Opgangen af laks i Skjern Å 2011
|
|
- Jonathan Mortensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning I forbindelse med forvaltning af de danske laksebestande gennemførte DTU Aqua en undersøgelse af laksebestanden i Skjern Å i Undersøgelsen havde til formål at bestemme den samlede opgang af laks, som vandrede fra havet og ind i Skjern Å systemet. Undersøgelsen blev foretaget i samarbejde med DCV Skjern og Skjern Å Sammenslutningen. Elbefiskninger Der blev elfisket fra båd af to omgange. Første runde var for at fange og PIT-mærke laks, der så senere evt. kunne genkendes ved genfangst og dermed muliggøre en beregning af effektiviteten af anden omgang el-fiskeri. Ikke alle lakseførende strækninger i Skjern Å systemet blev fisket igennem, men en stor del indgik i undersøgelsen. Således blev der fisket i Skjern Å hovedløb: Brande elværk Gjalbæk Holtum Å: Harrild vandmølle til udløb i Skjern Å Fjederholt Å: Slumstrupvej - Kiderisvej (Rind Å) Vorgod Å: Nr. Vium Dambrug til udløb i Skjern Å Omme Å: Lakkenborg til udløb i Skjern Å Rind Å: Grødeopsamlingen v. Kideris til udløb i Skjern Å Gundesbøl Å: Hovedvej 12 til udløb i Skjern Å Første runde, hvor laksene blev fanget, registreret og PIT-mærket, foregik i starten af oktober. Der blev udelukkende fisket i hovedløbet. I alt blev der fanget og mærket 228 laks. Der blev fanget i alt 402 laks i anden omgang i november/december, hvor også tilløbene blev befiskede. Størrelses- og kønsfordeling De laks som indgik i undersøgelsen var mellem 55 og 125 cm. Gennemsnitslængden var 81 cm. Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Vejlsøvej Silkeborg Tlf Fax ffi@aqua.dtu.dk
2 Antal Størrelsesfordelingen ses nedenfor: 160 Størrelsesfordeling Længde cm Figur 1. Størrelsesfordeling af i alt 630 laks fra Skjern Å Af de 228 PIT mærkede laks var 105 hanner og 123 hunner. Af de 400 laks fra anden omgang, var 135 hanner og 265 hunner. Samlet set var der altså 38 % hanner og 62 % hunner. Af alle de fangede laks var tre fedtfinneklippede og to med klip i venstre bugfinne. Ved sidste undersøgelse i Skjern Å i 2008 (Koed et al. 2010) var der en stor andel (10 %) af fisk, der var udsat i Storåen (klip i venstre bugfinne), men denne gang var altså under 1 % mærkede. Dette siger dog ikke meget om andelen af fisk udsat i andre åer, da en stor del af udsætningerne i 2008, 2009 og 2010 ikke var mærkede. Ved 14 af de 400 laks fanget i 2. omgang, blev der noteret mere eller mindre alvorlige skader som følge af tydelige bid, formentlig fra sæl eller odder. Ligeledes blev der noteret mærker og skader fra garn ved 11 af de 400 laks og 27 havde såkaldte springskader. Ved opstemninger kan laksene slå hovedet i beton-kanter og herved få karakteristiske hovedskader. Således havde altså mere end hver tiende laks tydelige skader. Skader på fisk, der formentlig har været kroget og genudsat. Fisken til højre er, trods betydelig skade, helet fint op. 2
3 Eksempler på skader fra garn Eksempler på springskade og bid-skader fra pattedyr Bestandsstørrelse Der blev i alt genfanget 22 PIT mærkede laks og bestanden kan derfor beregnes til: N= 401 X 229/23 = 3826 Usikkerheden på estimatet kan beregnes til 1445, hvilket betyder, at der er 95 % sandsynlighed for at det rigtige antal laks ligger mellem 2381 og 5271 stk. Dertil skal så rimeligvis lægges de 350 laks, der blev hjemtaget af sportsfiskere. Der gik således ca laks op i Skjern Å i Dette er den største lakseopgang registreret i en dansk å. Figur 2. Lakseudsætninger og estimeret opgang af gydelaks i Skjern Å
4 Som det fremgår af figuren ovenfor er der gennemført omfattende udsætninger i Skjern Å siden 1989 og en del af de udsatte ½-års og 1-års laks er givetvis kommet tilbage som voksne. I perioden blev alle udsatte fisk mærket med cw-mærker og finneklip, således at laks udsat som henholdsvis ½-års, 1-års og smolt kan skelnes ved evt. senere genfangst. En analyse af data fra dette forsøg er i gang, og det vil give svar på hvor mange af gydefiskene, der stammer fra de tre respektive grupper af udsætninger. Dato Længde Køn Strækning Genfangstdato Genfangst Lokalitet han Rind Å - Tarp Bro Hovedløb, Arnborg hun Rind Å - Tarp Bro Hovedløb, Øvig han Rind Å - Tarp Bro Rind Å, Kidris hun Skarrild - Sdr. Felding Hovedløb, Skarrild hun Skarrild - Sdr. Felding Hovedløb, Silstrup hun Skarrild - Sdr. Felding Holtum Å, Tornvig hun Sdr.Felding-Borris Vorgod Å, Nr.Vium damb hun Sdr.Felding-Borris Hovedløb, Gårdsvig hun Sdr.Felding-Borris Rind Å, Skovbjerg hun Sdr.Felding-Borris Hovedløb, Sdr.Felding hun Sdr.Felding-Borris Rind Å, Skovbjerg han Sdr.Felding-Borris Hovedløb, Hjøllund han Sdr.Felding-Borris Hovedløb, Hesselvig han Sdr.Felding-Borris Vorgod Å udløb hun Borris-Gjaldbæk Hovedløb, Hyttens damb hun Albæk Bro-Omme Å Hovedløb, Ahler Gårde han Borris-Gjaldbæk Hovedløb, Gårdsvig han Gjaldbæk-Albæk Hovedløb, v Tjæreovn hun Albæk Bro-Omme Å Hovedløb, Ahler Gårde han Borris-Gjaldbæk Hovedløb, Sdr.Felding han Borris-Gjaldbæk Omme Å, Sdr Ådal hun Gjaldbæk-Albæk Hovedløb, Sdr.Felding Tabel I viser hvor og hvornår de mærkede fisk blev genfanget. Af ovenstående tabel kan man se, at alle laksene bliver genfanget opstrøms positionen, hvor fisken blev mærket. Dette bekræfter grundantagelsen, at laksene i oktober stadig ikke er vandret helt op til gydestederne og i høj grad findes i hovedløbet og de nederste dele af tilløbene. Det er interessant, at en af laksene, der blev fanget og mærket på strækket Borris-Gjaldbæk, senere er vandret mange kilometer nedstrøms for så at vandre op i Omme Å. 4
5 Diskussion Elfiskeriet blev gennemført efter planen. Det beregnede estimat af antallet af opgangslaks i Skjern Å er ret nøjagtigt, men behæftet med en vis usikkerhed, også udover den beregnede. Dette skyldes, at man ved beregningerne antager, at man ved mærkning og efterfølgende anden befiskning, faktisk fisker på den samme pulje af fisk. Det er ikke helt korrekt, da der vil være laks, der bevæger sig ud af området og nye, der bevæger sig ind i området. Den fejl, der fremkommer pga. fiskenes bevægelser ind og ud af det befiskede område ser dog ud til at være begrænset. Således vurderede vi ved en tilsvarende undersøgelse i Storå (Delhi, 2012), bestandsstørrelsen af laks på tre forskellige, uafhængige metoder (PIT-fangst-genfangst, radiotelemetri og fældefangst) og her viste det sig, at alle tre estimater lå forholdsvis tæt på hinanden og dermed kan man antage, at metoden fangst/genfangst er ret nøjagtig. Med den anvendte fremgangsmåde fiskes der fortrinsvis i hovedløbet og de nederste dele af tilløbene ved den tidlige befiskning og senere fiskes længere opstrøms. Dette virker fornuftigt, da adskillige af vore undersøgelser med telemetrimærkede laks viser, at selv i situationer med høj vandføring, forbliver de fleste laks nederst i vandløbet og fortrinsvis i hovedløbet, helt frem til starten af gydetidspunktet. Konklusion Den samlede laksegydebestand (opgang minus hjemtagne) i Skjern Å-systemet i 2011 er beregnet til 3826 laks (95% - konfidensinterval: 2381 stk 5271 stk). Gunstig bevaringsstatus for laks er i henhold til National forvaltningsplan for laks (Skov- og Naturstyrelsen 2004) en tilstand, hvor det sikres at bestandene ikke uddør og kan modstå enkelte dårlige sæsoner, f.eks. hvor overlevelsen af yngel slår fejl, eller at gydebestanden af andre årsager er meget lille. Desuden er Gunstig bevaringsstatus en tilstand hvor bestanden undgår indavl og ikke mister genetisk variation. For laks vurderes Gunstig bevaringsstatus for et givet vandløbssystem at være opnået, når der i hvert vandsystem i gennemsnit er ca gydelaks årligt uden hjælp fra udsætninger. Dette antal er en populationsgenetisk og fiskeribiologisk vurdering, som ikke er et udtryk for vandløbets produktionspotentiale. For Skjern Å er produktionspotentialet væsentligt højere end målet for Gunstig bevaringsstatus (1.000 gydefisk årligt). En opgang på gydelaks årligt til Skjern Å systemet er ikke urealistisk, og de omfattende forbedringer af laksens vilkår, der er gennemført, er givetvis en del af forklaringen på den stadigt stigende opgang. Der er dog stadig adskillige problemer med habitatkvalitet og passage, så der bør fortsat fokuseres på at genskabe bedre levebetingelser for fiskene gennem miljøforbedringer i og ved vandløbet. Det er endnu for tidligt at vurdere om gunstig bevaringsstatus for laksebestanden i Skjern Å er nået, da det tidligst om tre år er muligt at skelne mellem udsatte og vilde laks. 5
6 Fotos fra feltarbejdet Pit-mærkning af laks Stor farvet hanlaks Blank laks, der formentlig først skal gyde om et år. 125 cm. hanlaks Der fiskes 6
7 Litteratur Bohlin, T., Hamrin, S., Heggberget, T. G., Rasmussen, G., Saltveit, S. J. (1989). Electrofishing Theory and practice with special emphasis on salmonids. Hydrobiologia 1989, Volume 173, Issue 1, pp Delhi, B. (2012). Valg af gydeplads og klækkesucces for Atlantisk laks i Storå. Speciale-rapport, DTU Aqua & Århus universitet. Koed, A. (2006). Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord. DFU-rapport nr Koed, A., Jepsen, N., Baktoft, H. & Larsen, S. (2010). Opgang og gydning af laks i Skjern Å-systemet 2008/2009. DTU Aqua rapport nr Koed, A. & Aarestrup K. (2009). Status for laksen i Danmark. Miljø og Vandpleje 33. Ricker, W. E. (1975). Computation and interpretation of biological statistics of fish populations. Bulletin of the Fisheries Board of Canada. Nr Skov- og Naturstyrelsen (2004). National Forvaltningsplan for Laks. Bilag: Metode Opgangen af laks til Skjern Å-systemet 2011 blev undersøgt ved hjælp af mærkning/ genfangstmetoden. Der blev elfisket i hovedløbet og i tilløb (se nedenfor). I oktober blev de fangede opgangsfisk mærket med et såkaldt PIT-mærke, der placeres ind ved rygfinnen. Hvert mærke har en unik kode. Det betyder at mærkede laks, der senere bliver fanget kan genkendes på individniveau. Under elfiskeriet efter moderfisk i nov-dec, blev alle mærkede fisk registreret og alle fangstpositioner registreret med GPS, så genfangede fisks bevægelse imellem befiskningerne kunne beregnes. På baggrund af forholdet mellem mærkede og umærkede laks samt totalfangsten kan størrelsen af gydebestanden beregnes ved følgende formel (Ricker 1975): N = (M+1)(C+1) / (R+1) Hvor: N = den estimerede lakseopgang M = antal mærkede laks i alt C = antal fangede laks R = antal mærkede laks i fangsten Variansen af N kan beregnes efter Bohlin et al. (1989). Elbefiskninger Der blev elfisket fra båd af to omgange. Første runde var for at fange og PIT-mærke laks, der så senere evt. kunne genkendes ved genfangst og dermed muliggøre en beregning af effektiviteten af anden omgang el-fiskeri. Ikke alle lakseførende strækninger i Skjern Å systemet blev fisket igennem, men en stor del indgik i undersøgelsen. 7
8 Således blev der fisket i: Skjern Å hovedløb: Brande elværk Gjalbæk, Holtum Å: Harrild vandmølle til udløb i Skjern Å, Fjederholt Å: Slumstrupvej - Kiderisvej (Rind Å), Vorgod Å: Nr. Vium Dambrug til udløb i Skjern Å, Omme Å: Lakkenborg til udløb i Skjern Å, Rind Å: Grødeopsamlingen v. Kideris til udløb i Skjern Å, Gundesbøl Å: Hovedvej 12 til udløb i Skjern Å. Første runde, hvor laksene blev fanget, registrerede og PIT-mærkede, foregik således: 3-10: Hovedløbet fra Rind Å til Tarp Bro (25 laks) 4-10: Hovedløbet fra Skarrild til Sdr. Felding (62 laks) 5-10: Hovedløbet fra Sdr. Felding til Borris (66 laks) 6-10: Hovedløbet fra Borris til Gjaldbæk (25 laks) 6-10: Hovedløbet fra Gjaldbæk til Albæk (25 laks) 6-10: Hovedløbet fra Albæk Bro til Omme Å (udløb) (6 laks) 7-10: Hovedløbet fra Omme Å til Lønborg (19 laks) Anden runde af el-fiskeriet foregik således: 10-11: Gundesbøl Å (5 laks, 0 genfangst) 23-11: Holtum Å (12 laks, 1 genfangst) 28-11: Rind Å (22 laks, 3 genfangst) 29-11: Rind Å (18 laks, 1 genfangst) 30-11: Omme Å (61 laks, 1 genfangst) 1-12: Vorgod Å (24 laks, 1 genfangst) 2-12: Hovedløbet fra Skarrild til Sdr. Felding (57 laks, 4 genfangst) 3-12: Hovedløbet fra Arnborg til Skarrild (80 laks, 6 genfangst) 4-12: Hovedløbet fra Sdr. Felding til Borris (30 laks, 6 genfangst) 4-12: Vorgod Å (8 laks, 0 genfangst) 6-12: Hovedløbet fra Brande elværk til Rind Å (47 laks, 1 genfangst) 7-12: Fjederholdt Å (14 laks, 1 genfangst) 8-12: Omme Å (nedre del) (12 laks, 0 genfangst) 12-12: Vorgod Å (12 laks, 0 genfangst) 8
Lakseopgangen i Skjern Å-systemet 2018
Lakseopgangen i Skjern Å-systemet 2018 Af Kim Iversen 1, Søren Larsen 1, Niels Jepsen 2 & Rasmus Ottosen 1 1 Danmarks Center for Vildlaks 2 DTU Aqua SDPAS Strengthening Danish Populations of Atlantic Salmon
Læs mereMiljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt
Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet
Læs mereKrafttak for Laksen i. Danmark
Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!
Læs mereStatus for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi
Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National
Læs mereUndersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord 2005
Undersøgelse af smoltudtrækket fra Skjern Å samt smoltdødelighed ved passage af Ringkøbing Fjord 2005 af Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfiskeri Vejlsøvej 39 8600 Silkeborg
Læs mereOpgangen af laks i Skjern Å-systemet 2017
Opgangen af laks i Skjern Å-systemet 2017 Af Kim Iversen 1 & Niels Jepsen 2 1 Danmarks Center for Vildlaks 2 DTU Aqua SDPAS Strengthening Danish Populations of Atlantic Salmon Opgangen af laks i Skjern
Læs mereSTATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN
2018 STATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN Michael Deacon, V.O.S.F. Lars Hammer-Bek, S.S.F. Forside billed: Gydegravning i tilløbet Gamst Møllebæk. Opsummering Dette notat viser fordeling af gydegravninger,
Læs mereDCV Danmarks Center for Vildlaks
DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
Læs mereFiskenes krav til vandløbene
Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever
Læs mereHavørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):
Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne
Læs mereRed laksen i Varde Å!
Red laksen i Varde Å! Af Einar Eg Nielsen og Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri (Ferskvandsfiskeribladet 98(12), 267-270, 2000) Sportsfiskere og bi-erhvervsfiskere
Læs mereNy Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua
Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af
Læs mereKarup Å ved Karup Kirke
Karup Å ved Karup Kirke Fiskearter: havørred, bækørred, regnbueørred. Fisketid: fra 1. marts til og med 31. oktober. Fiskeret: Lystfiskerforeningen af 1926. Der må fiskes på den nordøstlige side af Karup
Læs mereUndersøgelse af antallet af opgangslaks i Gudena en 2016
Undersøgelse af antallet af opgangslaks i Gudena en 2016 Viborg Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Undersøgelse af opgangen af gydelaks til Gudenåen 2016 Udført af Danmarks Center for Vildlaks for:
Læs mereØrredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005.
Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Biotop, rådgivende biologfirma v. Jan Nielsen, Ønsbækvej 35, 8541 Skødstrup Tlf. 26 73 99 06 eller 75 82 99 06, mail jn@biotop.dk
Læs mereLaksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!
Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!
Læs mereArternes kamp i Skjern Å!
Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været
Læs mereKarup Å ved Karup Kirke
2014 Karup Å ved Karup Kirke Fiskearter: havørred, bækørred, regnbueørred. Fisketid: fra 1. marts til og med 31. oktober. Fiskeret: Lystfiskerforeningen af 1926. Der må fiskes på den nordøstlige side af
Læs mereNaturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -
Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,
Læs mereFiskeri i vandløb med bestande af laks
NOTAT Til NaturErhvervstyrelsen (Fødevareministeriet), Naturstyrelsen (Miljøministeriet) og fiskeriberettigede (grundejere og lystfiskerforeninger) Vedr. Ens regler for fiskeri i alle danske laksevandløb
Læs mereElektrofiskeri i Binderup Å
Elektrofiskeri i Binderup Å 20.09.2017 Deltagere: Niels Jepsen og Andreas Svarer, DTU Aqua samt Uffe Westerberg, LBAa Strækning: Pandum Bro (Jordemodervej) Klæstrup (til stuvezonen opstrøms møllen) en
Læs mereNotat. Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 2015
Notat Fiskeundersøgelser i Tryggevælde Å 20 Indledning Der har igennem mange år været udført restaurering i Tryggevælde Å med gydegrus og sten samt genslyngning ved Tinghusvej (Fluestykket) for at forbedrede
Læs mereABC i vandløbsrestaurering
ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold
Læs mereFORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk
1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,
Læs mereDCV. Danmarks Center for Vildlaks
DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
Læs mereDen vestjyske laks i markant fremgang
i markant fremgang Den oprindelige ægte danske laksebestand findes stadigvæk og er i fremgang. Artiklen beskriver det store genopretningsarbejde som er og har været gennemført af kommuner og amter i Skjern
Læs mereBaggrundsnotat for å-turismeprojekt
Baggrundsnotat for å-turismeprojekt Herning Kommune har besluttet at afsætte i alt 5 millioner, i budget år 2016 og 2017, til udvikling af turismen langs Skjern Å og Karup Å. Der er på nuværende tidspunkt
Læs mereFiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.
Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen
Læs mereOpgang og gydning af laks i Skjern Å-systemet 2008/2009
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 04, 2018 Opgang og gydning af laks i Skjern Å-systemet 2008/2009 Koed, Anders; Jepsen, Niels; Baktoft, Henrik; Larsen, Søren Publication date: 2010 Document Version
Læs mereSkjern Å naturprojektets betydning for laksen
Skjern Å naturprojektets betydning for laksen Skjern Å huser landets største bestand af laks og er efterhånden blevet et Mekka for danske og udenlandske fiskeentusiaster. Det er derfor relevant at spørge,
Læs mereFiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014
Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb
Læs mereUdkast. Sammendrag af projekt vedr. havørreden i Gudenå. Redigeret af Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua, Silkeborg 15.
Udkast Sammendrag af projekt vedr. havørreden i Gudenå Redigeret af Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua, Silkeborg 15. oktober 2018 Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 33 00 janie@aqua.dtu.dk
Læs mereVSF Fangstrapport for 2014
Vejle, d. 19. nov. 2014 VSF Fangstrapport for 2014 1 Generelt... 1 2 Oversigt... 1 3 Havørred... 2 3.1 Vejle Å... 3 3.2 Rohden Å... 6 3.3 Øvrige åer... 7 3.4 Analyse af smolt-årgange... 7 4 Laks... 9 5
Læs mereOpgang og gydning af laks i Skjern Å-systemet 2008/2009. DTU Aqua-rapport nr Af Anders Koed, Niels Jepsen, Henrik Baktoft og Søren Larsen
Opgang og gydning af laks i Skjern Å-systemet 2008/2009 DTU Aqua-rapport nr. 220-2010 Af Anders Koed, Niels Jepsen, Henrik Baktoft og Søren Larsen Opgang og gydning af laks i Skjern Å-systemet 2008/2009
Læs mereGudenåens Ørredfond Beretning 2011/12
Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12 2011 var året hvor vi rejste os efter de massive sygdomsproblemer tilbage i 2009. I 2011 har vi stort set opfyldt udsætningsplanen bortset fra ½-årsfisk til Allingå
Læs mereProjekttitel: Rådgivning inden for Fiskepleje og ferskvandsfiskebiologi
Handlingsplan for Fiskeplejen 2013 - Detaljeret aktivitetsbeskrivelse Gennemgang af de enkelte projekter. Ressourceanvendelsen fremgår dels under de enkelte projekter og dels i mere oversigtlig form i
Læs mereFiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014
Fiskeundersøgelser i Idom Å 7. nov.. dec. 04 Holstebro Kommune Fiskeundersøgelser i idom Å 04, af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for: Holstebro Kommune Foto: Danmarks Center
Læs mereUdsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord
Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem
Læs mereFotos: Benn Lodbjerg Jensen, Klaus Balleby, Kaare Manniche Ebert og Finn Sivebæk.
Laksen i Ribe Å fra forvaltningsplan til arbejdsplan Maj 2005 1 Udgivet af: Sønderjysk Landboforenings vandløbslaug i Hjortvad Å, Fladså, Gram Å, Nørreå og Gelså og Samarbejdsudvalget for Ribe Å-systemet.
Læs merePlan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å
Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Distrikt 26, vandsystem 01-20 Plan nr. 45-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5 Resultater
Læs mereNår du har afleveret skælprøver kan du forvente, at få en mail med følgende indhold:
Orientering fra skæludvalget Sæsonen er så småt ved at komme i gang. Vi fortsætter i år med at analysere skæl fra Vejle og Rhoden Å. Men vi skal jo have nogle skæl først! Derfor: Forsyn dig med en prøvepose
Læs mereEffektundersøgelse i øvre Holtum Å
2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...
Læs mereDCV. Danmarks Center for Vildlaks
DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
Læs mereInstitut for Akvatiske Ressourcer
Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for
Læs mereVi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk
Vi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk Nr.2. April Maj Juni -34. årg. 2013 Information omkring Sportsfiskerforeningen Nordborg Bestyrelsen: Formand: Jesper Erhardsen Dyvigvej 7 Holm 64433334/23
Læs mereSkjern Å Varde Å Ribe Å
En nål i en høstak! Genetiske undersøgelser af danske laksebestande Af Einar Eg Nielsen og Anders Koed, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg. (Miljø & Vandpleje, 25,
Læs mereGudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011
Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 2010 har været et år mærket af sygdomsproblemerne tilbage i 2009. I 2010 har vi således ikke været i stand til at opfylde udsætningsplanen mht. 1-års, smolt og type
Læs mereRegler og kortmaterialer gældende for: Dagkort - Zone 5: Grindsted Å, Ansager Å, Grene Å og Omme Å
Regler og kortmaterialer gældende for: Dagkort - Zone 5: Grindsted Å, Ansager Å, Grene Å og Omme Å Regler for fiskeri på zone 5 Obligatorisk indrapportering af fangst - Fra sæsonen 2015 skal alle fangster
Læs mereBestandsstørrelse og gydeoverlevelse hos atlantisk laks (Salmo salar L.) i Storå.
Bestandsstørrelse og gydeoverlevelse hos atlantisk laks (Salmo salar L.) i Storå. Specialerapport af Daniel Einar Lindvig Bestandsstørrelse og gydeoverlevelse hos atlantisk laks (Salmo salar L.) i Storå
Læs mereSmoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011
Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011 Titel Smoltudvandring fra Saltø Å systemet i 2011 Rekvirent Næstved Kommune, Teknik og Miljø, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Palle Myssen tlf. 55 88 61 71 Redaktion
Læs mereVarde Å 50 km forhindringsløb for laks
Varde Å 50 km forhindringsløb for laks LAKS I VARDE Å Niels Jepsen (nj@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Michael Deacon (mde@ribeamt.dk) Ribe Amt Laks, laks, laks...
Læs merePlan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing
Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Bovbjerg Fyr og Ringkøbing Distrikt 25, vandsystem 01-20 Plan nr. 44-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5
Læs mereScreening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug
Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse
Læs merePlan for fiskepleje i Vejle Å
Plan for fiskepleje i Vejle Å Distrikt 12, vandsystem 16 Plan nr. 46-2015 Af Jørgen Skole Mikkelsen Indholdsfortegnelse Metode... 4 Resultater... 5 Forslag til forbedringer af de fysiske forhold... 7 Passageforhold...
Læs mereFeltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.
Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts
Læs mereStatus for stalling og bækørred 2014
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 11, 217 Status for stalling og bækørred 214 Jepsen, Niels Publication date: 215 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Jepsen,
Læs mereGode erfaringer. Af Jan Nielsen, og Anders Koed, DTU Aqua Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet
Fiskeriet efter havørred er meget populært langs de danske kyster og i de større vandløb. MILJØINDSATSER I ØRREDVANDLØB SKABER OVERSKUD FOR SAMFUNDET Vandløb med sunde fiskebestande er en god forretning.
Læs mereHvorfor er brakvandet så vigtigt?
Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation
Læs mereUdbredelse af laksefisk i områder med havbrug
Dansk Akvakultur Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug Rekvirent Dansk Akvakultur Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby Projektnummer 1321500139 Projektleder
Læs mereUdtræk af ørred- og laksesmolt fra Skjern Å og Omme Å samt laksesmoltdødeligheden i Ringkøbing Fjord 2016 og 2017
Udtræk af ørred- og laksesmolt fra Skjern Å og Omme Å samt laksesmoltdødeligheden i Ringkøbing Fjord 2016 og 2017 Af Anders Koed, Søren Larsen, Niels Jepsen, Kim Aarestrup, Kim Iversen og Hugo de Moura
Læs mereNotat. Naturstyrelsen Ribe. 1 Indledning... 2
Notat Naturstyrelsen Ribe 16. maj 2011 Projekt nr. 14.882.00 Udarbejdet af ERI Kontrolleret af BJP Godkendt af ERI 1 Indledning... 2 2 Design af faunapassage i Ribe jævnfør projektforslag... 2 2.1 Den
Læs mereNr. 18 Februar 2012 Årgang 86. Medlemsorientering for LF26
Nr. 18 Februar 2012 Årgang 86 Medlemsorientering for LF26 WWW.LF26.DK Lystfiskerforeningen af 1926 s bestyrelse 2012 Formand: Tonni Kjær Jensen Lyøvej 9, Hammerum, 7400 Herning Tlf. 97 11 96 22 Mail: t.kjaer.jensen@gmail.com
Læs mereNaturgenopretning for fisk i danske vandløb
Naturgenopretning for fisk i danske vandløb Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Der er mange slags fisk i vandløbene, og de trives alle
Læs merePlan for fiskepleje i Karup Å
Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03 Plan nr. 23-2012 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og
Læs mereDCV Danmarks Center for Vildlaks
DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2016 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2016 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
Læs mereUdbytte af udsatte ½- og 1-års laks (Salmo salar) i Skjern Å
Udbytte af udsatte ½- og 1-års laks (Salmo salar) i Skjern Å DTU Aqua-rapport nr. 316-2016 Af Martin H. Larsen, Blaike O. Hingst, Kim Aarestrup, Gert Holdensgaard, Søren T. Thomassen, Søren Larsen og Anders
Læs mereStatus for havørredbestande på Sjælland, del 2
Status for havørredbestande på Sjælland, del 2 Studier af udvalgte havørredbestande Vækst Antal gydninger Hyppighed af gengangere Overlevelse i havet Forslag til overvågningsprogram Status for havørredbestande
Læs mereManual til elektrofiskeri Vejledning til elektrofiskeri ved bestandsanalyser og opfiskning af moderfisk
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jul 04, 2016 Manual til elektrofiskeri Vejledning til elektrofiskeri ved bestandsanalyser og opfiskning af moderfisk Geertz-Hansen, Peter; Koed, Anders; Sivebæk, Finn Publication
Læs merePublication: Communication Internet publication Annual report year: 2016
Jan Nielsen - Publications - DTU Orbit (21/09/2016) Altid masser af ørredyngel siden opstemning blev fjernet. / Nielsen, Jan. 01 January 2016. Available from http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2016/08/oerredbestanden-gudenaa-vilholt-
Læs merePROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE. Rapport til Gudenaacentralen. Laksen tilbage i Gudenåen
PROJEKT FORBEDRET FISKEPASSAGE I GUDENÅEN VED TANGE Rapport til Gudenaacentralen Laksen tilbage i Gudenåen GUDENAACENTRALEN Laksen tilbage i Gudenåen RAPPORT UDARBEJDET FOR Gudenaacentralen Bjerringbrovej
Læs mereCase 1 Atlantisk sild
Case 1 Atlantisk sild Der fandtes ingen metode til at skelne Nordsø og Nordøstatlantisk sild (Norske vårgydere og Islandske sommergydere) Sporingsværktøjer som kan henføre enkelte fisk til oprindelsesbestand
Læs mereNedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb
Nedlæggelse af dambrug i Himmerlandske vandløb Skov- og Naturstyrelsens projekter særligt i Villestrup Fokus på retablering af de oprindelige passage-, bund- og faldforhold samt naturlig ådalstopografi
Læs mereStallingen en spændende laksefisk
Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er
Læs mereVedligeholdelse og restaurering af vandløb
Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Jan Nielsen, biolog/cand. scient. Fiskeplejekonsulent Direkte tlf. 89 21 31 23 Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vores rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx
Læs merePlan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) I.
Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer i området mellem Sandbjerg Vig, nord for Juelsminde og Kalø Vig (Århus Bugt) Distrikt 13, vandsystem 1-24 I. Indledning Denne plan er udarbejdet på baggrund af
Læs mereDCV Danmarks Center for Vildlaks
DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2017 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2017 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
Læs mereVi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk
Vi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk Nr.1. Januar Februar Marts -36. årg. 2015 Information omkring Sportsfiskerforeningen Nordborg Bestyrelsen: Formand: Jesper Erhardsen Dyvigvej 7 Holm 23
Læs mereNotat Ørred- og laksesmoltudtrækket fra Skjern Å og Omme Å samt laksesmoltdødeligheden i Ringkøbing Fjord 2016
Notat Ørred- og laksesmoltudtrækket fra Skjern Å og Omme Å samt laksesmoltdødeligheden i Ringkøbing Fjord 2016 Af Anders Koed, Søren Larsen, Michael Holm, Hans-Jørn Aggerholm Christensen, Kim Iversen,
Læs mereStatus for laksen og dens forvaltning i Danmark DTU Aqua-rapport nr Af Anders Koed, Finn Sivebæk og Einar Eg Nielsen
Status for laksen og dens forvaltning i Danmark 2017 DTU Aqua-rapport nr. 322-2017 Af Anders Koed, Finn Sivebæk og Einar Eg Nielsen Status for laksen og dens forvaltning i Danmark 2017 DTU Aqua-rapport
Læs mereUdsætningsplan for mindre vandsystemer mellem Ringkøbing og Varde Distrikt 26 - vandsystem 01-20. I. Indledning
Udsætningsplan for mindre vandsystemer mellem Ringkøbing og Varde Distrikt 26 - vandsystem 01-20 I. Indledning Denne udsætningsplan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske
Læs mereKajaktur på Skjern å.
Kajaktur på Skjern å. Skjern å. Danmarks vandrigeste flod, der har sit udspring på den jyske højderyg i Tinnet krat 70 m.o.h få hundrede meter fra Gudenåens udspring. Efter 97 km munder åen ud i Ringkøbing
Læs mereNOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi
NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri
Læs mereOpgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012
Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 13-03-2013 Aarhus Kommune, Natur og Miljø Bjarke Dehli Indhold Side Baggrund... 1 Ørredudsætninger... 5 Forventet havørredopgang... 6 Metode... 7 Resultater...
Læs mereLaksen i Ribe Å. Undersøgelse af bestanden af ungfisk i DTU Aqua National Institute of Aquatic Resources
Laksen i Ribe Å Undersøgelse af bestanden af ungfisk i 2014 Sammenfatning v. Bent Jensen http://www.ribefisker.dk/?page_id=3720 Vestjyske laksevandløb med oprindelige bestande Opgang af Vestjyske laksebestande
Læs merePlan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 04, 2016 Plan for fiskepleje i Karup Å Distrikt 23, vandsystem 03 Holm, Michael Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication
Læs mereFangster af laks 2010-2015
GENERALFORSAMLING FOR 2015 Den 23. februar 2016 kl.19:00 på Varde Fritidscenter, Lerpøtvej 55. Ca. 90 medlemmer fremmødt. Dagsorden: 1 Valg af dirigent. (Erik Nielsen) 2 Formandens beretning. (Tommy Lykke
Læs mereSmoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015
Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 0 Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 Af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks for: Ringkøbing-Skjern Kommune Naturstyrelsen Blåvandshuk Fotos: Kim Iversen,
Læs merePINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Læs mereBrede å Lystfiskerforening
Å Bredden marts 2015 Brede å Lystfiskerforening Mølleparken 251 6240 Løgumkloster Tlf.: 74 74 44 36 30 68 70 36 E-mail.: brede-aa@brede-aa.dk Hjemmeside.: www.brede-aa.dk Velkommen til en ny sæson. Den
Læs mereDCV Danmarks Center for Vildlaks
DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2018 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2018 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
Læs mereÅrhus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12
Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomiteen Rapport nr. 12 VANDLØB OG FiSK I NØRREÅENS VANDSYSTEI\I VANDLØB OG FISK I NØRREÅENS VANDSYSTEM Gudenåkomiteen. Rapport nr. 12. Rapport udarbejdet af Jan
Læs mereSkjern Å lakseprojektet
Skjern Å lakseprojektet Ringkøbing Amts undersøgelse af vildfiskebestanden i Skjern Å-systemet i 1981 blev startskuddet til lakseprojektet i Skjern Å. Fundet af lakseyngel i Karstoft Å, var dengang overraskende
Læs merePlan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord
Plan for fiskepleje i tilløb til Roskilde Fjord Distrikt 03, vandsystem 01-26 Plan nr. 35-2014 Af Jørgen Skole Mikkelsen og Morten Carøe Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer,
Læs mereSådan laver man gydebanker for laksefisk
Sådan laver man gydebanker for laksefisk - genskabelse af naturlige stryg med et varieret dyre- og planteliv Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk Udlægning af gydegrus og sten
Læs mere- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011.
- St. Vejle Å - Eller doktor Nielsens drøm! 68,5 cm flot havørred elektrofisket i Albertslund opstrøms Tueholm Sø i april måned 2011. Publiceret af Bjørnens Sportsfiskerforening Kjeld Willerslev 1 St.
Læs mereFiskeribiologisk vurdering af havørredbestanden i Gudenåen med tilløb
Til Arbejdsgruppen Havørreden tilbage til Gudenåen m.fl. Vedr. Fiskeribiologisk vurdering af havørredbestanden i Gudenåen med tilløb Fra Jan Nielsen 25. juni 2019 janie De seneste ca. 20 år har lystfiskerne
Læs mereNaturgenopretning i danske vandløb hvad virker?
Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,
Læs mereHvor bliver havørrederne af i Gudenåen nedstrøms Tangeværket?
Antal Hvor bliver havørrederne af i Gudenåen nedstrøms Tangeværket? 400 350 300 250 Fangster Havørred BSF Gudenå BSF 1993-16 0 150 100 50 0 1990 1995 00 05 10 15 ørred Poly. (ørred) Bjerringbro og Omegns
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks
Læs mereArrangementer Havørred-premiere ved Karup Å Tid: Sted: Lær dit fiskevand at kende Råsted Lilleå Tid: Sted: Klassiske laksefluer Tid:
Der vil være fremvisning af old timer fluebindingsfilm, PowerPoint-show med fluebindingsmaterialer fra eksotiske fugle, klassikske fiskebøger og materialer, samt almindelig whisky-hygge. Deltagergebyret,
Læs mere