Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling

Transkript

1 oktober Erfaringer med Jobcentrets for kompetenceudvikling Notatet beskriver erfaringer med Jobcentrets kompetence, som blev indført ved udgangen af for at kunne tilbyde borgerne lettere adgang til netop den uddannelse og kompetenceudvikling, som borgerne mener kan hjælpe dem i selvforsørgelse. Med afsæt i erfaringerne gives desuden forslag til en justeret model for kompetence med henblik på at styrke mulighederne for kvalitetssikring og skabe forenklinger for borgeren. Resumé Antallet af igangsatte uddannelses- og kursusforløb er steget markant for både forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere fra til. Det skyldes ikke mindst kompetenceen, som blev indført ultimo. Variationen i typer af kompetenceforløb er stor både før og efter indførelse af kompetence. Borgerne vælger ofte velkendte kompetencegivende forløb. Efter kompetenceens indførelse vælger borgerne i stigende grad private forløb. Det er vanskeligt præcist at dokumentere beskæftigelseseffekten af kompetenceen, bl.a. fordi mange forløb stadig er i gang. Der foreslås gennemført en evaluering i det tidlige forår 2014, så der er mulighed for at følge op på beskæftigelseseffekten for både korte og længerevarende forløb. Jobcentret vurderer, at kompetenceen er en populær ordning, som motiverer mange til at tage et kompetenceforløb. Jobcentret vurderer, at ledige med lav uddannelse ikke udnytter mulighederne i ordningen i så høj grad som ledige, der har en uddannelse i forvejen. Dette kan skyldes, at mange lavtuddannede ikke er helt så motiverede for skolegang. Jobcentret foreslår, at ordningen justeres på enkelte områder. Primært ved at indføre et prisloft på kr. for private forløb og ved at skabe forenklinger for borgerne i måden hvorpå kompetenceforløb og virksomhedsrettede forløb sammensættes. Vælger borgerne flere kompetenceudviklende forløb efter indførelse af kompetenceen? Ja, både de forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere vælger generelt flere kompetenceudviklende forløb nu end før kompetenceen blev indført. Ift. kontanthjælpsmodtagere anvendes kompetenceen af både jobklare og indsatsklare, dog i relativ større omfang af jobklare. Forsikrede ledige Tabel 1 viser, at antallet af kompetenceforløb for de forsikrede ledige er steget tydeligt Michael Anderson (15236) Sagsnr.: 12/14844 Silkeborg Kommune Job- og Borgerservice Søvej 1, 8600 Silkeborg Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

2 siden begyndelsen af. Samtidig er forløbenes varighed steget lidt, når man sammenligner med. Tabel 1: Antal påbegyndte kompetenceforløb for de forsikrede ledige Antal forløb: Antal cpr: Antal forløb pr. cpr 1,21 1,29 1,35 Gennemsnitlig varighed pr. forløb 6,11 4,70 6,73 pr. cpr 7,41 6,09 9,11 Kilde: Opus. 6 ugers selvvalgt uddannelse er ikke medtalt. NB: For dagpengemodtagere er det ikke muligt at skelne, om et uddannelsesforløb i hører under kompetenceen. Det vil dog kun være ganske få forløb, som ikke er omfattet af kompetenceen: sprogskole, rotationsforløb eller forløb på jobplaner etableret før 6 mdr. ledighed. Kontanthjælpsmodtagere Generelt er der bedre muligheder for at trække data om kompetenceforløb for de forsikrede ledige end for kontanthjælpsmodtagere, når der skal findes tal tilbage fra. Dog er det muligt at være meget præcis om, hvilke kompetenceforløb for kontanthjælpsmodtagere der er sat i gang under kompetenceen i, og hvilke forløb der er sat i gang på anden vis. Nedenstående tabel viser, hvor mange kontanthjælpsmodtagere der har påbegyndt et kompetenceforløb i hvert af de tre, herunder som del af kompetenceen. Også her ses en tydeligt stigning i brugen af kompetenceforløb fra til 1. Tabel 2: Antal kontanthjælpsmodtagere med påbegyndt kompetenceforløb Ej under kompetence Under kompetence Antal cpr-nr i alt Kilde: Prisme Hvordan hænger udviklingen i kompetenceforløb sammen med udviklingen i ledigheden? Den stigende brug af kompetenceforløb for de forsikrede ledige skal ses i lyset af, at ledigheden er faldet fra 724 personer i til 434 personer i. Med andre ord fylder uddannelsesaktivering mere i den samlede vifte af tilbud til forsikrede ledige. I perioden er antallet af kontanthjælpsmodtagere steget en del, men da brugen af kompetenceforløb til kontanthjælpsmodtagere er mere end 3-doblet i samme Side 2

3 periode (se tabel 2), fylder kompetenceforløb også langt mere i tilbudsviften til denne gruppe. Tabel 3: Udvikling i ledigheden for forsikrede og kontanthjælpsmodtagere Gennemsnitligt antal ledige (personer) pr. mdr. Forsikrede ledige Kontanthjælp Ledighed total Fordelingen af kontanthjælp: LAB 2, jobklare LAB 3, indsatsklare Midlertidig passive + øvrige indsatsklare eller midlertidig passive Kilde: Jobindsats Hvilke uddannelsesområder vælger borgerne? Som bilag er vedlagt en oversigt over, hvordan forløbene under kompetenceen fordeler sig på branche- og fagområder opgjort den 23. september. Når udviklingen i typer af forløb skal ses over tid tilbage fra og frem, er det muligt at opgøre på forløb fordelt efter tilbudsstedet. Med andre ord kan man ikke se en oversigt over helt konkrete forløb, men kun fordelt på tilbudssteder tilbudsstedet kan dog indikere, hvilke typer forløb der sættes i gang. Forsikrede ledige Som det ses af tabel 4 er andelen af AMU-forløb ens i og (ca. 15 %), mens andelen af forløb på erhvervsskoler falder fra ca. 55 % i til ca. 33 % i. Andelen af forløb på private tilbud og foreninger stiger fra knap 11 % i til godt 25 % i. Tabel 4: Påbegyndte tilbud for forsikrede ledige fordelt efter tilbudssted Antal tilbud Procentvis fordeling Halvår AMU-center ,2% 24,6% 15,5% Anden offentlig kursus ,5% 18,2% 17,7% /efteruddannelsesudbyder Anden privat kursus- /efteruddannelsesudbyder ,9% 9,8% 25,3% Side 3

4 Daghøjskole, produktionsskole, ,7% 1,1% 2,3% foreninger, selvejende org. mv. Erhvervsskole ,1% 40,0% 33,4% Sprogcenter ,8% 3,2% 2,1% VUC og anden regional ,8% 3,0% 3,7% uddannelsesinstitution I alt % 100% 100% Kilde: Opus Kontanthjælpsmodtagere Som det ses af tabel 5 sker der for kontanthjælpsmodtagerne især en stigning i forløb på erhvervsskolerne og hos private udbydere fra til. Tabel 5: Påbegyndte tilbud for kontanthjælpsmodtagere fordelt efter tilbudssted Antal tilbud Procentvis fordeling Halv år halv år EJ kompetence Kompetence EJ kompe tence Kompe tence Erhvervsskoler: ,5% 36,1% 42,4% 34,8% Teknisk/AMU/ handelsskole/ landbrug Private udbydere ,3% 12,5% 15,3% 45,7% SOSU skole ,2% 4,2% 11,9% 4,3% Erhvervs ,2% 0,0% 1,7% 6,5% akademi Professions ,2% 1,4% 0,0% 1,6% uddannelser Forberedende ,9% 22,2% 1,7% 0,0% mv., incl. Produktionshøj skole Højskole, ,0% 2,8% 6,8% 1,6% efterskole Almen udd., VUC, ,8% 20,8% 20,3% 5,4% gymnasial niveau Antal cpr, i alt % 100% 100 % 100 % Kilde: Prisme Side 4

5 6- ugers selvvalgt uddannelse Det er relevant også at se på udviklingen inden for 6-ugers selvvalgt uddannelse, fordi borgernes valg af de 6 ugers uddannelse kan tænkes at spille ind på, hvad der vælges under kompetenceen og omvendt. Antallet og sammensætningen af 6 ugers selvvalgte uddannelser er ret uændret fra til, hvilket indikerer, at kompetenceen og 6 ugers selvvalgt ikke har påvirket hinanden særligt. Tabel 6: Udviklingen i selvvalgt 6 ugers uddannelse Tilbudssted Teknisk skole/ AMU/landbrugsskoler Antal cpr-nr halv år I alt Procentvis fordeling I alt ,6% 56,9% 68,9% 64,1% Handelsskoler ,8% 9,0% 4,4% 6,1% SOSU skoler ,5% 2,7% 3,0% 3,4% Erhvervsakademi ,1% 7,5% 7,1% 7,6% Professionsuddannelser ,7% 23,1% 15,4% 18,0% Øvrige Antal cpr, i alt ,0% 100,0% 100,0% 100,0% Kilde: Opgørelsen er udarbejdet ud fra Jobcentrets betalinger af forløb under 6-ugers selvvalgt Hvilken beskæftigelseseffekt har kompetenceen haft? Det er vanskeligt at måle statistisk på, hvor mange kompetenceen har hjulpet i job eller videre uddannelse. I hvert fald på nuværende tidspunkt. Det skyldes bl.a., at kompetenceen trådte i kraft ved indgangen til. Mange af de bevilgede forløb er stadig i gang, ikke mindst de længerevarende. Og det optimale tidspunkt at måle effekten på er 3-6 måneder efter afsluttet forløb. For at kunne sige noget om beskæftigelseseffekten af både korte og længerevarende kompetenceforløb foreslås en evaluering i det tidlige forår Her kan man f.eks. undersøge, hvor stor en andel af 100 borgere, som har gennemført et kompetenceforløb, der er selvforsørgende 3 eller 6 måneder efter forløbet. Og man kan prøve at sammenligne med borgere, der ikke har modtaget et kompetenceforløb under ordningen. Hvilke faglige vurderinger har Jobcentret af kompetenceen som beskæftigelsesredskab? Jobcentret peger beskæftigelsesfagligt set på en række gevinster, muligheder og udfordringer ved den nuværende model for kompetenceen: Borgernes frie valgmuligheder skaber en bred variation i igangsatte forløb. Ofte vælges velkendte kompetencegivende forløb som f.eks. AMU kurser, grundforløb Side 5

6 mv. Efter kompetenceens indførelse vælger borgerne i stigende grad private forløb. For mange borgere ikke mindst blandt kontanthjælpsmodtagerne har kompetenceen en motiverende effekt og løfter f.eks. på borgerens mødestabilitet. Til tider vælger borgerne meget dyre forløb, som medfører høj motivation, men hvor Jobcentret kan være i tvivl om det beskæftigelsesrettede udbytte. Jobcentrets umiddelbare vurdering er, at nogle ufaglærte og kortuddannede ikke får uddannelse nok, selv om der er bred adgang til at vælge forløb. Det hænger bl.a. sammen med, at det kan være vanskeligt at motivere borgere, der måske tidligere har haft det svært med at være på skolebænken og trives bedre med praksisnært arbejde. Omvendt er indtrykket, at nogle veluddannede ledige bygger endnu mere uddannelse på, uden at det i sig selv styrker deres muligheder for at komme i arbejde. I forsommeren blev kompetenceen justeret således, at hvert kompetenceudviklende forløb (f.eks. et kursusmodul) skal følges af et virksomhedsrettet forløb (oftest en praktik), før der igen kan iværksættes et kompetenceforløb. Dette fordi det sætter fokus på, at borgerne får afprøvet deres nye kompetencer i praksis. Jobcentret vurderer, at virksomhedsrettede forløb også fremadrettet bør kobles tæt med kompetenceen. Dog bør kompetenceforløb og virksomhedsforløb tænkes sammen på en måde, der er mere fleksibel for den enkelte borger. Jobcentret peger på behovet for en mere enkel model for coaching af borgeren, inden denne skal vælge forløb. Borgernes mulighed for frit valg af kompetenceforløb kan gøre det vanskeligere at opnå Jobcentrets måltal ift. virksomhedspraktikker og løntilskud og finde vikarer til jobrotationsprojekter. Kontanthjælpsreformens fokus på uddannelse Kontanthjælpsreformen, der træder i kraft den januar 2014, har stort fokus på uddannelse til unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Reformens intentioner er, at disse unge skal mødes som uddannelsesparate med klare forventninger om, at de påbegynder en uddannelse. Alle unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse får et uddannelsespålæg dvs. pligt til at søge, påbegynde og gennemføre uddannelse - der danner rammen om indsatsen for den unge. Disse unge får ikke længere kontanthjælp men en uddannelseshjælp svarende til SU Reformen giver anledning til at anbefale, at unge uddannelseshjælpsmodtagere ikke omfattes af kompetenceen, fordi de under alle omstændigheder skal vælge en uddannelse og får en særsklit forsørgelsesydelse dertil. Med andre ord vil disse unge ikke længere have en relativ fordel ved kompetenceen. Forslag til ny model for kompetence Med afsæt i ovenstående erfaringer og vurderinger foreslås modellen ændret på enkelte områder: Forenkling i brugen af virksomhedsforløb og coaching samt indførelse af prisloft for private forløb. Følgende konkrete retningslinjer foreslås: Side 6

7 Kompetenceen omfatter forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere. Unge under 30 år der modtager uddannelseshjælp er ikke omfattet. Borgerne er omfattet af kompetenceen, når de har været tilmeldt Jobcentret i mindst 6 måneder. Inden for de første 6 måneders ledighed bevilges kompetenceudviklende forløb efter de almindelige regler på de respektive områder. Kompetenceen omfatter for bevilling af ét sammenhængende uddannelses- eller kursusforløb inden for en periode på et år. En længere række af sammenhængende kurser/moduler kan tilsammen udgøre ét forløb. Borgeren kan frit vælge ét sammenhængende offentligt godkendt forløb inden for perioden. Borgeren kan frit vælges ét sammenhængende privat forløb op til et loft på kr. inden for perioden. For hver kompetenceforløb skal der laves en jobplan. Det skal fremgå tydeligt i bevillingen, at Jobcentret max bevilger op til 12 måneder under kompetenceen. Almindelige B-kørekort er undtaget fra en. Kompetenceen omfatter som udgangspunkt ikke uddannelse i udlandet, men Jobcentret kan bevilge uddannelse i udlandet i det omfang, der er grundlag for i Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats. I forlængelse af et sammenhængende kompetenceforløb skal borgeren gennemføre et virksomhedsrettet forløb på mindst 4 ugers praktik for at afprøve de erhvervede kompetencer i praksis. Som udgangspunkt skal borgeren selv være aktivt opsøgende ift. at finde virksomhedsforløb/praktik. Jobcentret/Udførersektionen kan hjælpe, hvis det ikke lykkedes for borgeren. Det er et krav, at virksomhedsforløbet/praktikken er velegnet til at afprøve de erhvervede kompetencer. Forud for valg og bevilling af kompetenceforløb skal borgeren deltage i en coachsamtale, som varetages af jobkonsulenten. Jobcenterchefen kan afvise et forløb, når der er tale om bevidst snyd, eller hvis der er tydelige tegn på, at udbyderen ikke kan eller vil gennemføre uddannelsen/kurset. Side 7