Vallensbæk Kommune Spildevandsplan

Transkript

1 Spildevandsplan

2 Spildevandsplan Side: 1/41 Indhold: Spildevandsplan. /0/ Indledning og resumé Indledning Resumé... 4 /1/ Spildevandsplanens lovgrundlag og sammenhæng med anden planlægning Lovgrundlag Bekendtgørelser Regionplan Kommuneplan og lokalplaner Vandforsyningsplan Kommunale mål for kloakforsyningen Vandløbsregulativer Betalingsvedtægt Fælles Teknisk Grundlag Oversigt over plangrundlag /2/ Definitioner, begreber og fremtidig planlægning /3/ Generel beskrivelse af renseanlæg Spildevandscenter Avedøre I/S /4/ Kloakeringsområder Status Planlagte ændringer /5/ Udledninger Udledning fra renseanlæg Regnvandsbetingede udløb /6/ Tilstand og fornyelse af afløbssystemet Status Plan Plan for færdiggørelse af undersøgelser: Plan for færdiggørelse af fornyelse af afløbssystemet Investering i kloakfornyelse /7/ Det åbne land /8/ Afgivelse af areal og pålæggelse af ledningsservitut /9/ Områder hvor tilslutningspligt kan ophæves Tag- og overfladevand Processpildevand... 30

3 Spildevandsplan Side: 2/41 /10/ Revision af tilslutningstilladelser /11/ Strategi for valg af kloakeringsmetoder /12/ Ændring af udlederkrav Udledninger til St. Vejleå Forslag til ændring af udlederkrav Udledninger til Bækrenden /13/ Tidsfølge- og økonomiplan Anlæg Drift Prioritering Økonomioversigt /14/ Revision af spildevandsplanen /15/ Litteraturliste /16/ Bilags- og tegningsfortegnelse... 41

4 Spildevandsplan Side: 3/41 /0/ Indledning og resumé 0.1 Indledning Denne spildevandsplan er udarbejdet i henhold til Miljøbeskyttelsesloven /1/ og er en plan for s afledning, rensning og anden bortskaffelse af spildevand. Når spildevandsplanen er vedtaget af kommunalbestyrelsen, udgør den det retligt bindende grundlag for kommunens administration af spildevandsområdet. Kommunerne skal, i henhold til 32 i Miljøbeskyttelsesloven, udarbejde en spildevandsplan. Spildevandsplanen er en sektorplan som er bindende for kommunen, borgere, erhvervsvirksomheder og institutioner. Den skal ikke formelt godkendes af amt og stat. Fravigelser fra spildevandsplanen skal løbende indarbejdes i spildevandsplanen som tillæg. Alle fornyelser og udbygninger af kloakanlæggene i oplandet, skal i princippet fremgå af spildevandsplanen. Der kan udstedes påbud / ekspropriation overfor borgerne med lovhjemmel i bl.a. spildevandsplanen. Spildevandsplanen fastlægger rammer for kommunens håndtering af spildevandet i kommunen, og kommunen er således forpligtet til at udføre eller foretage ændringer af de kommunale anlæg, der er optaget i planen i overensstemmelse med den tidsfølgeplan, der er fastsat i spildevandsplanen. Denne spildevandsplan for afløser Spildevandsplan Den nye plan er opbygget svarende til Spildevandscenter Avedøres Paradigma for udarbejdelse af spildevandsplaner. I forhold til den tidligere plan er der specielt medtaget afsnit om mulighed for hel eller delvis udtræden af det offentlige kloakfællesskab, fornyelsesplanlægning og om kloakering af ejendomme i det åbne land. I s Langtidsplan for fornyelse af afløbssystemet, maj 2001 /22/ er defineret s overordnede målsætninger for kloaksystemet: Afløbssystemet og driften af dette skal påvirke det omgivende miljø mindst muligt Afledning af spildevand skal ske sikkert og uden gener for borgerne

5 Spildevandsplan Side: 4/41 Driften og fornyelsen af afløbssystemet skal have bedst mulig totaløkonomi Alle kunder skal have en god og tilstrækkelig service Arbejdsmetoder skal tilpasses de aktuelle behov og muligheder 0.2 Resumé Spildevandsplanen er opdelt i en række afsnit, der hver især indeholder en statusdel og en plandel. Statusdelen redegør for eksisterende forhold, og plandelen redegør for fremtidige forhold, herunder tidsfølgeplan og forventede udgifter for de planlagte aktiviteter. Som noget nyt i spildevandsplans sammenhæng er nu medtaget forhold, der vedrører tilstandsvurdering af og fornyelsesplaner for det samlede afløbssystem. Afsnit 1 er en beskrivelse af hvilket lovgrundlag og øvrigt plangrundlag der ligger til grund for udarbejdelsen af spildevandsplanen. Afsnit 2 redegør for de i planen anvendte begreber og angiver nogle forudsætninger for den fremtidige spildevandsplanlægning. Afsnit 3 er en kort beskrivelse af renseanlægget, Spildevandscenter Avedøre, hvortil alt spildevand fra tilledes. Der beskrives dels den formelle struktur og dels hvilke anlæg Spildevandscenteret ejer og forestår driften af. Afsnit 4 beskriver i hovedtræk de eksisterende afvandingsforhold i kommunen samt hvilke ændringer der er planlagt i planperioden. De hidtil ikke kloakerede ejendomme i det åbne land skal spildevandskloakeres. For at beskytte Vallensbæk Landsby mod oversvømmelser planlægges regnvandsbassinet ved Vallensbækvej udvidet. Afsnit 5 redegør for hvilke mængder der udledes dels fra renseanlæg til Køge Bugt og dels via regnvandsbetingede udløb til vandløb, søer og Køge Bugt. Detaljer om udledningerne fremgår af bilagsskemaer om oplande, renseanlæg og andre udløb. Afsnit 6 er en redegørelse for hvilken tilstand s afløbssystem har, og hvilke tiltag der er planlagt i planperioden for at fremme kendskabet til tilstanden og for at forbedre tilstanden. Der skal udarbejdes fornyelsesplaner for alle oplande i kommunen, og der skal udføres renoveringsprojekter i disse oplande.

6 Spildevandsplan Side: 5/41 Afsnit 7 redegør kort for hvorledes vil fjerne spildevandsudledninger i det åbne land. Afsnit 8 angiver hvilke ejendomme der for gennemførelse af spildevandsplanen forventes at skulle afgive areal eller vil blive pålagt ledningsservitut. Afsnit 9 redegør for muligheden for hel eller delvis udtræden af det offentlige kloakfællesskab. Afsnit 10 redegør for håndteringen af revisioner af tilslutningstilladelser. Afsnit 11 redegør for strategien i valg af kloakeringsmetoder. Afsnit 12 redegør for strategien i valg af kloakeringsmetoder i områder med høj grundvandsstand og dårlige jordbundsforhold. Afsnit 13 er en oversigt over anlægs- og driftsudgifter til gennemførelse af denne spildevandsplan. Afsnit 14 redegør for hvilke forhold der vil afgøre hvornår der skal ske en revision af denne spildevandsplan.

7 Spildevandsplan Side: 6/41 /1/ Spildevandsplanens lovgrundlag og sammenhæng med anden planlægning 1.1 Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven Det lovmæssige grundlag for udarbejdelse af spildevandsplaner fremgår af Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 /1/ Det fremgår bl.a. af lovens formålsparagraf, at loven skal medvirke til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og bevarelse af dyre- og planteliv. Lovens bestemmelser om spildevandsplaner fremgår af 32: 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om: 1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger, 2) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis, 3) den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse, 4) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg, 5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau, 6) hvilke anlæg der etableres på kommunal, og hvilke der etableres på privat foranstaltning, og 7) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført. Stk. 2. Spildevandsplanen må ikke stride imod regionplanen og forudsætninger fastsat efter stk. 4 Stk. 3. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen efter stk. 1, herunder om offentlighedens medvirken, tidsfrister og pro-

8 Spildevandsplan Side: 7/41 cedure herfor. Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og administrationen af loven. I lov nr. 325 om spildevandsrensning i det åbne land /3/ ( Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelsesloven og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg ) af 14. maj 1997 er angivet nye krav til spildevandsplanen om behandling af spildevandsrensning i det åbne land samt planer for fornyelse af kloakanlæg. 1.2 Bekendtgørelser Spildevandsbekendtgørelsen I Spildevandsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 501 af 21 juni om spildevandstilladelse m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, samt lovens vejledning, hhv. /5/ og /4/, er der i kapitel 3 yderligere fastsat regler om spildevandsplanens indhold: 5. Kommunalbestyrelsens plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen skal indeholde oplysninger nævnt i lovens 32, stk. 1, nr. 1-7 samt fornødne kortbilag. Spildevandsplanen skal endvidere indeholde oplysninger om: 1) hvorledes spildevandsplanen forholder sig til kommune- og regionplan samt til den økonomiske planlægning og til vandløbenes fysiske tilstand, 2) de eksisterende og planlagte afløbssystemer i kommunen, herunder afgrænsning af de enkelte oplande og angivelse af, om anlægget er privat eller offentligt ejet, 3) hvorledes spildevandet i øvrigt bortskaffes i kommunen f.eks. ved udsprøjtning, 4) hvilket vandområde spildevandet fra de enkelte oplande udledes eller ønskes udledt til, udløbenes placering, og de forventede udledte mængder af spildevand, 5) en fornyelsesplan for de kommunale kloakker med målsætning og prioritering af fornyelsen. Fornyelsesplanen skal endvidere indeholde en tidsfølgeog økonomiplan for arbejdet, 6) hvilke udgifter, der forventes at måtte afholdes ved etablering og drift af de offentlige anlæg samt anlæg etableret af kommunalbestyrelsen efter 7a i Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 23 juni 2001, /2/. 7) hvilke ejendomme, der forventes at skulle afgive areal eller få pålagt servitut ved gennemførelse af projektet i overensstemmelse med spildevandsplanen, og 8) hvilke ejendomme, der er tilsluttet det offentlige kloakfællesskab, og i hvilket omfang de er tilsluttet jf. 12, stk.3.

9 Spildevandsplan Side: 8/41 Stk. 2. For planlagte områder udpeget i henhold til lovens 32 stk. 1, nr. 4, skal kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen endvidere sandsynliggøre, at der kan ske nedsivning i de udpegede områder, herunder at geologiske og hydrologiske forhold ikke strider herimod, og at nedsivning i de udpegede områder ikke st rider mod reglerne i bekendtgørelsens 28. Stk. 3. Forinden det i et spildevandsplanforslag anføres, at der etableres et fælles privat afløbssyst em, skal berørte bolig- og grundejere oprette et spildevandslaug, der varetager anlæggets etablering, drift og vedligeholdelse. Udkast til laugets vedtægter skal foreligge samtidig med planforslagets offentliggørelse. De endelige vedtægter tinglyses på de berørte ejendomme, når det fælles afløbssystem er optaget i spildevandsplanen. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal ajourføre planen for bortskaffelse af spildevand i kommunen, herunder ajourføre oplandsgrænser og tidsfølgeplan, når der sker ændringer i forudsætningen for spildevandsplanen. 1.3 Regionplan Spildevandsplanen skal være i overensstemmelse med regionplanen, med henblik på beskyttelse af recipienter og forureningsfølsomme områder. Recipienterne omtales i afsnit 5 Udledninger. De forureningsfølsomme områder behandles i afsnit 7 Det åbne land. 1.4 Kommuneplan og lokalplaner Kommune- og lokalplanernes oplysninger indgår som grundlag for udarbejdelse af oplands- og udløbsskemaer. Spildevandsplanen overholder de krav Kommuneplanen har opstillet. jf. /14/. 1.5 Vandforsyningsplan I kommunens vandforsyningsplan er placeringen af almene vandindvindingsanlæg og andre drikkevandsinteresseområder vist. Disse anlæg kan betyde restriktioner mht. placering af renseanlæg, pumpestationer, spildevandsbassiner, samletanke og nedsivningsanlæg m.v. Vandforsyningsanlæg er vist i vandindvindingsplanen, /15/.

10 Spildevandsplan Side: 9/ Kommunale mål for kloakforsyningen I s strategi for Agenda 21 arbejdet /16/, er en af de politiske målsætninger, at fremme den biologiske mangfoldighed og et af målene, at sikre høj vandkvalitet i søer, åer og havet. vil i samarbejde med Spildevandscenter Avedøre regulere industrispildevand med et væsentlig indhold af COD, SS, N og P gennem tilslutningstilladelser. Målet er i samarbejde med virksomhederne at udarbejde handlingsplaner for reduktion af afledningerne ved hjælp af renere teknologi, sekundært ved rensning. Reguleringen skal sikre sammenhæng mellem renseanlæggenes belastnings- og driftssituation og afledningerne af industrispildevand." 1.7 Vandløbsregulativer De i vandløbsregulativer /17/,/18/,/19/ angivne forudsætninger m.h.t. kapacitet for det konkrete vandløb skal respekteres. Oplysninger fra vandløbsregulativerne er anvendt ved udarbejdelse af afsnit 5 Udledninger. 1.8 Betalingsvedtægt Kloakforsyningen er en brugerfinansieret forsyningsvirksomhed, som skal hvile i sig selv. Betalingsregler fremgår af Betalingsvedtægten og evt. tillæg hertil. Kloakforsyningens udgifter dækkes af tilslutningsbidrag, der normalt er et engangsbidrag og årlige bidrag i form af vandafledningsbidrag, særbidrag og vejbidrag. Bidragenes størrelse fremgår af takstbladet som revideres hvert år i forbindelse med budgetlægningen. Der opkræves særbidrag til kloakforsyningen udover det ordinære vandafledningsbidrag. Bidraget betales for særligt forurenet spildevand, og fastsættelsen af det fremgår af Betalingsvedtægten. For afledning af opsamlet tagvand til wc-skyl og maskintøjvask, afværgevand, filterskyllevand, kølevand til produktion samt perkolat opkræves bidrag i henhold til Betalingsvedtægten. 1.9 Fælles Teknisk Grundlag De 10 kommuner, som er interessenter i Spildevandscenter Avedøre, har sammen ladet udarbejde rapporten Fælles Teknisk Grundlag, for fornyelse af

11 Spildevandsplan Side: 10/41 afløbssystemer og udarbejdelse af spildevandsplaner i oplandet til Spildevandscenter Avedøre I/S. Rapporten er godkendt af embedsmandsudvalget den 10. august /10/ Rapporten indeholder som et arbejdsdokument oplæg til en række fælles målsætninger for fornyelse af afløbssystemet, samt retningslinier for udarbejdelse af spildevandsplaner og fornyelsesplaner. I nærværende spildevandsplan indgår dele af ovennævnte rapport som en del af grundlaget for afsnit 6 Tilstand og fornyelse af afløbsnettet Oversigt over plangrundlag Forslag til Spildevandsplan for /11/ Tillæg nr. 1 til spildevandsplan af 6. december 2000: Kloakering af 7 ejendomme på Brøndbyvej og Kirkebakke Allé. Tillæg nr. 2 til spildevandsplan af 7. marts 2002: Tilladelse til nedsivning af regnvand i s regnvandskloakerede områder. Regionplan 2001 for Københavns Amt. Vedtaget af Hovedstadens Udviklingsråd d. 26. juni 2001 /6/ Kommuneplan for /14/ Lokalplaner Befolkningsprognose Landvæsenskommissionskendelser (oplistet i bilag 8) s strategi for Agenda 21- arbejdet. 1. Udgave af februar 2002, Teknisk Forvaltning /16/ Vandløbsregulativer Regulativ for St. Vejle Å. Miljøserie nr. 59, Københavns Amt /17/ Redegørelse vedr. regulativ for St. Vejle Å. Miljøserie nr. 60, Københavns Amt /18/ Bækrenden. Regulativ og redegørelse /19/ Vandforsyningsplan , /13/

12 Spildevandsplan Side: 11/41 /2/ Definitioner, begreber og fremtidig planlægning Definitioner Ved fastlæggelse af definitioner og begreber er der taget udgangspunkt i de definitioner der er anvendt i Betalingsvedtægten samt Dansk Afløbs- og Spildevandsforening (DANAS) officielle ordliste. Spildevandsplanens ordliste er vedlagt som bilag 1. Forudsætninger for planlægningen Til opgørelse af den fremtidige spildevandsbelastning anvendes så vidt muligt specifikke oplysninger fra Kommuneplan, befolknings- og erhvervsprognose samt lokalplaner. Hvor dette ikke er muligt, anvendes generelle forudsætninger om befolkningstæthed i nye boligområder, spildevandsbelastning pr. borger, spildevandsbelastning pr. ha. i nye erhvervsområder, regnvandsmængder, infiltrationsvandmængder m.v. Alle disse forudsætninger er samlet i bilag 2.

13 Spildevandsplan Side: 12/41 /3/ Generel beskrivelse af renseanlæg 3.1 Spildevandscenter Avedøre I/S Spildevandscenter Avedøre I/S (SCA) er et fælles kommunalt interessentskab ejet af 10 kommuner på Københavns Vestegn. Spildevandscentrets arbejdsområder er fastlagt i en vedtægt. Den nugældende vedtægt er godkendt af Tilsynsrådet for Københavns Amt 8. maj En nøjere beskrivelse af Spildevandscentrets indsatsområder findes i en strategiplan (VISION 2004), som er vedtaget i selskabets bestyrelse. Den nugældende plan er godkendt af bestyrelsen 2. november s andel af interessentskabet udgør 5,294%. jf. Spildevandscenter Avedøres regnskab af Spildevandscentret ejer og forestår driften af: To hovedkloakpumpestationer i henholdsvis Ejby (Glostrup) og Vallensbæk. Hovedledninger fra disse pumpestationer til renseanlægget samt den såkaldte Gildhøjledning fra det tidligere Glostrup renseanlæg og ned til Brøndby Strand. Renseanlæg beliggende i Hvidovre Kommune på Avedøre Holme med tilhørende slambehandling, slamforbrænding og depot for aske herfra. Hovedledningen langs Brøndby Strand, fra det tidligere Brøndby Strand Renseanlæg til Stamholmen. Renseanlægget er opbygget som et mekanisk-biologisk renseanlæg med næringssaltfjernelse. Slambehandlingen består af rådnetanke for anaerob (iltfri) biologisk omsætning af slammet med efterfølgende afvanding i centrifuger. Produceret biogas anvendes til produktion af elektricitet, til opvarmning og til støttefyring i slamforbrændingsanlægget. Det afvandede slam forbrændes, og asken herfra henlægges i depot på egen grund i det omfang, der ikke kan findes andre anvendelsesmuligheder. Røggassen fra forbrændingen undergår en omfattende rensning forud for emission gennem skorstenen. Spildevandscentret er endvidere ansvarlig for en central styring og overvågning af fire store regnvandsbassiner i oplandet og yderligere et på renseanlægget for opmagasinering af opspædet spildevand fra fællessystemet. Udledning af spildevand til Køge Bugt er omfattet af udledningstilladelse af 15. juni 1994 med efterfølgende revision af 24. marts 1999 og afgørelse fra Miljøstyrelsen, 19. august Driften af et nyt slamforbrændingsanlæg, samt

14 Spildevandsplan Side: 13/41 emissionen af røggas herfra, er omfattet af miljøgodkendelse af 26. februar 1997 og afgørelse fra Miljøstyrelsen 5. august Indretning og driften af askedepotet er omfattet af miljøgodkendelse af 5. maj 1999 og supplerende afgørelse af 27. maj Spildevandscentret offentliggør årligt en årsberetning med redegørelse for årets aktiviteter, overholdelse af kravværdier og siden 1998 offentliggøres også et grønt regnskab, som redegør for energi- og miljømæssige forhold samt den vedtagne miljøpolitik. Det er Spildevandscentrets ansvar, at renseanlæggets aktuelle behandlingskapacitet er tilstrækkelig således at udledningstilladelsen kan overholdes. Dette gøres ved løbende at tilpasse designkapaciteten til udviklingen i spildevandsbelastningen. De vand og stofbelastninger der fremgår af renseanlægsskemaets kolonne 18-21, planlagte udløb fra renseanlæg - er skønnede mængder som ikke må betragtes som godkendte mængder.

15 Spildevandsplan Side: 14/41 /4/ Kloakeringsområder 4.1 Status Overordnet afledning af regn- og spildevand afleder spildevand fra separat spildevandssystem til Spildevandscenter Avedøre. Regnvand ledes via vandløb og søer, samt havne og strandsøer i Strandparken til Køge bugt. På Tegning nr.1 og 2 er angivet hovedstrukturen for hhv. kommunes spildevands- og regnvandsafledning. Der er angivet recipienter, hovedledninger, oplande og bassinanlæg. I forhold til tidligere spildevandsplaner er oplandsgrænserne ændret og kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med tidligere planer. Disse ændringer er sket i forbindelse med digitaliseringen af kloaksystemet, der blev fortaget i Samtlige anlæg er udført på grundlag af landvæsenskommissionskendelser, som anført i bilag 8, og på grundlag af den foregående spildevandsplan. I 1994 afsluttedes separeringen af Vallensbæk landsby hvorefter hele Vallensbæk Kommunes afløbssystem er opbygget som separat system. Spildevandsafledning Spildevandet fra hele kommunen ledes til pumpestationen ved Lundbækvej, hvorfra det pumpes gennem ledninger i Brøndby og Hvidovre til rensning på Spildevandscenter Avedøre. Til pumpestationen ledes også spildevand fra Albertslund, Ishøj og Høje-Taastrup Kommuner. jf. Tegning 1. Regnvandsafledning Regnvandet afledes til St. Vejleå, Bækrenden, via Vridsløselille Å til Vallensbæksøerne, Ringebæk Sø og direkte til Køge Bugt. Inden udløb til vandløbene ledes regnvandet gennem sandfang og olieudskillere. Udover de nævnte/viste udløb findes et antal småudløb fra enkelte ejendomme, drænudløb mv. jf. Tegning 2. Fælleskommunale anlæg gennemskæres af den fælleskommunale spildevandsledning, der løber fra Ishøj kommune via pumpestationen ved Lundbækvej til Brøndby Kommune. Spildevandscenter Avedøre står for driften af dette anlæg.

16 Spildevandsplan Side: 15/41 Hertil kommer den fælleskommunale spildevandsledning, der løber fra Albertslund kommune til pumpestationen ved Lundbækvej. står for driften af dette anlæg. Anlægsudgifterne var fordelt med 7/9 til Albertslund Kommune og 2/9 til. Det er endnu ikke aftalt hvorledes driftsudgifterne skal fordeles. foreslår at driftsudgifterne fordeles på samme måde som anlægsudgifterne var fordelt. Fra Brøndby Haveby afleder Brøndby Kommune spildevand til den fælleskommunale spildevandsledning, tilslutningen sker ved Golfklubben. Brøndby Kommune afholder alle udgifter til dette anlæg. De fælleskommunale anlæg er vist på Tegning 1 og 2. Kommunale ledningsanlæg Størstedelen af Vallensbæk kommunes offentlige afløbssystem er beliggende i vejareal. Offentlige ledninger og bygværker, som er beliggende på udmatrikuleret område er eller vil blive deklareret. Omfanget af det offentlige ledningsanlæg mv. fremgår af tabel 4.2. Afløbssystem Omfang Komponent Spildevandsledninger [km] 53 Spildevandsledninger, fremmedejer/fælleskommunal [km] 8 Regnvandsledninger [km] 69 Drænledninger (kun vejafvanding) [km] 3 Kommunale stikledninger [km] (skønnet) ca. 34 Bassiner [antal/samlet volumen m 3 ] 10stk. / m Udløbsbygværker [antal] 17 Pumpestationer spildevandssystem. [antal.] 7 Pumpestationer spildevandssystem, fremmedejer/fælleskommunal 4 [antal.] Pumpestationer regnvandssystem. [antal.] 2 Tabel 4.2 Omfang af det kommunale afløbssystem. Kommunale hovedledninger og fælleskommunale hovedledninger fremgår af Tegning 1 og 2 med tilhørende oplands- og udløbsskemaer. 3 De detaljerede oplysninger om ledninger og brønde m.v., herunder trykledninger, nummerering af brønde og brøndoplysninger fremgår af kommunens kloakdatabase. Denne opdateres løbende på grundlag af de seneste indsamlede oplysninger som f.eks. TV-rapporter og brøndrapporter.

17 Spildevandsplan Side: 16/41 Det er Kloakforsyningens hensigt, at senest ved etablering af nyanlæg, herunder både hovedledninger og stikledninger, at ajourføre databasen med hensyn til oplysninger om ejendommenes tilslutningsniveau, herunder de tidligere opkrævede tilslutningsbidrag. De hydrologiske afløbskoefficienter, som danner grundlag for beregning af kloakanlæggets reelle afledning af regnvand, kan fastsættes som angivet i bilag 2. De anvendes til statusberegning af belastninger af afløbssystemet, renseanlægget og recipienter. Ved myndighedsbehandlingen i forbindelse med afledningsret, er de dimensioneringskriterier, der fremgår af Landvæsenskommissionskendelserne fortsat gældende. Hvis der er foretaget større ændringer, f.eks. udbygninger med bassiner, kan dimensioneringskriterierne have ændret sig. Dog kan ejendomme som minimum aflede i henhold til Landvæsenskommissionskendelserne. 4.2 Planlagte ændringer Det er s hensigt at spildevandskloakere de 7 ejendomme i landzone, der ikke tidligere har været inddraget i et spildevandsopland. Med denne ændring vil hele kommunen være spildevandskloakeret. Der er planen at afledningsmænger i fremtiden skal opgøres på baggrund af de faktiske forbrugstal. Udbygning af de fælleskommunale afløbsanlæg, kommunale afløbsanlæg samt private fællesanlæg fremgår af Tegning 1 og 2. Planlagte ændringer ses i planskemaer for oplande og udløb. Kloakering af fremtidige arealer sker ved etablering af separatsystemer med lokal nedsivning af tagvand på ejendommene, hvor dette er muligt. Områder hvor der er undersøgt nedsivningsmuligheder er vist på Tegning 4. I områder med industri og erhverv afledes regnvand til det offentlige afløbssystem for at mindske risikoen for forurening. Anvendelse af faskiner til nedsivning af regnvand i de eksisterende private afløbssystemer søges fremmet. Kommunen har lavet folder med retningslinier for disse anlæg, der som minimum skal være sikret mod rotter og tilbagestuvning fra det øvrige afløbssystem. Planlagte projekter udover renoveringsprojekter:

18 Spildevandsplan Side: 17/41 1) 2) 3) Kloakering af Golfsvinget. a) Området er omfattet af Kommuneplan og lokalplan nr. 34 samt nr. 57 b) Type: Kommunalt spildevandsanlæg. c) Nuværende forhold: Ejendommene afleder spildevand via bundfældningstank/septiktank til det åbne land. d) Berørte ejendomme: Golfsvinget nr. 6 (matr. nr. 6ev), Golfsvinget nr. 8 (matr. nr. 6ck), 10 (matr. nr. 6cl), 12 (matr. nr. 6cm), 14 (matr. nr. 6cn). e) Beskrivelse: For at fjerne de resterende ejendomme der afleder spildevand til det åbne land, udføres et spildevandssystem, hvortil ejendommene skal tilslutte deres spildevand. Regnvand forventes at kunne nedsives eller på anden vis afledes lokalt. Projektet forventes at kunne gennemføres som et tryksat spildevandssystem. f) Tidsfølge- og økonomiplan fremgår af tidsfølgeplan og økonomiplan afsnit /13/. Kloakering af Toftevej 14. a) Området er omfattet af Kommuneplan og lokalplan nr. 34 samt nr. 57 b) Type: Kommunalt spildevandsanlæg. c) Nuværende forhold: Ejendommen afleder spildevand via bundfældningstank/septiktank til det åbne land. d) Berørte ejendomme: Toftevej 14 (matr. nr. 6a) e) Beskrivelse: For at fjerne de resterende ejendomme der afleder spildevand til det åbne land, udføres et spildevandssystem, hvortil ejendommene skal tilslutte deres spildevand. Regnvand forventes at kunne nedsives eller på anden vis afledes lokalt. Projektet forventes at kunne gennemføres som gravitationssystem. f) Tidsfølge- og økonomiplan fremgår af tidsfølgeplan og økonomiplan afsnit /13/. a) Området er omfattet af Kommuneplan Kloakering af Vejlegårdsvej 105. b) Type: Kommunalt spildevandsanlæg. c) Nuværende forhold: Ejendommen afleder spildevand via bundfældningstank/septiktank til det åbne land. d) Berørte ejendomme: Vejlegårdsvej nr. 105 (matr. nr. 6ct).

19 Spildevandsplan Side: 18/41 e) Beskrivelse: For at fjerne de resterende ejendomme der afleder spildevand til det åbne land, udføres et spildevandssystem, hvortil ejendommen skal tilslutte spildevand. Regnvand forventes at kunne nedsives eller på anden vis afledes lokalt. Projektet forventes at kunne gennemføres som et tryksat spildevandssystem. f) Tidsfølge- og økonomiplan fremgår af tidsfølgeplan og økonomiplan afsnit /13/. 4) 5) Regnvandskloakering af Risingevej. a) Området er omfattet af Kommuneplan og lokalplan nr. 31 samt nr. 42. b) Type: Kommunalt regnvandsanlæg. c) Nuværende forhold: Ejendommene nedsiver regnvand lokalt. På grund af høj grundvandsstand giver dette jævnligt problemer med afledningen fra faskinerne. d) Berørte ejendomme: Alle ejendomme på Risingevej. e) Beskrivelse: På grund af borger henvendelser vedr. de dårlige muligheder for at nedsive regnvand på Risingevej, etableres et nyt regnvandssystem, hvortil samtlige ejendomme på Risingevej får mulighed for at tilslutte sig, vejafvanding tilsluttes også dette system. Projektet forventes at kunne gennemføres som et gravitationssystem, evt. vha. pumpestationer. f) Tidsfølge- og økonomiplan fremgår af tidsfølgeplan og økonomiplan afsnit /13/. Alle ejendomme der ikke tidligere har betalt tilslutningsbidrag for regnvand opkræves dette. Etablering af regnvandsstikledninger Skærsøvej. a) Området er omfattet af Kommuneplan og byplan nr. 1. b) Type: Kommunalt regnvandsanlæg. c) Nuværende forhold: Ejendommene nedsiver regnvand lokalt. d) Berørte ejendomme: Alle ejendomme på Skærsøvej, der ikke har regnvandsstik. e) Beskrivelse: De ejendomme, der endnu ikke er blev tilsluttet det offentlige regnvandssystem, vil senest ved projektets udførelse få mulighed for at få et regnvandsstik ført frem til skel. f) Tidsfølge- og økonomiplan fremgår af tidsfølgeplan og økonomiplan afsnit /13/. Alle ejendomme der ikke tidligere har betalt tilslutningsbidrag for regnvand opkræves dette.

20 Spildevandsplan Side: 19/41 6) 6) Etablering af regnvandsbassin opstrøms Vallensbæk Landsby. a) Placering ikke afgjort endnu b) Type: Kommunalt/fælleskommunalt regnbassin. c) Nuværende forhold: Regnvandsbassin. d) Placering ikke afgjort endnu. e) Beskrivelse: For at beskytte Vallensbæk Landsby mod oversvømmelser, planlægges der etableret et regnvandsbassin opstrøms ved Vallensbæk Landsby. Bassinet er beregnet til ca m 3. Beregninger viser forskellige løsningsmuligheder både mht. størrelse og placering. Brøndby Kommune inddrages i beslutningen. f) Tidsfølge- og økonomiplan fremgår af tidsfølgeplan og økonomiplan afsnit /13/. Etablering af regnvandsstikledninger Svenstrupvej øst. a) Området er omfattet af Kommuneplan og lokalplan nr. 31. b) Type: Kommunalt regnvandsanlæg. c) Nuværende forhold: Ejendommene nedsiver regnvand lokalt. d) Berørte ejendomme: Alle ejendomme på Svenstrupvej øst, der ikke har regnvandsstik. e) Beskrivelse: De ejendomme, der endnu ikke er blevet tilsluttet det offentlige regnvandssystem, vil senest ved projektets udførelse få mulighed for at få et regnvandsstik ført frem til skel. f) Tidsfølge- og økonomiplan fremgår af tidsfølgeplan og økonomiplan afsnit /13/. Alle ejendomme der ikke tidligere har betalt tilslutningsbidrag for regnvand opkræves dette.

21 Spildevandsplan Side: 20/41 /5/ Udledninger 5.1 Udledning fra renseanlæg Spildevandet fra behandles på renseanlægget Spildevandscenter Avedøre jf. afsnit 3.1. I kloakoplands- og renseanlægsskemaerne i er anført belastningerne af renseanlægget/ renseanlæggene for status og plan. 5.2 Regnvandsbetingede udløb I oplandet til, findes regnbetingede udløb til de i tabel 5.1 nævnte recipienter. Recipient Målsætning Vallensbæksøerne Spildevandsteknisk anlæg (Generel) St. Vejle Å Generel, karpefiskevand Bækrenden Lempet, afledning af vand Ringebæk Sø Generel, naturligt og alsidigt dyreliv Køge Bugt Skærpet, badevand Tabel 5.1 Målsatte recipienter. Målsætningsbegrebet er nærmere forklaret i bilag 3 Vallensbæksøerne Vallensbæk Sø og Tueholm Sø er anlagt som et spildevandsteknisk anlæg til opsamling af regnvand. De er tillige målsat af Københavns Amt med en generel målsætning. Store Vejle Å På strækningen fra Vallensbæksøerne til Køge Bugt er forholdende i Store Vejle Å relativt gode, men faldforholdende er for ringe til at opnå en højere målsætning. På strækningen er St. Vejle Å amtsvandløb. Retningslinier DVFI (faunaklasse) 5 Medianminimums vandføring på 10 l/s Medianminimumsvandføringen er for tiden over 10 l/s som følge af tilførsel af vand fra afværgeoppumpninger.

22 Spildevandsplan Side: 21/41 Ved Vejlebro ligger en vandløbsstation, der er blevet overvåget løbende siden 1990 af Københavns Amt /20/. I 1990 og 1993 blev faunaklassen (DVFI) bedømt til 4, mens den de øvrige år har været 2 eller 3. Målsætningen for faunaklasse er således ikke opfyldt. Det lave arts- og individantal og dermed faunaklasse skyldes sandsynligvis manglende fysisk variation, belastning med organisk stof og vejsalt samt sandsynligvis pesticider og tungmetaller. Det er desuden sandsynligt, at de fysiske påvirkninger fra de pludselige tilførsler af store mængder vand ved kraftige regnskyl ligeledes påvirker dyrelivet i en negativ retning. Bækrenden Bækrenden er kommunevandløb og store dele af oplandet er befæstet. Bækrenden har rimeligt gode faldforhold, men er kraftigt reguleret ved kanalisering og faunaspærring som findes ved søen i Vallensbæk Landsby, således at fisk ikke kan vandre op i bækken. Siden 1995 får Bækrenden tilført 8 l/s fra en afværgeoppumpning, således at sommerudtørring ikke længere forekommer. Retningslinier Æstetisk og hygiejnisk tilfredsstillende DVFI (faunaklasse) 4 Tilstanden i Bækrenden er sidst undersøgt i 1999, hvor der på stationen ved Lundbækvej blev fundet en smådyrsfauna svarende til faunaklasse 4, således at målsætningen var opfyldt. Ringebæk Sø Ringebæk Sø er en af søerne i Køge Bugt Strandpark og anvendes bl.a. til kajakroning af den lokale roklub. Retningslinier Sigt til bund Årsgennemsnitlig fosfor koncentration maks. 0,075 mg/l Rankegrøde skal dække 90% af bunden Total kvælstof under 0,5 mg/l Søen er sidst undersøgt i Køge Bugt Badevandskvaliteten skal være god og ikke væsentligt påvirket af udledninger fra spildevandstekniske anlæg. Desuden må badevandskvaliteten ikke forringes i forhold til den nuværende tilstand.

23 Spildevandsplan Side: 22/41 Retningslinier Sommersigtdybde over 7 meter Klorofyl under 2 g/l Ålegræs på over 10% af havbunden på dybder over 5 meter Mere end 5 arter makroalger, hvor bunden er egnet De operationelle mål for sigtdybde, klorofyl a og biomasse af fedtmøg var i 2001 opfyldt i Køge Bugt /21/. Hovedudbredelsen af ålegræs opfylder ikke det operationelle mål for Køge Bugt. Der synes dog fortsat i 2001, at have været en positiv udvikling i udbredelsen af ålegræs. Bundfaunaen i den centrale del af Køge Bugt er rimelig tæt på, at opfylde de operationelle mål for bundfauna med henblik på forekomsten af krebsdyr samt forekomsten af flerårige organismer. Udløbsmængder: I udløbsskemaerne er anført beregninger af udløbsmængder til recipienterne fra hvert af de på planerne anførte udløb i status- og plansituationen. Mængderne er baseret på afledninger fra kloakerede områder. I udledes alene vand fra separatkloakerede oplande til recipienterne. For hvert udløb er anført: maksimal udledning. årlig vandmængde. årlig forureningsmængde angivet som COD, Tot-N og Tot-P.

24 Spildevandsplan Side: 23/41 /6/ Tilstand og fornyelse af afløbssystemet 6.1 Status fik i 2000 digitaliseret hele sit ledningsanlæg. Der blev i forbindelse med denne digitalisering oprettet nye oplandsbetegnelser og grænser. I 2001 påbegyndte en systematisk tilstandsvurdering og fornyelsesplanlægning, dette skete i forbindelse med indgåelse af partneringaftale mellem, NCC, Odense Vandselskab og Carl Bro as. Før dette tidspunkt har der været udført undersøgelser og vedligeholdelse i et mindre systematisk omfang. Til dato er der udført Tv-inspektion af i alt 20 km ledninger, hvoraf de flest inspektioner er mere end 5 år gamle. 16 ha. er blevet undersøgt for uvedkommende vand og ca. 160 ejendomme er undersøgt for fejltilslutninger. Der er lavet fornyelsesplan for 5 km ledninger og 4 km ledninger er blevet fornyet. I årene , er der anvendt de i tabel 6.1 angivne beløb på fornyelse af afløbssystemet. År Forundersøgelser og fornyelsesarbejde i alt. (mio. kr.) 7, , , , , , ,1 I alt 25,1 Tabel 6.1 Investeringer i fornyelsestiltag [mio. kr.] Af de udførte renoveringer siden 1993 kan nævnes: Separering af Vallensbæk Landsby. Hovedspildevandsledningen i Vejlegårdsvej er blevet strømpeforet på hele strækningen fra FMC til hovedspildevandspumpestationen på Lundbækvej. Renovering af Hovedspildevandsledninger i området nord for Gl. Køge Landevej.

25 Spildevandsplan Side: 24/41 Renovering af spildevandsledning på Gaunøvej, Liselundsvej og Svenstrupvej vest. Kloakrenovering af Torbenfeldvejområdet, udført Div. punktreparationer og spredt fornyelse. 6.2 Plan Overordnede mål I s Langtidsplan for fornyelse af afløbssystemet, maj 2001 /22/ er defineret s overordnede målsætninger for kloaksystemet: Afløbssystemet og driften af dette skal påvirke det omgivende miljø mindst muligt. Afledning af spildevand skal ske sikkert og uden gener for borgerne. Driften og fornyelsen af afløbssystemet skal have bedst mulig totaløkonomi. Alle kunder skal have en god og tilstrækkelig service. Arbejdsmetoder skal tilpasses de aktuelle behov og muligheder. har besluttet at opstille følgende overordnede mål for fornyelse af afløbssystemet: vil ved målrettet fornyelsesindsats sikre hovedledninger mod sammenstyrtning for at undgå beskadigelser af vej, bygninger m.m., stoppe ind- og udsivning og overlæk til spildevandsledningerne samt minimere rotteplager. Der skal udarbejdes fornyelsesplaner for hele kommunen. Der skal udbedres betydende skader på hoved- og stikledninger. Ved fornyelse af stikledninger tilstræbes, at private lodsejere kan få udført egne arbejder koordineret med de kommunalt udførte arbejder. Afhjælpning af tilbagestuvning i regnvandssystemet under højvande, herunder optimering af funktionen for sand- og olieudskillere. Mængden af langsomt afstrømmende vand (indsivning) i separate spildevandsledninger må i Avedøre-oplandet højst udgøre 40% af den bidragspligtige spildevandsmængde, vurderet som et glidende 5 års gennemsnit, og skal vise en faldende tendens (over en 5-års periode frem til 2004). Mængden af hurtigt afstrømmende regnvand, der afledes via spildevandsledningerne må i Avedøre-oplandet ikke overstige kommunens andel af tilladt fejltilslutning. I forbindelse med udarbejdelse af fornyelsesplanerne foretages en grundig vurdering af de enkelte ledningsanlæg.

26 Spildevandsplan Side: 25/ Plan for færdiggørelse af undersøgelser: De planlagte undersøgelser af afløbssystemet er planlagt udført i overensstemmelse med Langtidsplan for fornyelse af afløbssystemet, maj De næste 7 år færdiggøres undersøgelser af hovedledningsnettet. Tidsplan fremgår af afsnit /13/. Undersøgelserne omfatter nedenstående punkter: Tv-inspektion af hovedledninger, stik og brønde. Beregning af lokale vandbalancer. Vandføringsmålinger i spildevandssystemet. Sporing af fejlkoblinger i oplande med meget uvedkommende vand. Sporing af overlækninger i oplande med meget uvedkommende vand. Sporing af indsivninger i oplande med meget uvedkommende vand. Tæthedsprøvninger af offentlige nyanlæg. Beregning af kapacitet. Tilstandsvurdering af brønde, ledninger og bygværker. Der foretages efterfølgende løbende Tv-inspektioner af ledninger, der er vurderet at skulle undersøges igen iht. handlings- eller fornyelsesplanerne. Prioritering af indsatsområder fremgår af tidsfølge- og økonomiplanen i afsnit /13/. På Tegning 3 er vist område opdelingen og årstallene for den planlagte undersøgelse og fornyelse af kloaksystemerne. 6.4 Plan for færdiggørelse af fornyelse af afløbssystemet Der udarbejdes fornyelsesplaner, der dækker hele det offentlige afløbssystem i. Disse skal være udarbejdet senest 2009 og tager udgangspunkt i Langtidsplan for fornyelse af afløbssystemet, maj 2001 /22/, samt de erfaringer der blev gjort i forbindelse med udarbejdelsen af Kloakrenovering af Torbenfeldvejområdet, juni /23/ I fornyelsesplanerne skal de dele af afløbssystemet som er potentielt mest miljøbelastende fornyes først. Dog skal der ved planlægningen tages hensyn til kommunens øvrige planlægning og til en økonomisk optimal rækkefølge af arbejderne.

27 Spildevandsplan Side: 26/41 I fornyelsesplanerne skal de enkelte ledningers fysiske og driftsmæssige tilstand vurderes nøjere i forhold til målsætningerne. Med i fornyelsesplanerne skal ligeledes medtages løsning af gener i form af oversvømmelser, rotteplage og udsivning m.m. Det er kommunens målsætning at alle offentlige stik vurderes og renoveres efter behov. Samtidig opfordres borgerne til også at renovere den private del af stikledningerne hvor dette er nødvendigt. Gennemførelsen af fornyelsesplanerne skal være udført senest i år Denne tidshorisont er valgt på baggrund af erfaringer, der viser, at der over en relativ kort årrække kan optræde skader, der ikke fremgik på det tidspunkt hvor fornyelsesplanen blev udført. Prioritering og gennemførelse af fornyelsesplanerne fremgår af tidsfølge- og økonomiplanen jf. afsnit /13/. På Tegning 3 er vist område opdelingen og årstallene for den planlagte undersøgelse og fornyelse af kloaksystemerne. 6.5 Investering i kloakfornyelse For at kan opfylde behovet for fornyelser skal der i alt investeres skønsmæssigt 112,5 mio. kr. svarende til 7,5 mio. kr./år i de kommende 15 år. I indeværende planperiode (11 år) er det skønsmæssige behov 82,5 mio. kr. Kloakforsyningen skal iht. Indenrigsministeriets orienteringsskrivelse af 17. januar 2002 om registrering af fysiske aktiver i kommunal statusopgørelse /8/, værdifastsætte anlægsaktiverne. Disse er opgjort til ca. kr. 700 mill. kr., jf. /22/. Investeringen til fornyelse er fastlagt på grundlag af erfaringstal, værdifastsættelse samt den viden, der er fremkommet under udarbejdelsen af renoveringsplanen for Torbenfeldvejområdet. Hertil kommer prisoverslag på planlagte ændringer og fornyelser af afløbssystemet.

28 Spildevandsplan Side: 27/41 /7/ Det åbne land De 7 ejendomme i det åbne land, der endnu ikke er kloakeret, er med denne revision blevet inddraget i spildevandsområdet og vil i planperioden blive tilsluttet det offentlige spildevandssystem. Der er derfor ikke behov for at vurdere afløbsforholdene i det åbne land i. De berørte ejendomme er vist i afsnit 4.2 Status De 7 ejendomme afleder spildevand via nedsivningsanlæg, samletanke og dræn til det åbne land. Det er ikke undersøgt detaljeret hvorledes spildevandet løber. Adresse Matrikelnummer Bemærkning Golfsvinget 6 6ev Nedsivningsanlæg Golfsvinget 8 6ck Nedsivningsanlæg Golfsvinget 10 6cl Nedsivningsanlæg Golfsvinget 12 6cm Nedsivningsanlæg Golfsvinget 14 6cn Nedsivningsanlæg Vejlegårdsvej 105 6ct Nedsivningsanlæg Toftevej 14 6a Nedsivningsanlæg Plan Der etableres offentlig spildevandskloak hvortil ejendommene skal tilsluttes. Regnvand forventes afledt via nedsivning el. lign.

29 Spildevandsplan Side: 28/41 /8/ Afgivelse af areal og pålæggelse af ledningsservitut Jf. bekendtgørelsens 5, stk. 1, nr. 7, skal det bekendtgøres, at nedennævnte ejendomme forventes at skulle afgive areal eller pålægges ledningsservitut ved gennemførelsen af projekter i overensstemmelse med nærværende spildevandsplan : Vejlegårdsvej 105 (matr. nr. 6ct), Vejlegårdsvej 107 (matr. nr. 5r) og Vejlegårdsvej 99 (matr. nr. 5f). Golfsvinget nr. 6 (matr. nr. 6ev), Golfsvinget nr. 8 (matr. nr. 6ck), Golfsvinget nr. 10 (matr. nr. 6cl), Golfsvinget nr. 12 (matr. nr. 6cm), Golfsvinget nr. 14 (matr. nr. 6cn), Golfsvinget nr (matr. nr. 6c). Toftevej nr. 14 (matr. nr. 6a).

30 Spildevandsplan Side: 29/41 /9/ Områder hvor tilslutningspligt kan ophæves Tilladelse til hel eller delvis udtræden af det offentlige kloakfællesskab kan meddeles af kommunalbestyrelsen, såfremt følgende forudsætninger er opfyldt: 1) At det er i overensstemmelse med Spildevandsplanen. 2) Der er enighed herom mellem grundejeren og kommunalbestyrelsen. 3) At kloakforsyningens samlede økonomi ikke forringes væsentligt. 4) At kloakforsyningen forsat fungerer teknisk forsvarligt. (Fra Bekendtgørelsens kapitel 6. /4/.) I Betalingsvedtægten for s kloakforsyning står der i 8, stk.1 pkt. 1) bl.a.: Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde, der fremgår af kommunens spildevandsplan eller tillæg hertil, på nærmere angivne betingelser tillade, at en ejendom udtræder helt eller delvis af Kloakforsyningen, hvis ejendommens spildevandsafledning kan ske på anden lovlig måde. Kommunalbestyrelsen er indstillet på at lade ejendomme udtræde delvist af det offentlige kloakfællesskab. Denne udtræden kan kun tillades for regnvand, jf. dog afsnit Tag- og overfladevand har besluttet, at der inden for de oplande i spildevandsplanen, der er eller bliver regn- og spildevandskloakeret, er mulighed for at udtræde af Kloakforsyningen for alt eller en del af regnvandet på betingelse af at: Tilladelse til anden bortskaffelse eller afledning, normalt ved nedsivning på grunden, er meddelt af efter gældende regler herom. Grundejeren indsender ansøgning til s Kloakforsyning om gennemførelse af alternativ løsning, der aflaster regnvandskloakken for alt eller en del af ejendommens regnvand. Grundejeren umiddelbart efter at tilladelsen er udnyttet, sender tegning til s Kloakforsyning med beskrivelse af, hvilke tagflader og befæstede arealer, der herefter er tilsluttet/ikke tilsluttet regnvandskloakken. Tilladelse til udtræden, der ikke er udnyttet senest 1 år fra datoen for meddelelsen bortfalder.

31 Spildevandsplan Side: 30/41 Tilladelse til udtræden sker uden nedsættelse af tilslutningsbidraget, herunder tilbagebetaling af tidligere indbetalt tilslutningsbidrag. Efter 4a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg (Miljø- og Energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 716 af 23. juni 2001 om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.) har Kloakforsyningen i særlige tilfælde mulighed for, men på ingen måde pligt til tilbagebetaling af en del af tilslutningsbidraget, når en ejendom udtræder helt eller delvist af Kloakforsyningen, her for regnvand. Da s Kloakforsyning allerede har afholdt anlægsudgifterne til kommunens regn- og spildevandskloakker, giver hverken hel eller delvis udtræden grundlag for tilbagebetaling af en del af tilslutningsbidraget. Bestemmelserne er indføjet i spildevandsplanen alene for, at give Vallensbæk Kommune mulighed for lovligt at kunne imødekomme grundejer ønsker om nedsivning af regnvand på ejendomme i regnvandskloakerede kloakoplande. Områder hvor der er undersøgt nedsivningsmuligheder er vist på Tegning 4. Tegningen viser kun områder hvor det måske er muligt eller ikke tilrådeligt at nedsive regnvand. For områder, der ikke er markeret, skal der laves undersøgelser, såfremt man ønsker at kende nedsivningsmulighederne. 9.2 Processpildevand Ønsker en virksomhed at ophæve sin tilslutningsret, indledes en drøftelse mellem kommunen og den enkelte virksomhed om, hvorledes virksomhedens spildevand i fremtiden påtænkes bortskaffet. Det pålægges virksomheden selv at sørge for de fornødne alternative tilladelser til bortskaffelse af processpildevandet, såfremt der opnås enighed om udtræden. Tilladelse til at udtræde for tilslutning af processpildevand vil normalt kræve udarbejdelse af tillæg til nærværende spildevandsplan.

32 Spildevandsplan Side: 31/41 /10/ Revision af tilslutningstilladelser vil i denne planperiode gennemgå de eksisterende tilslutningstilladelser, og efter behov revidere disse. Desuden vil kommunen undersøge i hvilket omfang, der er behov for yderligere tilslutningstilladelser. har vedrørende regulering af tilførelsen af industrispildevand følgende målsætning: vil i samarbejde med Spildevandscenter Avedøre regulere industrispildevand med et væsentlig indhold af COD, SS, N og P gennem tilslutningstilladelser. Målet er i samarbejde med virksomhederne at udarbejde handlingsplaner for reduktion af afledningerne ved hjælp af renere teknologi og sekundært ved rensning. Reguleringen skal sikre sammenhæng mellem renseanlæggenes belastnings- og driftssituation og afledningerne af industrispildevand.

33 Spildevandsplan Side: 32/41 /11/ Strategi for valg af kloakeringsmetoder har i den forløbne planperiode haft nedsat en projektgruppe. Projektgruppen indstillede, at følgende strategi anvendes ved valg af kloakeringsmetode i områder med høj grundvandsstand og dårlige jordbundsforhold, jf. /24/: - Ved etablering af nyt kloaksystem i bymæssig bebyggelse træffes beslutning om anlæg på baggrund af en undersøgelse om det økonomisk mest fordelagtige af følgende to principper: regn og spildevandsledninger ved gravitation, evt. i kombination med pumpning, hvor vandet ikke kan afledes ved gravitation. tryksat system til spildevandsafledning og regnvandsafledning ved gravitation. Det skal undersøges om der er mulighed for nedsivning at alt regnvand. For begge principper gælder: "Hvor det er hensigtsmæssigt foretages lokal nedsivning af regnvand på de enkelte parceller, efter nærmere aftale med de enkelte lodsejere". - Vejafvanding og overfladeafvanding fra de enkelte parceller, som ikke kan nedsives via faskine tilsluttes regnvandsledningen med henblik på afledning til nærmeste sø eller vandløb, hvor der inden udløbet etableres sandfang og olieudskiller. Afløbssystemet udføres i henhold til de i projektgruppens notats bilag A angivne krav. Hvor det er teknisk og økonomisk optimalt anvendes der styret underboring til etablering af nye afløbsledninger, med henblik på at minimere gravearbejdet. Ved etablering af nyt afløbssystem i det åbne land eller ved spredt bebyggelse, foretages der en konkret teknisk og økonomisk vurdering af hvorvidt der skal etableres et tryksat system eller et gravitationssystem.

34 Spildevandsplan Side: 33/41 /12/ Ændring af udlederkrav 12.1 Udledninger til St. Vejleå I henhold til St. Vejleå kendelsen, jf. bilag 8 lb. nr. 6, er det pålagt Brøndby, Ishøj og Vallensbæk kommuner at træffe foranstaltninger til reduktion af regnvandsafstrømningen til St. Vejleå s nedre løb til max. 0,5 l/sek./ha bruttoareal for at sikre St. Vejleå-oplandet nedstrøms Vallensbæksøerne mod oversvømmelser. Der er siden foretaget flere undersøgelser af, i hvilket omfang det har været nødvendigt og muligt i praksis at opfylde Landvæsenskommissionens udlederkrav, og der er kun i begrænset omfang etableret bassinkapacitet i Vallensbæk Kommune til opfyldelse af kravet. Både Vallensbæk Landsby og store dele af Vallensbæk Strandområde udleder regnvandet stort set uforsinket til St. Vejleå. Erfaringerne gennem årene har imidlertid vist, at der på trods heraf ikke er konstateret væsentlige oversvømmelsesskader i St. Vejleå-oplandet som følge af opstuvninger i åen. I /25/ er der foretaget beregninger, der bekræfter, at den maksimale afledning fra Vallensbæksøerne optræder betydeligt senere end den maksimale afledning fra Bækrenden og det direkte tilsluttede opland, således at det måske ligefrem kan være en fordel med hurtig afvanding fra områderne nedstrøms Vallensbæksøerne. I rapporten /26/ har Hedeselskabet for Københavns Amt foretaget en beregning af ekstreme vandstande, der optræder i St. Vejleå som følge af ekstreme nedbørshændelser kombineret med højvande i Køge Bugt. Københavns Amt har i /27/ sammenfattet resultaterne af beregningerne således: "Rapporten er udarbejdet med henblik på at belyse konsekvenserne af ekstreme afstrømningshændelser. Der er foretaget modelberegninger af 15 års, 25 års og 50 års nedbørshændelser i forskellige situationer. Resultaterne viser, at vandløbssystemet i sin nuværende form kan rumme en 50 års hændelse, såfremt nogle centrale elementer i systemet er i god vedligeholdelsesmæssig tilstand." 12.2 Forslag til ændring af udlederkrav På baggrund af det foreliggende erfaringsgrundlag og de teoretiske beregningsresultater fra både 1997 /25/ og især 2002 /27/, er det Vallensbæk

35 Spildevandsplan Side: 34/41 Kommunes opfattelse, at Landvæsenskommissionens 35 år gamle udlederkrav bør tages op til revision ved, at Københavns Amt efter anmodning fra Vallensbæk Kommune fastsætter nye udledningsvilkår på baggrund af den foreliggende opdaterede viden. foreslår, at at Københavns Amt frafalder det hidtidige krav om anlæg af de nødvendige forsinkelsesbassiner til opfyldelse af St. Vejleå kendelsen og de nye udlederkrav fastsættes med udgangspunkt i, at der ikke skal ske væsentlige ændringer af de eksisterende udledningsforhold. Spildevandsplanens udledningsskemaer for regnvand er udarbejdet bl.a. under denne forudsætning. Det bemærkes samtidig, at amtet hermed ikke er afskåret fra senere at stille krav om reguleringer, jf. miljøbeskyttelseslovens Udledninger til Bækrenden står imidlertid med en særlig oversvømmelsesproblematik for Vallensbæk Landsby som følge af for store udledninger af regnvand til Bækrenden fra Vallensbæk Nordmark, Holbæk Motorvejen og Brøndbyoplandet. Under forudsætning af, at der ikke længere vil blive stillet krav om overholdelse af Landvæsenskommissionens krav om maksimal udledning af 0,5 l/sek./brutto ha, foreslår, at der i starten af planperioden optages forhandling med Brøndby Kommune om yderligere forsinkelse af regnvandsudledningerne fra de to kommuner til Bækrenden til et acceptabelt niveau, som kun må overskrides, svarende til en gentagelsesperiode på år. Ud fra MOUSE beregninger har vurderet, at den nuværende bassinkapacitet for Nordmarksområdet på ca m³ skal suppleres med ca m³. Den endelige bassin størrelse bliver beregnet via en MOUSE-LTS model for hele Bækrendens opland. Placeringen af bassinkapaciteten skal drøftes med Brøndby Kommune. Der er i tidsfølge- og økonomiplanen optaget anlægs- og driftsomkostninger ved bassinudvidelsen.

36 Spildevandsplan Side: 35/41 /13/ Tidsfølge- og økonomiplan 13.1 Anlæg Nyanlæg der er omfattet af denne spildevandsplan er beskrevet i afsnit 4.2. Ud over anlægsudgifter på egne anlæg afsættes der beløb til fælleskommunale anlæg jf. budget for Spildevandscenter Avedøre. Plan for fornyelsesarbejdet er beskrevet i afsnit /6/. Behandling af spildevand i det åbne land er beskrevet i afsnit /7/ Drift De budgetterede driftsudgifter er anført. Driftsudgifter deles op udgifter på egne anlæg, udgifter på private spildevandsanlæg, der er kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen og udgifter på fælleskommunale anlæg Prioritering Område Aktivitet Prioriteret årstal Kloakrenoveringer se Tegn. 3 Torbenfeldvejområdet Område vest for Ringvejen Område nord for Gl. Køge Landevej Nordmarken vest Nordmarken Øst Stranden Landsbyen Nøddeboparken Udarbejdelse af renoveringsplan. Renovering af kloak Udarbejdelse af renoveringsplan. Renovering af kloak Udarbejdelse af renoveringsplan. Renovering af kloak Udarbejdelse af renoveringsplan. Renovering af kloak Udarbejdelse af renoveringsplan. Renovering af kloak Udarbejdelse af renoveringsplan. Renovering af kloak Udarbejdelse af renoveringsplan. Renovering af kloak Udarbejdelse af renoveringsplan. Renovering af kloak Nyanlæg og andre projekter

37 Spildevandsplan Side: 36/41 Område Aktivitet Prioriteret årstal Golfsvinget 1 Nyanlæg af spildevandskloak Vejlegårdsvej 105 Nyanlæg af spildevandskloak Toftevej 14 Nyanlæg af spildevandskloak Risingevej Nyanlæg af regnvandskloak Skærsøvej Nyanlæg af regnvandsstikledninger Store udskillere i Renovering af Olieudskillere kommunen Hele kommunen SRO anlæg 2004 Opstrøms Vallensbæk Etablering af bassin 2004 Landsby 2 1 Svenstrupvej øst Nyanlæg af regnvandsstikledninger Hvis grundejerne samlet ønsker dette fremmet, kan anlægget evt. etableres tidligere 2 Udførelsen finansieres via lån. Placering skal drøftes med Brøndby Kommune.

38 Spildevandsplan Side: 37/ Økonomioversigt I skemaet er vist oversigt over aktiviteter, økonomi og planlagt udførelses periode. Aktivitet i alt. (6 år) Nyanlæg Risingevej Svenstrupvej øst 550 Skærsøvej 725 Bassin opstrøms Vallensbæk Landsby Bassiner diverse Målebygværker SRO Det åbne land Tilslutning til spildevandssystemet for enkeltejendomme Fornyelse Div. renoveringsarbejder inkl. forundersøgelser m.v Anlægsudgifter i alt Driftsudgifter Egne anlæg Fælleskommunale anlæg (Spildevandscenter Avedøre) Fælleskommunale anlæg (Hovedspildevandsledninger fra Albertslund) Driftsudgifter i alt Udgifter i alt Oversigt over forventede udgifter i kr.

39 Spildevandsplan Side: 38/41 /14/ Revision af spildevandsplanen Kommunalbestyrelsen skal, jf. /1/, ajourføre spildevandsplanen. Bekendtgørelsen og loven indeholder ikke bestemmelser om tidspunkt for planens generelle revision. Planen skal dog til stadighed revideres for at sikre, at planen ikke strider imod regionplanen. Af hensyn til det tværgående samarbejde henstiller Spildevandscenter Avedøre, at spildevandsplaner i de 10 interessentkommuner revideres synkront. Nærværende spildevandsplan er gældende fra 1. juli Næste revision af Kommuneplanen skal ske senest i 2012 med forventet vedtagelse i Spildevandsplanen forventes revideret senest det efterfølgende år. Næste revision af Regionplan for Københavns Amt vil finde sted i Kommunalbestyrelsen vil herefter sikre, at den gældende spildevandsplan ikke er i uoverensstemmelse med denne.

40 Spildevandsplan Side: 39/41 /15/ Litteraturliste /1/ Miljø- og Energiministeriet (2001). Miljøbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august /2/ Miljø- og Energiministeriet (2001). Lov nr. 716 af, Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg med tilhørende juni /3/ Miljø- og Energiministeriet (1997). Lov nr. 325 Spildevandsrensning i det åbne land maj /4/ Miljøstyrelsen (1999). Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 Vejledning fra Miljøstyrelsen nr.5. /5/ Miljø- og Energiministeriet (1999) Bekendtgørelse om Spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. /6/ Københavns Amt Regionplan 2001 for Københavns Amt. /7/ Dansk Standart (1999). Norm for afløb udenfor bygninger DS/EN 752-1, Dansk Standard /8/ Indenrigsministeriet (2002) orienteringsskrivelse om registrering af fysiske aktiver i kommunal statusopgørelse januar /9/ Miljøstyrelsen (1990), Bestemmelse af belastning fra regnvandsbetingede udløb, Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 4. /10/ SCA (2000). Fælles teknisk Grundlag for fornyelse af afløbssystemet og udarbejdelse af spildevandsplaner i oplandet til Spildevandscenter Avedøre I/S. Udarbejdet i samarbejde med interessent kommunerne rapport 26. september SCA j.nr. UD /11/ Ole Mortensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S Vallensbæk Kommune Forslag til Spildevandsplan /12/ Hedeselskabet Herlev Kommunes Spildevandsplan /13/ J.J Linde, Leif Winter, H.T. Jensen, Leo Lund Mathiasen og Niels Bent Johansen (2002) Afløbsteknik 4 Polyteknisk Forlag. /14/ Kommuneplan , Vallensbæk Kommunalbestyrelse, september /15/ Vandforsyningsplan , /16/ s strategi for Agenda 21- arbejdet. 1. Udgave af februar 2002, Teknisk Forvaltning. /17/ Regulativ for St. Vejle Å. Miljøserie nr. 59, Københavns Amt /18/ Redegørelse vedr. regulativ for St. Vejle Å. Miljøserie nr. 60, Københavns Amt /19/ Bækrenden. Regulativ og redegørelse /20/ Vandmiljøovervågning Vandløb Københavns Amt /21/ Øresundsrapport Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter /22/ Erling Holm aps, maj 2001, s Kloakforsyning, Langtidsplan for fornyelse af afløbssystemet.

41 Spildevandsplan Side: 40/41 /23/ Carl Bro as m.fl.,, Kloakrenovering af Torbenfeldvejområdet, juni /24/ Carl Bro as, Notat vedr. redegørelse om valg af kloakerings- og renoveringsmetoder i områder med høj grundvandsstand og dårlig jordbundsforhold., marts /25/ Ole Mortensen as, Vandafledning til St. Vejleå, Oktober 1997, udarbejdet for Københavns Amt /26/ St. Vejleå, hydraulisk vurdering, Oktober 2002, Hedeselskabet for Københavns Amt /27/ Notat, dateret 9. august 2002, revideret 5. november 2002 om "St. Vejleå, vandføringsproblemer, vigtige rapporter, kendelser m.v., der beskriver afledningsforholdene", Københavns Amt

42 Spildevandsplan Side: 41/41 /16/ Bilags- og tegningsfortegnelse Nr. Bilag 1 Ordliste. 2 Planforudsætninger. 3 Målsætning af recipienter. 4 Forklaring til Kloakoplandsskemaer. 5 Forklaring til Udløbsskemaer. 6 Forklaring til Renseanlægsskema. 7 Forklaring til tegningsbilag. 8 Oversigt over landvæsenskommissionskendelser. 9 Tilslutningsgrad på ejendomsniveau Nr. Tegning 0 Områder dækket af spildevandsplanen 1 Status og plan. Spildevand. 2 Status og plan. Regnvand. 3 Kloakrenovering for Regn- og Spildevand. 4 Mulighed for nedsivning af regnvand Skemaer Kloakoplandsskema spildevand status. Kloakoplandsskema spildevand plan. Kloakoplandsskema regnvand status. Kloakoplandsskema regnvand plan. Udløbsskema status. Udløbsskema plan. Renseanlægsskema status og plan.

43 1BILAG 1 1. juli 2003 Spildevandsplan Side: 1/13 Bilag 1. Ordliste Afløbskoefficient Dimensionsløs faktor, der afhænger af terrænbefæstelsen, og som regnvandsmængden pr. tidsenhed skal ganges med for at angive den strøm, der påregnes ført til afløbssystemet. Afhængig af, om afstrømning og regn måles som intensiteter (vandføringer per volumenenhed) eller dybder (vandvolumener per arealenhed) fås forskellige afløbskoefficienter. Afløbsledning Rørledning eller anden konstruktion, oftest nedgravet, som er konstrueret til transport af spildevand og/eller regnvand. Afløbssystem Rørsystem med tilhørende anlæg til transport af spildevand og/eller regnvand til et rensningsanlæg eller andet udledningsanlæg. Afløbsvand Fællesbetegnelse for spildevand, regnvand og drænvand, der transporteres i et afløbssystem Afskærende ledning Ledning som på afløbssiden af overløbsbygværker fører frem til renseanlægget Afvandingssystem Naturligt eller kunstigt anlagt system for afvanding af et opland. Afværgevand Grundvand, der oppumpes fra vandboringer med det formål at hindre en grundvandsforurening i at brede sig ukontrolleret i grundvandszonen. Befæstet areal Den del af et opland, som udgøres af impermeable eller semipermeable flader og som derved bidrager til overfladeafstrømning

44 1BILAG 1 1. juli 2003 Spildevandsplan Side: 2/13 Besluttende myndighed Organisation med kontroludøvende bemyndigelse.

45 1BILAG 1 1. juli 2003 Spildevandsplan Side: 3/13 Boligenhed Ved en boligenhed forstås en enfamiliebolig med selvstændigt køkken, f.eks. et parcelhus, et rækkehus, et stuehus til en landbrugsejendom, en bolig i en etageejendom, en andelslejlighed, en ejerlejlighed, et sommerhus og lignende. Brønd med stejlt tilløb Nedgangsbrønd med en tilslutning fra en højere beliggende afløbsledning ved hjælp af et rør med stor hældningsgrad. Bundfældningstank En beholder i afløbssystemet, hvor en del af de bundfældelige stoffer i spildevandet synker til bunds og derved udskilles til senere afhentning. CDS- regn (Chicago Design Storm) En dimensioneringsregn, som kan konstrueres for en vilkårlig gentagelsesperiode. DAS Database for AfløbsSystemer. Database til registrering og udveksling af afløbsdata. Detailafløbssystem Den yderste forgrening af hovedledningssystemet, som er nødvendigt for at skaffe afløb til de enkelte ejendomme. Delvist separatsystem Afløbssystem med normalt to ledninger, hvoraf den ene transporterer spildevand sammen med en planlagt mængde regnvand, og den anden transporterer den resterende del af regnvandet. Driftsopgaver Opgaver der udføres for at opretholde den daglige funktion af det eksisterende afløbssystem. F. eks. højtryksspuling, rodskæring m.m. Drænvand Ved drænvand forstås vand, der ledes til afløbssystemet igennem dræningsanlæg.

46 1BILAG 1 1. juli 2003 Spildevandsplan Side: 4/13 Dykkerledning Del af et afløbssystem, som er placeret lavere end resten af afløbssystemet for at tillade rørledningen at passere under en forhindring, og som derfor opererer under tryk. Ejendom Ved en ejendom forstås, jf. udstykningslovens 2, ét matrikelnummer eller flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal holdes forenet. Erhvervsejendom Som erhvervsejendomme regnes alle ejendomme, der ikke kan henføres til beboelse alene, f.eks. industri- og håndværksvirksomheder, skoler, hoteller, kirker, sportsanlæg, kontorer og ejendomme med blandet bolig og erhverv, herunder også landbrugsejendomme, der er tilsluttet spildevandsanlægget med andet end husspildevand. Filterskyllevand Vand der fremkommer ved returskylning af sandfiltre i et vandværk. Vandet vil normalt være forurenet med jern- og manganforbindelser i form af suspenderet stof. Ved indretning af bundfældningsbassiner kan størstedelen af forureningen fjernes. Fordelingsbygværk Bygværk som internt i systemet leder vandet fra en ledning til to eller flere andre ledninger eller til et bassin. Fornyelse Alle tiltag, der anvendes for at genoprette eller forbedre eksisterende afløbssystemers funktion. Forsinkelsesbassin Bassin til midlertidig opbevaring af afløbsvand. Forsyningsledninger Ledninger som forsyner private kunder og industri med f.eks. gas, elektricitet, kabel-tv og vand. Fotomanualen En opslagsbog med fotos, som definerer standarden for, hvordan observationer i forbindelse med TV-inspektioner af afløbsledninger skal afrapporteres.

47 1BILAG 1 1. juli 2003 Spildevandsplan Side: 5/13 Fysisk index Et tal mellem 0 og 10 ( se i Fotomanualen), som angiver en ledningsstræknings fysiske tilstand. Fællesgrav Rørgrav, der indeholder mere end én ledning. Fælles private spildevandsanlæg Spildevandsanlæg som betjener 2 eller flere ejendomme og som ejes, drives og vedligeholdes af ejerne af de pågældende ejendomme. Fællessystem Afløbssystem, hvor spildevand, regnvand og drænvand transporteres i samme ledning(er). Genanvendt tagvand Regnvand opsamlet fra tage til wc-skyl og tøjvask i maskine i stedet for vandværksvand. Gravitationssystem Afløbssystem, hvor strømning forårsages af tyngdekraften, og hvor ledningen er dimensioneret til normalt at fungere i delvist fyldt tilstand. Grundvand Vand, som befinder sig i lag under jordoverfladen (under grundvandsspejlet). Grundvand der strømmer ind i et afløbssystem kaldes indsivningsvand eller infiltrationsvand. Helårsbolig Ved en helårsbolig forstås en bolig, der er registreret som helårsbolig, og som alene anvendes til beboelse. Hovedledning Ledning som stik fra ejendomme, vejbrønde m.m sluttes på. Husspildevand Spildevand, der afledes fra husholdninger, herunder afløb fra toiletter, køkken og bad. Sanitært spildevand fra erhvervsvirksomheder, d.v.s. afløb fra baderum, toiletter og køkkener falder også ind under denne definition.

48 1BILAG 1 1. juli 2003 Spildevandsplan Side: 6/13 Hydraulisk index Index for stuvning i brønde(stuvningsindex), kapacitet i ledninger (kapacitetsindex) bestemt ved MOUSE beregninger. Indsivning Indtrængning af grundvand i et afløbssystem. Industrispildevand / Processpildevand Spildevand, der fremkommer i forbindelse med en virksomheds fabrikationsprocesser. Inspektionsbrønd Brønd med aftageligt dæksel anbragt på en afløbsledning, hvorved der sikres tilgang fra overfladeniveau uden dog at tillade personadgang. Kloakforsyning Kommunal virksomhed som har ansvaret for afløbsforholdene i kommunen. Kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen Kontraktligt medlemskab af Kloakforsyningen er en særlig ordning, som kun vedrører enkeltejendomme med helårsbolig uden for kloakopland i de tilfælde, hvor kommunen meddeler påbud om forbedret spildevandsrensning. Her vil der, jf. betalingslovens 7a, være mulighed for at indgå kontrakt med kommunen om medlemskab af Kloakforsyningen med den konsekvens, at kommunen, selv om anlægget er privat ejet, forestår både anlæg, drift og vedligeholdelse af det påbudte anlæg mod opkrævning af bidrag efter samme regler, som gælder for ejendommene under Kloakforsyningen. Kontrolpunkt Del af en afløbsstrækning, hvor de hydrauliske forhold er kendte, og hvor enhver ændring af disse forhold influerer på vandspejlet opstrøms og/eller nedstrøms. Kølevand Vand der anvendes til køling af maskiner og processer i industrien. Kølevand føres i videst muligt omfang i lukkede systemer. Uforurenet kølevand, der overholder fastsatte temperaturgrænser, kan tillades tilført regn- eller spildevandssystemet.

49 1BILAG 1 1. juli 2003 Spildevandsplan Side: 7/13 Ledningsfald Forholdet mellem en rørlængdes lodrette og vandrette projektion. Angives i eller %. MOUSE MOdel for Urban SEwers. Numerisk modelleringsværktøj til simulering og dimensionering af vandføring i afløbssystemer. Nedgangsbrønd Brønd med aftageligt dæksel anbragt på en afløbsledning for at tillade adgang for personer. Nedgangsbrønd med nedføringsrør (dykker) Nedgangsbrønd med en tilslutning i form af et lodret (vertikalt) rør fra en højere beliggende afløbsledning som ender ved eller lige oven over brøndbunden. Nedsivningsanlæg Et spildevandsanlæg som har jorden (grundvandet) som recipient. Nødoverløb Udløb som ved driftsforstyrrelser (f.eks. pumpesvigt) udleder spildevand til en recipient for derved at undgå oversvømmelser. Offentlige spildevandsanlæg Spildevandsanlæg, hvor en eller flere kommunalbestyrelser har ansvaret for anlæggets drift og/eller vedligeholdelse. Olieudskiller/sandfang Bygværk, ofte i forbindelse med tankstationer og værksteder, hvorigennem regn/spildevand ledes med så ringe hastighed, at eventuelt olieindhold udskilles på overfladen i et oliefang og hvor sand og grus bundfælles. Opland Afvandingsområde med afløb til et afløbssystem eller vandløb. Opstuvning Tilstand, hvori spildevand og/eller regnvand tilbageholdes under tryk i et gravitationsafløbssystem, men som ikke strømmer ud på jordoverfladen og skaber oversvømmelse.

50 1BILAG 1 1. juli 2003 Spildevandsplan Side: 8/13 Opstuvningsniveau Det beregnede eller aktuelle afløbsvandspejl i et afløbssystem opstrøms for et givet kontrolpunkt. Overfladeoversvømmelse Tilstand, hvori spildevand og/eller regnvand undslipper fra eller ikke kan trænge ned i et afløbssystem og enten bliver liggende på jordoverfladen eller trænger ind i bygninger fra jordoverfladen (se også oversvømmelse). Overfladevand - se tag- og overfladevand. Overløbsbygværk (regnvandsoverløb) Bygværk i et fælles- eller delvist separatsystem eller i et rensningsanlæg, som aflaster systemet for overskydende tilløb af vand. Oversvømmelse Tilstand, hvor spildevand og/eller regnvand presses ud fra eller er forhindret i at trænge ind i et afløbssystem, hvorved vandet lægger sig på jordoverfladen eller trænger ind i bygninger (se også overfladeoversvømmelse). PE (personækvivalent) Den mængde forurening en person bidrager med ud fra standarddefinitioner. Personækvivalenter kan angives for en række nøgleparametre som spildevandsmængde, organisk indhold, næringsstofindhold m.fl. Antallet af personækvivalenter er desuden uafhængig af det aktuelle personbidrag, men måles som den mængde, der tilstrømmer renseanlægget. Perkolat Perkolat (fra latin, per: "gennem" og colare: "si" eller "filtrere") er vand, der er sivet ned gennem forurenet materiale, f.eks. dagrenovation. Private spildevandsanlæg Spildevandsanlæg, der ikke er omfattet af definitionen på offentlige spildevandsanlæg. Spildevandsanlæg etableret af kommunalbestyrelsen efter 7a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. er dog private, selvom de drives og vedligeholdes af kommunalbestyrelsen på grundejerens vegne.

51 1BILAG 1 1. juli 2003 Spildevandsplan Side: 9/13 Recipient Ethvert vandområde som eksempelvis havet, en flod, et vandløb eller en sø ligesom et vandførende lag, til hvilket afløbssystemer udledes. Reduceret areal Den del af et givet opland, der giver anledning til afstrømning. Beregnes ved at summere produkterne af deloplandenes afløbskoefficienter og arealer. Regnvand (overfladevand) Nedbør, som ikke er trængt ned i jorden, og som er afledt til et afløbssystem direkte fra jordoverfladen eller fra ydre bygningsoverflader. Regnvandsbetingede udløb Udløb fra afløbssystemet som følge af nedbør. Renovering Fornyelse af en eksisterende ledning ved foring med en ny ledning (strømpeforing, stram foring, kort- og langrørsforing). Rensebrønd En brønd med en mindre diameter end 1 meter, som uden at give personadgang giver mulighed for at rense en ledningsstrækning. Ristebygværk Bygværk som ved hjælp af riste tilbageholder større bestanddele i spildevandet. SAMBA Simpel AfløbsModel til Beregning af Aflastningsmængder. SAMBA er et til MOUSE tilhørende modul til beregning af aflastningsmængder fra overløbsbygværker. Sanering Se Fornyelse Selvrensning Afløbsstrømmens evne til i et afløbssystem at løsrive og transportere faste partikler, der ellers ville aflejres permanent i røret.

52 1BILAG 1 1. juli 2003 Spildevandsplan Side: 10/13 Separatsystem Afløbssystem, der normalt består af to rørledninger, hvoraf det ene transporterer spildevand og det andet regnvand. Septisk spildevand Anaerobt afløbsvand indeholdende sulfider. Skumbrædt Anordning som i et overløbsbygværk skal skumme flydestoffer af overløbsvandet. Spildevand Alt vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse og fra befæstede arealer samt vand, der kan sidestilles hermed. Definitionen på spildevand omfatter således husspildevand, regnvand fra tagarealer og befæstede arealer, processpildevand, afværgevand, filterskyllevand, kølevand, samt perkolat fra lossepladser. Endvidere omfattes vand fra omfangsdræn samt drænvand fra idrætsanlæg, golfbaner og kirkegårde af definitionen. Derimod vil vand fra grundvandssænkninger i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, der kræver tilladelse efter vandforsyningslovens 26, normalt ikke være omfattet af definitionen på spildevand. Spildevandsanlæg Åbne og lukkede ledninger og andre anlæg, der tjener til afledning og/eller behandling af spildevand m.v. i forbindelse med udledning til vandløb, søer eller havet eller til afledning til jorden eller anden form for bortskaffelse. Stikledning Den ledning der går fra den private del af en ejendoms afløbssystem og ud til hovedkloakken. Særbidrag Bidrag til kloakforsyningen udover det ordinære vandafledningsbidrag. Bidraget betales for særligt forurenet spildevand og fastsættelsen af det skal fremgå af betalingsvedtægten. Særligt forurenet spildevand Spildevand med et højere forureningsindhold end i husspildevand. Tag- og overfladevand Regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder jernbaner. Tag- og overfladevandet må ikke indeholde andre stoffer, end hvad

53 1BILAG 1 1. juli 2003 Spildevandsplan Side: 11/13 der sædvanligt tilføres regnvand i forbindelse med afstrømning fra sådanne arealer eller have en væsentlig anden sammensætning.

54 1BILAG 1 1. juli 2003 Spildevandsplan Side: 12/13 Tilslutningsbidrag Bidrag til kloakforsyningen for at blive tilsluttet et offentligt kloaksystem. Bidragets størrelse fremgår af betalingsvedtægten. Tilstandsregistrering En registrering af kloaksystemets fysiske og kapacitetsmæssige tilstand baseret på særlige undersøgelser. Tilstandsvurdering En sammenfattende vurdering af kloaksystemets tilstand og funktion. Totalomkostninger Samlede udgifter i forbindelse med et system i dets forventede levetid, dvs. de totale anlægs-, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, der alle er kalkuleret på samme tidsbasis. Trykledning Rør, hvor afløbsvand transporteres ved hjælp af pumpning. Tørvejrsafstrømning Vandføringen i et afløbssystem under specificerede tørvejrsforhold. Udløb Afsluttende del af en rørledning fra hvilken afløbsvand er udledt til et rensningsanlæg eller en recipient. Udsivning Udsivning fra et afløbssystem til den omgivende jord. Uvedkommende vand Uønsket vand i et afløbssystem. Vandafledningsbidrag Bidrag til kloakforsyning for at lede spildevand til et offentligt kloaksystem. Bidragets størrelse og beregning fremgår af betalingsvedtægten. Beregnes tit på grundlag af vandforbruget.

55 1BILAG 1 1. juli 2003 Spildevandsplan Side: 13/13 Vandførende lag Vandførende lag i de øverste jordlag. Det være sig lag med høj hydraulisk ledningsevne såsom sand og grus. Vandføringssimulering Modellering af vandføring i afløbssystemer Vedligeholdelse Rutinemæssigt arbejde, der udføres til sikring af en fortsat fejlfri funktion af afløbssystemer.

56 2BILAG 2 1. juli 2003 Spildevandsplan Side: 1/4 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier brugt ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning henvises til faglitteraturen, f.eks. Afløbsteknik, Polyteknisk Forlag /14/. Regnvand For regnvandsudledninger fastsættes i tabel B2.1 forureningsbelastninger jf. Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr Bestemmelse af belastning fra regnvandsbetingende udløb /10/: Stof Separatsystem Fællessystem Organisk stof, COD 50 mg/l 120 mg/l Kvælstof, Tot-N 2 mg/l 10 mg/l Fosfor, Tot-P 0,5 mg/l 2,5 mg/l Tabel B2.1 Forureningsbelastning fra regnvand. Overfladeafstrømningen kan bestemmes på flere detaljeringsniveauer: 1) Bestemmelse ud fra flowmåling, og nedbørsmåling. 2) Opmåling af tage og befæstede overflader i oplandet. 3) Anvendelse af standardværdier som beskrevet i tabel B2.2. Ved simple beregninger kan anvendes følgende værdier: Områdekarakter ϕ Centre, tæt bebyggelse, ingen vegetation 0,80 1,00 Tæt bebyggelse med grønne områder, industriområder, skolebebyggelse 0,60 0,90 Åben bebyggelse 0,50 0,60 Kæde- og rækkehusbebyggelse 0,30 0,40 Villabebyggelse, små grunde 0,25 0,30 Villabebyggelse, store grunde 0,20 0,25 Grønne områder 0,05 0,15 Større veje 0,80 Tabel B2.2 Afløbskoefficienter /14/ Værdierne er inkl. mindre veje. Værdierne i tabel B2.2, vil også kunne anvendes ved planlægning af nye områder, hvis bedre værdier ikke kan uddrages fra beskrivelsen i kommune- eller lokalplaner. Ved vurderingen af den årlige afstrømning anvendes følgende regnmængder:

57 2BILAG 2 1. juli 2003 Spildevandsplan Side: 2/4 380 mm/år svarende til 3800 m3/ha/år (Årsnedbør i Odenseserien fratrukket et initialtab på 0,6 mm) Ved beregning af den årlige udløbsmængde på basis af opmålte flader korrigeres for hydrologisk reduktion på 0,8 Den regionale korrektion sættes til 0,9. Hvis årsmængden beregnes på basis af opmålt areal skal dette ganges med 380 mm * 0,9 * 0,8 for at få årsafstrømningen. For arealer opgjort ved afstrømningsmåling eller skønnet ud fra tabelværdi, beregnes årsmængden som areal * 380 mm * 0,9. Spildevand Belastningen fra en PE (svarende til en indbygger) sættes til: 50 m 3 vand /år både i status og plan. (0,0016 l/s/pe). Forureningsmængden, der tilføres renseanlægget fastlægges på baggrund af bekendtgørelse nr stk. 5 /5/: Stof pr. døgn pr. år BI5 60 g 21,9 kg Total kvælstof 12 g 4,4 kg Total fosfor 2,7 g 1,0 kg Tabel B2.3 Stofbelastninger fra spildevand fra 1 PE. Husspildevand Opgørelse af mængden af husspildevand kan for eksisterende boligområder ske på flere forskellige måder. F.eks.: 1) Målt vandforbrug. 2) Optælling af antal beboere vha. GIS. 3) Optælling af antal boliger og multiplikation med typisk beboerantal pr. bolig. (Ofte mellem 2,5 og 3). 4) Ved opmåling af areal med en bestemt boligtype og anvendelse af typetal fra tabel B2.4 nedenfor.

58 2BILAG 2 1. juli 2003 Spildevandsplan Side: 3/4 Områdekarakter Åben villabebyggelse Normal villabebyggelse Rækkehusbebyggelse 2-3 etagers bebyggelse PE/ha Tabel B2.4 PE-belastninger fra boligområder /14/. Værdierne i tabel B2.4 anvendes for planlagte nye områder, medmindre planlægningen er så detaljeret, at en bedre værdi kendes. Erhverv Ved eksisterende erhverv opgøres spildevandsbelastningen ved måling af vandforbrug. Med mindre andet kendes opgøres PE tallet ved at dele det årlige vandforbrug med 50 m 3 /PE. For erhverv hvor der foretages prøveudtagning med efterfølgende analyse af spildevandet, anvendes de herved fundne værdier ved udfyldelse af oplandsskemaet. For nye erhvervsområder hvor industriens art ikke kendes anvendes i planskemaer en belastning på 40 PE/ha. Institutioner Ved eksisterende institutioner opgøres spildevandsbelastningen ved måling af vandforbrug. Med mindre andet kendes opgøres PE tallet ved at dele det årlige vandforbrug med 50 m 3 /PE. For planlagte institutioner sættes belastningen til 1 PE/ansat. Langsomt, uvedkommende vand (indsivning/drænvand) Mængden af langsomt, uvedkommende vand, er afhængig af ledningsanlæggets alder, grundvandstand m.v. Individuel bestemmelse af det uvedkommende vand i deloplandene vil kræve kontinuerlige målinger af strømningen fra deloplandene sammenholdt med det målte vandforbrug i samme periode. Da sådanne målinger ikke er gennemført i større udstrækning, kan det anbefales, at infiltrationsmængden fastsættes på grundlag af de målte tilløbsvandmængder på SCA med fradrag for spildevandsmængden, for hurtigt uvedkommende vand og med fradrag for regnvandstilledningen fra fælleskloakerede oplande. Jf. notat Status og prognose for stofbelastning , udgør det langsomme uvedkommende vand 6,1 mio. m 3 /år i Samlet kloakeret opland er ca ha. Infiltrationen (langsomt, uvedkommende vand) fastlægges således til:

59 2BILAG 2 1. juli 2003 Spildevandsplan Side: 4/4 656 m 3 /år/ha (0,0208 l/s/ha). Forureningsindholdet i langsomt, uvedkommende vand sættes til 0. Ved beregning af belastning på større systemer anvendes ovenstående gennemsnitsværdier og døgn- og timefaktorer m.v. som angivet i /14/. Til dimensionering af nyanlæg anvendes følgende værdier: Maksimal døgnvandmængde 200 l/døgn/pe Maksimal timevandmængde 0,005 l/s/pe Infiltration 0,005 l/s/pe Dvs. der dimensioneres for 0,010 l/s/pe i alt for Infiltration- og maksimal timevandmængderne. Større enkeltudledere Ved opgørelsen af vandmængder skal der i fornødent omfang tages hensyn til større enkeltudledere, som f.eks.: Kirkegårde i separatkloakerede oplande: Den hydrauliske belastning af drænvand fra kirkegårde som tilledes spildevandssystemet fastsættes til maksimalt 1 l/s/ha. brutto svarende til 200 PE/ha brutto. Filterskyllevand der udledes til fællesledning eller spildevandsledning. Svømmehaller, der periodevis udleder vand fra bassiner. Afværgeboringer og afledning af perkolat. Større eksisterende virksomheder.

60 3BILAG 3 1. juli 2003 Spildevandsplan Side: 1/2 Bilag 3. Målsætning af recipienter Målsætninger for kystnære farvande Skærpet målsætning Generel målsætning Lempet målsætning Særligt naturvidenskabeligt interesseområde Badevand Bundgarnsfiskeri Naturligt og alsidigt dyre- og planteliv Nærområder for kraftværker Nærområder for spildevandsudløb Nærområder for kystnære depoter Klappladser Erhvervshavne Beskrivelse Havområder, hvor særlige naturelementer ønskes beskyttet Havområder, der skal kunne anvendes til badning Havområder med mulighed for fiskeri med bundgarn Havområder, hvor udledning af forurenede stoffer og andre kulturbetingede påvirkninger ikke eller kun svagt påvirker det naturlige og alsidige dyre- og planteliv Påvirkning af havområder med kølevand accepteres Forringelse af hygiejniske forhold accepteres Mindre overkoncentrationer af tungmetaller accepteres Forstyrrelser af bundforholdene accepteres Industriel påvirkning accepteres Målsætninger for søer Skærpet målsætning Generel målsætning Lempet målsætning A1 Særligt naturvidenskabeligt interesseområde A2 Badevand A3 Drikkevandsforsyning B Naturligt og alsidigt dyre- og planteliv C1 Sø, påvirket af spildevand, vandindvinding eller andre fysiske indgreb C2 Dyrkningsbelastet sø Beskrivelse Søer, hvor særlige naturelementer ønskes beskyttet Søer, der skal kunne anvendes til badning Søer, der skal kunne anvendes som råvand til drikkevandsforsyning Søer, hvor udledning af forurenende stoffer og andre kulturbetingede påvirkninger ikke, eller kun svagt påvirker det naturlige og alsidige dyre- og planteliv. Søer, der tillades påvirket af spildevandstilførsel eller andre påvirkninger Søer, hvor næringssalttilførsel fra udvaskning af landbrugsjorden udgør et væsentligt bidrag til den samlede næringssalttilførsel og dermed til eutrofieringen

61 3BILAG 3 1. juli 2003 Spildevandsplan Side: 2/2 Målsætninger for vandløb Skærpet målsætning Generel målsætning Lempet målsætning A Særligt naturvidenskabeligt interesseområde B1 Gyde- og yngelopvækst område for laksefisk B2 Laksefiskevand B3 Karpefiskevand C Vandløb, der alene skal anvendes til afledning af vand D Vandløb, påvirket af spildevand E Vandløb, påvirket af vandindvinding F Vandløb, påvirket af okker Beskrivelse Vandløb hvor særlige naturelementer ønskes beskyttet Vandløb der skal kunne anvendes som gyde- og yngelopvækstområde for ørred og andre laksefisk Vandløb der skal kunne anvendes som opvækst- og opholdsområde for ørred og andre laksefisk Vandløb der skal kunne anvendes som opvækst- og opholdsområde for ål, aborre, gedde og karpefisk

62 4BILAG 4 1. juli 2003 Spildevandsplan Side: 1/2 Side 1 af 2 Bilag 4. Forklaring til Kloakoplandsskemaer Dette bilag indeholder en forklaring til Kloakoplandsskemaet. I dette skema er i alt 28 nummererede kolonner. Forklaringen gælder for såvel status- som planskemaet. Ændringer fra status til plan er i planskemaet angivet med fed skrift. Kolonne Forklaring nr. 1 Oplandsnummer. Jf. kloakoplandsskemaerne som er tilknyttet til udløbet. 2 Opland - Evt. kendenavn for oplandet 3 Landvæsenskommisionskendelse - hvis der findes en kendelse for oplandet angives denne med henvisning til bilag 8 4 Anlægsprincip S: Separat incl. enkeltejendomme med lokal nedsivning af regnvand. 5 Areal - Oplandets samlede areal i ha. 6 Feltet krydses af, hvis det er beliggende i Byzone 7 Feltet krydses af, hvis det er beliggende i Landzone 8 Resulterende godkendte afløbskoefficient (dimensionerede ) - iht. evt. Landvæsenskommissionskendelse, senere udledningstilladelser og dimensioneringsforudsætninger fra ændringer på kloakanlægget. Tal mellem Aktuell a afløbskoefficient. Jf. bilag 2. Tal mellem Reduceret areal ud fra resulterende befæstelsesgrader Ha - multiplikation af kolonne 5 og 8 11 Kvaliteteskode - Opmålt: 1. - Beregnet: 2. - Skønnet: Aktuelle areal ud fra afledte befæstelsesgrader Ha multiplikation af kolonne 5 og Kvaliteteskode - Opmålt: 1. - Beregnet: 2. - Skønnet: 3. BILAG 4.doc

63 4BILAG 4 1. juli 2003 Spildevandsplan Side: 2/2 Side 1 af 2 Kolonne Forklaring nr. 14 Antal indbyggere i PE. - PE beregnet jf. bilag 2. Status: aktuelle indbyggertal Plan: iht. tilladte udledningstilladelser 15 Erhverv i PE. PE beregnet jf. bilag 2. - Status: aktuelle erhverv - Plan: iht. tilladte kendelser, tilslutningstiladelser samt beregnedet dimensionerede belastninger. 16 Institutioner i PE. PE beregnet jf. bilag 2. - Status: aktuelle institutioner. - Plan: iht. tilladte kendelser, tilslutningstilladelser samt beregnet dimensionerede belastninger.. 17 Den samlede belastning fra oplandet i antal PE - Status: samlede aktuelle sum af kolonne - Plan: iht. tilladte udledningstilladelser. 18 Årsbelastning fra indbyggertal - m³/år beregnet jf. bilag 2 19 Kvalitetskode: - Opmålt: 1. - Beregnet: 2. - Skønnet: Årsbelastning fra erhverv - m³/år 21 Kvalitetskode: - Opmålt: 1. - Skønnet: Årsbelastning fra institutioner - m³/år 23 Kvalitetskode: - Opmålt: 1. - Skønnet: Årsbelastning fra oplandet - m³/år 25 Årsbelastning - uvedkommende vand - m³/år 26 Kvalitetskode: - Opmålt: 1. - Skønnet: Den samlede årsbelastning tørvejrsmængde fra oplandet. - m³/år 28 Bemærkninger. BILAG 4.doc

64 5BILAG 5 1. juli 2003 Spildevandsplan Side: 1/3 Bilag 5. Forklaring til Udløbsskemaer Dette bilag indeholder en forklaring til Udløbsskemaerne. I dette skema er i alt 29 nummererede kolonner. Forklaringen gælder for såvel status- som planskemaet. Ændringer fra status til plan er i planskemaet angivet med fed skrift. Skemaet indeholder ikke tørvejrsudledning fra renseanlæg, som er opgjort på separate skemaer for disse. Kolonne Forklaring nr. 1 Udløbsnummer, som fremgår af Tegning 1 2 Beliggenhed eller navn på udløb 3 Udløbstype, (art af oplandet): F : Fælleskloakeret S : Separatkloakeret R : Renseanlæg V : Direkte udløb fra en virksomhed N : Nedsivning A : Afværgeudløb O : Andet 4 Ejerforhold for udløbet KO : Kommunalt FK : Fælleskommunalt ST : Statsligt (f.eks. fra statsveje) AM :Amtslig PR : Privat AN : Andet 5 Oplande nr. jf. kloakoplandsskema kolonne 1. 6 Oplandstype O : Uoplyst 1 : Grønt område 2 : Villaer 3 : Rækkehuse 4 : Halvhøj bebyggelse 5 : Høj tæt bebyggelse 6 : Trafikområde 7 : Industriområde 8 : Kapitel 5 virksomhed Her angives, hvis der er flere typer opland på samme udløb, den eller de dominerende. Hvis muligt angives procentvis andel.

65 5BILAG 5 1. juli 2003 Spildevandsplan Side: 2/3 Kolonne Forklaring nr. 7 Det samlede oplandsareal opstrøms udløbet, ha. Fra oplandsskema kolonne 5 8 Det samlede reducerede areal opstrøms udløbet, ha. I status anvendes tal fra kolonne 12 i oplandsskemaets statusdel. (Dvs. det bedst mulige tal for den aktuelle belastning). I plan anvendes tal fra kolonne 10 i oplandsskema.(dvs. den størst tænkelige belastning i tidsrummet for planen). 9 Recipient for udløbet. 10 Målsætning for primær recipient Som beskrevet i bilag Angivelse af om målsætningen er opfyldt Ja : Målsætning opfyldt Nej : Målsætning IKKE opfyldt 12 Navn 13 Målsætning for sekundær recipient. Som beskrevet i bilag Angivelse af om målsætningen er opfyldt Ja : Målsætning opfyldt Nej : Målsætning IKKE opfyldt 15 Maksimal vandføring til recipient, l/s Her angives den bedste værdi for maksimal vandføring. Værdien er fremkommet som kendt maks. kapacitet af ledning eller ved simpel beregning. 16 Overbelastningshyppigheden antal pr. år. 17 Kvaliteten af data opgives som følger: EDB-model: 1 Kendt maks. kapacitet 2 Simpel beregning 3 Skønnet 4 18 Årligt beregnet udløb m 3 /år. Beregnet som angivet i bilag Kvaliteten af data opgives som følger: EDB-model 1 Simpel beregning 2 20 Årlig beregnet udledning af organisk stof kg/år. Beregnes som kolonne Årligt beregnet udledning af kvælstof kg/år. Beregnes som kolonne Årligt beregnet udledning af fosfor kg/år. Beregnes som kolonne 18

66 5BILAG 5 1. juli 2003 Spildevandsplan Side: 3/3 Kolonne Forklaring nr. 23 Bygværkstype ved udløb OV : Overløb fra fælleskloak uden bassin SB : Overløb fra forsinkelsesbassin på fælleskloak SE : Separat regnvandsudløb uden bassin FB : Separat regnvandsudløb med bassin UB : Andet udløb uden bassin MB : Andet udløb med bassin (Kontrolleret opstuvning i ledning betragtes som bassin) 24 Bassintype ved udløb O : Uden bassin 1 : Åbent bassin 2 : Lukket bassin 25 Volumen af bassin m Type af olieudskiller 0 : Uden olieudskiller 1 : Uspecificeret olieudskiller 2 : Gravitationsudskiller 3 : Bassin med dykket udløb 4.: Lameludskiller 5 : Koalescensudskiller 6 : Andet 27 Type af sandfang 0 : Uden sandfang 1 : Uspecificeret sandfang 28 Hvis der er anden rensning end foran nævnte er dette angivet her 29 Eventuelle bemærkninger med tilknytning til udløbene

67 6BILAG 6 1. juli 2003 Spildevandsplan Side: 1/3 Bilag 6. Forklaring til Renseanlægsskema Dette bilag indeholder en forklaring til Renseanlægsskemaet. I dette skema er i alt 21 nummererede kolonner. Kolonne Forklaring nr. 1 Nummer på renseanlæg ( Miljøstyrelsens nr.). 2 Renseanlæggets navn 3 Rensetype N- og P-fjernelse og lignende M Mekanisk rensningsanlæg MB Biologisk renseanlæg MBN Biologisk renseanlæg med kvælstoffjernelse. MBNK Biologisk renseanlæg med kvælstoffjernelse og fosforfjernelse 4 Ejerforhold hvis fælles kommunalt K Bynavn rensningsanlæg. FK Fælles kommunal renseanlæg. P Privat renseanlæg. 5 Ejerandel iht. SCA s årsregnskab. 6 Godkendt kapacitet i PE. jf. / 4 / afsnit Status: Anlæggets kapacitet multiplikation kolonne 5 (sammenlagt belastning for oplandskommunerne p.t PE for SCA ) Plan: Planlagte anlægskapacitet 7 Aktuel tørvejrsbelastning fra oplandet (døgn gennemsnit) af renseanlægget angivet i PE sum af kolonne 16 i kloakoplandsskemaerne. 8 Aktuel tørvejrsbelastning (årsgennemsnit) af renseanlægget angivet i m³/ år sum af kolonne 23 i kloakoplandsskemaerne. 9 Uvedkommende vand - årsgennemsnit af uvedkommende vand m³/år sum af kolonne 25 i kloakoplandsskemaerne 10 Total tørvejrsbelastning (årsgennemsnit) af renseanlægget m³/år sum af kolonne 27 i kloakoplandsskemaerne.

68 6BILAG 6 1. juli 2003 Spildevandsplan Side: 2/3 Kolonne Forklaring nr. 11 Max tørvejrsbelastning (årsgennemsnit) af renseanlægget l/sek. Status: Opgjort ud fra vandføringsmålinger, edb-beregninger eller tids- og arealberegninger (Kommu nerne vælger selv døgn- og tidsfaktorer jf. /14/) Plan: Dimensionsgivende vandmængder fra hoved oplandene (afledningsret fra kommunerne til fælleskommunale anlæg)) 12 Max belastning under regn l/sek. Status: Opgjort ud fra vandføringsmålinger, edb beregninger eller tids- og arealberegninger (Kommunerne vælger selv døgn- og tidsfaktorer jf. /14/ - mængden af hurtig uvedkommende vand bør indgå i maksbelastningerne) Plan: Dimensionsgivende vandmængder fra hovedoplandene (afledningsret fra kommunerne til fælleskommunale anlæg)) 13 Overbelastningshyppigeheden fællessystemernes dessinet overløbsfrekvens angivet i tal mellem 0 1 i et interval.. 14 Årlig belastning af regn m³/år.. evt. beregnet ved edbmodel. 15 Årlig tilledning af COD kg/ år Beregnet ud fra sum af kolonne 16 fra kloakoplandsskemaet - multipliceret med koncentration fra bilag 2 og korrigeret for særligt forurenet 16 Årlig tilledning af kvælstof kg/år Beregnet ud fra sum af kolonne 16 fra kloakoplandsskemaet - multipliceret med koncentration fra bilag 2 og korrigeret for særligt forurenet 17 Årlig tilledning af fosfor kg/ år Beregnet ud fra sum af kolonne 16 fra kloakoplandsskemaet - multipliceret med koncentration fra bilag 2 og korrigeret for særligt forurenet 18 Årlig udledning af spilde- og regnvand fra renseanlægget m³/år. Beregnet

69 6BILAG 6 1. juli 2003 Spildevandsplan Side: 3/3 Kolonne Forklaring nr. 19 Årlig udledning af COD kg/år Bilag 6 Status: Kolonne status 15 multipliceret med rensegraden (for SCA er rensegraden beskrevet i grønt regnskab) Bilag 6 Plan: Kolonne plan 15 multipliceret med rensegraden. 20 Årlig udledning af kvælstof kg/år Bilag 6 Status: Kolonne status 16 multipliceret med rensegraden (for SCA er rensegraden beskrevet i grønt regnskab). Bilag 6 Plan: Kolonne plan 16 multipliceret med rensegraden. 21 Årlig udledning af fosfor kg/år Bilag 6 Status: Kolonne status 17 multipliceret med rensegraden (for SCA er rensegraden beskrevet i grønt regnskab). Bilag 6 Plan: Kolonne plan 17 multipliceret med rensegraden.

70 7BILAG 7 1. juli 2003 Spildevandsplan Side: 1/1 Bilag 7. Forklaring til tegningsbilag Dette bilag indeholder en kort forklarende tekst til tegningsopbygningen. Tegning 0, Områder dækket af spildevandsplan På tegningen vises områder med offentlige kloakanlæg, det kan være spildevand, regnvand og eller dræn. Tegning 1, Status og plan - Spildevand På tegningen vises ledninger og oplande samt ind og udløb til og fra kommunen. Desuden vises eksisterende og planlagte spildevandskloakerede oplande. Symboler (pumpestationer etc.) er hentet fra DasGraf. Tegning 2, Status og plan Regnvand På tegningen vises ledninger og oplande samt ind og udløb til og fra kommunen. Desuden vises eksisterende og planlagte regnvandskloakerede oplande. Symboler (olieudskillere, pumpestationer etc.) er hentet fra DasGraf. Tegning 3, Kloakrenovering På tegningen er vist de områdeafgrænsninger indenfor de planlagte undersøgelser og fornyelser af kloaksystemerne vil foregå. Inden for områderne vil både regn- og spildevandssystemerne blive undersøgt (inkl. den offentlige del af stik). Årstallene angiver hvornår den planlagte undersøgelse og fornyelse vil foregå. Tegning 4, Nedsivningsmuligheder På tegningen er vist områder, hvor der er undersøgt nedsivningsmuligheder. Tegningen viser kun områder, hvor det måske er muligt eller ikke tilrådeligt at nedsive regnvand. For områder, der ikke er markeret, skal der laves undersøgelser, såfremt man ønsker at kende nedsivningsmulighederne.

71 8BILAG 8 1. juli 2003 Spildevandsplan Side: 1/3 Bilag 8. Landvæsenskommissionskendelser Dette bilag indeholder en oversigt over Landvæsenskommissionskendelser. Lb. nr. Emne Overordnede spildevandsanlæg dato for kendelse 1 Fælles renseanlæg og afskærende ledning ved St. Vejleå i Vallensbæk kommune for arealer i Albertslund (Herstederne), Høje Tåstrup og Vallensbæk kommune. Foreløbig kendelse Kendelse Tillægskendelse vedr. regnskab 2 Udførelse af fælles lednings-og renseanlæg for de nordlige Køge Bugt kommuner (Avedøre kloakværk). Foreløbig kendelse Tillægskendelse Kendelse 3 Fælles lednings- og renseanlæg for de nordlige Køge Bug kommuner (Avedøre kloakværk) angående opkrævning af grundejerbidrag samt oprettelse af en kloakfond i Vallensbæk kommune. Kendelse Samlet kloakforsyning: Oprettelse af Vallensbæk kloakforsyning med tilhørende betalingsvedtægt Regulering af St. Vejle Å: 5 Bundsikring af St. Vejle Å Regulering af regnvandsafstrømning i St. Vejle å s opland ved anlæg af en sø i Vallensbæk mose for arealer i Brøndby (brøndbyernes, Glostrup, Albertslund (Herstederenes), Høje-Tåstrup, Ishøj (Torslunde-Ishøj) og Vallensbæk kommuner. Foreløbig kendelse Kendelse Regnskabskendelse Udførelse af detailkloakanlæg

72 8BILAG 8 1. juli 2003 Spildevandsplan Side: 2/3 Lb. nr. Emne 7 Kloakering af Røde Vejrmøllegård og Albertslund syd i Albertslund kommune samt et mindre areal i Vallensbæk kommune. Foreløbig kendelse Tillægskendelse Kendelse dato for kendelse Kloakering af Vallensbæk Nordmark i Vallensbæk kommune Foreløbig kendelse Detailkloakering af matr. nr. 20 a af Vallensbæk by og sogn under kloakopland Vallensbæk Nordmark i Vallensbæk kommune. Kendelse Tillægskendelse angående regnskab 10 Detailkloakering af matr. nr. 10 ø m.fl. af Vallensbæk by og sogn under kloakopland Vallensbæk Nordmark i Vallensbæk kommune. Foreløbig kendelse Kendelse Tillægskendelse angående regnskab 11 Udførelse af en afskærende ledning langs Bækrenden gennem Vallensbæk by i Vallensbæk Foreløbig kendelse 12 Kloakanlæg for den nye kommuneskole i Vallensbæk Kommune Kendelse Tillægskendelse angående regnskab Kloakering af Vallensbæk strandkvarter Foreløbig kendelse Kloakering af byplanområde 07 og 08 (Vejlegården) i. Foreløbig kendelse Fællessystem ved Gl. Køge Landevej. Vandsynsforretning Bygning af renseanlæg og pumpestation for Vallensbæk by og ny skole. Foreløbig kendelse, ej anvendt

73 8BILAG 8 1. juli 2003 Spildevandsplan Side: 3/3 Lb. nr. Emne Skærpelse vedr. nedsivningsanlæg dato for kendelse 17 Københavns kommunes vandindvinding Kendelse Københavns kommunes vandindvinding Kendelse

74 9BILAG 9 1. juli 2003 Spildevandsplan Side: 1/1 Bilag 9. Tilslutningsgrad på ejendomsniveau Nedenstående ejendomme håndtere selv afledningen af regnvand. Opland henviser til regnvandsopland. Vejnavn Nr. Matrikelnr. Opland Brøndbyvej 154 1h - Brøndbyvej 158 1g - Brøndbyvej 162 1f - Brøndbyvej 166 1br - Brøndbyvej 185 2b - Kirkebakke Allé 13 12a LT Kirkebakke Allé 15 12l LT Toftevej 5 5a -

75 Kloakoplandsskema - Spildevand Dato: Status Skema 1 Oplande Grundlag Afløbsprincip Oplandsbeskrivelse Spildevandsbelastning Reduceret Reduceret Godkendt/ areal ud fra areal ud fra Uvedkommende Total tørvejrs- Bemærkning Opland Opland Landvæsens- Anlægsprincip afløbskoef- afløbskoef- befæstelses- befæsteslsesbyggetionemængdmængdmængdmængde vand belastning Areal resulterende Aktuelle godkendte aktuelle Ind- Erhverv Institu- Total Spildevands- Spildevands- Spildevands- Spildevandskommisionskendelseficienficiengradegrader Q indbygger Q Erhverv Q I nstitution Q total Q total Q total nr. Navn F/S ha ha ha PE PE PE PE m3/år m3/år m3/år m3/år m3/år l/s Byzone Landzone Kvalitetskode NA Nordmarken, vest S 15,1 X X NB Nordmarken, vest S 18,6 X NC Nordmarken, vest S 26,8 X ND Nordmarken, vest S 13,5 X NE Nordmarken, vest S 10,2 X NF Nordmarken, øst S 19,2 X NG Nordmarken, øst S 23,0 X NH Nordmarken, øst S 37,0 X X NJ Nordmarken, øst S 29,8 X Kvalitetskode kvalitetskode kvalitetskode kvalitetskode kvalitetskode LA Landsbyen S 49,1 X LB Landsbyen S 27,4 X LC Landsbyen S 24,8 X LD Landsbyen S 11,0 X LE Landsbyen S 12,0 X X LF Landsbyen S 6,1 X LG Landsbyen S 5,8 X LH Landsbyen, Golfsvinget S 8,1 X LJ Landsbyen, Brøndbyvej S 10,5 X SA Stranden, Torbenfeldvej området S 21,3 X SB Stranden, vest for ringvejen S 36,1 X SC Stranden, vest for ringvejen S 42,9 X SD Stranden, Nøddeboparken S 33,2 X SE Stranden, nord for gl. Køge landevej S 22,0 X SF Stranden, nord for gl. Køge landevej S 27,4 X SG Stranden S 31,5 X SH Stranden S 42,7 X , Kloakoplandsskema - Spildevand Status 1. juli 2003 Skema 1

76 Kloakoplandsskema - Spildevand Dato: Plan Skema 1 Oplande Grundlag Afløbsprincip Oplandsbeskrivelse Spildevandsbelastning Reduceret Reduceret Godkendt/ areal ud fra areal ud fra Uvedkommende Total tørvejrs- Bemærkning Opland Opland Landvæsens- Anlægsprincip afløbskoef- afløbskoef- befæstelses- befæsteslsesbyggetionemængdmængdmængdmængde vand belastning Areal resulterende Aktuelle godkendte aktuelle Ind- Erhverv Institu- Total Spildevands- Spildevands- Spildevands- Spildevandskommisionskendelseficienficiengradegrader Q indbygger Q Erhverv Q I nstitution Q total Q total Q total nr. Navn F/S ha ha ha PE PE PE PE m3/år m3/år m3/år m3/år m3/år l/s Byzone Landzone Kvalitetskode NA Nordmarken, vest S 15,1 X X NB Nordmarken, vest S 18,6 X NC Nordmarken, vest S 26,8 X ND Nordmarken, vest S 13,5 X NE Nordmarken, vest S 10,2 X NF Nordmarken, øst S 19,2 X NG Nordmarken, øst S 23,0 X NH Nordmarken, øst S 37,0 X X NJ Nordmarken, øst S 29,8 X Kvalitetskode kvalitetskode kvalitetskode kvalitetskode kvalitetskode LA Landsbyen S 51,1 X LB Landsbyen S 27,4 X LC Landsbyen S 28,6 X LD Landsbyen S 11,0 X LE Landsbyen S 12,0 X X LF Landsbyen S 6,1 X LG Landsbyen S 5,8 X LH Landsbyen, Golfsvinget S 14,3 X LJ Landsbyen, Brøndbyvej S 10,5 X SA Stranden, Torbenfeldvej området S 21,3 X SB Stranden, vest for ringvejen S 36,1 X SC Stranden, vest for ringvejen S 42,9 X SD Stranden, Nøddeboparken S 33,2 X SE Stranden, nord for gl. Køge landevej S 22,0 X SF Stranden, nord for gl. Køge landevej S 27,4 X SG Stranden S 31,5 X SH Stranden S 42,7 X , Kloakoplandsskema - Spildevand Plan 1. juli 2003 Skema 1

77 Kloakoplandsskema - Regnvand Dato: Status Skema 1 Oplande Grundlag Afløbsprincip Oplandsbeskrivelse Spildevandsbelastning Reduceret Reduceret Godkendt/ areal ud fra areal ud fra Uvedkommende Total tørvejrs- Bemærkning Opland Opland Landvæsens- Anlægsprincip afløbskoef- afløbskoef- befæstelses- befæsteslsesbyggetionemængdmængdmængdmængde vand belastning Areal resulterende Aktuelle godkendte aktuelle Ind- Erhverv Institu- Total Spildevands- Spildevands- Spildevands- Spildevandskommisionskendelseficienficiengradegrader Q indbygger Q Erhverv Q I nstitution Q total Q total Q total nr. Navn F/S ha ha ha PE PE PE PE m3/år m3/år m3/år m3/år m3/år l/s NL Nordmarken, vest S 34,9 X X 0,64 22,4 3 NM Nordmarken, vest S 31,5 X 0,64 20,2 3 NN Nordmarken, vest S 9,3 X 0,54 5,0 3 NP Nordmarken, øst S 25,0 X 0,23 5,9 3 NQ Nordmarken, øst S 18,9 X 0,28 5,4 3 NT Nordmarken, øst S 40,9 X X 0,43 17,7 3 NU Nordmarken, øst S 36,6 X 0,45 16,5 3 NX Nordmarken, Horsestien S 0,4 X 0,81 0,4 3 NY Nordmarken, Holbækmotorvejen øst S 7,5 X 0,80 6,0 3 NZ Nordmarken, Holbækmotorvejen vest S 13,7 X 0,25 3,5 3 Byzone Landzone Kvalitetskode Kvalitetskode kvalitetskode kvalitetskode kvalitetskode kvalitetskode LL Landsbyen, Lundbækvej S 8,9 X 0,49 4,4 3 LM Landsbyen S 37,8 X 0,30 11,4 3 LN Landsbyen S 5,4 X 0,50 2,7 3 LP Landsbyen S 11,0 X 0,28 3,1 3 LQ Landsbyen, Brøndbyvej S 17,3 X X 0,32 5,6 3 LT Landsbyen, Vallensbæk Torvevej S 1,7 X 0,59 1,0 3 SL Stranden S 27,6 X 0,29 8,0 3 SM Stranden, vest for ringvejen S 23,3 X 0,48 11,1 3 SN Stranden, vest for ringvejen S 22,0 X 0,33 7,2 3 SP Stranden, nord for gl. Køge landevej S 16,3 X 0,46 7,4 3 SQ Stranden, Nøddeboparken S 28,6 X 0,31 9,0 3 ST Stranden, Torbenfeldvej området S 30,1 X 0,66 19,7 3 SU Stranden, vest for ringvejen S 30,7 X 0,66 20,3 3 SW Stranden S 25,5 X 0,23 5,8 3 SX Stranden, Vejlegårdsstien S 1,4 X 0,80 1,1 3 SZ Stranden, nord for gl. Køge landevej S 42,3 X 0,42 17,7 3 SY Stranden, Køge Bugt motorvejen S 12,7 X 0,52 6, ,4 244, Kloakoplandskema - Regnvand Status 1. juli 2003 Skema 1

78 Kloakoplandsskema - Regnvand Dato: Plan Skema 1 Oplande Grundlag Afløbsprincip Oplandsbeskrivelse Spildevandsbelastning Reduceret Reduceret Godkendt/ areal ud fra areal ud fra Uvedkommende Total tørvejrs- Bemærkning Opland Opland Landvæsens- Anlægsprincip afløbskoef- afløbskoef- befæstelses- befæsteslsesbyggetionemængdmængdmængdmængde vand belastning Areal resulterende Aktuelle godkendte aktuelle Ind- Erhverv Institu- Total Spildevands- Spildevands- Spildevands- Spildevandskommisionskendelseficienficiengradegrader Q indbygger Q Erhverv Q I nstitution Q total Q total Q total nr. Navn F/S ha ha ha PE PE PE PE m3/år m3/år m3/år m3/år m3/år l/s NL Nordmarken, vest S 34,9 X X 0,64 22,4 3 NM Nordmarken, vest S 31,5 X 0,64 20,2 3 NN Nordmarken, vest S 9,3 X 0,54 5,0 3 NP Nordmarken, øst S 25,0 X 0,23 5,9 3 NQ Nordmarken, øst S 18,9 X 0,28 5,4 3 NT Nordmarken, øst S 43,2 X X 0,41 17,7 3 NU Nordmarken, øst S 36,6 X 0,45 16,5 3 NX Nordmarken, Horsestien S 0,4 X 0,81 0,4 3 NY Nordmarken, Holbækmotorvejen øst S 7,5 X 0,80 6,0 3 NZ Nordmarken, Holbækmotorvejen vest S 13,7 X 0,25 3,5 3 Byzone Landzone Kvalitetskode Kvalitetskode kvalitetskode kvalitetskode kvalitetskode kvalitetskode LL Landsbyen, Lundbækvej S 8,9 X 0,49 4,4 3 LM Landsbyen S 37,8 X 0,30 11,4 3 LN Landsbyen S 5,4 X 0,50 2,7 3 LP Landsbyen S 11,0 X 0,28 3,1 3 LQ Landsbyen, Brøndbyvej S 17,3 X X 0,32 5,6 3 LT Landsbyen, Vallensbæk Torvevej S 1,7 X 0,59 1,0 3 SL Stranden S 27,6 X 0,29 8,0 3 SM Stranden, vest for ringvejen S 23,3 X 0,48 11,1 3 SN Stranden, vest for ringvejen S 22,0 X 0,33 7,2 3 SP Stranden, nord for gl. Køge landevej S 16,3 X 0,46 7,4 3 SQ Stranden, Nøddeboparken S 28,6 X 0,31 9,0 3 ST Stranden, Torbenfeldvej området S 30,1 X 0,66 19,7 3 SU Stranden, vest for ringvejen S 30,7 X 0,66 20,3 3 SW Stranden S 25,5 X 0,23 5,8 3 SX Stranden, Vejlegårdsstien S 1,4 X 0,80 1,1 3 SZ Stranden, nord for gl. Køge landevej S 42,3 X 0,42 17,7 3 SY Stranden, Køge Bugt motorvejen S 12,7 X 0,52 6, ,6 244, Kloakoplandsskema -Regnvand Plan 1.juli 2003 Skema 1

79 Udløbsskema Dato: Status Skema 2 Udløb Opland Primærrecipient Sekundær recipieint Vandbelastninger Stofbelastning Rensning Overbelast nings Udløb Sted Udløb Ejer Oplanlanlands areal sætning af målsætning af mål- timevand- mængde volumen udskiller fang rensning Op- Op- Reduceret Navn Mål- Opfyldelse Navn Mål- Opfyldelse Maks. Vand COD TN TP Bygværk Bassin Bassin Olie Sand- Anden Bemærkninger hyppighed Antal pr. år areal sætning sætning mængde beregnet beregnet beregnet beregnet nr. navn type nr. type ha. ha. status status l/s m3/år kg/år kg/år kg/år type type m3 type type B1 Lundbækvej S LL 6 8,9 4,4 Bækrenden Lempet Ja Store Vejleå Generel Nej ,9 24,1 6,0 SE B3 Vejlegårdsvej S LM/SX 1 45,4 12,5 Bækrenden Lempet Ja Store Vejleå Generel Nej ,0 68,4 17,1 SE B5 Vejlegårdsvej S LN 6 5,4 2,7 Bækrenden Lempet Ja Store Vejleå Generel Nej ,4 14,8 3,7 SE B6 Sydlige del af Vallensbæk by S LP 2 11,0 3,1 Bækrenden Lempet Ja Store Vejleå Generel Nej ,1 17,0 4,2 SE B7 Bækrenden S LQ 2 5,0 1,4 Bækrenden Lempet Ja Store Vejleå Generel Nej ,5 7,7 1,9 SE B9 Bækrenden S LQ 2 4,7 1,3 Bækrenden Lempet Ja Store Vejleå Generel Nej ,8 7,1 1,8 SE B10 Bækrenden S LQ 1, 2 6,1 1,7 Bækrenden Lempet Ja Store Vejleå Generel Nej ,6 9,3 2,3 SE B12 Vallensbæk Nordmark/Vallensbæk Torvevej S LT/NP/NQ/NT/NU/NX/NY 2, 3, 7 138,5 55,2 Bækrenden Lempet Ja Store Vejleå Generel Nej ,4 302,1 75,5 FB B13 Brøndbyvej S LQ 6 1,5 1,2 Bækrenden Lempet Ja Store Vejleå Generel Nej ,2 6,6 1,6 OV K1 Køge Bugt S SW/SZ 2 62,9 19,7 Ringebæk Sø Generel Nej Køge Bugt Skærpet Nej ,0 107,8 26,9 SE K2 Vallensbæk Havnevej S SW 6 1,8 1,4 Køge Bugt Skærpet Nej ,5 7,7 1,9 SE K3 "Krabben" S SW 6 1,8 1,4 Køge Bugt Skærpet Nej ,5 7,7 1,9 SE K4 "Muslingen" S SW 6 1,3 1,0 Køge Bugt Skærpet Nej ,8 5,5 1,4 SE S1 Store Vejleå S SL 2 27,6 8,0 Store Vejleå Generel Nej Køge Bugt Skærpet Nej ,4 43,8 10,9 SE S3 Gammelkøge Landevej S SM 2, 6, 7 23,3 11,1 Store Vejleå Generel Nej Køge Bugt Skærpet Nej ,5 60,7 15,2 FB S6a Store Vejleå S SN/SP/SQ/SU 2, 3 97,7 43,9 Store Vejleå Generel Nej Køge Bugt Skærpet Nej ,5 240,2 60,1 FB S9a Store Vejleå S ST 2 30,1 19,7 Store Vejleå Generel Nej Køge Bugt Skærpet Nej ,0 107,8 26,9 SE S10 Køge Bugt motorvejen S SY 1, 6 12,7 6,6 Store Vejleå Generel Nej Køge Bugt Skærpet Nej ,9 36,1 9,0 SE S12 Fra pumpekanalen S Vallensbæk Mose 1 1,2 Store Vejleå Generel Nej Køge Bugt Skærpet Nej ,2 6,6 1,6 SE V1 Vridsløselille Å S NL 2 34,9 22,4 Vallensbæk Sø Generel Store Vejleå Generel Nej ,4 122,5 30,6 SE V2 Holbækmotorvejen S NZ 6 13,7 3,5 Vallensbæk Sø Generel Store Vejleå Generel Nej ,8 19,2 4,8 SE V3 Vridsløselille Å S NM 2 31,5 20,2 Vallensbæk Sø Generel Store Vejleå Generel Nej ,3 110,6 27,7 SE V4 Vridsløselille Å S NN 4 8,9 4,7 Vallensbæk Sø Generel Store Vejleå Generel Nej ,0 25,7 6,4 SE V5 Vridsløselille Å, Udledning i Albertslund Kommune S NN 4 0,4 0,3 Vallensbæk Sø Generel Store Vejleå Generel Nej ,0 1,6 0,4 SE 0 Bassin og olieudskiller i Albertslund Kommune B14 Tilløb fra Brøndby Kommune, ledes til Bækrenden S Total 574,9 248, , ,3 340, Kvalitetskode Kvalitetskode Udløbsskema Status 1. juli 2003 Skema 2

80 Udløbsskema Dato: Plan Skema 2 Udløb Opland Primærrecipient Sekundær recipieint Vandbelastninger Stofbelastning Rensning Overbelast nings Udløb Sted Udløb Ejer Oplanlanlands areal sætning af målsætning af mål- timevand- mængde volumen udskiller fang rensning Op- Op- Reduceret Navn Mål- Opfyldelse Navn Mål- Opfyldelse Maks. Vand COD TN TP Bygværk Bassin Bassin Olie Sand- Anden Bemærkninger hyppighed Antal pr. år areal sætning sætning mængde beregnet beregnet beregnet beregnet nr. navn type nr. type ha. ha. status status l/s m3/år kg/år kg/år kg/år type type m3 type type B1 Lundbækvej S LL 6 8,9 4,4 Bækrenden Lempet Ja Store Vejleå Generel Nej ,9 24,1 6,0 SE B3 Vejlegårdsvej S LM/SX 1 45,4 12,5 Bækrenden Lempet Ja Store Vejleå Generel Nej ,0 68,4 17,1 SE B5 Vejlegårdsvej S LN 6 5,4 2,7 Bækrenden Lempet Ja Store Vejleå Generel Nej ,4 14,8 3,7 SE B6 Sydlige del af Vallensbæk by S LP 2 11,0 3,1 Bækrenden Lempet Ja Store Vejleå Generel Nej ,1 17,0 4,2 SE B7 Bækrenden S LQ 2 5,0 1,4 Bækrenden Lempet Ja Store Vejleå Generel Nej ,5 7,7 1,9 SE B9 Bækrenden S LQ 2 4,7 1,3 Bækrenden Lempet Ja Store Vejleå Generel Nej ,8 7,1 1,8 SE B10 Bækrenden S LQ 1, 2 6,1 1,7 Bækrenden Lempet Ja Store Vejleå Generel Nej ,6 9,3 2,3 SE B12 Vallensbæk Nordmark/Vallensbæk Torvevej S LT/NP/NQ/NT/NU/NX/NY 2, 3, 7 138,5 55,2 Bækrenden Lempet Ja Store Vejleå Generel Nej ,4 302,1 75,5 FB B13 Brøndbyvej S LQ 6 1,5 1,2 Bækrenden Lempet Ja Store Vejleå Generel Nej ,2 6,6 1,6 OV K1 Køge Bugt S SW/SZ 2 62,9 19,7 Ringebæk Sø Generel Nej Køge Bugt Skærpet Nej ,0 107,8 26,9 SE K2 Vallensbæk Havnevej S SW 6 1,8 1,4 Køge Bugt Skærpet Nej ,5 7,7 1,9 SE K3 "Krabben" S SW 6 1,8 1,4 Køge Bugt Skærpet Nej ,5 7,7 1,9 SE K4 "Muslingen" S SW 6 1,3 1,0 Køge Bugt Skærpet Nej ,8 5,5 1,4 SE S1 Store Vejleå S SL 2 27,6 8,0 Store Vejleå Generel Nej Køge Bugt Skærpet Nej ,4 43,8 10,9 SE S3 Gammelkøge Landevej S SM 2, 6, 7 23,3 11,1 Store Vejleå Generel Nej Køge Bugt Skærpet Nej ,5 60,7 15,2 FB S6a Store Vejleå S SN/SP/SQ/SU 2, 3 97,7 43,9 Store Vejleå Generel Nej Køge Bugt Skærpet Nej ,5 240,2 60,1 FB S9a Store Vejleå S ST 2 30,1 19,7 Store Vejleå Generel Nej Køge Bugt Skærpet Nej ,0 107,8 26,9 SE S10 Køge Bugt motorvejen S SY 1, 6 12,7 6,6 Store Vejleå Generel Nej Køge Bugt Skærpet Nej ,9 36,1 9,0 SE S12 Fra pumpekanalen S Vallensbæk Mose 1 1,2 Store Vejleå Generel Nej Køge Bugt Skærpet Nej ,2 6,6 1,6 SE V1 Vridsløselille Å S NL 2 34,9 22,4 Vallensbæk Sø Generel Store Vejleå Generel Nej ,4 122,5 30,6 SE V2 Holbækmotorvejen S NZ 6 13,7 3,5 Vallensbæk Sø Generel Store Vejleå Generel Nej ,8 19,2 4,8 SE V3 Vridsløselille Å S NM 2 31,5 20,2 Vallensbæk Sø Generel Store Vejleå Generel Nej ,3 110,6 27,7 SE V4 Vridsløselille Å S NN 4 8,9 4,7 Vallensbæk Sø Generel Store Vejleå Generel Nej ,0 25,7 6,4 SE V5 Vridsløselille Å, Udledning i Albertslund Kommune S NN 4 0,4 0,3 Vallensbæk Sø Generel Store Vejleå Generel Nej ,0 1,6 0,4 SE 0 Bassin og olieudskiller i Albertslund Kommune B14 Tilløb fra Brøndby Kommune, ledes til Bækrenden S Kvalitetskode Kvalitetskode Opstrøms Vallensbæk Landsby S LT/NP/NQ/NT/NU/NX/NY samt B18 Alternativt B18 alene 2, 3, 7 Bækrenden Lempet Ja Store Vejleå Generel Nej 800 1/ Total 574,9 248, , ,3 340, Bassin etableres for at reducerer antallet af årlige oversvømmelse r af Vallensbæk Landsby til ca. n=1/10 Udløbsskema Plan 1. juli 2003 skema 2

81 Renseanlægsskema Dato: Status og plan Skema 3 Renseanlæg Ejerforhold Nr. Renseanlæg Type Ejer Ejerandel Godkendt Kapacitet Total Antal Total Antal Total spildevands belastning Q total Langsomt uvedkommend e vand Q total Total tørvejrs belastning Q total Spildevandsbelastning (Administrativ) Max belastning under regn Max tørvejrs belastning Vandmgd. Overbelas tnings hyppighed Årlig Stofbelast belastning ning fra regn i tilløb af COD Navn % PE PE m3/år m3/år m3/år l/s l/s antal/år m3/år kg/år kg/år kg/år m3/år kg/år kg/år kg/år Status Spildevandscenter Avedøre MBNK FK 5, ) Stofbelast ning i tilløb af N Stofbelast ning i tilløb af P Vand Stofbelast ning i udløb af COD Udløb Stofbelastnin g i udløb af N Stofbelast ning i udløb af P Plan Spildevandscenter Avedøre MBNK FK 5, ) 1) Af det totale antal PE udgør belastningen fra en enkelt virksomhed PE beregnet ud fra BI5 belastningen Renseanlægsskema Status og Plan 1. juli 2003 Skema 3