En styrket arbejdsmiljøindsats Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En styrket arbejdsmiljøindsats Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø"

Transkript

1 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti En styrket arbejdsmiljøindsats Alle har ret til et sikkert og sundt arbejdsmiljø Det skal være trygt, sikkert og sundt at gå på arbejde i Danmark. styrket arbejdsmiljøindsats Aftaleparterne er enige om at styrke arbejdsmiljøindsatsen, så flere mennesker får et godt og langt arbejdsliv. For det første skal arbejdsmiljøindsatsen målrettes de virksomheder, der har størst problemer. For det andet skal det sikres, at dårligt arbejdsmiljø aldrig bliver et konkurrenceparameter. Den nuværende arbejdsmiljøindsats tager udgangspunkt i 2020-arbejdsmiljøstrategien fra 2011, jf. den politiske aftale fra marts 2011 mellem S, R, V, KF og DF arbejdsmiljøstrategien indeholder en prioritering af tre arbejdsmiljøproblemer: arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletpåvirkninger. Der er opstillet følgende ambitiøse målsætninger frem mod 2020 på de tre områder: 25 procent færre alvorlige arbejdsulykker 20 procent færre psykisk overbelastede 20 procent færre med overbelastninger af muskler og skelet. I forbindelse med indgåelse af aftalen om 2020-arbejdsmiljøstrategien blev det endvidere aftalt at gennemføre 19 initiativer, som skulle understøtte målene i strategien. Aftaleparterne er enige om at fastholde målsætningerne fra aftalen fra Men det er nødvendigt at styrke arbejdsmiljøindsatsen yderligere, hvis de ambitiøse målsætninger om færre arbejdsulykker, færre fysisk og psykisk overbelastede skal nås inden udgangen af Aftaleparterne vil derfor supplere aftalen fra 2011 med at styrke arbejdsmiljøindsatsen ved at iværksætte 15 initiativer, der skal bidrage til at nå 2020-målene.

2 Initiativ 1: Flere tilsyn med virksomheder med de største arbejdsmiljøproblemer Aftaleparterne er enige om, at det risikobaserede tilsyn, der blev indført fra 1. januar 2012 som led i 2020-arbejdsmiljøstrategien, skal målrettes yderligere. Målretningen skal ske ved at udvælge ca. 80 pct. af de virksomheder, der årligt skal have risikobaseret tilsyn, via den såkaldte indeksmodel, der anvendes til udvælgelse af virksomheder til et risikobaseret tilsyn mod ca. 55 pct. i dag mens resten udvælges via en stikprøve. Målretningen bidrager til at prioritere virksomheder, der vurderes at have problemer indenfor bl.a. de tre prioriterede områder; færre arbejdsulykker, færre psykisk overbelastede og færre overbelastninger på grund af muskel- og skeletpåvirkninger. Når der gennemføres flere tilsyn på virksomheder med arbejdsmiljøproblemer, vil det betyde, at Arbejdstilsynet i løbet af perioden frem til 2020 kommer flere gange på de virksomheder, der forventes at have problemer og i mindre grad på de virksomheder, der ikke forventes at have problemer. Med en stikprøve på ca. 20 pct. er der fortsat en reel sandsynlighed for, at en virksomhed bliver udtrukket til tilsyn. Der vil være tale om en vægtet stikprøve, der fx skal sikre, at virksomheder med mange ansatte samlet set vægtes relativt højt. Det er virksomheder med mindst 1 årsværk, der vil kunne udvælges til risikobaseret tilsyn enten via indeksmodellen eller via stikprøven. Hvis det efter Arbejdstilsynets konkrete vurdering ikke kan lade sig gøre at afdække arbejdsmiljøet i løbet af ét besøg, vil det risikobaserede tilsyn kunne fortsætte en anden dag, evt. over flere dage. Hvis en virksomhed har fået et påbud om materielle forhold i arbejdsmiljøet, vil den i dag altid blive udvalgt til et nyt risikobaseret tilsyn måneder efter. Fremover bliver tilsynet tilrettelagt mere fleksibelt. Fleksibiliteten består i, at Arbejdstilsynet ikke længere er bundet af de måneder. Det giver mulighed for en mere ressourceoptimal planlægning. Aftaleparterne vil årligt blive orienteret om resultaterne af initiativet. Initiativ 2: Flere oplysninger skal tælle med, når en virksomhed udvælges til tilsyn Aftaleparterne er enige om, at anmeldelser af erhvervssygdomme efter en konkret vurdering som noget nyt kan indgå i grundlaget for udvælgelse af virksomheder til det risikobaserede tilsyn. Det forventes, at der vil blive besøgt flere virksomheder med baggrund i en anmeldt erhvervssygdom. Denne del af initiativet iværksættes fra den 1. januar Aftaleparterne er desuden enige om, at det skal undersøges, hvordan anmeldte og anerkendte arbejdsskader kan indgå som en parameter i indeksmodellen, og hvordan oplysninger om arbejdsbelastninger fra anmeldelsen og fra arbejdsskadesager 2

3 kan indgå i forberedelsen af tilsynsbesøg. Undersøgelsen gennemføres som et analysearbejde i samarbejde mellem Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen og Det Nationale Forskningsinstitut for Arbejdsmiljø. Analysearbejdet igangsættes den 1. juli 2015 og afsluttes medio Opgavebeskrivelsen for undersøgelsen skal forelægges Arbejdsmiljørådet forud for igangsættelse af analysen, ligesom resultatet af analysen skal drøftes med Arbejdsmiljørådet, når analysen foreligger. Initiativ 3: Tilsyn skal gennemføres dér, hvor arbejdet bliver udført Aftaleparterne er enige om, at det risikobaserede tilsyn gennemføres dér, hvor arbejdet udføres, og hvor arbejdsmiljøproblemerne reelt kan være. Desuden er aftaleparterne enige om, at Arbejdstilsynet får mulighed for at kontakte alle virksomheder, der har midlertidige og skiftende arbejdspladser, før det risikobaserede tilsyn. Forslaget betyder ikke, at Arbejdstilsynet undlader at komme på virksomhedens hjemmeadresse i de tilfælde, hvor dét vurderes at være relevant. Det risikobaserede tilsyn er fortsat uanmeldt, idet Arbejdstilsynet ikke præcist oplyser, hvornår og hvor tilsynet finder sted. Initiativet igangsættes den 1. juli 2015 og evalueres i Resultaterne af evalueringen forelægges aftaleparterne. Initiativ 4: Nystartede virksomheder skal have tidligere tilsyn Aftaleparterne er enige om, at fredning af nystartede virksomheder i de første to år i det risikobaserede tilsyn ophæves. Det indebærer bl.a., at nystartede virksomheder, der vurderes at have en høj risiko for arbejdsmiljøproblemer, på linje med andre virksomheder kan blive udvalgt til risikobaseret tilsyn. På den måde sidestilles nye virksomheder med øvrige virksomheder, der vurderes at have en høj risiko for arbejdsmiljøproblemer. En ændring af fredningsreglen betyder ikke, at alle de nystartede virksomheder med det samme får besøg af Arbejdstilsynet. Aftaleparterne er enige om, at nystartede virksomheder fortsat skal have tilsendt en startpakke umiddelbart efter, at de har fået ansatte. Initiativ 5: Arbejdsmiljøcertificerede virksomheder med problemer kan få tilsyn Aftalepartierne er enige om at arbejdsmiljøcertificerede virksomheder arbejder systematisk med deres arbejdsmiljø, og kronesmileyen er et symbol på dette. Hvis en arbejdsmiljøcertificeret virksomhed får en afgørelse fra Arbejdstilsynet, fordi virksomheden har overtrådt arbejdsmiljøreglerne, får virksomheden som alle andre virksomheder, der overtræder arbejdsmiljøreglerne tildelt en gul eller rød smiley og mister dermed sin kronesmiley. Den gule eller røde smiley tildeles altid for mindst 6 måneder. 3

4 Aftaleparterne er enige om, at når en arbejdsmiljøcertificeret virksomhed har fået en materiel afgørelse om overtrædelse af arbejdsmiljøloven i tilfælde af alvorlig eller overhængende og betydelig fare, skal Arbejdstilsynet altid ved et nyt tilsynsbesøg kontrollere, om virksomheden har opfyldt påbuddet, før virksomheden kan få sin kronesmiley tilbage. I dag er det sådan, at Arbejdstilsynet følger op ved at vurdere, om den tilbagemelding, som virksomheder altid giver Arbejdstilsynet, er tilfredsstillende. Hvis Arbejdstilsynet er i tvivl, foretages der et kontrolbesøg for at sikre, at arbejdsmiljøet er i orden. De arbejdsmiljøcertificerede virksomheder kan ikke udtages til risikobaseret tilsyn. Initiativ 6: Bedre kontrol af arbejdsmiljøcertificeringen Aftaleparterne er enige om, at en høj kvalitet i certificeringsorganernes indsats er central for at sikre kvaliteten i certificeringen. Aftaleparterne er derfor enige om, at der skal gennemføres en afdækning af, om der er behov for at styrke kvaliteten i certificeringsorganernes certificering og auditering af virksomhederne, og hvordan det i så fald kan ske. Fx om der kan skabes større sikkerhed for, at certificeringsorganernes auditører har de nødvendige kvalifikationer, det nødvendige branchekendskab og viden om arbejdsmiljøforhold i de enkelte brancher. Afdækningen igangsættes den 1. juli 2015 og gennemføres i løbet af et år af Arbejdstilsynet i samarbejde med DANAK (Den Danske Akkrediteringsfond), som står for akkrediteringen af certificeringsorganerne. Arbejdsmiljørådet inddrages i arbejdet. Resultaterne forelægges aftaleparterne. Initiativ 7: Arbejdstilsynet og branchearbejdsmiljørådene skal koordinere deres indsats Aftaleparterne er enige om, at Arbejdstilsynet inden for rammerne af det risikobaserede tilsyn årligt skal fastlægge en række fokusområder inden for relevante brancher, hvor der vurderes at være et særligt potentiale og behov for at forebygge konkrete problemstillinger. Forud for fastlæggelse af disse fokusområder får de relevante BAR er mulighed for at komme med forslag til problemstillinger i de enkelte brancher i forbindelse med det risikobaserede tilsyn. Deres forslag vil indgå i Arbejdstilsynets arbejde med at fastlægge fokusområder. Fokusområderne vil blive præsenteret for BAR ene, som dermed får mulighed for at målrette deres aktiviteter, så de bedre understøtter det risikobaserede tilsyn på de udvalgte fokusområder. Initiativ 8: Målrettet adgang til Arbejdstilsynets vejledninger 4

5 Aftaleparterne er enige om, at virksomhedernes adgang til målrettet information om, hvordan man lever op til arbejdsmiljøreglerne, skal være lettere. Det skal ske ved, at alle virksomheder (arbejdsgivere, arbejdsmiljørepræsentanter m.fl.) får mulighed for at oprette en personlig side på Arbejdstilsynets hjemmeside, der indeholder de regler og informationsmaterialer, herunder BAR-vejledninger, der specielt er målrettet til virksomheder af den pågældende størrelse i den pågældende branche. Med initiativet lettes virksomhedernes adgang til målrettet information. Initiativ 9: Risikobaserede tilsyn skal varsles digitalt For at lette de administrative byrder for både virksomhederne og Arbejdstilsynet er aftaleparterne enige om at afskaffe den telefoniske varsling før et risikobaseret tilsyn og erstatte denne med en digital varsling. Den digitale varsling sparer tid for virksomheden og giver en fleksibilitet, så virksomheden kan orientere sig om tilsynet på det tidspunkt, der passer bedst. Fra den digitale varsling vil der minimum gå en måned, før tilsynet vil blive gennemført. På den måde vil virksomheden ligesom i dag få mulighed for selv at løse eventuelle arbejdsmiljøproblemer inden tilsynet. Initiativet igangsættes 1. januar Initiativ 10: Forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn Aftaleparterne er enige om, at Arbejdstilsynet skal gennemføre et forsøg inden for udvalgte brancher med forudgående anmeldelse af det risikobaserede tilsyn til en bestemt dato og tidspunkt. Midlertidige eller skiftende arbejdssteder indgår ikke i forsøget. Formålet med forsøget er at få mere detaljeret viden om, hvilken betydning anmeldelse af det risikobaserede tilsyn har for virksomhedernes forberedelse og udbytte af tilsynet samt Arbejdstilsynets muligheder for fx at afdække arbejdsmiljøproblemer og gennemføre selve tilsynet. Forsøget gennemføres i 2016 og 2017 blandt i alt virksomheder, svarende til ca. 10 pct. af de risikobaserede tilsyn i et enkelt år. Efter forsøgsperioden evalueres erfaringerne med at anmelde det risikobaserede tilsyn. Arbejdsmiljørådet vil blive hørt om forsøget med anmeldelse af risikobaseret tilsyn forud for igangsættelsen af evalueringen og efterfølgende, når evalueringen er færdig. Resultatet forelægges for forligspartierne. Initiativ 11. Undersøgelse af metode til at udvælge virksomheder til tilsyn Aftaleparterne er enige om, at Arbejdstilsynet skal iværksætte en analyse, der har til formål at undersøge, om der er grundlag for at gøre udvælgelsen af virksomheder til et nyt risikobaseret tilsyn på baggrund af afgørelser mere målrettet og differentieret. 5

6 Det skal undersøges, om risikoen for, at Arbejdstilsynet igen finder arbejdsmiljøproblemer på samme virksomhed, afhænger af arbejdsmiljøproblemernes karakter og alvorlighed. Der skal også ses på betydningen af branche og virksomhedsstørrelse. Analysen igangsættes den 1. juli 2015 og afsluttes i efteråret Opgavebeskrivelsen for undersøgelsen forelægges Arbejdsmiljørådet forud for igangsættelsen af undersøgelsen. Når Arbejdstilsynet har gennemført analysen, vil resultaterne blive forelagt for Arbejdsmiljørådet og derefter aftaleparterne. Initiativ 12: Grove overtrædelser skal give højere bøder Aftaleparterne finder, at virksomheder, som groft overtræder arbejdsmiljøloven, skal straffes hårdere. Normalbøden for almindelige overtrædelser af arbejdsmiljøloven er i dag kr., og normalbøden for grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven er kr. Aftaleparterne er enige om, at normalbøderne bevares på deres nuværende niveau, men at bødeforhøjelserne som følge af skærpende og særligt skærpende omstændigheder skal forhøjes. Aftaleparterne er enige om, at en bøde fremover skal forhøjes med kr. ved skærpede omstændigheder. Aftaleparterne er enige om, at en bøde fremover skal forhøjes med ved særligt skærpende omstændigheder. Området for særligt skærpende omstændigheder udvides til at omfatte de tilfælde hvor: Der er sket skade på liv eller helbred eller opstået fare herfor for flere personer. Virksomheden (jur enheden) tidligere er idømt en bøde for grov/alvorlig overtrædelse af arbejdsmiljøloven, uanset om overtrædelsen ligger inden for samme forhold eller ej inden for de seneste fire år. Aftaleparterne er enige, om at bøderne i tilfælde, hvor der er skærpende eller særligt skærpende omstændigheder, differentieres på virksomhedsstørrelse, jf nedenstående tabel. Differentiering af skærpede bøder Skærpende omstændigheder Særligt skærpende omstændigheder Nuværende Forslag Nuværende Forslag 0-9 ansatte ansatte ansatte eller flere ansatte

7 Fremover vil det således være den samlede forhøjede bøde, der differentieres, og ikke kun normalbøden. Da gentagelsestilfælde, både for samme-, lignende- og forskellige forhold, bliver omfattet af den aftalte udvidelse af området for særligt skærpende omstændigheder, bortfalder den procentvise gentagelsesvirkning for gentagelsestilfælde indenfor samme eller lignende forhold, som hidtil har været gældende. Det sker for at undgå, at der både tillægges gentagelsesvirkning og særligt skærpende omstændigheder for den samme omstændighed. Der bliver iværksat en evaluering af de ændrede bødeniveauer og udvidelsen af området for særligt skærpende omstændigheder. Denne evaluering skal sikre og efterprøve, om intentionerne for lovændringen er opfyldt i forhold til målretning, antal bøder, bødeniveau m.v. En virksomhed kan altid få sin sag prøvet ved domstolene. Evalueringen skal iværksættes senest 2 år efter lovændringens ikrafttræden. Initiativ 13: Tilsyn med virksomheder, der groft overtræder reglerne Aftaleparterne er enige om, at virksomheder, der har fået et forbud som følge af en grov arbejdsmiljøovertrædelse, skal omfattes af et skærpet tilsyn (medmindre arbejdet fx er afsluttet). Der vil dermed ske en hurtigere opfølgning end i dag, dvs. få dage/uger efter, at den grove overtrædelse er konstateret. Dermed sikres det, at virksomheder, der ikke forebygger forsvarligt mod alvorlige arbejdsulykker, får øget opmærksomhed fra Arbejdstilsynets side allerede første gang, de begår en grov overtrædelse. Det skærpede tilsyn gennemføres som et uanmeldt tilsyn på samme arbejdssted, hvor den grove overtrædelse blev konstateret. Desuden vil tilsynet have et bredere fokus end blot de arbejdsmiljøproblemer, der lå til grund for den grove overtrædelse. Virksomheder, der modtager forbud fra Arbejdstilsynet i forbindelse med risikobaseret tilsyn, bliver ikke omfattet af det skærpede tilsyn, da virksomheden under det risikobaserede tilsyn netop gennemgås med et bredt fokus. En virksomhed, der modtager et forbud eller et rådgivningspåbud, får i dag en rød smiley på Arbejdstilsynets hjemmeside. Det vil i tilknytning til den eksisterende smileyordning blive tydeliggjort på Arbejdstilsynets hjemmeside, hvilke virksomheder der er under skærpet tilsyn. Aftaleparterne vil årligt blive orienteret om resultaterne af initiativet. Initiativ 14: Brud på arbejdsmiljøregler skal hurtigt følges op 7

8 Aftaleparterne er enige om, at Arbejdstilsynets bødebekendtgørelse, som er grundlaget for Arbejdstilsynets udstedelse af administrative bøder, skal opdateres med de områder med fast retspraksis, der er kommet til, siden administrative bøder for arbejdsmiljøovertrædelser blev indført i Formålet med forslaget er, at virksomhederne kan få en mere enkel og hurtig opfølgning i forhold til strafbare overtrædelser og ikke skal afvente en politisag eller domstolsbehandling. Arbejdsmiljørådet vil blive hørt i forbindelse med ændringen af bødebekendtgørelsen. Initiativet igangsættes den 1. oktober Initiativ 15: Regler om samarbejde om sikkerhed og sundhed skal skærpes For at styrke de formelle rammer for supplerende uddannelser af medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen er aftaleparterne enige om, at bekendtgørelsen om samarbejde om sikkerhed og sundhed skal ændres. Der skal stilles krav om, at tilbuddet om supplerende uddannelse skal kunne dokumenteres over for Arbejdstilsynet, samt at arbejdsmiljøorganisationen skal bidrage til kompetenceudviklingsplanen i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Aftaleparterne er enige om, at Arbejdstilsynet skal sætte fokus på at håndhæve disse regler, når der konstateres materielle arbejdsmiljøproblemer på en virksomhed. Aftaleparterne er enige om, at Arbejdstilsynet skal bidrage til, at der gennemføres en informations- og vejledningsindsats ift. at udbrede kendskab til AMO-reglerne i virksomhederne. Initiativerne igangsættes 1. januar Arbejdsmiljørådet involveres på sædvanlig vis i ændringen af bekendtgørelsen om samarbejde om sikkerhed og sundhed. For at sikre at de nye initiativer virker efter hensigten, iværksættes der en ny undersøgelse af erfaringerne med AMO-reglerne, som skal afsluttes inden Gennemførelse af aftalen Initiativerne i denne aftale igangsættes på de tidspunkter, som er nævnt under de enkelte initiativer. Aftaleparterne er enige om, at der i efteråret 2015 fremsættes lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven med henblik på at gennemføre de nødvendige regelændringer, så initiativerne kan træde i kraft som aftalt. 8

9 Bilag 1: Initiativer fra 2020-arbejdsmiljøstrategien, der er gennemført og nu er en del af Arbejdstilsynets drift: 2. Bagatelgrænser 3. Differentierede bødestørrelser 4. Mere dialog med virksomhederne 5. Fokus på det psykiske arbejdsmiljø 6. Mere hjælp til små virksomheder 7. Startpakker til nye virksomheder 8. Enklere rådgivningsordning 9. Ændret smileyordning 11. Dialog om sundhedsfremme 12. Fokus på unge og nyansatte 13. Fokus på udenlandske virksomheder 16. Dansk Center for Nanosikkerhed 17. Målretning af Arbejdsmiljøforskningsfondens midler 18. Måling af fremdriften i arbejdsmiljøet 19. Effektmåling af de konkrete indsatser Følgende initiativer videreføres/erstattes af nye initiativer i denne aftale: 1. Risikobaseret tilsyn i to spor 10. Undersøgelse af erfaringerne med virksomhedernes arbejdsmiljøorganisation 14. Bedre vejledning og information om arbejdsmiljø Følgende initiativer er afsluttet/gennemført som aftalt: 15. Samordning af forskellige myndigheders vejledning og tilsyn med virksomhederne 9

Arbejdsmiljøreformen i praksis. Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 116 Offentligt

Arbejdsmiljøreformen i praksis. Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 116 Offentligt Arbejdsmiljøreformen i praksis Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 116 Offentligt Finanssektorens Arbejdsgiverforening Indhold Forord 3 Elementerne i arbejdsmiljøreformen 4 Arbejdstilsynet screener

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 10-34 ansatte

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 10-34 ansatte BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSMILJØARBEJDET PÅ KONTORER IRKSOMHEDER MED 10-34 ANSATTE Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 10-34 ansatte - Opgaver, roller, uddannelse og organisering Et

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5

Læs mere

de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde

de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde vejviser til de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde kirkeministeriet kirkeministeriet vejviser til de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde Arbejdstilsynet har haft

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1 Juli 2009 2. udgave 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Sikkerhed hver dag - knæk kurven for alvorlige arbejdsulykker

Sikkerhed hver dag - knæk kurven for alvorlige arbejdsulykker Sikkerhed hver dag - knæk kurven for alvorlige arbejdsulykker Handleplan mod arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen Udarbejdet af 3F - Fagligt Fælles Forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet, Bygherreforeningen,

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om hospitalernes brug af personaleresurser. Marts 2015

Beretning til Statsrevisorerne om hospitalernes brug af personaleresurser. Marts 2015 Beretning til Statsrevisorerne om hospitalernes brug af personaleresurser Marts 2015 BERETNING OM HOSPITALERNES BRUG AF PERSONALERESURSER Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion... 1 1.1. Formål

Læs mere

Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet flere i uddannelse og job

Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet flere i uddannelse og job 18. april 2013 Aftale mellem Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance Aftale om en reform

Læs mere

Ambitioner om mere Nyt kapitel

Ambitioner om mere Nyt kapitel Ambitioner om mere Nyt kapitel Dansk økonomi er fremtidssikret ambitioner om mere I kølvandet på den internationale økonomiske krise manglede der 47 mia. kr. i 2020 for at få indtægter og udgifter til

Læs mere

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams

Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Kommunernes anvendelse af rehabiliteringsteams Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resumé og anbefalinger 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater 2 1.2 Ankestyrelsen

Læs mere

Anvendelse af de sociale kapitler og fastholdelsesfleksjob

Anvendelse af de sociale kapitler og fastholdelsesfleksjob Juni 2014 Erfaringsopsamling Anvendelse af de sociale kapitler og fastholdelsesfleksjob Indhold Formål, evalueringsdesign og baggrund... 3 Resume... 5 Sammenfattende analyse... 8 Hvordan arbejder virksomhederne

Læs mere

Alle skal med. Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020

Alle skal med. Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 Alle skal med Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 September 2013 Alle skal med Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 September 2013 4 Alle skal med Indhold Sociale 2020-mål... 5 Opfølgning...

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Virksomheders klimapåvirkning, forhold til menneskerettigheder eller miljøbelastning

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Finansloven for 2013 (11. november 2012)

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Finansloven for 2013 (11. november 2012) Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Finansloven for 2013 (11. november 2012) 1 Aftale om Finansloven for 2013 Nyt kapitel Regeringen og Enhedslisten har indgået Aftale om Finansloven for 2013.

Læs mere

Nye regler for gymnasielærere - 2. udgave

Nye regler for gymnasielærere - 2. udgave Vejledning om Nye regler for gymnasielærere - 2. udgave (stx, hf, hhx, htx) November 2013 Vejledning om nye regler for gymnasielærere (stx, hf, hhx, htx) - 2. udgave Udgivet november 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. Maj 2015

Beretning til Statsrevisorerne om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. Maj 2015 Beretning til Statsrevisorerne om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark Maj 2015 BERETNING OM SAMARBEJDET MELLEM KOMMUNERNE OG UDBETALING DANMARK Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion...

Læs mere

Afrapportering fra det tværministerielle sygedagpengeudvalg

Afrapportering fra det tværministerielle sygedagpengeudvalg Afrapportering fra det tværministerielle sygedagpengeudvalg Indholdsfortegnelse AFRAPPORTERING FRA SYGEDAGPENGEUDVALGET...3 SPOR 1 - EN BEDRE SYGEDAGPENGEINDSATS...9 FORSLAG 1.1 TIDLIG INDSATS TTA-AFKLARING...12

Læs mere

Mere tid til velfærd. Regeringens plan for mindre bureaukrati i kommuner og regioner. Regeringen. Oktober 2009

Mere tid til velfærd. Regeringens plan for mindre bureaukrati i kommuner og regioner. Regeringen. Oktober 2009 Mere tid til velfærd Regeringens plan for mindre bureaukrati i kommuner og regioner Oktober 2009 Regeringen Indhold Forord Mindre tid på administration mere tid til mennesker Regeringen fremlægger hermed

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ORGANDONATION

NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ORGANDONATION NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ORGANDONATION PÅ BAGGRUND AF ARBEJDSGRUPPENS FAGLIGE ANBEFALINGER VEDRØRENDE ORGANDONATION JULI 2014 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Baggrund hvor langt er vi?... 5 Hvad

Læs mere

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering 213 Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Evaluering Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 2. SAMMENFATNING AF EVALUERINGENS HOVEDRESULTATER... 6 2.1. STATUS PÅ

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

Nye regler for gymnasielærere - 3. udgave

Nye regler for gymnasielærere - 3. udgave Vejledning om Nye regler for gymnasielærere - 3. udgave (stx, hf, hhx, htx) December 2014 Vejledning om nye regler for gymnasielærere (stx, hf, hhx, htx) - 3. udgave Udgivet december 2014 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

Opbygning af en sikkerhedsorganisation

Opbygning af en sikkerhedsorganisation Opbygning af en sikkerhedsorganisation Alle virksomheder uanset størrelse har, ifølge arbejdsmiljøloven, de samme arbejdsmiljøopgaver, og samarbejdet om opgaverne skal i alle virksomheder foregå mellem

Læs mere

Et stærkt værn mod terror. 12 nye tiltag mod terror

Et stærkt værn mod terror. 12 nye tiltag mod terror Et stærkt værn mod terror 12 nye tiltag mod terror Februar 2015 Et stærkt værn mod terror 12 nye tiltag mod terror Februar 2015 Et stærkt værn mod terror Vi lever i en verden, hvor voldelige kræfter vil

Læs mere

sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob

sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob Februar 2012 En del af fællesskabet reform af førtidspension og fleksjob 3 Indhold En del af fællesskabet 4 Regeringens initiativer 9 Unge

Læs mere

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013

Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse. oktober 2013 1 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse oktober 2013 Udveksling af oplysninger mellem kommuner, politiet og anklagemyndigheden samt i børnehuse Kapitel

Læs mere

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS

UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UNDERSØGELSE AF RAMMERNE FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE BESKÆFTIGELSESINDSATS UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN NOVEMBER 2011 Undersøgelse af rammerne for den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats

Læs mere

Personalepolitik Del 1. - Generel personalepolitik til inspiration for de folkekirkelige

Personalepolitik Del 1. - Generel personalepolitik til inspiration for de folkekirkelige Personalepolitik Del 1 - Generel personalepolitik til inspiration for de folkekirkelige arbejdspladser Indholdsfortegnelse Hvorfor skal man have en personalepolitik?... 1 Hvordan kommer man i gang?...

Læs mere