Baggrundsnotat for å-turismeprojekt

Transkript

1 Baggrundsnotat for å-turismeprojekt Herning Kommune har besluttet at afsætte i alt 5 millioner, i budget år 2016 og 2017, til udvikling af turismen langs Skjern Å og Karup Å. Der er på nuværende tidspunkt fordelt 1 million til medfinansiering af et forsknings- og formidlingsprojekt ansøgt af Dansk Center for Vildlaks i Innovationsfonden, samt kr. til deltagelse i et samarbejdsprojekt med Ringkøbing-Skjern Kommune og Ikast-Brande Kommune om bortskræmning af Skarv. Notatet indeholder baggrundsanalyser og argumenter for, hvor potentialet i et åturismeprojekt er størst. Det er bygget op ved at forskellige aktiviteter, som kan findes i forbindelse med åerne, gennemgås med en kort beskrivelse og en vurdering af potentialet. Følgende aktiviteter er medtaget i dette notat: Laksefiskeri (Skjern Å) Havørredfiskeri (Karup Å og Skjern Å) Øvrige fiseprodukter Kanoturisme Cykelturisme langs åerne Vandre- og rideturisme er ikke medtaget i denne vurdering. Der er vedlagt en skitseoversigt af de tre åsystemer; Skjern Å, Karup Å og Storåen se næste side. Sidst i baggrundnotatet (s. 7) er projekter af lignende karakter listet, som kan tænkes at samarbejde med projektet eller hente erfaringer ind til projektet. Ligeledes er der foretaget en målgruppevurdering af lystfiskermålgruppen (s. 8). 1

2 Billede Error! Main Document Only.: Skitsetegning af de tre å-systemer; Skjern å (grøn), Karup Å (rød) og Storå (blå) 2

3 Laksfiskeri (Skjern Å). Laksen er i fremgang i Skjern Å og i 2015 blev der i alt fanget 1456 laks. En stærk årsag til fremgangen er bæredygtighedstanken omkring laksefiskeriet. Denne er vigtig at holde fast i fremadrettet, for at bevare det attraktive lakseprodukt. Derfor hænger lakse- og vandløbspleje tæt sammen med muligheden for udvikling af en øget turisme for laksefiskeriet. Laksens har en særegen egenskab i at den altid vender tilbage til det vandløb, hvori den er født, for at gyde. Derfor er der et klart incitament for at få så mange laks til at gyde i vores vandløb. Eksempler på konkrete tiltag for at fremme laksebestanden er udlægning af gydegrus og fjernelse af spærringer, for at øge kvaliteten og størrelsen af vandløbene. Dansk Center for Vildlaks arbejder målrettet for at fremme bestanden af vildlaks, hvor kernen af arbejdet er bevarelse og ophjælpning af hjemmehørende stammer af laksefisk. Forsknings- og formidlingsprojeket ansøgt af DCV i Innovationsfonden skal øge vidensgrundlaget for at fremme laksebestande og understøtte deres arbejde. DCV s arbejde løber derfor parallelt med Herning Kommune projekt om at udnytte turismepotentialet. Laksefiskeriet er styret gennem kvoter, og der må i alt hjemtages 420 laks fordelt i to grupper afhængig af størrelse. Herefter må der kun praktiseres catch & release (fangst og genudsæt). Der må hjemtages 1 laks pr. person pr. år, så længe kvoten ikke er opbrugt. Det samme gælder havørreden i Skjern Å. Alle laks og havørreder, der fanges, skal registreres på Laksekontingent, fiskekort og fisketegn skal betales inden fiskeriet påbegyndes. Fiskeriet er overvejende organiseret og administreret gennem foreninger i samarbejde med de private lodsejere. Fiskeriet er reguleret gennem Bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for Skjern Å vandsystem. Potentiale: Samlet set er laksefiskeriet i Skjern å i Danmarks klasse med potentiale til international klasse. Der kommer i dag lystfiskerturister fra hele Europa for at fange den store laks når fiskesæsonen starter i april. Højsæsonerne for laksefiskeriet er forår og efterår, og sæsonerne starter og slutter tidligere i Danmark, end i for eksempel Sverige og Norge. Der var i 2013 ca lystfiskere, som samlet set havde fiskedage ved Skjern Å, svarende til et gennemsnit på 7 årlige fiskedage ved Skjern Å (Jørgensen, 2014). Den gennemsnitlige Skjern Å-lystfisker bruger kr. årligt på sit Skjern Å-lystfiskeri, primært fordelt på køb af grej (34 %), forplejning (19 %) og transport (29 %). Dette forbrug ligger markant over gennemsnittet for danske lystfiskere, som kun bruger ca kr. på sin hobby. For hver forbrugskategori er det vurderet, hvor stor en andel af forbruget der sker lokalt, og herudfra kan estimeres, at 53,5 % af forbruget (3.930 kr.) fra hver lystfisker, foretages i lokalområdet omkring Skjern Å. Ud over den direkte økonomiske gevinst, kan der opstå andre positive gevinster i form af attraktionsværdi, bosætning, sociale effekter og miljømæssige effekter (Jørgensen, 2014). Der er lavet beregning ved en fordobling af opgangslaks fra 4000 i dag til 8000 laks (se tabel 1). Forudsætningen ved en fordobling af laksopgangen vil give 50% flere lystfiskere, men da lystfiskerne er følsomme overfor crowding er det estimeret at hver lystfisker øger antallet af fiskedage ved Skjern Å med 1, 5 dag (Jørgensen, 2014). Tabel 1: Tabel 1 Lokaløkonomisk værdi af et forbedret fiskeri (mod.e. Jørgensen, 2014, s. 9) Skjern Å- fiskeriet Antal lystfiskere Skjern Å fiske-dage/ Skjern Å fiske-dage, Lokal værditilvæks Arbejdsplads er 1 I 2013 betalte det obligatoriske laksekontingent, som er en betingelse for at få adgang til laksefiskeriet i Skjern Å. 3

4 Kvalitet som nu (opgang: ca laks) Forbedret kvalitet (opgang: ca laks) person/år totalt t ,8 millioner kr , ,4 millioner kr. 6,2 11,3 Der ses en positiv betalingsvillighed mellem antallet af opgangslaks og prisen på fiskekortene. Dog er der også her forbehold crowding, som har en negativ effekt på betalingsvilligheden på fiskekort (Jørgensen, 2014). Det sandsynligt, at der kan komme endnu flere strækninger med laksefiskeri i fremtiden i takt med, at der restaureres gydeområder, og vandringsmulighederne til flere områder bliver forbedret. Dette vil alt andet lige skabe mindre trængsel blandt lystfiskere, og dermed en endnu større værdiforøgelse. Ud fra en fiskeribiologisk betragtning, vil flere laks i fremtiden kunne give anledning til at justere forvaltningen. For eksempel kan fiskesæsonen forlænges, eller der fastsættes en relativt større kvote end i dag, hvor denne er fastsat til % af opgangen. Øges bestanden til f.eks opgangslaks, vil denne kunne bære en kvote på ca. 20 % af bestanden, eller laks, altså ca. fire gange større end i dag (Jørgensen, 2014) Vurdering fra Task force lystfiskerturisme Task force om lystfiskerturisme (Naturerhverv, 2015) har vurderet det samlede laksefiskeri i Vestjyllands åer samt i Gudenåen. De har vurderet laksefiskeriet som lystfiskerdestination efter 5 kriterier. Produkt: Laksefiskeri har sin primære sæson i foråret og sekundærer sæson i efteråret 2. Bestanden er i vækst, men ikke geografisk defineret. Service: Fragmenteret og differentieret. Båret af enkelte private aktører og lokale turistbureauer. Ingen initiativer, som tilstræber at favne den potentielle turists fulde køb og oplevelse. Guideservice eksisterer, men uden certificering el. koordinering. Den enkelte gæst må selv arrangere tur/rejse. Digital: Enkelte turistbureauer og Skjern Å Sammenslutningen tilstræber en fuld kommunikation om fiskeriet, bl.a. fisketegn, fangster, kvoter etc. Link-jungle (Naturerhverv, 2015). Der findes dog ingen samlet platform i dag. Management: Spredt blandt foreninger, myndigheder og overnatningssteder. Organiseringsgrad kan fokuseres i et el. flere forpligtende samarbejder mellem relevante kommuner. Ved Gudenåen er indsatsen organiseret bl.a. i VisitGudenaaen, men stadig i opstartsfase 2 Sæsonen for laksefiskeri i Skjern Å er fra d. 16. april til og med d. 15. oktober 4

5 Markedsføring: Intet rent destinationsfokus. Ingen aktører har tilsyneladende incitament til en bred profilering og håndtering af området som en afgrænset destination med målrettede produkter. Meget omtale er båret af enkelte trofæfangster og (foreløbig) nyhedsværdi. Særlige udfordringer: Laksebestandene er i høj grad stadig skrøbelige og sårbare, og kun bestanden i Skjern Å er tæt på at have opnået det, som kaldes gunstig bevaringsstatus i Habitatdirektivet. Og dette officielle mål ligger langt under bestandenes fulde potentiale. Trusler som skarv-prædation, utilsigtet bifangst i garn og ruser, ulovlig hjemtagelse og salg bør adresseres med henblik på at øge den vilde reproduktion og dermed det socioøkonomiske potentiale. Havørredfiskeriet (Karup Å og Skjern Å) Havørredefiskeriet i Karup Å er af høj kvalitet, og den del af Karup Å, som gennemstrømmer Herning Kommune regnes blandt noget af åens bedste fiskevand. Fangstrapporterne fortæller, at i dag hjemtages ca. 75 % af de ørreder, der fanges. Der indrapporteres skønsmæssigt ca.2/3 dele af den samlede fangst ved åen. I 2015 blev der indrapporteret fangst af havørreder - heraf er 628 stk. genudsat. Vægten af de hjemtagne fisk er i alt 5,357 tons. Totalt blev fanget en samlet vægt på ca. 7,209 ton (fanget + genudsat), som kan ganges med 1/3 (2,403 ton). Skønnet total fangst i 2015 er 3250 fisk med en samlet vægt på 9,6 tons havørreder. Det er den største mængde havørreder fanget i et europæisk vandløb i Der er for havørredefiskeriet i Karup Å ingen kvoter (som på laksefiskeriet i Skjern Å), da bestanden ikke er truet (Karup Å sammenslutningen, 2015). Havørredfiskeriet ved Karup Å er unik. Der fanges ikke alene mange havørreder, men havørrederne i Karup Å er, fra naturens side, genetisk disponeret til at blive betydeligt store. Det vil sige, at havørreder, i den størrelse og det antal, som fanges i Karup Å, ikke ses andre steder i Europa, og kun få andre steder i verden (Karup Å sammenslutningen, 2015). Havørredfiskeriet i Karup Å er styret og administreret gennem lystfiskerforeningerne i samarbejde med de private lodsejere - ligesom ved Skjern Å. Havørredefiskeriet i Skjern Å har i 2015 oplevet en kæmpe fremgang i antal fangede havørreder på i alt 1397 (mod 579 stk. i 1999) (DCV, 2015). Potentialet: Havørredfiskeriet i Karup Å, er ligesom Laksefiskeriet i Skjern Å, i Danmarksklasse med potentiale til international klasse. Der er plads til flere lystfiskere langs åen, uden at naturoplevelsen spoleres, og bestanden af havørreder er tilstrækkelig robust til, at alle fangede havørreder kan hjemtages, hvis lystfiskeren ønsker det. Ligeledes med et øget fisketryk vil en regulering, som det fx ses ved Skjern Å, være unødvendig (Karup Å sammenslutningen, 2015). Det er stadig afgørende, at der tænkes bæredygtigt, for at undgå en overfiskning af havørreden. Der er ikke lavet en lokaløkonomisk værdiberegning af havørredefiskeriet, derfor kendes det eksakte potentiale ikke. Evaluering fra Havørred Fyn (2015) viser, at der er skabt 38 årsværk, en lokal omsætning på millioner kr. og minimum overnatninger fra havørred turister. Der er nervøsitet fra Karup Å sammenslutningen, at der ved en fælles markedsføring med Skjern Å kan Karup Å drukne. Dette forhold skal medregnes i et samlet projekt. 5

6 Vurdering fra Task force lystfiskerturisme Task force om Lystfiskerturisme (Naturerhverv, 2015) har ikke vurderet Karup Å som lystfiskerdestination, men betegner den som en bobler. Dette betyder, at destinationen i højere grad skal udvikles efter de 5 kriterier (Produkt, service, digital, management og markedsføring) for at kunne blive en succes. Andre fiskearter og muligheder Der findes i åerne andre fiskearter, som fanges af lystfiskere, som eksempelvis Stalling. Disse arter har ikke sammen tiltrækningskraft overfor lystfiskerturister, som laksen og havørreden. De er dog et fint supplement til de to øvrige fiskearter, og kan betyde, at varieteten af fiskemuligheder øges, når først lystfiskerturisterne er trukket til området. Samtidig er put n take søer en fint supplement til lystfiskerne, som også skal tænkes ind i projektet. Kanoturisme: Det er kun de større vandløbssystemer som Skjern å, Karup å og Storå hvor der er egentlig sejlads med udlejning. Det er også tilladt at sejle på en række andre vandløb, men der er ingen udlejning af kanoer. For Skjern Å system må der p.t. udlejes 50/65 erhvervsmæssige kanoer til sejlads på Skjern å. Derudover er der mulighed for sejlads i egen kano (25 stk. gæstemærker pr. dag) og dertil komme lodsejernes sejlads i egen kano. Vi er ved at udvikle et bookings- og registreringssystem for sejlads på Skjern å hvor der fremover skal registreres hvor mange kanoer der udlejes, antal af købte gæstemærker, antal lodsejermærker og hvor man sejler den pågældende dag. På Karup å er der 12 stk. udlejningskanoer og Hessellund Camping står for udlejningen af disse/registrerer sejladsen. Kanosejllads er i dag reguleret gennem Bekendtgørelse om ikkeerhvervsmæssig sejlads på Skive og Karup Å med sidevandløb og søer. På Storåen (i Herning Kommune) er der 25 stk. udlejningskanoer og 15 stk. gæstemærker og det er VisitHerning, der står for udlejning af kanoerne/registrering af sejladsen. Potentiale: De to erhvervsmæssige udlejere af kanoer på Skjern å, Åskov Kanofart og Skjern å kanofart. Kommunerne langs Skjern å lægger op til et nyt tillægsregulativ for sejlads på Skjern Å, hvor antallet af udlejningskanoer skal stige fra 50/65 til 75 stk. Samtidig skal der etableres et nyt bookings og registreringsystem, som skal gøre det lettere at rekvirere et gæstemærke/lodsejermærke til sejlads på åen i egen kano. Der er ikke lavet nogle beregninger for kanoturisme og potentialerne. Det vurderes, at potentialet for en øget kanoturisme er begrænset. Det anbefales derfor, at der i første omgang ikke gøres yderligere end beskrevet ovenfor, da potentialet er ukendt, men vurderes som begrænset. Dette også med det begrundelse at en øget kanofærdsel, end den der er beskrevet, kan påvirke lystfiskerturismen. 6

7 Cykelturisme langs åerne VisitDenmark (2013) har foretaget en analyse af cykelturismen i Danmark. Der foretages årligt 12,8 mio. overnatninger, hvoraf 29% af dem er i Region Midtjylland. Cykelturisterne er domineret af tyskere (40%) og Hollændere (35%). Danskerne udgør 21%. En gennemsnitlig dansk cykelturist bruger ca. 392 kr. pr døgn og har gennemsnitlig 11 overnatninger, mens en udenlandsk turist bruger 455 kr. pr døgn, og har i gennemsnit 10 overnatninger. Cykelturisterne overnatter typisk i feriehuse eller på campingpladser. Potentiale: Der ligger et potentiale i at udvikle på cykelturismen. Der er fine synergier i at bruge åerne som trækplaster for cykelturister, og det vurderes, at lystfiskerturisme og cykelturisme kan supplere hinanden. Dette støttes af VisitDenmark (2015), som viser at 32% af cykelturisterne har lystfiskeri som aktivitet. Det anbefales derfor, at der på sigt udvikles på cykelturismen langs åerne, og at det kobles sammen med Herning Cykler projektet. Det anbefales, at der inden arbejdet laves en kortlægning af huller for at udbygge cykelturisme, samt at private lodsejere inddrages. Der kan med fordel hentes inspiration fra Naturturisme Fyn, som har haft stor succes med at udvikle kano og kajakturisme langs kysten i samarbejde med private lodsejere. Lignende projekter. Erfaringer fra projekter af lignende karakter kan hentes fra: Naturturisme (det sydfynske øhav): Naturturisme I/S vil i samarbejde med relevante parter udvikle oplevelser og aktiviteter til turister og lokalbefolkningen i Det Sydfynske Øhav. Oplevelserne tager udgangspunkt i områdets store potentialer indenfor natur og kulturarv. Oplevelserne er aktive og med plads til fordybelse, leg og læring (Naturturisme, 2016). Fishing Zealand: Det er et samarbejde mellem Danmarks Sportsfiskerforbund, syv sjællandske kommuner, turistråd, private partnere og virksomheder samt frivillige og foreninger. Projektet har fokus på at fremme bæredygtigt fiskeri (Fishing Zealand, 2016) HavørredFyn. Projekterne har stor succes i dag, hvor der skabes stor opmærksomhed på området og tiltrækker mange turister. Eksempelvis har HavørredFyn skabt 38 årsværk og genereret overnatninger fra havørredturister (HavørredFyn, 2015). DCV s Forsknings- og formidlingsprojektet som er støttet af Innovationsfonden, Ringkøbing-Skjern Kommune og Herning Kommune om at fremme bestanden af vildlaks. Mikroturismeprojektet i Herning Kommune (behandlet på ØKE d. 8. december 2014 pkt. 381) med fokus på netværk og understøttelse af små erhverv i relation til turisme. Der har været indledende dialog med disse projekter, som fortsættes igennem projektet. Projektforløbet om åturisme skal afdække om samme potentialer findes i Herning Kommune. 7

8 Målgruppevurdering for lystfiskerturisme: Cowi (2014) har segmenteret danske lystfiskere i 5 segmenter (Se tabel 2). Tabel 2: De fem lystfiskertyper (mod. e. Jørgensen, 2014 s. 13) Andel af lystfiskertyper Andel af alle lystfiskere Lystfisker i naturen 30 % Ud for at fange fisk 24 % Hyggefiskeri med venner og familie 24 % På fisketur når solen skinner 13 % Det aktive lystfiskerliv 9 % Gruppen af lystfiskere, som besøger Skjern Å i dag, har et højt forbrug set ift. den gennemsnitslige danske lystfisker, og må vurderes af afspejler lystfiskertyperne; lystfisker i naturen og Det aktive Lystfiskerliv (Cowi, 2014). Det er begge typer, som har en positiv betalingsvillighed for bedre naturoplevelser og bedre fiskevandskvalitet, herunder fangstmuligheder. De ønsker ikke nem adgang til fiskestederne, da for mange lystfiskere samme sted ødelægger oplevelser. Derfor understøtter dette de forbehold om crowding, der er taget ved i Jørgensen (2014) ift. en stigning i lystfiskere. Det anbefales derfor, at der tages udgangspunkt i det eksklusive produkt, som findes i dag, og dermed de lystfiskertyper, der besøger åerne i dag. Cowi (2014) beskriver desuden, at de tyske lystfiskere er meget aktive og seriøse lystfiskere med høje kvalitetskrav dette underbygger et fokus på det eksklusive produkt. Vi har ikke samme data fra Karup Å, men det antages, at vi kan overføre samme viden, da havørredfiskeriet også har en høj kvalitet, og er et eksklusivt produkt. Et projekt om åturisme anbefales derfor, at underbygger det eksklusive produkt, som findes i dag og målrette indsatsen på de mere inkarnerede lystfiskere. Det er forventeligt, at derved ved en øget markedsføring tiltrækkes andre grupper af lystfiskere, og andre typer turiset til åerne, og derfor skal den overordnede planlægning have fokus på at skille lystfiskerne og de generelle turister, så der skabes gode oplevelser for alle. 8

9 Kildeliste Cowi (2014): DCV (2015): Fishing Zealand (2016): Havørred Fyn (2015): Lystfiskeri i Danmark Hevm? Hvor meget? Hvordan, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 1. udgave. Personlig kommentar, Gert Holdensgaard, Administrerende Direktør, tlf: , [email protected] Fishing Zealand et stort samarbejdsprojekt. Hentet fra hjemmesiden: Havørred Fyn Strategi , Havørred Fyn, Odense Kommune, Jørgensen, J. J., Rønnest, A. K., Ladenburg, J., Aarestrup, K., Skov, C. & Koed, A. (2014): Den lokaløkonomiske værdi af laksefiskeriet i Skjern Å, DTU Aquarapport nr Tilgængelig på internettet: Karup Å Sammenslutningen (2015): Personlig kommentar, Søren Borg Nielsen, mobil , [email protected] Naturerhverv (2015): Rapport fra Task force om lystfiskerturisme, Naturerhvev, Task force om lystfiskerturisme. Naturturisme (2016): Oplevelser i verdensklasse. Hentet fra hjemmesiden: VisitDenmark (2013): Cykelturister i Danmark. Turistprofil, VisitDenmark, Viden og Analyse. 9