Skarvbortskræmning ved Skjern Å. Thomas Mosgaard, Biolog ved Ringkøbing-Skjern Kommune
|
|
|
- Jonathan Overgaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skarvbortskræmning ved Skjern Å
2 Skarvbortskræmning ved Skjern Å Hvorfor ønsker vi at bortskræmme skarverne? Økonomien bag projektet. Bortskræmningsaktiviteter: koordinering og foreløbige resultater.
3 Baggrunden for projektet
4 Baggrunden for projektet Sunde fiskebestande i Skjern Å-systemet.
5 Baggrunden for projektet Sunde fiskebestande i Skjern Å-systemet. - Skarverne påvirker bestandene betragteligt.
6 Baggrunden for projektet Sunde fiskebestande i Skjern Å-systemet. - Skarverne påvirker bestandene betragteligt. - Elfiskeundersøgelser viser at bestanden af ungfisk er lav.
7 Baggrunden for projektet Sunde fiskebestande i Skjern Å-systemet. - Skarverne påvirker bestandene betragteligt. - Elfiskeundersøgelser viser at bestanden af ungfisk er lav. - Imens laksebestandene vokser i naboåerne så er bestandsstørrelsen stagneret i Skjern Å.
8 Baggrunden for projektet Sunde fiskebestande i Skjern Å-systemet. - Skarverne påvirker bestandene betragteligt. - Elfiskeundersøgelser viser at bestanden af ungfisk er lav. - Imens laksebestandene vokser i naboåerne så er bestandsstørrelsen stagneret i Skjern Å. - Forventer en nedgang i bestanden de kommende år.
9 Baggrunden for projektet Sunde fiskebestande i Skjern Å-systemet. - Skarverne påvirker bestandene betragteligt. - Elfiskeundersøgelser viser at bestanden af ungfisk er lav. - Imens laksebestandene vokser i naboåerne så er bestandsstørrelsen stagneret i Skjern Å. - Forventer en nedgang i bestanden de kommende år. Store rekreative værdier forbundet med fiskebestandene i Skjern Å- systemet.
10 Baggrunden for projektet Sunde fiskebestande i Skjern Å-systemet. - Skarverne påvirker bestandene betragteligt. - Elfiskeundersøgelser viser at bestanden af ungfisk er lav. - Imens laksebestandene vokser i naboåerne så er bestandsstørrelsen stagneret i Skjern Å. - Forventer en nedgang i bestanden de kommende år. Store rekreative værdier forbundet med fiskebestandene i Skjern Å- systemet. Laksefiskeriet i Skjern Å omsætter for 16 millioner kr. om året.
11 Økonomi
12 Økonomi Skjern Å Sammenslutningen Aarhus Universitet/DTU Aqua Herning Kommune Ikast-Brande Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Dansk Laksefond Danmarks Center for Vildlaks Naturstyrelsen kr kr kr kr kr kr Båd og mandetimer Mandetimer
13 Bortskræmningsaktiviteter og resultater
14 Bortskræmningsaktiviteter og resultater Bortskræmning udført på privat jord langs åen.
15 Bortskræmningsaktiviteter og resultater Bortskræmning udført på privat jord langs åen. Bortskræmning på natrastepladserne.
16 Bortskræmningsaktiviteter og resultater Bortskræmning udført på privat jord langs åen. Bortskræmning på natrastepladserne. Bortskræmning under smoltudtrækket.
17 Bortskræmning udført på privat jord langs åen Reguleringstilladelse givet til 751 lodsejere.
18 Bortskræmning udført på privat jord langs åen Reguleringstilladelse givet til 751 lodsejere. Tilladelserne blev udnyttet i meget ringe grad.
19 Bortskræmning på natrastepladserne
20 Bortskræmning på natrastepladserne Lokalisering af rastepladserne. Bortskræmning af skarverne.
21 Bortskræmning på natrastepladserne Lokalisering af rastepladserne.
22 Bortskræmning på natrastepladserne Lokalisering af rastepladserne. - En ressourcetung opgave.
23 Bortskræmning på natrastepladserne Lokalisering af rastepladserne. - En ressourcetung opgave. - Lille tilslutning af frivillige.
24 Bortskræmning på natrastepladserne Lokalisering af rastepladserne. - En ressourcetung opgave. - Lille tilslutning af frivillige. - Dambrugsnetværk.
25 Bortskræmning på natrastepladserne Bortskræmning af skarverne.
26 Bortskræmning på natrastepladserne Bortskræmning af skarverne. - Stor opbakning fra de frivillige.
27 Bortskræmning på natrastepladserne Bortskræmning af skarverne. - Stor opbakning fra de frivillige. - Stor opbakning fra lodsejerne.
28 Bortskræmning på natrastepladserne Bortskræmning af skarverne. - Stor opbakning fra de frivillige. - Stor opbakning fra lodsejerne. - En jagtteknisk svær opgave.
29 Bortskræmning på natrastepladserne Resultaterne:
30 Bortskræmning på natrastepladserne Resultaterne: - I vinteren 15/16 lokaliserede vi 5 natrastepladser i laksens gyde-og opvækstområde.
31 Bortskræmning på natrastepladserne Resultaterne: - I vinteren 15/16 lokaliserede vi 5 natrastepladser i laksens gyde-og opvækstområde. - Regulering på rastepladserne var meget effektivt.
32 Bortskræmning under smoltudtrækket
33 Bortskræmning under smoltudtrækket Formålet: - At begrænse trækket af skarver fra sø- og fjordområdet og op i åsystemet.
34 Bortskræmning under smoltudtrækket Formålet: - At begrænse trækket af skarver fra sø- og fjordområdet og op i åsystemet. - At begrænse prædationen på smolt på de nedre stræk af Skjern Å.
35 Bortskræmning under smoltudtrækket
36 Bortskræmning under smoltudtrækket Intensiv regulering i en kort periode havde en stor skræmmeeffekt.
37 Opsummering Formålet med projektet er at hjælpe bestandene af laksefisk på fode igen. Økonomi: 8 instituationer, kr. Bortskræmning ved regulering udført af private har været en mindre succes. Bortskræmning på natrastepladserne er en svær disciplin men meget effektivt. Bortskræmning under smoltudtrækket på de nedre åstræk har været nemt og effektivt.
38 Statusrapport
39 Tak for jeres opmærksomhed
Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!
Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!
Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk
TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk
Arternes kamp i Skjern Å!
Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været
Storå langs sydsiden af vandkraftsøen - hvorfor og hvad er konsekvenserne?
Storå langs sydsiden af vandkraftsøen - hvorfor og hvad er konsekvenserne? Hvad er nødvendigheden af et omløb forbi vandkraftsøen? De små udvandrende laks dør i vandkraftsøer! Tange Sø ca. 85% Bygholm
Krafttak for Laksen i. Danmark
Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!
STATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN
2018 STATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN Michael Deacon, V.O.S.F. Lars Hammer-Bek, S.S.F. Forside billed: Gydegravning i tilløbet Gamst Møllebæk. Opsummering Dette notat viser fordeling af gydegravninger,
Gode erfaringer. Af Jan Nielsen, og Anders Koed, DTU Aqua Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet
Fiskeriet efter havørred er meget populært langs de danske kyster og i de større vandløb. MILJØINDSATSER I ØRREDVANDLØB SKABER OVERSKUD FOR SAMFUNDET Vandløb med sunde fiskebestande er en god forretning.
Effektundersøgelse i øvre Holtum Å
2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...
Baggrundsnotat for å-turismeprojekt
Baggrundsnotat for å-turismeprojekt Herning Kommune har besluttet at afsætte i alt 5 millioner, i budget år 2016 og 2017, til udvikling af turismen langs Skjern Å og Karup Å. Der er på nuværende tidspunkt
DCV Danmarks Center for Vildlaks
DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
DCV. Danmarks Center for Vildlaks
DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
DCV. Danmarks Center for Vildlaks
DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015
Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 0 Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 Af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks for: Ringkøbing-Skjern Kommune Naturstyrelsen Blåvandshuk Fotos: Kim Iversen,
Skjern Å lakseprojektet
Skjern Å lakseprojektet Ringkøbing Amts undersøgelse af vildfiskebestanden i Skjern Å-systemet i 1981 blev startskuddet til lakseprojektet i Skjern Å. Fundet af lakseyngel i Karstoft Å, var dengang overraskende
/Anders Koed, juni 2016
Fiskebiologisk vurdering af fem modeller for den fremtidige faunapassage af Gudenåen ved Tange Sø (beskrevet af Rambøll 2016) med fokus på laks og havørred. /Anders Koed, juni 2016 Opgavebeskrivelse Viborg,
Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet.
1. Alm. bestemmelser. Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. Sammenslutningens navn er: Gudenåsammenslutningen Lakseprojektet (i det følgende kaldet GSL.) GSL 's hjemsted er den til enhver
Vurdering af omfanget af fiskedød efter udslip af novoslam i Møllerenden, Kobbel Å og Tuse Å
NOTAT Vurdering af omfanget af fiskedød efter udslip af novoslam i Møllerenden, Kobbel Å og Tuse Å Baggrund Holbæk Kommune har den 14.9.2018 bedt Limno Consult (LC) om en foreløbig vurdering af skaderne
Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen
Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge
Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua
Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af
DANSKE LAKS OG HAVØRREDER. Udgivet af
DANSKE LAKS OG HAVØRREDER Udgivet af Kolofon Titel: Udgiver: Illustrationer: Fotos: Forfattere: Layout: Konsulenter: Oversættere: Redaktør: Danske laks og havørreder Danmarks Sportsfiskerforbund Thomas
Arrangementer Havørred-premiere ved Karup Å Tid: Sted: Lær dit fiskevand at kende Råsted Lilleå Tid: Sted: Klassiske laksefluer Tid:
Der vil være fremvisning af old timer fluebindingsfilm, PowerPoint-show med fluebindingsmaterialer fra eksotiske fugle, klassikske fiskebøger og materialer, samt almindelig whisky-hygge. Deltagergebyret,
Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex
Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Fiskebestandene har været undersøgt i 100 år Elektrofiskeri har været anvendt siden 1950 erne DTU Aqua forsker
Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?
Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,
Fiskenes krav til vandløbene
Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever
Fiskeundersøgelser i Omme Å
Fiskeundersøgelser i Omme Å ---------------------------------------------- - Effekterne af vandløbsrestaurering i Omme Å, Vejle Kommune 2009 - Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning 1 Fiskeundersøgelser
Projekt gydegrus i Skibsted Å mellem Terndruplund og det tidligere Blæsborg Dambrug. Aktuelle vandløb: Skibsted Å
Co: Hilmar Jensen Nibevej 101, Drastrup 9200 Aalborg SV Mobil: 40 29 68 81 Mail: [email protected] Rebild Kommune Center Natur og Miljø Dato: Aalborg den 3. juli 2014 E-mail: [email protected] Projekt gydegrus
LAKSENS HUS. Forretningsplan
Laksens Hus skal være internationalt anerkendt som fagligt kompetent informations- og videnscenter for lystfiskeri i strømmende vand med fokus på lakse og havørredfiskeri. Laksens Hus vil skabe samarbejde
Effekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund
Effekterne af genopretning af Skjern Å på natur, landskab og lokalsamfund IPBES symposium 14. juni 2019, Aarhus Jakob Harrekilde Jensen, Skovrider, Naturstyrelsen Skjern Å Naturprojekt gennemført 1999-2003
Projekt for restaurering af Holme Å. Poul Sig Vadsholt Teamleder for Miljø
Projekt for restaurering af Holme Å Poul Sig Vadsholt Teamleder for Miljø Genopretning af Varde Å Karlsgårdeværkets historie 1920: Anlæg af kraftværk, sø, Hostrup Stemmeværk og Holme Kanal. Produktion
Den vestjyske laks i markant fremgang
i markant fremgang Den oprindelige ægte danske laksebestand findes stadigvæk og er i fremgang. Artiklen beskriver det store genopretningsarbejde som er og har været gennemført af kommuner og amter i Skjern
Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012
Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 13-03-2013 Aarhus Kommune, Natur og Miljø Bjarke Dehli Indhold Side Baggrund... 1 Ørredudsætninger... 5 Forventet havørredopgang... 6 Metode... 7 Resultater...
Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser
Fiskesteder Herning Kommunes fiskepladser = ÅStrækning = Søbred = Her er særlig regler 1.... Haderis Å 2.... Vegen Å 3.... Præstbjerg Sø 4.... Herningsholm Å 5.... Fuglsang Sø 6.... Holing Sø 7.... Gødstrup
Laksehabitatundersøgelse i Varde Å-systemet
Laksehabitatundersøgelse i Varde Å-systemet 2014 Varde Kommune Billund Kommune Vejen Kommune Varde Å Sammenslutningen Laksehabitatundersøgelse i Varde Å-systemet 2014 Af Danmarks Center for Vildlaks for:
Opgangen af laks i Skjern Å 2011
Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning
Overlevelsen af laksesmolt i Karlsgårde Sø i foråret 2004. Anders Koed 1, Michael Deacon 2, Kim Aarestrup 1 og Gorm Rasmussen 1
Overlevelsen af laksesmolt i Karlsgårde Sø i foråret 2004 af Anders Koed 1, Michael Deacon 2, Kim Aarestrup 1 og Gorm Rasmussen 1 1 Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri Vejlsøvej
Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -
Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,
VSF Fangstrapport for 2010
15. december 2010 VSF Fangstrapport for 2010 1 Generelt... 1 2 Havørred... 3 2.1 Vejle Å... 3 2.2 Rohden Å... 6 2.3 Øvrige åer... 7 3 Laks... 7 4 Regnbue... 8 5 Bækørred... 8 6 Gedde... 8 7 Ål... 8 8 Andet...
ABC i vandløbsrestaurering
ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold
