Spildevandsplan. Ballerup Kommune

Transkript

1 STADIG GÆLDENDE 2012/13 Spildevandsplan Miljø & Teknik Hold-an Vej Ballerup Tlf Fax [email protected] Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 26. september 2005

2 Spildevandsplan Side: 1/54 Indhold: Spildevandsplan. 1. Spildevandsplanens lovgrundlag og sammenhæng med anden planlægning Definitioner, begreber og fremtidig planlægning Generel beskrivelse af renseanlæg Kloakeringsområder Udledninger Tilstand og fornyelse af afløbssystemet Nedsivning af regnvand Det åbne land Øvrig bortskaffelse af spildevand Afgivelse af areal og pålæggelse af ledningsservitut Områder hvor tilslutningspligt ophæves Tidsfølge- og økonomiplan Revision af spildevandsplanen Litteraturliste Bilags- og tegningsfortegnelse...54

3 Side: 2/54 Spildevandsplan Indledning Denne spildevandsplan er udarbejdet i henhold til Miljøbeskyttelsesloven /1/ og er en plan for s afledning, rensning og anden bortskaffelse af spildevand. Før spildevandsplanen er endeligt implementeret skal den have været igennem nedenstående procedure jf. /4/: 1. Udarbejdelse af forslag til spildevandsplan 2. Høring i Amt (HUR) for så vidt angår eventuelle uoverensstemmelser i mellem regionplanens målsætninger for vandområderne og spildevandsplanens angivelser af nedsivnings og/eller renseforanstaltninger. 3. Foreløbig vedtagelse af spildevandsplan. 4. Forslag til spildevandsplan skal offentliggøres i mindst 8 uger. Fremlæggelsen skal annonceres i lokale blade. Der fremsendes samtidigt et forslag til orientering til Amtet. 5. Indarbejdelse af indsigelser og endelig vedtagelse af spildevandsplanen. 6. Offentliggørelse i lokale aviser og blade. Når spildevandsplanen er vedtaget af kommunalbestyrelsen, udgør den det retligt bindende grundlag for kommunens administration af spildevandsområdet. Kommunerne skal, i.h.t. 32 i Miljøbeskyttelsesloven, udarbejde en spildevandsplan. Spildevandsplanen er en sektorplan som er bindende for kommunen, men kun over for borger, erhvervsvirksomheder og Institutioner da den ikke formelt skal godkendes af amt og stat. Fravigelser fra spildevandsplanen skal løbende indarbejdes i spildevandsplanen som tillæg. Alle fornyelser og udbygninger af kloakanlæggene i oplandet, skal i princippet fremgå af Spildevandsplanen. Der kan udstedes påbud/ ekspropriation overfor borgerne med lovhjemmel i bl.a. spildevandsplanen. Spildevandsplanen fastlægger rammer for kommunens håndtering af spildevandet i kommunen, og kommunen er således forpligtet til at udføre eller foretage ændringer af de kommunale anlæg, der er optaget i planen i overensstemmelse med den tidsfølgeplan, der er fastsat i spildevandsplanen. Spildevandsplanen fastlægger kapaciteter for de enkelte kloakoplande, hvilket kan have betydning ved udstedelse af tilslutningstilladelser til virksomheder. Nærværende spildevandsplan erstatter "Spildevandsplan " og efterfølgende tillæg til spildevandsplanen: "Tillæg til spildevandsplan - kloakering af 2 kolonihaveområder ved Harrestrup", "Tillæg til spildevandsplan - kloakering af ejendomme ved Ågerupvej" samt "Tillæg til spildevandsplan - ukloakerede ejendomme".

4 Spildevandsplan Side: 3/54 Målsætning I "Dispositionsforslag til miljøforbedring af afløbssystemerne" fra 1993 blev der vedtaget følgende overordnede målsætning: 1. Der skal ved forebyggende vedligeholdelse sikres en rationel drift af anlæggene og brugerne den størst mulige driftssikkerhed. 2. Afløbssystemerne skal, hvor det er muligt, udføres som separate systemer. 3. Spildevandsledningerne skal være så tætte, at der er fuld sikkerhed for at udsivende spildevand ikke kan forurene grundvandsresurserne, ligesom indsivende grundvand skal begrænses. Fejltilslutninger skal elimineres. 4. Overfladevand skal udledes renset og kontrolleret samt forsøges integreret i kommunens våd- og naturområder. 5. For at tilgodese kommunens ønske om at fremstå som en grøn kommune, undersøges og afprøves der alternative løsningsmodeller på relevante områder. 0.2 Resumé Spildevandsplanen er opdelt i en række kapitler, hvoraf nogle indeholder en statusdel og en plandel. Statusdelen redegør for eksisterende forhold, og plandelen redegør for fremtidige forhold, herunder tidsfølgeplan og forventede udgifter for de planlagte aktiviteter. Status Størstedelen af de bymæssige bebyggelser er kloakeret med separatsystem, hvor spildevand og regnvand afledes i hvert sit system. Nogle af de ældste bydele i Ballerup og Måløv (i alt ca. 5 %) er dog kloakeret med fællessystem. Størstedelen af spildevandet fra kommunen (75 %) afledes til Spildevandscenter Avedøre, der er et fælleskommunalt renseanlæg for 10 kommuner med udledning til Køge Bugt. Resten afledes til Måløv Renseanlæg, der er et fælleskommunalt renseanlæg for 5 kommuner med udledning til Jonstrup Å, der via Værebro Å-systemet har afløb til Roskilde Fjord. Begge renseanlæg er biologiske anlæg med kvælstof- og fosforfjernelse. Måløv Renseanlæg har tillige en afsluttende filtrering af vandet. Regnvandet afledes til lokale recipienter (vandområde, som modtager spildeeller regnvand), typisk efter rensning i olieudskiller og udligning i regnvandsbassiner. Recipienterne er Harrestrup Å-systemet, der har afløb til Køge Bugt samt Værebro Å-systemet og Hove Å-systemet, der har afløb til Roskilde Fjord. Målsætningerne for recipienterne er fastlagt i regionplanen. Recipienternes tilstand undersøges af amtet, og en del af de fastlagte målsætninger er ikke opfyldt.

5 Side: 4/54 Spildevandsplan Store dele af kloaksystemerne er af ældre dato og en del heraf har behov for fornyelse. Der er siden 1993 gennemført en række undersøgelser af kloakkernes tilstand og en del af kloakkerne er efterfølgende renoveret. Der er registreret 69 ejendomme, som ikke er kloakeret og som f.eks. afleder spildevand via bundfældningstank til vandløb eller nedsivningsanlæg. Hertil kommer 9 ukloakerede kolonihaveforeninger. Plan I planperioden indtil 2009 vil der, udover byggemodninger, bl.a. blive gennemført følgende hovedaktiviteter: Yderligere undersøgelser og opstilling af en samlet fornyelsesplan for kloaksystemet Renovering af kloakledninger mv. Oprensning af regnvandsbassiner Etablering af supplerende bassin for opspædet spildevand ved Marbækvej/Ballerup Boulevard for at nedbringe forureningsbelastningen af Skelgrøften/Svanesøen/Harrestrup Å Kloakering af 8 ejendomme ved Ågerup Kloakering eller forbedret rensning ved øvrige ukloakerede ejendomme Økonomi Kloakforsyningens nettoanlægsudgifter over de næste 5 år udgør gennemsnitligt ca. 16 mio. kr. årligt. Kloakforsyningens driftsudgifter udgør ca. 17 mio. kr. årligt. Udgifterne dækkes af de tilsluttede ejendomme ved opkrævning af vandafledningsbidrag, som for 2005 udgør 9,44 kr. pr m 3 vandforbrug (11,80 kr. inkl. moms). Hertil kommer tilslutningsbidrag, som er et engangsbidrag ved tilslutning af ejendomme til kloakforsyningen.

6 Spildevandsplan Side: 5/54 1. Spildevandsplanens lovgrundlag og sammenhæng med anden planlægning 1.1 Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven Det lovmæssige grundlag for udarbejdelse af spildevandsplaner fremgår af Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 /1/ Det fremgår bl.a. af lovens formålsparagraf, at loven skal medvirke til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og bevarelse af dyre- og planteliv. Lovens bestemmelser om spildevandsplaner fremgår af 32: 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om: 1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger, 2) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis, 3) den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse, 4) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg, 5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau, 6) hvilke anlæg der etableres på kommunal, og hvilke der etableres på privat foranstaltning, og 7) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført. Stk. 2. Spildevandsplanen må ikke stride imod regionplanen og forudsætninger fastsat efter stk. 4 Stk. 3. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen efter stk. 1, herunder om offentlighedens medvirken, tidsfrister og procedure herfor. Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte regler om, at

7 Side: 6/54 Spildevandsplan Bekendtgørelser nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og administrationen af loven. Spildevandsbekendtgørelsen I spildevandsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 /4/, er der i kapitel 3 yderligere fastsat regler om spildevandsplanens indhold: 5. Kommunalbestyrelsens plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen skal indeholde oplysninger nævnt i lovens 32, stk. 1, nr. 1-7 samt fornødne kortbilag. Spildevandsplanen skal endvidere indeholde oplysninger om: 1) hvorledes spildevandsplanen forholder sig til kommune- og regionplan samt til den økonomiske planlægning og til vandløbenes fysiske tilstand, 2) de eksisterende og planlagte fælles spildevandsanlæg i kommunen, herunder afgrænsning af de enkelte kloakoplande og angivelse af, om anlægget er privat eller offentligt ejet, 3) hvorledes spildevandet i øvrigt bortskaffes i kommunen, f.eks. ved udsprøjtning, 4) hvilket vandområde spildevandet fra de enkelte oplande udledes eller ønskes udledt til, udløbenes placering, og de forventede udledte mængder af spildevand, 5) en renoveringsplan for de kommunale kloakker med målsætning og prioritering af renoveringen. Renoveringsplanen skal endvidere indeholde en tids- og økonomiplan for arbejdet, 6) hvilke udgifter, der forventes at måtte afholdes ved etablering og drift af de offentlige anlæg samt anlæg etableret af kommunalbestyrelsen efter 7a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni 2001, /2/. 7) hvilke ejendomme, der forventes at skulle afgive areal eller få pålagt servitut ved gennemførelse af projekter i overensstemmelse med spildevandsplanen, og 8) hvilke ejendomme, der er tilsluttet det offentlige kloakfællesskab, og i hvilket omfang de er tilsluttet jf. 12, stk.3. Stk. 2. For planlagte områder udpeget i henhold til lovens 32 stk. 1, nr. 4, skal kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen endvidere sandsynliggøre, at der kan ske nedsivning i de udpegede områder, herunder at geologiske og hydrogeologiske forhold ikke strider herimod, og at nedsivning i de udpegede områder ikke strider mod reglerne i bekendtgørelsens 28.

8 Spildevandsplan Side: 7/ Regionplan Stk. 3. Forinden det i et spildevandsplanforslag anføres, at der etableres et fælles privat spildevandsanlæg, skal berørte bolig- og grundejere oprette et spildevandslaug, der varetager anlæggets etablering, drift og vedligeholdelse. Udkast til laugets vedtægter skal foreligge samtidig med planforslagets offentliggørelse. De endelige vedtægter tinglyses på de berørte ejendomme, når det fælles spildevandsanlæg er optaget i spildevandsplanen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal ajourføre planen for bortskaffelse af spildevand i kommunen, herunder ajourføre oplandsgrænser og tidsfølgeplan, når der sker ændringer i forudsætningerne for spildevandsplanen. Spildevandsplanen skal være i overensstemmelse med regionplanen, med henblik på beskyttelse af recipienter og forureningsfølsomme områder. Recipienterne omtales i afsnit 5 Udledninger. De forureningsfølsomme områder behandles i afsnit 8 Det åbne land og 9 Øvrig bortskaffelse af spildevand. 1.4 Kommuneplan og lokalplaner Kommune- og lokalplanernes oplysninger indgår som grundlag for udarbejdelse af oplands- og udløbsskemaer. 1.5 Vandforsyningsplan I kommunens vandforsyningsplan er placeringen af almene vandindvindingsanlæg og andre drikkevandsinteresseområder vist. Disse anlæg kan betyde restriktioner mht. placering af renseanlæg, pumpestationer, spildevandsbassiner, samletanke og nedsivningsanlæg m.v. Vandindvindingsanlæg vises på Tegning Miljøhandlingsplan Kommunen har vedtaget "Miljøhandlingsplan ". Der gennemgås her en række mål og handlingsplaner for en række miljøområder. Af betydning for spildevandsplanens emner er der i handlingsplanen ud over henvisninger gældende spildevandsplan bl.a. anført at kommunen vil arbejde for at få flere virksomheder til at indføre renere teknologi at virksomheders spildevandstilladelser skal revideres i det omfang de ikke opfylder gældende regulativer at overfladevand skal udledes kontrolleret og samt forsøges integreret i kommunens våd- og naturområder at regnvand søges udnyttet til nedsivning, opsamling i søer og vådområder eller genanvendt som sekundavand

9 Side: 8/54 Spildevandsplan Agenda 21 Kommunalbestyrelsen har vedtaget en Agenda 21 strategi, som bl.a. skal styrke miljøhensyn i kommunale aktiviteter, eksempelvis i arbejdet med miljøcertificering og sikre at Ballerup fortsat er en førende Agenda 21-kommune samt fortsat aktiv i Dogme 2000 samarbejdet. Kommunalbestyrelsen vil bl.a. arbejde for at mindske miljøbelastningen ved at indføre miljøledelse i kommunens afdelinger og institutioner og vil fremme biologisk mangfoldighed ved at integrere overfladevand i våd og naturområder. 1.8 Dogme 2000 samarbejdet Dogme 2000 for kommuner og miljø blev etableret i år 2000 på initiativ af Albertslund Kommune. Ballerup og København var de første kommuner, der tilsluttede sig. Siden er Herning og Fredericia kommet til og flere andre kommuner har vist interesse for at tilslutte sig Dogme Dogme 2000 er et samarbejde mellem kommuner, der vil gøre en ekstra indsats for at beskytte og forbedre miljøet og arbejde langsigtet for et bæredygtigt lokalsamfund. Samarbejdet bygger på 3 dogmer; 1. Menneskers påvirkninger af miljøet skal måles 2. Der skal udarbejdes en plan for forbedring af miljøet - Agenda 21 plan. 3. Miljøarbejdet skal forankres. Kommunernes indsats skal hvert år revideres af en ekstern revisor for at sikre udvikling og fremdrift i forhold til dogmerne. Indenfor hvert af de 3 dogmer er der nogle underpunkter, som kommunerne har forpligtet sig til at arbejde for og som den eksterne revision vil forholde sig til. På hjemmesiden findes flere oplysninger om Dogme arbejdet i kommunerne. 1.9 Grøn sektorplan En grøn sektorplan for hhv. det åbne land og de bymæssige friarealer m.m. er under udarbejdelse. Fremover vil der ske en indbyrdes afstemning af spildevandsplanen og den grønne sektorplan med hensyn til udformningen af nye eller renovering af eksisterende åbne regnvandsledninger, bassiner m.m., der som oftest indgår i en rekreativ, naturmæssig eller arkitektonisk sammenhæng Vandløbsregulativer De i vandløbsregulativerne angivne forudsætninger m.h.t. kapacitet for det konkrete vandløb skal respekteres.

10 Spildevandsplan Side: 9/54 Oplysninger fra vandløbsregulativerne er anvendt ved udarbejdelse af afsnit 5 Udledninger Betalingsvedtægt Kloakforsyningen er en brugerfinansieret forsyningsvirksomhed, som skal hvile i sig selv. Betalingsregler fremgår af Betalingsvedtægten og evt. tillæg hertil. Kloakforsyningens udgifter dækkes af tilslutningsbidrag, der normalt er et engangsbidrag og årlige bidrag i form af vandafledningsbidrag, særbidrag og vejbidrag. Bidragenes størrelse fremgår af takstbladet som revideres hvert år i forbindelse med budgetlægningen. Kommunalbestyrelsen har i 2002 vedtaget et tillæg til betalingsvedtægten om driftssærbidrag til kloakforsyningen for særligt forurenet spildevand Fælles Teknisk Grundlag De 10 kommuner, som er interessenter i Spildevandscenter Avedøre, har sammen ladet udarbejde rapporten Fælles Teknisk Grundlag, for fornyelse af afløbssystemer og udarbejdelse af spildevandsplaner i oplandet til Spildevandscenter Avedøre I/S. Rapporten er godkendt af embedsmandsudvalget den 10. august Rapporten indeholder som et arbejdsdokument oplæg til en række fælles målsætninger for fornyelse af afløbssystemet, samt retningslinier for udarbejdelse af spildevandsplaner og fornyelsesplaner. I nærværende spildevandsplan indgår ovennævnte rapport som en del af grundlaget for afsnit 6 Tilstand og fornyelse af afløbsnettet Oversigt over plangrundlag. Spildevandsplan Tillæg til spildevandsplan - kloakering af 2 kolonihaveområder ved Harrestrup Tillæg til spildevandsplan - kloakering af ejendomme ved Ågerupvej. Tillæg til spildevandsplan - ukloakerede ejendomme. Regionplan 2001 for Københavns Amt.. Kommuneplan Kommuneplantillæg nr. 1. Skovlunde Bypark samt et skole- og institutionsområde ved Skovlunde Bypark i Skovlunde Bydel. Kommuneplantillæg nr. 2. Kommuneplantillæg nr. 3. Kultur- og forlystelsesaktiviteter

11 Side: 10/54 Spildevandsplan Kommuneplantillæg nr. 4. Boligområde syd for Sømosen Kommuneplantillæg nr. 5. Ballerup Idrætsby Lokalplaner Befolkningsprognose Landvæsenskommissionskendelser Miljøhandlingsplan Vandløbsregulativer. Vandforsyningsplan

12 Spildevandsplan Side: 11/54 2. Definitioner, begreber og fremtidig planlægning Definitioner Ved fastlæggelse af definitioner og begreber er der taget udgangspunkt i DANVAS (tidligere DANAS) officielle ordliste, som er vedlagt som bilag 1. Forudsætninger for planlægningen Til opgørelse af den fremtidige spildevandsbelastning anvendes så vidt muligt specifikke oplysninger fra Kommuneplan, befolknings- og erhvervsprognose samt lokalplaner. Hvor dette ikke er muligt, anvendes generelle forudsætninger om befolkningstæthed i nye boligområder, spildevandsbelastning pr. borger, spildevandsbelastning pr. ha. i nye erhvervsområder, regnvandsmængder, infiltrationsvandmængder m.v. Alle disse forudsætninger er samlet i bilag 2.

13 Side: 12/54 Spildevandsplan Generel beskrivelse af renseanlæg 3.1 Spildevandscenter Avedøre I/S Spildevandscenter Avedøre I/S er et fælles kommunalt interessentskab ejet af 10 kommuner på Københavns Vestegn. Spildevandscentrets arbejdsområder er fastlagt i en vedtægt. Den nugældende vedtægt er godkendt af Tilsynsrådet for Københavns Amt 8. maj En nøjere beskrivelse af Spildevandscentrets indsatsområder findes i en strategiplan, som er vedtaget i selskabets bestyrelse. Den nugældende plan er godkendt af bestyrelsen 26. februar andel af interesseselskabet udgør 15,268 %. jf. Spildevandscenter Avedøres årsberetning af Spildevandscentret ejer og forestår driften af: To hovedkloakpumpestationer i henholdsvis Ejby (Glostrup) og Vallensbæk Hovedledninger fra disse pumpestationer til renseanlægget samt den såkaldte Gildhøjledning fra det tidligere Glostrup Renseanlæg og ned til Brøndby Strand Renseanlæg beliggende i Hvidovre Kommune på Avedøre Holme med tilhørende slambehandling, slamforbrænding og depot for aske herfra. Hovedledningen langs Brøndby Strand, fra det tidligere Brøndby Strand Renseanlæg til Stamholmen. Renseanlægget er opbygget som et mekanisk-biologisk renseanlæg med næringssaltfjernelse. Slambehandlingen består af rådnetanke for anaerob (iltfri) biologisk omsætning af slammet med efterfølgende afvanding i centrifuger. Produceret biogas anvendes til produktion af elektricitet, til opvarmning og til støttefyring i slamforbrændingsanlægget. Det afvandede slam forbrændes, og asken herfra henlægges i depot på egen grund i det omfang, der ikke kan findes andre anvendelsesmuligheder. Røggassen fra forbrændingen undergår en omfattende rensning forud for emission gennem skorstenen. Spildevandscentret er endvidere ansvarlig for en central styring og overvågning af tre store regnvandsbassiner i oplandet og yderligere et på renseanlægget for opmagasinering af opspædet spildevand fra fællessystemet. Udledning af spildevand til Køge Bugt er omfattet af udledningstilladelse af 15. juni 1994 med efterfølgende revision af 24. marts 1999 og afgørelse fra Miljøstyrelsen, 19. august Driften af et nyt slamforbrændingsanlæg, samt emissionen af røggas herfra, er omfattet af miljøgodkendelse af 26. februar 1997 og afgørelse fra Miljøstyrelsen 5. august Indretning og driften af

14 Spildevandsplan Side: 13/54 askedepotet er omfattet af miljøgodkendelse af 5. maj 1999 og supplerende afgørelse af 27. maj Spildevandscentret offentliggør årligt en årsberetning med redegørelse for årets aktiviteter, overholdelse af kravværdier og siden 1998 offentliggøres også et grønt regnskab, som redegør for energi- og miljømæssige forhold samt den vedtagne miljøpolitik. 3.2 Måløv Renseanlæg Det er Spildevandscenter Avedøres ansvar, at renseanlæggets aktuelle behandlingskapacitet er tilstrækkelig således at udledningstilladelsen kan overholdes. Dette gøres ved løbende at tilpasse designkapaciteten til udviklingen i spildevandsbelastningen. Måløv Renseanlæg behandler spildevand fra Værløse, Ballerup, Ledøje Smørum og Herlev Kommuner. Når Stenløse Kommunes del af Måløv Knudepunkt etableres afledes spildevandet herfra til Måløv Renseanlæg. er ansvarlig for driften. Aftalegrundlaget for anlægget er - "Samarbejdsaftale for Måløv Renseanlæg af 24. september 1991" - "Betalingsaftale for Måløv Renseanlæg af 12. december 2002" Anlægget blev opført i 1968, men er senere udbygget flere gange. Anlægget er nu et biologisk renseanlæg med vidtgående kvælstoffjernelse, fosforfjernelse samt efterpolering i et filter og opfylder kravene i vandområdeplanen. Anlægget er dimensioneret for PE, men er gennemsnitlig kun belastet med ca PE. Anlægget kan behandle op til 450 l/s. Ved større tilstrømning pumpes overskydende vandmængder til et bassin (2.000 m 3 ). Ved fyldt bassin aflastes vand udenom renseanlægget. I nedenstående tabel er anført vandforbrug i de 5 oplandskommuner, som afleder spildevand til Måløv Renseanlæg i Kommune Vandforbrug (m 3 /år) Ballerup Herlev Ledøje-Smørum Værløse Stenløse 0 I alt

15 Side: 14/54 Spildevandsplan Renseanlæggets udlederkrav fremgår af skrivelse fra Københavns Amt d. 30. juni De vigtigste krav er sammen med gennemsnit af analyser for 2004 anført nedenfor. Parameter Krav Gennemsnit i 2004 COD (mg/l) BI 5 (mod) (mg/l) 8 1,3 Total kvælstof (mg/l) 5 3,1 Total fosfor (mg/l) 1,5 1,04 Suspenderet stof (mg/l) 5 2,1 Slam fra anlægget afvandes i en centrifuge og bortskaffes ved forbrænding på Vestforbrænding. Renseanlægget udarbejder årligt et grønt regnskab, som redegør for energiog miljømæssige forhold. Anlægget er d. 24. februar 2004 blevet EMAS-certificeret Vandspejlet Vandspejlet er et pædagogisk tilbud, til skoler, boligforeninger og lokalsamfund, der vil arbejde med de miljøemner og problemstillinger, der er knyttet til Måløv Renseanlæg. Vi sætter fokus på at omsætte Bæredygtig Udvikling til praksis og arbejder med temaer som, vand, rensning, forbrug m.m. Derudover afholder vi kurser og "Åbenthus arrangementer" for vores målgruppe som således kan viderebringe deres erfaringer til eget nærmiljø. På den måde er vi med til at skabe opmærksomhed og forståelse for forholdet mellem kvaliteten af miljøet og folks daglige liv. UNESCO har I proklameret et tiår for undervisning for Bæredygtig Udvikling som understreger vigtigheden af denne udvikling i verden, hvor vi også er en vigtig brik.

16 Spildevandsplan Side: 15/54 4. Kloakeringsområder 4.1 Status Overordnet afledning af spildevand afleder spildevand fra både fællessystem og separat spildevandssystem til renseanlæggene, som vist i tabel 4.1. Ca. 5 % af det kloakerede areal er fælleskloakeret, mens resten er separatkloakeret. Renseanlæg Areal fællessystem [ha] Areal separatsystem [ha] Spildevandscenter Avedøre Måløv Renseanlæg I alt Tabel 4.1 Fordeling af areal i kommunens hovedoplande. Hovedoplandsgrænser for renseanlæggene samt oplandsgrænser og kloakeringsprincipper for de enkelte oplande er vist på Tegning 1 og 2. På Tegning 4 er vist en oversigt over Landvæsenskommissionskendelser, jf. bilag 6 Fælleskommunale anlæg Nedenfor er oplistet de fælleskommunale anlæg, som er beliggende i kommunen. Kommunen driver anlæggene og opkræver bidrag fra de nabokommuner, der benytter anlæggene: 1. Værløse Pumpestation 2. Kildesvinget pumpestation 3. Højeng Pumpestation 4. Sømosen Pumpestation 5. Pumpestation ved Sømose Å/Harrestrup Å 6. Olieudskiller og regnvandsbassin ved Sømose Å De fælleskommunale anlæg, som kommunen varetager administration og/eller drift af, er også vist på Tegning 1 eller 2. Nedenfor er anført de fælleskommunale anlæg beliggende udenfor kommunen, hvor betaler bidrag til: 1. Rendebæksvej i Ledøje-Smørum Kommune 2. Kloakpumpestation i Værløse (Ballerupvej 79)

17 Side: 16/54 Spildevandsplan Hjælpeledningen Harrestrup Å-Damhus Å inkl. pumpestation Damhusengen, og Harrestrup Å fra Spangen til Ringvej B3. Kommunale ledningsanlæg Størstedelen af s offentlige afløbssystem er fortrinsvis beliggende i vejareal. Omfanget af det offentlige ledningsanlæg mv. fremgår af tabel 4.2. Afløbssystem Omfang Komponent Fællesledninger [km] 20 Spildevandsledninger [km] 163 Regnvandsledninger [km] 181 Kommunale stikledninger [antal] stk. Sparebassiner [antal/samlet volumen m 3 ] 3 stk./4.215 m 3 Sedimentationsbassiner (regnvand) [antal] Regnvandsbassiner [antal] Overløbsbygværker [antal] Pumpestationer fællessystem [antal] Pumpestationer spildevandssystem. [antal.] Pumpestationer Regnvandssystem. [antal.] Anlæg til svovlbrintefjernelse - Melbyvej Flowmåler for spildevand ved Hanevad 3 stk. 32 stk. 4 stk. 4 stk. 16 stk. 12 stk. 1 stk. 1 stk. Tabel 4.2 Omfang af det kommunale afløbssystem. Kommunale hovedledninger fremgår af Tegning 1 og 2 med tilhørende oplands- og udløbsskemaer. Der er i bilag 7 indsat en liste over ejendomme med private fællesanlæg. Det bemærkes, at listen ikke er komplet og at der altså kan være flere ejendomme, som har private fællesanlæg. I områder med fremtidige private fællesanlæg administreres, udbygges og vedligeholdes afløbssystemet af lokale kloaklaug - kloakforsyningen påser, at der etableres kloaklaug. Aldersmæssigt fordeler ledningsanlæggene sig som vist i tabel 4.3.

18 Spildevandsplan Side: 17/54 Før d.d. Ukendt [km] 14,3 0,8 71,3 242,7 34,5 0 % 4 0,2 19,6 66,78 9,5 0 Tabel 4.3 Aldersfordeling af de kommunale afløbsledninger. De detaljerede oplysninger om ledninger og brønde m.v., herunder trykledninger, nummerering af brønde og brøndoplysninger fremgår af kommunens kloakdatabase. Denne opdateres på grundlag af de seneste indsamlede oplysninger som f.eks. TV-rapporter og brøndrapporter. De hydrologiske afløbskoefficienter, som danner grundlag for beregning af kloakanlæggets reelle afledning af regnvand, fastsættes som angivet i bilag 2. De anvendes til statusberegning af belastninger af afløbssystemet, renseanlægget og recipienter. Ved myndighedsbehandlingen i forbindelse med afledningsret, er de dimensioneringskriterier, der fremgår af Landvæsenskommissionskendelserne fortsat gældende. Hvis der er foretaget større ændringer, f.eks. udbygninger med bassiner, kan dimensioneringskriterierne have ændret sig. Dog kan ejendomme som minimum aflede i henhold til Landvæsenskommissionskendelserne. Hvor der ikke foreligger bestemmelser i landvæsenskommissionskendelser om maksimal regnvandsafledning fra ejendomme begrænses afledningen til de nedenstående maksimale befæstelsesgrader gældende for den enkelte grund. Områdekarakter Centre, tæt bebyggelse, ingen vegetation Tæt bebyggelse med grønne områder, industriområder, skolebebyggelse Åben bebyggelse Grønne områder Befæstelsesgrad 0,80 1,00 0,60 0,90 0,50 0,60 0,05 0,15 Hvis der på den enkelte grund er behov for større befæstelsesgrader, skal grundejeren etablere forsinkelse af afstrømningen på grunden for nedbringelse af maksimalafstrømningen, svarende til de tilladte befæstelsesgrader. I Ballerup, Skovlunde og Måløv er der helt eller delvis gennemført separering af tidligere fælleskloakerede områder. I forbindelse hermed har de enkelte grundejere fået mulighed for at vente med at separere på egen grund til ejerskifte eller ombygning. Ved beregning af spildevandsbelastning og udledning fra regnvandsanlæg er der ikke taget hensyn hertil. Ballerup - status

19 Side: 18/54 Spildevandsplan Spildevand Ballerup har ca indbyggere og det kloakerede areal udgør 950 ha. Ca. 90 % er separatkloakeret mens den resterende del - et område stort set afgrænset af Ballerup Byvej, B4, jernbanen og Vestbuen samt Toms Fabrikker - er fælleskloakeret. Spildevand- og regnvand fra den fælleskloakerede del - fra det nordvestlige Ballerup samles ved Præstevænget, hvor der er etableret overløbsbygværk og bassin. Ved fyldt bassin aflastes opspædet spildevand til Ballerup Å / forsinkelsesbassin for regnvand. Fra det resterende fælleskloakerede areal ledes spildevand og regnvand til et bassin ved Ballerup Boulevard med aflastningsmulighed til Ballerup- Skovlunde Skelgrøft/Harrestrup Å. Alt spildevand føres til Spildevandscenter Avedøre via den afskærende ledning langs Harrestrup Å. Regnvand Separat afledt regnvand fra den centrale og vestlige del af Ballerup afledes via (tørre) bassiner til Ballerup Å. Endvidere afledes opspædet spildevand fra de fælleskloakerede arealer i det centrale Ballerup når sparebassinet på m 3 er fyldt. På en strækning langs jernbanen er der etableret en rørlægning under åen, således at åen normalt er tørlagt. Denne strækning til syd for banen er en del af regnvandssystemet og først herefter er vandløbet målsat. Fra et sydvestligt opland afledes regnvand til Råmosen, der fungerer som regnvandsbassin. Råmose Å udspringer i Råmosen. Fra en mindre vejstrækning udledes regnvand direkte til Råmose Å. Fra arealer omkring rådhuset afledes regnvand til bassin i Damgårdsparken med afløb via bassin på Lautrupgård og sedimentationsbassin ved Ballerup Stadion, hvor stadionbassinet funger som udligningsbassin, til Ballerup- Skovlunde Skelgrøft. Til dette system tilledes endvidere regnvand fra en del af Lautrupgård samt områder mellem Hold-an vej og Skovlunde. Endvidere sker der aflastning af opspædet spildevand til sedimentationsbassinet ved store regnskyl hidrørende fra det fælles kloakerede område (B24F). Til skelgrøften afledes uforsinket regnvand fra et område vest for ringvej B4 og Ballerup Idrætspark. Skelgrøften løber til Svanesøen, der fungerer som udligningsbassin med afløb til Harrestrup Å. Fra den sydlige del af Ballerup ledes regnvand direkte til Harrestrup Å, idet store vandmængder dog aflastes til Svanesøen. Et område nord for Frederikssundsvej (Lundegården) afleder regnvand til Måløv Å.

20 Spildevandsplan Side: 19/54 Skovlunde - status Spildevand Skovlunde har ca indbyggere og det kloakerede areal udgør ca. 450 ha. Efter afslutning af separering af det centrale Skovlunde er hele området separatkloakeret. Alt spildevand føres til Spildevandscenter Avedøre via den afskærende ledning langs Harrestrup Å. Området er færdigudbygget. Der kan dog ske en vis boligbebyggelse ved omdannelse af eksisterende områder. Der er ikke planlagt ændringer af kloaksystemets udformning. Regnvand Fra størstedelen af Skovlunde afledes regnvand til 2 bassiner ved Melbyvej med afløb til Harrestrup Å. Fra en mindre vejstrækning udledes regnvand direkte til Harrestrup Å. Fra den østlige del af Skovlunde udledes uforsinket regnvand (12 udløb) til Sømose Å, der har afløb via olieudskiller og udligningsbassin til Harrestrup Å. Der er etableret olieudskillere ved de fleste udløb til Sømose Å Fra dele af Lautrupgård afledes regnvand til Sømosen, der fungerer som udligningsbassin med afløb til Sømose Å. Harrestrup Landsby - status Spildevand Landsbyen har ca. 40 indbyggere og er separatkloakeret Spildevand afledes til hovedspildevandsledningen ved Harrestrup Å. Regnvand Regnvand afledes til Bymose Rende. Kolonihaver ved Harrestrup - status Omegnens Fritidshaveforening og Harrestrup Andelshaveforening har etableret et privat kloaksystem for spildevand. Spildevandet afledes til kommunens hovedspildevandsledning til Spildevandscenter Avedøre. Egebjerg - status Spildevand Egebjergområdet har ca indbyggere og det kloakerede areal udgør ca. 254 ha. Hele området er separatkloakeret. Spildevand afledes til Måløv Renseanlæg - for mindre områders vedkommende via hovedledninger i Herlev og Værløse Kommuner. Regnvand Fra størstedelen af Egebjergområdet afledes separat regnvand via mindre søer og Skovledmosen til Tibberup Å/Jonstrup Å via ledninger i Værløse kommune. Til regnvandssystemet i Egebjerg ledes endvidere regnvand fra den

21 Side: 20/54 Spildevandsplan nordlige del af Lautrupgård. Nogle af søerne og Skovledmosen fungerer som udligningsbassiner. Vandet har før tilledning til Skovledmosen passeret olieudskiller(e). Fra den resterende del af Egebjergområdet afledes separat regnvand via ledninger i Herlev og Værløse Kommuner. Måløv - status Spildevand Måløv har ca indbyggere og det kloakerede areal udgør ca. 345 ha. Måløvhøj, 0,9 ha, er fælleskloakeret og overløbsvand herfra afledes til Måløv Å. Resten af området er separatkloakeret, idet 2 små områder i den gamle del af Måløv dog fortsat er fælleskloakeret. Alt spildevand afledes til Måløv Renseanlæg. Regnvand Størstedelen af regnvandsafledningen fra Måløvområdet sker via Måløv Å til Jonstrup Å. Store dele af området (inkl. Lundegården i den nordlige del af Ballerup) afvander via olieudskiller og mindre søer, der fungerer som udligningsbassiner til starten på den målsatte del af Måløv Å. Den målsatte del af Måløv Å modtager endvidere regnvand via 8 mindre udløb, herunder tilløb fra Ledøje-Smørum Kommune. Fra nordlige dele af Måløv tilledes regnvand direkte via bassiner til Jonstrup Å/Værebro Å. Fra erhvervsområder i den vestlige del af Måløv udledes regnvand via bassiner til Engager Rende/Værebro Å eller Sørup Rende/Værebro Å. 4.2 Planlagte ændringer Udbygning af de fælleskommunale afløbsanlæg, kommunale afløbsanlæg fremgår af Tegning 1 og 2. Planlagte ændringer ses af planskemaer for oplande og udløb. Kloakering af fremtidige arealer sker ved etablering af separatsystemer med lokal nedsivning af tagvand på ejendommene hvor dette er muligt. Anvendelse af faskiner i de eksisterende private afløbssystemer søges fremmet. Kommunen udstikker retningslinier for disse anlæg, der som minimum skal være sikret mod rotter og mod tilbagestuvning fra det øvrige afløbssystem. arbejder på at opnå en EMAS-certificering af kloaksystemet (transportsystemet) i overensstemmelse med Agenda 21 beslutningerne. Ballerup - plan Spildevand Der forventes ikke udbygning af nye områder, men i en vis grad videreudbygning af allerede kloakerede områder (Lautrupgård, Idrætsby m.v.).

22 Spildevandsplan Side: 21/54 Syd for Ballerup forventes etableret en ny campingplads, og der etableres spildevandskloak herfor. Der er ikke planlagt ændringer af kloaksystemets udformning. Regnvand Der forventes ikke kloakeret nye områder, men der kan dog ske mindre udfyldninger med en svagt forøget regnvandsudledning til følge. Ved overløbsbygværket ved Marbækvej/Ballerup Boulevard etableres en udvidelse af det eksisterende bassinvolumen, der er et underjordisk bassin på 215 m 3. Der udføres et nyt bygværk på tilløbsledningen i stien mellem Tempovej og Energivej, hvorved tilløbsledningens volumen kan udnyttes. Der skal dog også ændres på ledningsføringen ved Ballerup Boulevard. Herudover etableres et rørbassin langs Ballerup Boulevard til Marbækvej. Efter etableringen vil det samlede bassinvolumen blive 600 m 3, hvorved bygværkets overløbshyppighed nedsættes fra 19 til 4 gange årligt og forureningsbelastningen fra bygværket af Svanesøen og Harrestrup Å reduceres med ca. 65 %. Sedimentationsbassinet ved Marbækvej trænger meget til oprensning, og der forekommer lugtgener fra bassinet om sommeren. Bassinet oprenses i 2005 Herudover forventes ingen ændringer af regnvandssystemerne. Skovlunde - plan Spildevand Regnvand Området er næsten færdigudbygget. Der kan dog ske en vis boligbebyggelse ved omdannelse af eksisterende områder. Der er ikke planlagt ændringer af kloaksystemets udformning. Der etableres yderligere 1 olieudskiller ved udløb U1.8 til Sømose Å nord for banen, hvorefter alle kommunale udløb til åen er forsynet med olieudskiller. Der forventes ingen nykloakeringer i oplandet med undtagelse af et mindre område syd for opland S20. Harrestrup Landsby - plan Der er ikke planlagt ændringer af kloaksystemets udformning. Kolonihaver ved Harrestrup - plan Der er ikke planlagt ændringer. Egebjerg - plan Området er stort set færdigudbygget. Der er ikke planlagt ændringer af kloaksystemerne. Der er dog planlagt en åbning af det rørlagte afløb fra Skovledmosen og afløbet vil efterfølgende blive klassificeret som vandløb.

23 Side: 22/54 Spildevandsplan Måløv - plan Spildevand Der er planlagt 1 nyt boligområde (Søndergård M34.2S). Måløv Erhvervspark udvides mod øst (M31.1S, ca. 25 ha) og mod vest (M31.3S, ca. 15 ha., M31.5S, ca. 10 ha. og M31.6S, ca. 7,5 ha.). Endvidere etableres en kirkegård (M32.7S). Efter kloakering af opland M31.5S forventes ejendommene i Sørup kloakeret i en efterfølgende planperiode. Der er i øvrigt ikke planlagt ændringer i kloaksystemerne. Regnvand Ved udbygning af boligområdet udledes regnvand via nyt bassin (ændrer senere status til sø) med afløb til Måløv Å. Ved udbygning af erhvervsområder mod øst og vest fra erhvervsparken etableres regnvandsafledning til henholdsvis Jonstrup Å, Engager Rende og Sørup Rende, idet tagvand dog i videst muligt omfang afledes til nedsivningsanlæg.

24 Spildevandsplan Side: 23/54 5. Udledninger 5.1 Udledning fra renseanlæg Spildevandet fra behandles på renseanlægget Spildevandscenter Avedøre og Måløv Renseanlæg jf. afsnit 3.1. I kloakoplandsskemaerne er anført belastningerne af renseanlæggene for status og plan. 5.2 Regnvandsbetingede udløb I findes regnbetingede udløb til de i tabel 5.1 nævnte recipienter. Recipient Harrestrup Å - nedstrøms Ballerup Boulevard Harrestrup Å - opstrøms Ballerup Boulevard Bymose Rende Sømose Å Jonstrup Å Måløv Å Engager Rende Målsætning Lempet CDE Generel B3 Lempet CDE Lempet CDE Generel B3 Lempet D Lempet C Sørup Rende Generel B3 (Øverst dog Lempet C) Ballerup Å Generel B3 Råmose Å Generel B3 (Øverst dog Lempet C) Tabel 5.1 Målsatte recipienter. Målsætningsbegrebet er nærmere forklaret i bilag 3. Ballerup-Måløv Sognegrøft og Brandmosegrøften får vandløbsstatus efter aftale med amtet, men der er endnu ikke fastlagt nogen målsætning.

25 Side: 24/54 Spildevandsplan Harrestrup Å Målsætning/krav Harrestrup Å er fra Ballerup Boulevard til udløbet i Kalveboderne /Køge Bugt udlagt med en lempet målsætning (CDE). Opstrøms i er Harrestrup Å udlagt med en generel målsætning (B3) - karpefiskevand, DVFI 5. Det forudsættes endvidere, at vandføringen på den opstrøms strækning er minimum 10 l/s. Tilstand I 1999 har Københavns Amt undersøgt forureningstilstanden i 3 stationer: Ved Slaggevej (Albertslund): DVFI 3 (Krav 5) 70 m øst for Motorvejsbro: DVFI 2 (Krav 5) Ved Smedebæk Bro: DVFI 2 (Krav 5). Målsætningen var således ikke opfyldt. Vandløbet er tørt i tørre sommerperioder og vandføringskravet er ikke opfyldt. Det væsentligste problem er antagelig den manglende vandføring, som primært skyldes vandindvindingen i oplandet. har forsøgt at forbedre vandføringen ved at lede op til 15 l/s fra Svanesøen ca. 0,6 km nordvest til åen. Ved lange tørre perioder er der dog ikke vand nok i Svanesøen til at kunne sikre en stadig vandføring. Oprindelig var det forudsat, at amtet skulle sikre vandføringen ved grundvandsoppumpning, men amtet har generelt besluttet ikke at oppumpe rent grundvand til sikring af vandføringen i vandløb. Ved Sømose Ås udløb til Harrestup Å pumpes vandet op. Oppumpningen er udformet så vandet iltes. Herved øges iltindholdet i Harrestrup Ås vand med op til 4-5 mg/l. I de kritiske tørre perioder og varme perioder kan iltindholdet øges fra ca. 4 mg/l til 6-7 mg/l. Belastning Der tilledes separat afledt regnvand fra store dele af Ballerup og Skovlunde samt overløbsvand fra et mindre fælleskloakeret område. Åen modtager derudover spildevand fra 1 ukloakeret ejendom. Det kan ikke udelukkes, at der fra de ikke kloakerede kolonihaveområder udledes spildevand via drænsystemer. Planlagte indgreb Bymose Rende Målsætning/krav Rensningen på den ukloakerede ejendom forbedres. Belastningen fra det fælleskloakerede område i Ballerup reduceres ved etablering af ekstra bassinvolumen ved Ballerup Boulevard/Marbækvej.

26 Spildevandsplan Side: 25/54 Bymose Rende er et sidetilløb til Harrestrup Å. Målsætningen er lempet (CDE), DVFI 3 Tilstand Tilstanden blev af Københavns Amt i 1999 bedømt til DVFI 3 på en station. Målsætningen var således opfyldt. Belastning Separat afledt regnvand fra Albertslund Kommune. Planlagte indgreb Ingen Ballerup - Skovlunde skelgrøft I Regionplan 2001 er skelgrøften udlagt med målsætning CDE. Det er efterfølgende aftalt med amtet, at grøften inkl. stadionbassin og Svanesøen kan overgå til en del af regnvandssystemet, hvorfor dette system ikke skal have nogen vandløbsmålsætning Sømose Å Sømose Å udspringer i Sømosen og danner grænse til Herlev Kommune frem til udløbet i Harrestrup Å. Målsætning/krav Hele åen er udlagt med lempet målsætning (CDE), DVFI 3. Kommunerne har hidtil betragtet strækningen syd for jernbanen som en del af regnvandssystemet. På denne strækning er åen flisebelagt i bunden og siderne er udført som betonspunsvægge. Ved udløbet til Harrestrup Å er der etableret olieudskiller og udligningsbassin. Tilstand I 1999 blev tilstanden opstrøms jernbanen af amtet bedømt til DVFI 3 på 2 opstrøms beliggende stationer. Målsætningen er således opfyldt opstrøms jernbanen. På den nedre strækning (flisebelagt) blev tilstanden bedømt til DVFI 1 og målsætningen er altså ikke opfyldt. Belastning Åen modtager store mængder separat afledt regnvand fra Herlev og Ballerup Kommuner. Fra Herlev Kommune tilledes tillige overløbsvand fra et mindre fælleskloakeret område. Planlagte tiltag Der er etableret olieudskillere ved de væsentligste tilløb til åen fra Ballerup Kommune og og der planlægges oprensning af regnvandsbassinet ved Hanevad.

27 Side: 26/54 Spildevandsplan Værebro Å - systemet Værebro Å -systemet har sit udspring i Smør-/Fedtmose i Gladsaxe Kommune og løber til Roskilde Fjord. I er de relevante vandløbsstrækninger Tibberup Å og Jonstrup Å samt sidetilløbene, Måløv Å, Engager Rende, Sørup Rende og Ballerup Å. Målsætning/krav Måløv Å er fra Måløv Skole til udløbet i Jonstrup Å målsat med lempet målsætning D, DVFI 4. De øvrige aktuelle dele af Værebro Å - systemet er udlagt med en generel målsætning som karpefiskevand (B3) eller laksefiskevand (B2), DVFI 4 eller 5. Tilstand I nedenstående skema vises resultater af faunaundersøgelser: Krav / /3 Tibberup Å 4 4 Jonstrup Å, opstrøms 4 3 (og 4) Møllemosen (og nedstrøms): Måløv Å, ved udløb: 4 3 Jonstrup Å, opstrøms 4 4 Måløv Renseanlæg: Jonstrup Å, ca. 200 m nedstrøms 4 4 Måløv Renseanlæg: Jonstrup Å, ca. 600 m nedstrøms 4 4 Måløv Renseanlæg: Engager Rende (6 stationer) Sørup Rende (2 stationer) Ballerup å (ved Pederstrupvej og Baltorpvej, ): I Tibberup Å og Jonstrup Å er målsætningen således opfyldt. Belastning Jonstrup Å belastes af udledningen fra Måløv Renseanlæg, men rensningen er så god, at målsætningen også opfyldes nedstrøms udledningen. Vandløbene modtager store mængder separat afledt regnvand fra. Fra en fælleskloakeret del af Ballerup tilledes overløbsvand til Ballerup Å. Fra Måløv tilledes overløbsvand fra et mindre fælleskloakeret område til Måløv Å. Måløv Å modtager derudover spildevand fra 2 ukloakerede ejendomme. Engager Rende og Sørup Rende modtager spildevand fra en, henholdsvis 2 ukloakerede ejendomme.

28 Spildevandsplan Side: 27/54 Planlagte tiltag Råmose Å Målsætning/krav 2 ejendomme med udledning til Måløv Å kloakeres. Spildevandsrensningen ved 2 ejendomme med udledning til Sørup Rende forbedres. Råmose Å udspringer i Råmosen og afleder vand til Hove Å-systemet. Målsætningen er generel (B3), DVFI 4, på den øverste strækning dog lempet (C). Tilstand I 1998 har Københavns Amt undersøgt forureningstilstanden i 2 stationer: DVFI 3 (krav 4) ved Ågerupvej og DVFI 4 ved Hestholmen (krav 4). Kravet er således ikke opfyldt på den øverste strækning. Belastning Der tilledes separat afledt regnvand fra store dele af Ballerup via Råmosen. Åen modtager derudover spildevand fra 5 ukloakerede ejendomme ved Ågerupvej. Det kan ikke udelukkes, at der fra de ikke kloakerede kolonihaveområder udledes spildevand via drænsystemer. Planlagte indgreb Et område ved Ågerupvej kloakeres. 5.3 Udløbsmængder I udløbsskemaerne er anført beregninger af udløbsmængder til recipienterne fra hvert af de på planerne anførte udløb i status og plan situationen. Mængderne er baseret på afledninger fra kloakerede områder og inddelt i følgende typer udløb: Separatkloakeret Fælleskloakeret For hvert udløb er anført: maksimal udledning årlig vandmængde årlig forureningsmængde angivet som COD, Tot-N og Tot-P. 6. Tilstand og fornyelse af afløbssystemet 6.1 Status påbegyndte en systematisk tilstandsvurdering og fornyelsesplanlægning i Der blev her udarbejdet og vedtaget et "Dispositionsforslag til miljøforbedring af afløbssystemerne".

29 Side: 28/54 Spildevandsplan TV-inspektion og renovering Til dato er der udført TV-inspektion af i alt 128 km ledninger - primært fælleskloakledninger og spildevandsledninger, og ca. 2/3 af alle 180 km fælleskloakledninger og spildevandsledninger er således inspiceret siden km ledninger er blevet fornyet. I årene er der anvendt de i tabel 6.1 angivne beløb på fornyelse af afløbssystemet. Under forundersøgelser er kun medtaget udgifter til TVinspektioner. År Forundersøgelser Fornyelsesarbejde , ,13 1, ,56 3, , ,15 5, ,16 3, ,39 0, ,43 3, ,29 4, ,23 4,66 I alt 2,51 33,75 Tabel 6.1 Investeringer i fornyelsestiltag [mio. kr.] De TV-inspicerede områder fremgår nedenfor.

30 Spildevandsplan Side: 29/54 Der er i de senere år også gennemført en række TV-inspektioner af stikledninger. I forlængelse af TV-inspektionerne er resultaterne heraf vurderet og ledningerne er fornyet, typisk ved foring, efter følgende retningslinier: Alle typer skadesobservationer i klasse 3 eller 4 uanset hvor observationen er placeret i systemet medfører en renovering. Alle skadesobservationer omhandlende ind- og udsivning herunder tilstedeværelsen af rødder. Følgende forhold indgår i vurderingen om der skal foretages et indgreb og hvilket omfang indgrebet skal have: risikoen for sammenstyrtning risiko for tilstopning rotteplage udsivning af spildevand indsivning af grundvand ledningens-/bygværkets alder

31 Side: 30/54 Spildevandsplan Nedenfor er vist de områder/ledninger, hvor der er sket fornyelser af kloakledningerne efter TV-inspektion Opsporing af fejltilsluttede ejendomme Større områder med i alt 725 ejendomme er blevet undersøgt for uvedkommende vand og er undersøgt for fejltilslutninger. Ved undersøgelser af 167 parcelhustilslutninger blev der kun konstateret fejltilslutninger af 1,3 % af tagarealet. Derimod blev der konstateret overlækning fra regnvandsstikledninger til spildevandssystemet ved 16 % af stikledningerne. Hvor der er konstateret fejl udbedres fejlen af grundejeren efter anmodning fra kloakforsyningen MIKE URBAN Til beregning af flow og vandstand i afløbssystemet er edb-modellen MOUSE det værktøj, som oftest anvendes, da modellen bliver betragtet som bedst anvendte teknologi. Modellen kan også beregne forureningsbelastninger (m.h.t

32 Spildevandsplan Side: 31/54 fosfor, kvælstof og organisk stof) fra kloaksystemets udledninger til omgivelserne. har fået inddateret alle data om afløbssystemet i MOUSE, således at der nu kan foretages beregninger for s afløbssystem. Dette gælder både for regn- og spildevandssystemet samt fællessystemet. MOUSE vil blive koblet sammen med MIKE NET (som er vandforsyningsmodellen) og den nye model kommer til at hedde MIKE URBAN. Som en konsekvens af drivhuseffekten diskuteres det om vejrsituationen i Danmark vil ændre sig i fremtiden. Større og hyppigere regnintensiteter kan være fremtiden. MOUSE/MIKE URBAN kan bruges til at simulere konsekvensen af ekstreme regnhændelser og give en fornemmelse af fremtidens udfordringer. Ved renovering af regnvands- og fællessystemet vil der blive foretaget en beregning af vandstanden/stuvningen i ledningssystemet, således at kapaciteten af ledningerne, pumpestationer samt bassiner kan vurderes. Konsekvensen af for små ledninger/pumper kan være at skifte til større dimensioner i problematiske områder. Da afløbssystemet er et kompleks system vil en ændring et sted i systemet ofte medføre ændringer i hydraulikken andre steder i systemet. Denne sammenhæng vil edb-modellen nemt kunne afsløre. Alternativer kan afprøves ved skrivebordet og den optimale løsning kan vælges, hvorved der kan spares penge. har til dags dato hovedsagligt renoveret spildevandsledninger. Vi har nu mulighed for efterkontrol af allerede sanerede ledninger. Ved implementering af Vandrammedirektivet vil modellen blive anvendt. Formålet med Vandrammedirektivet er at sikre vandkvaliteten i vandløbene ved i en samlet plan at se på samtlige påvirkninger af vandløbene. I forbindelse med kortlægningen af påvirkningerne af vandløbene skal belastningerne identificeres, således at indgrebene kan prioriteres i de enkelte vanddistrikter. Modellen vil kunne give en størrelse på spildevandsudledninger samt regnvandsbetingede udløb samt belastningen af nogle forurenende stoffer. Ved gentagende driftsproblemer i et område vil en beregning kunne eftervise om problemet skyldes hydraulikken, hvis ikke det er kapacitetsproblemer kan problemet skyldes ledningernes tilstand og en TV-inspektion vil være oplagt. Der er årligt i planperioden afsat midler til at kalibrere modellen, hvilket kræver en indsamling af data fra afløbssystemet til justering af edb-modellen.

33 Side: 32/54 Spildevandsplan Plan for kommende renovering I "Dispositionsforslag til miljøforbedring af afløbssystemerne" fra 1993 blev der vedtaget følgende overordnede målsætning for kloakrenovering: 1 Der skal ved forebyggende vedligeholdelse sikres en rationel drift af anlæggene og brugerne den størst mulige driftssikkerhed. 2 Afløbssystemerne skal, hvor det er muligt, udføres som separate systemer. 3 Spildevandsledningerne skal være så tætte, at der er fuld sikkerhed for at udsivende spildevand ikke kan forurene grundvandsresurserne, ligesom indsivende grundvand skal begrænses. Fejltilslutninger skal elimineres. Om ovenstående pkt. 2 hedder det i rapporten, at det generelt ikke anbefales at separere eksisterende fælleskloakerede områder, primært pga. de meget store omkostninger hertil. Spildevandscenter Avedøre har udarbejdet "Fælles Teknisk Grundlag", hvor der er opstillet forslag til målsætning for fornyelsesindsatsen. Ovenstående målsætninger udvides derfor med følgende: 4 Avedøreskadesprocenten indføres i alle spildevandsoplandene. 5 vil ved målrettet fornyelsesindsats sikre hovedspildevandsledninger mod sammenstyrtning for at undgå beskadigelser af veje, bygninger m.m., stoppe indsivning og overlækning til spildevandsledningerne samt minimere rotteplager. 6 Der skal udarbejdes fornyelsesplaner for hele kommunen. 7 Ved fornyelse af stikledninger tilstræbes, at private lodsejere kan få udført egne arbejder koordineret med de kommunalt udførte arbejder. 8 Mængden af langsomt afstrømmende vand (indsivning) i separate spildevandsledninger må i Avedøre-oplandet højst udgøre 40% af den bidragspligtige spildevandsmængde, vurderet som et glidende 5 års gennemsnit, og skal udvise en faldende tendens opgjort som m 3 /år/ha. kloakeret areal. 9 Mængden af hurtigt afstrømmende regnvand, der afledes via spildevands-ledningerne må i Avedøre-oplandet ikke overstige kommunens andel af tilladt fejltilslutning på 11 red. ha. Konsekvensen af den foreslåede udvidelse af målsætningerne med forslaget fra Spildevandscenter Avedøre vil være, at der udføres TV-inspektioner i de resterende spildevandsledninger (ca. 60 km) forholdsvis hurtigt og at der beregnes Avedøreindex for inspicerede ledninger til supplerende vurdering af

34 Spildevandsplan Side: 33/54 renoveringsbehovet. Den udvidede målsætning gælder også for Ballerups opland til Måløv Renseanlæg. Det vurderes, at de overordnede mål kan opnås ved som hovedregel straks at udbedre fælles- og spildevandsledninger med klasse 4 skader og herudover at følge de i tabel 6.2 angivne målsætninger. Ledningssystem Generel målsætning. Fællessystem Ledninger med Avedøreindex > 6 samt klasse 3 skader udbedres senest 4 år efter inspektionen Spildevand Ledninger med Avedøreindex > 6 samt klasse 3 skader udbedres senest 4 år efter inspektionen Regnvand Ledninger med Avedøreindex > 8 samt klasse 4 skader udbedres senest 4 år efter inspektionen Tabel 6.2. Målsætninger for det offentlige kloaksystem. Avedøreindex. Det bemærkes, at det er nødvendigt at udbedre de konstaterede alvorlige skader straks, idet det kan være ansvarspådragende, hvis kloakforsyningen er bekendt med en alvorlig skade uden at udbedre skaden, og at skaden bliver årsag til en skade på en ejendom, som f.eks. en kælderoversvømmelse. I forbindelse med udarbejdelse af fornyelsesplanerne foretages en grundig vurdering af de enkelte ledningsanlæg. Som nævnt ovenfor viser undersøgelser, at størstedelen af det hurtigt afstrømmende regnvand i spildevandsledningerne tilføres ved overlækning fra regnvandsstikledninger. Dette vil blive reduceret ved renovering af spildevandsstikledningerne. 6.3 Plan for færdiggørelse af undersøgelser: De planlagte undersøgelser af afløbssystemet er planlagt udført i overensstemmelse med Fælles Teknisk Grundlag /11/, bilag 2, 3 og 4. De næste 5 år færdiggøres undersøgelser af hovedledningsnettet for spildevand. Tidsplan fremgår af nedenstående:

35 Side: 34/54 Spildevandsplan Aktivitet TV-inspektion de steder hvor der ikke foreligger digitale TVrapporter. Fælles- og spildevandsledninger Tidspunkt Beregning af Avedøre-Index TV-inspektion de steder hvor der ikke foreligger digitale TVrapporter. Regnvandsledninger Sporing af fejlkoblinger i oplande med meget uvedkommende vand. Sporing af overlækninger i oplande med meget uvedkommende vand. Sporing af indsivninger i oplande med meget uvedkommende vand Kapacitetsvurderinger af fællessystemet. (MIKE URBAN) 2005 Kapacitetsvurderinger af regnvandssystemet. (MIKE URBAN) Tilstandsvurdering af brønde, ledninger og bygværker I forbindelse med renovering af hovedledninger udføres TV-inspektion af de tilhørende stikledninger, så fejl på disse kan renoveres samtidigt. Der foretages efterfølgende løbende TV-inspektioner af spildevands- og fællesledninger, hvert år. 6.4 Plan for færdiggørelse af fornyelse af afløbssystemet Der udarbejdes en samlet fornyelsesplan, der dækker hele det offentlige afløbssystem i. Denne udarbejdes senest 2008 og vil tage udgangspunkt i en handlingsplan, hvori nedenstående punkter beskrives. Strategi for opfyldelse af målsætninger. Afrapportering af indsamlede data. Handlingsplan for tilstandsregistrering. Tilstandsregistrering opdelt i enkelte oplande. Generelle indholds- og kvalitetskrav til fornyelsesplanerne. I fornyelsesplanerne skal de dele af afløbssystemet som er potentielt mest miljøbelastende fornyes først. Dog skal der ved planlægningen tages hensyn til kommunens øvrige planlægning og til en økonomisk optimal rækkefølge af arbejderne. I fornyelsesplanerne skal de enkelte ledningers fysiske og driftsmæssige tilstand vurderes i forhold til målsætningerne. Med i fornyelsesplanerne skal ligeledes medtages løsning af gener i form af oversvømmelser, rotteplage m.m.

36 Spildevandsplan Side: 35/ Investering i kloakfornyelse Der investeres skønsmæssigt 30 mio. kr./år i de kommende 5 år. Som nævnt udarbejdes i 2008 en samlet fornyelsesplan, og der vil her kunne opstilles et samlet overslag over renoveringsbehovet og et langsigtet budget for fornyelsen. Kloakforsyningen skal iht. Indenrigsministeriets orienteringsskrivelse af 17. januar 2002, om registrering af fysiske aktiver i kommunal statusopgørelse /9/, værdifastsætte anlægsaktiverne. Disse er opgjort til 319 mio. kr.(ekskl. renseanlæg) i Selvom kloaksystemer har en lang levetid ( år), vil der vedblivende være behov for store udgifter til vedligeholdelse/fornyelser af kloaksystemerne for at vedligeholde denne værdi. 6.6 Bassinoprensninger Der er i perioden afsat 8,7 mio. kr. i alt til oprensninger af regnvandsbassiner, som f.eks. bassin ved Hanevad, Marbækvej og Svanesøen. Generelt sørger kloakforsyningen for oprensning af regnvandsbassiner, såfremt disse forurenes som følge af regnvandstilledning. I denne forbindelse har kloakforsyningen ret til at færdes på privat ejendom, hvor bassinet ligger på privat ejendom. 7. Nedsivning af regnvand Kommunen lægger vægt på at fremme den byøkologiske udvikling, bl.a. ved genanvendelse og fremme af naturlige kredsløb. En vigtig del heraf er, at lade regnvand nedsive i jorden i stedet for at bortlede det til havet. Herved opnås en forbedring af grundvandsdannelsen til gavn for drikkevandforsyningen, ligesom en hævning af det sekundære vandspejl vil påvirke vandføringen i vandløbene meget mere positivt end direkte udledninger.

37 Side: 36/54 Spildevandsplan Såfremt kun tagvand nedsives, vil risikoen for forurening af grundvandet være ubetydelig. Derimod kan det ikke anbefales at nedsive regnvand fra belagte arealer, i hvert fald ikke uden en form for forudgående rensning. En betingelse for nedsivning gennem faskiner er, at jordbunden er egnet, og at de fastsatte afstandskrav kan overholdes. Det vil sige, at jorden må være i stand til at aftage vandet rimeligt hurtigt, ligesom en periodevis hævning af grundvandet ikke må kunne skade bygninger eller installationer. Der er ikke foretaget en samlet undersøgelse af hvor i kommunen, de fysiske forhold er gode nok til, at der kan nedsives regnvand. Det påregnes dog, at nedsivning af tagvand vil kunne ske uden risiko i størstedelen af kommunen. Som nævnt i afsnit 4.2 søges tagvand nedsivet i områder, der nykloakeres. For eksisterende kloakerede områder kan der også gives tilladelse til at grundejeren frakobler regnvand fra kloaksystemet. Der er dog ikke i denne spildevandsplan udpeget områder, hvor kloakforsyningen tilbagebetaler dele af tilslutningsbidraget ved evt. frakobling af regnvand, jf. afsnit 11.1

38 Spildevandsplan Side: 37/54 8. Det åbne land Dette afsnit er vedtaget af kommunalbestyrelsen d. 28. april 2003 som et "Tillæg til spildevandsplan - ukloakerede ejendomme", idet der dog er sket mindre ajourføringer. Den tilhørende tegning er tegning nr Lovmæssig baggrund De nye regler Der blev indført nye bestemmelser vedrørende spildevandsrensning i det åbne land - ukloakerede ejendomme - ved lovændringerne af miljøbeskyttelsesloven og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg i maj De nye procedurer og bestemmelser kan resumeres som følger: 1. Ud fra vurderinger af recipienterne udpeger amtet, efter samråd med kommunen, områder, hvor der for at opfylde målsætningerne for recipienter (primært vandløb og søer) skal ske rensning til et bestemt niveau, og indarbejder dette i regionplanen. 2. Når regionplanen er vedtaget, skal kommunen inden 1½ år revidere spildevandsplanen i overensstemmelse hermed og bl.a. angive områder hvor nedsivning kan anvendes. 3. Når spildevandsplanen er vedtaget, skal kommunen udstede påbud til ejendomme, som ikke renser spildevandet i overensstemmelse med spildevandsplanen. Meddelelse af påbud Medlemskab af kloakforsyningen Kommunen skal, inden der meddeles påbud, sikre sig, at den pågældende ejendom faktisk udleder spildevand i oplandet til en recipient, hvor målsætningen ikke er opfyldt. Ejendomme, der benyttes til helårsbeboelse for mindre end 30 p.e., skal tilbydes et kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen, hvis kommunen meddeler et påbud om forbedret rensning eller nedsivning. Øvrige ejendomme, herunder erhvervsejendomme, må ikke tilbydes medlemskab af kloakforsyningen. Hvis ejeren vælger medlemskab, skal kloakforsyningen stå for etablering og drift af det forbedrede anlæg. Ejeren har fortsat ansvaret for etablering og drift af bundfældningstank og ledninger på egen grund, herunder ledninger efter renseanlægget, men ikke for ledninger der direkte indgår i f.eks. nedsivningsanlæg eller biologiske sandfilteranlæg. Ejeren skal tillige levere nødvendig elektricitet til anlægget. Hvis ejeren stiller krav om anden placering af anlægget, skal han selv bekoste det nødvendige ekstra ledningsanlæg hertil. Kloakforsyningen har ansvaret for tømning af bundfældningstanken. Ved medlemskab skal ejeren betale tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag på lige fod med ejendomme, som kloakeres og skal derfor ikke betale særskilt for tømning af bundfældningstanken. Anlægget betragtes fortsat som et privat anlæg.

39 Side: 38/54 Spildevandsplan Afledning af regnvand fra ejendommen er fortsat ejerens problem, hvorfor tilslutningsbidraget for spildevand skal sættes til 60% af standardtilslutningsbidraget (1997: 60% af kr. = kr. inkl. moms pr boligenhed). Hvor en ejendom (f.eks. ved nybyggeri eller ombygning) selv søger om tilladelse til udledning eller nedsivning af spildevand må der ikke gives et tilbud om medlemskab af kloakforsyningen. Ved meddelelse af tilladelser stilles de samme krav til renseniveau. 8.2 Procedurer og tidsplan Regionplan Hovedstadens Udviklingsråd har d. 26. juni 2001 vedtaget "Regionplan 2001 for Københavns Amt" indeholdende krav til de ukloakerede ejendomme. Spildevandsplan Påbud om rensning Kommunen skal senest 1½ år efter regionplanvedtagelsen (dvs. inden udgangen af 2002) have vedtaget en spildevandsplan med krav til ukloakerede ejendomme. Forslaget til spildevandsplan skal udsendes til høring i 8 uger inden det kan vedtages af kommunalbestyrelsen (høring: se afsnit 8.7). Samtidig med høringen indhentes amtets kommentarer til planen for så vidt angår eventuelle uoverensstemmelser mellem kravene i spildevandsplanen vedrørende de ukloakerede ejendomme og regionplanen. Spildevandsplanen skal indeholde overordnede oplysninger om de nuværende afløbsforhold og principielle krav til spildevandsrensningen (renseklasser - se afsnit 8.3). Herefter skal kommunen meddele påbud om forbedret rensning eller evt. nedsivning med angivelse af frist for forbedringen for de ejendomme, som ikke opfylder kravene i spildevandsplanen. Påbud skal forvarsles efter de almindelige regler i miljøbeskyttelsesloven. Ved forvarsling af påbud til helårsbeboelser, skal kommunen tilbyde ejendommen et medlemskab af kloakforsyningen, som anført i afsnit 8.1. Dokumentation for påbud For at kunne meddele påbud, skal kommunen dog have dokumentation for, at ejendommen ikke opfylder kravene til rensning, og at ejendommen faktisk udleder spildevand i oplandet til recipienten. Dette afklares ved en registrering af afløbsforholdene for de ukloakerede ejendomme, som er udført i Tidsplan Foreløbig tidsplan for vedtagelse af spildevandsplan, meddelelse af påbud og udførelse: Tillæg til spildevandsplan: Påbud: 2005 Stillingtagen til medlemskab: 2005 Udførelse: Det bemærkes, at der fra centrale myndigheder ikke er fastsat tidsfrister for påbud og udførelse af forbedringerne. 8.3 Renseklasser og rensemuligheder I "Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4" (Bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999) er der defineret ren-

40 Spildevandsplan Side: 39/54 se-klasser, som skal benyttes ved fastsættelse af krav til ukloakerede ejendomme. Renseklassernes betydning fremgår af følgende tabel. Renseklasser Renseklasse Betydning SOP SO OP Rensning for organisk stof (95%), ammoniak og fosfor Rensning for organisk stof (95%) og ammoniak Rensning for organisk stof (90%) og fosfor O Rensning for organisk stof (90%) Herudover er der områder, hvor der ikke stilles krav. I nedenstående tabel er anført de gængse rensemetoder samt hvilke renseklasser disse metoder kan opfylde (+ = opfylder rensekrav). Rensemetoder Renseforanstaltning Renseklasse SOP Renseklasse SO Renseklasse OP Renseklasse O Ingen renseklasse Septiktank med udledning (evt. via dræn) Samletank Nedsivningsanlæg Rodzoneanlæg Biologisk sandfilter Typegodkendt minirenseanlæg Pilerenseanlæg Der er udsendt vejledninger fra Miljøstyrelsen om etablering af nedsivningsanlæg, biologiske sandfiltre og rodzoneanlæg til opfyldelse af kravene som anført ovenfor. Rodzoneanlæg er lige så dyre som biologiske sandfiltre, men opfylder færre renseklasser, hvorfor rodzoneanlæg ikke omtales i afsnit 8.5 om økonomien. Der er indført en typegodkendelsesordning for minirenseanlæg. Præfabrikerede minirenseanlæg kan efter ordningen typegodkendes til en eller flere af renseklasserne. Der er primo 2003 to fabrikater af minirenseanlæg, der er typegodkendt. Miljøstyrelsen har endvidere i 2003 Retningslinier for etablering af pileanlæg op til 30 PE. Det er vanskeligt at vurdere anlægsomkostningerne hertil generelt, men det kan nævnes, at pileanlæg er pladskrævende i forhold til de øvrige metoder.

41 Side: 40/54 Spildevandsplan Omfang af indgreb Kolonihaver Nærværende tillæg til spildevandsplan omfatter generelt ukloakerede ejendomme, men ikke kolonihaver fordelt på 11 haveforeninger. 2 haveforeninger er kloakeret, og en haveforening har tilladelse til nedsivning af spildevand undtaget toiletvand. De resterende 8 haveforeninger har ikke tilladelse til afledning af spildevand. Da der således ikke er registreret udledning herfra, skal der ikke meddeles påbud om forbedret rensning fra kolonihaveområderne. Overblik ud fra foreliggende registreringer I dette og det følgende afsnit er der beskrevet omfang af indgreb og den forventede økonomi. Beregningerne er baseret på de foreliggende registreringer om ejendomme i kommunen, som fremgår af afsnit 8.8, samt "Regionplan 2001 for Københavns Amt". Kravene fra regionplanen er gengivet på tegning 3, der også viser de eksisterende afløbsforhold. Amtet har benyttet de i afsnit 8.3 omtalte renseklasser. Der forlanges forbedret rensning i de fleste områder i kommunen. Bemærk at afgrænsningerne af områderne gælder for den recipient, der modtager spildevandet og ikke ejendommens beliggenhed. Efter henvendelse til amtet er det bekræftet, at der ved alle områder med afledning til Måløv Å er krævet renseklasse O. Kortets angivelse af krav er derfor justeret i forhold til amtets kort, da amtet ikke har været opmærksom på, at et stort område omkring Jonstrupvej/Lindbjergvej afvandes til Måløv Å. Der stilles ikke krav til regnvandsafledningen, som forudsættes videreført uændret. Der kan generelt ikke meddeles nye tilladelser til nedsivning af spildevand nærmere end 300 m fra offentlige eller private vandindvindinger, men der er dog i visse tilfælde mulighed for dispensation - ved privat ikke almen vandindvinding til 75 m, jf. tegning 3. Kommunen kan i henhold til loven udpege områder, hvor forbedringerne af rensningen skal ske ved nedsivning. Idet nedsivningsmulighederne i kommunen ikke er detaljeret kortlagt er denne mulighed ikke benyttet. I nedenstående tabel er anført hoveddata fra registreringerne af de ukloakerede ejendomme i kommunen vedrørende afløbsforhold. Idet der er vedtaget et tillæg til spildevandsplanen om kloakering af 8 ejendomme ved Ågerupvej, er disse ikke medtaget, selvom kloakeringen endnu ikke er gennemført. (Ejendommene er beliggende i et område med krav om SOP-rensning og kloakeringen vil have positiv effekt på vandkvaliteten i Råmose Å). Antal ejendomme efter afledningsform 1 Ejendomme med udledning er fremhævet i fede typer

42 Spildevandsplan Side: 41/54 Ejendomstype Samletank Sivedræn Intet afløb Sivebrønd/faskine Udl. på overflade Rodzoneanlæg Bundfældning med udledning til recipient I alt Antal ejendomme I det følgende antages at kun ejendomme med bundfældningstank og udledning til recipient og rodzoneanlæg har udledning, og at de øvrige ejendomme ikke har udledning. For ejendomme med sivebrønde/faskine eller udledning på overflade er der risiko for at der kan være afløb til recipient via dræn eller grøft. Hvis det skulle vise sig, at der faktisk er udledning fra disse ejendomme, kan der meddeles påbud om forbedret rensning på lige fod med ejendomme, der nu er registreret med udledning. Ejendomme med godkendte sivedræn eller samletanke, der modtager alt spildevand fra ejendommen, opfylder alle renseklasser og skal derfor ikke have påbud om forbedret rensning, uanset beliggenhed. Omfang af forbedret rensning Rodzoneanlægget ligger i et område med krav om renseklasse O og opfylder derfor kravet. En ejendom med udledning ligger i et område uden krav om rensning. Der er herefter 5 ejendomme, som skal have forbedret rensning: Rensekrav O Rensekrav SO Rensekrav OP Rensekrav SOP I alt Antal ejendomme Af i alt 70 ukloakerede ejendomme forventes således kun 5 at skulle have forbedret rensning. Kloakering Omfang af tilbud om medlemskab Ved kloakering af de 2 ejendomme på Jonstrupvej som foreslået nedenfor reduceres antallet af påbud til 3 (1 klasse O og 2 klasse SO). Det forventes, at i alt 3 ejendomme skal have tilbud om medlemskab af kloakforsyningen, idet det ud fra oplysninger i BBR-registeret vurderes, at alle 3 er helårsbeboelser uden særligt erhvervsspildevand.

43 Side: 42/54 Spildevandsplan Økonomi ved individuelle løsninger Alle anførte omkostninger i dette afsnit er for en ejendom med 1 boligenhed. For ejendomme med flere boligenheder og evt. nogle erhvervsejendomme skal anlæggene være større og bliver derfor dyrere. Endvidere kan tilslutningsbidraget være større. Vandafledningsbidraget er større hvis vandforbruget er større end det anførte gennemsnitstal for 1 boligenhed. Nedenfor gennemgås økonomien ved de 4 mest almindelige muligheder for forbedret rensning og bortskaffelse af spildevand: Nedsivning Biologisk sandfilter Rodzoneanlæg Typegodkendt minirenseanlæg med fosforfjernelse I alle økonomiske overslag er det forudsat, at der allerede findes en korrekt udført bundfældningstank på mindst 2 m 3. Er dette ikke tilfældet, skal ejeren udover de nedenfor anførte udgifter betale for omlægning af kloaksystem til og med bundfældningstanken. Disse omkostninger varierer meget fra ejendom til ejendom (anslået udgift: kr. inkl. moms). Anlægstype Anlægsudgift kr. Driftsudgift kr./år Årlige omkostninger kr./år* Nedsivning Biologisk sandfilter Rodzoneanlæg Typegodkendt anlæg med fosforfjernelse Medlemskab af kloakforsyning * Sum af driftsudgifter og forrentning og afskrivning Økonomiske forudsætninger De anførte anlægs- og driftsomkostninger er 2005 priser inklusiv moms. Årlige omkostninger dækker forrentning (5 %), afskrivning (20 år) og drift. Til sammenligning er anført grundejers udgifter ved evt. medlemskab af kloakforsyningen. For typegodkendte anlæg er udgifter til lovpligtig serviceordning inkluderet i driftsudgifter.

44 Spildevandsplan Side: 43/54 Vandafledningsbidraget på kr./år er baseret på et vandforbrug på 150 m 3 /år og et vandafledningsbidrag på 11,80 kr./m 3. Det skal understreges, at alle de anførte omkostninger er usikre, idet der kan være stor variation fra ejendom til ejendom. Der er i fabrikater af typegodkendte minirenseanlæg. Prisen for anlæg og drift, herunder servicekontrakt, vil kunne ændre sig afhængig af markedssituationen. Økonomi ved medlemskab Hvor der kan etableres nedsivningsanlæg, må det pga. økonomien forventes, at grundejeren selv vil stå for etablering og drift, hvorimod ejere af helårsboliger i andre tilfælde sandsynligvis vil vælge medlemskabet af kloakforsyningen. Det vides ikke, i hvilket omfang nedsivning kan anvendes. Ved 2 af de 3 ejendomme kan nedsivning ikke umiddelbart anvendes pga. vandindvinding. Som nævnt forventes, at 3 ejendomme skal have tilbud om medlemskab af kloakforsyningen. I værste fald kan der ikke etableres nedsivning ved nogen af ejendommene, hvorfor det antages at alle vil vælge medlemskabet af kloakforsyningen. Det forventes, at der kan etableres biologisk sandfilter ved de 3 ejendomme. For kloakforsyningen forventes derfor følgende økonomi: Anlægsomkostninger: 3 biologiske sandfiltre á kr. = kr. 3 tilslutningsbidrag á kr. = kr. Nettoanlægsudgift = kr. Driftsomkostninger: 3 biologiske sandfiltre á kr./år = kr./år 3 vandafledningsbidrag á kr./år = kr./år Nettodriftsudgift = kr./år For kloakforsyningen forventes der således en nettoinvestering på ca kr. inkl. moms. Efter gennemførelsen forventes en nettodriftsudgift på ca kr. pr år inkl. moms. 8.6 Kloakeringer Med ejendommenes beliggenhed i forhold til eksisterende kloak er der fundet oplagte muligheder for at kloakere 10 ejendomme på Lindbjergvej og 2 ejendomme på Jonstrupvej. Ved kloakeringerne benyttes små pumper med skærehoved, hvorved der kan benyttes små trykledninger. Der kan kun tilsluttes spildevand til systemet og regnvand skal fortsat afledes i private systemer. Grundejeren er forpligtiget til selv at udføre de nødvendige ændringer på egen grund og tilslutte spildevandet til det offentlige system. I Lindbjergvej ligger der en trykledning, der benyttes for spildevand fra ejendommen Lindbjergvej 110. I alt 10 ejendomme ekstra kan forholdsvis let tilslut-

45 Side: 44/54 Spildevandsplan tes denne ledning, idet der etableres 10 stik, ca. 300 m gravitationsledning, 4 pumpestationer og ca. 150 m trykledning. Omkostningerne hertil er vurderet til ca kr. ekskl. moms, svarende til kr. pr ejendom. Fra Jonstrupvej 121 og 117 kan der etableres gravitationsledning til umiddelbart syd for Jonstrupvej 105, hvor der etableres en pumpestation. Herfra etableres en trykledning til boligforeningen Lundegårdens private kloaksystem (ved Lammets Kvarter). Lundegården har accepteret tilslutningen til det private kloaksystem. Omkostningerne til kloakering af de 2 ejendomme er beregnet til ekskl. moms, svarende til kr. pr ejendom. Kloakforsyningen får en indtægt ved kloakeringerne i form af tilslutningsbidrag. Tilslutningsbidraget er afhængigt af ejendommens anvendelse. Standardtilslutningsbidraget for en boligenhed udgør som nævnt ovenfor kr. ( kr. inkl. moms). Driftsudgifterne kan anslås til ca kr./år og indtægterne ved vandafledningsbidrag til ca kr./år ekskl. moms. 8.7 Høring Et forslag til tillæg til spildevandsplan har været udsendt til høring. Københavns Amt har ikke indvendinger imod tillægget men bemærker, at udledning på jordoverfladen er ulovlig, idet der ikke foreligger en tilladelse hertil. Det vides ikke hvornår udledningerne er påbegyndt, men hvis de er etableret før miljølovens ikrafttræden i 1974 er de ikke nødvendigvis ulovlige. Kommunen vil forsøge at få stoppet de 2 udledninger på overfladen af frivillighedens vej. Ejerne af 2 ejendomme på Lindbjergvej og de 2 ejendomme på Jonstrupvej har indsendt bemærkninger om, at de ikke ønsker kloakering af deres ejendom. Kommunen har efter en vurdering fastholdt beslutningen om kloakering. Beslutningen om kloakering kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Ejendommene er forpligtiget til at tilslutte spildevandet til systemet, når kommunen har fastsat en frist herfor og etableret stikledning til grundgrænsen, jf. Miljøbeskyttelseslovens 28 stk Liste over ejendomme På de næste 2 sider er indsat lister over ejendomme med oplysning om eksisterende afledningsform, rensekrav, om der skal meddeles påbud eller om der skal kloakeres.

46 Spildevandsplan Side: 45/54 Adresse Afledningsform 1 Afledningsform 2 Rensekrav Påbud Kloakeres Ballerup Byvej 300 Sivedræn O nej Ballerup Byvej 314 Faskine O nej Baltorpvej 204 Sivebrønd SO nej Baltorpvej 206 Faskine SO nej Baltorpvej 208 Sivebrønd SO nej Baltorpvej 214 Sivebrønd Samletank SO nej Baltorpvej 222 Sivedræn SO nej Brandmosevej 12 Sivebrønd Tørkloset O nej Brandmosevej 28 Rodzoneanlæg O nej Brandmosevej 37 Sivebrønd Sivedræn O nej Brandmosevej 57 Sivebrønd O nej Brandmosevej 64 Sivedræn O nej Brandmosevej 65 Sivedræn O nej Fløjholmen 4 Samletank Ingen rensekrav nej Fuglehavevej 27 Faskine Ingen rensekrav nej Fuglehavevej 29 Faskine Ingen rensekrav nej Fuglehavevej 31 Faskine Ingen rensekrav nej Fuglehavevej 33 Faskine Ingen rensekrav nej Fuglehavevej 35 Sivebrønd Ingen rensekrav nej Fuglehavevej 122 Udledning Ingen rensekrav nej Gl Østerhøjvej 6 Overfladeudledning O nej Gl Østerhøjvej 10 Samletank O nej Harrestrupvej 128 Samletank Ingen rensekrav nej Harrestrupvej 147 Faskine SO nej Håbets Vej 10 Faskine SO nej Håbets Vej 14 Intet afløb SO nej Håbets Vej 16 Sivedræn SO nej Jonstrupvej 105 Intet afløb O nej Jonstrupvej 117 Udledning Sivebrønd O (ja) ja Jonstrupvej 121 Udledning O (ja) ja Jonstrupvej 133 Faskine O nej Jonstrupvej 144 Sivedræn O nej Jonstrupvej 152 Faskine O nej Jonstrupvej 160 Faskine O nej Jonstrupvej 174 Sivebrønd O nej Jungshøjvej 18 Faskine Ingen rensekrav nej Jungshøjvej 20 Udledning Samletank O ja Kildedalsvej 4 Samletank SO nej Kildedalsvej 15 Samletank SO nej Kildedalsvej 37 Udledning Sivebrønd SO ja Kildesvinget 30 Faskine Ingen rensekrav nej Kildesvinget 36 Sivebrønd Sivedræn Ingen rensekrav nej Kildesvinget 38 Overfladeudledning Sivedræn Ingen rensekrav nej Forklaringer Flere ejendomme har mere end en type afledning. Den mest afgørende for evt. påbud er anført som afledningsform 1 Faskine Spildevandet ledes typisk efter bundfældning til nedsivning i en faskine (hul i jorden med sten) Intet afløb Det kan være ubebyggede grunde Overfladeudledning Typisk afledning gennem bundfældning med udløb på jordoverflade (Grundejeren opfordres til at stoppe overfladeudledninger) Rodzoneanlæg Vandet renses inden udløb til dræn eller direkte til recipient Samletank Samletanke tømmes med slamsuger til renseanlæg Sivebrønd Typisk afledning gennem bundfældning med udløb til brønd uden bund - nedsivning Sivedræn Typisk afledning gennem bundfældning til sivedræn - nedsivning Tørkloset Tørklosetter tømmes typisk på egen grund Udledning Typisk afledning via bundfældning til dræn eller direkte til vandløb.

47 Side: 46/54 Spildevandsplan Adresse Afledningsform 1 Afledningsform 2 Rensekrav Påbud Kloakeres Lindbjergvej 45 Sivedræn SO nej ja Lindbjergvej 59 Sivedræn SO nej ja Lindbjergvej 61 Sivedræn SO nej ja Lindbjergvej 65 Faskine SO nej ja Lindbjergvej 67 Faskine SO nej ja Lindbjergvej 85 Sivedræn O nej ja Lindbjergvej 87 Samletank O nej ja Lindbjergvej 89 Sivedræn O nej ja Lindbjergvej 92 Sivedræn SO nej ja Lindbjergvej 112 Faskine O nej ja Mergeltoften 2 Intet afløb SO nej Mergeltoften 4 Faskine Tørkloset SO nej Mergeltoften 5 Intet afløb SO nej Mergeltoften 6 Sivebrønd Faskine SO nej Mergeltoften 10 Faskine Tørkloset SO nej Mergeltoften 12 Sivebrønd Faskine SO nej Måløv Byvej 5 Faskine Sivebrønd O nej Måløv Byvej 288 Faskine Samletank Ingen rensekrav nej Måløv Byvej 294 Sivedræn SO nej Måløv Byvej 300 Sivedræn Ingen rensekrav nej Måløv Byvej 304 Sivebrønd Ingen rensekrav nej Måløv Byvej 306 Sivebrønd Ingen rensekrav nej Råmosevej 60 Samletank SOP nej Skovvej 201 Sivebrønd Samletank Ingen rensekrav nej Storvej 2 Udledning SO ja Syvendehusvej 90 Sivedræn SO nej Forklaringer Flere ejendomme har mere end en type afledning. Den mest afgørende for evt. påbud er anført som afledningsform 1 Faskine Spildevandet ledes typisk efter bundfældning til nedsivning i en faskine (hul i jorden med sten) Intet afløb Det kan være ubebyggede grunde Overfladeudledning Typisk afledning gennem bundfældning med udløb på jordoverflade (Grundejeren opfordres til at stoppe overfladeudledninger) Rodzoneanlæg Vandet renses inden udløb til dræn eller direkte til recipient Samletank Samletanke tømmes med slamsuger til renseanlæg Sivebrønd Typisk afledning gennem bundfældning med udløb til brønd uden bund - nedsivning Sivedræn Typisk afledning gennem bundfældning til sivedræn - nedsivning Tørkloset Tørklosetter tømmes typisk på egen grund Udledning Typisk afledning via bundfældning til dræn eller direkte til vandløb. Bemærk Der er altså 3 ejendomme som forventes at skulle have påbud om forbedret rensning. Med de registrerede oplysninger i BBR er der helårsbeboelse på de 3 ejendomme og alle forventes at skulle have tilbud om medlemskab af kloakforsyningen

48 Spildevandsplan Side: 47/54 9. Øvrig bortskaffelse af spildevand 9.1 Kolonihaver - Status Der er i kommunen ca kolonihaver fordelt på 11 haveforeninger. 2 haveforeninger er kloakeret med private systemer, der afleder spildevand til det kommunale kloaksystem. Én haveforening har tilladelse til nedsivning af spildevand undtaget toiletvand. De resterende 8 haveforeninger har ikke tilladelse til afledning af spildevand. Der er ikke registreret udledning fra kolonihaverne, og der er ikke grundlag for påbud om forbedret rensning eller ændret afledning af spildevand fra kolonihaveområderne. I nogle haveforeninger er der etableret samletanke på enkelte lodder. Tankene er omfattet af kommunens tømningsordning. 9.2 Kolonihaver - Plan Kommunen forventer ikke at tage initiativ til at kloakere kolonihaverne i planperioden. Såfremt kolonihaveforeninger selv vil udføre kloakering, vil kommunen antagelig ikke modsætte sig dette. Kommunen vil antagelig etablere en kommunal ledning frem til foreningen mod opkrævninger af tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag efter bestemmelserne i betalingsvedtægten. I givet fald udarbejdes tillæg til spildevandsplanen. I planperioden kan det overvejes, om rapporten fra marts 1995 vedr. "Undersøgelse af mulig risiko for grundvandsforurening fra kolonihaveområder i Ballerup Kommune" skal opdateres eventuelt med nogle af de i dag kendte miljøfremmede stoffer.

49 Side: 48/54 Spildevandsplan Afgivelse af areal og pålæggelse af ledningsservitut Ifølge bekendtgørelsens 5, stk. 1, nr. 7, skal det bekendtgøres, at nedennævnte ejendomme forventes at skulle afgive areal eller pålægges ledningsservitut ved gennemførelsen af projekter i overensstemmelse med nærværende spildevandsplan: Adresse Matr. Nr Ejerlav Ågerupvej 42 4a Pederstrup Ågerupvej ad Pederstrup Ågerupvej 66 3a Pederstrup Ågerupvej 63 6a Pederstrup Ågerupvej 71 9 Pederstrup Ågerupvej 73 1a Pederstrup Råmosevej 85, 85a, 62 5a Pederstrup Lindbjergvej g Pederstrup Lindbjergvej 59 4h Pederstrup Lindbjergvej 61 5x Pederstrup Lindbjergvej 63 5u Pederstrup Lindbjergvej 67 5v Pederstrup Lindbjergvej 92 Lindbjergvej 80 5c 4b Pederstrup Pederstrup Lindbjergvej 85 20c Måløv Lindbjergvej 87 20e Måløv Lindbjergvej 89 19a og 20f Måløv Lindbjergvej 112 Jonstrupvej b 3cx Måløv Ballerup Jonstrupvej 117 3i Ballerup Jonstrupvej 105 3h Ballerup Jonstrupvej 3d Ballerup Jonstrupvej 4z Ballerup Lundegården 5aq Ballerup Ved kloakering af nye områder etableres offentlige kloakanlæg primært i vejarealer. Der kan ved projekteringen af kloakanlæg vise sig behov for at etablere enkelte offentlige kloakanlæg på privat ejendom i disse områder. I disse tilfælde vil der blive pålagt ledningsservitut - ved andre anlæg (pumpestationer, olieudskillere mv.) evt. eksproprieret. Der kan derfor i alle de på tegningerne viste nye kloakeringsområder, blive behov for at pålægge ledningsservitut eller for ekspropriation.

50 Spildevandsplan Side: 49/ Områder hvor tilslutningspligt ophæves Tilladelse til hel eller delvis udtræden af det offentlige kloakfællesskab kan meddeles af kommunalbestyrelsen, såfremt følgende forudsætninger er opfyldt: 1) At det er i overensstemmelse med Spildevandsplanen. 2) Der er enighed herom mellem grundejeren og kommunalbestyrelsen. 3) At kloakforsyningens samlede økonomi ikke forringes væsentligt. 4) At kloakforsyningen fortsat fungerer teknisk forsvarligt. (Fra Bekendtgørelsens kapitel 6. /5/.) Der er ikke planer om at lade ejendomme udtræde af kloakforsyningen Tag- og overfladevand Der er i denne spildevandsplan ikke udpeget områder, hvor tilslutningspligten for tag- og overfladevand kan ophæves mod delvis tilbagebetaling af tilslutningsbidrag. Der kan evt. udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen, hvis det besluttes som et fælles indsatsområde i regi af Spildevandscenter Avedøre Processpildevand Ønsker en virksomhed at ophæve sin tilslutningsret, indledes en drøftelse mellem kommunen og den enkelte virksomhed om, hvorledes virksomhedens spildevand i fremtiden påtænkes bortskaffet. Det pålægges virksomheden selv at sørge for de fornødne alternative tilladelser til bortskaffelse af processpildevandet, såfremt der opnås enighed om udtræden. Tilladelse til at udtræde for tilslutning af processpildevand vil normalt kræve udarbejdelse af tillæg til spildevandsplanen

51 Side: 50/54 Spildevandsplan Tidsfølge- og økonomiplan 12.1 Anlæg Nyanlæg, der er omfattet af denne spildevandsplan, er beskrevet i afsnit 4.2. Ud over anlægsudgifter på egne anlæg afsættes der beløb til fælleskommunale anlæg jf. budget for Spildevandscenter Avedøre og Måløv Renseanlæg. Plan for fornyelsesarbejdet er beskrevet i afsnit 6. Behandling af spildevand i det åbne land er beskrevet i afsnit Drift De budgetterede driftsudgifter er anført. Driftsudgifter deles op udgifter på egne anlæg og udgifter på fælleskommunale anlæg Indtægter Udgifterne dækkes af de tilsluttede ejendomme ved opkrævning af vandafledningsbidrag, som for 2005 udgør 9,44 kr. pr m 3 vandforbrug (11,80 kr. inkl. moms). Hertil kommer tilslutningsbidrag, som er et engangsbidrag ved tilslutning af ejendomme til kloakforsyningen. Alle opkrævninger sker iht. "Betalingsvedtægt for s offentlige spildevandsanlæg".

52 Spildevandsplan Side: 51/54 Aktivitet Efterfølgende år 2009 Nyanlæg Hovedregnvandsanlæg Hyldhøj Ballerup By - regnvandsledning Hovedkloak ved Hindsgaul 600 Måløv Knudepunkt - færdiggørelse af kloakanlæg 655 Måløv Knudepunkt - bidrag andre kommuner -99 Renseforanstaltninger i det åbne land Kloakering af 8-10 ejendomme i Ågerup Kloakering - Sørup m.v Frederiksundsbanen-ledningsomlægninger-Kildedal 451 Biofilter - Melbyvej 600 Pederstrupvej - kloak 300 Nyanlæg i alt Renovering Kloakrenovering Harrestrup Å - recipientundersøgelse Kloak - oprensning af Svanesøen Idrætsbyen - oprensning af bassin Søoprensning - Damgårdsparken 500 Sømose Å - ombygning af olieudskiller Sømose Å - ombygning af olieudskiller - bidrag fra Herlev Renovering - bygværker og olieudskillere Målinger og undersøgelser Renovering af rådnetank-måløv rensningsanlæg Renovering af rådnetank-måløv rensningsanlæg-indtægter Måløv rensningsanlæg - renovering/optimering af rådnetank 500 Måløv rensningsanlæg - fornyelse, renoveringer (netto) Centralt styre- og overvågningsanlæg 450 Oprensning af regnvandsbassiner EDB - System vedligeholdelse Bassin ved Ballerup Boulevard Åbning af vandløb - Skovledmosen 350 Tiltag mod øget nedbør Forskønnelse af Melbybassiner 150 Spildevandscenter Avedøre - Finansieringsbidrag Renovering i alt Indtægter Tilslutningsbidrag på Spildevandsområdet Indtægter i alt Anlægsudgifter i alt

53 Side: 52/54 Spildevandsplan Driftsudgifter for perioden ifølge Budget 2005 (beløb i kr.) Aktivitet Driftsudgifter Egne anlæg* Måløv Renseanlæg* Spildevandscenter Avedøre* Tømningsordning** Driftsudgifter i alt * Kun s egen andel af driftsudgifterne ** Nettoudgift 13. Revision af spildevandsplanen Kommunalbestyrelsen skal, jf. /1/, ajourføre spildevandsplanen. Bekendtgørelsen og loven indeholder ikke bestemmelser om tidspunkt for planens generelle revision. Planen skal dog til stadighed revideres for at sikre, at planen til stadighed ikke strider imod regionplanen. Af hensyn til det tværgående samarbejde henstiller Spildevandscenter Avedøre, at spildevandsplaner i de 10 interessentkommuner revideres synkront. Nærværende spildevandsplan er gældende fra vedtagelsen. Spildevandsplanen forventes revideret når Miljømålslovens vandplan foreligger i Næste revision af Regionplan for HUR vil finde sted i Kommunalbestyrelsen vil herefter sikre, at den gældende spildevandsplan ikke er i uoverensstemmelse med denne. 14. Litteraturliste /1/ Miljø- og Energiministeriet (2001). Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001

54 Spildevandsplan Side: 53/54 /2/ Miljø- og Energiministeriet (2001). Lov nr. 716 af, Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg med tilhørende juni /3/ Miljø- og Energiministeriet (1997). Lov nr. 325 Spildevandsrensning i det åbne land maj 1997 /4/ Miljøstyrelsen (1999). Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 Vejledning fra Miljøstyrelsen nr.5. /5/ Miljø- og Energiministeriet (1999) Bekendtgørelse om Spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. /6/ DANAS (1999) - Vejledning for spildevandsplanlægning for det åbne land. Udarbejdet af Hanne Vatnan, Allan Bruus, Tage Pedersen, Søren Lynge Pedersen og Kurt Hansen Dansk Afløbs- og Spildevandsforening December 2000 /7/ Københavns Amt Regionplan 2001 for Københavns Amt /8/ Dansk Standard (1999). Norm for afløb udenfor bygninger DS/EN 752-1, Dansk Standard /9/ Indenrigsministeriet (2002) orienteringsskrivelse om registrering af fysiske aktiver i kommunal statusopgørelse- 17. januar 2002 /10/ Miljøstyrelsen (1990), Bestemmelse af belastning fra regnvandsbetingede udløb, Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 4. /11/ SCA (2000). Fælles teknisk Grundlag for fornyelse af afløbssystemet og udarbejdelse af spildevandsplaner i oplandet til Spildevandscenter Avedøre I/S. Udarbejdet i samarbejde med interessent kommunerne rapport 26. september SCA j.nr. UD /12/ J.J. Linde, Leif Winter, H.T. Jensen, Leo Lund Mathiasen og Niels Bent Johansen (2002) Afløbsteknik 4 Polyteknisk Forlag.

55 Side: 54/54 Spildevandsplan Bilags- og tegningsfortegnelse Nr. Bilag 1 Ordliste DANAS officielle ordliste. 2 Planforudsætninger 3 Målsætning af recipienter 4 Forklaring til Kloakoplandsskemaer 5 Forklaring til Udløbsskemaer 6 Oversigt over Landvæsenskommissionskendelser 7 Oversigt over ejendomme med private fællesanlæg Skemaer Kloakoplandsskema status Kloakoplandsskema plan Udløbsskema status Udløbsskema plan Nr. Tegninger 1 Spildevandsplan Spildevand 2 Spildevandsplan Regnvand 3 Ukloakerede ejendomme. Afløbsforhold og krav 4 Oversigt over landvæsenskommissionskendelser.

56 Bilag 1: Ordliste - DANAS officielle ordliste (nu DANVA)

57 Side 1 af 7 DANAS ordliste for afløbssystemer udenfor bygninger Afløbskoefficient Dimensionsløs faktor, der afhænger af terrænbefæstelsen, og som regnvandsmængden pr. tidsenhed skal ganges med for at angive den strøm, der påregnes ført til afløbssystemet. Afhængig af, om afstrømning og regn måles som intensiteter (vandføringer per volumenenhed) eller dybder (vandvolumener per arealenhed) fås forskellige afløbskoefficienter. Afløbsledning Rørledning eller anden konstruktion, oftest nedgravet, som er konstrueret til transport af spildevand og/eller regnvand. Afløbssystem Rørsystem med tilhørende anlæg til transport af spildevand og/eller regnvand til et rensningsanlæg eller andet udledningsanlæg. Afløbsvand Fællesbetegnelse for spildevand, regnvand og drænvand, der transporteres i et afløbssystem Afskærende ledning Ledning som på afløbssiden af overløbsbygværker fører frem til renseanlægget Afvandingssystem Naturligt eller kunstigt anlagt system for afvanding af et opland. Befæstet areal Den del af et opland, som udgøres af impermeable eller semipermeable flader og som derved bidrager til overfladeafstrømning Besluttende myndighed Organisation med kontroludøvende bemyndigelse. Brønd med stejlt tilløb Nedgangsbrønd med en tilslutning fra en højere beliggende afløbsledning ved hjælp af et rør med stor hældningsgrad. Bundfældningstank En beholder i afløbssystemet, hvor en del af de bundfældelige stoffer i spildevandet synker til bunds og derved udskilles til senere afhentning. Bilagsrapport.doc

58 Side 2 af 7 CDS- regn (Chicago Design Storm) En dimensioneringsregn, som kan konstrueres for en vilkårlig gentagelsesperiode. DAS Database for AfløbsSystemer. Database til registrering og udveksling af afløbsdata. Detailafløbssystem Den yderste forgrening af hovedledningssystemet, som er nødvendigt for at skaffe afløb til de enkelte ejendomme. Delvist separatsystem Afløbssystem med normalt to ledninger, hvoraf den ene transporterer spildevand sammen med en planlagt mængde regnvand, og den anden transporterer den resterende del af regnvandet. Driftsopgaver Opgaver der udføres for at opretholde den daglige funktion af det eksisterende afløbssystem. F. eks. højtryksspuling, rodskæring m.m. Drænvand Ved drænvand forstås vand, der ledes til afløbssystemet igennem dræningsanlæg. Dykkerledning Del af et afløbssystem, som er placeret lavere end resten af afløbssystemet for at tillade rørledningen at passere under en forhindring, og som derfor opererer under tryk. Fordelingsbygværk Bygværk som internt i systemet leder vandet fra en ledning til to eller flere andre ledninger eller til et bassin. Fornyelse Alle tiltag, der anvendes for at genoprette eller forbedre eksisterende afløbssystemers funktion. Forsinkelsesbassin Bassin til midlertidig opbevaring af afløbsvand. Forsyningsledninger Ledninger som forsyner private kunder og industri med f.eks. gas, elektricitet, kabel-tv og vand. Fotomanualen En opslagsbog med fotos, som definerer standarden for, hvordan observationer i forbindelse med TV-inspektioner af afløbsledninger skal afrapporteres. Fysisk index Et tal mellem 0 og 10 (se i Fotomanualen), som angiver en ledningsstræknings fysiske tilstand. Bilagsrapport.doc

59 Side 3 af 7 Fællesgrav Rørgrav, der indeholder mere end én ledning. Fælles private spildevandsanlæg Spildevandsanlæg som betjener 2 eller flere ejendomme og som ejes, drives og vedligeholdes af ejerne af de pågældende ejendomme. Fællessystem Afløbssystem, hvor spildevand, regnvand og drænvand transporteres i samme ledning(er). Gravitationssystem Afløbssystem, hvor strømning forårsages af tyngdekraften, og hvor ledningen er dimensioneret til normalt at fungere i delvist fyldt tilstand. Grundvand Vand, som befinder sig i lag under jordoverfladen (under grundvandsspejlet). Grundvand der strømmer ind i et afløbssystem kaldes indsivningsvand eller infiltrationsvand. Hovedledning Ledning som stik fra ejendomme, vejbrønde m.m sluttes på. Husspildevand Spildevand udledt fra køkkener, vaskerum, toiletter, baderum og andre lignende faciliteter. Hydraulisk index Index for stuvning i brønde(stuvningsindex), kapacitet i ledninger (kapacitetsindex) bestemt ved MOUSE beregninger. Indsivning Indtrængning af grundvand i et afløbssystem. Industrispildevand Spildevandsudledning, som helt eller delvist stammer fra industri- eller erhvervsvirksomhed. Inspektionsbrønd Brønd med aftageligt dæksel anbragt på en afløbsledning, hvorved der sikres tilgang fra overfladeniveau uden dog at tillade personadgang. Kloakforsyning Kommunal virksomhed som har ansvaret for afløbsforholdene i kommunen. Kontrolpunkt Del af en afløbsstrækning, hvor de hydrauliske forhold er kendte, og hvor enhver ændring af disse Bilagsrapport.doc

60 Side 4 af 7 forhold influerer på vandspejlet opstrøms og/eller nedstrøms. Ledningsfald Forholdet mellem en rørlængdes lodrette og vandrette projektion. Angives i eller %. MOUSE MOdel for Urban SEwers. Numerisk modelleringsværktøj til simulering og dimensionering af vandføring i afløbssystemer. Nedgangsbrønd Brønd med aftageligt dæksel anbragt på en afløbsledning for at tillade adgang for personer. Nedgangsbrønd med nedføringsrør (dykker) Nedgangsbrønd med en tilslutning i form af et lodret (vertikalt) rør fra en højere beliggende afløbsledning som ender ved eller lige oven over brøndbunden. Nedsivningsanlæg Et spildevandsanlæg som har jorden (grundvandet) som recipient. Nødoverløb Udløb som ved driftsforstyrrelser (f.eks. pumpesvigt) udleder spildevand til en recipient for derved at undgå oversvømmelser. Olieudskiller/sandfang Bygværk, ofte i forbindelse med tankstationer og værksteder, hvorigennem regn/spildevand ledes med så ringe hastighed, at eventuelt olieindhold udskilles på overfladen i et oliefang og hvor sand og grus bundfælles. Opland Afvandingsområde med afløb til et afløbssystem eller vandløb. Opstuvning Tilstand, hvori spildevand og/eller regnvand tilbageholdes under tryk i et gravitationsafløbssystem, men som ikke strømmer ud på jordoverfladen og skaber oversvømmelse. Opstuvningsniveau Det beregnede eller aktuelle afløbsvandspejl i et afløbssystem opstrøms for et givet kontrolpunkt. Overfladeoversvømmelse Tilstand, hvori spildevand og/eller regnvand undslipper fra eller ikke kan trænge ned i et afløbssystem og enten bliver liggende på jordoverfladen eller trænger ind i bygninger fra jordoverfladen (se også oversvømmelse). Bilagsrapport.doc

61 Side 5 af 7 Overfladevand Vand fra nedbør, der strømmer fra jordoverfladen mod en afløbsledning eller recipient. Overløbsbygværk (regnvandsoverløb) Bygværk i et fælles- eller delvist separatsystem eller i et rensningsanlæg, som aflaster systemet for overskydende tilløb af vand. Oversvømmelse Tilstand, hvor spildevand og/eller regnvand presses ud fra eller er forhindret i at trænge ind i et afløbssystem, hvorved vandet lægger sig på jordoverfladen eller trænger ind i bygninger (se også overfladeoversvømmelse). PE (personækvivalent) Den mængde forurening en person bidrager med ud fra standarddefinitioner. Personækvivalenter kan angives for en række nøgleparametre som spildevandsmængde, organisk indhold, næringsstofindhold m.fl. Antallet af personækvivalenter er desuden uafhængig af det aktuelle personbidrag, men måles som den mængde, der tilstrømmer renseanlægget. Recipient Ethvert vandområde som eksempelvis havet, en flod, et vandløb eller en sø ligesom et vandførende lag, til hvilket afløbssystemer udledes. Reduceret areal Den del af et givet opland, der giver anledning til afstrømning. Beregnes ved at summere produkterne af deloplandenes afløbskoefficienter og arealer. Regnvand (overfladevand) Nedbør, som ikke er trængt ned i jorden, og som er afledt til et afløbssystem direkte fra jordoverfladen eller fra ydre bygningsoverflader. Regnvandsbetingede udløb Udløb fra afløbssystemet som følge af nedbør. Renovering Fornyelse af en eksisterende ledning ved foring med en ny ledning (strømpeforing, stram foring, kort- og langrørsforing). Rensebrønd En brønd med en mindre diameter end 1 meter, som uden at give personadgang giver mulighed for at rense en ledningsstrækning. Ristebygværk Bygværk som ved hjælp af riste tilbageholder større bestanddele i spildevandet. SAMBA Bilagsrapport.doc

62 Side 6 af 7 Simpel AfløbsModel til Beregning af Aflastningsmængder. SAMBA er et til MOUSE tilhørende modul til beregning af aflastningsmængder fra overløbsbygværker. Sanering Se Fornyelse Selvrensning Afløbsstrømmens evne til i et afløbssystem at løsrive og transportere faste partikler, der ellers ville aflejres permanent i røret. Separatsystem Afløbssystem, der normalt består af to rørledninger, hvoraf det ene transporterer spildevand og det andet regnvand. Septisk spildevand Anaerobt afløbsvand indeholdende sulfider. SIMBAS SIMpel database. Et databaseværktøj til administration af spildevandsforhold i spredt bebyggelse. Skumbrædt Anordning som i et overløbsbygværk skal skumme flydestoffer af overløbsvandet. Spildevand Vand, som ved brug er blevet omdannet og udledt til et afløbssystem. Stikledning Den ledning der går fra den private del af en ejendoms afløbssystem og ud til hovedkloakken. Særbidrag Bidrag til kloakforsyningen udover det ordinære vandafledningsbidrag. Bidraget betales for særligt forurenet spildevand og fastsættelsen af det skal fremgå af betalingsvedtægten. Tilslutningsbidrag Bidrag til kloakforsyningen for at blive tilsluttet et offentligt kloaksystem. Bidragets størrelse fremgår af betalingsvedtægten. Tilstandsregistrering En registrering af kloaksystemets fysiske og kapacitetsmæssige tilstand baseret på særlige undersøgelser. Tilstandsvurdering En sammenfattende vurdering af kloaksystemets tilstand og funktion. Bilagsrapport.doc

63 Side 7 af 7 Totalomkostninger Samlede udgifter i forbindelse med et system i dets forventede levetid, dvs. de totale anlægs-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, der alle er kalkuleret på samme tidsbasis. Trykledning Rør, hvor afløbsvand transporteres ved hjælp af pumpning. Tørvejrsafstrømning Vandføringen i et afløbssystem under specificerede tørvejrsforhold. Udløb Afsluttende del af en rørledning fra hvilken afløbsvand er udledt til et rensningsanlæg eller en recipient. Udsivning Udsivning fra et afløbssystem til den omgivende jord. Uvedkommende vand Uønsket vand i et afløbssystem. Vandafledningsbidrag Bidrag til kloakforsyning for at lede spildevand til et offentligt kloaksystem. Bidragets størrelse og beregning fremgår af betalingsvedtægten. Beregnes tit på grundlag af vandforbruget. Vandførende lag Vandførende lag i de øverste jordlag. Det være sig lag med høj hydraulisk ledningsevne såsom sand og grus. Vandføringssimulering Modellering af vandføring i afløbssystemer Vedligeholdelse Rutinemæssigt arbejde, der udføres til sikring af en fortsat fejlfri funktion af afløbssystemer. Bilagsrapport.doc

64 Bilag 2: Beregningsforudsætninger

65 Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning henvises til faglitteraturen, f.eks. Afløbsteknik, Polyteknisk Forlag /14/. Regnvand For regnvandsudledninger fastsættes i tabel B2.1 forureningsbelastninger jf. Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr Bestemmelse af belastning fra regnvandsbetingende udløb /10/, idet COD i fællessystemet efterfølgende er rettet fra 120 til 160 mg/l: Stof Separatsystem Fællessystem Organisk stof, COD 50 mg/l 160 mg/l Kvælstof, Tot-N 2 mg/l 10 mg/l Fosfor, Tot-P 0,5 mg/l 2,5 mg/l Tabel B2.1 Forureningsbelastning fra regnvand. Overfladeafstrømningen kan bestemmes på flere detaljeringsniveauer: 1. Bestemmelse ud fra flowmåling, og nedbørsmåling. 2. Opmåling af tage og befæstede overflader i oplandet. 3. Anvendelse af standardværdier som beskrevet i tabel B2.2. Ved simple beregninger kan anvendes følgende værdier: Områdekarakter Centre, tæt bebyggelse, ingen vegetation Tæt bebyggelse med grønne områder, industriområder, skolebebyggelse Åben bebyggelse Kæde- og rækkehusbebyggelse Villabebyggelse, små grunde Villabebyggelse, store grunde Grønne områder Større veje ϕ 0,80 1,00 0,60 0,90 0,50 0,60 0,30 0,40 0,25 0,30 0,20 0,25 0,05 0,15 0,80 Tabel B2.2 Afløbskoefficienter /14/ Værdierne er inkl. mindre veje. Værdierne i tabel B2.2, vil også kunne anvendes ved planlægning af nye områder, hvis bedre værdier ikke kan uddrages fra beskrivelsen i kommune- eller lokalplaner. Bilagsrapport.doc

66 Side 2 af 5 Ved vurderingen af den årlige afstrømning anvendes følgende regnmængder: 400,8 mm/år svarende til 4008 m 3 /ha/år (Årsnedbør fratrukket et initialtab på 0,6 mm - værdien anvendes af Københavns Amt for et normalår) Ved beregning af den årlige udløbsmængde på basis af opmålte flader korrigeres for hydrologisk reduktion på 0,8 De dimensionsgivende regnvandsmængder er beregnet på basis af et 10 minutters regnskyl. For separat og fællessystemer beregnes disse for overbelastning 1 gang hvert andet år (n=½), hvilket svarer til en regnintensitet på 130 l/s/ha. For overløbene til U6+6.1, U9 og U17.9 er de aflastede mængder beregnet med SAMBA ved anvendelse af nedbørsdata fra Måløv Renseanlæg for perioden For overløbet U1 på Måløv Renseanlæg er der målt aflastninger: 0 i perioden , dog 100 m 3 i Spildevand Belastningen fra en PE (svarende til en indbygger) som gennemsnit: 46 m 3 vand /år både i status og plan. (0,0016 l/s/pe). Der er i skemaerne anvendt målt forbrug og optælling af indbyggere Forureningsmængden, der tilføres renseanlægget fastlægges på baggrund af bekendtgørelse nr stk. 5 /5/, idet COD-mængden udgør 2,5 gange BI5-mængden (målinger på Spildevandscenter Avedøre): Stof pr. døgn pr. år COD 150 g 54,75 kg BI 5 60 g 21,9 kg Total kvælstof 12 g 4,4 kg Total fosfor 2,7 g 1,0 kg Tabel B2.3 Stofbelastninger fra spildevand fra 1 PE. Husspildevand Opgørelse af mængden af husspildevand er for eksisterende boligområder baseret på: 1. Målt vandforbrug. 2. Optælling af antal beboere. Bilagsrapport.doc

67 Side 3 af 5 For planlagte boligområder anvendes antal planlagte boliger og 2,5 indbyggere pr bolig. Evt. anvendes data fra tabel B2.4: Områdekarakter Åben villabebyggelse Normal villabebyggelse Rækkehusbebyggelse 2-3 etagers bebyggelse PE/ha Tabel B2.4 PE-belastninger fra boligområder /14/. Værdierne i tabel B2.4 anvendes for planlagte nye områder, medmindre planlægningen er så detaljeret, at en bedre værdi kendes. Erhverv Ved eksisterende erhverv opgøres spildevandsbelastningen ved måling af vandforbrug. Med mindre andet kendes, opgøres PE tallet ved at dele det årlige vandforbrug med 50 m 3 /PE. For erhverv hvor der foretages prøveudtagning med efterfølgende analyse af spildevandet, anvendes de herved fundne værdier ved udfyldelse af oplandsskemaet. For nye erhvervsområder, hvor industriens art ikke kendes, anvendes i planskemaer en belastning på 40 PE/ha. Institutioner Ved eksisterende institutioner opgøres spildevandsbelastningen ved måling af vandforbrug. Med mindre andet kendes, opgøres PE tallet ved at dele det årlige vandforbrug med 50 m 3 /PE. For planlagte institutioner sættes belastningen til 1 PE/ansat. For det planlagte opland B60S (camping, hytter, vandrehjem og motel) regnes med plads til personer, heraf på teltplads. Der regnes med et vandforbrug på 80 l/person/døgn og fuld belægning i 65 d/år. Langsomt, uvedkommende vand (indsivning/drænvand) Mængden af langsomt, uvedkommende vand, er afhængig af ledningsanlæggets alder, grundvandstand m.v. Individuel bestemmelse af det uvedkommende vand i deloplandene vil kræve kontinuerlige målinger af strømningen fra deloplandene sammenholdt med det målte vandforbrug i samme periode. Da sådanne målinger ikke er gennemført i Bilagsrapport.doc

68 Side 4 af 5 større udstrækning, kan det anbefales, at infiltrationsmængden fastsættes på grundlag af de målte tilløbsvandmængder på SCA med fradrag for spildevandsmængden, for hurtigt uvedkommende vand og med fradrag for regnvandstilledningen fra fælleskloakerede oplande. Jf. notat Status og prognose for stofbelastning , udgør det langsomme uvedkommende vand 6,1 mio. m 3 /år i Samlet kloakeret opland er ca ha. Infiltrationen (langsomt, uvedkommende vand) fastlægges således til: 656 m 3 /år/ha (0,0208 l/s/ha). Forureningsindholdet i langsomt, uvedkommende vand sættes til 0. Ved beregning af belastning på større systemer anvendes ovenstående gennemsnitsværdier og døgn- og timefaktorer m.v. som angivet i /14/. Til dimensionering af nyanlæg anvendes følgende værdier: Maksimal døgnvandmængde 200 l/døgn/pe Maksimal timevandmængde 0,005 l/s/pe Infiltration 0,005 l/s/pe Dvs. der dimensioneres for 0,010 l/s/pe i alt for Infiltration- og maksimal timevandmængderne. Større enkeltudledere Ved opgørelsen af vandmængder skal der i fornødent omfang tages hensyn til større enkeltudledere, som f.eks.: Kirkegårde i separatkloakerede oplande: Den hydrauliske belastning af drænvand fra kirkegårde som tilledes spildevandssystemet fastsættes til maksimalt 1 l/s/ha. brutto svarende til 200 PE/ha brutto. Filterskyllevand der udledes til fællesledning eller spildevandsledning. Svømmehaller, der periodevis udleder vand fra bassiner. Afværgeboringer og afledning af perkolat. Større eksisterende virksomheder. Bilagsrapport.doc

69 Side 5 af 5 Følgende virksomheder havde i 2002 et vandforbrug større end m 3 : Virksomhed Adresse Opland Forbrug i 2002 (m 3 ) Interxion Industriparken 20A-22C B12.3S Løvens Kemiske Fabrik Industriparken 55 B23S Toms Ringvej B4 1 B28S NOVO Nordisk Novo Nodisk Park 1 M31.2S Institutionsvask Meterbuen 35 S10S East Kilbride Badet Marbækvej 2 B12.1S Tryg-Baltica Klausdalsbrovej 601 B13.2S Top Danmark Borupvang 4 B13.1S Egmont Magasiner Mileparken 2 S10S Ballerup Centret Baltorpvej 2 B25S SDC Borupvang 1 B13.1S Danochemo Malmparken 5 B23S Kbh. Amtssygehus Ballerup Boulevard 2 B25S I alt Fra kommunens vandværker afledes filterskyllevand som følger: Vandværk Filterskyllevand udledt (m 3 /år) Modtager Ballerup Fælleskloak Måløv Regnvandsledning Pilegården Måløv Å Lautrup Spildevandsledning Bilagsrapport.doc

70 Bilag 3: Målsætning af recipienter

71 Side 1 af 2 Bilag 3. Målsætning af recipienter Målsætninger for kystnære farvande Skærpet målsætning Generel målsætning Lempet målsætning Særligt naturvidenskabeligt interesseområde Badevand Bundgarnsfiskeri Naturligt og alsidigt dyre- og planteliv Nærområder for kraftværker Nærområder for spildevandsudløb Nærområder for kystnære depoter Klappladser Erhvervshavne Beskrivelse Havområder, hvor særlige naturelementer ønskes beskyttet Havområder, der skal kunne anvendes til badning Havområder med mulighed for fiskeri med bundgarn Havområder, hvor udledning af forurenede stoffer og andre kulturbetingede påvirkninger ikke eller kun svagt påvirker det naturlige og alsidige dyre- og planteliv Påvirkning af havområder med kølevand accepteres Forringelse af hygiejniske forhold accepteres Mindre overkoncentrationer af tungmetaller accepteres Forstyrrelser af bundforholdene accepteres Industriel påvirkning accepteres Bilagsrapport.doc

72 Side 2 af 2 Målsætninger for søer Skærpet målsætning Generel målsætning Lempet målsætning A1 Særligt naturvidenskabeligt interesseområde A2 Badevand A3 Drikkevandsforsyning B Naturligt og alsidigt dyre- og planteliv C1 Sø, påvirket af spildevand, vandindvinding eller andre fysiske indgreb C2 Dyrkningsbelastet sø Beskrivelse Søer, hvor særlige naturelementer ønskes beskyttet Søer, der skal kunne anvendes til badning Søer, der skal kunne anvendes som råvand til drikkevandsforsyning Søer, hvor udledning af forurenende stoffer og andre kulturbetingede påvirkninger ikke, eller kun svagt påvirker det naturlige og alsidige dyre- og planteliv. Søer, der tillades påvirket af spildevandstilførsel eller andre påvirkninger Søer, hvor næringssalttilførsel fra udvaskning af landbrugsjorden udgør et væsentligt bidrag til den samlede næringssalttilførsel og dermed til eutrofieringen Målsætninger for vandløb Skærpet A Særligt naturvidenskabeligt målsætning interesseområde Generel målsætning Lempet målsætning B1 Gyde- og yngelopvækst område for laksefisk B2 Laksefiskevand B3 Karpefiskevand C D E F Vandløb, der alene skal anvendes til afledning af vand Vandløb, påvirket af spildevand Vandløb, påvirket af vandindvinding Vandløb, påvirket af okker Beskrivelse Vandløb hvor særlige naturelementer ønskes beskyttet Vandløb der skal kunne anvendes som gyde- og yngelopvækstområde for ørred og andre laksefisk Vandløb der skal kunne anvendes som opvækst- og opholdsområde for ørred og andre laksefisk Vandløb der skal kunne anvendes som opvækst- og opholdsområde for ål, aborre, gedde og karpefisk Bilagsrapport.doc

73 Bilag 4: Forklaring til kloakoplandsskemaer

74 Side 1 af 2 Bilag 4. Forklaring til Kloakoplandsskemaer Dette bilag indeholder en forklaring til Kloakoplandsskemaet. I dette skema er i alt 28 nummererede kolonner. Forklaringen gælder for såvel status- som planskemaet. Ændringer fra status til plan er i planskemaet angivet med fed kursiv skrift. Kolonn Forklaring e nr. 1 Oplandsnummer for spildevand, jf. tegning 1. Der er anvendt specielle oplande for regnvand - disse fremgår af tegning 2 og udløbsskemaerne 2 Opland - Evt. kendenavn for oplandet (ikke angivet) 3 Landvæsenskommisionskendelse - hvis der findes en kendelse for oplandet angives denne - i bilag 7 er anført oversigt over numre og titler 4 Anlægsprincip F: Fælleskloak incl. enkeltejendomme med lokal nedsivning af regnvand. S: Separat incl. enkeltejendomme med lokal nedsivning af regnvand. 5 Areal - Oplandets samlede areal i ha. - For byzoner opgives hele arealet. - For landzone opgives det areal der er opgivet tilslutningsbidrag for. 6 Feltet krydses af, hvis det er beliggende i Byzone 7 Feltet krydses af, hvis det er beliggende i Landzone 8 Resulterende godkendt afløbskoefficient (dimensionerende) - iht. evt. Landvæsenskommissionskendelse, senere udledningstilladelser og dimensioneringsforudsætninger fra ændringer på kloakanlægget. Tal mellem 0 1. (ikke angivet) 9 Aktuel afløbskoefficient. Jf. bilag 2. Tal mellem 0 1(ikke angivet - se udløbsskema) 10 Reduceret areal ud fra resulterende befæstelsesgrader Ha - multiplikation af kolonne 5 og 8 (ikke angivet - se udløbsskema) 11 Kvaliteteskode (Ikke angivet - se udløbsskema) - Opmålt: 1. - Beregnet: 2. - Skønnet: Aktuelle areal ud fra afledte befæstelsesgrader Ha multiplikation af kolonne 5 og 9. (Ikke angivet - se udløbsskema) 13 Kvaliteteskode (Ikke angivet - se udløbsskema) Bilagsrapport.doc

75 Side 2 af 2 Kolonn Forklaring e nr. - Opmålt: 1. - Beregnet: 2. - Skønnet: Antal indbyggere i PE. Status: aktuelle indbyggertal Plan: iht. tilladte udledningstilladelser 15 Erhverv i PE. PE beregnet jf. bilag 2. - Status: aktuelle erhverv - Plan: iht. tilladte kendelser, tilslutningstiladelser samt beregnet dimensionerede belastninger. 16 Institutioner i PE. PE beregnet jf. bilag 2. - Status: aktuelle institutioner. - Plan: iht. tilladte kendelser, tilslutningstilladelser samt beregnet dimensionerede belastninger. 17 Den samlede belastning fra oplandet i antal PE - Status: samlede aktuelle sum af kolonne - Plan: iht. tilladte udledningstilladelser. 18 Årsbelastning fra indbyggertal - m³/år 19 Kvalitetskode: - Opmålt: 1. - Beregnet: 2. - Skønnet: Årsbelastning fra erhverv - m³/år 21 Kvalitetskode: - Opmålt: 1. - Skønnet: Årsbelastning fra institutioner - m³/år 23 Kvalitetskode: - Opmålt: 1. - Skønnet: Årsbelastning fra oplandet - m³/år 25 Årsbelastning - uvedkommende vand - m³/år 26 Kvalitetskode: - Opmålt: 1. - Skønnet: Den samlede årsbelastning tørvejrsmængde fra oplandet. - m³/år 28 Bemærkninger. Bilagsrapport.doc

76 Bilag 5: Forklaring til udløbsskemaer

77 Side 1 af 3 Bilag 5. Forklaring til Udløbsskemaer Dette bilag indeholder en forklaring til Udløbsskemaerne. I dette skema er i alt 31 nummererede kolonner. Forklaringen gælder for såvel statussom planskemaet. Ændringer fra status til plan er i planskemaet angivet med fed kursiv skrift. Skemaet indeholder ikke tørvejrsudledning fra renseanlæg, som er opgjort på separate skemaer for disse. Kolonn Forklaring e nr. 1 Udløbsnummer, som fremgår af Tegning 2 2 Beliggenhed eller navn på udløb (Ikke angivet) 3 Udløbstype, (art af oplandet): F : Fælleskloakeret S : Separatkloakeret R : Renseanlæg V : Direkte udløb fra en virksomhed N : Nedsivning A : Afværgeudløb O : Andet 4 Ejerforhold for udløbet KO : Kommunalt FK : Fælleskommunalt ST : Statsligt (f.eks. fra statsveje) AM :Amtslig PR : Privat AN : Andet 5 Opland, nr. jf. Tegning 2. 5a Landvæsenskommisionskendelse - hvis der findes en kendelse for oplandet angives denne - i bilag 7 er anført oversigt over numre og titler 6 Oplandstype (Ikke angivet) O : Uoplyst 1 : Grønt område 2 : Villaer 3 : Rækkehuse 4 : Halvhøj bebyggelse 5 : Høj tæt bebyggelse 6 : Trafikområde 7 : Industriområde 8 : Kapitel 5 virksomhed Her angives, hvis der er flere typer opland på samme udløb, den eller de dominerende. Hvis muligt angives procentvis andel. Kolonn Forklaring e Bilagsrapport.doc

78 Side 2 af 3 nr. 7 Det samlede oplandsareal opstrøms udløbet, ha. Fra oplandsskema kolonne 5 7a Befæstelsesgrad - tal mellem 0 og 1 8 Det samlede reducerede areal opstrøms udløbet, ha. I status anvendes tal fra kolonne 12 i oplandsskemaets statusdel. (Dvs. det bedst mulige tal for den aktuelle belastning). I plan anvendes tal fra kolonne 10 i oplandsskema. (Dvs. den størst tænkelige belastning i på tidsrummet for planen). 9 Recipient for udløbet. (Navn) 10 Målsætning for primær recipient Som beskrevet i bilag Angivelse af om målsætningen er opfyldt J : Målsætning opfyldt N : Målsætning IKKE opfyldt Hvis målsætningen ikke er opfyldt, bør der i tekstdelens beskrivelse af recipienten indgå en diskussion af de mulige årsager. 12 Navn 13 Målsætning for sekundær recipient. Som beskrevet i bilag Angivelse af om målsætningen er opfyldt J : Målsætning opfyldt N : Målsætning IKKE opfyldt Hvis målsætningen ikke er opfyldt, bør der i tekstdelens beskrivelse af recipienten indgå en diskussion af de mulige årsager. 15 Maksimal vandføring til recipient, l/s Her angives den bedste værdi for maksimal vandføring. Værdien kan fremkomme ved beregning i en EDB-model som MOUSE, som kendt afløb fra bassin, som kendt maks. kapacitet af ledning eller simpel beregning. Den valgte gentagelsesperiode skal fremgå af skemaet. (Angivet som 130 l/s - overskrides 1 gang hvert andet år) 16 Overbelastningshyppigheden antal pr. år. 17 Kvaliteten af data opgives som følger: EDB-model: 1 Kendt maks. kapacitet 2 Simpel beregning 3 Skønnet 4 Bilagsrapport.doc

79 Side 3 af 3 Kolonne Forklaring nr. 18 Årligt beregnet udløb m 3 /år. Kan beregnes på flere niveauer. Den simpleste er for separate udløb det reducerede opland gange den årlige afstrømning som angivet i bilag 2. Alternativt kan anvendes EDB-model som SAMBA med en historisk regnserie. 19 Kvaliteten af data opgives som følger: EDB-model 1 Simpel beregning 2 20 Årlig beregnet udledning af organisk stof kg/år. Beregnes som kolonne Årligt beregnet udledning af kvælstof kg/år. Beregnes som kolonne Årligt beregnet udledning af fosfor kg/år. Beregnes som kolonne Bygværkstype ved udløb OV : Overløb fra fælleskloak uden bassin SB : Overløb fra forsinkelsesbassin på fælleskloak SE : Separat regnvandsudløb uden bassin FB : Separat regnvandsudløb med bassin UB : Andet udløb uden bassin MB : Andet udløb med bassin (Kontrolleret opstuvning i ledning betragtes som bassin) 24 Bassintype ved udløb UB : Uden bassin ÅB : Åbent bassin LB : Lukket bassin 25 Volumen af bassin m 3 (For fællessystemer det volumen som kan anvendes ved indberetning til Told & Skat). 26 Type af olieudskiller 0 : Uden olieudskiller 1 : Uspecificeret olieudskiller 2 : Gravitationsudskiller 3 : Bassin med dykket udløb 4.: Lameludskiller 5 : Koalescensudskiller 6 : Andet 27 Type af sandfang 0 : Uden sandfang 1 : Uspecificeret sandfang 28 Hvis der er anden rensning end foran nævnte er dette angivet her 29 Eventuelle bemærkninger med tilknytning til udløbene Bilagsrapport.doc

80 Bilag 6: Oversigt over Landvæsenskommisionskendelser

81 Side 1 af 4 Bilag 6. Oversigt over Landvæsenskommissionskendelser Oplande i Kendelser, jf betegnelser i skemaer og på tegning 3 Ballerup (nr anført med kursiv findes ikke i forvaltningen) B12.1 A20, A18 B12.2 A19 B12.3 A16, A17 B13.1 A38 B13.2 Ingen B14 A21, A24 B15 A22 B16 Ingen B17 A26, A27, A28, A29 B18 A31 B19 A30 B23 A16 B24 A17 B25 A25, A33a, A26 B26.1 A33a, A33b B26.2 A32 B27 A36, A37 B28 A34, A35a Kendelse Titel A16 og A17 Kloakering af "Enggård" og "Dyregård" m.v. (opland II d) i Ballerup og Skovlunde i Ballerup-Måløv Kommune Kendelse afsagt den Tillægskendelse angående regnskab for den i henhold til kendelse af udførte kloakering afsagt den 24. maj 1966 A20 Rørlægning af Ballerup-Skovlunde Skelgrøft i Ballerup-Måløv Kommune Kendelse afsagt d Tillægskendelse I angående udvidelse af det ved kendelse af godkendte projekt afsagt A22 Detailkloakering af opland II p "Birkegården" i Ballerup i Ballerup-Måløv Kommune Kendelse afsagt den Tillægskendelse angående regnskabet for den i henhold til kendelse af udførte kloakering afsagt den A24 Detailkloakering af opland II r og distrikt 1 af opland II o i Ballerup-Måløv Kommune Kendelse afsagt den Tillægskendelse angående regnskab for den i henhold til kendelse af udførte kloakering afsagt den A26 Kendelse angående detailkloakering af Ågerupvej-oplandet (opland III c) i Ballerup-Måløv Kommune, afsagt den 20. Juni 1957 af den af Københavns Amt under 23. april l 1954 nedsatte landvæsenskommision Tillægskendelse angående regnskab for den i henhold til kendelse af udførte kloakering afsagt den A27 Kendelse angående kloakering af en del af "Teglgården" i Ballerup i Ballerup-Måløv kommune afsagt den Tillægskendelse angående regnskab for den i henhold til kendelse af udførte kloakering afsag den A28 Hovedregnvandsanlæg for Råmosens opland samt detailkloakering af opland III d (industriareal IV) og del af underopland III C3 (Toftebjerghaven m.v.) i Ballerup-Måløv Kommune. Tillægskendelse angående regnskab for de i henhold til kendelse af udførte anlæg, afsagt den Bilagsrapport.doc

82 Side 2 af 4 Oplande i Kendelser, jf betegnelser i skemaer og på tegning 3 Ballerup (fortsat) (nr anført med kursiv findes ikke i forvaltningen) A30 Detailkloakering af opland III f "Yderholmen" i Ballerup-Måløv Kommune. Kendelse afsagt den Tillægskendelse angående regnskab for den i henhold til kendelse af udførte kloakering afsag den A32 Spildevandskloakering af opland III g "Pederstrup" i Ballerup-Måløv Kommune. Kendelse afsagt den A33a Kendelse angående kloakering af Ballerup by (opland III a samt del af opland II e) i Ballerup-Måløv Kommune afsag den A33b Hovedregnvandsanlæg for distrikt 2 i underopland III a 4 i Ballerup by i Ballerup-Måløv Kommune Kendelse afsagt den Tillægskendelse angående regnskab for de i henhold til kendelse af udførte anlæg afsagt den A34 er lig med A33a A35b Kloakering af distrikt 1 og 2 i underopland III a 2 i Ballerup by i Ballerup-Måløv Kommunme A37 er lig med A33a Oplande i Kendelser, jf betegnelser i skemaer og på tegning 3 Skovlunde (nr anført med kursiv findes ikke i forvaltningen) S10 A4 S20 A5a, A6, A7a, A7b, A8, S21 A8, A9, A10, A11, A12, A13, A14 S22.1 A14, A18 S22.2 A15 S50 A2 S51 A2 S52 A1, A2 S53 A3 S54 A3 S55 A3 S11 Ingen Kendelse Titel A1 Kendelse angående detailkloakering af den østlige del af parcelforeningen "Ravnsletgård" m.m. i Skovlunde i Ballerup-Måløv Kommune, afsagt den Tillægskendelse angående regnskab for den i henhold til kendelse af udførte detailkloakering af den østlige del af parcelforeningen "Ravnsletgård" m.m. i Skovlunde i Ballerup-Måløv Kommune, afsagt den A3 Detailkloakering af opland H 1, opland H og en del af opland I i Skovlunde i Ballerup-Måløv Kommune. Kendelse afsagt den 4. Maj 1960 Tillægskendelse angående regnskab for den i henhold til kendelse af udførte detailkloakering af opland H 1, opland H og en del af opland I i Skovlunde i Ballerup-Måløv Kommune, afsagt den 13. Marts 1963 A4 Kendelse angående kloakering af industriarealet "Kratbjerg" m.v. i Skovlunde i Ballerup-Måløv kommune afsagt den 13. Marts 1963 Tillægskendelse angående regnskabet for den i henhold til kendelse af udførte kloakering, afsagt den den A5 Detailkloakering af opland II h i Skovlunde i Ballerup-Måløv Kommune. Kendelse afsagt den Tillægskendelse angående regnskabet for den i henhold til kendelse af udførte kloakering, afsagt den A6 Kendelse angående detailkloakering af parcelforeningen "Hanevad"s arealer i Skovlunde i Ballerup- Måløv kommune afsagt den Tillægskendelse angående regnskab for den i henhold til kendelse af udførte kloakering afsagt den A7a og A7 b Kloakering af "Toftholm" m.v. i Skovlunde i Ballerup-Måløv Kommune. Kendelse afsagt den Tillægskendelse angående regnskab for den i henhold til kendelse af udførte kloakering afsagt den Bilagsrapport.doc

83 Side 3 af 4 Oplande i Kendelser, jf betegnelser i skemaer og på tegning 3 Skovlunde (fort.) (nr anført med kursiv findes ikke i forvaltningen) A8 Kendelse angående detailkloakering af "Liselund" omfattende matr. nr. 10 b, 10 c og 14 i af Skovlunde afsagt den A9 Kendelse angående kloakering af arealer under grundejerforeningen "Ellekilde" m.v. i Skovlunde i Ballerup-Måløv Kommune afsagt den Tillægskendelse angående regnskab for den i henhold til kendelse af udførte kloakering af arealer under grundejerforeningen "Ellekilde" m.v. i Skovlunde i Ballerup-Måløv Kommune afsagt den A10 Kendelse angående detailkloakering af arealer under grundejerforeningen "Kratbjerg" m.v.i Skovlunde i Ballerup-Måløv Kommune afsagt den Tillægskendelse angående regnskab for den i henhold til kendelse af udførte kloakering af arealer under grundejerforeningen "Kratbjerg" m.v. i Skovlunde i Ballerup-Måløv Kommune, afsagt den A11 Kloakering af Rosenlund i Skovlunde i Ballerup-Måløv Kommune. Kendelse afsagt den Tillægskendelse angående regnskabet for den i henhold til kendelse af udførte kloakering, afsagt den A12 Detailkloakering af matr. nr. 8 e af Skovlunde i Ballerup-Måløv kommune. Tillægskendelse angående regnskab for den i henhold til kendelse af udførte kloakering afsagt den A14 Kendelse angående kloakering af arealer syd for jernbanen (opland II b) i Skovlunde i Ballerup-Måløv Kommune, afsagt den Tillægskendelse angående regnskab for den i henhold til kendelse af udførte kloakering, afsagt den A15 Kendelse angående detailkloakering af opland II a i Skovlunde, beliggende imellem jernbanen og Frederikssundsvej nord for Skovlunde station i Ballerup-Måløv Kommune, afsagt den Oplande i Kendelser, jf betegnelser i skemaer og på tegning 3 Egebjerg (nr anført med kursiv findes ikke i forvaltningen) E40.1 A59b E40.2 A60 E41 A58 E42 A61 E43 Ingen E56 A72 E57 A72 Kendelse Titel A58 Detailkloakering af opland IV f "Nysøgård"i Ballerup-Måløv Kommune. Kendelse afsagt den Tillægskendelse angående regnskabet for den i henhold til kendelse af udførte kloakering, afsagt den A60 Detailkloakering af opland IVe "Egebjerg Syd" i Ballerup-Måløv Kommune. Kendelse afsagt den Tillægskendelse angående regnskabet for den i henhold til kendelse af udførte kloakering, afsagt den A61 Detailkloakering af opland IV d "Digterparken" i Balllerup-Måløv Kommune. Kendelse afsagt den 11. Maj 1966 Tillægskendelse angående regnskabet for den i henhold til kendelse af udførte kloakering, afsagt den A72 Detailkloakering af opland V - "Egebjerg Nord" i Ballerup-Måløv Kommune. Kendelse afsagt den Berigtigelse af kendelse afsagt den Bilagsrapport.doc

84 Side 4 af 4 Oplande i Kendelser, jf betegnelser i skemaer og på tegning 3 Måløv (nr anført med kursiv findes ikke i forvaltningen) M30.1 A50 M30.2 Ingen M30.3 A56 M31.2 Ingen M32.2 A50 M32.3 A51b, A51a M32.4 Ingen M32.5 A51b M33 A50, A51b, A51a M34.1 A51b, A52 M35 Ingen M37 A53, A54, A55 M38 A53 M39 A57 M58 A71 Kendelse Titel A50 Detailkloakering af opland IV a i Måløv i Ballerup-Måløv Kommune. Kendelse afsagt den Tillægskendelse angående regnskab for den i henhold til kendelse af udførte kloakering afsagt den A54 Detailkloakering af opland IV b1 i Måløv i Ballerup-Måløv Kommune. Kendelse afsagt den A55 Kendelse angående et kloakanlæg for den Selskabet til Bekæmpelse af Arbejdsløsheden i Danmark tilhørende koloni ved Måløvgaard. Afsagt den 8. August 1934 A56 Detailkloakering af opland IV k "Jonstrupvej Nord" i Ballerup-Måløv Kommune. Kendelse afsagt den Tillægskendelse angående regnskab for den i henhold til kendelse af udførte kloakering afsagt den A57 Detailkloakering af opland IV c ved Jonstrupvej i Ballerup-Måløv Kommune. Kendelse afsagt den Tillægskendelse angående regnskab for den i henhold til kendelse af udførte kloakering, afsagt den A71 Detailkloakering af opland IV o, Studekrogen - Tvendagervej i. Kendelse afsagt den Bilagsrapport.doc

85 Bilag 7: Oversigt over ejendomme med private fællesanlæg

86 Side 1 af 10 Bilag 7. Oversigt over ejendomme med private fællesanlæg Det bemærkes, at listen ikke er komplet, og at der altså kan være flere ejendomme, som har private fællesanlæg. Matr. nr Ejerlav Adresse Deklaration om fælles afløb 4h, 4k, 11 Sørup Måløv Byvej Ja 9h Måløv Ja 11dt Måløv Fælles Nej 11er Måløv Vaseholmen 28 Nej 11es Måløv Vaseholmen 30 Nej 11ee Måløv Vaseholmen 4 Nej 11ed Måløv Vaseholmen 2 Nej 11ef Måløv Vaseholmen 6 Nej 11eg Måløv Vaseholmen 8 Nej 11eh Måløv Vaseholmen 10 Nej 11ei Måløv Vaseholmen 12 Nej 11ek Måløv Vaseholmen 14 Nej 11el Måløv Vaseholmen 16 Nej 11em Måløv Vaseholmen 18 Nej 11en Måløv Vaseholmen 20 Nej 11eo Måløv Vaseholmen 22 Nej 11ep Måløv Vaseholmen 24 Nej 11eq Måløv Vaseholmen 26 Nej 11di Måløv Fælles Nej 11 Måløv Myrholmen 2 Nej 11 Måløv Myrholmen 4 Nej 11 Måløv Myrholmen 6 Nej 11 Måløv Myrholmen 8 Nej 11 Måløv Myrholmen 10 Nej 11 Måløv Myrholmen 12 Nej 11 Måløv Myrholmen 14 Nej 11 Måløv Myrholmen 16 Nej 11 Måløv Myrholmen 18 Nej 11 Måløv Myrholmen 20 Nej 11 Måløv Myrholmen 22 Nej 11 Måløv Myrholmen 24 Nej 11 Måløv Myrholmen 26 Nej 11ct Måløv Fælles Nej 11et Måløv Myrholmen 1 Nej 11eu Måløv Myrholmen 3 Nej 11ev Måløv Myrholmen 5 Nej 11ex Måløv Myrholmen 7 Nej 11ey Måløv Myrholmen 9 Nej 11ez Måløv Myrholmen 11 Nej 11eæ Måløv Myrholmen 13 Nej 11eø Måløv Myrholmen 15 Nej Bilagsrapport.doc

87 Side 2 af 10 Matr. nr Ejerlav Adresse Deklaration om fælles afløb 11fa Måløv Myrholmen 17 Nej 11fb Måløv Myrholmen 19 Nej 11fc Måløv Myrholmen 21 Nej 11fd Måløv Myrholmen 23 Nej 11fe Måløv Myrholmen 25 Nej 11ff Måløv Myrholmen 27 Nej 11fg Måløv Myrholmen 29 Nej 11fh Måløv Myrholmen 31 Nej 11fi Måløv Myrholmen 33 Nej 21x Måløv Østerhøjvej Nej, men er en betingelse i byggetilladelse 21v Måløv Østerhøjvej 2-10 Nej, men er en betingelse i byggetilladelse 21o Måløv Østerhøjvej 27 Nej 21ci Måløv Østerhøjvej 29 Nej 21ck Måløv Østerhøjvej 31 Nej 21cl Måløv Østerhøjvej 33 Nej 21cm Måløv Østerhøjvej 35 Nej 21cn Måløv Østerhøjvej 37 Nej 21co Måløv Østerhøjvej 39 Nej 21cp Måløv Østerhøjvej 41 Nej 21cq Måløv Østerhøjvej 43 Nej 3ls Måløv Parklodden 1 Nej 3lr Måløv Parklodden 3 Nej 3lu Måløv Parklodden 5 Nej 3lv Måløv Parklodden 7 Nej 3lx Måløv Parklodden 9 Nej 3ly Måløv Parklodden 11 Nej 3lz Måløv Parklodden 13 Nej 3læ Måløv Parklodden 15 Nej 3lø Måløv Parklodden 17 Nej 3ma Måløv Parklodden 19 Nej 3mb Måløv Parklodden 21 Nej 3mc Måløv Parklodden 23 Nej 3md Måløv Parklodden 25 Nej 3me Måløv Parklodden 27 Nej 3mf Måløv Parklodden 29 Nej 3mg Måløv Parklodden 31 Nej 3mp Måløv Parklodden 33 Nej 3mo Måløv Parklodden 35 Nej 3mn Måløv Parklodden 37 Nej 3mm Måløv Parklodden 39 Nej 3ml Måløv Parklodden 41 Nej 3mk Måløv Parklodden 43 Nej 3mh Måløv Parklodden 45 Nej 3mi Måløv Parklodden 47 Nej 3lq Måløv Parklodden 49 Nej 3lp Måløv Parklodden 51 Nej Bilagsrapport.doc

88 Side 3 af 10 Matr. nr Ejerlav Adresse Deklaration om fælles afløb 3lo Måløv Parklodden 53 Nej 3ln Måløv Parklodden 55 Nej 3lm Måløv Parklodden 57 Nej 3ll Måløv Parklodden 59 Nej 3lk Måløv Parklodden 61 Nej 3li Måløv Parklodden 63 Nej 3lh Måløv Parklodden 65 Nej 3lg Måløv Parklodden 67 Nej 3og Måløv Sølodden 1 Nej 3oh Måløv Sølodden 3 Nej 3oi Måløv Sølodden 5 Nej 3ok Måløv Sølodden 7 Nej 3ol Måløv Sølodden 9 Nej 3of Måløv Sølodden 11 Nej 3oe Måløv Sølodden 13 Nej 3od Måløv Sølodden 15 Nej 3oc Måløv Sølodden 17 Nej 3næ Måløv Sølodden 19 Nej 3nø Måløv Sølodden 21 Nej 3oa Måløv Sølodden 23 Nej 3ob Måløv Sølodden 25 Nej 3no Måløv Sølodden 27 Nej 3nn Måløv Sølodden 29 Nej 3nm Måløv Sølodden 31 Nej 3nl Måløv Sølodden 33 Nej 3nk Måløv Sølodden 35 Nej 3ni Måløv Sølodden 37 Nej 3nk Måløv Sølodden 39 Nej 3om Måløv fælles Nej 3ng Måløv Sølodden 41 Nej 3nf Måløv Sølodden 43 Nej 3ne Måløv Sølodden 45 Nej 3nd Måløv Sølodden 47 Nej 3nc Måløv Sølodden 49 Nej 3nb Måløv Sølodden 51 Nej 3mæ Måløv Sølodden 53 Nej 3mz Måløv Sølodden 55 Nej 3my Måløv Sølodden 57 Nej 3mx Måløv Sølodden 59 Nej 3mv Måløv Sølodden 61 Nej 3mu Måløv Sølodden 63 Nej 3mt Måløv Sølodden 65 Nej 3ms Måløv Sølodden 67 Nej 3mr Måløv Sølodden 69 Nej 3mq Måløv Sølodden 71 Nej 3mø Måløv Sølodden 73 Nej 3na Måløv Sølodden 75 Nej 3np Måløv Sølodden 77 Nej Bilagsrapport.doc

89 Side 4 af 10 Matr. nr Ejerlav Adresse Deklaration om fælles afløb 3nq Måløv Sølodden 79 Nej 3nr Måløv Sølodden 81 Nej 3ns Måløv Sølodden 83 Nej 3nt Måløv Sølodden 85 Nej 3nu Måløv Sølodden 87 Nej 3nv Måløv Sølodden 89 Nej 3nx Måløv Sølodden 91 Nej 3ny Måløv Sølodden 93 Nej 3nz Måløv Sølodden 95 Nej 4 df, 4 gt, 4gu Måløv Knastebakken 1-321, 2-72 Ja 4fp Måløv Klakkebjerg 1D Ja 12ab Måløv Måløv Hovedgade Ja 12k Måløv Liljevangsvej 8-36 Ja 10 ab Måløv Eskebjerggård Ja 11t Måløv Eskebjerggård 2-66 Ja Måløvvang Ja 3b Måløv Kratvej 24 Ja 3cx Måløv Kratvej 28A Ja 3cz Måløv Kratvej 28C Ja 3cy Måløv Kratvej 28B Ja 3fp Måløv Kratlodden 2 Ja 3fo Måløv Kratlodden 4 Ja 3fn Måløv Kratlodden 6 Ja 1mf Ballerup Gl. Skolevej Ja 1ak Ballerup Præstevænget 8 Ja 11 gb Ballerup Roasvej 8A Ja 11 gc Ballerup Roasvej 10 Ja 11gd Ballerup Roasvej 10A Ja 59a Ballerup Skolehaven 8 Nej 59b Ballerup Skolehaven 10 Nej 59c Ballerup Skolehaven 12 Nej 59d Ballerup Skolehaven 14 Nej 59e Ballerup Skolehaven 16 Nej 59f Ballerup Skolehaven 18 Nej 8iv Ballerup Agernskrænten 23 Nej 8ix Ballerup Agernskrænten 25 Ja 8iy Ballerup Agernskrænten 27 Ja 8iz Ballerup Agernskrænten 29 Ja 8iæ Ballerup Agernskrænten 31 Ja 8kk Ballerup Agernskrænten 35 Ja Bilagsrapport.doc

90 Side 5 af 10 Matr. nr Ejerlav Adresse Deklaration om fælles afløb 8kl Ballerup Agernskrænten 37 Ja 8km Ballerup Agernskrænten 39 Ja 1lø Ballerup Ellegårdsvej 16 A Ja 1ma Ballerup Ellegårdsvej 16 B Ja 1mb Ballerup Ellegårdsvej 16 C Ja 1gp Ballerup Ellegårdsvej 16D/16E Nej 4q Ballerup Klokkerhaven 4 Ja 4r Ballerup Klokkerhaven 6 Ja 4s Ballerup Klokkerhaven 8 Ja 4t Ballerup Klokkerhaven 10 Ja 4u Ballerup Klokkerhaven 12 Ja 4v Ballerup Klokkerhaven 14 Ja 3em Ballerup Klokkerhaven 30 Ja 3el Ballerup Klokkerhaven 32 Ja 3ek Ballerup Klokkerhaven 34 Ja 3ei Ballerup Klokkerhaven 36 Ja 3eh Ballerup Klokkerhaven 38 Ja 3eg Ballerup Klokkerhaven 40 Ja 3ef Ballerup Klokkerhaven 42 Ja 3ee Ballerup Klokkerhaven 44 Ja 3ed Ballerup Klokkerhaven 46 Ja 3ec Ballerup Klokkerhaven 48 Ja 3eb Ballerup Klokkerhaven 50 Ja 3ea Ballerup Klokkerhaven 52 Ja 3dø Ballerup Klokkerhaven 54 Ja 3dæ Ballerup Klokkerhaven 56 Ja 3dz Ballerup Klokkerhaven 58 Ja 3dy Ballerup Klokkerhaven 60 Ja 3dx Ballerup Klokkerhaven 62 Ja 3dv Ballerup Klokkerhaven 64 Ja 3du Ballerup Klokkerhaven 66 Ja 3dt Ballerup Klokkerhaven 68 Ja 22v Ballerup Lautrupvang 4A og 4B Nej 22s Ballerup Lautrupvang 8 Nej 22t Ballerup Lautrupvang 10 Nej 22u Ballerup Lautrupvang 12 Nej 23eø Ballerup Industriparken 27 Ja 23fg Ballerup Industriparken 29 Ja 3fæ Ballerup Jonstrupvej 87B Ja 3ae Ballerup Jonstrupvej 87A Ja 3dl Ballerup Mosevej 11 Ja 3cæ Ballerup Mosevej 13 Ja Bilagsrapport.doc

91 Side 6 af 10 Matr. nr Ejerlav Adresse Deklaration om fælles afløb 30ac Ballerup Bispevangen-grønt areal Ja 3e Ballerup Nyvangen 26 Ja 3fi Ballerup Nyvangen 26 A Ja 3en Ballerup Nyvangen 30 Ja 3eo Ballerup Nyvangen 32 Ja 3ep Ballerup Nyvangen 32 A Ja 3eq Ballerup Nyvangen 32 B Ja 3eu Ballerup Nyvangen 32 C Ja 3et Ballerup Nyvangen 32 D Ja 3er Ballerup Nyvangen 34 Ja 3es Ballerup Nyvangen 36 Ja 30m Ballerup Nyvangen 33 Ja 30n Ballerup Nyvangen 35 Ja 30o Ballerup Nyvangen 37 Ja 30p Ballerup Nyvangen 39 Ja 30s Ballerup Nyvangen 45 Ja 30t Ballerup Nyvangen 47 Ja 30u Ballerup Nyvangen 49 Ja 30v Ballerup Nyvangen 51 Ja 30x Ballerup Nyvangen 53 Ja 30y Ballerup Nyvangen 55 Ja 30ap Ballerup Nyvangen 73 Nej 30aq Ballerup Nyvangen 75 Nej 30ar Ballerup Nyvangen 77 Nej 30as Ballerup Nyvangen 79 Nej 30al Ballerup Nyvangen 81 Nej 30am Ballerup Nyvangen 83 Nej 30an Ballerup Nyvangen 85 Nej 30ao Ballerup Nyvangen 87 Nej 30h Ballerup Nyvangen 89 Nej 30ai Ballerup Nyvangen 91 Nej 30ak Ballerup Nyvangen 93 Nej 13ly, 13 mo, 13lz Skovlunde Skovlunde Byvej Ja 13mc Skovlunde Lundemarken 1 Ja 13 kn Skovlunde Lundemarken 2 Ja 13 md Skovlunde Lundemarken 3 Ja 13km Skovlunde Lundemarken 4 Ja 13me Skovlunde Lundemarken 5 Ja 13kl Skovlunde Lundemarken 6 Ja 13mf Skovlunde Lundemarken 7 Ja 13kk Skovlunde Lundemarken 8 Ja 13mg Skovlunde Lundemarken 9 Ja 13mh Skovlunde Lundemarken 11 Ja Bilagsrapport.doc

92 Side 7 af 10 Matr. nr Ejerlav Adresse Deklaration om fælles afløb 13mi Skovlunde Lundemarken 13 Ja 13mn Skovlunde Lundemarken 15 Ja 13mm Skovlunde Lundemarken 17 Ja 13ml Skovlunde Lundemarken 19 Ja 13mk Skovlunde Lundemarken 21 Ja 13ki Skovlunde Lundemarken 23 Ja 13kh Skovlunde Lundemarken 25 Ja 13kg Skovlunde Lundemarken 27 Ja 13kf Skovlunde Lundemarken 29 Ja 13ke Skovlunde Lundemarken 31 Ja 13kd Skovlunde Lundemarken 33 Ja 13kc Skovlunde Lundemarken 35 Ja 13kb Skovlunde Lundemarken 37 Ja 13ka Skovlunde Lundemarken 39 Ja 3bø Skovlunde Bøgevej 17A, 17B Nej 3l Skovlunde Bøgevej 19 Ja 3m Skovlunde Bøgevej 21 Ja 3n Skovlunde Bøgevej 23 Ja 3o Skovlunde Bøgevej 25 Ja 3p Skovlunde Bøgevej 27 Ja 3q Skovlunde Bøgevej 29 Ja 3r Skovlunde Bøgevej 31 Ja 3s Skovlunde Bøgevej 33 Ja 3t Skovlunde Bøgesvinget 34 Ja 3u Skovlunde Bøgesvinget 36 Ja 3v Skovlunde Bøgesvinget 38 Ja 3x Skovlunde Bøgesvinget 40 Ja 3y Skovlunde Bøgesvinget 42 Ja 3z Skovlunde Bøgesvinget 44 Ja 3æ Skovlunde Bøgesvinget 22 Ja 3ø Skovlunde Bøgesvinget 24 Ja 3aa Skovlunde Bøgesvinget 26 Ja 3ab Skovlunde Bøgesvinget 28 Ja 3ac Skovlunde Bøgesvinget 30 Ja 3ad Skovlunde Bøgesvinget 32 Ja 3ae Skovlunde Bøgesvinget 10 Ja 3af Skovlunde Bøgesvinget 12 Ja 3ag Skovlunde Bøgesvinget 14 Ja 3ah Skovlunde Bøgesvinget 16 Ja 3ai Skovlunde Bøgesvinget 18 Ja 3ak Skovlunde Bøgesvinget 20 Ja 3cd Skovlunde Bøgesvinget 2 Ja 3cc Skovlunde Bøgesvinget 4 Ja 3cb Skovlunde Bøgesvinget 6 Ja 3ca Skovlunde Bøgesvinget 8 Ja 3bi Skovlunde Bøgesvinget 1 Ja 3bk Skovlunde Bøgesvinget 3 Ja 3bl Skovlunde Bøgesvinget 5 Ja Bilagsrapport.doc

93 Side 8 af 10 Matr. nr Ejerlav Adresse Deklaration om fælles afløb 3bm Skovlunde Bøgesvinget 7 Ja 3bn Skovlunde Bøgesvinget 9 Ja 3bo Skovlunde Bøgesvinget 11 Ja 3bp Skovlunde Bøgesvinget 13 Ja 3bq Skovlunde Bøgesvinget 15 Ja 3br Skovlunde Bøgesvinget 17 Ja 3bs Skovlunde Bøgesvinget 19 Ja 3bt Skovlunde Bøgesvinget 21 Ja 3bu Skovlunde Bøgesvinget 23 Ja 3bv Skovlunde Bøgesvinget 25 Ja 3bx Skovlunde Bøgesvinget 27 Ja 3by Skovlunde Bøgesvinget 29 Ja 3bz Skovlunde Bøgesvinget 31 Ja 3ay Skovlunde Bøgesvinget 33 Ja 3az Skovlunde Bøgesvinget 35 Ja 3aæ Skovlunde Bøgesvinget 37 Ja 3aø Skovlunde Bøgesvinget 39 Ja 3ba Skovlunde Bøgesvinget 41 Ja 3bb Skovlunde Bøgesvinget 43 Ja 3bc Skovlunde Bøgesvinget 45 Ja 3bd Skovlunde Bøgesvinget 47 Ja 3be Skovlunde Bøgesvinget 49 Ja 3bf Skovlunde Bøgesvinget 51 Ja 3bg Skovlunde Bøgesvinget 53 Ja 3bh Skovlunde Bøgesvinget 55 Ja 3ap Skovlunde Bøgesvinget 57 Ja 3aq Skovlunde Bøgesvinget 59 Ja 3ar Skovlunde Bøgesvinget 61 Ja 3as Skovlunde Bøgesvinget 63 Ja 3at Skovlunde Bøgesvinget 65 Ja 3au Skovlunde Bøgesvinget 67 Ja 3av Skovlunde Bøgesvinget 69 Ja 3ax Skovlunde Bøgesvinget 71 Ja 3al Skovlunde Bøgesvinget 73 Ja 3am Skovlunde Bøgesvinget 75 Ja 3an Skovlunde Bøgesvinget 77 Ja 3ao Skovlunde Bøgesvinget 79 Ja 9ll Skovlunde Kildestrædet 2 Nej 9lm Skovlunde Kildestrædet 4 Nej 9ln Skovlunde Kildestrædet 6 Nej 9lo Skovlunde Kildestrædet 8 Nej 9lp Skovlunde Kildestrædet 10 Nej 9lq Skovlunde Kildestrædet 12 Nej 9lr Skovlunde Kildestrædet 14 Nej 9ls Skovlunde Kildestrædet 16 Nej 9kz Skovlunde Kildestrædet 18 Nej 9kæ Skovlunde Kildestrædet 20 Nej 9kø Skovlunde Kildestrædet 22 Nej Bilagsrapport.doc

94 Side 9 af 10 Matr. nr Ejerlav Adresse Deklaration om fælles afløb 9la Skovlunde Kildestrædet 24 Nej 9lb Skovlunde Kildestrædet 26 Nej 9lc Skovlunde Kildestrædet 28 Nej 9ld Skovlunde Kildestrædet 30 Nej 9le Skovlunde Kildestrædet 32 Nej 9lf Skovlunde Kildestrædet 34 Nej 9lg Skovlunde Kildestrædet 36 Nej 9lh Skovlunde Kildestrædet 38 Nej 9li Skovlunde Kildestrædet 40 Nej 9lk Skovlunde Kildestrædet 42 Nej 9kt Skovlunde Kildestrædet 44 Nej 9ku Skovlunde Kildestrædet 46 Nej 9kv Skovlunde Kildestrædet 48 Nej 9kx Skovlunde Kildestrædet 50 Nej 9ky Skovlunde Kildestrædet 52 Nej 9kd Skovlunde Kildestrædet 54 Nej 9ke Skovlunde Kildestrædet 56 Nej 9kf Skovlunde Kildestrædet 58 Nej 9kg Skovlunde Kildestrædet 60 Nej 9kh Skovlunde Kildestrædet 62 Nej 9ko Skovlunde Kildestrædet 64 Nej 9kp Skovlunde Kildestrædet 66 Nej 9kq Skovlunde Kildestrædet 68 Nej 9kr Skovlunde Kildestrædet 70 Nej 9ks Skovlunde Kildestrædet 72 Nej 9ki Skovlunde Kildestrædet 74 Nej 9kk Skovlunde Kildestrædet 76 Nej 9kl Skovlunde Kildestrædet 78 Nej 9km Skovlunde Kildestrædet 80 Nej 9kn Skovlunde Kildestrædet 82 Nej 9iø Skovlunde Kildestrædet 84 Nej 9ka Skovlunde Kildestrædet 86 Nej 9kb Skovlunde Kildestrædet 88 Nej 9kc Skovlunde Kildestrædet 90 Nej 9in Skovlunde Kildestrædet 92 Nej 9io Skovlunde Kildestrædet 94 Nej 9ip Skovlunde Kildestrædet 96 Nej 9iq Skovlunde Kildestrædet 98 Nej 9ii Skovlunde Kildestrædet 100 Nej 9ik Skovlunde Kildestrædet 102 Nej 9il Skovlunde Kildestrædet 104 Nej 9im Skovlunde Kildestrædet 106 Nej 9ir Skovlunde Kildestrædet 108 Nej 9is Skovlunde Kildestrædet 110 Nej 9it Skovlunde Kildestrædet 112 Nej 9iu Skovlunde Kildestrædet 114 Nej 9iv Skovlunde Kildestrædet 116 Nej 9ix Skovlunde Kildestrædet 118 Nej 9iy Skovlunde Kildestrædet 120 Nej Bilagsrapport.doc

95 Side 10 af 10 Matr. nr Ejerlav Adresse Deklaration om fælles afløb 9iz Skovlunde Kildestrædet 122 Nej 9iæ Skovlunde Kildestrædet 124 Nej 9id Skovlunde Kildestrædet 126 Nej 9ie Skovlunde Kildestrædet 128 Nej 9if Skovlunde Kildestrædet 130 Nej 9ig Skovlunde Kildestrædet 132 Nej 9ih Skovlunde Kildestrædet 134 Nej 2bæ Skovlunde Ingevej 20 Ja 2bz Skovlunde Ingevej 18 Ja 11e, 11ad, 11ap Skovlunde 11an, 11au Skovlunde 11x, 11as, 11at Skovlunde Lundebjerggårdsvej Ja Lundebjerggårdsvej Ja Lundebjerggårdsvej Ja Lundebjerg 1-73 og ac Pederstrup Baltorpbakken 8 Ja 4ab Pederstrup Baltorpbakken 10 Ja 4æ Pederstrup Baltorpbakken 12A Ja 4af Pederstrup Baltorpbakken 12B Ja 4y Pederstrup Baltorpbakken 14 Ja 4ø Pederstrup Baltorpbakken 16 Ja 4ad Pederstrup Baltorpbakken 18 Ja Fremtidige private fællesanlæg Ved salg af storparceller, som senere udstykkes til ejerboliger med selvstændige matrikler, vil spildevandsanlægget indenfor "storparcellen" blive et privat fælles spildevandsanlæg. Bilagsrapport.doc

96 Kloakoplandsskema - status 2003 Dato: Marts 2005 Oplande Grundlag Afløbsprincip Reduceret Reduceret Godkendt/ areal ud fra areal ud fra Bemærkning Opland Opland Landvæsens- Anlægsprincip afløbskoef- afløbs- befæstelses- befæsteslbyggetionemængdmængdmængdmængdmende vand belastning Areal resulterende Aktuelle godkendte aktuelle Ind- Erhverv Institu- Total Spildevands- Spildevands- Spildevands- Spildevands- Uvedkom- Total tørvejrskommisionskendelseficienkoefficiengradesesgrader Q indbygger Q Erhverv Q I nstitution Q total Q total Q total nr. Navn F/S ha ha ha PE PE PE PE m3/år m3/år m3/år m3/år m3/år m3/år B , 18 S 70,5 X B S 39,1 X B , 17 S 47,6 X B S 108,1 X B13.2 Ingen S 69,5 X B14 21, 24 S 53,1 X B15 22 S 35 X B16 Ingen S 16,1 X Kolonihave B17 26, 27, 28, 29 S 91,6 X (X) B18 31 S 33,4 X B19 30 S 7,7 X B23 16 S 34,5 X B24 17 F 23,5 X B25 25 S 95,4 X B a, 33b S 24,6 X B S 8,7 X X B27 36, 37 S 32,1 X B28 34, 35a F+S 149,7 X B61 Ingen S 1,9 X Ballerup ialt 942, S10 4 S 82,5 X S11 Ingen S 4,2 X S20 5a, 6, 7a, 7b, 8 S 140,4 X (X) S21 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14 S 76, S , 18 S 40,9 X S S 41 X S50 2 S 6,1 X S51 2 S 1 X S52 1, 2 S 4,1 X S53 3 S 1,8 X S54 3 S 6,6 X S55 3 S 20 X S56 Ingen S 28 X Kolonihave S57 Ingen S 5,8 X Kolonihave Skovlunde ialt 458, Spildevandscenter Avedøre ialt E b S 52,3 X E S 50,6 X E41 58 S 34,8 X (X) E42 61 S 63,5 X E43 Ingen S 26,4 X E56 72 S 27,1 X E57 72 S 2,8 X Egebjerg ialt 257, M S 24,7 X M30.2 Ingen S 10,5 X M S 38,8 X X M30.4 Ingen S 5, M31.2 Ingen S 28,1 X M32.1 Ingen S 8 X M S 1,6 X M a, 51b S 14,5 X M32.4 Ingen S 24,6 X M b S 3,5 X M33 50, 51a, 51b S 37 X M b, 52 S 22,3 X M34.2 Ingen S 38,6 X Søndergård M35 Ingen S 30,5 X M36 Ingen S 14,4 X M37 53, 54, 55 F+S 22,4 X M38 53 S 17,4 X M39 57 S 24,8 X M58 71 S 4,1 X M59 Ingen S 4,3 X via Værløse Måløv ialt 375, Måløv Renseanlæg i alt 633, Kommunen i alt Byzone Landzone Oplandsbeskrivelse Kvalitetskode Kvalitetskode kvalitetskode Spildevandsbelastning kvalitetskode kvalitetskode kvalitetskode

97 Kloakoplandsskema - plan 2009 (Linier skrevet med fed kursiv er nye eller ændret væsentligt i forhold til status) Dato: Marts 2005 Oplande Grundlag Afløbsprincip Oplandsbeskrivelse Spildevandsbelastning Reduceret Reduceret Opland Landvæsens- Anlægs- Areal resulterende afløbs- godkendte aktuelle Ind- Erhverv Institu- Total Spildevands- Spildevands- Spildevands- Spildevands- Uvedkom- Total tørvejrs- Bemærkning Godkendt/ Aktuelle areal ud fra areal ud fra Opland kommisions- kendelse. ficient ficient grader sesgrader Q indbygger Q Erhverv Q Institution Q total Q total Q total princip afløbskoefkoef- befæstelses- befæsteslbyggetionemængdmængdmængdmængdmende vand belastning nr. Navn F/S ha ha ha PE PE PE PE m3/år m3/år m3/år m3/år m3/år m3/år B , 18 S 70,5 X B S 39,1 X B , 17 S 47,6 X B S 108,1 X B13.2 Ingen S 69,5 X B14 21, 24 S 53,1 X B15 22 S 35 X B16 Ingen S 16,1 X Kolonihave B17 26, 27, 28, 29 S 91,6 X (X) B17.1 Ingen S 0, B18 31 S 33,4 X B19 30 S 7,7 X B23 16 S 34,5 X B24 17 F 23,5 X B25 25 S 95,4 X B a, 33b S 24,6 X B S 8,7 X X B27 36, 37 S 32,1 X B28 34, 35a F+S 149,7 X B28.1 Ingen S 1, B60 Ingen S B61 Ingen S 1,9 X Ballerup ialt 952, S10 4 S 82,5 X S11 Ingen S 4,2 X S20 5a, 6, 7a, 7b, 8 S 140,4 X (X) S21 8, 9, 10, 11, 12, 13, 1 S 76, S , 18 S 40,9 X S S 41 X S50 2 S 6,1 X S51 2 S 1 X S52 1, 2 S 4,1 X S53 3 S 1,8 X S54 3 S 6,6 X S55 3 S 20 X S56 Ingen S 28 X Kolonihave S57 Ingen S 5,8 X Kolonihave Skovlunde ialt 458, Spildevandscenter Avedøre ialt E b S 52,3 X E S 50,6 X E41 58 S 34,8 X (X) E42 61 S 63,5 X E43 Ingen S 26,4 X E56 72 S 27,1 X E57 72 S 2,8 X Egebjerg ialt 257, M S 24,7 X M30.2 Ingen S 10,5 X M S 38,8 X X M30.4 Ingen S 5, M31.1 Ingen S 16, M31.2 Ingen S 28,1 X M31.3 Ingen S M31.5 Ingen S 9, M31.6 Ingen S 7, M32.1 Ingen S 8 X M S 1,6 X M a, 51b S 14,5 X M32.4 Ingen S 24,6 X M b S 3,5 X M32.7 Ingen S 0, Kirkegård M33 50, 51a, 51b S 37 X M b, 52 S 22,3 X M34.2 Ingen S 38,6 X Søndergård M35 Ingen S 30,5 X M36 Ingen S 14,4 X M37 53, 54, 55 F+S 22,4 X M38 53 S 17,4 X M39 57 S 24,8 X M58 71 S 4,1 X M59 Ingen S 4,3 X via Værløse Måløv ialt 425, Måløv Renseanlæg i alt 682, Kommunen i alt Byzone Landzone Kvalitetskode Kvalitetskode kvalitetskode kvalitetskode kvalitetskode kvalitetskode

98 Udløbsskema - status 2003 Dato: Marts 2005 Udløb Sted Udløb Opland Primærrecipient Sekundær recipieint Vandbelastninger Stofbelastning Udløb Ejer Opland Landvæsenskommisionskendelse. Opland Oplands areal ha. Befæstet areal Navn Befæstelsesgrad Målsætning Navn Opfyldelse af målsætning status Målsætning Opfyldelse af målsætning status beregnet beregnet beregnet nr. navn type nr. type ha. kg/år kg/år kg/år type type m3 antal/type antal a 6 7 7a U1.1 S KO S10R A4 54,8 0,52 28,5 Sømose Å CDE N Harrestrup Å CDE N , ,7 SE UB 0 U1.2 S KO S11R A4 14,9 0,64 9,5 Sømose Å CDE N Harrestrup Å CDE N , ,3 SE UB 0 1/4 1 U1.3 S KO S12R A4 12,7 0,57 7,2 Sømose Å CDE N Harrestrup Å CDE N 941 0, ,6 SE UB 0 1/4 1 U1.4 S KO S13R A2 6,1 0,3 1,8 Sømose Å CDE J Harrestrup Å CDE N 237 0, ,9 SE UB 0 1/4 U1.5 S KO S14R A2 1,1 0,35 0,4 Sømose Å CDE J Harrestrup Å CDE N 51 0, ,6 SE UB 0 1/4 U1.6 S KO S15R A2 0,9 0,3 0,3 Sømose Å CDE J Harrestrup Å CDE N 33 0, ,4 SE UB 0 1/4 U1.7 S KO S16R A1,A15 3,1 0,3 0,9 Sømose Å CDE J Harrestrup Å CDE N 120 0, ,5 SE UB 0 1/4 U1.8 S KO S16.1R A3A 2,1 1 2,1 Sømose Å CDE J Harrestrup Å CDE N 276 0, ,4 SE UB 0 0 U1.9 S KO S17R A3 1,8 0,3 0,5 Sømose Å CDE J Harrestrup Å CDE N 69 0, ,9 SE UB 0 0 U1.10 S KO S18R A3 2,0 0,3 0,6 Sømose Å CDE J Harrestrup Å CDE N 78 0, ,0 SE UB 0 1/4 U1.11 S KO S19R A3 4,7 0,3 1,4 Sømose Å CDE J Harrestrup Å CDE N 181 0, ,2 SE UB 0 1/4 U1.12 S KO S20R A3 20,0 0,35 7,0 Sømose Å CDE J Harrestrup Å CDE N 911 0, ,2 SE UB 0 1/1 1 U1.13 S KO B21R A38/Ingen 102,3 0,4 40,9 Sømose Å CDE J Harrestrup Å CDE N , ,6 FB ÅB? 1/1 2 S22R A41,A13,A11,A7a,A 9,A8,A6,A10,A12,A 112,3 0,35 39,3 S23R A1,A15 41,5 0,35 14,5 S24R A7a,A11,A14,A7b 82,2 0,35 28,8 S25R A5a,A6 37,3 0,37 13,8 U2 S KO SUM 273,3 96,4 Harrestrup Å B3 N Harrestrup Å CDE N , ,5 FB ÅB? 2/1 6 U3 S KO S27R Ingen 4,2 0,15 0,6 Bymose Rende CDE J Harrestrup Å CDE N 82 0, ,0 SE UB 0 U4 S KO S26R A5b 1,2 1 1,2 Harrestrup Å B3 N Harrestrup Å CDE N 156 0, ,9 SE UB 0 1/1 U5 S KO B31R A22,A21,A23a 86,6 0,45 38,9 Harrestrup Å B3 N Harrestrup Å CDE N , ,4 SE UB 0 1/1 B28R A24 5,3 0,4 2,1 B29R A29,A23a,A24,A25, A16,A15,A18,A19,A 275,6 0,45 124,0 B30R A38,A16,A34 110,7 0,35 38,8 U6+6.1 S KO SUM 391,6 164,9 Harrestrup Å B3 N Harrestrup Å CDE N , ,3 FB ÅB? 4/1+1/4 5 Flere bassiner U6+6.1 F KO B24F A17 21,2 0,34 7,2 Harrestrup Å B3 N Harrestrup Å CDE N ,0 SB LB aflast./år U7 S KO B32R A29 1,0 1 1,0 Råmose Å B3 J Hove Å B3 N 130 0, ,6 SE UB 0 1/1 1 B33R A29,A28,A26,A27 97,3 0,4 38,9 B34R A31 25,4 0,45 11,4 (nedsives) B34.1R Ingen 8,5 0,25 2,1 1/1 B35R A30 8,2 0,6 4,9 U8 S KO SUM 139,3 55,2 Råmose Å B3 N Hove Å B3 N , ,6 FB ÅB? 3/1+1/4 2 B36R A34,A33a,A37,A33b 69,7 0,45 31,3 B37R A35a,A37,A36 27,1 0,25 6,8 B38R A33b 10,0 0,45 4,5 U9 S KO SUM 106,8 42,6 Ballerup Å B3 N Værebro Å B2 N , ,3 FB ÅB? 2/1 2 U9 F KO B28F A34,A35a,A37,A35b 65,5 0,34 22,3 Ballerup Å B3 N Værebro Å B3 N ,0 SB LB aflast./år U19.3 S KO E70R A59b,A59a,A52 23,2 0,25 5,8 Skovledmosen Ej målsat? Tibberup Å B3? 755 0, ,3 FB ÅB? 2/1 U19.2 S KO E71R A58 4,3 0,25 1,1 Skovledmosen Ej målsat? Tibberup Å B3? 139 0, ,7 SE UB 0 1/1 U19.1 S KO E72R A58 2,3 0,25 0,6 Skovledmosen Ej målsat? Tibberup Å B3? 75 0, ,9 SE UB 0 1/1 E73R A59b 51,4 0,3 15,4 11/1+1/4 E74R A60 49,9 0,3 15,0 E75R Ingen 33,6 0,2 6,7 E76R Ingen 0,6 1 0,6 E77R A61,A59b,A34 63,3 0,3 19,0 U19.4 S KO SUM 198,9 56,7 Skovledmosen Ej målsat? Tibberup Å B3? , ,9 FB ÅB? 11/1+1/4 2 Flere bassiner A4 S KO E78R A72R,A60R 27,1 0,25 6,8 via Herlev Ej målsat? Tibberup Å B3? 880 0, ,8 A3 S KO E79R A72 2,8 0,25 0,7 via Herlev Ej målsat? Tibberup Å B3? 90 0, ,1 A5 S ST E80R Ingen 4,1 1 4,1 via Herlev Ej målsat? Tibberup Å B3? 529 0, ,5 U1 F KO Jonstrup Å B3 J Værebro Å B2 N ,0 SB LB Måløv R. Målt U17.1 S KO M40R A50 12,1 0,15 1,8 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 236 0, ,9 SE UB 0 1/1 U17.2 S KO M41R A50 21,8 0,25 5,4 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 708 0, ,7 SE UB 0 U17.3 S KO M42R Ingen 8,0 0,4 3,2 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 416 0, ,1 SE UB 0 1/4 1 U17.4 S KO M43R A50 1,7 0,25 0,4 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 54 0, ,7 SE UB 0 1 U17.5 S KO M44R A51b,A51a 18,2 0,25 4,6 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 593 0, ,3 SE UB 0 U17.7 S KO M45R Ingen 12,7 0,25 3,2 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 411 0, ,1 SE UB 0 U S KO M46R A51b,A51a 17,7 0,35 6,2 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 805 0, ,9 SE UB 0 M47R A51b,A52 30,8 0,25 7,7 M48R A50,A51b 31,8 0,2 6,4 M49R Ingen 14,4 0,4 5,8 M50R A54,A55,A53 16,5 0,25 4,1 M51R A53,A55 10,9 0,3 3,3 U17.9 S KO SUM 104,4 27,2 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J , ,6 FB ÅB? 6/1+5/4 7 Flere bassiner U17.9 F KO M50F A55 6,0 0,22 1,3 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 0, ,4 0,4 OV UB 0 8 aflast./år U17.10 S KO M52R Ingen 38,6 0,05 1,9 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 251 0, ,1 FB ÅB? 8/4 U17.11 S KO M53R M53R 34,3 0,5 17,2 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J , ,5 FB ÅB? 1/4 1 U17.12 S KO M54R A53,A55 6,6 0,4 2,6 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 343 0, ,2 SE UB 0 2/4 1 U17.13 S KO M55R A57,A56 36,8 0,2 7,4 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 956 0, ,8 SE UB 0 6/1 U17.14 S ST B40R Ingen 3,0 0,8 2,4 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 312 0, ,8 SE UB 0 1 Vejdirektoratet A1 S KO M58R A71 4,1 0,2 0,8 via Værløse Ej målsat? Jonstrup Å B3 J 107 0, ,3 M56R Ingen 11,2 0,25 2,8 M57R A56 27,6 0,2 5,5 U18 S KO SUM 38,8 8,3 Jonstrup Å B3 J Værebro Å B2 N , ,4 FB ÅB? 2/1 U14 S KO M61R Ingen 28,4 0,1 2,8 Engager Rende C N Værebro Å B2 N 369 0, ,6 FB ÅB? 1/1 1 U11 S KO M62R Ingen 15,0 0,5 7,5 Sørup Rende B3 N Værebro Å B2 N 972 0, ,0 FB ÅB? 1/1 2 U10 S KO M62.1R Ingen 5,2 0,7 3,6 Sørup Rende B3 N Værebro Å B2 N 474 0, ,8 SE UB 0 U19 S KO M63R Ingen 10,1 0,15 1,5 Sørup Rende B4 N Værebro Å B3 N 197 0, ,4 SE UB 0 U20 S KO M64R Ingen 14,6 0,08 1,2 Sørup Rende B5 N Værebro Å B3 N 152 0, ,9 SE UB? 1/4 U12 S ST M65.1R Ingen 4,3 0,8 3,4 Sørup Rende B3 N Værebro Å B2 N 442 0, ,5 FB ÅB? 2 Vejdirektoratet U13 S ST M65R Ingen 2,1 0,8 1,7 Værebro Å B2 N Værebro Å B2 N 217 0, ,7 SE UB 0 Vejdirektoratet U15 S ST M66R Ingen 4,3 0,4 1,7 Jonstrup Å B3 J Værebro Å B2 N 221 0, ,7 SE UB 0 Forsvaret Maks. Vandmængde (10 min) l/s Overbelast nings hyppighed Antal pr. år Kvalitetskode Vand mængde beregnet m3/år Kvalitetskode COD TN TP Bygværk Bassin Bassin volumen Rensning Olie udskiller Sandfang Anden rensning Bemærkninger

99 Udløbsskema - plan 2009 (Linier skrevet med fed kursiv er nye eller arealet/befæstelsesgraden er ændret i forhold til status) Dato: Marts 2005 Udløb Sted Udløb Opland Primærrecipient Sekundær recipieint Udløb Ejer Opland Landvæsenskommisionskendelse. Opland Oplands areal ha. Befæstet areal Navn Befæstelsesgrad Målsætning Navn Opfyldelse af målsætning status Målsætning Opfyldelse af målsætning status Maks. Vandmængde (10 min) l/s Vandbelastninger Stofbelastning Rensning beregnet beregnet beregnet nr. navn type nr. type ha. kg/år kg/år kg/år type type m3 antal/type antal a 6 7 7a U1.1 S KO S10R A4 54,8 0,52 28,5 Sømose Å CDE N Harrestrup Å CDE N , ,7 SE UB 0 U1.2 S KO S11R A4 14,9 0,64 9,5 Sømose Å CDE N Harrestrup Å CDE N , ,3 SE UB 0 1/4 1 U1.3 S KO S12R A4 12,7 0,57 7,2 Sømose Å CDE N Harrestrup Å CDE N 941 0, ,6 SE UB 0 1/4 1 U1.4 S KO S13R A2 6,1 0,3 1,8 Sømose Å CDE J Harrestrup Å CDE N 237 0, ,9 SE UB 0 1/4 U1.5 S KO S14R A2 1,1 0,35 0,4 Sømose Å CDE J Harrestrup Å CDE N 51 0, ,6 SE UB 0 1/4 U1.6 S KO S15R A2 0,9 0,3 0,3 Sømose Å CDE J Harrestrup Å CDE N 33 0, ,4 SE UB 0 1/4 U1.7 S KO S16R A1,A15 3,1 0,3 0,9 Sømose Å CDE J Harrestrup Å CDE N 120 0, ,5 SE UB 0 1/4 U1.8 S KO S16.1R A3A 2,1 1 2,1 Sømose Å CDE J Harrestrup Å CDE N 276 0, ,4 SE UB 0 0 U1.9 S KO S17R A3 1,8 0,3 0,5 Sømose Å CDE J Harrestrup Å CDE N 69 0, ,9 SE UB 0 0 U1.10 S KO S18R A3 2,0 0,3 0,6 Sømose Å CDE J Harrestrup Å CDE N 78 0, ,0 SE UB 0 1/4 U1.11 S KO S19R A3 4,7 0,3 1,4 Sømose Å CDE J Harrestrup Å CDE N 181 0, ,2 SE UB 0 1/4 U1.12 S KO S20R A3 20,0 0,35 7,0 Sømose Å CDE J Harrestrup Å CDE N 911 0, ,2 SE UB 0 1/1 1 U1.13 S KO B21R A38/Ingen 102,3 0,5 51,1 Sømose Å CDE J Harrestrup Å CDE N , ,0 FB ÅB? 1/1 2 S22R A41,A13,A11,A7a,A 9,A8,A6,A10,A12,A 112,3 0,35 39,3 S23R A1,A15 41,5 0,35 14,5 S24R A7a,A11,A14,A7b 82,2 0,35 28,8 S25R A5a,A6 39,2 0,37 14,5 U2 S KO SUM 275,1 97,1 Harrestrup Å B3 N Harrestrup Å CDE N , ,6 FB ÅB? 2/1 6 U3 S KO S27R Ingen 4,2 0,15 0,6 Bymose Rende CDE J Harrestrup Å CDE N 82 0, ,0 SE UB 0 U4 S KO S26R A5b 1,2 1 1,2 Harrestrup Å B3 N Harrestrup Å CDE N 156 0, ,9 SE UB 0 1/1 U5 S KO B31R A22,A21,A23a 86,6 0,45 38,9 Harrestrup Å B3 N Harrestrup Å CDE N , ,4 SE UB 0 1/1 B28R A24 5,3 0,4 2,1 B29R A29,A23a,A24,A25, A16,A15,A18,A19,A 275,6 0,45 124,0 B30R A38,A16,A34 110,7 0,35 38,8 U6+6.1 S KO SUM 391,6 164,9 Harrestrup Å B3 N Harrestrup Å CDE N , ,3 FB ÅB? 4/1+1/4 5 Flere bassiner U6+6.1 F KO B24F A17 21,2 0,34 7,2 Harrestrup Å B3 N Harrestrup Å CDE N ,0 SB LB aflast./år U7 S KO B32R A29 1,0 1 1,0 Råmose Å B3 J Hove Å B3 N 130 0, ,6 SE UB 0 1/1 1 B33R A29,A28,A26,A27 97,3 0,4 38,9 B34R A31 25,4 0,5 12,7 (nedsives) B34.1R Ingen 8,5 0,25 2,1 1/1 B35R A30 8,2 0,6 4,9 U8 S KO SUM 139,3 56,5 Råmose Å B3 N Hove Å B3 N , ,6 FB ÅB? 3/1+1/4 2 B36R A34,A33a,A37,A33b 69,7 0,45 31,3 B37R A35a,A37,A36 27,1 0,25 6,8 B38R A33b 10,0 0,45 4,5 U9 S KO SUM 106,8 42,6 Ballerup Å B3 N Værebro Å B2 N , ,3 FB ÅB? 2/1 2 U9 F KO B28F A34,A35a,A37,A35b 65,5 0,34 22,3 Ballerup Å B3 N Værebro Å B3 N ,0 SB LB aflast./år U19.3 S KO E70R A59b,A59a,A52 23,2 0,25 5,8 Skovledmosen Ej målsat? Tibberup Å B3? 755 0, ,3 FB ÅB? 2/1 U19.2 S KO E71R A58 4,3 0,25 1,1 Skovledmosen Ej målsat? Tibberup Å B3? 139 0, ,7 SE UB 0 1/1 U19.1 S KO E72R A58 2,3 0,25 0,6 Skovledmosen Ej målsat? Tibberup Å B3? 75 0, ,9 SE UB 0 1/1 E73R A59b 51,4 0,3 15,4 11/1+1/4 E74R A60 49,9 0,3 15,0 E75R Ingen 33,6 0,3 10,1 E76R Ingen 0,6 1 0,6 E77R A61,A59b,A34 63,3 0,3 19,0 U19.4 S KO SUM 198,9 60,1 Skovledmosen Ej målsat? Tibberup Å B3? , ,3 FB ÅB? 11/1+1/4 2 Flere bassiner A4 S KO E78R A72R,A60R 27,1 0,25 6,8 via Herlev Ej målsat? Tibberup Å B3? 880 0, ,8 A3 S KO E79R A72 2,8 0,25 0,7 via Herlev Ej målsat? Tibberup Å B3? 90 0, ,1 A5 S ST E80R Ingen 4,1 1 4,1 via Herlev Ej målsat? Tibberup Å B3? 529 0, ,5 U1 F KO Jonstrup Å B3 J Værebro Å B2 N ,0 SB LB Måløv R. Målt U17.1 S KO M40R A50 12,1 0,15 1,8 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 236 0, ,9 SE UB 0 1/1 U17.2 S KO M41R A50 21,8 0,25 5,4 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 708 0, ,7 SE UB 0 U17.3 S KO M42R Ingen 8,0 0,4 3,2 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 416 0, ,1 SE UB 0 1/4 1 U17.4 S KO M43R A50 1,7 0,25 0,4 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 54 0, ,7 SE UB 0 1 U17.5 S KO M44R A51b,A51a 18,2 0,25 4,6 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 593 0, ,3 SE UB 0 U17.7 S KO M45R Ingen 12,7 0,25 3,2 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 411 0, ,1 SE UB 0 U S KO M46R A51b,A51a 17,7 0,35 6,2 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 805 0, ,9 SE UB 0 M47R A51b,A52 30,8 0,25 7,7 M48R A50,A51b 31,8 0,2 6,4 M49R Ingen 14,4 0,4 5,8 M50R A54,A55,A53 16,5 0,25 4,1 M51R A53,A55 10,9 0,3 3,3 U17.9 S KO SUM 104,4 27,2 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J , ,6 FB ÅB? 6/1+5/4 7 Flere bassiner U17.9 F KO M50F A55 6,0 0,22 1,3 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 0, ,4 0,4 OV UB 0 8 aflast./år U17.10 S KO M52R Ingen 38,6 0,35 13,5 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J , ,7 FB ÅB? 8/4 U17.11 S KO M53R M53R 34,3 0,5 17,2 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J , ,5 FB ÅB? 1/4 1 U17.12 S KO M54R A53,A55 6,6 0,4 2,6 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 343 0, ,2 SE UB 0 2/4 1 U17.13 S KO M55R A57,A56 36,8 0,2 7,4 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 956 0, ,8 SE UB 0 6/1 U17.14 S ST B40R Ingen 3,0 0,8 2,4 Måløv Å D N Jonstrup Å B3 J 312 0, ,8 SE UB 0 1 Vejdirektoratet A1 S KO M58R A71 4,1 0,2 0,8 via Værløse Ej målsat? Jonstrup Å B3 J 107 0, ,3 M56R Ingen 11,2 0,25 2,8 M57R A56 27,6 0,2 5,5 U18 S KO SUM 38,8 8,3 Jonstrup Å B3 J Værebro Å B2 N , ,4 FB ÅB? 2/1 U16 S KO M60R Ingen 15,8 0,5 7,9 Jonstrup Å B3 J Værebro Å B2 N , ,7 FB ÅB? 1/4 U14 S KO M61R Ingen 28,4 0,5 14,2 Engager Rende C N Værebro Å B2 N , ,8 FB ÅB? 1/1 1 U21 S KO M67 Ingen 9,7 0,5 4,9 Engager Rende C N Værebro Å B2 N 631 0, ,8 FB ÅB? 1/1 U11 S KO M62R Ingen 15,0 0,5 7,5 Sørup Rende B3 N Værebro Å B2 N 972 0, ,0 FB ÅB? 1/1 2 U10 S KO M62.1R Ingen 5,2 0,7 3,6 Sørup Rende B3 N Værebro Å B2 N 474 0, ,8 SE UB 0 U19 S KO M63R Ingen 10,1 0,15 1,5 Sørup Rende B4 N Værebro Å B3 N 197 0, ,4 SE UB 0 U20 S KO M64R Ingen 14,6 0,5 7,3 Sørup Rende B5 N Værebro Å B3 N 952 0, ,7 SE UB? 1/4 U12 S ST M65.1R Ingen 4,3 0,8 3,4 Sørup Rende B3 N Værebro Å B2 N 442 0, ,5 FB ÅB? 2 Vejdirektoratet U22 S KO M68R Ingen 7,5 0,5 3,8 Sørup Rende B3 N Værebro Å B2 N 488 0, ,0 FB ÅB? 1/4 U13 S ST M65R Ingen 2,1 0,8 1,7 Værebro Å B2 N Værebro Å B2 N 217 0, ,7 SE UB 0 Vejdirektoratet U15 S ST M66R Ingen 4,3 0,4 1,7 Jonstrup Å B3 J Værebro Å B2 N 221 0, ,7 SE UB 0 Forsvaret Overbelast nings hyppighed Antal pr. år Kvalitetskode Vand mængde beregnet m3/år Kvalitetskode COD TN TP Bygværk Bassin Bassin volumen Olie udskiller Sandfang Anden rensning Bemærkninger