Kilde: Pensionsindskud ,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html"

Transkript

1 Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension dækker og over 4 pct. vil få mere end 2 år på pension. Den årlige ydelse fra en livrente vil tilmed være 1 pct. højere end fra en 2-årig ratepension. Opsparing til livrenter er også nødvendig for at sikre bæredygtige offentlige finanser. Danskernes pensionsindbetalinger har i en længere årrække været i kraftig vækst. Før skattereformen i 1998 (Pinsepakken) udgjorde indbetalinger til kapitalpension mere end 4 pct. af de samlede pensionsindbetalinger. Opsparing i livrenter er støt stigende Antal mia. kr Kapitalpension Ratepension Livrente Kilde: Pensionsindskud , PensionDanmark A/S Langelinie Allé København Ø pension.dk

2 Fradrag har betydning for pensionsvalg Med Pinsepakken blev muligheden for at fradrage indbetalinger til kapitalpension i grundlaget for topskatten fjernet. Som følge heraf faldt indbetalingerne til kapitalpension og har siden ligget nogenlunde konstant på mia. kr. om året. Til gengæld kom der et væsentligt løft i indbetalingerne til ratepension, der i udgjorde knap halvdelen af alle pensionsindbetalinger. Siden er indbetalingerne til ratepension aftaget noget bl.a. som følge af indførelsen af fradragsloftet på 1. kr. om året pr. 1. januar Opsparingen i livrenter har igennem hele perioden været støt stigende, og i 21 udgjorde opsparing til livrenter 42 pct. af de samlede pensionsindbetalinger. Med indførelsen af fradragsloftet på 5. kr. om året på indbetalinger til ratepension fra den 1. januar 212 må det forventes, at der sker et yderligere løft i opsparing til livrente. Der forventes længere levetider Forventet levetid for 65-årige Kilde: PensionDanmarks medlemsdatabase, Danmarks Statistik samt egne beregninger. Længere levetider styrker behovet for livrente Der er i en årrække konstateret markant længere levetider blandt pensionister. I dag er den forventede restlevetid for en 65-årig i gennemsnit knap 2 år. PensionDanmark forventer, at restlevetiden for en 65-årig i 24 er omkring 22 år, og i dag forventes, at 8 pct. lever længere end 1 år efter pensi- 1 PBL (Pensionsbeskatningsloven) åbner bl.a. mulighed for, at ratepensionsopsparing i pensionskasser og livsforsikringsselskaber på udbetalingstidspunktet kan konverteres til en livrente. Som følge heraf svarer fordelingen af indbetalinger ikke nødvendigvis til den fremtidige fordeling af udbetalinger. I PensionDanmark valgte 9 pct. af medlemmerne i 21 at konvertere deres ratepension til livrente ved udbetaling af deres alderspension. PensionDanmark Analysen Nr. 2 December 211 2

3 onsalderen, og over 4 pct. forventes at leve mere end 2 år efter pensionering. 2,3 Reform: Tiden på pension uændret Med den nye tilbagetrækningsaftale vil folkepensionsalderen følge udviklingen i den forventede levetid for pensionister, således at den forventede gennemsnitlige restlevetid fra folkepensionsalderen fastholdes på det nuværende niveau. 4 Livrente er en solidarisk ordning En livrente er en livslang alderspension, der udbetales hver måned over hele pensionstilværelsen uanset levetid. Dermed fungerer livrenten som en solidarisk forsikring i forhold til lang levetid, idet alle de medlemmer, der lever længe, deler de udestående udbetalinger for de medlemmer, der dør tidligere end gennemsnittet. Som udgangspunkt sikrer det alle med en livrente en højere pensionsudbetaling, end hvis hvert medlem kun kunne disponere over sin egen opsparing. Historisk har livrenteprodukter været placeret i et gennemsnitsrentemiljø med rente-/ydelsesgaranti uden de store valgmuligheder for den enkelte og med uigennemskuelig omfordelinger af afkastet mellem generationer. De seneste års udvikling på livrenteprodukterne har medført, at det i dag er en moderne og gennemskuelige opsparing: Livrente giver flere muligheder Markedsforrentning af livrenteopsparingen I PensionDanmark investeres medlemmernes opsparing til livsvarig alderspension i et markedsrentemiljø. Det betyder, at der kan anlægges en målrettet investeringsstrategi i forhold til medlemmets alder. Risikoen i livscyklusproduktet nedbringes frem mod pensioneringstidspunktet. Efter pensionering kan opsparingen fastholdes i et markedsrentemiljø, og udbetalingerne stabiliseres gennem en udjævningsmekanisme, der opfanger udsving i afkast, renteændringer samt evt. forskydninger i restlevetider. Hele opsparingen udbetales ved død i opsparingsperioden I opsparingsperioden er livrenten depotsikret, så opsparingen udbetales til de efterladte, hvis medlemmet dør inden pensionering. Udbetalingsgaranti Den livsvarige alderspension er udstyret med en 1-årig udbetalingsgaranti. Den sikrer, at der altid udbetales livrente i mindst 1 år. Hvis medlemmet dør i løbet af de 1 år, udbetales resten til de efterladte. Dermed sikres medlemmer på samme måde, som de er sikret med en 1-årig ratepension. Men hvor udbetalingen af den resterende pension er et fast Ved beregning af prognoser anvender PensionDanmark antagelser om dødeligheder, der tager højde for hver enkelt aldersgruppes (fødselsårgangs) forventede levetid. Se f.eks. også Mikkel Baadsgaard og Henrik Brønnum-Hansen (211) Stigende social ulighed i levetiden, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 211. Regeringen (211) Aftale om senere tilbagetrækning. PensionDanmark Analysen Nr. 2 December 211 3

4 element i ratepensionen, så kan den vælges til og fra i den livsvarige alderspension. Vælges udbetalingsgarantien fra, medfører det, at den årlige pensionsydelse bliver ca. 5 pct. større 5. Livrente med udbetalingsgaranti består af nedsparing og forsikring De første 1 års pensionsudbetaling af en livrente med 1-årig udbetalingsgaranti svarer præcis til en 1-årig ratepension. Det skyldes, at alle udbetalingerne med sikkerhed vil finde sted enten til pensionisten eller til de efterladte. En livsvarig livrente med 1 års udbetalingsgaranti kan derfor fortolkes som bestående af dels en nedsparingsdel med 1 års udbetalingsgaranti og dels en forsikringsdel, hvor medlemmet forsikres i forhold til lang levetid. Som et eksempel på livrentens muligheder belyses nedenfor udbetalingsprofilen for en pensionsopsparing på 5. kr., som udbetales for alder 65 år som enten ratepension eller livrente 6 (se en teknisk gennemgang af beregningerne i appendiks). Udbetalingsprofil ved en opsparing på 5. kr. 1- og 2-årig ratepension Livsvarig alderspension Tusinde kr. Tusinde kr årig ratepension 2-årig ratepension 5 Livrente uden udbetalingsgaranti Livrente efter udløb af udbetalingsgaranti 4 4 Livrente med udbetalingsgaranti Note: De røde områder viser den værdi, de efterladte vil modtage i tilfælde af død inden for de første 1 år. Det grå område viser, hvor meget ekstra der udbetales årligt, hvis udbetalingsgarantien på livrenten fravælges. 5 6 Ifølge PBL må udbetalingsgarantien maksimalt føre til 1 pct. lavere pensionsydelse. Virkningen er aldersafhængig, så ved alder 65 år er virkningen ca. 5 pct. Der er i beregningerne antaget følgende: 1) En rente på 1 pct., og en gennemsnitlig restlevetid for en 65-årig på 18,4 år. PensionDanmark Analysen Nr. 2 December 211 4

5 Livrente billigere end ratepension En 1-årig ratepension giver i eksemplet en udbetaling på 52.5 kr. om året i 1 år. En 2-årig ratepension vil til sammenligning give en udbetaling på 27.6 kr. om året i 2 år. En livrente med 1-årig udbetalingsgaranti giver en årlig udbetaling på 28.9 kr. om året livsvarigt. Fravælges udbetalingsgarantien vil den livsvarige årlige ydelse være 3.3 kr. altså knap 1 pct. højere end for den 2-årige ratepension. Årlige udbetalinger ved forskellige pensionsprodukter Årlig ydelse, depot: 5.kr. Indeks Livrente uden pensionssikring Livrente med pensionssikring årig ratepension årig ratepension Note: Se appendiks. Uanset om pensionssikringen vælges fra eller fastholdes, så vil en livsvarig alderspension give en højere udbetaling til pensionisten end en 2-årig ratepension. Stadig flere ældre De længere restlevetider blandt pensionisterne betyder, at antallet af borgere over 8 år ventes at stige fra i dag godt 228. personer til knap 45. personer i årige i befolkningen Antal Kilde: Danmarks Statistiks Befolkningsfremskrivning (Statistikbankens tabel FRDK111 og BEF5) samt egne beregninger. PensionDanmark Analysen Nr. 2 December 211 5

6 Tusinde Tusinde Livrenteopsparing letter presset på de offentlige finanser En større vægt på livsvarig alderspension frem for ratepension vil på sigt være med til at lette presset på de offentlige ydelser, da livrenter i et vist omfang flytter en del af finansieringsrisikoen ved længere levetid efter pensionsalderen fra den offentlige sektor til den enkelte. Det er ikke i samme omfang tilfældet for rate- eller kapitalpension. 7 For personer, der alene har sparet op i ratepension, er sandsynligheden og risikoen for træk og forbrug af offentlige ydelser større end ved opsparing i livrente. Det drejer sig om bl.a. boligydelse og pensionstillæg som vist nedenfor. Men det samme er f.eks. gældende for helbredstillæg og ældrecheck. Offentlige ydelser er afhængig af indkomsten i hele pensionstiden Aftrapning af folkepensionens tillæg Aftrapning af boligydelse Årlig udbetaling, tusinde kr. Årlig udbetaling, tusinde kr Pensionstillæg - enlig 6 Månedlig husleje 6. kr. 5 Pensionstillæg - gift/samlevende 5 Månedlig husleje 3.5 kr Anm.: Beregningsgrundlaget for boligydelsen og pensionstillægget er personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst. Boligydelsen beregnes med udgangspunkt i en hustand på maksimalt 85 m 2 for et ægtepar, der har en formue på under 736. kr. En større andel af opsparing i livsvarig alderspension frem for ratepension vil umiddelbart give anledning til lavere modregning i folkepensionen i de første 1 år. Men på sigt vil en større livrenteopsparing på bekostning af ratepensionsopsparing mindske trækket på pensionstillæggene generelt, fordi personerne igennem hele pensionisttilværelsen vil have livrenteudbetalingerne som supplement til ATP og folkepension. Se en teknisk gennemgang af beregningerne i appendiks. Kontakt Pressechef Michael Carlsen mca@pension.dk Se også Velfærdskommissionen (26) Fremtidens velfærd, kap. 5 og kap. 8. PensionDanmark Analysen Nr. 2 December 211 6

Det danske pensionssystem. - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit

Det danske pensionssystem. - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Det danske pensionssystem - internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Januar 215 1 Det danske pensionssystem internationalt anerkendt, men ikke problemfrit Det danske pensionssystem bliver fremhævet

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Derfor skal livrenter ikke ind under. 100.000-kroners-loftet. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:1. Ann-Kathrine Ejsing.

Derfor skal livrenter ikke ind under. 100.000-kroners-loftet. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:1. Ann-Kathrine Ejsing. Derfor skal livrenter ikke Derfor ind skal under livrenter 100.000 ikke ind under kr. s loftet 100.000- Ann-Kathrine Ejsing Peter Foxman Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk

Læs mere

Hvad ved du om din pension?

Hvad ved du om din pension? Hvad ved du om din pension? PENSIONSMARKEDSRÅDET Udgiver: Pensionsmarkedsrådet Ansvarshavende redaktør: Professor dr. jur., Linda Nielsen Redaktionel rådgiver: Communiqué as. Redaktionen: Pensionsmarkedsrådet

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Opmuntrer de nordiske systemer 60-74-årige til at arbejde?

Opmuntrer de nordiske systemer 60-74-årige til at arbejde? Opmuntrer de nordiske systemer 60-74-årige til at arbejde? Opmuntrer de nordiske systemer 60-74-årige til at arbejde? Opmuntrer de nordiske systemer 60-74-årige til at arbejde? kan bestilles hos: Schultz

Læs mere

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED ARBEJDSPAPIR 30 Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser Marie Louise Schultz-Nielsen og Torben Tranæs KØBENHAVN 2014 Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Forsikringsbetingelser for pensionsordninger i PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab. Gældende fra 1. januar 2015

Forsikringsbetingelser for pensionsordninger i PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab. Gældende fra 1. januar 2015 Forsikringsbetingelser for pensionsordninger i PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab Gældende fra 1. januar 2015 Indhold Afsnit A Generelle betingelser Medlemmer i PensionDanmark 1 Information

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked

Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked Anne Kristine Høj, specialkonsulent, og Jakob Roland Munch, specialkonsulent, Det Økonomiske Råds Sekretariat 1 Beregninger i artiklen dokumenterer, at de økonomisk

Læs mere

Sammenhæng mellem arbejdsskadesystemet og de sociale sikringsordninger

Sammenhæng mellem arbejdsskadesystemet og de sociale sikringsordninger Sammenhæng mellem arbejdsskadesystemet og de sociale sikringsordninger Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Retningslinjer for den tekniske undergruppe... 2 I. Indledning og resume... 4 II. Familietype

Læs mere

Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt

Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 27. januar 2015 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del)

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Et moderne arbejdsskadesystem. Anbefalinger til indsats og erstatning

Et moderne arbejdsskadesystem. Anbefalinger til indsats og erstatning Et moderne arbejdsskadesystem Anbefalinger til indsats og erstatning Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet December 2014 Titel: Et moderne arbejdsskadesystem Anbefalinger til indsats og erstatning Udgivet

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob

sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob Februar 2012 En del af fællesskabet reform af førtidspension og fleksjob 3 Indhold En del af fællesskabet 4 Regeringens initiativer 9 Unge

Læs mere

HD Finansiering. Hovedopgave forår 2009. Opgave nr. 23

HD Finansiering. Hovedopgave forår 2009. Opgave nr. 23 HD Finansiering Hovedopgave forår 2009 Opgave nr. 23 Hvad koster det at eje? - en analyse af en købers indgangsvinkel til ejerboligmarkedet samt en analyse af boligudgiften ved hjælp af user cost modellen

Læs mere

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet

Bedre igennem uddannelserne. Reform af SU-systemet Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Februar 2013 Bedre igennem uddannelserne Reform af SU-systemet Nyt kapitel Indledning

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER VED ARBEJDSMARKEDS- RETTEDE INDSATSER FOR PERSONER MED HANDICAP

SAMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER VED ARBEJDSMARKEDS- RETTEDE INDSATSER FOR PERSONER MED HANDICAP JANUAR 2014 DET CENTRALE HANDICAPRÅD SAMFUNDSØKONOMISKE GEVINSTER VED ARBEJDSMARKEDS- RETTEDE INDSATSER FOR PERSONER MED HANDICAP RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56

Læs mere

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Vækst med vilje Trykt i Danmark, maj 2002 Oplag: 4000 ISBN: Trykt udgave 87-7862-141-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-143-7 Produktion: Schultz Grafisk

Læs mere

LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE PÅ PLEJEHJEM. Ældrekommissionen - Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem

LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE PÅ PLEJEHJEM. Ældrekommissionen - Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE PÅ PLEJEHJEM Ældrekommissionen - Kommission om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem LIVSKVALITET OG SELVBESTEMMELSE PÅ PLEJEHJEM Ældrekommissionen

Læs mere

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har

Læs mere

Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres

Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres Pligt til uddannelse? en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Redaktion: Seniorkonsulent Maria Lindorf, DEA Konsulent Magnus Balslev Jensen, DEA Konsulent Karina Fredenslund Ramsløv,

Læs mere