, at klyngerne ikke har separate depoter. Faglokaler: De eksisterende faglokaler er af meget varierende størrelse. Nogle er for store, andre for små. Indeklima: Der er generelt udfordringer i forhold til indeklimaet dels pga. af manglende ventilationsmuligheder (de fleste steder er der kun naturlig udluftning), dels pga. manglende naturligt lysindfald (særligt i gangene). Kigger man overordnet set på antal kvadratmetre på elev (21,8 m 2 pr. elev), har skolen ganske meget plads. Men ved nærmere eftersyn er der en række forhold, som skaber pladsmangel. Skolen har en kælder på 500 m 2, der ikke kan benyttes til undervisning. Skolens specialklasser kræver også meget plads, da de har behov for mange små rum, som skolen ikke råder over i øjeblikket. Området omkring skolens mediatek/bibliotek er heller ikke optimalt indrettet. K-klasserne er den centrale brik i puslespillet vedrørende skolens pladsmangel. Ud fra en pædagogfaglig vurdering er den nuværende situation med K-klasserne ikke holdbar. Den optimale løsning for skolen ville derfor være at overtage det nærliggende hus fra Aalborg Kommune ved udgangen af 2012 og placere de tre K-klasser derovre. Herved ville der ikke være brug for satellitten i Brøndum. Alternativt kræver det en større omstrukturering af de eksisterende lokaler, så de kan rummer alle elever. Det er også nærliggende at se på situationen med skolens manglende fælleslokale. En flytning af biblioteket vil give et større fællesrum og kunne dermed være en brugbar løsning. Vi foreslår desuden, at der etableres et selvstændigt rum til lærerforberedelse ved siden af lærerværelset i stedet for den nuværende løsning med lærerforberedelse på lærerværelset. 2. Faktuelle oplysninger om skolen a) Overblik Skolen har 283 elever, heraf ca. 65 elever i skolens specialklasseafdelinger for børn med hhv. generelle indlæringsvanskeligheder (Sp.klasser) og børn med kontaktvanskeligheder (K-klasser). Skolen er ensporet fra klasse og tosporet fra klasse. 3

119 Ranum Skole er bygget midt i 1970 erne som en øvelsesskole til normalklasser. Senere har skolen fået tilknyttet to specialafdelinger, en afdeling for elever med generelle indlæringsvanskeligheder og senest (2008) en afdeling for elever med kontaktvanskeligheder (diagnoser inden for autismespektret). I indeværende skoleår har skolen måttet etablere en satellitgruppe i en tidligere børnehave 12 km væk fra skolen for at kunne rumme hele sidstnævnte afdeling under acceptable forhold. Skolen er en etplans skole og råder over ca m 2. Skolen er klyngeopdelt, og hver afdeling har sin egen klynge med klasselokaler og fællesrum. Klynge A rummer 0.-2.kl., specialklasse B og skolens SFO Klynge B rummer 3.-6.kl. samt specialklasse C og D Klynge C rummer 7. og 8. klasse, mens 9. klasse er placeret i lokaler, der grænser op til fællesrummet/mediateket Skolens faggang omfatter sløjd, hjemkundskab, biologi, musik, billedkunst og fysik/kemi. I forbindelse med faggangen ligger også de tre K-klasser. Skolen har også et mediatek, hvor biblioteket bl.a. er placeret. Mediateket benyttes som fællesrum ved arrangementer som morgensang, teaterstykker, skriftlige eksamener og gruppearbejde. Skolen har ikke egne idrætsfaciliteter, men benytter den nye Multikulturhal til al idrætsundervisning. Skolen har førsteret til hallen mellem kl. 8 og 15. b) Elevfordelingsantal: (tal pr. 4. april 2011) Indskoling (0.-2. klasse): 14,6 elever pr. klasse Mellemtrin (3.-6. klasse): 20,5 elever pr. klasse Udskoling (7.-9. klasse): 19,8 elever pr. klasse 4

120 c) Prognose for skolens elevantal fra Ranum Skole Skoleår/Klassetrin Sum Elever /2012 klasser Elever /2013 klasser Elever /2014 klasser Elever /2015 klasser Elever /2016 klasser Elever /2017 klasser Elever /2018 klasser Elever /2019 klasser Elever /2020 klasser Elever /2021 klasser Elever /2022 klasser Elever /2023 klasser

121 3. De fysiske rammers tilstand Bygningen synes generelt i god tilstand, dog skal der indregnes nyt paptag. Tilstandsvurdering: Prioritering af renoveringstiltag inden for de næste 5 år Prioritet Bygningsdel Mængde Karakter Pris (skønnet) 1 Diverse alm. vedligeholdelse 5700 m kr. 2 Ny tagpapbelægning 5700 m kr. I alt kr. Karakter 1: Almindelig god stand Karakteren anvendes, hvor almindelig vedligeholdelse vurderes at kunne hindre en begyndende nedbrydning af bygningsdelen. Karakter 2: Mindre istandsættelse nødvendig Karakteren anvendes, hvor istandsættelse af den eksisterende konstruktion kan hindre yderligere forfald og sætte konstruktionen/overfladerne i acceptabel stand. Karakter 3: Større istandsættelsesarbejder eller udskiftning nødvendig Karakteren anvendes, hvor bygningsdelene er i en sådan forfatning, at egentlig udskiftning eller store istandsættelser er nødvendige. 4. Beskrivelse af rammerne ud fra et pædagogisk perspektiv Dette afsnit beskriver skolens rammer ud fra et pædagogisk perspektiv ved at tage udgangspunkt i seks centrale principper for fremtidens skolebyggeri: a. Mulighed for aldersopdeling, fordi forskellige udviklingstrin kræver forskellige udfordringer b. Engagement i inspirerende rum rum skal indbyde til aktivitet frem for passivitet c. Innovation og tværfaglighed omgivelserne skal være fleksible, så de muliggør forskellige formål og arbejde i grupper af varierende størrelser d. Mulighed for aktivitet og kropslighed 6

122 e. Mulighed for fælles og individuelt arbejde f. Integration af IKT De seks principper er udviklet af en tænketank, som Aarhus Kommune nedsatte, hvor en række forskere fik til opgave at kortlægge, hvordan man indretter nyskabende og spændende børnemiljøer med fokus på leg og læring. I det følgende gennemgås principperne, hvor de er relevante med henblik på at vurdere de væsentligste udfordringer for Ranum Skole i forhold til at leve op til kravene til den moderne skole. Aldersopdeling Hensigten med skolens tre klynger er, at henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskolingen skal samles i de enkelte klynger. Denne tanke harmonerer godt med pædagogiske principper om bedre mulighed for tværfaglige forløb og differentierede tilbud til børn i forskellige aldre. Skolen oplever det som et problem, at SFO en er placeret i Klynge A (indskolingen), 3. kl. er i placeret i Klynge B (mellemtrinnet), og 9. klasserne er for sig selv. Ud fra et pædagogisk perspektiv ville det være ønskværdigt at få samlet indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Specielt føles det som om, 9. klasserne allerede er på vej ud af skolen, når de er for sig selv. Innovation og tværfaglighed I dag arbejder skolen med læringsstile dog uden at have én bestemt filosofi for hele skolen. Det er i høj grad op til den enkelte lærer. Læringsstile kræver generelt mere plads end mere traditionel tavleundervisning. Problemet bliver rent pædagogisk igen, at man f.eks. ikke kan bruge faggangen til læringsstilespil, da der skal være stille pga. eleverne i K-klasserne. Pga. ufleksible fællesrum i klyngerne er disse også dårligt egnet. Både lærerne og skoleledelsen udtrykte et klart ønske om at få læringsstile-pædagogikken mere med i undervisningen og gøre mere brug af udenomsarealerne og gangarealerne. Læringsstile-tanken og den mulige nyindretning af klyngerummene kunne med fordel sammentænkes. Integration af IKT Skolen råder over Smart Boards i ca. halvdelen af lokalerne. Det er derfor ikke alle lærere, der benytter sig af Smart Boards. Der er klart et ønske om at få Smart Boards i alle lokaler, så lærerne kan få IKT mere naturligt ind i alle fagene. Flere af lærerne fremhævede også, at de manglende gruppelokaler hæmmer brugen af IKT, da det så skal foregå fra tavlen. Skolen er meget opmærksom på at få integreret IKT mere i indskolingen, hvis forslaget om, at alle elever fra

123 klasse på folkeskolerne i Vesthimmerlands Kommune skal have en computer vedtages. Skolen har også haft problemer med internetadgangen forskellige steder på skolen enten pga. manglende signal eller problemer med for mange elever på nettet samtidig. Inklusion Den generelle filosofi er, at eleverne i K-klasserne holdes for sig selv. Eleverne i SP.-klasserne forsøges i højere grad inddraget i undervisningen og i fællesarrangementer. Den pædagogiske ambition om at kunne differentiere i de pædagogiske tilbud mellem de tre klassetyper besværliggøres dog af den bygningsmæssige situation. Det er svært at holde K-eleverne adskilt, når de har lokale lige op til faggangen. Lærerne forsøger at tysse på eleverne for ikke at forstyrre hinanden, men det er svært i praksis. F.eks. oplevede vi under besøget en elev fra en K-klasse sidde ude på faggangen med høretelefoner på, mens der var fællessang for resten af skolens elever i mediateket. I det daglige forsøger lærerne at løse rumsituationen så godt, de kan, men det er en pædagogisk begrænsning, at man ikke kan tilbyde optimale undervisningstilbud til specielt K- eleverne. 5. Skolens ønsker og løsninger Ranum Skole er kommet frem til deres visionspapir via en proces på to pædagogisk råds møder. Ud over disse fællesmøder har skolens enkelte afdelinger også bidraget med ønsker. I det følgende vil vi præsentere skolens ønsker i en prioriteret liste. Ønskerne er formuleret med udgangspunkt i skolens visioner og samtalerne under skolebesøget. Under hvert ønske vil der desuden beskrives et løsningsforslag, der bunder i både en bygningsmæssig og pædagogisk vurdering. Ønsker og løsninger 1. prioritet: K-klasserne flyttes til nærliggende bygning Situationen er den, at to ud af tre K-klasser er placeret på faggangen mens den sidste klasse har lokaler 12 km væk fra skolen i Brøndum. Lokalerne på faggangen er ikke optimale pga. for meget støj og manglende enkeltrum. Lærerne i Brøndum er heller ikke tilfredse med løsningen, da de føler sig isoleret og mangler faglig sparring med de andre K-ansvarlige. Omme bagved Klynge B og sløjdlokalet lejer Aalborg Kommune sig ind i et hus, der er indrettet til autister, og som samtidig har et industrikøkken. Aalborg 8

124 Kommune har ikke ønsket at forlænge deres lejemål, og dermed står huset ledigt fra udgangen af Skolens højeste ønske er derfor at få flyttet de tre K-klasser fra henholdsvis faggang og Brøndum-satellitten over i huset. Som sagt er huset allerede indrettet til specialelever. Skolen har allerede ansøgt om dette hos Vesthimmerlands Kommune. K-klasserne er den centrale brik i puslespillet vedrørende skolens pladsmangel. Dels kræver de meget plads, dels har de behov for mange små rum, som skolen i øjeblikket ikke råder over. Fordelen ved at flytte K-klasserne vil derfor være, at man a) giver K-børnene bedre forhold, b) samler K-lærere og K-pædagoger i et hus, der giver mulighed for sparring, c) giver mere plads til de andre elever på skolen, d) nedlægge Brøndum-satellitten Løsning Ud fra en pædagogfaglig vurdering er den nuværende situation med K-klasserne ikke optimal dels mangler der små rum til enkelte elever, dels har man én klasse 12 kilometer væk fra resten af skolen. Hvis skolen skal løse problemet med K-eleverne inden for de nuværende kvadratmetre kræver det en større omstrukturering og nyindretning af de eksisterende kvadratmetre. a)k-klasserne flyttes til nærliggende bygning Vi ser derfor løsningen med at overtage det nærliggende hus fra Aalborg Kommune ved udgangen af 2012 som den optimale løsning for skolen. K- børnene vil få bedre forhold, man samler K-lærere og K-pædagoger i ét hus, hvilket giver mulighed for sparring, og det giver mere plads til de andre elever på skolen. b) Alternativ løsning: Udbygning Som en alternativ løsning til at skabe plads til K-klasserne kan der etableres en tilbygning fra de nuværende K-klasser og over til og med lokale 27 i Klynge B. Den nye tilbygning vil indeholde dels yderligere klasselokaler, dels et fællesrum for K-klasserne. 2. prioritet: Mediatek og fællesrum Skolen har ikke noget selvstændigt fællesrum og bruger derfor mediateket til morgensang, skriftlige eksamener, teater etc. Mediateket har til daglig rigtig mange funktioner; biblioteket, datarum, gruppelokale for 9. klasser samt teater. Problemet er bl.a., at man ved teaterforestillinger eller andre store arrangementer pakker alle bibliotekets bøger sammen. Problemstillingen er yderligere, at alle eleverne ikke kan være i lokalet pga. stolper osv. Endvidere 9

125 grænser klasselokaler op til fællesrummet, hvilket giver støjgener i klasserne, når fællesrummet anvendes til eksempelvis teater. Løsning Den nuværende situation i mediateket med manglende plads til fællesarrangementer og overbrug af mediateket kan løses ved, at man flytter biblioteket ned i hjørnet, hvor rum 46 (håndarbejde) er nu og så inddrager noget af gangen samt noget af rum 46 og 47. Dette ville gøre fællesrummet større og løse problematikken med, at biblioteket ofte skal pakkes sammen. 3. prioritet: Løsninger på pladsmangel a) Lærerforberedelse: Som nævnt tidligere har lærerne næsten ingen plads til lærerforberedelse, og det foregår på lærerværelset med den naturlige støj, der vil være. Skolen har et lokale til lærerforberedelse men pga. dets beliggenhed og indhold benyttes det ikke ret meget. Skolen har derfor et ønske om at få mere plads til lærerforberedelse. Løsning Der vil være plads til at etablere læreforberedelse i forlængelse af lærerværelset ved at inddrage noget af gangen og det eksisterende kopilokale. b) Fællesrum i klyngerne Fællesrummene i klyngerne er pt. for ufleksible og ikke optimale til gruppearbejde. Ønsket er derfor at gøre dem mere fleksible med rullende møbler, så rummene både kan bruges til at samle alle eleverne og til gruppearbejde. I forlængelse af at man kigger på fællesrummene, ønskede lærerne også at få en printer i hver klynge. Lige nu skal lærerne hele vejen over til lærerværelset, hvis de skal have printet noget ud. Løsning Fællesrummene i klyngerne er pt. for små og giver for dårlig mulighed for at have gruppearbejde i dem. En mulighed er derfor at se på, hvordan man kan gøre klyngerumme mere fleksible og venlige over for gruppearbejde, f.eks. med rullende møbler. Her bør indeklimaet i klyngerummene også overvejes. c) Lift ned til kælderen Skolen har meget lidt depotplads, og alle depoter er fyldte. Der ville dog være mulighed for at flytte en del af inventaret fra depoterne ned i kælderen. Lige nu 10

126 har pedellen kun en trappe som adgang til kælderen, og det er derfor begrænset, hvor mange ting man kan opbevare i kælderen. Skolen har et ønske om at få installeret en lift, så man bedre kan gøre brug af kvadratmeterne i kælderen. Liften kan evt. etableres ved gangen mellem lærerværelset og Klynge A. Løsning Etablering af lift ved gangen mellem lærerværelse og Klynge A. 4. prioritet: Faglokalerne a) Fysik/biologi Skolen har et ønske om at få ombygget fysik/kemilokalet. I dag er der et alt for stort depot, der næsten ikke bliver brugt, og man har samtidig svært ved at have de store klasser. Løsning Den manglende plads i fysik/kemi kunne løses ved, at man nedlægger væggen til depotet og rykker fysik/kemis depot over i biologidepotet. b) Sløjd Sløjdlokalet er et stort lokale, som benyttes af mange forskellige; SP.-klasser, aftenskole og til normal sløjdundervisning. Skolen har et ønske om at adskille rummet mere end ved den nuværende indretning. Skolen vil gerne have etableret et cykel-/knallertværksted i bunden af lokalet med egen udgang. Det vil betyde, at tre-fire elever vil kunne stå og lave knallerter samtidig med, at det øvrige lokale bruges til anden undervisning. Man kunne inddrage det nuværende malerum til sådan en konstruktion. Løsning Skolen vil gerne have etableret et cykel-/knallertværksted i bunden af lokalet med egen udgang. c) Hjemkundskab Skolen ønsker at gøre skolens store hjemkundskabslokale mere fleksibelt. De ønsker, at forskellige grupper af elever kan udnytte rummet samtidigt. Idet lokalet er meget stort, og der derfor er mange spild-kvadratmeter synes dette at være en oplagt løsning. Løsning 11

127 Skolen ønsker at gøre skolens store hjemkundskabslokale mere fleksibelt, så flere elevgrupper kan bruge det samtidigt. 5. prioritet: Lysindfald på faggangen Faggangen er meget mørk, og skolen ville derfor gerne have mere naturligt lys ind. Ønsket er derfor at få aflange eller vandrette vinduer i dørene til faglokalerne. Dette ville give naturligt lys inde i gangen. Løsning Skolen ønsker at få mere lys ind på faggangen ved at få udskiftet et par af dørene til faglokalerne og få sat et vandret eller lodret vindue i døren, der ville give naturligt lysindfald fra klassen og ud til gangen. Opsummering af pædagogisk/fysiske ønsker inkl. økonomioverslag Prioritet Emne Pris 1a K-klasserne flyttes til nærliggende bygning Prisen afhænger af aftale med ejerne. 1b Udbygning af nye K-klasser kr. 2 Ombygning af mediateket kr. 3 Etablering af lærerforberedelse i forlængelse af lærerværelset kr. 4 Fleksible klyngerum kr. 5 Lift ned til kælderen kr. 6 Ombygning af fysik/kemi kr. 7 Ombygning af sløjdlokalet kr. 8 Alternativ indretning af hjemkundskab kr. 9 Lysindfald på faggangen kr. I alt kr. 6. Formalia Besøgsdag: 13. oktober 2011 Besøgets længde: 5 timer Til stede: 12

128 Hanne Hollænder, skoleleder Inger Østergaard, viceskoleleder Bent Strand Jensen, teknisk serviceleder Jonathan Benjamin Knudsen, konsulent NIRAS Poul Arendrup, ingeniør NIRAS Christian Rønberg, praktikant NIRAS Kent Pedersen, N. Krogh Madsen A/S Derudover var der indlæg fra de ansvarlige faglærere samt SFO-lederen. 13

129 SIGNATURER. NIVEAU NIVEAU 2. NIVEAU 3. REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Ranum Skole, kælderplan DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

130 SIGNATURER. NIVEAU NIVEAU 2. NIVEAU 3. REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Ranum Skole, stueplan DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

131 SIGNATURER. NIVEAU NIVEAU 2. NIVEAU 3. REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Ranum Skole, stueplan DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

132 SIGNATURER. NIVEAU NIVEAU 2. NIVEAU 3. REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Ranum Skole, stueplan DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

133 Forslag for løsning nr 5. Lift til kælderen. 10 REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Ranum Skole, kælderplan. OPLÆG. DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

134 Forslag for løsning nr 5. Lift til kælderen. Forslag for løsning nr 4. Fleksible klyngerum. Forslag for løsning nr 1B. Aletna. løsning. Tilbygn. for K-klasserne. 11 NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Ranum Skole, stueplan. OPLÆG. SAG NR: TEGN. NR: DATO REV: A: B: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

135 Forslag for løsning nr 2. Ombygn. af mediateket. Forslag for løsning nr 9. Lysindfald på faggang. Forslag for løsning nr 6. Ombygn. af fysik / kemi. Forslag for løsning nr 1B. Aletna. løsning. Tilbygn. for K-klasserne. Forslag for løsning nr 8. Altern. indretning af hjemmekundskab. Forslag for løsning nr 7. Ombygn. af sløjdlokale. 12 NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Ranum Skole, stueplan. OPLÆG. DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

136 Forslag for løsning nr 3. Etab. af lærerforberedelse. Forslag for løsning nr 2. Ombygn. af mediateket. 13 NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Ranum Skole, stueplan. OPLÆG. DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

137 MASTERPLAN VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Strandby Skole NIRAS A/S CVR-nr T: D: Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: E: Postboks E: 8000 Aarhus C

138 Indhold: 1) Opsummering 2) Faktuelle oplysninger om skolen 3) De fysiske rammers tilstand 4) Beskrivelse af rammerne ud fra et pædagogisk perspektiv 5) Skolens ønsker og løsningsforslag 6) Formalia 1. Opsummering Strandby Skole arbejder i øjeblikket på en at integrere skolens udeområder endnu mere i undervisningen og blive en form for naturskole. Skolens geografiske placering tæt ved vand og skov giver skolen en unik mulighed for at udnytte udeområderne også i undervisningen. Skolen har altid udnyttet disse muligheder, men de har en vision om at udnytte det endnu mere. Skolen har allerede nu såkaldte fagdage i det fri, men man ønsker at oprette en decideret udeskole til at understøtte visionen. Skolen har desuden også tanker om at eksperimentere med alternativ klassedeling i forskellige tværfaglige projekter og gøre undervisningen i specielt naturfagene mere værkstedslignende. Skolen har derfor en udfordring i at få tilpasset lokaler og udearealer til disse pædagogiske visioner. Ud over denne udfordring har Strandby Skole følgende udfordringer, som Masterplanen forhåbentlig kan medvirke til at imødekomme: Skolekøkkenet er fra 1962 og ikke længere tidssvarende. Rummet er slidt, bordene for lave, og der er ikke pladser nok til alle elever i en klasse. Natur/teknikundervisningen foregår i det tidligere fysiklokale, som ikke bruges længere efter den nye skolestruktur. Lokalet er dog ikke særligt brugbart til N/T-faget. 2

139 Akustikken i skolens aula, gymnastiksalen og omklædningsrummet er meget ringe. Gulvet i skolens gymnastiksal trænger til udskiftning. Der er ingen tvivl om, at renovering af skolekøkkenet er et presserende problem, og køkkenet bør forbedres snarest. Det kræver en totalrenovering både af gulv, inventar og udluftning. Enten skal skolekøkkenet renoveres og blive, hvor det er i dag, eller også skal det flyttes op i det gamle fysiklokale, hvor der nu er natur/teknik. Begge løsninger kræver dog et nyt skolekøkken. Natur/teknikundervisningen foregår ikke optimalt i det gamle fysiklokale. Lokalet ligger på 1. sal langt væk fra de udeområder, man ønsker at inddrage i undervisningen. Der bør derfor kigges på, om man kan omdanne fysiklokalet til et brugbart N/T-lokale eller om N/T-lokalet evt. kan placeres delvist sammenhængende med et nyt skolekøkken. Skolens vision om mere undervisning i det fri bør bakkes mere op af bedre faciliteter til formålet. Skolen har et ønske om en decideret udeskole med køkken og værksted til naturfagene. Afslutningsvist bør der kigges på akustikken i nogle af lokalerne samt gulvet i gymnastiksalen for at fremme et bedre fysisk læringsmiljø. 2. Faktuelle oplysninger om skolen a) Overblik Strandby Skole og LBO har 111 elever fra klasse samt i to specialklasser for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Skolens LandsByOrdning (LBO) har 80 børn 30 børn i børnehaven og 50 i fritidsordningen. Skolen består af en hovedbygning fra 1962, en tilbygning fra 1979 og et LBOhus fra Skolen er løbende blevet renoveret siden 1962; dog er der lokaler såsom skolekøkkenet og den gamle gymnastiksal, der ikke er blevet rørt siden Skolen råder desuden over legeplads, naturlegeplads, bålplads og sportsplads, og man kan benytte den lokale sportshal til idræt. b) Elevfordeling: (tal pr. 1. august 2011) Indskoling (0.-3. klasse): 14 elever pr. klasse Mellemtrin (4.-6. klasse): 15,7 elever pr. klasse 3

140 c) Prognose for skolens elevantal fra Strandby Skole Skoleår/Klassetrin Sum Elever /2012 klasser Elever /2013 klasser Elever /2014 klasser Elever /2015 klasser Elever /2016 klasser Elever /2017 klasser Elever /2018 klasser Elever /2019 klasser Elever /2020 klasser Elever /2021 klasser Elever /2022 klasser Elever /2023 klasser De fysiske rammers tilstand Generelt er der tale om en skole med en god vedligeholdelsesstandard, hvor man med almindelig vedligeholdelse vil sikre at man også fremadrettet har en sund skole. Varmeforsyningen er oliefyr i den gamle bygningsdel og jordvarme i LBO en. Der anbefales en samlet gennemgang af klimaskærmen specielt med fokus på vinduer og døre samt etablering af vindfang. Der blev oplyst, at der ikke var problemer med utætte tage. Endvidere anbefales etablering af energirigtige belysningsarmaturer samt ventilationsanlæg med varmegenvinding over hele skolen. Dette anbefales udført under ESCO-ordning, hvor investeringen kan afholdes af ekstern investor med en tilbagebetalingstid på år. 4

141 Såfremt der ikke ønskes renovering/vedligeholdelse gennem ESCO-ordning, skal der påregnes tiltag som anført nedenfor. Der henvises til tegning nr.01, 1 og 2, som viser rummenes overordnede tilstand. Tilstandsvurdering: Prioritering af renoveringstiltag inden for de næste 5 år Prioritet Bygningsdel Mængde Karakter Pris (skønnet) 1 Diverse alm. vedligeholdelse 2 Totalrenovering af skolekøkken 3 Renovering af gymnastiksal og omklædningsrum 4 Bedre akustikforhold i aula 5 Ventilation i sløjdlokale, skolekøkken, balkon og pedelværksted m kr. 100 m kr. 300 m kr kr. 300 m ,- I alt ,- Karakter 1: Almindelig god stand Karakteren anvendes, hvor almindelig vedligeholdelse vurderes at kunne hindre en begyndende nedbrydning af bygningsdelen Karakter 2: Mindre istandsættelse nødvendig Karakteren anvendes, hvor istandsættelse af den eksisterende konstruktion kan hindre yderligere forfald og sætte konstruktionen/overfladerne i acceptabel stand. Karakter 3: Større istandsættelsesarbejder eller udskiftning nødvendig Karakteren anvendes, hvor bygningsdelene er i en sådan forfatning, at egentlig udskiftning eller store istandsættelser er nødvendige. 5

142 4. Beskrivelse af rammerne ud fra et pædagogisk perspektiv Dette afsnit beskriver skolens rammer ud fra et pædagogisk perspektiv ved at tage udgangspunkt i seks centrale principper for fremtidens skolebyggeri: a. Mulighed for aldersopdeling, fordi forskellige udviklingstrin kræver forskellige udfordringer b. Engagement i inspirerende rum rum skal indbyde til aktivitet frem for passivitet c. Innovation og tværfaglighed omgivelserne skal være fleksible, så de muliggør forskellige formål og arbejde i grupper af varierende størrelser d. Mulighed for aktivitet og kropslighed e. Mulighed for fælles og individuelt arbejde f. Integration af IKT De seks principper er udviklet af en tænketank, som Aarhus Kommune nedsatte, hvor en række forskere fik til opgave at kortlægge, hvordan man indretter nyskabende og spændende børnemiljøer med fokus på leg og læring. I det følgende gennemgås principperne, hvor de er relevante med henblik på at vurdere de væsentligste udfordringer for Strandby Skole i forhold til at leve op til kravene til den moderne skole. Generelt Strandby Skoles overordnede pædagogiske profil skal ses i sammenhæng med skolens unikke placering tæt ved vand og skov. Skolen forsøger på forskellige måder at inddrage naturen i undervisningen. Det gælder både i naturfagene, så det bliver mere værkstedsorienteret, og mht. idræt og sundhed i al almindelighed. Visionen for fremtiden er at gøre skolen til en naturskole med udekøkken og et udeværksted til eksperimenter. Skolen har generelt nok plads. Lokalerne er meget store i forhold til klassekvotienterne, og man kan i de fleste tilfælde foretage gruppearbejde og lignende i klasselokalerne eller på gangen. Aldersopdeling Skolen har med udbygningen fra 1979 fået en skole med en god opdeling mellem indskoling og mellemtrin. Indskolingen er placeret i tilbygningen, mens 6

143 mellemtrinnet er samlet på 1. salen. De to specialklasser har dog ikke deres egen afdeling og er placeret to forskellige steder. Skolen arbejder ikke ud fra en klar afdelingsopdeling, men der foregår forskellige fællesprojekter i henholdsvis indskoling og mellemtrin. Skolen arbejder da også i retning af flere aldersblandede klasser. Baggrunden for denne udvikling er dels fremprovokeret af det faldende børnetal i skolens distrikt, men også som en mere proaktiv strategi for at integrere eleverne bedre, f.eks. for at undgå mobning. I inklusionsøjemed får specialeleverne også bedre mulighed for at blive en del af normalundervisningen med alternativ klasseopdeling. Skolen skal i slutningen af 2011 på inspirationstur på fem skoler, som i dag arbejder med aldersblandede klasser. Efter denne tur vil skoleledelsen tage stilling til, hvordan man konkret vil implementere tankerne. LBO en er allerede i dag aldersblandet. Innovation og tværfaglighed I relation til skolens ønske om at nytænke klasseinddelingen er det selvfølgelig centralt, at man også har faciliteterne til at udleve den pædagogiske vision. Skolen er generelt set udstyret med store klasselokaler, som kan bruges til gruppearbejde. Derudover kan biblioteket og aulaen benyttes. Til samling af flere klasser kan man både benytte festsalen og aulaen. Skolen har som tidligere nævnt også unikke muligheder for at benytte udearealer specielt i forhold til tværfaglige projekter. Skolens naturlegeplads benyttes allerede i dag til dette, men man ønsker med et udekøkken og et udeværksted at intensivere mulighederne for tværfaglighed. Et yderligere incitament for at få eleverne mere ud af klasserne har at gøre med drengene. Det er vigtigt for en skole at kunne rumme og udfordre drengene. Skolen vil gennem bevægelse, udeskole og eksperimenterende undervisning være bedre til at fremme drengenes læring. Det kunne være en vigtig inklusionsfaktor også for de piger der har brug for mere albuerum. Skolen tænker allerede i dag innovativt, når det kommer til planlægning af dagligdagen. F.eks. har man indført fagdage i det fri for skolens to specialklasser. Skolen har også fagdage i normalundervisningen for at give bedre mulighed for projektarbejde og samtidig have færre opdelinger på den enkelte dag. Skolen arbejder generelt hen imod længere moduler. Det begrundes bl.a. i bedre mulighed for fordybelse, bedre mulighed for projektarbejde og klarere struktur for eleverne. 7

144 5. Skolens ønsker og løsninger Som forberedelse til skolebesøget inviterede skoleledelsen på Strandby Skole til visionsaften med bestyrelse, forældre og ansatte. Visionsaftenen indeholdt oplæg fra skolelederen, rundtur på skolen og et innovationsspil. Ud over innovationsaftenen har eleverne også skulle tegne og fortælle om deres visioner for skolen. I det følgende vil vi præsentere skolens ønsker i en prioriteret liste. Ønskerne er formuleret med udgangspunkt i skolens visioner og samtalerne under skolebesøget. Under hvert ønske vil der desuden beskrives et løsningsforslag, der bunder i både en bygningsmæssig og pædagogisk vurdering. Ønsker og løsninger 1. prioritet: Renovering af skolekøkken Skolekøkkenet er fra 1962 og trænger i den grad til at blive renoveret. Bordhøjden er for lav, lokalet kan ikke længere gøres ordentligt rent, der er ingen udluftning og gulvet er nedslidt og hullet. Skolen fik i 2010 bevilliget penge til et nyt gulv, men man har derefter fundet ud af, at inventaret er så gammelt, at det ikke kan tåle en flytning. Der mangler desuden elevarbejdspladser, hvilket har betydet, at man må dele klasserne i to, for at alle kan være der. De bageste 15 m 2 kan desuden ikke bruges, da det er indrettet til vaskeundervisning. Skolen har derfor et ønske om, at skolekøkkenet renoveres og bringes op til moderne standard. Løsning Der er ingen tvivl om, at renovering af skolekøkkenet er et presserende problem, og det bør forbedres snarest. Det kræver en totalrenovering af både gulv, inventar og udluftning. Enten skal skolekøkkenet renoveres og blive, hvor det er i dag, eller også skal det flyttes op i det gamle fysiklokale, hvor der nu er natur/teknik. Begge løsninger kræver dog et nyt skolekøkken. 2. prioritet: Omdanne det gamle fysiklokale til natur/teknik Skolen har efter den nye skolestruktur trådte i kraft i skoleåret 2011/2012 ikke længere brug for det daværende fysiklokale. Man har derfor valgt at have N/T i fysiklokalet. Skolen har derfor et ønske om, at lokalet bliver omdannet til et N/Tlokale. Det handler blandt om at få fjernet gashaner ved bordene, få mere lys ind i lokalet og få mere plads til gruppearbejde etc. 8

145 Løsning Løsningen på problemet hænger sammen med renoveringen af skolekøkkenet. Skolen ville i henhold til deres tanker om udeværksted gerne flytte noget af N/Tundervisningen udenfor, og derfor ville det give mening at flytte undervisningen nedenunder i skolekøkkenets lokaler. Alternativt skal man holde fast i at have N/T i det nuværende lokale, men det kræver også en renovering. 3. prioritet: Udskiftning af gulvet i gymnastiksalen Gulvet i gymnastiksalen er nedslidt og decideret farligt at spille boldspil på. Løsning Man bør få renoveret gulvet i gymnastiksalen, hvis salen skal kunne bruges efter hensigten. 4. prioritet: Etablering af udeskole Som tidligere nævnt har skolen en pædagogisk målsætning om at benytte udeområderne bedre i undervisningen. Skolen har allerede i dag en rigtig god naturlegeplads med bålplads. Ønsket er at få udbygget naturlegepladsen med et udekøkken og et udeværksted til forsøg i naturfag. Løsning Ideen om udeskole giver rigtig god mening i henhold til den pædagogiske vision for skolen og skolens geografiske placering. Løsningen kunne enten være en samlet udeskole med plads til køkken og værkstedspladser beliggende ved naturlegepladsen. Alternativet kunne være at overdække bålpladsen, så det var mere anvendeligt i undervisningen. 5. prioritet: Forbedring af akustik Akustikken i aulaen, gymnastiksalen og omklædningsrummet er meget dårlig. Man har selv sat lyddæmpende felter op, men der skal gøres mere for at bryde larmen. Løsning En mulig løsning er etablering af større og mere effektive felter med akustikregulerende plader. I denne forbindelse kunne foldevægge udskiftes med ny gipsvæg med lydregulerende felter. 9

146 Opsummering af pædagogiske/fysiske ønsker inkl. økonomioverslag Prioritet Emne Pris 1 Renovering af skolekøkken kr. 2 Omdanne det gamle fysiklokale til Natur/Teknik kr. 3 Udskiftning af gulvet i gymnastiksalen kr. 4 Etablering af udeskole kr. 5 Forbedring af akustik kr. I alt kr. 6. Formalia Besøgsdag: 24. oktober 2011 Besøgets længde: 3 timer Til stede: Anne Mette Rasmussen, skoleleder Helge Poulsen, lærer og TR Jørgen Kristoffersen, pedel Pia Johansen, LBO-leder Mette Christensen, bestyrelsesformand Anders Borrisholt, bestyrelsesmedlem Janni Pedersen, bestyrelsesmedlem Lisbeth Thomsen, lærer Tina Boysen, lærer Bue og Therese, repræsentanter fra elevrådet Hanne Baandrup, chefkonsulent NIRAS Per Høygaard Kristensen, ingeniør NIRAS Christian Rønberg, praktikant NIRAS Kent Pedersen, N. Krogh Madsen A/S 10

147 Kælderplan SFO. Kælderplan Værksted Fyrrum OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected] EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Strandby skole. kælderplan DATO REV: A: B: C: BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. SAG NR: TEGN. NR: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet REV C: REV B: REV A: Stueplan Kontor Lærerværelse Special Pedel Gymnastiksal Omklædning Kontor Indgang Sløjdlokale Materialerum Svejserum Reng. Lægeværelse Musik EDB Aula Bibliotek Materialerum Spisekammer Forrum Skolekøkken 1. klasse Specialklasse Børnehaveklasse 2. klasse NIVEAU 3. NIVEAU NIVEAU 1. SIGNATURER.

148 2. klasse Specialklasse Musik Fællessal Kontor Kontor 1. klasse Børnehaveklasse Lillerum Stue Køl BS. Fællesrum Hævet platau Stue Køl Lillerum Toi. Tørre skab Kontor Toi. Garderobe Toi. Musik/ drama Opv Køkken Id2 Garderobe Køl Køl Ovn Garderobe Toi. Tørre skab Pusle bord VM TT HC Toi. Reng. VF Billedkunst Stueplan SFO EDB Lærerværelse Special Indgang Stueplan VF Bibliotek 27 Køl Køkken Stue Reng. Pedel OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected] Helhedsplan for skoler. Strandby skole, stueplan EMNE: MÅL DATO REV: A: B: BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. SAG NR: TEGN. NR: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet REV C: REV B: REV A: Stueplan Kontor Lærerværelse Special Pedel Gymnastiksal Omklædning Kontor Indgang Sløjdlokale Materialerum Svejserum Reng. Sløjdlokale Materialerum Gymnastiksal Omklædning Specialklasse 1. klasse Lægeværelse Musik EDB Aula Bibliotek Materialerum Spisekammer Forrum Skolekøkken Børnehaveklasse 2. klasse Svejserum Stueplan Lægeværelse Aula Materialerum Spisekammer Forrum Skolekøkken NIVEAU 3. NIVEAU 2. NIVEAU 1. SIGNATURER. 01 Pigerum Ophold

149 1 Glasværn. Glasværn salsplan. SFO Ungdomslokale 1. salsplan Materialerum Materialerum Materialerum B 1 Legerum Legerum. Kontor. Skole psykolog. Bad/toilet. Gang. Rengøringsrum. 8 Personalerum (udvidet). 9 Ventilationsrum. 10 Ventilationsrum. Fysik Grupperum Materialerum 6. klasse 4. klasse 3. klasse 5. klasse OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected] EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Strandby skole, 1. salsplan DATO REV: A: B: C: BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. SAG NR: TEGN. NR: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet REV C: REV B: REV A: Stueplan Kontor Lærerværelse Special Pedel Gymnastiksal Omklædning Kontor Indgang Sløjdlokale Materialerum Svejserum Reng. Lægeværelse Musik EDB Aula Bibliotek Materialerum Spisekammer Forrum Skolekøkken 1. klasse Specialklasse Børnehaveklasse 2. klasse NIVEAU 3. NIVEAU 2. NIVEAU 1. SIGNATURER. 02

150 Forslag nr. 4: Etablering af udeskole. 2. klasse Specialklasse Musik Fællessal BS. Stueplan Kontor Kontor Indgang Lærerværelse EDB 1. klasse Børnehaveklasse Stueplan SFO Billedkunst Lillerum Reng. Toi. VM TT Tørre skab VF Pusle bord Køl HCtoi. Stue Garderobe Køl Køl Ovn Fællesrum Garderobe Køkken Hævet platau Opv Toi. Garderobe Stue Køl Musik/ drama Tørre skab Toi. Kontor Lillerum Toi. VF Special Reng. Køkken Køl Akjtivitetsrum Bibliotek OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected] Helhedsplan for skoler. Strandby skole, stueplan, OPLÆG. EMNE: MÅL DATO REV: A: B: C: Forslag nr. 3: Nyt gulv i gymnastiksal. BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. SAG NR: TEGN. NR: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet REV C: REV B: REV A: Stueplan Kontor Lærerværelse Special Pedel Gymnastiksal Omklædning Kontor Indgang Sløjdlokale Materialerum Svejserum Reng. Pedel Sløjdlokale Materialerum Gymnastiksal Omklædning Specialklasse 1. klasse Lægeværelse Musik EDB Aula Bibliotek Materialerum Spisekammer Forrum Skolekøkken Børnehaveklasse 2. klasse Reng. Svejserum Stueplan Lægeværelse Aula Materialerum Spisekammer Forrum Skolekøkken Forslag nr. 5: Forbedring af akustik. Forslag nr. 1: Renovering af skolekøkken. 10 Ophold EDB Drengerum Pigerum

151 1 Glasværn. Glasværn salsplan. SFO Ungdomslokale 1. salsplan Materialerum Materialerum Materialerum B 1 Legerum Legerum. Kontor. Skole psykolog. Bad/toilet. Gang. Rengøringsrum. 8 Personalerum (udvidet). 9 Ventilationsrum. 10 Ventilationsrum. Forslag nr. 2: Omdannelse af gl. fysik til natur / teknik. Fysik Grupperum Materialerum 6. klasse 4. klasse 3. klasse 5. klasse OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected] EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Strandby skole, 1. salsplan, OPLÆG DATO REV: A: B: C: BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. SAG NR: TEGN. NR: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet REV C: REV B: REV A: Stueplan Kontor Lærerværelse Special Pedel Gymnastiksal Omklædning Kontor Indgang Sløjdlokale Materialerum Svejserum Reng. Lægeværelse Musik EDB Aula Bibliotek Materialerum Spisekammer Forrum Skolekøkken 1. klasse Specialklasse Børnehaveklasse 2. klasse 11

152 MASTERPLAN VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Toppedalskolen NIRAS A/S CVR-nr T: D: Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: E: Postboks E: 8000 Aarhus C

153 Indhold: 1) Opsummering 2) Faktuelle oplysninger om skolen 3) De fysiske rammers tilstand 4) Beskrivelse af rammerne ud fra et pædagogisk perspektiv 5) Skolens ønsker og løsningsforslag 6) Formalia 1. Opsummering Toppedalskolen blevet dannet i august 2011 ved, at Bakkeskolen og Vilsted- Vindblæs Børnecenter blev slået sammen. På den tidligere Bakkedal Skole (Brøndumvej) er mellemtrin og udskoling at finde, mens indskoling er på det tidligere Vilsted-Vindblæs Børnecenter (Vilstedvej). Denne omstrukturering, der først har været gældende i dette skoleår, har naturligt afstedkommet en række udfordringer. Først og fremmest har det givet skolen især på Brøndumvej flere kvadratmeter, som det dog samtidig har været vanskeligt at udnytte optimalt. Derudover er det også en udfordring at være delt på to matrikler ikke mindst i forhold til det kollegiale sammenhold. Ud over udfordringerne med den nye struktur har Toppedalskolen følgende udfordringer, som Masterplanen forhåbentlig kan medvirke til at imødekomme: Hovedbygningerne på Brøndumvej er fra 1960 erne og har aldrig gennemgået en omfattende renovering. Som følge deraf er lokalerne og gangene nedslidte, og størstedelen af skolen trænger derfor til en gennemgående renovering også i forhold til taget. Der er generelt udfordringer i forhold til indeklimaet, særligt pga. manglende ventilationsmuligheder (især på Vildstedvej). Skolen har generelt god plads, men klasselokalerne er for små og ufleksible. 2

154 Lokalerne på Vildstedvej er generelt fine (med undtagelse af udfordringer med indeklimaet), men klasselokalerne er for små, og det vil være vanskeligt at rumme flere elever i de nuværende lokaler, hvilket bliver en udfordring, såfremt klassekvotienterne stiger. Derudover mangler SFO en en direkte udgang til legeområdet, og gangområdet på skolen også meget mørkt. På Brøndumvej bør skolen gennemgå en større renovering, hvor gangarealer og klasselokaler bringes op til mere moderne bygningsmæssige standarder. Dette gælder endvidere for lærerværelset. Klasselokalerne udvides og gøres samtidig mere fleksible og dermed mere egnede til gruppearbejde. På Vildstedvej bør indeklimaet forbedres. Endvidere bør gangarealet gøres lysere enten vha. ovenlysvinduer eller ved at sætte vinduer i klasselokalerne ud til gangen. Desuden bør der etableres et vindfang i SFO en, således at SFO en får en selvstændig udgang til legearealer, ligesom vindfanget kan anvendes som garderobe. Et sidste aspekt på Vildstedvej er at etablere et gangareal fra lærerbygningen over til hovedbygningen. 2. Faktuelle oplysninger om skolen a) Overblik Toppedalskolen har 202 elever. 8. årgang er tosporet mens de øvrige klassetrin har et spor. Skolen på Brøndumvej er fra 1961 med tilbygning i 1990 og i Skolen på Vildstedvej er fra 1963, hvor der for nyligt er etableret en multihal, der anvendes af begge matrikler til idræt. b) Elevfordeling: (tal august 2011) Indskoling (0.-3. klasse): 19,75 elever pr. klasse Mellemtrin (4.-6. klasse): 19,67 elever pr. klasse Udskoling (7.-9. klasse): 18 elever pr. klasse 3

155 c) Prognose for skolens elevantal fra Toppedalskolen Skoleår/Klassetrin Sum Elever /2012 klasser Elever /2013 klasser Elever /2014 klasser Elever /2015 klasser Elever /2016 klasser Elever /2017 klasser Elever /2018 klasser Elever /2019 klasser Elever /2020 klasser Elever /2021 klasser Elever /2022 klasser Elever /2023 klasser De fysiske rammers tilstand Udskoling (1961 og 1980): Taget er utæt, og gulvet skal udskiftes i flere områder, samtidig med at de resterende plateauer fjernes. Udskolingen (1990 og 2002): Bygningen er i god stand. Udskolingen: Der mangler ventilation i ca. halvdelen af byggeriet. Indskoling: Indeklimaet er dårligt pga. manglende ventilation. Gangene er mørke og indelukkede. 4

156 Der mangler forbindelsesgang mellem lærerværelse og skolen. Der mangler toiletter. Der er to toiletter til 67 elever. Der er koldt ved udgangene i 0. og 1. klasse (SFO). Der anbefales en samlet gennemgang af alle bygninger fra før år 2000 med hensyn til klimaskærm samt etablering af energirigtige belysningsarmaturer og ventilationsanlæg med varmegenvinding. Dette anbefales udført under ESCOordning, hvor investeringen kan afholdes af ekstern investor med en tilbagebetalingstid på år. Såfremt der ikke ønskes renovering/vedligeholdelse gennem ESCO-ordning, skal der påregnes tiltag, som anført nedenfor. Der henvises til tegning nr. 1 og 2, som viser rummenes overordnede tilstand. Tilstandsvurdering: Prioritering af renoveringstiltag inden for de næste 5 år Prioritet Bygningsdel Mængde Karakter Pris (skønnet) 1 Diverse alm. vedligeholdelse 2 50-årsbygningen (Brøndumvej) og indskolingen Vilstedvej renoveres, inkl. klimaskærm og indeklima. I alt m kr m kr kr. Karakter 1: Almindelig god stand Karakteren anvendes, hvor almindelig vedligeholdelse vurderes at kunne hindre en begyndende nedbrydning af bygningsdelen. Karakter 2: Mindre istandsættelse nødvendig Karakteren anvendes, hvor istandsættelse af den eksisterende konstruktion kan hindre yderligere forfald og sætte konstruktionen/overfladerne i acceptabel stand. Karakter 3: Større istandsættelsesarbejder eller udskiftning nødvendig Karakteren anvendes, hvor bygningsdelene er i en sådan forfatning, at egentlig udskiftning eller store istandsættelser er nødvendige. 4. Beskrivelse af rammerne ud fra et pædagogisk perspektiv 5

157 Dette afsnit beskriver skolens rammer ud fra et pædagogisk perspektiv ved at tage udgangspunkt i seks centrale principper for fremtidens skolebyggeri: a. Mulighed for aldersopdeling, fordi forskellige udviklingstrin kræver forskellige udfordringer b. Engagement i inspirerende rum rum skal indbyde til aktivitet frem for passivitet c. Innovation og tværfaglighed omgivelserne skal være fleksible, så de muliggør forskellige formål og arbejde i grupper af varierende størrelser d. Mulighed for aktivitet og kropslighed e. Mulighed for fælles og individuelt arbejde f. Integration af IKT De seks principper er udviklet af en tænketank, som Aarhus Kommune nedsatte, hvor en række forskere fik til opgave at kortlægge, hvordan man indretter nyskabende og spændende børnemiljøer med fokus på leg og læring. I det følgende gennemgås principperne, hvor de er relevante med henblik på at vurdere de væsentligste udfordringer for Toppedalskolen i forhold til at leve op til kravene til den moderne skole. Aldersopdeling Mens opdelingen af skolen på to matrikler er en udfordring i forhold til lærerkollegiet, er det omvendt rent pædagogisk en styrke, idet indskolingen har deres egne lokaler isoleret fra de ældre klassetrin. Dermed kan de første år i elevernes skoleliv ske i trygge rammer. Dette sætter både elever og forældre stor pris på. Inspirerende rum Det er Toppedalskolens ambition og vision at skabe et godt læringsmiljø for eleverne. Således er man i gang med et projekt, hvor elevrådet spiller en central rolle med at sikre et godt miljø for de ældre elever. Generelt må det dog konstateres, at de fleste rum særligt klasselokalerne fremstår uinspirerende og generelt i dårlig stand. 6

158 Innovation og tværfaglighed Udskolingseleverne har lokaler i den nye bygning fra 2002 og har derfor særligt gode faciliteter. Bygningen har mange mindre rum, der anvendes til gruppearbejde, og et stort lyst fællesrum, der anvendes til bibliotek og afslapning. Mellemtrinet har både et klasseværelse og et grupperum, som er et tomt klasselokale. Rummene er dog ikke fleksible og heller ikke af en optimal størrelse. Dette er en central udfordring for skolen. IKT Toppedalskolen har installeret trådløst netværk over hele skolen. Endvidere er det ambitionen, at alle elever skal anvende bærbare pc er. På sigt er det dermed ambitionen, at de nuværende edb-lokaler skal udfases. Derudover er synlighed også et vigtigt element i skolens IKT-strategi. Skolen vil gerne gøre anvendelsen af it mere synlig ved at placere skærme på skolen, hvor klassernes progression i løbet af skoleåret vises eksempelvis resultaterne af et projektforløb eller lignende. Et vigtigt element i skolens IKT-strategi er åbenhed og tilgængelighed. Således er skabene, hvor de bærbare pc er opbevares, ikke aflåst, men derimod frit tilgængelige for alle elever. Andet Åbenhed er et af nøgleordene for Toppedalskolen. Dette understøttes også i de fysiske rammer ved som nævnt at have frit tilgængelige bærbare pc er. Endvidere sender det også et vigtigt signal, at dørene i mindst mulig udstrækning er aflåste og generelt åbne. 5. Skolens ønsker og løsninger Toppedalskolen har, i forlængelse af sammenlægningen af de to matrikler, haft en visionsproces kørende. Derfor falder processen med at udvikle en masterplan i en naturlig forlængelse af det arbejde, de allerede har gennemført. Både elever og forældre har haft mulighed for at komme med input til, hvad en god skole er for dem. I det følgende vil vi præsentere skolens ønsker i en prioriteret liste. Ønskerne er formuleret med udgangspunkt i skolens visioner og samtalerne under skolebesøget. Under hvert ønske vil der desuden beskrives et løsningsforslag, der bunder i både en bygningsmæssig og pædagogisk vurdering. 7

159 Ønsker og løsninger 1. prioritet: Renovering af de oprindelige bygninger på Brøndumvej Skolens pædagogiske ambition om at integrere gruppearbejde i så meget af undervisningen som muligt vanskeliggøres af klasselokalernes størrelse. Generelt er klasselokalerne små og de ekstra lokaler, som hver klasse har til gruppearbejde, er ikke optimalt indrettet, idet lokalerne ikke kan adskilles i forbindelse med gruppearbejde. Generelt bærer bygningen præg af at være 50 år gammel uden at have undergået større renoveringer. Løsning Klasselokalerne sammenlægges i den gamle bygning på Brøndumvej, således at tre lokaler bliver til to. De nye lokaler indrettes med skydedøre, således at de nye større lokaler kan anvendes mere fleksibelt. I etableringen af nye lokaler er det væsentligt at være opmærksom på, at klassekvotienten er relativt høj, hvor enkelte klassetrin kan tænkes at kræve to spor i fremtiden. I forbindelse med renoveringen kan der også tænkes i at indsætte vinduer eller glasdøre til de nye lokaler. Dette vil være i god forlængelse af skolens vision om at være en åben skole, og det vil endvidere sikre, at gangarealet bliver lysere og mere imødekommende. 2. prioritet: Indeklima/forbindelsesgang I flere af skolens klasselokaler er indeklimaet dårligt. Det gælder især Vildstedvej, men det er en generel udfordring for hele skolen. Indeklimaet er ikke kun en bygningsmæssig sag, da indeklimaet har stor konsekvens for indlæringen. Skolen har derfor et ønske om, at skolens indeklima i højere grad lever op til nuværende standarder. 8

160 Løsning Indeklimaet på skolen forbedres specielt med fokus på etablering af ventilation og udskiftning af vinduer. Indeklimaproblemet tænkes løst i forbindelse med renoveringen og sammenlægning af lokaler som beskrevet ovenfor. Det vil sige, at der også lægges op til at sammenlægge lokaler på Vildstedvej igen således at tre lokaler bliver til to. På Vildstedvej giver dette dog en udfordring i forhold til de eksisterende rammer, idet der kun i mindre grad er overflødige kvadratmeter. På sigt vil det derfor muligvis være en løsning at bygge en gang mellem det nuværende skoleområde og lærerværelset i den gamle lærerbygning. 3. Etableringen af vindfang og udskiftning af døre i SFO SFO en har ikke en fungerende udgang til legeområdet. De døre, der er ud til legeområdet, kan ikke anvendes, da de åbner indad, og samtidig er de utætte. Derfor ønskes der etablering af et vindfang i SFO en. Dette vil samtidig kunne anvendes til garderobe. Løsning Der etableres et vindfang ud til legepladsen. 4. prioritet: Lysere gang i Vildstedvej Gangen på skolen er meget mørk, og da gangen samtidig bruges som fællesområde eksempelvis i forbindelse med morgensang er det vigtigt, at gangen er indbydende og imødekommende. Dette kan sikres ved, at gangen gøres lysere. Løsning Der findes to løsningsmuligheder for at sikre mere lysindfald i gangen. 1. Der etableres ovenlys 2. Der etableres vinduer ind til de tilstødende klasselokaler Løsning 1 er billigst, mens løsning 2 i højere grad vil være i overensstemmelse med skolens vision om en åben skole. 5. prioritet: Flere toiletter på Vildstedvej Der er kun to toiletter på gangen, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at dække alle 70 elevers behov. Derfor ønskes der flere toiletter. 9

161 Løsning Lokalerne bag de nuværende toiletter, der tidligere blev anvendt til metalsløjd, kan anvendes til nye toiletter. Øvrige udfordringer En særlig problematik gør sig gældende i den nuværende 7. klasse. Dette lokale er stort, men meget aflangt og dermed mindre anvendelsesorienteret. Skolen (Brøndumvej) har en stor festsal, som dog mangler en gennemgående renovering, inkl. maling og gulvbehandling. Endvidere bør der tænkes i lyddæmpende tiltag, da der er problemer med akustikken. Endelig kan det tilstødende lokale bringes bedre i spil fx som teaterrum hvis der oprettes en scene i den nuværende sal. For at komme til fysik/kemi er eleverne nødt til at gå igennem sløjdlokalet, hvilket ikke er optimalt. En mulig løsning kunne være at etablere en passage/gang fra fysisk/kemi til hovedbygningen. Faglokalerne til håndarbejde og billedkunst/formning er adskilte, hvor lokalet til håndarbejde er relativt lille. Derfor kan der tænkes i at sammenlægge disse lokaler og dermed arbejde ud fra tankegangen omkring materiel design. Opsummering af pædagogiske/fysiske ønsker inkl. økonomioverslag Prioritet Emne Pris 1 Renovering af Brøndumvej kr. 2 Forbindelsesgang kr. 3 Etableringen af vindfang og udskiftning af døre i SFO kr. 4 Lysere gang i Vildstedvej kr. 5 Flere toiletter på Vildstedvej kr. Øvrige udfordringer a b c Forbedring af 7. klasselokale Renovering af festsal Etablering af gang fra fysik/kemi 10

162 d Sammenlæsning af håndarbejde og billedkunst til et stort lokale (materiel design) I alt kr. 6. Formalia Besøgsdag: 11. oktober 2011 Besøgets længde: 3 timer Til stede: Erik Pedersen, skoleleder Lilli Hornum, viceskoleleder Lisbeth Glerup Mikkelsen, næstformand skolebestyrelse Liza Gregers Kristensen, skolebestyrelsesmedlem Per Sass Mathiesen, teknisk serviceleder Karsten Mortensen, teknisk serviceleder Inge Bjerrum Trinkjær, SFO-leder Anders Myrup Andersen, skolebestyrelsesmedlem Tina Højris Mejdahl, skolebestyrelsesmedlem Jonathan Benjamin Knudsen, konsulent NIRAS Per Høygaard Kristensen, ingeniør NIRAS Christian Rønberg, praktikant NIRAS Kent Pedersen, N. Krogh Madsen A/S 11

163 Garderobe Bibliotek Grupperum Grupperum Fællesrum Kontor Brus Personale Fællesrum Ungdomslokale Bibliotek Børnehaveklasse Normalkla Toil Toil Lærerv 01 SIGNATURER. NIVEAU 1. NIVEAU 2. NIVEAU 3. Formning Sløjd Maskinrum Naturfagslokale Musik Data Reng. Omkl. Lærer Viceskoleinspectør Blomsterpleje Gymnastiksal Grupperum Grupperum Forkontor Sekretær Skoleinspectør Skoleinspectør Rygerum Skolekøkken Forråd Drengetoilet Pigetoilet Lærerværelse Fællesrum Kontor Brus Personale Fællesrum Ungdomslokale Bibliotek Børnehaveklasse REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Toppedalskole - Brøndumvej 50, Stueplan DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

164 Garderobe Lærerværelse Forkontor Garderobe Fysik / Kemi Natur / Teknik. Møde Pedel Billedkunst Sekretær Rygerum Sløjd Skolekøkken Symaskiner Forråd Maskinrum Reng. Omkl. Lærer Gymnastiksal Drengetoilet Pigetoilet Skoleinspectør Skoleinspectør Viceskoleinspectør Blomsterpleje 02 SIGNATURER. NIVEAU 1. NIVEAU 2. NIVEAU 3. Formning Sløjd Maskinrum Naturfagslokale Musik Data Reng. Omkl. Lærer Viceskoleinspectør Blomsterpleje Gymnastiksal Grupperum Grupperum Forkontor Sekretær Skoleinspectør Skoleinspectør Rygerum Skolekøkken Forråd Drengetoilet Pigetoilet Lærerværelse Fællesrum Kontor Brus Personale Fællesrum Ungdomslokale Bibliotek Børnehaveklasse REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Toppedalskole - Brøndumvej 50, Stueplan DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

165 Gard. Forrum Kontor Bibliotek Grupperum Pædagogisk værksted Skolevejleder IT-lokale 4. klasse 5. klasse 6. klasse Faglokale 2 Sløjd Formning 3. klasse Faglokale 1 Hjemmekundskab 2. klasse 1. klasse Børnehaveklasse Kontor Lærerværelse Musiklokale HC Reng. Klublokale Multihal HC Reng. Klublokale Multihal 01 SIGNATURER. NIVEAU 1. NIVEAU 2. NIVEAU 3. Kontor Bibliotek Kontor Gard. Forrum Grupperum Pædagogisk værksted Lærerværelse Musiklokale Skolevejleder IT-lokale 4. klasse 5. klasse 6. klasse Faglokale 2 Sløjd Formning 3. klasse Faglokale 1 Hjemmekundskab 2. klasse 1. klasse Børnehaveklasse REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Toppedalsskolen, Vindblæs, stueplan DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

166 Garderobe Bibliotek Grupperum Grupperum Forslag nr 1: Renovering af klasselokaler. Fællesrum Kontor Brus Personale Fællesrum Ungdomslokale Bibliotek Børnehaveklasse Forslag nr 2: Indeklima. Naturfagsl Toil Toil Lærerv 10 Formning Sløjd Maskinrum Naturfagslokale Musik Data Reng. Omkl. Lærer Viceskoleinspectør Blomsterpleje Gymnastiksal Grupperum Grupperum Forkontor Sekretær Skoleinspectør Skoleinspectør Rygerum Skolekøkken Forråd Drengetoilet Pigetoilet Lærerværelse Fællesrum Kontor Brus Personale Fællesrum Ungdomslokale Bibliotek Børnehaveklasse REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Toppedalskole - Brøndumvej 50, Stuepl.OPLÆG DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

167 Garderobe Naturfagslokale Lærerværelse Forkontor Garderobe Fysik / Kemi Natur / Teknik. Musik Sekretær Skoleinspectør Skoleinspectør Viceskoleinspectør Rygerum Sløjd Data Skolekøkken Maskinrum Reng. Forråd Forslag nr 2: Indeklima. Omkl. Lærer Gymnastiksal Drengetoilet Pigetoilet 11 Formning Sløjd Maskinrum Naturfagslokale Musik Data Reng. Omkl. Lærer Viceskoleinspectør Blomsterpleje Gymnastiksal Grupperum Grupperum Forkontor Sekretær Skoleinspectør Skoleinspectør Rygerum Skolekøkken Forråd Drengetoilet Pigetoilet Lærerværelse Fællesrum Kontor Brus Personale Fællesrum Ungdomslokale Bibliotek Børnehaveklasse REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Toppedalskole - Brøndumvej 50, Stuepl. OPLÆG DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

168 Grupperum Kontor Bibliotek Kontor Gard. Forrum Pædagogisk værksted Lærerværelse Musiklokale Skolevejleder IT-lokale Forslag nr. 2: Evt. gang mellem lokaler og lærerværelse. HC Reng. Klublokale klasse 5. klasse Multihal 6. klasse Forslag nr. 5: Flere toilettter. Faglokale 2 Sløjd Formning 3. klasse Forslag nr. 4: Glaspartier til klasselokaler for mere lys/ovenlys. Grupperum Kontor Bibliotek Kontor Gard. Forrum Pædagogisk værksted Lærerværelse Musiklokale Faglokale 1 Hjemmekundskab 2. klasse Skolevejleder 4. klasse 5. klasse IT-lokale HC Reng. Multihal Klublokale 6. klasse Faglokale 2 Sløjd Formning Grupperum Grupperum 3. klasse 1. sal Garderobe Fyrrum Faglokale 1 Hjemmekundskab 2. klasse Grupperum Grupperum 1. klasse Børnehaveklasse Garderobrum Gruppe- Grupperum 1. klasse Børnehaveklasse REV C: REV B: REV A: Grupperum NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet Forslag nr. 3: Etablering af vindfang ved SFO. BYGHERRE: EMNE: Vesthimmerlands Kommune. Helhedsplan for skoler. Toppedalskole - Vilstedvej 16. OPLÆG MÅL DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

169 MASTERPLAN VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Ullits Skole NIRAS A/S CVR-nr T: D: Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: E: Postboks E: 8000 Aarhus C

170 Indhold: 1) Opsummering 2) Faktuelle oplysninger om skolen 3) De fysiske rammers tilstand 4) Beskrivelse af rammerne ud fra et pædagogisk perspektiv 5) Skolens ønsker og løsningsforslag 6) Formalia 1. Opsummering Ullits Skole overtog fra skoleåret 2011/2012 eleverne fra den nu nedlagte Louns- Alstrup Skole. En tredjedel af eleverne var ved årets skolestart nye elever. Skolen har derfor haft fokus på at få integreret eleverne både socialt og fagligt, men også at få forældreopbakning blandt de nye forældre. Ud over denne udfordring har Ullits Skole følgende udfordringer, som Masterplanen forhåbentlig kan medvirke til at imødekomme: Der er generelt udfordringer i forhold til indeklimaet dels pga. af manglende ventilationsmuligheder og for højt lydniveau. Skolen mangler plads til gruppearbejde både i separate lokaler og mht. borde i fællesrummene. N/T og sløjd: Lokalet er for lille, og problemet er desuden, at N/T-læreren ikke må forlade lokalet grundet sløjdmaskinerne. To af skolens legestativer er rådne. Der bør overordnet set kigges nærmere på skolens indeklima samt nogle bedre muligheder for gruppearbejde. I indskolingen kan disse to problematikker tænkes sammen. En udvidelse af skolens indskoling med bedre indeklima og flere gruppepladser er skolens førsteprioritet og oplagt både pædagogisk og bygningsmæssigt. 2

171 Skolen har desuden et problem i deres N/T- og sløjdlokale, der i øjeblikket er for småt og er uhensigtsmæssigt at bruge til begge fag. Skolens to rådne legepladser er en tredje problematik, der bør forbedres inden for den nærmeste fremtid. 2. Faktuelle oplysninger om skolen a) Overblik Ullits Skole har 138 elever fra klasse. I tilknytning til skolen er der en integreret daginstitution med skolefritidsordning kaldet Børnehuset. Børnehuset blev i 1991 ændret til en LandsByOrdning (LBO), hvilket betyder, at der optages børn fra 3,5 år til ca. 10 år. Børnehuset ligger i dag i lokaler til 90 elever. Pga. pladsmangel står Børnehuset foran en udbygning, og denne proces er gået i gang. Skolen består af en hovedbygning i to plan og Børnehuset. Idrætsundervisningen foregår i Ullits Minihal, som skolen råder over til idræt, fester og andre arrangementer. b) Elevfordeling: (tal august 2011) Skolen er ensporet i alle klasserne fra klasse. Indskoling (0.-3. klasse): 19,3 elever pr. klasse Mellemtrin (4.-6. klasse): 21,7 elever pr. klasse 3

172 c) Prognose for skolens elevantal fra Ullits Skole Skoleår/Klassetrin Sum Elever /2012 klasser Elever /2013 klasser Elever /2014 klasser Elever /2015 klasser Elever /2016 klasser Elever /2017 klasser Elever /2018 klasser Elever /2019 klasser Elever /2020 klasser Elever /2021 klasser Elever /2022 klasser Elever /2023 klasser De fysiske rammers tilstand Overordnet er skolen i god stand. Dog er der udfordringer i forhold til indeklima. Tilstandsvurdering: Prioritering af renoveringstiltag inden for de næste 5 år Prioritet Bygningsdel Mængde (skønnet) Karakter Pris 1 Diverse alm. vedligeholdelse 2000 m kr. 2 Indeklima/ventilation 2000 m kr. I alt kr. 4

173 Karakter 1: Almindelig god stand Karaktererne i denne gruppe anvendes, hvor vedligeholdelse, der ikke kræver egentlige reparationsarbejder, er nødvendige for at hindre en begyndende nedbrydning af bygningsdelen. Karakter 2-3: Mindre istandsættelse nødvendig Karaktererne i denne gruppe anvendes, hvor istandsættelse af den eksisterende konstruktion kan hindre yderligere forfald og sætte konstruktionen i acceptabel stand. Karakter 4-5: Større istandsættelsesarbejder eller udskiftning nødvendig Karaktererne i denne gruppe anvendes, hvor bygningsdelene er i en sådan forfatning, at egentlig udskiftning eller store istandsættelser er nødvendige. 4. Beskrivelse af rammerne ud fra et pædagogisk perspektiv Dette afsnit beskriver skolens rammer ud fra et pædagogisk perspektiv ved at tage udgangspunkt i seks centrale principper for fremtidens skolebyggeri: a. Mulighed for aldersopdeling, fordi forskellige udviklingstrin kræver forskellige udfordringer b. Engagement i inspirerende rum rum skal indbyde til aktivitet frem for passivitet c. Innovation og tværfaglighed omgivelserne skal være fleksible, så de muliggør forskellige formål og arbejde i grupper af varierende størrelser d. Mulighed for aktivitet og kropslighed e. Mulighed for fælles og individuelt arbejde f. Integration af IKT De seks principper er udviklet af en tænketank, som Aarhus Kommune nedsatte, hvor en række forskere fik til opgave at kortlægge, hvordan man indretter nyskabende og spændende børnemiljøer med fokus på leg og læring. I det følgende gennemgås principperne, hvor de er relevante med henblik på at vurdere de væsentligste udfordringer for Ullits Skole i forhold til at leve op til kravene til den moderne skole. Generelt 5

174 Skoleåret 2011/2012 var også starten på en helt ny struktur for Ullits Skole. Skolen fik elever fra den nedlagte Louns-Alstrup Skole, og samtidig blev 7. klassen nedlagt og flyttet til Farsø Skole. Skolens inkorporering af nye elever passer godt sammen med skolens overordnede pædagogiske vision om inklusion og relationspædagogik. Udfordringen har både været kulturel, dvs. at få os og dem til at blive et vi, men der har også været en faglig udfordring, idet eleverne fra Louns-Alstrup har arbejdet med et andet undervisningsmateriale. Engagement i inspirerende rum Skolen har indtil dette skoleår haft problemer med at få plads til lærerforberedelse. Efter nedlæggelse af skolens 7. klasse har man nu et lokale, der vil blive benyttet til lærerforberedelse. Lokalet er pædagogisk set meget centralt i henhold til videndeling mellem lærerne og i videreudviklingen af arbejdet med læringsstile. Innovation og tværfaglighed Skolens pædagogiske vision er inspireret af relationspædagogik. Det har konkret betydet, at skolen forsøger at gøre undervisningen meget mundtlig og opfordre eleverne til at reflektere over det, de laver. Dette har bl.a. betydet, at 1. klassen har to lærere i mange af deres timer, hvilket giver bedre mulighed for gruppearbejde og alternativ holddannelse. Skolen har også forsøgt at skabe en klar rød tråd i undervisningen ved at investere i to undervisningsprogrammer Kolorit (matematik) og Fandango (dansk). Det centrale i begge programmer er IKT og gruppearbejde. Herved får eleverne systematiseret undervisning i trit med moderne pædagogiske principper, hvor IKT og gruppearbejde er fundamentet. Tanken er, at de nye undervisningsprogrammer også er mere inkluderende, da undervisningen i højere grad kan differentieres i forhold til forskellige typer af elever frem for den traditionelle klasseundervisning. Skolens inklusionstanke omfatter også et engagement i kommunens forsøgsordning med en Familieklasse. Familieklassen henvender sig til elever i børnehaven og i indskolingen, som har svært ved at falde til i skolesystemet. Det er tanken, at eleverne er i familieklassen to dage om ugen i 12 uger. Det forventes, at mindst én af forældrene er med deres barn i familieklassen de to dage om ugen. Ullits Skole er en af fire skoler, som er en del af ordningen, og skolen har lige nu to familier med i ordningen. Det er der stor opbakning til både fra lærere og forældre. Familieklassen er i øjeblikket placeret på Gedsted Skole, men vil godt kunne være på skolen, nærmere bestemt i den nye tilbygning til Børnehuset. Mulighed for aktivitet og kropslighed 6

175 Skolen vil i år eksperimentere med et større fokus på motion og bevægelse som et vigtigt element for at bedre indlæringen. I uge 41 har man haft motionsuge med fællesløb for alle skolens elever. Skolen vil fortsætte med at lave forsøg med idræt og leg i undervisningen for at se, hvilken effekt det har. I stedet for kun at motionere i idrætsundervisningen vil skolen tage tid ud af undervisningen for at fremme indlæringsevnerne. Integration af IKT Skolens pædagogiske visioner forudsætter velfungerende interaktive tavler samt ordentligt fysiske muligheder for gruppearbejde. Skolens lærere har efterspurgt mere uddannelse i Smart Boards for at kunne udnytte så mange af de indlæringsmæssige muligheder som muligt. Skolens ønske om mere fleksible rum og mere plads til gruppearbejde er meget centralt, hvis disse pædagogiske tiltag skal have deres fulde effekt. Skolen er meget opmærksom på at få integreret IKT mere i indskolingen som følge af, at alle elever fra klasse på folkeskolerne i Vesthimmerland Kommune skal have en bærbar computer. 7

176 5. Skolens ønsker og løsninger Ullits Skole er kommet frem til deres visioner via en temadag med deltagelse af både lærere og pædagoger. Skoleledelsen var rigtig glad for dagen, da det var med til at åbne for nye muligheder, og der var en rigtig god energi på temadagen. I det følgende vil vi præsentere skolens ønsker i en prioriteret liste. Ønskerne er formuleret med udgangspunkt i skolens visioner og samtalerne under skolebesøget. Under hvert ønske vil der desuden beskrives et løsningsforslag, der bunder i både en bygningsmæssig og pædagogisk vurdering. Ønsker og løsninger 1. prioritet: Ombygning af indskolingsområde Skolens pædagogiske ambition om at integrere gruppearbejde i så meget af undervisningen som muligt vanskeliggøres af deres generelle pladsmangel. Eleverne har hverken ledige lokaler eller oplagte gruppearbejdspladser som supplement til klasseværelserne. En række af skolens lærere eksperimenterer desuden med alternativ holddannelse og læringsstile, hvilket også kræver bedre plads. Problemstillingen er specielt problematisk i skolens indskoling (0.-2. klasse). Indskolingslærerne har et ønske om både at have plads til at samle alle eleverne fra klasse og samtidig have små hyggekroge/gruppesteder. Da indskolingen desuden har dårlige vinduer og manglende udluftning, er der et ønske om at få ombygget indskolingen og den dertilhørende aula, så indeklimaet lever op til kravene i nybyggeri, og der kan etableres fleksible gruppepladser. Løsning På besøgsdagen blev flere løsninger debatteret, men den oplagte løsning på problemet ville være at rykke murene et par meter i klasselokalerne. Vinduerne trænger i forvejen til udskiftning, og gruppearbejdspladserne kan ikke etableres uden flere indvendige kvadratmeter. Samtidig med, at man rykker væggene, ville man skulle kigge på aulaen. Der skal etableres gruppepladser, og man ville også kunne integrere aulaen og klasseværelserne på en mere fleksibel måde. Her ville der også være mulighed for at indtænke edb-lokalet i denne operation. 2. prioritet: Indeklima Skolens indeklima er generelt meget ringe. Det gælder ventilationen, lydisoleringen og vinduerne. Lokalerne bliver meget varme om sommeren og 8

177 kolde om vinteren, støjniveauet er højt, og luften er tung. Indeklimaet er ikke kun en bygningsmæssig sag, da indeklimaet har stor konsekvens for indlæringen. Skolen har derfor et ønske om, at man ud over forbedringerne i indskolingen ser på indeklimaet i hele bygningen. Løsning Indeklimaet på skolen forbedres specielt med fokus på etablering af ventilation og udskiftning af vinduer samt støjreducerende tiltag. 3. Prioritet: N/T- og sløjdlokalet Skolen har lige nu N/T og sløjd i samme lokale. Den store problematik i denne løsning er, at lærerne ikke må forlade lokalet pga. maskinerne, hverken når der er N/T eller sløjd. Rummet er derudover for lille. Ønsket er derfor, at man udvider rummet og etablerer en form for kreativt værksted, hvor sløjdmaskiner bl.a. er placeret, så lærerne kan forlade rummet. Udluftningen skal desuden også forbedres. Løsning Skolens faciliteter til begge fag er ikke holdbare. Den umiddelbare løsning vil være at inddrage bibliotekslokalet til venstre for lokalet og så etablere et kreativt værksted. Alternativt kan pedellens kontor inddrages og derved skabe et større lokale. Pedellens kontor vil i stedet kunne etableres i kælderen, hvilket dog kræver mere naturligt lysindfald mv. 4. prioritet: Udskiftning af rådne legepladser Fundamentet i begge skolens legepladser er træ, der er ved at rådne op. Det er på ingen måde sikkerhedsmæssigt forsvarligt at have rådne legepladser, som eleverne kan lege på. Eleverne har fået at vide, at de skal passe på, men det er stadig ikke en holdbar løsning. Skolen har derfor et ønske om at få afsat midler til nye legepladser. Løsning Legepladserne bør snarest muligt rives ned og genetableres med nye legeredskaber. 5. prioritet: Efteruddannelse i Smart Boards Skolen har interaktive tavler i alle lokalerne, og alle lærere opfordres til at bruge dem i henhold til skolens IKT-fokus. En række af lærerne føler sig dog ikke rustede til at bruge tavlerne og har en tendens til at gå tilbage til den klassiske 9

178 tavleundervisning. Der er derfor et ønske om, at lærerne får mere uddannelse i Smart Boards. Løsning Flere af skolerne har udtrykt ønske om at få efteruddannelse i interaktive tavler. Tavlerne er sat op mange steder, men det er ikke alle lærerne, der har de pædagogiske og tekniske evner til at bruge dem. En løsning på dette problem kunne derfor være at uddanne en superbruger på hver skole, som herefter vil kunne undervise de enkelte lærere på skolerne. Dette vil kunne tænkes ind som en del af kommunens opprioritering af IKT. Opsummering af pædagogiske/fysiske ønsker inkl. økonomioverslag Prioritet Emne Pris 1 Ombygning af indskolingsområde kr. 2 N/T- og sløjdlokale kr. 3 Udskiftning af rådne legepladser kr. I alt 5 Efteruddannelse i Smart Boards (løsning bør indgå i skolens efferudd. budget) kr. 6. Formalia Besøgsdag: 11. oktober 2011 Besøgets længde: 3 timer Til stede: Susanne Lauridsen, skoleleder Folmer Ehlersen, leder af Børnehuset Lars Boeriis, teknisk leder Åse Elmgreen Pedersen, lærer Repræsentanter fra skolebestyrelsen Jonathan Benjamin Knudsen, konsulent NIRAS Poul Arendrup, ingeniør NIRAS Christian Rønberg, praktikant NIRAS Kent Pedersen, N. Krogh Madsen A/S 10

179 01 SIGNATURER. NIVEAU 1. NIVEAU 2. NIVEAU 3. REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Ullits Skole, Stueplan SAG NR: TEGN. NR: DATO REV: A: B: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

180 02 SIGNATURER. NIVEAU 1. NIVEAU 2. NIVEAU 3. REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Ullits Skole, 1. Salsplan DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

181 Forslag nr 1: EDB nedlægges, samlet Aula renoveres. Forslag nr 3: Værksted indrettes i ekst. gang. Hele lokalet tilpasses. 10 REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Ullits Skole, Stueplan OPLÆG DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

182 MASTERPLAN VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Vester Hornum Skole NIRAS A/S CVR-nr T: D: Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: E: Postboks E: 8000 Aarhus C

183 Indhold: 1) Opsummering 2) Faktuelle oplysninger om skolen 3) De fysiske rammers tilstand 4) Beskrivelse af rammerne ud fra et pædagogisk perspektiv 5) Skolens ønsker og løsningsforslag 6) Løsning i forbindelse med at etablere en LBO i eksisterende bygninger 7) Formalia 1. Opsummering Den centrale udfordring for Vester Hornum Skole er på nuværende tidspunkt etableringen af en LandsByOrdning (LBO) i skolens lokaler og beslutningen om muligheden for at lave en LBO på en skole med udskoling. Både oprettelsen og den videre integration af børnehaven (jf. LBO) i de eksisterende lokaler er på nuværende tidspunkt skolens helt klare fokusområde. Det er således ovenstående udfordring, der fyldte langt mest i forbindelse med NIRAS besøg på skolen. Derudover skal det nævnes, at besøget blev foretaget med kort varsel, netop fordi der hurtigt skulle træffes en beslutning om muligheden for at lave en LBO. Derfor havde Vester Hornum Skole ved besøgets gennemførelse ikke haft tid til at gennemgå den visionsproces, de øvrige skoler har gennemgået. Skolebesøget viste dog, at skolen også har udfordringer i forhold til at sikre, at de nuværende arealer bliver anvendt optimalt. Omvendt er der andre steder decideret pladsmangel. Det gælder eksempelvis for den nuværende SFO, som har et delelokale i et almindeligt klasselokale. 2

184 Derudover er skolens lokaler af svingende kvalitet, hvor især den ældste del af skolen trænger til forbedringer. Denne del blev bygget i Slutteligt mangler lærerne i nogen grad et lokale til lærerforberedelse, mødelokale mv. 2. Faktuelle oplysninger om skolen a) Overblik Vester Hornum Skole har ca. 170 elever fordelt på klasse. Den ældre del af skolen er fra 1960 (har indskoling og mellemtrinet), mens den nyeste del, som rummer biblioteket, it-lokale og udskoling, blev tilbygget i år b) Elevfordeling: (tal pr. 1. september 2008) Indskoling (0.-3. klasse): 13,5 Mellemtrin (4.-6. klasse): 16,3 Udskoling (7.-9. klasse): 19 3

185 c) Prognose for skolens elevantal fra Vester Hornum Skole Skoleår/Klassetrin Sum Elever /2012 klasser Elever /2013 klasser Elever /2014 klasser Elever /2015 klasser Elever /2016 klasser Elever /2017 klasser Elever /2018 klasser Elever /2019 klasser Elever /2020 klasser Elever /2021 klasser Elever /2022 klasser Elever /2023 klasser De fysiske rammers tilstand Der pågår et opbygnings og renoveringsprojekt i hovedbygningen, således børnehaven bliver en integreret del af skolen. Her ud over vurderes skolen i god stand. 4

186 Tilstandsvurdering: Prioritering af renoveringstiltag inden for de næste 5 år Prioritet Bygningsdel Mængde Karakter Pris (skønnet) 1 Diverse alm vedligeholdelse 600 m kr. 2 Indeklima/ventilation 800 m kr. I alt kr. Karakter 1: Almindelig god stand Karakteren anvendes, hvor almindelig vedligeholdelse vurderes at kunne hindre en begyndende nedbrydning af bygningsdelen. Karakter 2: Mindre istandsættelse nødvendig Karakteren anvendes, hvor istandsættelse af den eksisterende konstruktion kan hindre yderligere forfald og sætte konstruktionen/overfladerne i acceptabel stand. Karakter 3: Større istandsættelsesarbejder eller udskiftning nødvendig Karakteren anvendes, hvor bygningsdelene er i en sådan forfatning, at egentlig udskiftning eller store istandsættelser er nødvendige. 4. Beskrivelse af rammerne ud fra et pædagogisk perspektiv Som tidligere nævnt har etableringen af LBO en på skolen været det helt centrale emne både bygningsmæssigt og pædagogisk. Derudover skal der i forhold til det pædagogiske nævnes: Skolen har særdeles gode udefaciliteter, som benyttes både i og uden for undervisningen. Bl.a. har man lige fået indviet en multibane, og skolen har også et udeværksted. Skolen har et nyt og flot it-lokale. Dette anvendes i høj grad nu, men inden for en overskuelig årrække er det skolens vurdering, at itlokaler er udfaset til fordel for eksempelvis bærbare computere, Smart Boards og Tablets. Derfor rummer it-lokalet på sigt et potentiale for alternativ brug. Eksempelvis bør anvendelsen af it tænkes bedre sammen med bibliotek som et mediatek, hvilket også er skolens ønske på sigt. 5

187 5. Skolens ønsker og løsningsforslag Som nævnt har skolen på nuværende tidspunkt ikke gennemgået tilsvarende visionsproces som de øvrige skoler. Ligeledes som nævnt er skolen sideløbende med denne masterplan ved at se på mulighederne for at få etableret en LBO. Nedenstående ønsker skal derfor ses i sammenhæng med etableringen af LBO en. I afsnit 6 er der en beskrivelse af mulighederne for at etablere en LBO i skolens nuværende bygninger. Skolens øvrige ønsker er: 1. Skolekøkkenet er gammelt og trænger til at blive renoveret. I forbindelse hermed kan placeringen af skolekøkkenet tænkes ind. 2. Udvikle biblioteket til et mediatek og aula i samme rum. Tanken var, at rummet med mobile møbler både kunne være et mediatek, men også fungerer som aula til mange elever. 3. Musiklokalet er placeret i en selvstændig bygning (den gamle skoleinspektørs bolig). Kælderen er ramt af fugt, men stueetagen fungerer som musiklokale. Skolen har et ønske om bedre isolering, herunder også i forhold til lyd. Opsummering af pædagogiske/fysiske inkl. økonomioverslag Prioritet Emne Pris 1 Renoveringen af skolekøkken samt etablering af lærerarbejdspladser Omfattet af igangværende renoveringsprojekt 2 Etablering af mediatek/aula kr. 3 Bedre isolering i musiklokalet kr. I alt kr. 6. Løsning i forbindelse med at etablere en LBO i eksisterende bygninger 6

188 Ud fra de af arkitektfirmaet optegnede planer for skolens nuværende indretning og opmåling af eksisterende antal m 2, som skolen råder over, er vi dog af den opfattelse, at der vil kunne indrettes en børnehave på ca. 400 m 2 og med SFOlokaler i den nuværende skoles gamle fløj, hvor kl., skolekøkkenet og det nuværende SFO-lokale er beliggende. Ved at inddrage disse arealer fra skolen skal der etableres "erstatningsklasseværelser", hvilket vi bl.a. ser ved at inddrage nuværende edb-lokale og erstatte med nutidig it-udstyr, eksisterende lyst kælderlokale og øvrig del af gammel fløj. Selv om der således fragår de ca.400 m 2 fra skolens nuværende areal, er vi således af den opfattelse, at der i den resterende del af skolen efterfølgende vil kunne indrettes pædagogiske og nutidssvarende undervisningslokaler med et antal elever på ca. 170, som skolen rummer pt. Udgiften til ovennævnte skitserede løsning med indretning af børnehaven i eksisterende del af Vester Hornum Skole vil vi overslagsmæssigt anslå til at kunne gennemføres for et samlet beløb på ca. 5-6 mio. kr. ekskl. moms. I beløbet er medregnet bygningsudgifter, tilkørsels- og p-pladsforhold, etablering af legeplads, inventar og øvrige omkostninger, herunder teknikerudgifter. Ved at etablere børnehaven helt integreret i skolens nuværende areal opnår man således foruden en ny børnehave at få renoveret en stor del af skolens nuværende areal (ca m 2 ), hvilket vil være en besparelse i den fremtidige Masterplan. Endvidere etableres mulighed for at effektuere et provenu ved salg af nuværende børnehave. 7

189 7. Formalia Besøgsdag: 24. august 2011 Besøgets længde: 3 timer Til stede: Asger Hald, skoleleder Henny Kristensen, SFO-leder Find Kristensen, serviceleder Karen-Lise Petersen, børnehaven Lene Røge Mølgaard, leder af børnehavne Rikke Christensen, både børnehave og skolebestyrelsen. Henrik Petersen, formand for skolebestyrelsen Henning Ladefoged Jeppesen, pædagogisk konsulent Hanne Baandrup, chefkonsulent NIRAS Poul Arendrup, ingeniør NIRAS Jonathan Benjamin Knudsen, konsulent NIRAS Arkitekt, N.Krogh Madsen A/S 8

190 Sløjdlokale Stueplan Pedel Klasselokale EDB-rum Klasselokale Bibliotek Klasselokale Gang Kældertrappe Grupperum Elevbod HC Toi. Garderobe Personale SFO Skolekøkken Aula Forrum Sekretær Viceinspek. Inspektør Mødelokale Klasselokale Klasselokale Lærerværelse Vindf. Børnehaveklasse Reng.rum Aula 01 SIGNATURER. NIVEAU 1. Klasselokale NIVEAU 2. Sundhedspl. NIVEAU 3. Forrum Klasselokale EDB-rum Klasselokale Bibliotek Klasselokale Gang Pedel Grupperum Toi. Garderobe Børnehaveklasse Klasselokale Personale SFO Skolekøkken Aula Sundhedspl. Sløjdlokale Klasselokale Stueplan Klasselokale Aula Sekretær Viceinspek. Inspektør Mødelokale Klasselokale Klasselokale Lærerværelse REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Vester Hornum, Stueplan. DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

191 /reng. Klassegang Fysik / kemilokale Håndarb. depot Håndarbejde Tagetage Musik Gang Musik depot Toi. Reng. Scene bagrum Scene Sal 02 SIGNATURER. NIVEAU 1. NIVEAU 2. NIVEAU 3. Gang Specialundervisning EDB-rum Klasselokale Bibliotek Klasselokale Gang Pedel Grupperum Toi. Garderobe Børnehaveklasse Klasselokale Personale SFO Skolekøkken Aula Sundhedspl. Sløjdlokale Klasselokale Stueplan Klasselokale Aula Sekretær Viceinspek. Inspektør Mødelokale Klasselokale Klasselokale REV C: REV B: REV A: Lærerværelse NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Vester Hornum, tagetagen. DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

192 Klasselokale Klasselokale Forslag for løsning nr 2. Bibliotek ændres så området kan benyttes til bib. og Aula på samme tid. Bibliotek Gang Klasselokale 10 Pedel Kældertrappe Grupperum Elevbod HC Toi. Garderobe Børnehaveklasse Klasselokale Personale SFO Skolekøkken Vindf. Sløjdlokale Klasselokale Aula Reng.rum Sundhedspl. Forrum Stueplan Forrum Aula Klasselokale Sekretær Viceinspek. Inspektør Mødelokale Klasselokale Klasselokale Lærerværelse Igangværende renovering til LBO. Pedel EDB-rum Bibliotek Klasselokale Klasselokale Gang Grupperum Toi. Garderobe Børnehaveklasse Klasselokale Personale SFO Skolekøkken Aula Sløjdlokale Klasselokale Sundhedspl. Stueplan Klasselokale Aula Sekretær Viceinspek. Inspektør Mødelokale Klasselokale Klasselokale Lærerværelse REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: EMNE: Vesthimmerlands Kommune. Helhedsplan for skoler. Vester Hornum, Stueplan. OPLÆG. MÅL DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

193 /reng. Klassegang Fysik / kemilokale Håndarb. depot Håndarbejde Tagetage Toi. Reng. Gang Musik Musik depot Igangværende renovering til LBO. Scene bagrum Scene Sal 11 Gang Specialundervisning EDB-rum Klasselokale Bibliotek Klasselokale Gang Pedel Grupperum Toi. Garderobe Børnehaveklasse Klasselokale Personale SFO Skolekøkken Aula Sundhedspl. Sløjdlokale Klasselokale Stueplan Klasselokale Aula Sekretær Viceinspek. Inspektør Mødelokale Klasselokale Klasselokale REV C: REV B: REV A: Lærerværelse NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Vester Hornum, tagetagen. OPLÆG. DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

194 MASTERPLAN VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Vestrup Skole NIRAS A/S CVR-nr T: D: Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: E: Postboks E: 8000 Aarhus C

195 Indhold: 1) Opsummering 2) Faktuelle oplysninger om skolen 3) De fysiske rammers tilstand 4) Beskrivelse af rammerne ud fra et pædagogisk perspektiv 5) Skolens ønsker og løsningsforslag 6) Formalia 1. Opsummering Vestrup Skole har de sidste mange år stået med en udfordring mht. deres indendørs idrætsfaciliteter. En utidssvarende hal og kun ét omklædningsrum giver ikke optimale muligheder for eleverne. En lokal arbejdsgruppe har derfor etableret Projekt Vestrupcentret, der arbejder for at få etableret en minihal i forbindelse med skolen til brug for skole, LBO og lokale idrætsforeninger. Skolens ønsker skal derfor ses i lyset af dette projekt, da etableringen af minihallen vil imødekomme skolens behov for idrætsfaciliteter og frigive plads til alternativ udnyttelse af skolens bygninger bl.a. til lærerforberedelse og mediatek. Ud over udfordringen med idrætsfaciliteterne har Vestrup Skole følgende udfordringer, som Masterplanen forhåbentlig kan medvirke til at imødekomme: Der er generelt udfordringer i forhold til indeklimaet i den gamle bygning, særligt pga. manglende ventilationsmuligheder. Skolen har generelt pladsmangel, som begrænser mulighederne for f.eks. gruppearbejdspladser. Skolen mangler et fælles lokale til samling af alle eleverne og til fester etc. Skolen mangler plads til lærerforberedelse. Skolens LBO har pladsmangel i SFO-delen og manglende garderobeplads. 2

196 Generelt har skolen ikke ledige kvadratmeter, så mulighederne for at løse skolens udfordringer inden for de eksisterende kvadratmeter er ikke til stede. Den centrale brik i puslespillet er, om minihallen bliver opført. Det vil give mulighed for, at den gamle gymnastiksal kan benyttes som mediatek, og man herefter kunne benytte det nuværende bibliotek til pædagogisk værksted. Hvis minihallen ikke kan etableres, skal der påregnes udgifter til etablering af et ekstra omklædningsrum samt en sammenlægning af lærerværelset og dele af biblioteket. Derudover bør der kigges på LBO ens garderobeforhold og generelle pladsmangel. Den oplagte løsning ville være et vindfang på LBO en, der ville frigøre plads til alternativ brug af kvadratmeterne. 2. Faktuelle oplysninger om skolen a) Overblik Vestrup Skole har 87 elever fordelt på klasse. Skolens hovedbygning er bygget i 1963, og der er i 2009 suppleret med en indskolingsbygning, som indeholder klasselokale til 0. og 1. klasse samt et specialundervisningslokale og to toiletter. I 2009 har skolens gårdtoiletter gennemgået en omfattende renovering. I august 2008 indviede skolen en ny legeplads og aktivitetsbane. Startkapitalen var kr., som gennem en del år var sparet op af skolens budget. Skolebestyrelsen havde succes med at skaffe sponsormidler, og i løbet af et år blev der indsamlet penge, så der samlet kunne investeres kr. i en ny legeplads. Der er faglokaler i hovedbygningen til musik, billedkunst, sløjd, hjemkundskab, skolebibliotek og idræt (dog kun med et omklædningsrum). Der er gode udendørs faciliteter med en stor sportsplads og en ny legeplads med en multibane. b) Elevfordeling: (tal august 2011) Indskoling (0.-3. klasse): 12,5 elever pr. klasse Mellemtrin (4.-6. klasse): 11,7 elever pr. klasse c) Prognose for skolens elevantal fra

197 Vester Hornum Skole Skoleår/Klassetrin Sum Elever /2012 klasser Elever /2013 klasser Elever /2014 klasser Elever /2015 klasser Elever /2016 klasser Elever /2017 klasser Elever /2018 klasser Elever /2019 klasser Elever /2020 klasser Elever /2021 klasser Elever /2022 klasser Elever /2023 klasser De fysiske rammers tilstand Bygningen fra 2009 er i god stand. Den oprindelige skole fra 1963 har generelt slidte gulve samt dårlig akustik. Indeklimaet oplyses at være ok. Dog er der manglende ventilation på en del af skolen. Gymnastiksalen og omklædningsrummet trænger til renovering. Ovenlyset i gymnastiksalen er i meget dårlig stand og bør udskiftes snarest. SFO en er i god stand; dog er der behov for akustikplader på væggene. 4

198 Der anbefales en samlet gennemgang af bygningerne med hensyn til klimaskærm samt etablering af energirigtige belysningsarmaturer og ventilationsanlæg med varmegenvinding. Dette anbefales udført under ESCO-ordning, hvor investeringen kan afholdes af ekstern investor med en tilbagebetalingstid på år. Såfremt der ikke ønskes renovering/vedligeholdelse gennem ESCO-ordning, skal der påregnes tiltag, som anført nedenfor. Tilstandsvurdering Prioritering af renoveringstiltag inden for de næste 5 år Prioritet Bygningsdel Mængde Karakter Pris (skønnet) 1 Diverse alm. vedligeholdelse 2 Akustikregulering i klasselokaler m kr kr. 3 Indeklima/ventilation m kr. I alt kr. Karakter 1: Almindelig god stand Karakteren anvendes, hvor almindelig vedligeholdelse vurderes at kunne hindre en begyndende nedbrydning af bygningsdelen. Karakter 2: Mindre istandsættelse nødvendig Karakteren anvendes, hvor istandsættelse af den eksisterende konstruktion kan hindre yderligere forfald og sætte konstruktionen/overfladerne i acceptabel stand. Karakter 3: Større istandsættelsesarbejder eller udskiftning nødvendig Karakteren anvendes, hvor bygningsdelene er i en sådan forfatning, at egentlig udskiftning eller store istandsættelser er nødvendige. 5

199 4. Beskrivelse af rammerne ud fra et pædagogisk perspektiv Dette afsnit beskriver skolens rammer ud fra et pædagogisk perspektiv ved at tage udgangspunkt i seks centrale principper for fremtidens skolebyggeri: a. Mulighed for aldersopdeling, fordi forskellige udviklingstrin kræver forskellige udfordringer b. Engagement i inspirerende rum rum skal indbyde til aktivitet frem for passivitet c. Innovation og tværfaglighed omgivelserne skal være fleksible, så de muliggør forskellige formål og arbejde i grupper af varierende størrelser d. Mulighed for aktivitet og kropslighed e. Mulighed for fælles og individuelt arbejde f. Integration af IKT De seks principper er udviklet af en tænketank, som Aarhus Kommune nedsatte, hvor en række forskere fik til opgave at kortlægge, hvordan man indretter nyskabende og spændende børnemiljøer med fokus på leg og læring. I det følgende gennemgås principperne, hvor de er relevante med henblik på at vurdere de væsentligste udfordringer for Vestrup Skolen i forhold til at leve op til kravene til den moderne skole. Generelt På det pædagogiske område har Vestrup Skole de sidste par år arbejdet med LP-modellen som det gennemgående pædagogiske værktøj på skolen. LPmodellens fokus på læringsmiljø har været gavnligt for skolen i forhold til inklusion. Skolen har fået flere elever med specielle behov de sidste par år, og her har lærerne på skolen oplevet, at LP-modellen har givet dem redskaber til at inkludere eleverne i undervisningen. Skolen lægger også meget vægt på et stærkt samarbejde mellem lærere og LBO ens pædagoger. Fælles personalemøder, forældremøder med både pædagoger og lærere samt forskellige fælles projekter er eksempler på dette samarbejde. I forhold til inklusion benytter skolen også pædagoger i undervisningen i det omgang, det er nødvendigt. 6

200 Aldersopdeling Skolens fysiske rammer inviterer ikke rigtig til at have en afdelingsopdelt skole. Klasseværelserne er samlet i den ene ende af skolen, mens faglokaler og idrætsfaciliteter er i den anden ende. Skolen arbejder både ude fra tanken om én samlet skole og med forskellige projekter i henholdsvis indskoling og mellemtrin. Man tænker skolen som én samlet afdeling, f.eks. ved fælles morgensang hver morgen for alle eleverne, og man har skolefest med deltagelse af alle elever, forældre og ansatte. Modsat afdelingsopdeler man skolen, f.eks. gennem morgenløb for indskoling og fælles musical for eleverne i mellemtrinnet. Inspirerende rum Skolens lokaler bærer præg af, at noget af skolen stammer fra 1963 mens indskolingen er fra Klasselokalerne i den gamle bygning mangler både fleksibilitet og bedre indeklima. Specielt er gangen meget mørk og ikke velegnet til gruppearbejdspladser, som den i dag bruges til. Mht. fleksibilitet i skolens lokaler har skolen en udfordring ved, at de hverken har et stort fællesrum, hvor alle eleverne kan samles, eller særligt gode muligheder for gruppearbejde. F.eks. foregår morgensang på gangen. Lærerværelset er et andet lokale, som både mangler størrelse og fleksibilitet. Lokalet er meget lille, og der er hverken mulighed for lærerarbejdspladser til den enkelte eller, at tre lærere kan forberede fælles undervisning. De manglende muligheder for lærerforberedelse har betydet, at lærerne næsten udelukkende forbereder sig derhjemme, hvilket ikke er optimalt i et pædagogisk perspektiv. Mulighed for aktivitet og kropslighed Skolens geografiske placering og gode udearealer giver eleverne nogle unikke muligheder for fysisk udfoldelse både i og mellem timerne. Skolen har bl.a. fået etableret to udendørs huggehuse, som benyttes i N/T og sløjd. Skolen har desuden en stor sportsplads og en nyetableret legeplads med multibane, som både LBO en og skolen gør brug af. 5. Skolens ønsker og løsninger Som forberedelse til skolebesøget inviterede skoleledelsen på Vestrup Skole til visionsaftenen med deltagelse af skolebestyrelse, forældre og ansatte. I det følgende vil vi præsentere skolens ønsker i en prioriteret liste. Ønskerne er formuleret med udgangspunkt i skolens visioner og samtalerne under skolebesøget. Under hvert ønske vil der desuden beskrives et løsningsforslag, der bunder i både en bygningsmæssig og pædagogisk vurdering. 7

201 Ønsker og løsninger Generelt har skolen ikke ledige kvadratmeter, så mulighederne for at løse skolens udfordringer inden for de eksisterende kvadratmeter er ikke til stede. Den centrale brik i puslespillet er, om minihallen bliver opført. Det vil give mulighed for, at den gamle idrætshal kan benyttes som mediatek, og man herefter kunne benytte det nuværende bibliotek til pædagogisk værksted. 1. prioritet: Realisering af projekt Vestrupcentret Skolens meget ringe indendørs idrætsfaciliteter og det faktum, at der kun er ét omklædningsrum, har længe været et problem for skolen. Problemstillingen berører ikke kun skolen og LBO en, men også lokalsamfundet og idrætsforeningerne. Den nuværende gymnastiksal og kun ét omklædningsrum har betydet, at man deler klasserne op i dreng/pige i idræt, hvilket selvfølgelig er en ekstra omkostning. Skolen mangler i den grad også et sted, hvor alle eleverne kan samles. På nuværende tidspunkt må skolen leje et cirkustelt til musical og årsfesten, og man mangler også et sted i selve undervisningen, hvis f.eks. en hel afdeling skal samles. Løsning Pga. de manglende idrætsfaciliteter er en lokal arbejdsgruppe (Projekt Vestrupcentret) blevet etableret i forsøget på at få oprettet en mini-hal. Projekt Vestrupcentret har allerede fået lavet arkitekttegninger, fundet ud af, hvor en sådan minihal kunne ligge, og fået overslag på prisen. Ønsket er derfor for skolen at få etableret en minihal. Placeringen ville være midt mellem LBO en og skolen, og der kunne derfor også etableres en gang fra skolen gennem minihallen og over til LBO en. Det ville styrke samarbejdet mellem pædagoger og lærere. Forarbejdet er derfor foretaget til minihallen. Nu mangler finansieringen. 2. prioritet: Lærerforberedelse og mediatek Det nuværende lærerværelse er meget lille. Man har etableret én meget lille lærerarbejdsplads i et lille indhak på gangen, men det benyttes ikke rigtig pga. larm fra eleverne. Pædagogerne mangler desuden også arbejdsplads, når der skal foretages fælles forberedelse. Skolen/LBO en har derfor et højt ønske om, at der kigges på forholdene. Løsning Som nævnt afhænger mulighederne for lærerarbejdspladser af, om minhallen kan etableres. Hvis minihallen opføres, vil man kunne bruge gymnastiksalen til mediatek. Den oplagte løsning var herefter at slå væggen ned mellem bibliotek og lærerværelse og have et fælles lærerværelse og pædagogisk værksted. Hvis 8

202 minihallen ikke kan opføres, vil den bedste løsning være en sammenlægning af lærerværelset med dele af biblioteket. Der mangler i den grad et mødelokale til lærerne og mulighed for at forberede sig, og den nuværende situation er langt fra optimal. 3. prioritet: Tilbygning af vindfang på LBO en Skolens LBO befinder sig i en god og funktionel bygning ved navn Kernehuset fra Børnehavedelen har generelt god plads, men der mangler plads i SFOdelen om eftermiddagen. Der er desuden også mangel på garderobeplads. Løsning Skolen har et ønske om at få tilbygget et vindfang til LBO en, hvor man kan have garderobe. Den eksisterende garderobe ville derefter kunne afhjælpe SFO-delens pladsmangel. Opsummering af pædagogisk/fysiske ønsker inkl. økonomioverslag Prioritet Emne Pris 1 Realisering af Projekt Vestrupcentret kr. 2 Lærerforberedelse og mediatek kr. 3 Tilbygning af vindfang på LBO en kr. I alt kr. 6. Formalia Besøgsdag: 27. oktober 2011 Besøgets længde: 3 timer Til stede: Leif Madsen, skoleleder Anders Kjær Kristensen, pedel Lone Vestergaard, LBO-leder Repræsentanter fra lærergruppen Repræsentanter fra skolebestyrelsen Henning Ladefoged Jeppesen, pædagogisk konsulent Per Høygaard Kristensen, ingeniør NIRAS Christian Rønberg, praktikant NIRAS Kent Pedersen, N. Krogh Madsen A/S 9

203 Glasgang Stueplan Lærerværelse Forrum Kontor Bibliotek Vindfang Redskabsrum Gymnatiksal Baderum Tørrerum Skabsrum Vindfang Omklædningsrum Omkl. Garderobe Gang Redsk. Vaskerum Skolekøkken Sløjdlokale Drengetoilet Vindf. Vindf. Pigetoilet Fyrrum Forrådsrum Hydroforrum Pedel OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected] EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Vestrup, Stueplan DATO REV: A: B: C: BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. SAG NR: TEGN. NR: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet REV C: REV B: REV A: SFO Stillerum Læserum Lektierrum Personalerum Køkken /Bad Aktivitetsrum Kontor Dukkekrog Aktivitetsrum Aktivitetsrum Gard. Samlingsrum Gard./entre Gard./entre Tørrerum Køkken Forrum Tumlerum Reng. Stueplan Special-UV Reng. Garderobe/ Forstue Teknik Forrum Glasgang Stueplan Lærerværelse Bibliotek Kontor Forrum Vindfang Redskabsrum Gymnatiksal Baderum Tørrerum Skabsrum Vindfang Omkl. Omklædningsrum Garderobe Gang Redsk. Vaskerum Skolekøkken Sløjdlokale Vindf. Drengetoilet Vindf. Pigetoilet Fyrrum Formningsaktiviteter HCtoilet Forrådsrum Hydroforrum Pedel 01 NIVEAU 3. NIVEAU 2. NIVEAU 1. SIGNATURER.

204 Stueplan SFO Aktivitetsrum Gard./entre Special-UV Reng. Garderobe/ Forstue Teknik Forrum Glasgang Køkken Aktivitetsrum Samlingsrum Formningsaktiviteter Tumlerum Aktivitetsrum Dukkekrog Gard./entre Reng. Tørrerum Forrum Gard. HCtoilet Kontor /Bad Køkken Stillerum Læserum Lektierrum Personalerum OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected] EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Vestrup, Stueplan DATO REV: A: B: C: BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. SAG NR: TEGN. NR: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet REV C: REV B: REV A: SFO Stillerum Læserum Lektierrum Personalerum Køkken /Bad Aktivitetsrum Kontor Aktivitetsrum Dukkekrog Aktivitetsrum Gard. Samlingsrum Gard./entre Gard./entre Tørrerum Køkken Forrum Tumlerum Reng. Stueplan Special-UV Teknik Reng. Garderobe/ Forstue Forrum Glasgang Stueplan Lærerværelse Bibliotek Kontor Forrum Vindfang Redskabsrum Gymnatiksal Baderum Tørrerum Skabsrum Vindfang Omkl. Omklædningsrum Garderobe Gang Redsk. Vaskerum Skolekøkken Sløjdlokale Vindf. Drengetoilet Vindf. Pigetoilet Fyrrum Formningsaktiviteter HCtoilet Forrådsrum Hydroforrum Pedel 02 NIVEAU 3. NIVEAU 2. NIVEAU 1. SIGNATURER.

205 1. sal Ungdomslokale Bibliotek Garderobe Gymnatiksal Ventilatorrum OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected] EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Vestrup, 1. salsplan DATO REV: A: B: C: BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. SAG NR: TEGN. NR: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet REV C: REV B: REV A: SFO Stillerum Læserum Lektierrum Personalerum Køkken /Bad Aktivitetsrum Kontor Aktivitetsrum Dukkekrog Aktivitetsrum Gard. Samlingsrum Gard./entre Gard./entre Tørrerum Køkken Forrum Tumlerum Reng. Stueplan Special-UV Teknik Reng. Garderobe/ Forstue Forrum Glasgang Stueplan Lærerværelse Bibliotek Kontor Forrum Vindfang Redskabsrum Gymnatiksal Baderum Tørrerum Skabsrum Vindfang Omkl. Omklædningsrum Garderobe Gang Redsk. Vaskerum Skolekøkken Sløjdlokale Vindf. Drengetoilet Vindf. Pigetoilet Fyrrum Formningsaktiviteter HCtoilet Forrådsrum Hydroforrum Pedel 03 NIVEAU 3. NIVEAU 2. NIVEAU 1. SIGNATURER.

206 Hydroforrum Pedel Fyrrum Pigetoilet Vindf. Drengetoilet Vindf. Vaskerum Skolekøkken Sløjdlokale 10 Redsk. Gang Omkl. Omklædningsrum Forrådsrum Garderobe Tørrerum Skabsrum Vindfang Hydroforrum Pedel Fyrrum Pigetoilet Baderum Vindf. Drengetoilet Vindf. Vaskerum Skolekøkken Sløjdlokale Redsk. Gymnatiksal Gang Omkl. Omklædningsrum Tørrerum Forrådsrum Garderobe Skabsrum Vindfang Baderum Redskabsrum Redskabsrum Gymnatiksal Vindfang Bibliotek Forrum Kontor Vindfang Lærerværelse Bibliotek Forrum Kontor Stueplan Garderobe/ Glasgang Forstue Forrum Teknik Reng. Stueplan Special-UV Lærerværelse Køkken Gard./entre Aktivitetsrum Aktivitetsrum Samlingsrum Forslag for løsning nr 2. Udvidelse af lærerforberedelse. Formningsaktiviteter Tumlerum Reng. Forrum Tørrerum Gard./entre HCtoilet Aktivitetsrum Dukkekrog Gard. Kontor /Bad Køkken SFO Stillerum Læserum Personalerum Lektierrum Stueplan REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: EMNE: Vesthimmerlands Kommune. Helhedsplan for skoler. Vestrup, Stueplan. OPLÆG. MÅL SAG NR: TEGN. NR: DATO REV: A: B: C: Glasgang OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

207 Stueplan SFO Aktivitetsrum Gard./entre Special-UV Reng. Garderobe/ Forstue Teknik Forrum Glasgang Køkken Aktivitetsrum Formningsaktiviteter Tumlerum Samlingsrum Aktivitetsrum Dukkekrog Forslag for løsning nr 3. Tilbygning af vindfang. Gard./entre Reng. Tørrerum Forrum Gard. HCtoilet Kontor /Bad Køkken Stillerum Læserum Lektierrum Personalerum OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected] EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Vestrup, Stueplan. OPLÆG DATO REV: A: B: C: BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. SAG NR: TEGN. NR: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet REV C: REV B: REV A: SFO Stillerum Læserum Lektierrum Personalerum Køkken /Bad Aktivitetsrum Kontor Aktivitetsrum Dukkekrog Aktivitetsrum Gard. Gard./entre Samlingsrum Gard./entre Tørrerum Køkken Forrum Tumlerum Reng. Stueplan Special-UV Teknik Reng. Garderobe/ Forstue Forrum Glasgang Stueplan Lærerværelse Forrum Kontor Bibliotek Vindfang Redskabsrum Gymnatiksal Baderum Tørrerum Skabsrum Vindfang Omkl. Omklædningsrum Garderobe Gang Redsk. Vaskerum Skolekøkken Sløjdlokale Vindf. Drengetoilet Vindf. Pigetoilet Fyrrum Formningsaktiviteter HCtoilet Forrådsrum Hydroforrum Pedel 11

208 1. sal Ungdomslokale Bibliotek Garderobe Gymnatiksal Ventilatorrum OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected] EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Vestrup, 1. salsplan. OPLÆG DATO REV: A: B: C: BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. SAG NR: TEGN. NR: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet REV C: REV B: REV A: Stueplan Special-UV Teknik Reng. Garderobe/ Forstue Forrum Glasgang Stueplan Lærerværelse Bibliotek Kontor Forrum Vindfang 1. sal Redskabsrum Gymnatiksal Gymnatiksal Baderum Tørrerum Skabsrum Vindfang Omkl. Omklædningsrum Garderobe Gang Garderobe Redsk. Vaskerum Skolekøkken Sløjdlokale Ungdomslokale Bibliotek Ventilatorrum Vindf. Drengetoilet Vindf. Pigetoilet Fyrrum Forrådsrum Hydroforrum Pedel 12

209 MASTERPLAN VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Østermarkskolen NIRAS A/S CVR-nr T: D: Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: E: Postboks E: 8000 Aarhus C

210 Indhold: 1) Opsummering 2) Faktuelle oplysninger om skolen 3) De fysiske rammers tilstand 4) Beskrivelse af rammerne ud fra et pædagogisk perspektiv 5) Skolens ønsker og løsningsforslag 6) Formalia 1. Opsummering Den altoverskyggende udfordring skolen, står over for, er, at der er fundet skimmelsvamp på skolen. Derudover har Østermarkskolen følgende udfordringer, som Masterplanen forhåbentlig kan medvirke til at imødekomme: Der er generelt lidt plads på skolen, og det er ikke muligt at samle alle skolens elever ét sted. Støjniveauet i fællesrummene for hhv. indskoling, mellemtrinet og udskolingen er højt. De manglende fællesrum og det høje støjniveau i de eksisterende fællesrum gør, at der mangler plads og muligheder til gruppearbejde. IKT: En Ikke en helt klar strategi for integrationen af IKT i undervisningen. Der er generelt udfordringer i forhold til indeklimaet dels pga. af manglende ventilationsmuligheder (de fleste steder er der kun naturlig udluftning), dels pga. manglende naturligt lysindfald. De eksisterende kvadratmeter bliver ikke anvendt optimalt. Østermarkskolen har som sådan plads nok, men mange mindre depotrum og rum, der er vanskelige at indrette optimalt, gør, at skolen oplever pladsproblemer. 2

211 I relation til disse udfordringer står en fællessal øverst på skolens ønskeliste og vores anbefalinger. En sådan fællessal vil med fordel kunne benyttes til arrangementer for alle skolens elever og forældre, men den kan ved fleksibel indretning også bruges til tværfaglige projekter i ind-, mellem- og udskolingen. Indeklimaet og de manglende grupperum i fløj 1-3 er også et oplagt område at kigge nærmere på. En løsning med flere grupperum, bedre lysindfald og mere fleksible møbler vil kunne afhjælpe denne problematik. Skolen har også en stor kælder, der pt. ikke kan udnyttes ordentligt til depot, idet pedellen kun har en stejl trappe som adgang til kælderen. Skolen har derfor et ønske om at få installeret en lift/elevator, så man kan gøre bedre brug af kvadratmeterne i kælderen. 2. Faktuelle oplysninger om skolen a) Overblik Skolen har 593 elever fordelt på klasse klasse: 3 trin 3. klasse: 2 trin 4.-9 klasse: 3 trin Der er etableret en skolefritidsordning (SFO) med 208 børn. Østermarkskolen blev bygget i 1973, hvor skolens seks fløje blev bygget. I 2003 blev der bygget to nye bygninger henholdsvis Demokratiets Hus i forlængelse af fløj 6 og SFO en i forlængelse af fløj 1. Demokratiets Hus blev først brugt til 10. klasserne, men efter at 10. klasserne er blevet en del af 10. klassecenteret, bruges huset som bibliotek og biograf. Ind-, mellem-, og udskoling er som udgangspunkt fordelt ud i fløj 1-3. Pga. pladsmangel i de enkelte fløje er 9. klasserne blevet placeret i fløj 6 og 3. klasserne i fløj 4. b) Elevfordeling: (tal pr. 24. november 2010) Indskoling (0.-2. klasse): 19,6 Mellemtrin (3.-6. klasse): 20,5 Udskoling (7.-9. klasse): 21,7 3

212 c) Prognose for skolens elevantal fra Østermarkskolen Skoleår/Klassetrin Sum Elever /2012 klasser Elever /2013 klasser Elever /2014 klasser Elever /2015 klasser Elever /2016 klasser Elever /2017 klasser Elever /2018 klasser Elever /2019 klasser Elever /2020 klasser Elever /2021 klasser Elever /2022 klasser Elever /2023 klasser De fysiske rammers tilstand Skolen er generelt i god stand. Dog er der et voldsomt problem med skimmel og mug i taget (utæt tag). Forholdet er ikke nærmere behandlet i denne rapport, idet udbedring af disse problemer er ved at blive løst i et andet projekt. Tilstandsvurdering: Prioritering af renoveringstiltag inden for de næste 5 år Prioritet Bygningsdel Mængde (skønnet) Karakter Pris I alt 0 kr. 4

213 Karakter 1: Almindelig god stand Karakteren anvendes, hvor almindelig vedligeholdelse vurderes at kunne hindre en begyndende nedbrydning af bygningsdelen. Karakter 2: Mindre istandsættelse nødvendig Karakteren anvendes, hvor istandsættelse af den eksisterende konstruktion kan hindre yderligere forfald og sætte konstruktionen/overfladerne i acceptabel stand. Karakter 3: Større istandsættelsesarbejder eller udskiftning nødvendig Karakteren anvendes, hvor bygningsdelene er i en sådan forfatning, at egentlig udskiftning eller store istandsættelser er nødvendige. 4. Beskrivelse af rammerne ud fra et pædagogisk perspektiv Dette afsnit beskriver skolens rammer ud fra et pædagogisk perspektiv ved at tage udgangspunkt i seks centrale principper for fremtidens skolebyggeri: a. Mulighed for aldersopdeling, fordi forskellige udviklingstrin kræver forskellige udfordringer b. Engagement i inspirerende rum rum skal indbyde til aktivitet frem for passivitet c. Innovation og tværfaglighed omgivelserne skal være fleksible, så de muliggør forskellige formål og arbejde i grupper af varierende størrelser d. Mulighed for aktivitet og kropslighed e. Mulighed for fælles og individuelt arbejde f. Integration af IKT De seks principper er udviklet af en tænketank, som Aarhus Kommune nedsatte, hvor en række forskere fik til opgave at kortlægge, hvordan man indretter nyskabende og spændende børnemiljøer med fokus på leg og læring. I det følgende gennemgås principperne, hvor de er relevante med henblik på at vurdere de væsentligste udfordringer for Østermarkskolen i forhold til at leve op til kravene til den moderne skole. Innovation og tværfaglighed 5

214 Som nævnt har skolen fået to tilbygninger inden for de sidste år henholdsvis Demokratiets Hus og SFO en. De to bygninger har meget fleksible og dynamiske rum. F.eks. har man i Demokratiets Hus et stort grupperum med møbler/reoler med hjul på, så lokalet kan indrettes både med små læsekroge og studiepladser men også som et større rum til fællesmøder og bogoplæsninger. SFO en har ligeledes et godt indeklima med nyligt installeret udsugning. SFO en har flere foldevægge, en glasvæg med god isolering, der stadig giver flot lysindfald, og et musikrum til at leje og spille virtuelle spil i, bl.a. Nintendo Wii. Skolens gamle seks fløje kunne med fordel indrettes med lidt inspiration fra tilbygningerne. Specielt fællesrummene kunne med fordel gøres lysere og mere fleksible med gruppeborde samt møbler med hjul under. Skolen vil gerne have forskellige fællesforløb mellem klassetrinene, men de mangler plads og muligheder til differentierede læringsforløb. Integration af IKT Skolen råder over Smart Boards i 9 ud af 29 klasselokaler og i seks faglokaler. Der er projekter i alle klasser. Smart Boards bruges lidt forskelligt blandt de enkelte lærere. Nogle af lærerne bruger dem meget i undervisningen, mens andre har haft lidt problemer med teknikken og derfor undlader at bruge dem. Skolen har også to rulleborde med bærbare computere, et stort it-lokale samt tre små it-lokaler i fløj 1-3. Generelt er det op til den enkelte lærer, hvor meget IKT skal indgå i undervisningen. Der er ikke umiddelbart nogen systematisk indføring af IKT i undervisningen, men de relativt få antal computere og Smart Boards besværliggør også dette. Skolen er meget opmærksom på at få integreret IKT mere i indskolingen, hvis forslaget om, at alle elever fra klasse på folkeskolerne i Vesthimmerland skal have en computer. 5. Skolens ønsker og løsningsforslag Østermarkskolen er kommet frem til deres visionspapir via en proces, hvor skoleledelsen inviterede repræsentanter fra skolebestyrelsen og lærergruppen samt elever til workshop om de forskellige behov og ønsker på skolen. I det følgende vil vi præsentere skolens ønsker i en prioriteret liste. Ønskerne er formuleret med udgangspunkt i skolens visioner og samtalerne under skolebesøget. Under hvert ønske vil der desuden beskrives et løsningsforslag, der bunder i både en bygningsmæssig og pædagogisk vurdering. 6

215 OBS! Sideløbende med denne Masterplan er Østermarkskolen i gang med at få nedkæmpet skimmelsvamp på dele af skolen. I maj 2011 er der registreret skimmelsvamp på skolen, og de er derfor i fuld gang med at få overblik over omfanget og få udarbejdet en plan for den fremtidige proces. Taget er desuden utæt mange steder, men det vil selvfølgelig blive set på sammen med skimmelsvampen. Den højeste bygningsmæssige prioritet er derfor at få nedkæmpet skimmelsvampen og få en bærerdygtig loft- og tagkonstruktion. Der er afsat penge til opgaven, og processen er i gang. Nogle af skolens ønsker vil med fordel kunne tænkes sammen med den forestående forbedring af tagkonstruktionen. Ønsker og løsninger Skolen har tre store udfordringer: pladsmangel, indeklima og grupperum. Udfordringerne hænger på mange måder sammen, og tager man først fat på at løse det ene problem, vil man med fordel kunne kigge på de to andre samtidig. Løsningsforslag 1-4 har direkte fokus på disse sammenhængende udfordringer, mens resten af forslagene er mere isolerede. 1. prioritet: Fællesrum Skolen største ønske er at få en fællessal eller kantine, hvor man dels kan samle alle børnene til fællesarrangementer (morgensang, teater, festlige lejligheder etc.), og hvor der også er mulighed for spisning. I dag samles skolen ude på vejen ved flagstangen, når der skal være fælles samling. Det betyder, at vejen ned til skolen skal afspærres, med alle de gener, det skaber. Skolen vil også gerne have en kantine, og det kunne tænkes sammen med sådan en fællessal. Et alternativ til fællessalen er at få indrettet arealet under det nuværende halvtag i fløj 3 til et hyggeligt område med cafeborde, sofaer, Fatboys osv. Området skulle være forbeholdt udskolingseleverne. Det ville tage noget af trykket fra fællesrummet i fløj 3, der lige nu er meget fyldt, hvorfor det er vanskeligt at anvende til gruppearbejde. De tre 9. klasser har ligeledes kun tre borde til deling ude på gangen til gruppearbejde og hygge i frikvartererne. Løsning Østermarkskolen mangler en fællessal, som dels kan bruges til fællesarrangementer for alle elever og for skolerne, men også kan indrettes med grupperum, hyggekroge, læseområde etc. via fleksible møbler og foldedøre. Denne løsning harmonerer godt med ønsket om mere plads til at lave fællesforløb i henholdsvis ind-, mellem- og udskoling. I øjeblikket er der ikke mulighed for at samle f.eks klasse i samme rum. En sådan fleksibel 7

216 fællessal ville afhjælpe de generelle pladsproblemer og samtidig fremme mulighederne for tværfaglige forløb med alternative holddannelser. Det oplagte område til fællessalen er i gården, som omgrænses af fløj 3, fløj 5, fløj 6 og Demokratiets Hus En alternativ udnyttelse af arealet kunne være at få indrettet området som et hyggeområde til hovedsageligt de store elever med sofaer, Fatboys, cafeborde etc. 2. prioritet: Indeklima I skolens seks fløje er indeklimaet relativt dårligt. Her tænkes der på et højt støjniveau, dårlig udluftning og dårligt lysindfald. Skolen har derfor et ønske om at få forbedret indeklimaet i de eksisterende bygninger. Løsning En løsning på dette problem ville være at få udskiftet mange af skolens døre og få sat et vandret eller lodret vindue i døren, der ville give et naturligt lysindfald fra klassen og ud til gangen. En anden løsning ville være, at man i fløj 1-3 fik sat døre i ud mod udenomsarealerne og ikke kun ud til fælleslokalet. Lige nu er det sådan, at alle elever først skal ud gennem fællesrummet for at komme udenfor. Det giver en utrolig masse støj specielt når der ringes ind og ud til timerne. I arbejdet med tagkonstruktionen vil dette problem også skulle tænkes ind. Indeklimaet kan med fordel også tænkes sammen med etableringen af grupperum. Hvis man kunne få fjernet toiletterne fra klasseværelserne og derefter slå grupperum og toiletter sammen, ville man kunne få grupperum med udgang til fællesrummene. Her ville det være oplagt med glasvægge, der ville give et naturligt lysindfald udefra og ind til fællesrummene. 3. prioritet: ter og grupperum slås sammen Mange af skolens klasselokaler har toiletter i siden eller bunden af klassen. Eleverne benytter dem sjældent (specielt ikke de store elever), da de ikke synes, det er rart at gå på toilettet inde i klassen. Der er samtidig mange små grupperum i direkte forlængelse af klasseværelserne, som ikke bliver benyttet, enten fordi de er for små, eller fordi lydisoleringen er for dårlig. Løsning Løsningen ville være at få fjernet toiletterne og derefter slå grupperum og toiletter sammen til mere anvendelige gruppelokaler. Denne øvelse ville samtidig åbne nogle muligheder for, at man fik åbnet mere op til fællesrummene i de enkelte fløje, der lige nu er mørke, og hvor der i nogen grad er pladsmangel. 8

217 4. prioritet: Lift ned til kælderen Skolen har meget lidt depotplads, og alle depoter er fyldte. Der ville dog være mulighed for at flytte en del af inventaret i depoterne ned i kælderen. Lige nu har pedellen kun en stejl trappe som adgang til kælderen, og det er derfor begrænset, hvor mange ting man kan opbevare i kælderen. Skolen har derfor et ønske om at få installeret en lift/elevator, så man kan gøre bedre brug af kvadratmeterne i kælderen. Løsning Skolens ønske om en lift ned til kælderen skulle etableres ved fløj 6. Man vil heraf også kunne flytte mange af tingene fra de overfyldte depoter ned i kælderen og derved frigive plads til hyggekroge, indhak osv. 5 prioritet: Forbedringer i faglokalerne Skolens fysiklokale har svært ved at have alle børnene i klasser med 25 børn. Skolen har ansøgt kommunen om 1,5 mio. kr. til at lave lokalet om. Lige nu er tavlen placeret midt i lokalet, og man kunne med fordel fjerne den og sætte et Smart Board op på væggen. I sløjdlokalet er der ønske om at få skærmet af til de store maskiner. Musiklokalet fungerer udmærket, men som i mange andre rum er akustikken dårlig. Derfor vil skolen gerne have set på lydforholdene i musiklokalet. Løsning a) Skolens fysiklokale bør ombygges, så der bliver plads til alle. b) Der bør ses på afskærmning af store maskiner i sløjd. 6. prioritet: College-skabe De store elever på skolen har udtrykt ønske om at få opsat college-skabe på gangene med lås på til hver elev. Det ville være en oplagt måde at udnytte de lange gange på. Løsning At opsætte moderne collegeskabe på gangene specielt til de store elever. 9

218 Opsummering af pædagogisk/fysiske ønsker inkl. økonomioverslag Prioritet Emne Pris 1 Fællessal/kantine kr. 2 Forbedring af indeklima kr. 3 ter og grupperum slås sammen (vurderes ikke realistisk, da man så vil mangle toiletterne i forhold til elevantal) 4 Lift ned til kælderen kr. 5a Ombygning af fysiklokalet kr. 5b Afskærmning af store maskiner i sløjd kr. 6 Opsætning af college-skabe på gangene kr. I alt kr. 6. Formalia Besøgsdag: 10. oktober 2011 Besøgets længde: 5 timer Til stede: Solveig Østergaard Kristensen, skoleleder Martin Dallgaard, viceskoleleder Jan Høst Hansen, SFO-leder Per Lauge Nielsen, skolebestyrelsesformand Troels Kofoed Schnetler, lærer, tillidsrepræsentant Jonathan Benjamin Knudsen, konsulent NIRAS Poul Arendrup, ingeniør NIRAS Christian Rønberg, praktikant NIRAS Jens Skadhauge, N. Krogh Madsen A/S 10

219 IT Redskabsrum Special UV op Motorik Spil / leg Kreativ værksted Våd / malerrum Tør / malerrum Træ / Discorum malerværksted Fællesrum/ samling Cafeområde SL Køkken Personale Kontor Personale garderobe Toi SL Toi Bad/toi Toi VF Garderobe VF Affalds containere HC toi. Elevlift Toi op Garderobe Reng. op Garderobe EDB Støttetimeklasse Special UV Læse / stillerum OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected] EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Østermarkskolen, Stueplan DATO REV: A: B: C: BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. SAG NR: TEGN. NR: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet REV C: REV B: REV A: Kreativ værksted Våd / malerrum Tør / malerrum Spil / leg Træ / malerværksted Discorum Fællesrum/ samling Motorik Cafeområde Læse / stillerum Køkken Personale Kontor Personale garderobe Toi Toi Bad/toi Toi VF Garderobe VF Affalds containere HC toi. Toi Garderobe Reng. Garderobe Special UV Special UV Special UV EDB Rengøring Børnehaveklasse Børnehaveklasse Grupperum Grupperum Fælles areal Fællesrum Garderobe Garderobe Personalerum/ Køkken Børnehaveklasse Gang Gang Keramik Gang Bibliotek Bibliotek Samlingslokale indskoling 3. klasse 3. klasse Håndarbejde Sanglokale/ Musik Toi Skolekøkken Billedkunst Toi Grupperum Bibliotek Indskudt etage. Mødelokale Garderobe Gang Reng. Garderobe Konference Mad udlev. Kontor HCtoi Garderobe Kopi / grupperum Gang Pædagogisk værksted Toi Bibliotek/ klassesæt Pædagogisk værksted Toi Lærerværelse Naturfag/ Biologi Pædagoisk værksted Kontor Gang Vaskerum Redskabsrum Kontor Møderum Pedel Gang IND Smede-loddesvejse Fotorum Gang EDB Støttetimeklasse Gang Gift Rengøringsrum Affaldsrum Gasdepot Sløjdlokale Fysik/Kemi Affaldsrum Overfladebehandling Affaldsrum 01 NIVEAU 3. NIVEAU 2. NIVEAU 1. SIGNATURER.

220 IT Rengøring Børnehaveklasse Børnehaveklasse Fællesrum Fælles areal Garderobe Garderobe Personalerum/ Køkken Børnehaveklasse Gang Gang Keramik Samlingslokale indskoling 3. klasse 3. klasse Billedkunst Gang Håndarbejde Sanglokale/ Musik Skolekøkken Special UV EDB OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected] EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Østermarkskolen, Stueplan DATO REV: A: B: C: BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. SAG NR: TEGN. NR: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet REV C: REV B: REV A: Kreativ værksted Våd / malerrum Tør / malerrum Spil / leg Træ / malerværksted Discorum Fællesrum/ samling Motorik Cafeområde Læse / stillerum Køkken Personale Kontor Personale garderobe Toi Toi Bad/toi Toi VF Garderobe VF Affalds containere HC toi. Toi Garderobe Reng. Garderobe Special UV Special UV Special UV EDB Rengøring Børnehaveklasse Børnehaveklasse Grupperum Grupperum Fælles areal Fællesrum Garderobe Garderobe Personalerum/ Køkken Børnehaveklasse Gang Keramik Gang Gang Bibliotek Bibliotek Samlingslokale indskoling 3. klasse 3. klasse Håndarbejde Sanglokale/ Musik Toi Skolekøkken Billedkunst Toi Grupperum Bibliotek Indskudt etage. Mødelokale Garderobe Gang Reng. Garderobe Konference Mad udlev. Kontor HCtoi Garderobe Kopi / grupperum Gang Pædagogisk værksted Toi Bibliotek/ klassesæt Pædagogisk værksted Toi Lærerværelse Naturfag/ Biologi Pædagoisk værksted Kontor Gang Vaskerum Redskabsrum Kontor Møderum Pedel Gang IND Smede-loddesvejse Fotorum Gang EDB Støttetimeklasse Gang Gift Rengøringsrum Affaldsrum Gasdepot Sløjdlokale Fysik/Kemi Affaldsrum Overfladebehandling Affaldsrum NIVEAU NIVEAU 2. NIVEAU 1. SIGNATURER.

221 IT Konference Gang Garderobe Lærerværelse Garderobe Pædagogisk værksted Kontor Pædagogisk værksted IT Mad udlev. Naturfag/ Biologi Gang Reng. Grupperum Grupperum OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected] EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Østermarkskolen, Stueplan DATO REV: A: B: C: BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. SAG NR: TEGN. NR: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet REV C: REV B: REV A: Kreativ værksted Våd / malerrum Tør / malerrum Spil / leg Træ / malerværksted Discorum Fællesrum/ samling Motorik Cafeområde Læse / stillerum Køkken Personale Kontor Personale garderobe Toi Toi Bad/toi Toi VF Garderobe VF Affalds containere HC toi. Toi Garderobe Reng. Garderobe Special UV Special UV Special UV EDB Rengøring Børnehaveklasse Børnehaveklasse Grupperum Grupperum Fælles areal Fællesrum Garderobe Garderobe Personalerum/ Køkken Børnehaveklasse Gang Gang Keramik Gang Bibliotek Bibliotek Samlingslokale indskoling 3. klasse 3. klasse Håndarbejde Sanglokale/ Musik Toi Skolekøkken Billedkunst Toi Grupperum Bibliotek Indskudt etage. Mødelokale Garderobe Gang Reng. Garderobe Konference Mad udlev. Kontor HCtoi Garderobe Kopi / grupperum Gang Pædagogisk værksted Toi Bibliotek/ klassesæt Pædagogisk værksted Toi Lærerværelse Naturfag/ Biologi Pædagoisk værksted Kontor Gang Vaskerum Redskabsrum Kontor Møderum Pedel Gang IND Smede-loddesvejse Fotorum Gang EDB Støttetimeklasse Gang Gift Rengøringsrum Affaldsrum Gasdepot Sløjdlokale Fysik/Kemi Affaldsrum Overfladebehandling Affaldsrum 03 NIVEAU 3. NIVEAU 2. NIVEAU 1. SIGNATURER.

222 IT ag/ epot Reng. Gang Vaskerum Gang Gift Fysik/Kemi Fotorum Overfladebehandling Affaldsrum Sløjdlokale Affaldsrum Affaldsrum Gasdepot Smede-loddesvejse Rengøringsrum Gang IND Møderum Pedel Kontor Gang Køl Toi BS Pædagoisk værksted Kopi / grupperum Toi Kontor HCtoi Garderobe Bibliotek/ klassesæt Bibliotek Indskudt etage. Grupperum Mødelokale Toi Toi Bibliotek Bibliotek OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected] EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Østermarkskolen, Stueplan DATO REV: A: B: C: BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. SAG NR: TEGN. NR: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet REV C: REV B: REV A: Kreativ værksted Våd / malerrum Tør / malerrum Spil / leg Træ / malerværksted Discorum Fællesrum/ samling Motorik Cafeområde Læse / stillerum Køkken Personale Kontor Personale garderobe Toi Toi Bad/toi Toi VF Garderobe VF Affalds containere HC toi. Toi Garderobe Reng. Garderobe Special UV Special UV Special UV EDB Rengøring Børnehaveklasse Børnehaveklasse Grupperum Grupperum Fælles areal Fællesrum Garderobe Garderobe Personalerum/ Køkken Børnehaveklasse Gang Keramik Gang Gang Bibliotek Bibliotek Samlingslokale indskoling 3. klasse 3. klasse Håndarbejde Sanglokale/ Musik Toi Skolekøkken Billedkunst Toi Grupperum Bibliotek Indskudt etage. Mødelokale Garderobe Gang Reng. Garderobe Konference Mad udlev. Kontor HCtoi Garderobe Kopi / grupperum Gang Pædagogisk værksted Toi Bibliotek/ klassesæt Pædagogisk værksted Toi Lærerværelse Naturfag/ Biologi Pædagoisk værksted Kontor Gang Vaskerum Redskabsrum Kontor Møderum Pedel Gang IND Smede-loddesvejse Fotorum Gang EDB Støttetimeklasse Gang Gift Rengøringsrum Affaldsrum Gasdepot Sløjdlokale Fysik/Kemi Affaldsrum Overfladebehandling Affaldsrum 04 NIVEAU 3. NIVEAU 2. NIVEAU 1. SIGNATURER.

223 Forslag for løsning nr 5a. Ombygn. af fysik / kemi. Forslag for løsning nr 5b. Afskærmning af maskiner. Overfladebehandling Affaldsrum Fysik/Kemi Sløjdlokale Affaldsrum Affaldsrum Gasdepot 10 Gang Fotorum Vaskerum Gang Gift Smede-loddesvejse Rengøringsrum Overfladebehandling Affaldsrum Fysik/Kemi Sløjdlokale Affaldsrum Gang IND Gang Gift Fotorum Vaskerum Gang Smede-loddesvejse Affaldsrum Gasdepot Rengøringsrum Gang IND Kontor Møderum Pedel ag/ i epot Reng. Alternativ forslag for løsning nr 1. Fællessal/kantine. Kopi / grupperum Møderum Kontor Køl Toi BS Toi Kontor Gang Pedel Pædagoisk værksted HCtoi Garderobe Bibliotek/ klassesæt Samlingslokale indskoling Børnehaveklasse Fælles areal Børnehaveklasse Gang Garderobe 3. klasse Rengøring Gang Fællesrum Garderobe Børnehaveklasse Billedkunst 3. klasse Gang Keramik Personalerum/ Køkken Håndarbejde Sanglokale/ Musik Skolekøkken Konference Gang Garderobe Lærerværelse Garderobe Pædagogisk værksted Pædagogisk værksted IT Naturfag/ Biologi Mad udlev. Gang Reng. Grupperum Grupperum HCtoi Kontor Gang Pædagoisk værksted Toi Kopi / Bibliotek/ Toi grupperum klassesæt Garderobe Kontor Indskudt etage. Mødelokale Bibliotek Grupperum Toi Toi Bibliotek Bibliotek Special UV EDB Bibliotek Indskudt etage. Grupperum Mødelokale Special EDB UV Støttetimeklasse UV Special Garderobe Reng. Garderobe Affalds containere HC toi. Toi VF Garderobe VF Toi Bad/toi Personale garderobe Kontor Personale Toi Toi Toi Køkken Motorik Cafeområde Læse / stillerum Toi Spil / leg Fællesrum/ samling Træ / malerværksted Discorum Redskabsrum Bibliotek Bibliotek Kreativ værksted Tør / malerrum Våd / malerrum REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: EMNE: Vesthimmerlands Kommune. Helhedsplan for skoler. Østermarkskolen, Stueplan. OPLÆG. MÅL DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

224 MASTERPLAN VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Aalestrup Skole NIRAS A/S CVR-nr T: D: Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: E: Postboks E: 8000 Aarhus C

225 Indhold 1) Opsummering 2) Faktuelle oplysninger om skolen 3) De fysiske rammers tilstand 4) Beskrivelse af rammerne ud fra et pædagogisk perspektiv 5) Skolens ønsker og løsningsforslag 6) Formalia 1. Opsummering Aalestrup Skole har efter ændringerne i skolestrukturen fået en del plads tilovers. Skolen har derfor med indgangen til skoleåret 2011/2012 fået en udfordring med at få de ledige kvadratmeter i spil. Det er et klart fokusområde fra skolens side, at de ledige kvadratmeter skal understøtte de andre klasselokaler for samlet set at gøre skolens lokaler mere fleksible. Ud over udfordringen med at få mere fleksibilitet i lokalerne har Aalestrup Skole følgende udfordringer, som Masterplanen forhåbentlig kan medvirke til at imødekomme: Pladsproblemer i indskolingens klasselokaler pga. relativt høje klassekvotienter. En af skolens SFO-bygninger, Kvisten, trænger til at blive renoveret. Specielt er et uisoleret tag med til at give en alt for høj varmeregning. Indeklimaet er i skolens ældre lokaler relativt dårligt. Manglende udluftning og gamle vinduer er den primære årsag. Skolens har en specialklasse (heldagsklassen), hvor indretningen af lokalerne ikke er optimal ift. disse elevers behov. I forbindelse med skolens ledige kvadratmeter bør der kigges på, hvordan de kan understøtte skolens resterende lokaler og skabe mere fleksibilitet. En oplagt løsning er at få lukket op til gangen i den grå fløj, så der etableres 2

226 gruppearbejdspladser/hyggekroge og samtidig kommer mere lys ind til gangen. Der bør også etableres en række foldedøre til gruppearbejder og alternativ holddannelse. Man bør derudover finde en holdbar løsning på den urenoverede førstesal på SFO ens bygning Kvisten. Skolen kan ikke benytte lokalerne, og økonomisk er det dyrt at varme huset op. Skolen ønsker ikke, at huset rives ned, da bygningen giver en god forbindelse mellem SFO og resten af skolen, men det er også dyrt at renovere huset. En løsning kunne være at bygge en ny forbindelsesgang mellem den nye SFO-fløj og Indskolingshuset. Herefter kunne man nedlægge Kvisten men stadig have en gennemgang. Skolen har også et gammelt fysiklokale, som de ønsker at få omdannet til et natur/tekniklokale. Skolen har desuden indeklimaproblemer bl.a. i skoleledelsens kontorområde. En snarlig renovation og installation af ventilation bør foretages. 2. Faktuelle oplysninger om skolen a) Overblik Aalestrup Skole er en skole med ca. 316 elever fordelt på klasse. Skolen er tosporet. Ud over normalklasserne har skolen en heldagsklasse med ni elever. Skolen har derudover en SFO med ca. 150 elever. Skolen består af en række bygninger opført på forskellige tidspunkter. - Hovedbygningen er den ældste og rummer 3. klasserne, faglokaler, kontor og lærerværelse samt lærerforberedelse. - Den grå fløj er fra 1970 erne og har klasserne samt enkelte faglokaler. - Indskolingshuset er fra 2002 og indeholder klasse samt et fællesrum. - Skolen har desuden en bygning mellem skolen og SFO en. Denne bygning indeholder en stor aula, edb-lokaler, musiklokale, og en gymnastiksal. I kælderen på denne bygning holder heldagsklassen til. - SFO en holder til i Kvisten, som er en gammel lærerbolig, der er renoveret i stuetagen, og i en tilbygning fra Skolen benytter deres egen lille gymnastiksal og den lokale idrætshal til idrætsundervisning. 3

227 b) Elevfordeling: (tal pr. 1. august 2011) Indskoling (0.-3. klasse): 22,25 elever pr. klasse Mellemtrin (4.-6. klasse): 21, 5 elever pr. klasse c) Prognose for skolens elevantal fra Aalestrup Skole Skoleår/Klassetrin Sum Elever /2012 klasser Elever /2013 klasser Elever /2014 klasser Elever /2015 klasser Elever /2016 klasser Elever /2017 klasser Elever /2018 klasser Elever /2019 klasser Elever /2020 klasser Elever /2021 klasser Elever /2022 klasser Elever /2023 klasser De fysiske rammers tilstand Det er en pæn og vedligeholdt skole. Dog er den gamle bygning i dårlig udvendig stand. 4

228 Tilstandsvurdering: Prioritering af renoveringstiltag inden for de næste 5 år Prioritet Bygningsdel Mængde Karakter Pris (skønnet) 1 Ventilation og indeklima m kr. I alt kr. Karakter 1: Almindelig god stand Karakteren anvendes, hvor almindelig vedligeholdelse vurderes at kunne hindre en begyndende nedbrydning af bygningsdelen. Karakter 2: Mindre istandsættelse nødvendig Karakteren anvendes, hvor istandsættelse af den eksisterende konstruktion kan hindre yderligere forfald og sætte konstruktionen/overfladerne i acceptabel stand. Karakter 3: Større istandsættelsesarbejder eller udskiftning nødvendig Karakteren anvendes, hvor bygningsdelene er i en sådan forfatning, at egentlig udskiftning eller store istandsættelser er nødvendige. 4. Beskrivelse af rammerne ud fra et pædagogisk perspektiv Dette afsnit beskriver skolens rammer ud fra et pædagogisk perspektiv ved at tage udgangspunkt i seks centrale principper for fremtidens skolebyggeri: a. Mulighed for aldersopdeling, fordi forskellige udviklingstrin kræver forskellige udfordringer b. Engagement i inspirerende rum rum skal indbyde til aktivitet frem for passivitet c. Innovation og tværfaglighed omgivelserne skal være fleksible, så de muliggør forskellige formål og arbejde i grupper af varierende størrelser d. Mulighed for aktivitet og kropslighed e. Mulighed for fælles og individuelt arbejde f. Integration af IKT 5

229 De seks principper er udviklet af en tænketank, som Aarhus Kommune nedsatte, hvor en række forskere fik til opgave at kortlægge, hvordan man indretter nyskabende og spændende børnemiljøer med fokus på leg og læring. I det følgende gennemgås principperne, hvor de er relevante med henblik på at vurdere de væsentligste udfordringer for Aalestrup Skole i forhold til at leve op til kravene til den moderne skole. Aldersopdeling Aalestrup Skole har siden skoleåret 2005/2006 været afdelingsopdelt for at fremme fleksibel og fokuseret undervisning til de enkelte alderstrin. Der er dannet tre lærerteam; fra klasse, klasse og klasse. Hvert team samarbejder om at tilrettelægge undervisningsforløb, tværfaglige projekter, emneuger mv. Teamet arbejder også med at indrette deres afdeling, så den bedst muligt tager højde for en fleksibel undervisning. Skolens fysiske rammer inviterer også til den teamopdelte struktur. Indskolingslokaler ligger ved siden af hinanden, og der er desuden et stort flot fællesrum. SFO en er placeret i forlængelse af indskolingen, og skolen gør generelt meget ud af, at indskoling og SFO er tæt på hinanden, og de benytter også hinandens lokaler, f.eks. fælles garderobe. Det medfører også et godt kollegialt samarbejde mellem pædagoger og lærere. Inspirerende rum Skolens lokaler varierer meget indretningsmæssigt i forhold til, hvornår de er opført. Indeklimaet i indskolingen og tilbygningen til Kvisten har utrolig dejligt indeklima, mens den grå fløj og skoleledelsens kontor har dårligt indeklima. Skolen har som tidligere nævnt overskydende kvadratmeter, men de ekstra kvadratmeter er pt. ikke udnyttet optimalt. Skolen vil utroligt gerne understøtte deres pædagogiske vision om fleksibilitet i undervisningen med fleksible fysiske rammer. I hovedbygningen og i den grå fløj handler det om at integrere gangen og ledige klasselokaler med hinanden for at skabe mere lys og hyggekroge/gruppearbejdspladser. Denne vision vil i høj grad være brugbar i forbindelse med skolens mange emneforløb og tværfaglige projekter. Skolen har også en udfordring med fleksibiliteten i indskolingens lokaler. Den nuværende høje klassekvotient på op imod 27 børn i en klasse gør pladsen meget trang. Indskolingen kan benytte sig af fællesrummet, men i selve klasselokalerne mangler der plads. Integration af IKT Skolen har interaktive tavler i alle lokaler undtagen i indskolingen. Pga. manglende vægplads har man ikke kunnet hænge interaktive tavler op i indskolingen. Skolen har tanker om at fjerne nogle reoler og så få opsat 6

230 interaktive tavler. Rent pædagogisk vil denne løsning være oplagt, da eleverne bør lærer at arbejde med IKT i en tidlig alder. Skolen forsøger at integrere IKT så naturligt som muligt i undervisningen. Skolen har to edb-lokaler, men der er tanker om at udfase lokalerne. Visionen er herefter at bruge et af lokalerne til et læringsstilerum med en langt række forskellige undervisningsformer. Inspirationen til dette kommer fra en skole i Mariagerfjord Kommune. En af skolens ønsker er også at få etableret et interaktivt dansegulv i fællesrummet i indskolingen. Ud over at gulvet kan bruges til leg i SFO-regi, kan gulvet også bruges som stavegulv og regnegulv i f.eks. dansk og matematik. Inklusion Skolen har ud over normalklasserne også en heldagsklasse med ni elever. Klassen er for elever med sociale og emotionelle vanskeligheder. I det omfang, der er behov og muligheder for det, kan der blive tale om udslusning til skolens øvrige klasser. 5. Skolens ønsker og løsninger Aalestrup Skole har haft en proces, hvor både personale og skolebestyrelse har været inddraget. I det følgende vil vi præsentere skolens ønsker i en prioriteret liste. Ønskerne er formuleret med udgangspunkt i skolens visioner og samtalerne under skolebesøget. Under hvert ønske vil der desuden beskrives et løsningsforslag, der bunder i både en bygningsmæssig og pædagogisk vurdering. Ønsker og løsninger 1. prioritet: At gøre skolens ekstra kvadratmeter mere virksomme Skolen har et ønske om at få skolens ledige klasseværelse mere i spil. Det er specielt i skolens grå fløj, hvor mellemtrinet hører til, men også på 1. salen i hovedbygningen ved 3. klasserne. Løsning Gangen i skolens grå fløj er lige nu meget mørk, og der er som sagt ledige klasselokaler. Den oplagte løsning er derfor at integrere ledige klasselokaler og gangen, så man både gør rummene mere virksomme og samtidig får mere lys på gangen. Alternativt kan man se på at etablere foldedøre mellem nogle af lokalerne. På 1. salen i hovedbygningen er løsningen at etablere en foldedør mellem to af lokalerne. 7

231 2. prioritet: Etablering af forbindelsesgang og nedrivning af Kvisten SFO en har til huse dels i den nye tilbygning fra 2007, dels i Kvisten. Kvisten er en gammel lærerbolig, som er blevet renoveret i stuen, men ikke ovenpå. Man gør derfor ikke brug af 1. salen, og det uisolerede tag gør samtidig, at varmeregningen er meget høj. Skolen har derfor et ønske om, at man enten renoverer Kvisten eller laver en tilbygning. Løsning Skolens ledelse har på ingen måde et ønske om, at Kvisten rives ned, selvom det er en gammel bygning. Ud over bygningens funktionalitet forbinder den også indskolingen og SFO ens tilbygning. En løsning ville dog være at rive Kvisten ned mod derimod, at der etableres en forbindelsesgang mellem den nye SFOfløj og Indskolingshuset. En renovering af Kvisten er en meget dyr løsning, og da skolen har ekstra kvadratmeter, vil man alternativt kunne løse udfordringen inden for de eksisterende kvadratmeter. En mulig løsning vil være at inddrage edb-lokalerne til SFO en. En sådan løsning vil dog kræve en nyindretning, som selvfølgelig vil have økonomiske omkostninger. 3. prioritet: Renovering af skoleledelsens kontorområde Skoleledelsens kontorområde lider under dårlig indretning og dårligt indeklima. Skolen har derfor indhentet et tilbud på ombygning af skolens kontor specielt mht. af få etableret ventilation. Tilbuddet lyder på kr. Skolen har derfor et ønske om, at denne ombygning føres ud i livet. Løsning Indeklimaet i kontorområdet er på ingen måde tidssvarende. På samme måde som, at elevernes indeklima skal være sundt, skal skoleledelsens også være det. Løsningen bør derfor være, at det indhentede tilbud virkeliggøres. 4. prioritet: Nyindretning af heldagsklassens lokaler Heldagsklassen har lokaler i kælderen under gymnastiksalen. Der er fint med plads, og placeringen lidt væk fra skolens andre elever er rent pædagogisk meget optimal. Indretningen af lokalerne lader dog lidt tilbage af ønske. Skolen ønsker i højere grad at få indrettet lokalerne med et fællesrum og to mere specialiserede rum, der er mere egnet til enkeltundervisning. Lige nu er indretningen af lokalerne lidt flydende. Løsning Der bør ses på, hvordan lokalerne kan indrettes helt optimalt til børn med indlærings- og sociale udfordringer. 8

232 5. prioritet: Installation af interaktivt dansegulv i indskolingen Fællesrummet i indskolingen har et dansegulvsområde, hvor man har en drøm om at få etableret et interaktivt dansegulv. Dansegulvet skal både benyttes af SFO en og indskolingen. Løsning Der bør ses på mulighederne for at få installeret et interaktivt dansegulv specielt set i lyset af skolens mange forslag til dets anvendelse. 6. prioritet: Omdanne det gamle fysiklokale til natur/tekniklokale Efter den nye skolestruktur er kommet på plads, har skolen ikke længere brug for et fysiklokale. Skolen ønsker derfor, at lokalet omdannes til N/T-lokale. Løsning Omdanne fysiklokalet til N/T-lokale. Opsummering af pædagogisk/fysiske inkl. økonomioverslag Prioritet Emne Pris 1a Mere fleksibilitet lokaler i den grå fløj kr. 1b Etablering af foldedør på 1. salen i hovedbygningen kr. 2 Etablering af forbindelsesgang mellem den nye SFO-fløj og Indskolingshuset. Nedrivning af Kvisten kr. 3 Renovering af skoleledelsens kontorområde kr. 4 Nyindretning af heldagsklassens lokaler kr. 5 Installation af interaktivt gulv kr. 6 Omdanne fysiklokalet til natur/tekniklokale kr. I alt kr. 9

233 6. Formalia Besøgsdag: 11. oktober 2011 Besøgets længde: 3 timer Til stede: Hanne Griebel Anesen, skoleleder Anne Grete Glintborg, viceskoleleder Lone Kragelund, SFO-leder Jonathan Benjamin Knudsen, konsulent NIRAS Poul Arendrup, ingeniør NIRAS Christian Rønberg, praktikant NIRAS Jens Skadhauge, N. Krogh Madsen A/S 10

234 SIGNATURER. NIVEAU 1. NIVEAU 2. NIVEAU REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Aalestrup, Paterreplan DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

235 SIGNATURER. NIVEAU 1. NIVEAU 2. NIVEAU REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Aalestrup, Paterreplan DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

236 SIGNATURER. NIVEAU 1. NIVEAU 2. NIVEAU REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Aalestrup, Stueplan SAG NR: TEGN. NR: DATO REV: A: B: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

237 SIGNATURER. NIVEAU 1. NIVEAU 2. NIVEAU REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Aalestrup, Stueplan DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

238 SIGNATURER. NIVEAU 1. NIVEAU 2. NIVEAU REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Aalestrup, Stueplan SAG NR: TEGN. NR: DATO REV: A: B: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

239 SIGNATURER. NIVEAU 1. NIVEAU 2. NIVEAU REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Aalestrup, 1. salsplan DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

240 10 REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Aalestrup, Paterreplan. OPLÆG. DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

241 Forslag for løsning nr 1a. Mere fleksibilitet. Forslag for løsning nr 6. Ændring af fysik til Naturteknik. 11 REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Aalestrup, Paterreplan. OPLÆG. DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

242 Forslag for løsning nr F2. "Kvisten" nedrives. Ny forbindelsesgang. 12 REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Aalestrup, Stueplan. OPLÆG. DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

243 Forslag for løsning nr 3. Renovering af kontorer. 13 REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Aalestrup, Stueplan. OPLÆG. DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

244 Forslag for løsning nr 3. Renovering af kontorer. Forslag for løsning nr 1a. Mere fleksibilitet. 14 REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Aalestrup, Stueplan. OPLÆG: DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

245 Forslag for løsning nr F1b. Etablering af foldedør på 1. salen. 05 REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Aalestrup, 1. salsplan. OPLÆG. DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

246 MASTERPLAN VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Aars Skole NIRAS A/S CVR-nr T: D: Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: E: Postboks E: 8000 Aarhus C

247 Indhold: 1) Opsummering 2) Faktuelle oplysninger om skolen 3) De fysiske rammers tilstand 4) Beskrivelse af rammerne ud fra et pædagogisk perspektiv 5) Skolens ønsker og løsningsforslag 6) Formalia 1. Opsummering Aars Skole er en byskole med ca. 550 elever. Skolen består af mange forskellige bygninger. Den ældste del af skolen er fra Efterfølgende er skolen blevet udbygget i 1960 erne, slutningen af 980 erne og senest i Der har med andre ord fundet en del knopskydning sted hvor tilbygningerne ikke i alle tilfælde har været lige gennemtænkt og det sætter tydelige præg på skolens rammer og muligheder. En anden udfordring, skolen har, er, at skolens grund bygningsmæssigt er fuldt udnyttet, og det derfor er vanskeligt at foretage tilbygninger eller udbygninger. Skolens rammer er udmærkede, men en høj klassekvotient og et stigende elevtal udfordrer disse rammer ikke mindst fordi, skolen går fra at være tresporet til at være tosporet, fordi der ikke er lokaler nok til tre spor. Flere klasselokaler vil dog have vanskeligt ved at rumme op til 28 elever. Ud over disse udfordringer vil masterplanen skulle adressere følgende: Der mangler et fællesrum, hvor alle skolens elever og medarbejdere kan være samlet på samme tid. Skolen vil gerne skabe et solidt læringsmiljø for de naturvidenskabelige fag, men pladsmanglen vanskeliggør denne ambition. Administrationen er uhensigtsmæssigt placeret, og rammerne er trange og ikke inspirerende. Lærerværelset bliver kun i mindre grad 2

248 anvendt og kan derfor tænkes anderledes. Endvidere mangler der mødelokaler og lokaler til lærerforberedelse. Bevægelse og sundhed er et vigtigt element i skolens vision, men de nuværende rammer understøtter ikke dette i tilstrækkelig grad. Eksempelvis ønsker skolen at etablere parkourbane i skolegården. SFO en oplever pladsmangel. Der mangler idrætsfaciliteter især i forbindelse med specialklasser, som kræver mere plads. Derudover kan de ikke frit disponere over Østermarkhallen. Skolen er ikke handikapvenlig. Indtil videre har det kun i mindre omfang været et problem i forhold til eleverne, men det er et problem i forhold til forældrene, når der afholdes møder og arrangementer. Bedre udnyttelse af det nuværende pædagogiske værksted. Særligt trappen i midten af lokalet gør, at det er vanskeligt at anvende et ellers stort og godt rum optimalt. Et væsentligt aspekt i forbindelse med masterplanen vil være at holde de mulige løsningsforslag op imod fordelene og ulemperne ved at bygge en ny skole i Aars by, som der er et oplæg til i Aars Udviklingsplan. Det vil være muligt at forbedre skolens eksisterende rammer, men det vil dels være omkostningsfuldt, dels ikke fuldstændigt kunne indfri de ønsker, skolen har, og vil ikke leve op til kravene for den moderne skole. 2. Faktuelle oplysninger om skolen a) Overblik Aars Skole har ca. 550 elever inkl. specialklasser og er fortrinsvis tosporet med enkelte tresporede klassetrin. På sigt vil skolen blive tosporet. Skolens ældste bygning er fra 1922, mens den seneste tilbygning blev etableret i I 1922-bygningen har specialklasserne undervisning. I hovedbygningen fra 1960 erne findes faglokaler og udskolingen samt administration og lærerværelse. I de tre tilbygninger fra slutningen af 1980 erne har indskolingen den ene bygning, mellemtrinet den anden, og endelig har AKT-klasserne den mellemste bygning. I den seneste tilbygning fra 2004 er der bl.a. mediatek, fysik/kemi og fællessal/pædagogisk værksted. b) Elevfordeling: (tal august 2011) 3

249 Indskoling (0.-3. klasse): 24 elever pr. klasse Mellemtrin (4.-6. klasse): 22,6 elever pr. klasse Udskoling (7.-9. klasse): 21,1 elever pr. klasse c) Prognose for skolens elevantal fra Aars Skole Skoleår/Klassetrin Sum Elever /2012 klasser Elever /2013 klasser Elever /2014 klasser Elever /2015 klasser Elever /2016 klasser Elever /2017 klasser Elever /2018 klasser Elever /2019 klasser Elever /2020 klasser Elever /2021 klasser Elever /2022 klasser Elever /2023 klasser

250 3. De fysiske rammers tilstand Skolen er generelt i god stand, dog med undtagelse af gulvene i indskolingen og mellemtrinet. Tilstandsvurdering: Prioritering af renoveringstiltag inden for de næste 5 år Prioritet Bygningsdel Mængde Karakter Pris (skønnet) 1 Gulve i indskoling m kr. 2 Indeklima/ventilation m kr. I alt kr. Karakter 1: Almindelig god stand Karakteren anvendes, hvor almindelig vedligeholdelse vurderes at kunne hindre en begyndende nedbrydning af bygningsdelen. Karakter 2: Mindre istandsættelse nødvendig Karakteren anvendes hvor istandsættelse af den eksisterende konstruktion kan hindre yderligere forfald og sætte konstruktionen/overfladerne i acceptabel stand. Karakter 3: Større istandsættelsesarbejder eller udskiftning nødvendig Karakteren anvendes, hvor bygningsdelene er i en sådan forfatning, at egentlig udskiftning eller store istandsættelser er nødvendige. 4. Beskrivelse af rammerne ud fra et pædagogisk perspektiv Dette afsnit beskriver skolens rammer ud fra et pædagogisk perspektiv, ved at tage udgangspunkt i seks centrale principper for fremtidens skolebyggeri: a. Mulighed for aldersopdeling, fordi forskellige udviklingstrin kræver forskellige udfordringer b. Engagement i inspirerende rum rum skal indbyde til aktivitet frem for passivitet c. Innovation og tværfaglighed omgivelserne skal være fleksible, så de muliggør forskellige formål og arbejde i grupper af varierende størrelser 5

251 d. Mulighed for aktivitet og kropslighed e. Mulighed for fælles og individuelt arbejde f. Integration af IKT De seks principper er udviklet af en tænketank, som Aarhus Kommune nedsatte, hvor en række forskere fik til opgave at kortlægge, hvordan man indretter nyskabende og spændende børnemiljøer med fokus på leg og læring. I det følgende gennemgås principperne, hvor de er relevante med henblik på at vurdere de væsentligste udfordringer for Aars Skole i forhold til at leve op til kravene til den moderne skole. Aldersopdeling Skolen arbejder meget med aldersopdeling og har således opdelt skolen i indskoling, mellemtrin og udskoling, men skolens rammer gør, at dette arbejde ikke kan udføres i henhold til deres vision. Eksempelvis vil skolen gerne have, at de faglokaler, der anvendes af hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling, er placeret i nærheden af klassetrinene, men det er der ikke plads til med de nuværende rammer. Inspirerende rum Skolen har i tæt samarbejde med elevrådet haft et projekt om at skabe et inspirerende rum til de udskolingselever, der gerne vil have fred og ro. Rummet giver mulighed for at sidde og snakke og spille spil og dermed skabe et break i skoledagen. Dette er det eneste rum, der på den måde er målrettet en bestemt målgruppe, men det er tanken, at der også skabes et rum til mere udfarende og aktive elever. Innovation og tværfaglighed En af skolens store udfordringer er mangel på fleksible rum, hvilket vanskeliggør gruppearbejde mv. Ofte bliver gangene taget i brug til gruppearbejde, men det er ikke optimale forhold. Derfor er det et stort ønske, at skolen bliver mere fleksibel. Dette gælder også i forhold til faglokaler, hvor det eksempelvis er ambitionen at danne et godt naturfagligt læringsmiljø, hvilket der dog pt. ikke er plads til. Integration af IKT Aars Skole har arbejdet ambitiøst med IKT, men overgangen til fælles skolenet og it-system har betydet, at de har slækket en smule på niveauet. Ambitionen er dog hurtigst muligt at komme tilbage til det tidligere niveau. Skolen har eksempelvis en målsætning om, at 45 % af undervisningsmaterialet i 2013 er itbaseret. 6

252 Alle klasse- og faglokaler har Smart Boards dog med undtagelse af specialklasserne, fordi lærerne var i tvivl om nødvendigheden. De ser dog gerne, at også specialklasserne får Smart Boards, og derfor er det planen, at dette implementeres. Mulighed for aktivitet og kropslighed Aars Skole arbejde målrettet med bevægelse eksempelvis ved at eleverne er ude og løbe 10 minutter hver dag rundt om skolens bygninger. Skolegården med dens mange niveauforskelle er også et oplagt sted at udfolde aktivitet og kreativitet, men det udnyttes ikke optimalt. Et ønske fra skolen er derfor at etablere en parkourbane og i langt højere grad gøre brug af skolens mure til at udfolde sig på. 5. Skolens ønsker og løsninger I det følgende vil vi præsentere skolens ønsker i en prioriteret liste. Ønskerne er formuleret med udgangspunkt i skolens visioner og samtalerne under skolebesøget. Under hvert ønske vil der desuden beskrives et løsningsforslag, der bunder i både en bygningsmæssig og pædagogisk vurdering. Ønsker og løsninger 1. prioritet: Bedre udnyttelse af 1960-bygningen Udskolingseleverne i 1960-bygningen har ingen arbejdsgrupperum og er derfor bl.a. tvunget til at stå på gangen og arbejde ved computere, der er opsat i gangen. Derfor ønsker skolen, at der etableres gruppearbejdsrum i denne bygning. Derudover er gangarealet også mørkt særligt i stueplan. Derfor er det også et ønske med bedre lysforhold i gangene. Løsning Den oplagte løsning vil være at flytte administrationen og lærerværelset, hvilket dermed vil frigøre plads til grupperum for udskolingseleverne. Administrationen og lærerværelset kunne flyttes ned i det pædagogiske værksted, der alligevel skulle laves om, idet trappen i midten af rummet gør, at rummet ikke udnyttes optimalt. En anden mulighed som også kan implementeres sammen med ovenstående er at etablere en svalegang på ydersiden af bygningen, hvilket vil gøre, at det nuværende gangareal vil kunne inddrages til grupperum. I forhold til lysforholdene kan der etableres vinduer ind til klasselokalerne og derigennem skabe bedre lysforhold. 7

253 2. prioritet: Forbedring af 1988-bygningerne Bygningerne er i god stand og er godt indrettet bl.a. med foldedøre, så klasselokalerne kan sammenlægges. Dørene er dog slidte og ikke lydtætte, hvorfor de ønskes udskiftet. Derudover er klasselokalerne små, og de kan vanskeligt rumme 28 elever. I klasselokalerne er stole og borde for små til de elever, der anvender dem. Endvidere mangler der grupperum og plads til garderobe. Løsning En omfattende løsning ville være at udbygge de to mindre bygninger så de bliver størrelsesmæssigt tilsvarende den største af de tre bygninger fra En mindre omfattende løsning, der dog heller ikke vil imødekomme de nævnte udfordringer, vil være at bygge vindfang på de tre bygninger. Heri vil eleverne have garderobe, hvilket dels vil give bedre pladsmuligheder i bygningerne, dels vil forbedre indeklimaet. Derudover bør inventaret udskiftes, herunder de slidte foldedøre. 3. prioritet: Flytning af administration og lærerværelse Skolens administration har ikke tilstrækkelig plads til de nuværende arbejdspladser. Derudover er der kun et mødelokale. Derfor ønsker skolen, at administrationen og lærerværelset flyttes. Løsning Som nævnt er det oplagt at inddrage det nuværende pædagogiske værksted til dette formål. Rummet vil både kunne rumme administrationen, lærerværelset, inkl. lærerforberedelse, og mødelokaler. Dette kræver dog, at der findes plads til at kunne afholde de nationale test, som bliver afholdt i dette rum, et andet sted. Alternativt kan man inddrage arealet i stueetagen (se vedlagte tegning). 4. prioritet: Forbedring af SFO en SFO en har gode lokaler, men der er ikke nok plads til de 170 elever, der anvender den. Der er to indgange til SFO en, som begge optager meget plads til garderobe. Derfor ønsker SFO en, at der etableres en ny samlet hovedindgang med plads til garderobe for alle elever, hvilket dermed vil frigøre plads til aktivitetsrum. SFO en har et selvstændigt hus til personalerum mv., hvilket må siges at være gode forhold. Men netop det, at huset er separat fra SFO en, er en udfordring og derfor ønskes der en gang etableret mellem SFO en og personalehuset. 8

254 Løsning Der etableres en ny hovedindgang imellem de to ender af SFO en. Dette vil betyde, at de yngste og ældste børn i SFO en stadig kan være adskilt. I den nye hovedindgang gøres der plads til en samlet garderobe, hvilket frigiver plads i kælderen til at udvide aktivitetsrummet, ligesom den nuværende garderobe i stueplanen kan anvendes til et rum for de yngste børn. Det kan overvejes at lave en gang fra SFO en til personalehuset. Øvrige prioriteringer Bedre udnyttelse af skolegården ved at etablere en parkourbane, hvilket vil skabe rammer for aktivitet og bevægelse. Opsummering af pædagogisk/fysiske ønsker inkl. økonomioverslag Prioritet Emne Pris 1 Bedre udnyttelse af 1960-bygningen kr. 2 Forbedring af 1988-bygningerne kr. 3 Flytning af administration og lærerværelse kr. 4 Forbedring af SFO en kr. Øvrige udfordringer A Etablering af parkourbane I alt kr. 7. Formalia Besøgsdag: 1. november 2011 Besøgets længde: 5 timer Til stede: Lars Olsen, skoleleder Kaj Glerup, SFO-leder Erling Norup, teknisk serviceleder Jonathan Benjamin Knudsen, konsulent NIRAS Poul Arendrup, ingeniør NIRAS Christian Rønberg, praktikant NIRAS Kent Pedersen, N. Krogh Madsen A/S 9

255 8 9 Trapperum SIGNATURER. NIVEAU NIVEAU 2. NIVEAU 3. REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Aars skole, Paterreplan DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

256 SIGNATURER. NIVEAU 1. NIVEAU 2. NIVEAU REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Aars skole, Stueplan DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

257 SIGNATURER. NIVEAU 1. NIVEAU NIVEAU 3. REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Aars skole, 1. sal DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

258 8 9 Trapperum 10 REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Aars skole, Paterreplan. OPLÆG. DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

259 8 9 Forslag for løsning nr 3. Flytn. af lærerværelse + adm. Forslag for løsning nr 2. Udbygge 1988-bygninger. 11 REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Aars skole, Stueplan. OPLÆG. DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]

260 Forslag for løsning nr 1. Bedre udnyttelse af bygning. Forslag for løsning nr 3. Flytn. af lærerværelse + adm. Forslag for løsning nr 2. Udbygge 1988-bygninger. 12 REV C: REV B: REV A: NB: Maal er vejledende og skal kontrolleres paa stedet Koter er relative, hvor andet ikke er angivet BYGHERRE: Vesthimmerlands Kommune. EMNE: MÅL Helhedsplan for skoler. Aars skole, 1. sal. OPLÆG. DATO REV: A: B: C: SAG NR: TEGN. NR: OUSTRUPVEJ 28, 9600 AARS TLF / [email protected]