Radikale tanker om Europa

Transkript

1 Radikale tanker om Europa i pausen

2 EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret med udvidelsen med de Øst- og Centraleuropæiske lande og starten på forhandlinger med nye kandidatlande. Det gælder ikke mindst Tyrkiet og landene på Balkan, hvor der er fornuftige perspektiver i at holde fast i fredsprojektet på meget langt sigt. EU er et solidarisk projekt. Derfor står vi overfor en økonomisk genopretningsproces for hvert nyt land, der er kommet ind i Unionen. Men EU bliver i højere og højere grad også stedet, hvor vi arbejder med den realitet, at vi lever i en verden, hvor globaliseringens kræfter dag for dag bliver tydeligere for den enkelte europæer. Europa er i konkurrence med lande som Kina, Indien, USA og andre dele af verden. Tallene er skræmmende, når man ser på investeringerne i forskning, menneskelige ressourcer og produktion med billig arbejdskraft. Europa er nødt til at forholde sig samlet til disse fremtidsperspektiver. Hvis Europa skal gavne den enkelte europæer, skal EU indrettes til at udnytte de bedste sider af de frie markedskræfter i globaliseringen og modstå de værste konsekvenser. Forfatningstraktaten Efter flere års arbejde havnede forfatningstraktaten desværre i et vakuum i Europa. Formålet med traktaten var bl.a. at forenkle traktaterne med henblik på at gøre dem enklere og mere forståelige. Der blev dømt tænkepause, efter traktaten blev afvist i Frankrig og Holland. Præcis da vi havde brug for at en ramme, der kunne gøre os i stand til at se frem til globaliseringens udfordringer, sagde to vigtige lande fra. Ingen ved reelt hvorfor. Men det er en realitet, og Europa blev nødt til at forholde sig til det. Svaret var i første omgang at udsætte ratifikationen og deklarere en tænkepause. Det er ikke kun her i Danmark, vi oplever en meget tøvende debat - det gælder hele Europa. For Det Radikale Venstre har perspektivet hele tiden været det samme. Forfatningstraktaten repræsenterer års arbejde med at skabe de bedste rammer, der kunne samle alle de europæiske lande. Er forfatningstraktaten så død? Det er helt umuligt at svare på. En rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) opstiller syv forskellige scenarier for fortsættelsen af arbejdet med forfatningstraktaten, der hver for sig tager udgangspunkt i forskellige landes ønsker. Se Fremtiden for EU s forfatning mulige scenarier på Ligegyldigt hvordan topmødet i juni forsøger at arbejde videre med forfatningstraktaten, så lever tankerne i Forfatningstraktaten videre.

3 I forhold til den danske tænkepause har man fra Folketingets side valgt at fokusere på følgende problemstillinger: 1. Hvilke af de problemer, som Europa står overfor, bør der lægges særlig vægt på at løse og hvilken rolle skal EU spille? 2. Hvilke problemer er de største i EU-samarbejdet, og hvordan kan de løses? 3. Hvordan skal debatten om Europas fremtid og en evt. ny traktat organiseres for at sikre bredde, dybde og legitimitet? 4. Hvordan styrker vi borgerdeltagelsen i EU? 5. Hvor går Europas grænser? I denne folder kan du læse Det Radikale Venstres svar på spørgsmålene. SPØRGSMÅL 1: Hvilke af de problemer, som Europa står overfor, bør der lægges særlig vægt på at løse og hvilken rolle skal EU spille? SPØRGSMÅL 2: Hvilke problemer er de største i EU-samarbejdet, og hvordan kan de løses? Global indflydelse på et fælles værdigrundlag SPØRGSMÅL: Sikrer den nuværende udenrigskonstruktion EU global indflydelse? SVAR: Nej. Vi er nødt til at reformere i forhold til Nice-traktaten. Vi vil fortsat arbejde for, at EU får en fælles udenrigsminister (med indflydelse i både Ministerrådet og Kommissionen). Det er afgørende for at samle udenrigspolitikken ét sted. Der er brug for at udbrede de europæiske værdier, og det svækker EU s indflydelse, at vi taler med flere stemmer. Det er helt afgørende, at vi i EU sikrer sammenhæng mellem det, vi siger, og det vi gør. Det er vigtigt i forholdet til USA, i forhold til det globale klima, i forhold til verdens fattige lande og i forhold til at udbrede ideerne om demokrati og menneskerettigheder. Endelig vil en stærk udenrigspolitisk profil udadtil sende et stærkt signal indadtil og dermed styrke opbakningen til EU. Løsningen af grænseoverskridende problemer SPØRGSMÅL: Hvilke problemer er svære at løse med Nice-traktaten? SVAR: På mange områder trænger EU s beslutningsprocedure til at blive reformeret i en virkelighed med mere end 25 lande. Kompromiserne i Forfatningstraktaten er i forhold til EU s institutioner gode løsninger med enklere og mere åbne beslutningsprocesser. Derudover er inddragelsen af de nationale parlamenter og en øget indflydelse

4 til Europa-Parlamentet et skridt i den rigtige retning. Arbejdet mod åbenhed og demokrati skal fortsætte med eller uden Forfatningstraktaten. De danske forbehold vil i stigende grad sætte os udenfor indflydelse. Tydeligst er det på forsvarsområdet. Her er alle enige om, at forbeholdet hindrer os i at deltage i helt fornuftige operationer. Vi deltager heller ikke med vægt i de diskussioner, der i dag er med til at indrette fremtidens samarbejde på området. Derfor burde vi ved en folkeafstemning blive enige om at deltage fuldt ud i dette samarbejde. I forhold til et andet af de grænseoverskridende problemer står Danmark i en speciel situation. Forfatningstraktaten lagde op til en speciel løsning i forhold til de danske forbehold, og indskrevet i teksten er en mulighed for et specielt flygtningeforbehold. Det Radikale Venstre har aldrig været tilhænger af denne omskrivning. Der er oplagte gevinster ved at samarbejde om flygtninge- og indvandrerpolitikken her burde vi løfte i fælles flok. Det samme gælder i høj grad for bekæmpelsen af terror og den organiserede kriminalitet. Derfor var Forfatningstraktatens forslag om at skabe et tæt fælles samarbejde om området nødvendigt og perspektivrigt, selvom om Danmark ikke kunne deltage på grund af det retlige forbehold. En bæredygtig udvikling af Europa SPØRGSMÅL: Er Nice-traktaten svaret på at sikre miljøet, fremtidssikre velfærdsstaten og den sociale udligning i Europa? SVAR: EU er et fantastisk demokratisk projekt, der udgør en modvægt til de frie markedskræfter. Europa står overfor en periode med store omvæltninger. Globaliseringens betydning for økonomien er overvældende. Det europæiske samarbejde skal kunne håndtere globaliseringens udfordringer op og vedtage demokratiske prioriteringer. Her kan man spørge, om EU er gearet til at tage disse udfordringer op. EU skal være stedet, hvor vi prioriterer miljøet og samtidig skaber arbejdspladser her kan alle traditionelle politiske uenigheder belyses på vejen til beslutninger. Men EU kan ikke gennemtrumfe økonomiske reformer i de enkelte lande tag bare Tysklands, Frankrigs og Italiens strukturelle problemer. Derimod kan EU støtte innovation, forskning og en fri gennemstrømning af ideer og udnytte disse ved at opretholde et frit marked. EU skal bekæmpe kortsigtet national egoisme og protektionisme.

5 EU s institutioner Er der så slet ikke steder, vi kan tage op til overvejelse i den europæiske konstruktion? Jo, det er der bestemt. For vi oplever også i Danmark Europas stigende indflydelse. Der skal vi i høj grad se på mulighederne for demokratiets kontrol af markedets kræfter. Det kræver stærke demokratiske institutioner, som har stor legitimitet i befolkningerne. Det gælder f.eks. hvordan vi skal sikre konkurrenceloven, fødevaresikkerheden og medicinalbranchen i en tid med meget store teknologiske fremskridt og utrolige mængder af penge investeret. Men vi må indrømme, at nogle af EU s institutioner set med danske briller bevæger sig uvant demokratisk. Komitologiprocedurer, hvor Kommissionen (der er embedsværk) får lov at træffe den endelige afgørelse (f.eks. i GMO-sagerne) og EF-domstolen, der som den amerikanske højesteret bevæger sig klart ind i de områder, som danskerne traditionelt betragter som den politiske sfære. Det kan vi diskutere - for de skal både kunne handle og opnå legitimitet. SPØRGSMÅL 3: Hvordan skal debatten om Europas fremtid og en evt. ny traktat organiseres for at sikre bredde, dybde og legitimitet? SPØRGSMÅL 4: Hvordan styrker vi borgerdeltagelsen i EU? Hvert land diskuterer EU på deres egen måde. Kommissionen har sat sin plan D i gang, der mest handler om, hvordan man skaber det europæiske offentlige rum. Det er næsten en umulig opgave uden at inddrage de forskellige lande, fordi EU stadig er et nyt demokratisk niveau. Men Muhammed-sagen er et godt eksempel på, at når globaliseringen for alvor rammer et land som Danmark, er det altafgørende, at vi ikke står alene. EU s grundkonstruktion er overordnet set den samme som ved dannelsen af samarbejdet, selvom der er sket forskydninger i retning af større indflydelse til den direkte valgte demokratiske valgte forsamling. Men stadigvæk må EU-samarbejdet generelt betegnes som uoverskueligt og lukket for alle, der ikke arbejder i eller med systemet. Derfor er der god grund til at gå samarbejdet efter med en tættekam med henblik på, hvad der allerede inden for den eksisterende traktat kan opnås i forhold til åbenhed, forenkling af beslutninger mv., herunder også overvejelse af mulighederne for at fjerne åbenlyse absurditeter som f.eks. parlamentets placering i såvel Bruxelles som Strasbourg.

6 Som tidligere nævnt er der derudover en række problemstillinger, der er fremmede for den danske forståelse af demokratiet: Beslutningsgangen i komitologi-procedurerne, Domstolens rolle og en mere principiel diskussion af Kommissionens status. Kommissionen er vogteren af de europæiske traktater og har den formelle ene-initiativ-ret i udviklingen af forslag på europæisk niveau. Men kunne man ikke forestille at dette blev suppleret sådan som foreslået i forfatningstraktaten med muligheden for borgerinitiativ f.eks. ved at 1 mio. borgere fra forskellige lande kan fremsætte et forslag, som Kommissionen skal tage begrundet stilling til. Det kunne f.eks. være at skabe en opinion mod transporterne af dyr gennem Europa. I denne diskussion må man også inddrage de nationale parlamenters rolle. De nationale politikere har i dag en langt højere legitimitet end deres europæiske kollegaer. Derfor er en yderligere inddragelse af de nationale parlamenter som foreslået i forfatningen et helt nødvendigt skridt. Det kunne ske samtidig med, at vi overvejer om behandlingen af EU-sager i Danmark sker på det bedst mulige grundlag, og vi kan blive endnu bedre til at indarbejde EU i det, vi normalt betegner som indenrigspolitik. SPØRGSMÅL 5: Hvor går Europas grænser? Europas størrelse Det europæiske samarbejde har vokset sig stort og har samlet Europa. Udvidelsen er grundlagt ud fra tanken om et fredeligt og stabilt Europa. På baggrund af Københavns-kriterierne har den seneste udvidelse lagt vægt på et fælles europæisk værdigrundlag. Uden accept af dette grundlag intet medlemskab. Den nærmeste fremtid byder på nye udfordringer for udvidelsen af EU. Det må man forholde sig til i de kommende år, hvor mange vil forsøge at sætte en stopper for optagelsen af nye medlemslande. Indenfor et årti vil vi blive stillet overfor ansøgninger fra Ukraine og muligvis andre af de tidligere Sovjet-republikker. Det er absolut en diskussion, Europa skal være på forkant med. Men allerede nu arbejder EU meget fremadrettet ved sin Naboskabspolitik (sammen med f.eks. Rusland) og med oprettelsen af en fælles told- og samarbejdsområde med alle middelhavslande. Rumænien og Bulgarien SPØRGSMÅL: Skal udvidelsen stoppe nu? SVAR: Nej. De to lande er allerede tæt på medlemskab. De har i mere

7 end ti år arbejdet frem imod at kunne opfylde EU s betingelser og især Bulgarien er tæt på fuldgyldigt medlemskab. Tyrkiet SPØRGSMÅL: Skal Tyrkiet have fuldt medlemskab? SVAR: Ja, endemålet er for Det Radikale Venstre fuldt medlemskab. Optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet er helt centrale i arbejdet med at bygge bro til den arabiske verden. Men optagelsen af Tyrkiet bliver en meget lang proces, hvor vi nødvendigvis må tænke anderledes i forhold til optagelsesforhandlingerne. I dette spil er der både religiøse, demokratiske og økonomiske parametre. Det Radikale Venstre har gentagne gange understreget, at EU ikke er en religiøs forening. Derfor kan det, at Tyrkiet er et muslimsk funderet land, aldrig blive et argument for udelukkelse. Derimod skal Tyrkiet igennem en lang proces for at overbevise Europa om, at demokrati, respekt for menneskerettigheder og retsstaten ikke kun er formelt vedtaget, men også virker i praksis. Vi har ikke opfundet nye krav til tyrkerne. Men vi skal anerkende og indstille os på, at der er behov for en langt længere proces, end den vi kender fra tidligere optagelser. Vi er nødt til allerede nu at fortælle den tyrkiske befolkning, at der er betydelig risiko for, at et eller flere medlemslande modsætter sig tyrkisk medlemskab. Også selv om Tyrkiet opfylder alle krav. Det er et vilkår, som Tyrkiet deler med alle tidligere kandidatlande. Men Tyrkiet er det første land, hvor det i praksis kan vise sig, at EU ikke kan levere medlemskabet, selv om et land til punkt og prikke opfylder kravene. Frankrig har allerede på dette tidlige tidspunkt besluttet sig for en folkeafstemning om spørgsmålet, og hvis bare ét land modsætter sig optagelse, kan Tyrkiet ikke blive medlem af EU. Det kan synes urimeligt, men det er et politisk vilkår, som ikke må komme som en overraskelse for hverken den tyrkiske eller EU s befolkninger. Balkan SPØRGSMÅL: Skal Balkan med i samarbejdet? SVAR: EU har en dialog med dele af Balkan, som igen og igen har været et konfliktfyldt brændpunkt i Europas historie. Balkan-landene befinder sig på vidt forskellige stadier, men det overordnede formål om at skabe fred og stabilitet er også af afgørende betydning for denne del af Europa. Vejen mod et stabilt demokrati med respekt for menneskerettighederne er ofte hård og problemfyldt. Men EU har en chance for at hjælpe, presse på og fremme den rigtige udvikling i landene, hvis muligheden for fuldt medlemskab bliver fastholdt. I øjeblikket er der spænding omkring udleveringen af eftersøgte til krigsforbryderdomstolen.

8 radikale.dk Det Radikale Venstre Christiansborg 1240 København K tlf [email protected]