Skjern Å lakseprojektet
|
|
- Kristian Kjær
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skjern Å lakseprojektet Ringkøbing Amts undersøgelse af vildfiskebestanden i Skjern Å-systemet i 1981 blev startskuddet til lakseprojektet i Skjern Å. Fundet af lakseyngel i Karstoft Å, var dengang overraskende og spændende, da laksen af mange blev regnet for uddød i Danmark. Artiklen beskriver indsatsen fra Danmarks Center for Vildlaks. Per Søby Jensen Kim Iversen & Søren Larsen Fundet af lakseyngel i 1981 gav ikke anledning til overvejelser om det var den oprindelige Skjern Å laks, eller om det var tilfældige strejfere fra udenlandske stammer. Først langt senere kunne Einar Eg Nielsen fra FFI, i dag DTU Aqua, ved hjælp af gamle skælprøver fastslå, at den genetiske profil matchede: Det var den gamle Skjern Å laksestamme som havde overlevet på nogle få lokaliteter i Skjern Å systemet. Fundet af lakseynglen gav Skjern Å Sammenslutningen (SÅS) anledning til at gen optage elektrofiskeriet efter laksemoderfisk, et arbejde som også havde pågået i 50 erne og 60 erne, men som blev opgivet da udretningen af Skjern Å var gennemført. El-fiskeriet var vanskeligt, dels på grund af det udstyr som var til rådighed, dels på grund af de fysiske forhold på den nedre del af Karstoft Å, hvor en lodsejer, meget mod tidens ånd, havde modsat sig alle former for vandløbsvedligeholdelse. Samtidigt var antallet af opgangslaks yderst begrænset, givetvis under 50 individer i hele Skjern Å-systemet. I 1983 blev de første laks fanget, og de befrugtede æg blev lagt ind på et nedlagt vandværk i Lønborg, som var stillet til rådighed af daværende Egvad Kommune. Æg og yngel blev passet og plejet af entusiastiske lystfiske re, og i april det efterfølgende år blev de første Skjern Å laks udsat i Hjøl-lund bæk, som blev regnet for værende det bedste tilløb til Skjern Å. I de følgende år blev klart, at forholdene på vandværket i Lønborg var utilstrækkelige, såfremt der skulle produceres et større antal fisk. I 1986 købte man derfor Albæk Mølle Dambrug, og dermed var Skjern Å Lakseopdræt en realitet. Set i bakspejlet, var forholdene til opdræt af laks også her noget tvivl somme, men ved hjælp af en kæmpe indsats fra frivillige, som blev samlet hver weekend, lykkedes det år efter år, at opdrætte og udsætte et varierende antal laks. Danmarks Center for Vildlaks I slutningen af 90 erne skete en lang række ting. DTU fandt ud af, at der også fandtes oprindelige bestande af laks i Varde Å og Ribe Å, og at der også her, var et særligt behov for bestandsophjælp-ning, såfremt bestandene skulle overleve. På Skjern Å lakseopdræt havde man store problemer med opdrættet af laks, som følge af forskellige forureninger i Kjelstrup Bæk, som fungerer som vandforsyning til dambruget, og faktisk overvejer man at lukke produktionen. I stedet valgte man at fusionere med Fos-laks i Randers, som havde erfaring med recirkulerede anlæg og derved blev fonden Danmarks Center for Laksegydebanke i nedre Karstoft Å Vildlaks stiftet. Danmarks Center for Vildlaks har to afdelinger i Danmark, og et mindre anlæg i Tyskland. Alle anlæg er fuldt recirkulerede, og der leveres laks til alle vandløb i Danmark, hvor der tidligere har været en oprindelig laksebestand. Ligeledes er der en betydelig eksport til Tyskland. Der arbejdes med fire laksestammer, Storå, Skjern Å, Varde Å og Ribe Å, som udsættes i ni vandløb. Heraf lig-ger de otte på vestkysten, mens kun Gudenåen på østkysten har haft en laksebestand. Praksis er i dag, at der indfanges 100 moderfisk (50 par) i hvert af de fire vandsystemer. Dette antal er fastsat af DTU s genetikere for at sikre tilstrækkelig genetisk variation, og dermed undgå indavl. Laksene bringes til DCV, hvor de opbevares indtil de er strygeklare. Det er vigtigt, at have kontrol over vandkemi og temperaturforhold, således at alle moderfisk overlever. I forbindelse med strygningen udtages veterinære prøver af fiskene. Derved undgår man at fisk, smittet med alvorlige fiskesygdomme som BKD, kommer til at indgå i avlen. Ligeledes udtages genetiske prøver af fiskene, såfremt man er usikker på fiskens genetiske ophav, eller hvis man ønsker at følge den genetiske udvikling hos bestanden. Når æggene er afstrøget og befrugtet, desinficeres de og lægges i klækkebakker eller spande. Også her er det vigtigt at temperaturen kontrolleres, således at æggene 18. årgang nr. 3, september
2 Skjern Å laks klækker rettidigt. Efterfølgende opfodres yng len, indtil fiskene skal leveres til udsætning. Laksene leveres enten som halvårs i sep tember/oktober eller som 1-års i april. Der er udarbejdet ud-sætningsplaner for de forskel lige vandløb, som dels tager hensyn til vand systemernes størrelse og egnethed, dels til vandløbet egenproduktion af laksyngel. Skjern Å Skjern Å-systemet er landets største vandsy stem og har også det største potentiale for lakseproduk-tion. I rapporten Gyde- og opvækstområder for laks i Skjern Å systemet /1/ er 333 km vandløb beskrevet som mulige laksehabitater. Erfaringen har dog vist, at lak sen indtager mindre vandløb end først antaget, og dermed er potentialet givetvis endnu større. Den nuværende udsætningsplan for Skjern Å-systemet beskriver mulighed for udsætning af stk. 1-års laks. Dette antal bliver løbende justeret i takt med, at den naturlige produktion stiger, og der åbnes for lakseop gang til nye gyde- og opvækstområder, når spærringer fjernes eller gøres passable. Der er imidlertid ikke økonomi til at udsætte et så stort antal lakseyngel, hvorfor der løbende foretages vurdering af, hvor der opnås størst udbytte af de udsætningsmidler der er til rådighed. For at følge udviklingen af den naturlige lakseproduktion, har der periodisk været gen nemført mærkningsprogrammer. Et sådant mærkningsprogram er netop startet op, således at alle fisk som bliver udsat i Skjern Åsystemet bliver mærket. Den foreløbige plan går ud på at mærke halvårs laksene med et fedtfinneklip, og 1-års laksene med et fedt finneklip + et CWT-mærke (metalsplint med kode), som skydes ind i næsebrusken på fiskene. Hermed kan man både se hvilke ud sætninger der giver bedst resultat, samt følge udviklingen hos den vilde laksebestand. Dette mærkningsprogram afsluttes i Herefter mærkes alle udsatte fisk med fedtfinneklip in dtil udsætningerne forhåbentligt kan stoppes. Udsætning af fisk er og bliver symptombe handling. Derfor arbejder DCV i dag i lige så høj grad med vandløbsrestaurering, fiske- og vandløbsundersøgelser og rådgivning, som med opdræt af fisk. Man er dog enige om, at udsætningsarbejdet har reddet laksen, og at det i en periode fortsat vil være nødvendigt med udsætninger, for at nå målet, som er en stor selvreproducerende laksebestand med en årlig opgang på laks i Skjern Å systemet. DCV på elfiskeri efter laks i Skjern Å. Monitering af fiskebestande og effekt undersøgelser I erne begyndte amter og statslige organer som Ferskvandslaboratoriet for alvor at udføre egentlige undersøgelser af fiskebe standene i de danske vandløb. Formålet var at kortlægge fiskearternes udbredelse og antal, samt at finde egnede vandløb for udsætning af ørredyngel i forbindelse med udarbejdnin gen af udsætningsplaner for ørred i Danmark. En af de mest betydningsfulde fiskeunder søgelser nogensinde lavet i Danmark, blev udført af Ringkøbing Amt tilbage i og afrapporteret med titlen Vildfiskebestandene i Skjern Å-systemet /2/. Det var nemlig i forbindelse med netop denne undersøgelse, at man fandt lidt lakseyngel på det allerneder ste af Karstoft Å, hvilket viste, at der faktisk stadig, mod forventning, var vild lakseyngel i Skjern Å-systemet. Dette blev startskuddet til en hård kamp for at redde Skjern Å-laksen, som har resulteret i, at vi i dag har en meget flot lakseopgang i systemet på laks år ligt. Fiskeundersøgelser er, som eksemplet ov enfor viser, et fremragende redskab til at un dersøge vandløbenes reelle kvalitet som lev ested for vandløbsdyr, over længere, kon tinuerte forløb. Mange invertebrater har et flyvende stadie, så de hurtigt kan genkolo nisere vandløb som har været udsat for en forstyrrelse, hvorimod udslettede eller for drevne fiskebestande normalvis tager længere tid om at genindfinde sig i vandløbene i naturlige artsantal og tætheder, eksempelvis efter en alvorlig forurening. Rekoloniseringen forsinkes tilmed betydeligt, hvis der findes spærringer nedenfor og/eller ovenfor de på virkede vandløbsstrækninger. Gennem de sidste år er der kommet mere fokus på at monitere bestandene af en række fiskearter. Først især populære fiskearter som ørred og laks, som havde, og har, både rekreativ og økonomisk værdi. Efterfølgende også en række andre ukendte opmærksomhedskrævende arter (finnestribet ferskvandsulk, lampret-arterne, snæbel m.fl.) som figurerede på rød- og gullisterne, eller blev udpeget som habitatarter. Resultaterne fra disse løbende moniteringer tydeliggjorde at vandløbskvaliteten i specielt de mindre vandløb, som bl.a. ørreder bruger som gydeog opvækstområ-der, ikke blev bedre, tværti mod. Selv hvor man aktivt forbedrede de fy siske forhold, kunne det være svært at opretholde ørredbestande uden supplerende udsætninger. Fiskeundersøgelserne var for alvor med til at rette fokus over på de spærrin ger som stod i vandløbene, om de kunne være årsag til de svindende fiskebestande. Un dersøgelser viste efterfølgende at de gamle fisketrapper (modstrøms- og kammertrap per), langt fra fungerede optimalt, og ofte var næsten upasserbare. Man be-gyndte derefter Strygning af hunlaks. 106 Vand & Jord
3 Skjern Å laks at etablere faunapassager rundt om eksempelvis spærringer ved dambrug, men ofte var vandføring og placering af disse så ringe, at de aldrig kom til at fungere optimalt. I dag står det klart, at en fjernelse af spærringerne, med reetablering af gode fysiske forhold, er det eneste tiltag hvormed man kan skabe både gode passageforhold og genskabe ødelagte gyde- og opvækstområder for laksefisk. Gydebanke for laks i Tarm By. Befrugtning af æggene sætningslokaliteter, med det formål at fremme laksens udbredelse i områder, hvor man formoder at laksens tidligere har gydt. Disse tiltag kunne man endnu ikke forvente at se effekterne af i 2007, men undersøgelsen i 2010 har vist, at der er sket en markant ud-videlse i udbredelsen af vild lakseyngel, og yngeltæthederne på gydebankerne er blevet større, flere steder mangedoblede. Laksen har på tre år skabt vilde yngelbestande i en række tilløb som Brande Å, Tarm Møllebæk, Tarm Bybæk, Gundesbøl Å, Egeris Møllebæk m. fl., og til forskel fra 2007, var der næsten alle steder betydelige forekomster antalsmæssigt, således blev der på 40 meter i Omme Å, ved det nu Monitering i Skjern-Å systemet Danmarks Center for Vildlaks moniterer p.t. over en 7-årig periode udbredelsen og tætheder af vild lakseyngel i Skjern Å-systemet. Dette undersøgelsesprogram finansieres gennem et samarbejde mellem de fem oplandskommuner Vejle, Billund, Ikast-Brande, Herning og Ringkøbing-Skjern kommuner. Med tre års interval elfiskes der på ca. 60 potentielle gyde- og opvækstområder for laks fordelt på ca. 400 km vandløb. Resultaterne af en lang række vandløbsforbedrende tiltag skal ved undersøgelsesperiodens afslutning gerne kunne ses gennem et større udbredelsesområde for vild lakseyngel. Undersøgelsen startede i 2007, hvor der blev fundet vild lakseyngel inden for et begrænset kerne-område i bl.a. Rind Å, Vorgod Å, nedre Omme Å og Skjern Å. Tæthederne var ikke store, men på især et par naturlige, brede stryg i hhv. Omme Å og Skjern Å blev der fanget rimelige antal lakseyngel. I 2006 og 2007 blev der nedlagt en række væsentlige spærringer og vandindtag i systemet, bl.a. i Omme Å, Vorgod Å og Gundesbøl Å, samt etableret en række gydeområder. Derudover blev der udsat laks ovenfor de normale udnedlagte Gl. Ørbæk dambrug, fanget over 200 stk. lakseyngel, i øvrigt sameksisterende med en mindre ørredbestand. Gydebanker Kommuner og sportsfiskere har fundet opskriften på etablering af gyde- og opvækstområder for laksene. Udlægning af gydegrus på brede vandløbsstrækninger eller udposninger, hvor der kan skabes lavvandede opvækstområder med mange skjul og gode strømforhold, er en næsten sikker garant for lakseyngel (eller/og ørredyngel). Vel og mærke såfremt der er fri passage op til gydeområdet. Laksen gyder flittigt på uforstyrrede, etablerede gydebanker som ved Høgild Dambrug (nedlagt) i Rind Å, men også gerne på vandløbsstrækninger midt i byerne! I Tarm By så man, allerede én måned efter etableringen af to gydebanker i Byparken ved Engvej, mange laks på leg som ikke lod sig forstyrre synderligt af tilskuere med kameraer på broerne og stierne langs Tarm Bybæk. Gydebankerne i byen synes også at udgøre fremragende opvækstområder, således blev de største lakseyngel-tætheder ved undersøgelsen i 2010 fundet på netop én af gydebankerne i Tarm Bybæk ved Engvej (102 lakseyngel pr. 100 m 2 ). De forsøgsmæssige lakseudsætninger i de normale udsætningsområder i perioden har også givet pote, idet mange af de, i 2007, lakseyngeltomme tilløb, nu rummer fine yngelbestande. Sågar på enkelte stationer, hvor det blev regnet for mere eller mindre umuligt for smolt at komme væk fra og/eller for gydelaks at passere op til på grund af spærringer, fandt man lakseyngel. Et 18. årgang nr. 3, september
4 Skjern Å laks Fiskeundersøgelser viser effekterne af vandløbsrestaurering selvfølgelig også vokset blandt danske lystfiskere, og laksefiskerne er med deres entusiasme heller ikke blege for at betale for oplevelserne, til forskel fra den traditionelle molefisker. Boomet i laksefiskeri er begyndt, men slet ikke toppet endnu. Dette har krævet, og kræver fortsat, en ændret forvaltning af fiskeriet, så laksebestandens fremgang ikke bliver bremset. Fiskeforeninger og lodsejere ved Skjern Å har indtil 2010 selv klaret opgaven med flot resultat, men fra 2010 blev der fra statens side indført kvoter ved Skjern Å. Kvoten på 350 hjemtagne laks er blevet forvaltet således, at der faktisk måtte hjemtages laks over næsten hele sæsonen, kun de sidste tre uger var kvoten opbrugt. Der er fra mange sider udtrykt bekymring for, at et kvotesystem vil afholde folk fra at komme til åen når kvoten er opbrugt, og at lystfiskerne alt for hurtigt ville opbruge kvoten. Frygten var og er selvfølgelig ikke ubegrundet, men heldigvis bevis for, at homing-instinktet også er stærkt for udsatte laks. Lakseyngelundersøgelsen tegner det samme billede som bestandsundersøgelser for gydelaks og observationer fra andre elfiskeundersøgelser i bl.a. Skjern Å-systemet har gjort: Laksen er i stærk fremgang, og hvis det store arbejde med at skabe kontinuitet i vandløbene og genskabe gydeområder fortsættes, vil et mål på gydelaks i Skjern Å-systemet indenfor 10 år ikke længere være utopisk. En sådan succes vil være et flot brand for vandløbsarbejdet og fiskeplejen i Danmark, ligesom Skjern Å kan komme op i Superligaen for laksevandløb i Europa, i en tid hvor udviklingen i bl.a. Norge går den anden vej, på grund af ubæredygtig lakseopdræt. Lystfiskerturismen i Vestjylland Lystfiskerturisme i Danmark og Vestjylland specielt har indtil for 5-10 år siden hængt uløseligt sammen med et billede af turister på molerne ved Hvide Sande eller Torsminde, eller velbesøgte Put & Take søer, som kunne tilfredsstille specielt tyskernes ønske om at få fisk med hjem til middagsbordet i sommerhuset. Billedet er dog ved at ændre sig, idet et andet segment at lystfiskerturister er ved at få øjnene op for et fiskeri i Formel 1 klassen: Laksefiskeri, med chancen det store trofæ, den oprindelige Vestjyske laks! Tyskere, hollændere, belgiere, franskmænd, ja sågar nordmænd (!) indfinder sig i stigende antal ved de danske åer, og flotte billeder med gode historier lokker endnu flere til. Laksefiskeriet er Udsætningslaks mærkes med CWT-mærke 108 Vand & Jord
5 over 3 mia. kroner årligt i Danmark! Lystfiskeriet er altså en meget profitabel ind tægtskilde, specielt i områder som Vestjylland, hvor man til tider kan synes, at penge og arbejdspladser kun forsvinder. Derfor skal grundlaget for lystfiskeriet fortsat styrkes fremover, gennem fiskeudsætninger og vandløbsforbedrende tiltag, men også gennem en ansvarlig forvaltning af fiskeriet og dermed fiskebestandene i vores vandløb, fjorde og søer. I Vestjylland er der flere hundrede kilometer fint fiskevand og plads til rigtig mange lystfiskere. En fornuftig forvaltning, og god oplysning om de mange muligheder for fiskeri i landsdelen, kan danne grobund for en bæredygtig udvikling af et lukrativt lystfiskeri, som kan give oplevelser for mange lyst fiskere fra nær og fjern i mange, mange år fremover. Reference /1/ Iversen, K og S. Larsen (2007) Gyde- og opvækstområder for laks i Skjern Å Danmarks Center for Vildlaks /2/ Wegner (1981) Vildfiskebestandene i Skjern Å-systemet. Ringkjøbing Amt Per Søby Jensen. Ansat ved Ringkøbing-Skjern Kommune siden januar 2007 og arbejder i dag med fiskepassager, okkerrensning, etablering af vådområder og vandløbsrestaurering generelt. Kim Iversen er biolog og er ansat på Danmarks Center for Vildlaks Søren Larsen er ansat på Danmarks Center for Vildlaks Fisketrappe af den utilstrækkelige gamle model modstrømstrappe. holdt det ikke stik i 2010, formentlig primært takket være en størrelsesopdelt kvote. Dagkort sælgere berettede dog om svigtende kortsalg i juni-juli, men det har delvis sin natur lige forklaring i, at laksefiskeriet normalt er sløjt i de varme sommermåneder med lave vandføringer. En svensk undersøgelse fra 2008 viste at lystfiskeriet i Sverige omsatte for godt 1 milliard kroner årligt, og det fik Fødevareministeriet til at foretage en lignende undersøgelse i Danmark. Resultatet af undersøgelsen godtgjorde, at lystfiskeriet, med alt hvad det fører med (grej, overnatning m.m.), omsætter for 18. årgang nr. 3, september
Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!
Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!
Læs mereEffektundersøgelse i øvre Holtum Å
2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...
Læs mereDCV. Danmarks Center for Vildlaks
DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
Læs mereKrafttak for Laksen i. Danmark
Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!
Læs mereDCV. Danmarks Center for Vildlaks
DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
Læs mereTips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser
Tips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent DTU Aqua startede som Dansk Biologisk Station i
Læs mereNy Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua
Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af
Læs mereSTATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN
2018 STATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN Michael Deacon, V.O.S.F. Lars Hammer-Bek, S.S.F. Forside billed: Gydegravning i tilløbet Gamst Møllebæk. Opsummering Dette notat viser fordeling af gydegravninger,
Læs mereStatus for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi
Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National
Læs mereUdkast. Sammendrag af projekt vedr. havørreden i Gudenå. Redigeret af Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua, Silkeborg 15.
Udkast Sammendrag af projekt vedr. havørreden i Gudenå Redigeret af Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua, Silkeborg 15. oktober 2018 Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 33 00 janie@aqua.dtu.dk
Læs mereVelkommen til kick-off på Destination Skjern å
Velkommen til kick-off på Destination Skjern å Samarbejde mellem Ringkøbing- Skjern Kommune, Ringkøbing Fjord Turisme, Herning Kommune og Danmarks Center for Vildlaks Fantastisk naturressource Erhvervs-
Læs mereDen vestjyske laks i markant fremgang
i markant fremgang Den oprindelige ægte danske laksebestand findes stadigvæk og er i fremgang. Artiklen beskriver det store genopretningsarbejde som er og har været gennemført af kommuner og amter i Skjern
Læs mereFiskeundersøgelser i Karstoft Å og tilløb
Fiskeundersøgelser i Karstoft Å og tilløb 2009 ---------------------------------------------- - Forundersøgelser til Naturprojekt ved Blåhøj Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning 1 Fiskeundersøgelser
Læs mereLokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen
Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge
Læs mereDCV Danmarks Center for Vildlaks
DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2015 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug
Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug under vandområdeplan 2015 2021. // december 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vandområdeplanindsats... 3 2. Status før restaurering... 4 3. Gennemført indsats...
Læs mereØvre udbredelse af vild lakseyngel i Skjern Å-systemet 2016
Øvre udbredelse af vild lakseyngel i Skjern Å-systemet 2016 Af Kim Iversen 1, Stig Pedersen 2, Jørgen Skole Mikkelsen 2, Hans-Jørn A. Christensen 2, Anders Koed 2, Martin H. Larsen 1 1 Danmarks Center
Læs mereKlub 60 + arrangement med Tom Donbæk!
Klub 60 + arrangement med Tom Donbæk! D. 8/01 2007 havde klub 60 + besøg af Tom Donbæk, miljøkoordinator for Ribe å systemet s samarbejdsudvalg. Udvalget repræsenterer alle lystfiskerforeninger, (16 stk.)
Læs mereOpgangen af laks i Skjern Å 2011
Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning
Læs mereUNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ
UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit
Læs mereStort fokus på laksefiskeriet
Stort fokus på laksefiskeriet Turisme, udsætninger, hvilken vej skal vi? Hvorfor er opgangen i Skjern Å stagneret? Uklart vand skæmmer Skjern Å, hvorfor? Lystfiskerfangede laks 1500 1000 500 0 Laksefiskeriet
Læs mereNaturgenopretning i danske vandløb hvad virker?
Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,
Læs mereVandløbsprojekter. Vandløbsindstasten
Vandløbsprojekter 2015 Vandløbsindstasten 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og
Læs mereKlik for at redigere titeltypografi i masteren
Envina Fagmøde Skarrild, den 1. november 2016 Samfundsøkonomiske gevinster ved større fiskebestande titeltypografi i undertiteltypografien i 06-11-2016 Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund
Læs mereFisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex
Fisk i forskellige typer vandløb fysiske forhold og fiskeindex Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg Fiskebestandene har været undersøgt i 100 år Elektrofiskeri har været anvendt siden 1950 erne DTU Aqua forsker
Læs mereDCV Danmarks Center for Vildlaks
DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2018 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2018 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
Læs mereVandløbsprojekter. Vandløbsindstasten
Vandløbsprojekter 2016 Vandløbsindstasten 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og
Læs mereFiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014
Fiskeundersøgelser i Funder Å 4.-5. feb. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 4.-5. februar fiskeundersøgelser i Funder Å fra Moselundvej til Ørnsø. Der blev elfisket kvantitativt ved vadefiskeri
Læs mereOver Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014
Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Restaurering af Herborg og Sundsig Bæk
Restaurering af Herborg Bæk og Sundsig Bæk // Maj 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund... 3 1. Status før restaurering... 4 2. Gennemført indsats.... 5 3. Forventet effekt... 5 // maj 2018 2 1. Baggrund
Læs mereNaturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -
Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,
Læs mereVarde Å 50 km forhindringsløb for laks
Varde Å 50 km forhindringsløb for laks LAKS I VARDE Å Niels Jepsen (nj@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Michael Deacon (mde@ribeamt.dk) Ribe Amt Laks, laks, laks...
Læs mereTrend Dambrug Fjernelse af spærring
Trend Dambrug Fjernelse af spærring Slutrapport December 2017 1 Indhold Slutrapport... 1 1. BAGGRUND... 3 1.1 Indhold i slutrapport... 3 1.2 Projektlokaliteten... 3 1.2 Vandløbet og den fysiske spærring...
Læs mereHavørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):
Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne
Læs mereRed laksen i Varde Å!
Red laksen i Varde Å! Af Einar Eg Nielsen og Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri (Ferskvandsfiskeribladet 98(12), 267-270, 2000) Sportsfiskere og bi-erhvervsfiskere
Læs mereFiskeundersøgelser i Omme Å
Fiskeundersøgelser i Omme Å ---------------------------------------------- - Effekterne af vandløbsrestaurering i Omme Å, Vejle Kommune 2009 - Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning 1 Fiskeundersøgelser
Læs mereSkarvbortskræmning ved Skjern Å. Thomas Mosgaard, Biolog ved Ringkøbing-Skjern Kommune
Skarvbortskræmning ved Skjern Å Skarvbortskræmning ved Skjern Å Hvorfor ønsker vi at bortskræmme skarverne? Økonomien bag projektet. Bortskræmningsaktiviteter: koordinering og foreløbige resultater. Baggrunden
Læs mereIntroduktion til danske vandløb og deres økosystem
Introduktion til danske vandløb og deres økosystem Af fiskeplejekonsulent Jan Nielsen www.fiskepleje.dk janie@aqua.dtu.dk, mobil 2168 5643 Bemærk: En del aktive links Hvad kendetegner naturlige vandløb?
Læs mereBaggrundsnotat for å-turismeprojekt
Baggrundsnotat for å-turismeprojekt Herning Kommune har besluttet at afsætte i alt 5 millioner, i budget år 2016 og 2017, til udvikling af turismen langs Skjern Å og Karup Å. Der er på nuværende tidspunkt
Læs mereKlik for at redigere titeltypografi i masteren
Hva kjennetegner en attraktiv sportsfiskedestinasjon - set med en danskers øjne? titeltypografi i undertiteltypografien i Hardangerfjordseminaret 8.- 9. maj 2015 Miljøkonsulent Lars Brinch Thýgesen, DSF
Læs mereGode erfaringer. Af Jan Nielsen, og Anders Koed, DTU Aqua Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet
Fiskeriet efter havørred er meget populært langs de danske kyster og i de større vandløb. MILJØINDSATSER I ØRREDVANDLØB SKABER OVERSKUD FOR SAMFUNDET Vandløb med sunde fiskebestande er en god forretning.
Læs mereProjektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.
Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på
Læs mereVSF Fangstrapport for 2013
Vejle, d. 22. nov. 2013 VSF Fangstrapport for 2013 1 Generelt... 1 2 Oversigt... 1 3 Havørred... 2 3.1 Vejle Å... 3 3.2 Rohden Å... 5 3.3 Øvrige åer... 6 3.4 Genudsætninger... 6 3.5 Udsætninger & fangster...
Læs mereDansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper. Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg
Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper Jan Nielsen, DTU Aqua, Silkeborg 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i vandområdeplanerne for 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter
Læs mereFiskenes krav til vandløbene
Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever
Læs mereLaksen i Ribe Å. Undersøgelse af bestanden af ungfisk i DTU Aqua National Institute of Aquatic Resources
Laksen i Ribe Å Undersøgelse af bestanden af ungfisk i 2014 Sammenfatning v. Bent Jensen http://www.ribefisker.dk/?page_id=3720 Vestjyske laksevandløb med oprindelige bestande Opgang af Vestjyske laksebestande
Læs mereSkjern Å Varde Å Ribe Å
En nål i en høstak! Genetiske undersøgelser af danske laksebestande Af Einar Eg Nielsen og Anders Koed, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri, Silkeborg. (Miljø & Vandpleje, 25,
Læs mereDCV Danmarks Center for Vildlaks
DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2016 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2016 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
Læs mereAnbefalinger til udvikling af lystfiskerturismen i Herning Kommune
Anbefalinger til udvikling af lystfiskerturismen i Herning Kommune Herning Kommune som attraktiv lystfiskerdestination Flotte laks, af oprindelig stamme, i Skjern Å, og meget store havørreder i Karup Å,
Læs mereDCV Danmarks Center for Vildlaks
DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2017 Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2017 Forord Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
Læs mereUdsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord
Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem
Læs mereGudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006
Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006 2006 har været endnu et godt år for Gudenåens Ørredfond. Vi har opfyldt udsætningsplanen for vores område leveret fisk til Tangeværkets pligtudsætning, leveret
Læs mereAFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011
ebekæmpelse i Alling Å 211 AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 211 INDLEDNING: ebekæmpelsen i 211 blev udført af Danmarks Center for Vildlaks samt
Læs mereStatus for laksen og dens forvaltning i Danmark DTU Aqua-rapport nr Af Anders Koed, Finn Sivebæk og Einar Eg Nielsen
Status for laksen og dens forvaltning i Danmark 2017 DTU Aqua-rapport nr. 322-2017 Af Anders Koed, Finn Sivebæk og Einar Eg Nielsen Status for laksen og dens forvaltning i Danmark 2017 DTU Aqua-rapport
Læs mereKlik for at redigere titeltypografi i masteren
Den Store Nationale Konference for Natur- og Miljøområdet Lystfiskerne som samarbejdspartnere og deres bidrag til samskabelse titeltypografi i 14-06-2017 Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund
Læs mereStallingen en spændende laksefisk
Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er
Læs mereGRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT NATUR OG GRØNNE OMRÅDER
GRØNT REGNSKAB TEMARAPPORT NATUR OG GRØNNE OMRÅDER VANDLØBSPROJEKTER I Opgørelse af de enkelte mål 3. Vandløb og Søer Udviklingsmål De fysiske forhold i vandløb og søer forbedres på ca. 1 km af de mest
Læs mereFisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk
Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et
Læs mereHerning kommune indsatser
Herning kommune indsatser Østerbjerge bæk I risiko for manglende målopfyldelse for DVFI. Reguleret på den øverste del med ringe fysisk variation. Nederste del delvis reguleret. Der findes 2 okkeranlæg
Læs merekr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Samlet aktivitet for Ferskvand 24.030.085
Handlingsplan 2011 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 35.200.000 kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Fiskepleje 2011 - til disposition:
Læs mereHandlingsplan for Fiskeplejen 2015
Handlingsplan for Fiskeplejen 2015 Fødevareminister Dan Jørgensens vision for lyst- og fritidsfiskeri Fødevareminister Dan Jørgensen inviterede lørdag den 6. september 2014 til konference om vision for
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Restaurering af Nørhede og Røgind Bæk
Restaurering af Nørhede og Røgind Bæk. // Marts 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund... 3 2. Status før restaurering... 3 3. Gennemført indsats.... 3 4. Forventet effekt... 4 // marts 2018 2 1. Baggrund
Læs mereVEGEN Å, ET TILLØB TIL STORÅ
VEGEN Å, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG, 1 NATURLIGT GYDESTRYG OG 2 VANDLØBSSTRÆKNINGER Holstebro Kommune og Herning Kommune 2014 Michael Deacon Jakob Larsen
Læs mereMiljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt
Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet
Læs merePublication: Communication Internet publication Annual report year: 2016
Jan Nielsen - Publications - DTU Orbit (21/09/2016) Altid masser af ørredyngel siden opstemning blev fjernet. / Nielsen, Jan. 01 January 2016. Available from http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2016/08/oerredbestanden-gudenaa-vilholt-
Læs mereForundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune
Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,
Læs mereHvor bliver havørrederne af i Gudenå?
Antal Hvor bliver havørrederne af i Gudenå? Analyse af Fangst af havørred på BSF s del af Gudenå sammenholdt med udsætning af yngel og smolt i Gudenå nedstrøms Tangeværket til Lilleåens udløb i Gudenå
Læs mereFiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014
Fiskeundersøgelser i Idom Å 7. nov.. dec. 04 Holstebro Kommune Fiskeundersøgelser i idom Å 04, af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for: Holstebro Kommune Foto: Danmarks Center
Læs mereIndtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt Overførte midler fra 09 (skøn pr nov.)
Handlingsplan 2010 - Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 34.600.000 kr kr Overførte midler fra 09 (skøn pr nov.) 2.366.273 Fiskepleje 2010 - til disposition: (Minimum)
Læs mereSkjern Å naturprojektets betydning for laksen
Skjern Å naturprojektets betydning for laksen Skjern Å huser landets største bestand af laks og er efterhånden blevet et Mekka for danske og udenlandske fiskeentusiaster. Det er derfor relevant at spørge,
Læs mereUNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ
UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for
Læs mereGudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011
Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 2010 har været et år mærket af sygdomsproblemerne tilbage i 2009. I 2010 har vi således ikke været i stand til at opfylde udsætningsplanen mht. 1-års, smolt og type
Læs mereVejle Sportsfiskerforening
Konstituering Møde med Vejle Kommune om Godset gennemgang af præsentation Hvad bliver der arbejdet med lige nu Konstituering: Formand Per Nørgaard Næstformand Niels Risak Kasserer Leo Mikkelsen Sekretær
Læs mereSmoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015
Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 0 Smoltundersøgelse i Ganer Å-systemet 2015 Af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks for: Ringkøbing-Skjern Kommune Naturstyrelsen Blåvandshuk Fotos: Kim Iversen,
Læs mereFiskeri i vandløb med bestande af laks
NOTAT Til NaturErhvervstyrelsen (Fødevareministeriet), Naturstyrelsen (Miljøministeriet) og fiskeriberettigede (grundejere og lystfiskerforeninger) Vedr. Ens regler for fiskeri i alle danske laksevandløb
Læs mereDansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper
Dansk Fiskeindeks For Vandløb - DFFV To typer - fordele og ulemper 3 miljømål for økologisk tilstand i vandløb i de kommende vandområdeplaner 2015-2021 Smådyr Fisk Vandplanter Miljømål fastsat BEK nr 1071
Læs mereLakseynglens spredning fra gydebanken gennem det første leveår
Lakseynglens spredning fra gydebanken gennem det første leveår Af Kim Iversen & Martin H. Larsen Rapport fra Den Store Lakseundersøgelse (SDPAS) 2019 Kolofon Titel: Forfattere: Rapport fra: Lakseynglens
Læs mereNOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi
NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri
Læs mereOpgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012
Opgangen af havørred til Aarhus Å systemet 2012 13-03-2013 Aarhus Kommune, Natur og Miljø Bjarke Dehli Indhold Side Baggrund... 1 Ørredudsætninger... 5 Forventet havørredopgang... 6 Metode... 7 Resultater...
Læs mereSådan laver man gydebanker for laksefisk
Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600
Læs mereScreening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug
Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse
Læs mereABC i vandløbsrestaurering
ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold
Læs mereHandlingsplan 2013 Bilag 1. kr kr 2012-budget
Handlingsplan 2013 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 42.000.000 kr kr 2012-budget Tilbageførte uforbrugte midler fra 2012 (opgør feb.13) 3.363.183 Fiskepleje
Læs mereDANSKE LAKS OG HAVØRREDER. Udgivet af
DANSKE LAKS OG HAVØRREDER Udgivet af Kolofon Titel: Udgiver: Illustrationer: Fotos: Forfattere: Layout: Konsulenter: Oversættere: Redaktør: Danske laks og havørreder Danmarks Sportsfiskerforbund Thomas
Læs merekr kr 2015-budget Tilbageførte uforbrugte midler fra Bidrag til vandløbsrestaurering
Handlingsplan 2016 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 41.000.000 kr kr 2015-budget Tilbageførte uforbrugte midler fra 2015 1.491.000 Fiskepleje 2016 - til disposition:
Læs mereProjekt hvor bliver havørrederne af?
Projekt hvor bliver havørrederne af? Møde med DTU Aqua BSF holdt 9.januar møde med eksperter fra DTU Aqua: Jan Nielsen, Finn Sivebæk og Gorm Rasmussen. Fra BSF deltog Jon Rose, Jesper Knudsen, Erik Søndergaard,
Læs mereGudenåens Ørredfond Beretning 2011/12
Gudenåens Ørredfond Beretning 2011/12 2011 var året hvor vi rejste os efter de massive sygdomsproblemer tilbage i 2009. I 2011 har vi stort set opfyldt udsætningsplanen bortset fra ½-årsfisk til Allingå
Læs mereElektrofiskeri i Binderup Å
Elektrofiskeri i Binderup Å 20.09.2017 Deltagere: Niels Jepsen og Andreas Svarer, DTU Aqua samt Uffe Westerberg, LBAa Strækning: Pandum Bro (Jordemodervej) Klæstrup (til stuvezonen opstrøms møllen) en
Læs mereHvor bliver havørrederne af i Gudenåen nedstrøms Tangeværket?
Antal Hvor bliver havørrederne af i Gudenåen nedstrøms Tangeværket? 400 350 300 250 Fangster Havørred BSF Gudenå BSF 1993-16 0 150 100 50 0 1990 1995 00 05 10 15 ørred Poly. (ørred) Bjerringbro og Omegns
Læs mereVærdifulde vandløb. Anders Koed, DTU Aqua
Værdifulde vandløb Anders Koed, DTU Aqua 1 Indhold 1. Film om vandløb og ørred 2. Værdifulde vandløb hvad skaber værdi? 3. Vandløbsindsatsen nytter 4. Fremtiden 3g vandområdeplaner 22-27 5. Quiz, 3 minutter
Læs mereArternes kamp i Skjern Å!
Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været
Læs mereVedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet.
1. Alm. bestemmelser. Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. Sammenslutningens navn er: Gudenåsammenslutningen Lakseprojektet (i det følgende kaldet GSL.) GSL 's hjemsted er den til enhver
Læs mereNOTAT. Varde Kommune Att: Flemming Sørensen. Ref: SBE/ J.nr. 09/00241
NOTAT Til Varde Kommune Att: Flemming Sørensen Vedr. Fiskebestanden i Møllekanalen ved Nørholm Mølle sommeren 217 Fra Søren Berg, DTU Aqua 26. marts 218 Ref: SBE/ J.nr. 9/241 Møllekanalen ved Nørholm Vandmølle
Læs mereHandlingsplan 2012 Bilag 1. kr kr 2011-budge
Handlingsplan 2012 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 43.000.000 kr kr 2011-budge Overførte midler fra 11 (skøn pr nov.) 5.243.175 Fiskepleje 2012 - til disposition:
Læs mereFORUNDERSØGELSE. Vandløbsrestaurering. Limfjord Nord
FORUNDERSØGELSE Vandløbsrestaurering Limfjord Nord Vandopland: 1.2 Limfjorden Indsatser ref. nr.: Februar 2016 Revideret juni 2016 Spærringer: RIN-00288, RIN-00291, RIN-00293, RIN-00298, RIN-00308, RIN-00309,
Læs mereVedligeholdelse og restaurering af vandløb
Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Jan Nielsen, biolog/cand. scient. Fiskeplejekonsulent Direkte tlf. 89 21 31 23 Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vores rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx
Læs merePlan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å
Plan for fiskepleje i mindre vandløb mellem Ringkøbing og Varde Å Distrikt 26, vandsystem 01-20 Plan nr. 45-2015 Af Michael Holm Indholdsfortegnelse I. Indledning... 3 Metode... 4 Resultater... 5 Resultater
Læs mereHandlingsplan 2009 Bilag 1. kr kr 2008-budget
Handlingsplan 2009 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 34.600.000 kr kr 2008-budget Overførte midler fra 07 (skøn pr nov.) 3.595.000 Fiskepleje 2008 - til disposition:
Læs merekr kr 2013-budget Tilbageførte uforbrugte midler fra Bidrag til vandløbsrestaurering
Handlingsplan 2014 - Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 42.000.000 kr kr 2013-budget Tilbageførte uforbrugte midler fra 2013 1.200.000 Fiskepleje 2014 - til disposition:
Læs mereHandlingsplan for restaurering af Ribe Å systemet. November 2002.
Handlingsplan for restaurering af Ribe Å systemet. November 2002. Udgivet af: Restaureringsudvalget for Ribe Å-systemet den 10. november 2002. Fotos: Fotos udlånt af Finn Sivebæk Jensen, DFU. Forside:
Læs mere