RISIKORAPPORT (SØJLE 3-RAPPORT) 2011 Udarbejdet 2012

Transkript

1 1 ANDELSKASSEN FÆLLESKASSEN RISIKORAPPORT (SØJLE 3-RAPPORT) 2011 Udarbejdet 2012 Ved indførelse af Basel II s søjle 3 har pengeinstitutterne fået nye oplysningsforpligtelser fra og med Oplysningsforpligtelsen er implementeret via Kapitaldækningsbekendtgørelsens regelsæt, hvorved det enkelte pengeinstitut skal afgive en række oplysninger om pengeinstituttets risici. I kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 20, er der opstillet de detaljerede oplysningskrav som pengeinstituttet skal opfylde i en risikorapport. Overordnet kan oplysningskravene inddeles i oplysninger vedrørende følgende fem områder: Risikostyrings- og risikopolitik Basiskapitalen Kreditrisiko Markedsrisiko Operationel risiko Oplysningskravene stilles i 17 overordnede punkter, hvortil der er stillet et antal underpunkter. 1. Målsætninger og risikopolitikker Virksomheden skal offentliggøre målsætninger og politikker for risikostyring på de enkelte risikokategorier, herunder de risici der er omtalt nedenfor i pkt Offentliggørelsen skal omfatte: a) strategier og procedurer for styring af de pågældende risici, b) strukturen i og tilrettelæggelsen af den relevante risikostyringsfunktion eller andre relevante funktioner, c) omfanget og arten af systemer til risikorapportering og -måling, d) politikker til risikoafdækning og -reduktion samt strategier, og procedurer til overvågning af afdæknings- og reduktionsmekanismernes effektivitet Risikotyper Fælleskassen er eksponeret over for forskellige risikotyper, som styres på forskellige niveauer i organisationen. Fælleskassen har valgt at opdele sine risici i henhold til risikotyperne: Markedsrisici Kreditrisici Operationelle risici Likviditets risici Forretningsrisici m.m. Fælleskassen har under hver enkelt risikotype oplyst om målsætninger og politikker for risikostyringen, herunder hvordan Fælleskassen mere detaljeret håndterer sin risikostyring.

2 Markedsrisici Definition Markedsrisikoen er risiko for tab som følge af, at dagsværdien af Fælleskassens aktiver og forpligtelser ændrer sig på grund af ændringer i markedsforholdene på følgende: Renterisiko er risikoen for tab som følge af ændringer i markedsrenten Valutarisiko er risikoen for tab som følge af ændringer i valutakurser Aktierisiko er risiko for tab som følge af ændringer i aktiekurser Strategier og procedurer for styring af markedsrisici Fælleskassen har ikke defineret aktiver der er omfattet af handelsbeholdning. Bestyrelsen fastlægger rammerne for Fælleskassens markedsrisici, markedsrisikopolitikken, der delegeres som rammer for direktionen. De enkelte områder overvåges dagligt af direktionen. Obligationsbeholdningen betragtes som et element i likviditeten, og den gennemsnitlige varighed er sat meget lavt til maksimalt 3 år, hvilket giver en beskeden risiko. Fælleskassens aktiebeholdning er udelukkende sektor relaterede aktier, udstedt af Fælleskassens samarbejdspartnere. Strukturen i Fælleskassens styring af markedsrisici Fælleskassen har som følge af de begrænsede risici på området ikke etableret en egentlig risikostyringsfunktion for markedsrisici. Området overvåges af Fælleskassens risikoansvarlige. Risikorapportering og -måling Direktionen modtager dagligt rapportering om udviklingen i væsentlige markedsrisici via generel information gennem forretningspartner. Bestyrelsen modtager løbende rapportering om udvikling i markedsrisici og udnyttelse af de tildelte rammer. Risikoafdækning og -reduktion Fælleskassen har vedtaget en markedsrisikopolitik Kreditrisici Definition Kreditrisikoen er risikoen for tab som følge af, at en eller flere modparter helt eller delvist misligholder deres betalingsevne over for Fælleskassen.

3 3 Strategier og procedurer for styring af kreditrisici Fælleskassens kreditpolitik er udarbejdet i overensstemmelse med Fælleskassens grundlag, målsætning og strategiplan. Kreditpolitikken definerer de overordnede rammer, inden for hvilke Fælleskassens kan agere kreditmæssigt i forhold til Fælleskassens kunder. Fælleskassens målgruppe er private og mindre og mellemstore erhvervskunder i markedsområdet. Den foreliggende kreditpolitik for Fælleskassen har følgende hovedelementer: At sikre kvalitet og bonitet af den samlede udlånsportefølje frem for vækst. At kreditfaciliteter alene stilles til rådighed for kunden ud fra en tilfredsstillende risikoanalyse og i rimelig forhold til kundens indtjenings-, kapital- og formueforhold At kundens forhold sandsynliggør at der er en positiv vilje og evne til tilbagebetaling af ydede kreditfaciliteter At al kreditgivning skal foregå indenfor lovgivningens rammer og andre regelsæt, herunder regelsættet for god skik for finansielle virksomheder At der ved hver kreditgivning søges stillet størst mulig sikkerhed for engagementet, ud fra vurdering af den enkelte kundes risikodisponering Kreditstyringen hviler på en bevillingsproces, som løbende tilpasses markedets behov og de enkelte kundeansvarlige medarbejderes beføjelser og bevillingskompetencer. Til enhver kreditgivning til kunden skal der foreligge en række oplysninger, der indgår i den samlede beslutningsproces, der bl.a. omfatter: Engagementsopstilling med samlet engagement og sikkerhedsoversigt/-beskrivelse Økonomiske data som regnskabsanalyse og for private kunder årsopgørelser, rådighedsberegninger mv. Uddybende kommentarer til ansøgningen Fælleskassen søger til stadig, at der er en fornuftig spredning i kreditporteføljen, dels ud fra de enkelte engagementers størrelse, og dels ud fra en spredning på de enkelte erhvervsgrupper og private kunder. Det er Fælleskassens mål, at størrelsen af store engagementer ikke overstiger 75%, og et enkelt engagement ikke overstiger 20% af egenkapitalen, samt at den samlede andel af privatkundeengagementer ligger over 50 % af den samlede kreditportefølje. Fælleskassen har en koncentration af boligfinansiering på anslået 40% af udlånsmassen, heraf udgør finansiering af andelsboliger den største andel. Strukturen i Fælleskassens styring af kreditrisici De enkelte kunder i Fælleskassen er primært tilknyttet én medarbejder, som i alle forhold er den der har størst kendskab til kunden.

4 4 Hver kundeansvarlig medarbejder har en bevillingsbeføjelse til brug for bevilling. Såfremt denne bevillingsbeføjelse ikke rækker til bevilling i det enkelte engagement, fremlægges sagen for direktøren. I større engagementsindstillinger forelægges bevillingen til bestyrelsen. Ved enhver kreditbevilling, skal den kundeansvarlige medarbejder forholde sig til risikoen på blancodelen af engagementet, herunder at der for: Private kunder udarbejdes privatbudgetter med beregning af rådighedsbeløb og gældsfaktor Erhvervskunder foreligger fyldestgørende økonomiske oplysninger, herunder om nødvendigt budgetter eller lignende til sandsynliggørelse af den fremtidige tilbagebetalingsevne Der søges primært sikkerhed i fast ejendom, herunder pant i andelsboligbeviser og let realiserbare aktiver, og i mindre i omfang immaterielle aktiver og vanskelig vurdérbare aktiver. Det er led i risikostyringen, at der løbende følges op på de enkelte kunders økonomiske forhold for at sikre, at eventuelle tegn på at kundens indtjenings- og likviditetsforhold forringes, opdages så hurtigt som muligt. Bestyrelsen fastsætter reglerne for indskud i andre pengeinstitutter. Risikorapportering og -måling De enkelte kunder tildeles en risikoklassifikation, der løbende tilpasses og vedligeholdes med ny information om kunden. Risikoklassifikationen er overordnet inddelt i følgende klasser: Kunder der passer sine kreditfaciliteter, og i øvrigt ikke har anmærkninger Kunder der har periodevise overtræk og i øvrigt udviser andre svaghedstegn Kunder der har vedvarende problemer med at overholde indgåede aftaler og udviser økonomiske svaghedstegn Klassifikationen kan være styrende for den enkelte medarbejders bevillingsbeføjelser. Hertil tjener klassifikationen også det formål at identificere mulige tabsgivende engagementer. På alle kreditsvage kunder udarbejdes der handlingsplaner, der skal sikre, at kundens forhold indenfor en overskuelig fremtid normaliseres. Alle ubevilgede overtræk og restancer over kr. skal gennemgås dagligt af den kundeansvarlige medarbejder der beslutter, hvilke tiltag der skal gøres ud fra kundens individuelle situation. Bestyrelsen orienteres på hvert bestyrelsesmøde om udviklingen i overtrækkene. Alle signifikante udlån gennemgås mindst én gang årligt, dels på direktionsniveau og dels på bestyrelsesniveau, hvorved sikres, at alle store engagementers udvikling kendes og sker i overensstemmelse med Fælleskassens kreditpolitik. Risikoafdækning og -reduktion Fælleskassen har ikke en særlig risikovillig profil, og søger i hver enkelt sag at få størst mulig sikkerhed for engagementet.

5 5 For privatkunder anvendes kautioner kun i meget begrænset omfang. Til overvågning af sikkerheder bliver der løbende registreret udsving i markedsfaktorer der kan påvirke sikkerhedsværdierne, primært på ejerboligområdet. Fælleskassen har ikke udlånsportefølje til kunders værdipapirinvesteringer. Fælleskassen har ikke udlånsportefølje til kunders ejendomsspekulationer Operationelle risici Definition Operationel risiko er risikoen for tab opstået på grund af Utilstrækkelige eller fejlagtige interne procedurer og processer Menneskelige eller systemmæssige fejl Eksterne begivenheder Strategier og procedurer for styring af operationelle risici Det er Fælleskassens politik, at de operationelle risici begrænses under hensyntagen til de omkostninger, der er forbundet hermed. Der er udarbejdet skriftlige forretningsgange på alle væsentlige områder for at minimere afhængigheden af enkeltpersoner, og for at sikre, at indgåelse af forretninger sker i overensstemmelse med de vedtagne politikker. Der er herudover udarbejdet nødplaner for it-området, der skal begrænse tab ved it-nedbrud og lignende krisesituationer. Strukturen i Fælleskassens styring af operationelle risici Som følge af Fælleskassens størrelse, er det ikke muligt at etablere en egentlig risikostyringsfunktion på området. Fælleskassen har etableret procedurer der sikrer, at der årligt sker en gennemgang af de foreliggende forretningsgange, herunder med henblik på vurdering af Fælleskassens risikoniveauer. Risikorapportering og -måling Konstaterede fejl og utilstrækkelige procedurer bliver løbende rapporteret til direktionen, der i hvert tilfælde vurderer, om der skal ske justering af arbejds- og forretningsgange. Bestyrelsen orienteres om alle væsentlige forhold, og godkender ændringer i forretningsgange. Risikoafdækning og -reduktion Fælleskassen anvender ikke særlige metoder / politikker til risikoafdækning og reduktion på området, men risikoansvarlig overvåger området.

6 Likviditetsrisici Definition Likviditetsrisici er defineret som Fælleskassen afskæres fra at indgå nye forretninger på grund af manglende finansiering Fælleskassen i yderste konsekvens bliver ude af stand til at honorere sine forpligtelser på grund af manglende likviditet Strategier og procedurer for styring af likviditetsrisici Fælleskassens risikoprofil fastsættes ud fra målsætninger om, at der skal være tilstrækkelig likviditet til at dække den organiske vækst, samtidig med, at der skal være tilstrækkelig likviditetsreserver til at dække de løbende risici som Fælleskassen agerer under. Fælleskassen har en målsætning om, at der til enhver tid skal være en forsvarlig likviditet til rådighed i driften. Til varetagelse af de likviditetsmæssige målsætninger vurderes der løbende muligheder for funding, herunder både utrukne committede og un-committed lines hos samarbejdende pengeinstitutter. Strukturen i Fælleskassens styring af likviditetsrisici Bestyrelsen fastsætter størrelsen af den ønskede risiko gennem direktionsinstruksen. Direktionen skal løbende sikre, at målene efterleves. Fælleskassen har etableret en likviditetsberedsskabsfunktion, der skal overvåge den daglige likviditet. Systemer til risikorapportering og -måling Fælleskassen anvender interne modeller, samt stresstests til vurdering af det fremadrettede likviditetsbehov. Der sker daglig rapportering til direktionen om den likviditetsmæssige status, herunder at de fastlagte rammer overholdes. I tilfælde af væsentlig nedgang i likviditetsniveauet, skal bestyrelsen orienteres Forretningsrisici Definition Forretningsrisici defineres som risikoen for tab, der opstår i forbindelse med ændringer i eksterne omstændigheder eller begivenheder som skader Fælleskassens image eller indtjening.

7 7 Strategier og procedurer for styring af forretningsrisici Fælleskassen har faste procedurer for godkendelse af nye produkter, og bestyrelsen orienteres i hvert enkelt tilfælde. Strukturen i Fælleskassens styring af forretningsrisici Direktionen følger løbende de forretningsmæssige risici, og træffer nødvendige beslutninger i den forbindelse. Risikorapportering og måling Rapportering af væsentlige hændelser sker månedligt til bestyrelsen. 2. Konsolidering Området er ikke aktuelt for Fælleskassen. 3. Basiskapital Virksomheden skal oplyse følgende vedrørende deres basiskapital: a) En oversigt over de væsentligste karakteristika for alle poster i basiskapitalen og de underliggende komponenter. b) Størrelsen af kernekapitalen med separate oplysninger om alle tillæg og fradrag. c) Størrelsen af den supplerende kapital med separate oplysninger om alle tillæg og fradrag. d) Fradrag i kernekapital og supplerende kapital i henhold til 139, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. e) Størrelsen af basiskapitalen efter fradrag. Rapportering Fælleskassens basiskapital er opbygget som vist i skemaet nedenfor: Opgørelse af basiskapital kr. 1. Kernekapital: 1.1. Andelskapital 1.2. Reserver 1.3. Overført overskud eller underskud 1.4. Årets løbende overskud Primære fradrag i kernekapital: 2.1. Immaterielle aktiver 2.2. Udskudte aktiverede skatteaktiver Kernekapital efter primære fradrag Hybrid kernekapital 0 5. Kernekapital inklusiv hybrid kernekapital efter primære fradrag Andre fradrag 0 7. Kernekapital, inkl. hybrid kernekapital, efter fradrag Supplerende kapital 0 9. Medregnet supplerende kapital Basiskapital før fradrag Fradrag i basiskapital Basiskapital efter fradrag

8 8 Fælleskassens basiskapital skal være tilstrækkelig til, at de lovmæssige kapitalkrav overholdes. Kapitalstyringen skal sikre en effektiv udnyttelse af kapitalanvendelsen i forhold til risikovillighed og forretningsmæssig udvikling. Bestyrelsen fastlægger periodevis niveauet for overdækning af basiskapital i forhold til de lovmæssige krav, således at Fælleskassen til enhver tid kan agere som et frit og uafhængig pengeinstitut. I forbindelse med fastlæggelse af behovet for basiskapital, udsættes kapitalen for stresstest. Formålet med stresstest er at vurdere effekten af ugunstige begivenheder på Fælleskassens lovmæssige kapitalkrav, samtidig med at der skal være tilstrækkelig kapital til fremtidig udvikling af Fælleskassen. Bestyrelsen vurderer periodevis mulighederne for at skaffe ansvarlig kapital, enten som andelskapital eller om nødvendigt supplerende ekstern kapital. 4. Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital Virksomheden skal oplyse følgende som opfyldelse af solvenskrav og den tilstrækkelige basiskapital: a) En oversigt over virksomhedens metode for vurdering af, hvorvidt dets basiskapital er tilstrækkelig til at understøtte nuværende og kommende aktiviteter b) For virksomheder, som benytter standardmetoden for kreditrisiko til beregning af de risikovægtede poster, jf. 9 i bekendtgørelsen, angives 8 % af de risikovægtede eksponeringer for hver af kategorierne angivet i 9 i bekendtgørelsen c) For virksomheder, der benytter den interne rating-baserede metode for kreditrisiko til beregning af de risikovægtede poster, jf. 19 i bekendtgørelsen, angives 8 % af de risikovægtede eksponeringer d) 8 % af de risikovægtede poster med markedsrisiko. e) Solvenskrav for operationel risiko beregnet i overensstemmelse med basisindikatormetoden, standardindikatormetoden eller den avancerede målemetode. Rapportering I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte Fælleskassens individuelle solvensbehov. I Fælleskassen har vi implementeret en model til opgørelse af solvensbehovet. I modellen afsættes kapital indenfor 3 risikoområder: Kreditrisiko Markedsrisiko Øvrige risici Fælleskassen har ingen risiko på egne ejendomme. Den første del af modellen indeholder en række stresstest. I disse stresstest stresses Fælleskassens regnskabsposter via 6 variable. Variable, der er stresstestet i relation til fastsættelsen af solvensbehovet Kapital til dækning af kreditrisici Kapital til dækning af markedsrisici Stigning i tab på kunder Aktiekursfald

9 9 Kapital til dækning af øvrige risici Rentestigning Generelt fald i indtægterne Stigning i valutakursrisiko Stigning i modpartsrisiko Det er ledelsen, der har defineret, hvilke risici, Fælleskassen bør kunne modstå, og dermed hvilke variable, der skal stresstestes. Som udgangspunkt er stresstests et forsøg på at udsætte Fælleskassens regnskab for en række negative begivenheder for derved at se hvorledes instituttet reagerer i det givne scenarium. Resultatet af de gennemførte stresstest indgår i solvensbehovsmodellen ved, at Fælleskassen som minimum skal holde en kapital, der kan dække det underskud, der ville opstår, såfremt det pågældende scenarium indtræffer. Stressetests samlede effekt på solvensbehovet beregnes ved at sætte den samlede resultatpåvirkning i forhold til de vægtede poster. Herved fås et mål for hvor meget kapital, der skal til for at instituttet kan overleve det opstillede scenarium. Udover de risikoområder, der medtages via stresstest, er der en lang række risikoområder, som Fælleskassen har fundet relevante at medtage i vurderingen af solvensbehovet. Andre risikoområder, der er vurderet i relation til fastsættelsen af solvensbehovet Yderligere kapital til dækning af kreditrisici Yderligere kapital til dækning af markedsrisici Yderligere kapital til dækning af øvrige risici Herunder: Store engagementer Svage engagementer Geografisk koncentration Erhvervsmæssig koncentration Koncentration af sikkerhed Herunder: Operationel risiko og kontrolmiljø Strategiske risici Omdømmerisici Risici i relation til instituttets størrelse og kapitalfremskaffelse Likviditetsrisici Koncernrisici Afviklingsrisici Fastsættelsen af disse områders indflydelse på solvensbehovsprocenten er enten beregnet direkte via supplerende beregninger eller ved, at ledelsen skønsmæssigt har vurderet disse risikoområders indflydelse på opgørelsen af solvensbehovet. De risikofaktorer, der er medtaget i modellen, er efter Fællekassens opfattelse dækkende for alle de risikoområder, lovgivningen kræver, at pengeinstituttets ledelse skal tage højde for ved fastsættelse af solvensbehovet samt de risici som ledelsen finder, at Fælleskassen har påtaget sig. Derudover skal bestyrelse og direktion vurdere, hvorvidt basiskapitalen er tilstrækkelig til at understøtte kommende aktiviteter. Denne vurdering er i Fælleskassen en del af den generelle fastlæggelse af solvensbehovet. Ledelsen vurderer derfor hvert år, hvordan vækstforventningerne påvirker opgørelsen af solvensbehovet. Konkret vil det i modellen betyde, at ledelsen skal skønne over den fremtidige vækstprocent, vækstens gennemsnitlige solvensvægt og indtjeningsmarginal efter skat. Vækstforventningernes beregnede solvensbelastning vil i modellen slå direkte igennem på solvensbehovet i form at et tillæg. Solvensbehovet udfærdiges i et separat dokument hver samt 30.06, hvortil henvises.

10 10 5. Modpartsrisiko afledte finansielle instrumenter Fælleskassen anvender ikke afledte finansielle instrumenter i sin virksomhed. 6. Kreditrisiko og udvandingsrisiko Virksomheden skal oplyse følgende om kreditrisiko og udvandingsrisiko: a) De regnskabsmæssige definitioner af misligholdte fordringer og værdiforringede fordringer, samt en beskrivelse af de anvendte metoder til fastansættelse af værdireguleringer og nedskrivninger.. b) Den samlede værdi af eksponeringerne efter nedskrivninger og før hensyntagen til virkninger af kreditrisikoreduktion. g) For hver betydende branche eller modpartstype anføres den samlede værdi af: 1. Misligholdte og værdiforringede fordringer, angivet separat, 2. Værdireguleringer og nedskrivninger, og 3. De udgiftsførte beløb vedrørende værdireguleringer og nedskrivninger i løbet af perioden. h) Den samlede værdi af henholdsvis misligholdte fordringer og værdiforringede fordringer, opdelt på betydende geografiske områder. i) Bevægelser på værdiforringede fordringer som følge af værdireguleringer og nedskrivninger. Vedrørende punkt 6, litra a Som følge af at Fælleskassen følger bekendtgørelsen om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., henvises der til i regnskabsbekendtgørelsen. Vedrørende punkt 6, litra g Værdiforringede fordringer og nedskrivninger fordelt på brancher: Udlån og garantidebitorer, hvorpå der er foretaget nedskrivninger / hensættelser Nedskrivninger / hensættelser ultimo året kr. Offentlige myndigheder Landbrug, jagt, skovbrug, fiskeri Industri og råstofudvinding 24 Energiforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed 10 Handel Transport, hoteller og restauranter Information og kommunikation Udgiftsførte beløb vedrørende værdireguleringer og nedskrivninger i løbet af perioden

11 11 Finansiering og forsikring 1 Fast ejendom 98 Øvrige erhverv I alt erhverv Private Vedrørende punkt 6, litra h Fælleskassen har over 95 % af sine eksponeringer i Danmark, hvorfor yderligere specifikation ikke udarbejdes.

12 12 Vedrørende punkt 6, litra i Bevægelser på værdiforringede fordringer som følge af værdireguleringer og nedskrivninger. Nedskrivninger / hensættelser på tilgodehavende os Individuelle nedskrivninger / - Gruppevise nedskrivninger / - kreditinstitutter og andre hensættelser hensættelser poster med kreditrisiko Udlån Garantidebitorer Udlån Garantidebitorer Udlån Garantidebitorer Akkumulerede nedskrivninger / hensættelser primo på udlån og garantidebitorer Bevægelser i året 1. Valutakursregulering Nedskrivninger / hensættelser i årets løb Tilbageførsel af nedskrivninger / hensættelser foretaget i tidligere regnskabsår, hvor der ikke længere er objektiv indikation på værdiforringelse eller værdiforringelsen er reduceret 4. Andre bevægelser Værdiregulering af overtagne aktiver Endelig tabt (afskrevet) tidligere individuelt nedskrevet / hensat Akkumulerede nedskrivninger / hensættelser ultimo på udlån og garantidebitorer Summen af udlån og garantidebitorer, hvorpå der er foretaget individuelle nedskrivninger / hensættelser (opgjort før nedskrivninger / hensættelser)

13 13 7. Kreditvurderingsbureauer Fælleskassen er ikke omfattet af oplysningskravene. 8. Oplysninger om opgørelse af kreditrisiko under IRB-metoden Fælleskassen anvender ikke IRB-metoden, og er derfor ikke omfattet af oplysningskravene. 9. Markedsrisiko Virksomheden skal særskilt oplyse om solvenskravene for hver af følgende risici, som opgøres under markedsrisikoområdet: a) Poster med positionsrisiko: gældsinstrumenter. b) Poster med positionsrisiko: aktier mv. c) Poster med positionsrisiko: råvarer. d) Poster med modpartsrisiko. e) Poster med leveringsrisiko mv. f) Poster med optionstillæg. g) Samlet valutaposition. Vedrørende punkt 9, litra a-c og g I kapitaldækningsbekendtgørelsen stilles der krav om, at virksomheden oplyser om solvenskravene for en række risici, som opgøres under markedsrisikoområdet. Har ikke poster som er omfattet af punkterne a-e. Fælleskassen har ingen valutapositioner. Vedrørende punkt 9, litra d-f Fælleskassen har ikke poster med modpartsrisiko, leveringsrisiko eller optionstillæg. 10. Oplysninger om interne modeller (VAR-modeller) Fælleskassen anvender ikke interne modeller, og er derfor ikke omfattet af oplysningskravene. 11. Operationel risiko Der afsættes kapital til dækning af risiko for tab på grund af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige eller systemmæssige fejl. Der benyttes en pct.sats af nettoindtægter for de seneste 3 år. 12. Eksponeringer i aktier mv., der ikke indgår i handelsbeholdningen Virksomheden skal oplyse følgende om eksponeringer i aktier mv., der ikke indgår i handelsbeholdningen: a) Virksomhedens formål med eksponeringen samt angivelse af anvendt bogføringspraksis og værdiansættelsesmetoder, herunder centrale forudsætninger og praksis, der påvirker værdiansættelsen, samt betydelige ændringer i disse praksiser. b) Typer og art af samt størrelsen på positioner i børsnoterede aktier (private equity eksponeringer), unoterede aktiepositioner i tilstrækkeligt diversificerede porteføljer og andre eksponeringer. c) De samlede realiserede gevinster eller tab som følge af salg og likvidation i løbet af perioden.

14 14 d) De samlede ikke-realiserede gevinster eller tab, de samlede latente gevinster og tab i henhold til værdiansættelsen samt disse beløbs eventuelle medtagelse i kernekapitalen eller den supplerende kapital. Vedrørende punkt 12, litra a Fælleskassen har i samarbejde med andre pengeinstitutter erhvervet aktier i en række sektorselskaber. Disse sektorselskaber har til formål at understøtte pengeinstitutternes forretning indenfor realkredit, betalingsformidling, it, investeringsforeninger mv. Fælleskassen påtænker ikke at sælge disse aktier, idet en deltagelse i disse sektorselskaber anses for nødvendig for at drive et lokalt pengeinstitut. Aktierne betragtes derfor som værende udenfor handelsbeholdningen. I flere af sektorselskaberne omfordeles aktierne således, at pengeinstitutternes ejerandel hele tiden afspejler det enkelte pengeinstituts forretningsomfang med sektorselskabet. Omfordelingen sker typisk med udgangspunkt i sektorselskabets indre værdi. Fælleskassen regulerer på den baggrund den bogførte værdi af disse aktier kvartalsvist, halvårligt eller helårligt afhængigt af hyppigheden af nye informationer fra det enkelte sektorselskab. Den løbende regulering bogføres i henhold til reglerne over resultatopgørelsen. I andre sektorselskaber omfordeles aktierne ikke, men værdiansættes derimod typisk med udgangspunkt i den seneste kendte handel, alternativt beregnes værdien med udgangspunkt i en anerkendt værdiansættelsesmetode. Reguleringer i den bogførte værdi af aktierne i disse selskaber tages ligeledes over resultatopgørelsen. Vedrørende punkt 12, litra b-d Fælleskassen har følgende poster: Værdi ultimo 2011 Realiseret gevinst Urealiseret gevinst Unoterede sektoraktier mv Eksponeringer for renterisiko i positioner uden for handelsbeholdningen Virksomheden skal oplyse følgende om eksponeringer for renterisiko i positioner uden for handelsbeholdningen: a) Arten af renterisikoen og de centrale forudsætninger, herunder forudsætninger vedrørende tilbagebetaling af lån samt udvikling i indestående med ubestemt løbetid, samt hvor ofte renterisikoen opgøres, og b) Variation i indtægter, økonomisk værdi eller andre relevante målinger, som virksomhedens ledelse anvender til måling af renterisikoen ved opadgående eller nedadgående rentechok, opdelt i henhold til valuta. Vedrørende punkt 13, litra a-b Fælleskassens obligationsbeholdning er uden for handelsbeholdning. Obligationsbeholdningen har ultimo 2011 en renterisiko på tkr. 14. Oplysninger vedrørende securitiseringer Fælleskassen anvender ikke securitiseringer, og er derfor ikke omfattet af oplysnings-kravene. 15. Oplysninger vedrørende opgørelse af kreditrisiko i IRB-institutter Fælleskassen er ikke et IRB-institut, og er derfor ikke omfattet af oplysningskravene.

15 Oplysninger vedrørende de kreditrisikoreducerende metoder Fælleskassen anvender ikke kreditrisikoreducerende metoder, og er derfor ikke omfattet af oplysningskravene. 17. Oplysninger om avancerede målemetoder til opgørelse af operationel risiko Fælleskassen anvender ikke avancerede målemetoder til opgørelse af operationel risiko, og er derfor ikke omfattet af oplysningskravene.