Menneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen
|
|
|
- Hans Winther
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Menneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen På dette kursus vil vi sætte fokus på menneskerettigheder som både indhold og form i læreruddannelsen. Kurset vil udfolde tematikker omkring menneskerettigheder og dannelse, normkritik, børns rettigheder og lærerens myndighedsrolle. Målgruppe Kurset er for undervisere på læreruddannelserne, der underviser i og interesserer sig for menneskerettigheder og børns rettigheder i et lærerperspektiv. Kurset henvender sig til adjunkter og lektorer i såvel lærerens grundfaglighed som undervisningsfag. Tidspunkt Kurset forløber over to separate dage. Mandag d. 25. september 2017 (kl. 9:30-16:00) + onsdag d. 29. november 2017 (kl. 9:30-16:00) Sted Institut for menneskerettigheder, Wilders Plads 8K, 1403 Kbh K KURSETS FORMÅL OG INDHOLD: Formål Formålet med kurset er at belyse og diskutere menneskerettighedernes relevans for lærerprofessionen med inddragelse af aktuelle menneskerettighedsproblemstillinger i et skoleperspektiv. Gennem teori og praksis vil kurset sætte fokus på at undervise om, gennem og til menneskerettigheder, dvs. menneskerettigheder både som et indholdsområde og som en ramme for didaktik og klasseledelse. Kurset er blandt andet forankret i folkeskolens formål, der beskriver, hvordan skolens virke skal bygge på grundlæggende menneskerettigheder som åndsfrihed og ligeværd, hvor elever dannes til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et demokrati. Baggrund for kurset Institut for Menneskerettigheder har gennemført en undersøgelse af, hvordan og i hvilket omfang der undervises i menneskerettigheder i grundskolen og på læreruddannelsen. Undersøgelsen pegede på, at undervisning om, gennem og til menneskerettigheder i læreruddannelsen ofte er sporadisk og til dels vilkårlig, og mange lærere i grundskolen ikke oplever, at læreruddannelsen har klædt dem på til at inddrage menneskerettigheder som et grundlag for deres virke som didaktiker, klasseleder og myndighedsperson. Dette får betydning for elevernes viden, forståelse og handlemuligheder indenfor de grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Dilemmaer og værdidiskussioner som indirekte indbefatter menneskerettigheder indgår i undervisning både på læreruddannelsen og i folkeskolen, men ofte fremstår det som rene holdnings- og værdidiskussioner uden, at de studerende og eleverne bliver beviste om det menneskeretslige grundlag, som de er forpligtet på. 1
2 Initiativet til dette kursus er opstået i samarbejde med undervisere fra flere af landets læreruddannelser. Med kurset vil eksperter fra Institut for Menneskerettigheder sætte fokus på tematikker, som er særligt relevante for undervisningen på læreruddannelsen. Deltagerne vil gennem workshops og egen praksis arbejde med menneskerettigheder som en dimension i undervisning i skole og læreruddannelse. Ligeledes ønskes en åben refleksion over og diskussion af muligheder for fortsat at udvikle og understøtte den menneskeretlige dimension i læreruddannelsen. Indhold Deltagerne skal i løbet af kurset: opnå forståelse for og evne til at genkende menneskerettighedsproblematikker i en skolesammenhæng behandle og diskutere menneskerettighedernes betydning for lærerprofessionen reflektere over og diskutere aktuelle menneskeretlige og lærerfaglige problemstillinger opnå indsigt i og forståelse for, hvad der karakteriserer undervisning i menneskerettigheder herunder didaktik få inspiration til og erfaring med undervisningscases og -materialer udvikle egne cases og øvelser/tilgange til undervisning i menneskerettigheder på læreruddannelsen Format Kurset består af oplæg fra eksperter samt workshops. Deltagerne vil i samarbejde udvikle menneskeretlige undervisningscases og -øvelser, som kan anvendes efterfølgende til undervisningen på læreruddannelsen. Kurset vil også inddrage blended læringsmaterialer, som deltagerne modtager elektronisk inden kurset. Der forventes således, at deltagerne har forberedt udvalgte opgaver. Kurset forløber over to dage. En dag i september og en dag i november. Den første kursusdag vil lægge nogle overordnede perspektiver på menneskerettigheder som en dimension i uddannelsen af lærere. Målet er at give inspiration til, hvordan den enkelte underviser kan medtænke menneskerettigheder i sit fagområde. Anden kursusdag vil dels samle op på erfaringer med undervisning i menneskerettigheder fra eget fagområde samt indeholde oplæg ved menneskerettighedseksperter i tematikker som kursusdeltagerne finder særligt relevante. Der vælges to tematikker. 2
3 PROGRAM: Kl. 9:30-10:00 Mandag d. 25. september 2017 Velkomst og præsentation af program v. Eva Lindhardt Præsentation af alle + forventninger Introduktion til instituttets nationale og internationale arbejde + resultater fra undersøgelsen af læreruddannelsen Kl. 10:00-11:00 Menneskerettigheder og lærerprofessionen. Menneskerettigheder som pædagogisk kompas v. Cecilia Decara, ekspert, dansk implementering af internationale rammer for undervisning i menneskerettigheder Undervisning i menneskerettigheder og instituttets arbejde med Human Rights Education Menneskerettigheder som pædagogisk kompas menneskerettigheder som viden, dannelse, praksis og selvindsigt Kl. 11:15-12:15 Workshop om undervisning i menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheders e-læringsportal v. Eva Lindhardt og Lakshmi Sigurdsson, lektor på læreruddannelsen UCC Eksempler på undervisning i menneskerettigheder og introduktion til instituttets læringsportalen for professionsuddannelse Kl. 12:15-13:00 Kl. 13:00-14:00 Frokost Børns rettigheder v. Anette Faye Jakobsen, seniorforsker, børns rettigheder, socialret, kommunal myndighedspraksis Børns rettigheder hvilke udfordringer ser vi i en dansk kontekst? Eksempler på dilemmaer der kan opstå mellem barnets og familiens rettigheder Kl. 14:00-14:30 Børns kendskab til menneskerettigheder v. Sigrid Kristiansen, ekspert, børns kendskab til menneskerettigheder, radikalisering Resultater fra den nye undersøgelse om børns kendskab til deres rettigheder Perspektiver for undervisning i menneskerettigheder i skolen Kl. 14:45-15:45 Workshop menneskerettigheder i undervisningen på læreruddannelsen Workshop omkring implementering af menneskerettigheder i såvel relevante faglige indholdsområder som didaktiske tiltag i specifikke fagområder i læreruddannelsen. Fagområderne defineres ud fra de repræsenterede fagligheder hos kursets deltagere. 3
4 Kl. 15:45- kl. 16:00 Fælles opsamling Ønsker for kursusdag i november. Hvilke faglige tematikker vil være relevante at tage op på denne kursusdag? Kl. 9:30 Onsdag d. 29. november 2017 Åbning Velkomst og præsentation af program Erfaringer med at implementere menneskerettigheder i undervisningen i læreruddannelsen Kl. 10:15 12:30 Inspirationsoplæg ved eksperter fra Institut for Menneskerettigheder ud fra deltagernes valgte tematikker. Nedenstående er eksempler på tematikker, der kunne være relevante at tage op: 1) Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme i skoleregi - Skolens og lærerens rolle i forebyggelse af radikalisering - Hvordan kan man arbejde med emnet på læreruddannelsen? 2) Menneskerettigheder som normkritik ikke-diskrimination og ligebehandling i skolens praksis - Majoritet og minoritetstematikker i et menneskeretsligt perspektiv - Skolens ligebehandling i forhold til køn, race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. - Inklusion i skolen 3) Læreren som myndighedsperson praksis og dilemmaer - Menneskeretlige rammer og retningslinjer for lærerens myndighedsudøvelse - Magtanvendelse og børns rettigheder 4) Demokratisk dannelse individuelle holdninger og juridiske forpligtelser i den demokratiske dannelse - Aktuelle eksempler på at borgerlige og politiske rettigheder bliver udfordret - Demokratisk dannelse som en undervisning om, gennem og til menneskerettigheder - Demokrati og sociale medier Hadefuld tale online 5) Menneskerettigheder i et historisk og kritisk perspektiv - Menneskerettigheder som historisk betingede - Kampen om menneskerettigheder: Aktuelle eksempler på kritik Kl. 12:30-13:15 Kl. 13:15-14:30 Frokost Workshop 4
5 Udvikling af cases, undervisningsforslag, opmærksomhedsfelter inden for de valgte tematikker - i mindre grupper. Kl. 14:45-15:15 Kl. 15:15-16:00 Fælles opsamling Diskussion af gruppearbejde og cases Menneskerettigheder som en dimension i skolen opsamling og aktuelle perspektiver v. Cecilia Decara Perspektiver for fremtidig udveksling/samarbejde/videndeling Ændringer til programmet kan forekomme 5
5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13
Læreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13 Professionshøjskolen Absalon / Læreruddannelsen 2 / 6 Indledning I denne folder forsøger vi at svare på mange af de spørgsmål,
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte [email protected] S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2
Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
Nationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse
Pædagogisk dømmekraft og værdiledelse Refleksion og handling i socialpædagogisk arbejde KURSUS Etiske dilemmaer i socialpædagogisk arbejde og hvordan man håndterer dem KURSUSFORLØB Pædagogisk dømmekraft
BACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING
BACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING Fie Høyrup ([email protected]) Morten Korf Madsen ([email protected]) Kenneth Reinecke Hansen ([email protected]) Formål med workshoppen Formålet med workshoppen er,
Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage
Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015
Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen
Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00
Læreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det
Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut
Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning
Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX)
Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX) Workshop på National konference om Seksuel Sundhed i Danmark Nyborg Strand, 4. november 2015 Morten Emmerik Wøldike, projektleder,
Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,
Præsentationsteknik og overbevisende budskaber
Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Underviser: Undervisningen varetages af konsulenter fra kursus- og konsulenthuset Rhetorica. Alle kursusledere og rådgivere har en cand.mag. i retorik og
Grønlands Departement for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke [email protected]
Grønlands Departement for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke [email protected] W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 C D E @ H U
Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan?
Interkulturel kompetence: Hvorfor og hvordan? Folder udarbejdet af Inger Lundager, Torben Bjerre og Thomas Dam Læreruddannelsen i Silkeborg 1 Interkulturel kompetence baggrund og begreber Andelen af etniske
FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER
FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen
Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage.
Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for
3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Bilag 4. CSR/Samfundsansvar
Bilag 4 CSR/Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR...
Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar
Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Læringskonsulenterne inviterer til to regionale konferencer om trivsel og antimobning - den 7. december i København og den 14. december i Vejle.
Kurset afholdes i lokaler på Gentofte Hospital
1. dag: 11. oktober kl. 8:15-15:00 2. dag: 8. november kl. 8:15-15:00 Kurset afholdes i lokaler på Gentofte Hospital Kursusbeskrivelse Kurset Sundhedspædagogik og etniske minoriteter sætter fokus på indvandrere
UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE
UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE GRUNDFAGLIGHEDEN Grundfaglighed 2014 Pædagogik, etik og dannelse Pædagogens rolle og relationer Udvikling, Læring og innovation + prøve Social intervention (+ prøve Pædagogens
Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen
1 Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen Facilitatorer: Leif Vibild, Harald Brandt, Pernille Ulla Andersen VIA, Læreruddannelsen i Aarhus 2 Agenda i workshop 10.4 Anvendelse af
Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8
Bilag 1 - CSR Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 4 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 7
Program Træning som behandling af hjertepatienter
Læringsmål Program Træning som behandling af hjertepatienter Modul 1: 4. 6. oktober 2016 Modul 2: 24. november 2016 Hvidovre Hospital, Undervisningsbygningen Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre Modul 1: Lokale
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen
Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,
CEKU. Kursusoversigt (Foråret 2011) For VIP ansatte ved SUND og læger i Region Hovedstaden.
Kursusoversigt (Foråret 2011) For VIP ansatte ved SUND og læger i Region Hovedstaden. Kursus Dato Introduktion til universitetsundervisning 31.01-04.02 (1. del af Adjunktpædagogikum) 07.03-11.03 V/Pædagogisk
Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning
Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning Verden, arbejdsmarked og samfund forandrer sig, og det gør kravene til skole og uddannelse også.. Over hele verden er der således fokus på
Kompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Bramsnæsvigskolen. 2017/2018 Bramsnæsvigskolen. Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE.
2017/2018 Bramsnæsvigskolen Lars Rosenberg, Vibeke Hesselholdt Larsen BRAMSNÆSVIGSKOLEN, LEJRE. Præsentation af praktikskolen; Bramsnæsvigskolen www.bramsnaesvigskolen.dk 410 elever, 50 ansatte, 2 spor
Praktik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Martin Bayer Tine Sofie Højrup Jørgen Kuhlmann Hanne Møller Helen Nyboe Elsebeth Treschow Bjarne Wahlgren Praktik i læreruddannelsen
Elevcentreret undervisning i det flerstemmige klasserum V/ Marie Lohmann- Jensen
9.00-9.20 9.20-9.30 9.30-9.45 Registrering og morgenkaffe Velkomst V/ Helle Gammelgaard Den flippede grundskole V/ Anders Schunk Hvilke muligheder og fordele er der ved at bruge Flipped Classroom i grundskolen?
Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P
Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål
Generelle indlæringsvanskeligheder. Efterår 2013
Generelle indlæringsvanskeligheder Efterår 2013 Ida Mundt Adjunkt og specialpædagogisk konsulent på professionshøjskolen UCC Specialskolelærer i 22 år senest Maglebjergskolen i Allerød Kommune Pæd. Diplom
Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
