Arternes kamp i Skjern Å!

Transkript

1 Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været tæt på at uddø i hele Europa. Nu er der igen en stor skarvbestand i Danmark, men genoprettelsen er gået ud over mængden af laks. Af Mads Kruse Juhl og Kristian Laulund Størstedelen af den vilde danske laksebestand gyder i Vestjylland. Blandt andet i Skjern Å, som hvert år er gydeplads for tusindvis af laks. Men den danske laks er truet af skarven. Bliver problemet større, kan bevarelsen af den vilde laks ende med en totalfredning af arten. Skarven er en rigtig dygtig fisker, og en enkelt fugl kan æde op mod 40 unge laks, kaldet smolt, om dagen, inden laksene trækker ud i havet. Det betyder, at alt for få fisk kommer tilbage og gyder, og potentielt kan det true den danske laks med udryddelse, siger Kaare Ebert, fiskebiolog hos Danmarks Sportsfiskerforbund. Økonomiske konsekvenser Problemet er blevet større de seneste år. Flere løsningsmuligheder er i spil, men skarven er beskyttet af EU s fuglebeskyttelsesdirektiv og har ikke nogen egentlig jagtsæson. Det kræver en tilladelse fra Naturstyrelsen, hvis man vil skyde den. Ifølge Ringkøbing-Skjern Kommune og flere af de lokale fiskeriforeninger bliver man nødt til at reducere antallet af skarver omkring Skjern Å og Ringkøbing Fjord, hvis den danske laks skal bevares vildt i naturen.

2 Der kommer lystfiskere fra hele Europa for at fange laks i åen. Vi har brugt mange penge på at få bestanden tilbage til et stabilt niveau, derfor har vi brug for at kunne regulere skarvbestanden mere frit i området, siger Ole Kamp, formand for Teknik og Miljø i Ringkøbing-Skjern Kommune. Hvis truslen mod laksebestanden ender med en totalfredning, vil det gå ud over fiskeriet i Skjern Å, som ifølge en rapport fra DTU Aqua årligt bidrager med et tocifret millionbeløb til lokalsamfundet i kommunen.

3 Skarvens ædegilde tømmer Skjern Å Foto: Mads Juhl. Det er vurderet, at der kan være over dobbelt så mange laks i Skjern Å i forhold til det nuværende niveau. Selvom antallet af skarver er faldet i området, har en ændret adfærd gjort, at de er en endnu større trussel end tidligere. Skarven er i færd med at æde sig igennem forårets lakseudtræk. Kommunen og fiskeriinteresser frygter, at langt størstedelen af laksene er blevet spist, og dermed kan kommunen i fremtiden gå glip af flere millioner kroner. Af Mads Kruse Juhl & Kristian Laulund Skjern Å bugter sig gennem Danmarks største kommune, hvor laksen trives. Vandkvaliteten er høj, der er gydebanker og store sten, de fuldvoksne laks kan stå bag ved, indtil de skal gyde. De flere hundrede kilometer å, hvor laksen kan boltre sig, har dog et endnu større potentiale til laks. Laksen indgår naturligt i mange rovdyrs føde, men ét rovdyr æder så mange, at det er en trussel mod hele laksebestanden i å-systemet. Tidligere undersøgelser har vist, at skarven kan spise helt op til 50 % af de unge laks, der kaldes smolt, når de trækker ud i havet. Hos Dansk Center for Vildlaks er man meget bekymret for udviklingen hos skarven.

4 I mundingen af Skjern Å er der omkring tusind skarver i øjeblikket. Det er mange flere, end vi tidligere har haft. Når der er så mange fugle derude, er der en risiko for, at vi har mistet alt smolt, der var på vej ud mod havet, siger fiskemester hos Dansk Center for Vildlaks, Søren Larsen. Et råb om hjælp Tilbage i januar sendte Skjern Å Sammenslutningen, en paraplyorganisation for fiskeriforeninger og bredejere, Ringkøbing-Skjern Kommune og en række andre organisationer en ansøgning til Miljøministeriet for at få lov til at regulere skarvbestanden endnu hårdere, end de i forvejen havde lov til. Efter et møde med Naturstyrelsen, der ikke udmøntede sig i nogle konkrete initiativer, så Danmarks Sportsfiskerforening sig nødsaget til at sende endnu en henvendelse til Miljøminister Kirsten Brosbøl, som videresendte den til Naturstyrelsen. Ordlyden er den samme som tidligere: De mangler hjælp og initiativer, så de kan redde bestanden af fisk i Skjern Å-systemet. Skarven er beskyttet af EU s fuglebeskyttelsesdirektiv, og derfor kan Naturstyrelsen ikke give lov til at skyde skarven uden en ansøgning. I området omkring Skjern Å og Ringkøbing Fjord skal der dog især tages hensyn til laksen. På baggrund af dette, føler fiskebiolog hos Dansk Sportsfiskerforening, Kaare Ebert, at det går for langsomt hos Naturstyrelsen. Vi har behov for aktion her og nu. Vi skal have hjælp og rådgivning med det samme, så vi kan sikre den yngel, der kommer til efteråret. For at sikre bestanden af laks skal de kunne trække ud i havet, så de kan vende tilbage om få år for at gyde, siger Kaare Ebert. Flere laks, flere penge Det er ikke kun fra et biologisk perspektiv, at flere laks i Skjern Å vil være godt. Laksebestanden giver en økonomisk gevinst til området. Lyst- og sportsfiskere fra hele Europa strømmer til åen, for at hive en laks i land. DTU Aqua har lavet en rapport over den økonomiske gevinst på baggrund af fiskeri efter laks og havørreder i Skjern Å-systemet. Ifølge rapporten bidrager fiskeriet med en omsætning på 14,6 millioner kroner til lokaløkonomien. En fordobling af laksebestanden vil også give en fordobling i omsætningen. Ringkøbing-Skjern Kommune har meget fokus på økonomien, da de har brugt mange penge på at optimere mulighederne for laksens tilstedeværelse i å-systemet. Vi har brugt mange penge på at få laksen tilbage i Skjern Å. Vi sørger for, at åen har en god flora og fauna, og de investeringer er spildt, hvis skarven æder den smolt, der trækker ud mod havet, siger Ole Kamp (V), formand for Teknik & Miljø i Ringkøbing-Skjern Kommune. Ole Nyholm Knudsen (V), der er medlem af Teknik og Miljø i Ringkøbing-Skjern Kommune og formand for Borris Fiskeriforening fortæller, at der er fremsat et forslag til borgmesteren, hvori der skal afsættes tre millioner kroner til at forbedre forholdene i åen for fiskebestanden. Naturstyrelsen burde have en interesse i at opretholde en god laksebestand, da de ejer en stor del af å-strækningen, som fiskere kan købe fiskekort til, mener Ole Nyholm Knudsen. Sammen med resten af Borris Fiskeriforening udlejer han 23 kilometer af åen, der ifølge ham er et af de mest populære steder at fiske efter laks i Skjern Å. Et spørgsmål om ressourcer Den store mængde af foreninger, der taler for en hårdere regulering af skarven, møder modstand fra Dansk Ornitologisk Forening, som ikke mener, at der er behov for at regulere skarven yderligere. De lægger vægt på, at størstedelen af dem, der har ansøgt om at regulere skarv, har fået lov af Naturstyrelsen. Vi ser intet behov for at regulere mere, end man gør i forvejen. Der er allerede rig mulighed for at begrænse skarvens tilstedeværelse, som det er nu. Problemet er, at kommunen og foreningerne

5 ikke har ressourcerne til at gå og regulere, siger Knud Flensted, biolog hos Dansk Ornitologisk Forening. Naturstyrelsen er i nogen grad enige, selvom de mener, at man i området omkring Skjern Å og Ringkøbing Fjord skal tage mere hensyn til laks i forhold til skarv. De medgiver dog, at forvaltningsplanen fra 2010 ikke helt har givet det resultat, de havde håbet på. Foto: Kristian Laulund. Fra midten af april til midten af marts valgfarter lystfiskere til Skjern Å for at få en laks på krogen. Hvert år bliver der givet dispensation til at tage nogle få hundrede laks med hjem. Vi har givet en række tilladelser til at regulere skarver oppe i vandløbene for at gøre det mere effektivt at bortskræmme dem der. Så er det så op til foreningerne at organisere det, siger Henrik Lykke Sørensen fra Skov- & Naturstyrelsen, der også er medlem af skarvforvaltningsgruppen. Håbet for Ringkøbing-Skjern Kommune er, at de får lov til at regulere endnu kraftigere. Ole Nyholm Knudsen, formand for Borris Fiskeriforening, er ikke i tvivl. Hvis Skjern Å Sammenslutningen får lov at regulere endnu kraftigere, så skal de nok finde de økonomiske ressourcer. Vi bruger kr. på at hælde grus og store sten i åen for at genoprette laksens gamle stand- og gydepladser. Hvis vi får tilladelse til at regulere skarven noget hårdere, bliver det økonomiske ikke et problem, for så vil vi i stedet for bruge kræfter på det, siger Ole Nyholm Knudsen. En politisk lortesag Problematikken mellem skarver og hele fiskebestanden har været et tema i mere end 10 år. I al den tid har seniorforsker i ferskvandsfiskeri og -økologi hos DTU Aqua, Niels Jepsen, været med til at forske i problemstillingen, og han fortæller om et problem, politikerne helst ikke vil røre ved. Det er en lortesag for politikerne, fordi man bliver uvenner med nogen, uanset hvad man gør. Hvis de ikke gør noget, bliver fiskerne sure, og hvis de går ind og regulerer, bliver fuglevennerne sure, siger Niels Jepsen. Det er Naturstyrelsen, der står for forvaltningen af skarver i Danmark. Det er dog to forskellige ministerier, der er medbestemmende, da fisk hører ind under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug & Fiskeri, mens fuglene hører under Miljøministeriet. Niels Jepsen forklarer, at det er fordi, der traditionelt har været en opfattelse af, at fisk er mad, og fugle er natur. Hos Venstre har man også øje for, at skarverne er i gang med at spise Skjern Å s laks. Partiets miljøordfører Henrik Høegh er da heller ikke afvisende overfor idéen om at regulere skarven endnu

6 mere i området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å. Han pointerer dog samtidig, at der skal være plads til begge arter. En regulering af skarven, så laksen kan udvikle sig i vandløbene, synes jeg, bør vurderes og overvejes. Vi har dog en forpligtelse overfor begge arter, og en kommune kan ikke bare vælge den ene frem for den anden. Man er nødt til at finde en balance, siger Henrik Høegh. Hos Socialistisk Folkeparti mener de heller ikke, at situationen er så let. De vil gerne afvente den reviderede skarvforvaltningsplan, der kommer i slutningen af året, inden man træffer et valg. Jeg mangler nyere tal for at udtale mig mere konkret om, hvad alternativerne kan blive, og hvordan situationen kan løses, så alle parter er tilfredse. Der skal selvfølgelig tages hensyn til den faldende laksebestand, men det skal ikke nødvendigvis være på bekostning af skarven, siger Lisbeth Poulsen, miljøordfører for SF. De negative udsigter for laksen betyder også, at kommunen ikke kan leve op til hverken vandrammedirektiverne, som laksen er del af, eller laksebestandsplanen, der dikterer, at laksen skal kunne reproducere sig selv i å-systemet. Lige nu holdes bestanden kunstigt i live af, at Dansk Center for Vildlaks hvert år sætter op til små laks ud i Skjern Å.

7 Fokus på en naturlig løsning Foto: Søren Larsen. Ingen af parterne ønsker at skarven skal udryddes. De parter, der er utilfredse med skarven, ønsker derimod at kunne regulere skarven mere frit, så de ikke ødelægger bestanden af laks. Skarvens indtog i Danmark har overvældet dyrelivet og økosystemet i flere områder af den danske natur. I Ringkøbing-Skjern Kommune har man ladet sig inspirere af en mere naturlig løsning på problemet. En løsning, der har virket andre steder. Af Mads Kruse Juhl og Kristian Laulund Skarven har, siden Ringkøbing Fjord frøs til under den hårde vinter i 2009/10, hærget længere og længere oppe i Skjern Å-systemet. Fra Naturstyrelsens side har man sat ind med oliering af skarvæg, så de ikke klækker, og langt størstedelen af ansøgningerne om tilladelse til at skyde de store fugle bliver godkendt. Disse løsningsmodeller har en vis effekt, og den nuværende regulering fungerede problemfrit, indtil skarven ændrede adfærd under den strenge vinter for fem år siden. Metoderne er fuldt ud afhængige af menneskelig indblanding i naturen. Skarven kan frit boltre sig i fisk uden den store frygt, da den indtil videre ikke har haft nogle naturlige fjender i området, hvor Skjern Å løber ud i Ringkøbing Fjord. Tidligere boede en skarvkoloni i Borris skydeterræn, men efter et havørnepar flyttede ind, har skarvkolonien fundet andre ynglesteder. Jægeren bliver den jagede En løsning eller i hvert fald en del af løsningen kunne være etableringen af et eller flere havørnepar ved fjorden og åen, afhængig af territoriestørrelse. Havørnene jager skarven og skræmmer den væk og slår både unge og voksne fugle ihjel, siger fiskemester ved Dansk Center for Vildlaks, Søren Larsen. Også på Lolland har man oplevet, hvordan havørne har hjulpet på skarvbestanden. Ved Maribo Søerne, hvor miljøordfører fra Venstre, Henrik Høegh, kommer fra, var man også tidligere plaget af skarvens hærgen over en længere årrække. Vi var så heldige, at havørnen indvandrede fra syd. Det har været en fantastisk regulering. Vi har stadig skarver og skarvkolonier, men nu er de en del af de øvrige arter. De er ikke på nogen måde dominerende i området længere, siger Henrik Høegh. Det er en ide, som de lokale fiskere og fiskeriforeninger synes godt om, og en idé de har taget til sig.

8 Vi vil komme med et forslag om at få etableret en havørnerede i området mellem åen og fjorden, og jeg vil hellere end gerne sætte en pæl op til reden, hvis det er det, der skal til, siger formand for Borris Fiskeriforening, Ole Nyholm Knudsen.