Hvorfor undervise i EU?

Transkript

1 Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved: Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Konference: EU i undervisningen sådan! Onsdag den 5. oktober 2011 Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab

2 Indhold Præsentation af oplægsholdere Nogle overordnede betragtninger Hvorfor undervise i EU? Mulige temaer i undervisningen

3 Præsentation *Julie Hassing Nielsen Ph.d.stipendiat (EUI) *Mads Dagnis Jensen Ph.d.stipendiat (EUI)

4 Nogle overordnede betragtninger Undersøgelser fra 2009/2010 viser, at den danske befolkning mangler basal viden om EU Gælder det også danske gymnasielever? Undersøgelse ved AU om 1 års statskundskaberes historiske viden, herunder om europæiske forhold Påstand: Der er et misforhold mellem EU s betydning og kendskabet til samarbejdet. (måske også når det gælder danske gymnasieelever?)

5 Hvorfor undervise i EU? Svar: Fordi EU er et betydningsfuldt politisk system!

6 Hvordan kan EU s betydning observeres? Kvantitativt (I) Hvor stor en del af dansk lovgivning er påvirket af EU? Justitsministeriet: 19 procent (2009) Magtudredningen: 12 procent direkte (2001) Kelstrup, Martinsen & Wind: 15 procent ( ) Delors: 80 procent (begyndelsen af 1990erne) Forbehold: Siger ikke noget om vigtigheden af lovgivningen. En del lovgivning skal ikke implementeres (Case lovgivning, forordninger, traktater).

7 Hvordan kan EU s betydning observeres? Kvantitativt (II) Hvor stort er EU s budget? EU: 141,2 milliarder euro (2010) Tyskland: 307 milliarder euro (2010) USA: milliarder euro (2010) Forbehold: Mange udgifter afholdes af medlemsstaterne.

8 Hvordan kan EU s betydning observeres? Kvalitativt Gældskrisen i Europa Ligestilling mellem kvinder og mænd Mobiltelefonopladere Betydning globalt

9 Mulige temaer i undervisningen (1) EU s historiske udvikling Formål: Identifikation af kernebegivenheder; definition af nøglebegreber (ex. integration i bredden og dybden) og teoretisk indsigt (MLG & LI). Alt sammen til forståelse af EU s nuværende tilstand og udseende men også af, hvad fremtiden kan bringe. Hvordan? Gøre historien nærværende igennem historiske neddyk som Schumannerklæringen (1950) eller forløbet omkring de danske forbehold ( ).

10 Mulige temaer i undervisningen (2) EU s institutioner og beslutningsprocesser Formål: At gøre opgavefordelingen mellem institutionerne klar (magtbeføjelser) og skabe forståelse for, hvordan EU træffer beslutninger. Hvordan? Inddrage konkrete cases som f.eks. REACH eller MEP s dagbog fra Europa-Parlamentet.

11 Mulige temaer i undervisningen (3) Danmarks medlemskab af EU Formål: At give et historisk og aktuelt indblik i Danmarks forhold til EU, herunder vores EU beslutningsproces, forbehold for samarbejdet etc. Hvordan? Cases om EU skepsis; beskrivelse af forbeholdsrapporten; folkeafstemninger.

12 Mulige temaer i undervisningen (4) Demokrati og EU s fremtid Formål: At diskutere, hvorvidt EU lider af et demokratisk underskud (kritikpunkterne: Institutionerne og deltagelse), og præmisserne bag diskussionen. Hvordan? Cases vedr. høring af kommissærer i EP eller diskussion af den demokratiske tilstand i eksempelvis Italien.

13 Mulige temaer i undervisningen (5) Økonomisk og Monetær politik i EU: Formål: Beskrive af økonomisk og monetær integration i EU - og hvordan den kan forstås i basale økonomiske termer. Hvordan? Nøglebegreber: faste og flydende valutakurser, konvergenskriterier; kampen om den Europæiske Centralbank; Stabilitets- og vækstpagten, 2020-strategien; gældskrisen i Grækenland.

14 Mulige temaer i undervisningen (6) EU s forskellige Politikområder: Formål: At beskrive, hvordan EU regulerer forskellige politikområder og graden af EU s indflydelse indenfor politikområderne. Hvordan? EU s budgetposter og udviklingen heraf over tid; dåsesagen; forskellige velfærdstyper indenfor EU.

15 Mulige temaer i undervisningen (7) EU og fremtidige udfordringer: Formål: At diskutere nogle af de væsentligste udfordringer og dilemmaer, som EU står overfor. Hvilke? Udvidelser geografisk; demografisk ubalance; militær magt?; problemer relateret til globalisering; terror; klimaforandringer.

16 Basta Cosi! Tak for opmærksomheden