Hvad ved du om din pension?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad ved du om din pension?"

Transkript

1 Hvad ved du om din pension? PENSIONSMARKEDSRÅDET

2 Udgiver: Pensionsmarkedsrådet Ansvarshavende redaktør: Professor dr. jur., Linda Nielsen Redaktionel rådgiver: Communiqué as. Redaktionen: Pensionsmarkedsrådet og Finanstilsynet Layout: Esben Breininge Design Tryk: Scanprint Pjecen findes også på Finanstilsynets hjemmeside Pjecen er trykt i eksemplarer. ISBN:

3 Hvad ved du om din pension? 2 Forord 3 Indledning 4 Er min pension sikker? Polstring Udjævning over tid 5 Hvorfor arbejdsmarkedspensionsordninger? Hvor udbredte er pensionsordningerne? Hvorfor er pensionsordningerne obligatoriske? Pensionslandskabet Typiske pensionsydelser i en arbejdsmarkedspension 10 Når jeg bliver pensionist 13 Forudsætninger gennem et langt liv Betydningen af opsparingsperiodens længde Betydningen af afkastet Når jeg skifter job 14 Pensionsinstitutternes investeringer Investeringsstrategier Forsikringsprodukter 16 Sådan får du indflydelse på pensionen Medlemsindflydelse i pensionskasserne Indflydelse i pensions- og livsforsikringsselskaber Firmapensionsordningerne Indflydelse på pensionens ydelsessammensætning Indflydelse på investeringerne Andre måder og nye veje til indflydelse 20 Information om pensionsinstitutterne Klar besked Vanskeligt at skaffe overblik Information i praksis Den løbende information Pensionsoversigten/ dækningsoversigten Generelle informationskilder Ændring i livssituation PensionsInfo 24 Fremtiden 25 Ordliste 27 Pensionsmarkedsrådets kommissorium (Uddrag) 28 Pensionsmarkedsrådets sammensætning, april

4 Forord Pensionsmarkedsrådet er nedsat af regeringen i Rådet skal være med til at holde en debat i gang om åbenhed i spørgsmål om investeringspolitik samt sikre fokus på demokrati og medlemsindflydelse i pensionsordningerne på arbejdsmarkedet. Pensionsmarkedsrådet skal hvert år give regeringen og offentligheden en redegørelse om udviklingen på arbejdsmarkedspensionsområdet. Pensionsmarkedsrådet har i perioden produceret tre rapporter inden for Rådets kommissorium. Med "Hvad ved du om din pension?" ønsker Rådet i en kort og let forståelig form at fortælle om væsentlige temaer fra pensionsdebatten og de udgivne rapporter. Udviklingen på pensionsområdet går i disse år meget stærkt. Der er derfor grund til at understrege, at "Hvad ved du om din pension?" er et øjebliksbillede af de forhold, der gælder for arbejdsmarkedspensioner ved redaktionens slutning. København, april 2002 Linda Nielsen, professor, dr. jur. formand for Pensionsmarkedsrådet 2

5 Indledning 1500 milliarder kr.! Det er pensionsformuen i Danmark. For den enkelte lønmodtager, den selvstændige, den ledige, pensionisten eller førtidspensionisten er det ikke nemt at forholde sig til tal af den størrelse. Og formuen vokser år for år. Danskernes pensionsopsparing er opsamlet i penge- eller værdipapirtanke. Formuernes løbende vækst fra afkast og nye pensionsbidrag er udgangspunkt for, hvad der kan forventes udbetalt i pension - eller i forsikring, hvis en sygdom eller ulykke indtræffer. Pensionsopsparing har derfor været et vigtigt emne ved overenskomstforhandlingerne på det danske arbejdsmarked. Det gælder også i I disse forhandlinger aftales, hvad arbejdsgiveren indbetaler, og hvad den enkelte ansatte selv skal bidrage med. Langt de fleste beskæftigede på det danske arbejdsmarked er således i dag omfattet af overenskomstbestemte pensionsordninger. For nye på arbejdsmarkedet og dermed også i en arbejdsmarkedspensionsordning er der i dag mange valg at træffe. Det er vigtigt at have nogen at spørge til råds, for valget kan få mærkbar indflydelse på den sociale situation i tilfælde af død eller ulykke og for den økonomiske situation ved pensionering i det hele taget. Pensionsordningerne tilsigter, at der er en balance i forhold til den risiko, der altid vil være. Det gælder især de obligatoriske arbejdsmarkedsordninger, som der i det følgende specielt fokuseres på. Grundlæggende er der nogle hovedspørgsmål for pensionsopsparerne: Hvad sker der, hvis jeg bliver uarbejdsdygtig? Hvad er situationen for mine pårørende, hvis jeg dør? Hvad skal jeg undvære, mens jeg sparer op, og hvad kan jeg købe for min pension, når den tid kommer? Efter børsreaktionerne på bl.a. terroren i New York den 11. september 2001 er et fjerde spørgsmål kommet til: Hvor sikker er min pensionsopsparing egentlig? I det følgende vil vi beskæftige os med disse spørgsmål, men derudover også beskrive, hvorfor pensionssystemet ser ud, som det gør, se lidt nærmere på pensionsinstitutternes investeringer og endelig belyse de muligheder, den enkelte pensionsopsparer har for medindflydelse på pensionen og i pensionsinstitutterne. Det er her værd at understrege, at "Hvad ved du om din pension?" beskæftiger sig med de traditionelle pensionsprodukter. 3

6 Er min pension sikker? 4 En pensionsordning kan også kaldes en tryghedspakke med forsikring og opsparing på langtidskontrakt. Trygheden ligger i, at der opbygges buffere, der kan modstå tab på investeringer samt i, at der udjævnes mellem gode og dårlige investeringsår. Uanset om de indbetalte pensionsbidrag forvaltes og administreres i en medlemsejet pensionskasse eller i et privat aktieselskab med pensionsopsparing som forretningsområde, fører Finanstilsynet tilsyn med forvalteren. Opsparingen er placeret i værdipapirer som aktier og obligationer samt i ejendomme. Finanstilsynet kræver, at der til enhver tid er en egenkapital i pensionsinstituttet, der står i forhold til det, som det pågældende institut har lovet kunderne. Det betyder, at hver gang der investeres 100 kr. til fremtidig pension, skal forvalteren nu lægge 7-8 kr. til side til sikkerhed for pensionstilsagnet til et medlem eller en kunde. Polstring Terrorangrebene mod USA den 11. september 2001 affødte en debat om sikkerheden i aktieinvesteringer. Aktiekurserne faldt dramatisk i dagene efter og reducerede værdierne i de mange pensionsinstitutter, der har øget investeringerne i aktier i de senere år. Finanstilsynets såkaldte gule og røde lamper blev tændt, da pensionsinstitutter måtte tage af reserverne for at kunne leve op til deres løfter. Når renten falder og kurserne på aktier dykker, bliver den såkaldte "polstring" i pensionsinstitutterne tyndere. Den skal så hurtigt genetableres. Det bliver den, men da de samme penge ikke kan bruges til to formål på samme tid, får mange opsparere nu en mindre eller måske slet ingen tilskrivning af ekstra bonus, så længe reserverne opbygges. At reserverne har levet op til deres navn er et sundhedstegn for pensionsopsparingen. Ingen pensionskunde har til dato mistet sin lovede pension i et dansk institut. Udjævning over tid Når forrådskammeret igen er fyldt i pensionsinstitutterne, vil nogle institutter igen udlodde bonus til opsparerne. Overskud fra gode tider og tab fra dårlige tider udjævnes således over tid. Reserverne må heller ikke være for store. Når sikkerheden er i orden, skal overskuddene af investeringerne ud til opsparerne. Det sikrer mod, at nogle opsparere bliver pensioneret på særligt heldige eller særligt uheldige tidspunkter med særligt store eller slet ingen bonustilskrivninger. Udjævningerne betyder, at et enkelt usædvanligt investeringsår ikke kan mærkes direkte af den enkelte opsparer.

7 Hvorfor arbejdsmarkedspensionsordninger? I 1980 erne kom ordet "forsørgerbyrde" ind i samfundsdebatten. Flere ældre, der lever længere, i kombination med færre unge på arbejdsmarkedet, rejste spørgsmål om stigende offentlige udgifter til ældre. Alle erkendte, at det ikke kunne blive via skatter, at de ældre skulle have forbedret levestandarden. Samtidig var der behov for øget opsparing i samfundet som følge af ubalance i dansk økonomi. Og endelig kunne erhvervsaktive med stort set samme indkomst opleve store indkomstforskelle som pensionister, hvis det kun blev funktionærgrupper, der havde arbejdsmarkedspensionsordninger. Trepartsdrøftelser mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter førte i 1987 til en fælleserklæring om arbejdsmarkedspensioner. Forøgelsen af den private opsparing skulle ske ved at udbygge arbejdsmarkedspensionsordninger til de grupper, der ikke allerede havde en ordning som supplement til folkepensionen og ATP. Med bred politisk opbakning blev der i slutningen af 1980 erne og i begyndelsen af 1990 erne oprettet nye arbejdsmarkedspensionsordninger og firmapensionsaftaler, og eksisterende ordninger blev udbygget. Hvor udbredte er pensionsordningerne? Hvor udbredte ordningerne allerede er, viser to analyser, som Pensionsmarkedsrådet tidligere har udarbejdet. I 1998 indbetalte knap 82 pct. af de fuldt beskæftigede lønmodtagere i alderen år til en arbejdsmarkedspension. Vi ved, at endnu flere er omfattet af en ordning, de betalte blot ikke bidrag i analyseåret En anden opgørelse fra samme år fortæller, at 94 pct. af alle årige i beskæftigelse indbetalte til en pensionsordning eller var omfattet af en tjenestemandspensionsordning eller modtog udbetaling fra en pensionsordning. Arbejdsmarkedspensionsordninger er overvejende etableret i livsforsikringsselskaber og i pensionskasser. De nyere arbejdsmarkedspensionsordninger, der er kommet til i 1990'erne, er for de flestes vedkommende etableret i nyoprettede livsforsikringsselskaber eller pensionskasser. De er alle kollektive ordninger. Vi kalder her forvalterne af disse ordninger for pensionsinstitutter. Hvorfor er pensionsordningerne obligatoriske? Arbejdsmarkedspensionsordningerne skal sikre: En passende social tryghed ved alderdom, invaliditet og for efterladte ved dødsfald Ydelser til den enkelte uafhængig af individuelle risikoforhold. Ofte er der ingen krav om helbredsoplysninger som betingelse for at blive optaget i en arbejdsmarkedspensionsordning Størst mulig udbredelse At kommende pensionisters ydelser bliver sikre og forudsigelige Det størst mulige afkast Lave omkostninger. 5

8 Pensionsinstitutterne gør i betydeligt omfang deres ordninger kollektive for at nå målene. Deri ligger forklaringen på, at den typiske arbejdsmarkedspensionsordning er obligatorisk og således ikke kan fravælges af det enkelte medlem. Når mange er sammen i en ordning, bliver omkostningerne pr. medlem lavere, og alle kan opnå en pension, der er uafhængig af den enkeltes risikoforhold. Derudover sikrer flere forhold udjævning og udbetalinger af en vis størrelse. Det er forhold, der blandt andet er begrundet i sociale hensyn, og som omfatter en forsikringspolitik, hvor såkaldte stærke liv bidrager til svage liv. Da ingen kan forudbestemme perioder med høje og lave afkastmuligheder eller særlige risici, udjævnes afkast også over tid. Høje afkast - som i nogle år kan opstå på aktier - udjævnes (gemmes) med lave afkast i andre år og giver hermed en stabil udvikling i udbetalingerne. Pensionslandskabet Arbejdsmarkedspensionerne i Danmark udgør kun en del af pensionsmulighederne. Det er derfor relevant her at udskille dem fra de øvrige ordninger. Det moderniserede danske pensionssystem kan tegnes i tre søjler: 6

9 Pensionslandskabet Folkepension og andre sociale pensionsordninger Arbejdsmarkedspensionsordninger Individuelle private pensionsformuer 1 Foruden folkepensionen og andre sociale pensionsordninger hører også ATP, Arbejdsmarkedets Tillægspension, hjemme her. De sociale pensionsordninger udgør til enhver tid sikkerhedsnettet. Folkepensionen finansieres via skatterne, og alle har krav på samme grundbeløb dog reguleres, når der er en arbejdsindkomst over et vist niveau. Der gives tillægsydelser afhængig af øvrig indkomst. Også førtidspension til folk uden eller med begrænset erhvervsevne er skattefinansieret. ATP, Arbejdsmarkedets Tillægspension, betaler alle i alderen år til, hvis de har en ugentlig arbejdstid på mere end 9 timer. Udgiften deles mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Også modtagere af en række overførselsindkomster, herunder arbejdsløshedsdagpenge, syge- og barselsdagpenge, kontanthjælp og revalideringsydelse indbetaler til ATP. Modtagere af førtidspension og efterløn samt selvstændige under virksomhedsordningen kan frivilligt indbetale bidrag til ATP. Pensionen fra ATP afhænger af indbetalingerne. Pensioner og rettigheder i ATP er garanterede og forhøjes løbende gennem hele indbetalings- og udbetalingsperioden ved tilskrivning af bonus. Efterløn kan opnås fra det 60. år, hvis man opfylder reglerne for A-kasse-medlemskab på arbejdsmarkedet. I dag betales en særlig efterlønspræmie sammen med kontingent til arbejdsløshedskassen. Efterløn er således både egen- og skattefinansieret. Lønmodtagernes Dyrtidsfond, LD, omfatter kun lønmodtagere, der var beskæftiget i overenskomstperioden De måtte ved lov lade dyrtidsportioner indefryse, og det er forvaltningen af denne kapital, der udbetales som en engangsydelse mellem et medlems 60. og 70. år. Desuden administrerer ATP Den Særlige Pensionsopsparing, SP, hvor lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende m.fl. indbetaler 1 pct. af lønnen. SP udbetales som ren alderspension ved det 65. år. 7

10 Pensionslandskabet (forsat) 2 Arbejdsmarkedspensionsordninger er sædvanligvis obligatoriske for den enkelte og knyttet til et ansættelsesforhold på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedspensionsordningerne er aftalt mellem arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationerne. Her findes også tjenestemandspensionsordninger. Tjenestemandspension er for offentligt ansatte tjenestemænd. For statens tjenestemænd er pensionen lovbestemt og garanteret som en andel af den ansattes løn.tjenestemandspensionen finansieres via skatterne, og er den eneste arbejdsmarkedspensionsordning, som ikke er baseret på forudgående opsparing. De aftalebaserede arbejdsmarkedspensionsordninger er finansieret af bidrag fra lønmodtagere og arbejdsgivere på arbejdsmarkedet.ydelserne afhænger af opsparingens størrelse og ydelsernes sammensætning. Arbejdsmarkedspensionerne er etableret i livsforsikringsselskaber eller pensionskasser. Typisk er pensionen garanteret, og den garanterede ydelse forhøjes med tilskrivning af bonus hen over opsparingsforløbet. Pensionens størrelse afhænger således af vilkårene for ordningen og forvaltningen af de indbetalte bidrag. 3 De individuelle private pensionsformuer er oprettet af privatpersoner uafhængig af ansættelsesvilkårene. For disse ordninger gælder samme skatteregler og tilsynslovgivning som for arbejdsmarkedspensionsordninger. Også her kan pensionsydelserne være sum-, rate- eller løbende pensionsydelser. Pensionsordningerne kan oprettes som forsikringsordninger eller som opsparing i en bank med eller uden supplerende forsikringsdækning. 8

11 Typiske pensionsydelser i en arbejdsmarkedspension Inden for området med arbejdsmarkedspensioner findes forskellige ydelser inden for de enkelte ordninger. De enkelte pensionsinstitutter fremhæver selv på deres hjemmesider, hvad deres medlemmer har valgt at prioritere. Ydelserne afhænger bl.a. af, hvor høje pensionsbidrag der er aftalt under overenskomstforhandlingerne, samt af de muligheder der er aftalt for, hvordan forskellige ydelser kan sammensættes. Her er eksempler på mulige ydelser: Alderspension: En livslang løbende alderspension, som kan udbetales fra et bestemt år. Ratepension: En alderspension, der løber i f.eks. 10 år. Den kan i dag under normale forhold udbetales fra det 60. år og supplere den livslange alderspension. Alderssum: Et engangsbeløb, der kan udbetales fra det fyldte 60. år og inden det 70. år. Der er loft over beløbets størrelse. Depotsikring: Ved dødsfald får efterladte udbetalt opsparingen til f.eks. ratepension. (Kan være et alternativ til ægtefælle/ samlever- og børnepension). Invalidepension: Løbende pension, der udbetales ved varigt tab af erhvervsevnen. Præmiefritagelse: Forsikring, der indebærer, at opsparing til alderdom og livsforsikring fortsætter, hvis den forsikrede bliver invalid. Invalidesum: Engangsbeløb ved varigt tab af erhvervsevnen. Dødsfaldssum: Ved dødsfald udbetales et engangsbeløb til medlemmets nærmeste pårørende. Ægtefælle-/Samleverpension: Ved dødsfald udbetales en løbende ydelse - typisk livsvarig - til den efterladte ægtefælle/samlever. Børnepension: Ved dødsfald, invaliditet eller alderspensionering udbetales en løbende pensionsydelse til børn under typisk 21 år. Ydelsen udgør ved død typisk 10 pct. af den beregnede alderspension for en pensionsalder på 65 år, ved alderspensionering på dette tidspunkt det samme og 10 pct. af invaliditetspensionen ved invaliditet. Kritisk sygdom: Der udbetales et engangsbeløb ved en række nærmere definerede sygdomme. 9

12 Når jeg bliver pensionist Den enkelte pensionsopsparer vælger typisk inden for nogle aftalte rammer, hvor meget af opsparingen der skal gå til pension, og hvor meget der eksempelvis skal afsættes til udbetaling ved invaliditet eller død. Sammensætningen får indflydelse på pensionsudbetalingen, men andre forhold spiller også en rolle. F.eks. hvor mange år, pensionsopspareren har været på arbejdsmarkedet, hvor længe han eller hun har været med i en arbejdsmarkedspensionsordning, ledigheds- eller orlovsperioder, pensionsbidragets størrelse, og hvor højt afkastet har været på opsparingen. Den samlede indkomst som pensionist påvirkes også af evt. privat opsparing i et pensionsinstitut, skatten på tidspunktet for pensionering, folkepensionens størrelse samt andre mulige ydelser fra det offentlige. Det, der tæller på tidspunktet for pensionering, er den indkomst, der er til rådighed som pensionist i forhold til indkomsten som erhvervsaktiv. Det forhold kaldes dækningsgraden, og den afhænger af mange forhold: Hvor længe der har været betalt pensionsbidrag Pensionsbidragets størrelse Hvad afkastet har været på opsparingen Omkostningernes størrelse Udhulingen af opsparingens købekraft som følge af prisstigninger Ledighed eller orlov og dermed stop for eller reduktion af pensionsbidrag Tidspunkt for tilbagetrækning Sammensætning af ydelser i pensionsordningen. Med så mange faktorer, der spiller ind på størrelsen af en pension, er det svært at tegne et entydigt billede af, hvordan den enkeltes pension kommer til at se ud. I det følgende er der derfor opstillet en række eksempler på "typiske" pensionsopsparinger, der kan give et overblik over, hvad arbejdsmarkedspensionerne kommer til at betyde for pensionisternes økonomi i fremtiden. Derudover diskuteres betydningen af de forskellige pensionsordningers opbygning. For at få indblik i, hvad arbejdsmarkedspensionerne kommer til at betyde for fremtidens pensionister, har Pensionsmarkedsrådet analyseret effekten på pensionen af de åriges pensionsindbetalinger i Grundlaget har været et indkomstniveau for enlige pensionister på ca kr. efter skat og for pensionistpar ca kr. Mange i den analyserede gruppe har udsigt til en høj pensionsdækning, mens kun få ser ud til alene at blive afhængige af ydelser fra det offentlige. Dækningsgraden er forholdet mellem pensionistens slutløn på arbejdsmarkedet og den startpension, der udbetales. 10

13 Dækningsgraden for enlig Pensionsmarkedsrådet har udvalgt tre lønniveauer til illustration af dækningsgraden i de grafiske eksempler Enlig ufaglært med en årsløn på kr. 69 % 84 % 94 % Enlig faglært med en årsløn på kr. 55 % 69 % 80 % Enlig funktionær med en årsløn på kr. 42% 65 % 56% 79% 25 Dækningsgraden i procent 0 0 4, ,8 9 Pensionsbidrag over 40 år i procent 0 4, Hvis en enlig ufaglært arbejder med kr. i årsløn slet ikke sparer op til pension, vil dækningsgraden, det vil sige de rene sociale pensioner (ATP, SP, LD og folkepension m.v.) være 69 pct. af den slutløn, der er til disposition. Med et pensionsbidrag på 4,8 pct. af lønnen ud fra et opsparingsforløb på 40 år bliver dækningsgraden 84 pct. Hæves pensionsbidraget til 9 pct. af lønnen i de 40 år bliver dækningsgraden 94 pct. Hvis den enlige er faglært og tjener kr. i årsløn, er der 55 pct. i pension ved ingen opsparing, 69 pct. med 4,8 pct. i bidrag over 40 år og 80 pct. ved bidrag på 9 pct. over 40 år. Hvis den enlige er funktionær og tjener kr.i årsløn, er der 42 pct. i pension ved ingen opsparing, 56 pct. i disponibel pension ved 4,8 pct. i bidrag over 40 år og 65 pct. i pension, hvis bidraget er hævet til 9 pct. Hæves bidraget for den enlige funktionær yderligere til pct. gennem 40 år, bliver dækningsgraden 79 pct. Overordnet vil dækningsgrader for indkomster mellem kr. og kr. svinge mellem 50 pct. og 95 pct. for personer, der først forlader arbejdsmarkedet, når de er fyldt 65 år. Der regnes med de eksisterende sociale pensioner og de nuværende bidragssatser inden for arbejdsmarkedspensionerne. 11

14 Dækningsgraden for par Et par der hver tjener en årsløn på kr. 56 % Et par der hver tjener en årsløn på kr. 80 % 76% 70 % 45 % 59% 68% Dækningsgraden i procent Et par der hver tjener en årsløn på kr. 34% 47% 58 % 74% 0 0 4, , , Pensionsbidrag over 40 år i procent Et par, der hver tjener kr. om året og ikke bidrager med opsparing til pension, får 56 pct. af lønnen i pension fra 65. år og ti år frem. Hæves parrets løn til kr. til hver, falder pensionen til 45 pct., og hæves lønnen yderligere til kr. for hver, reduceres pensionsdækningen til 34 pct. Igen forudsættes ingen opsparing. Hvis det samme par, der hver tjener kr. i årsløn, bidrager med 4,8 pct. til pension over 40 år, vil de have 70 pct. i pensionsdækning. Er bidraget 9 pct. over 40 år, bliver pensionsdækningen som 65-årig og ti år frem på 80 pct. Ved en årsløn til hver på kr. vil parret med et pensionsbidrag på 4,8 pct. over 40 år få 59 pct. i pensionsdækning og 68 pct., hvis pensionsbidraget over 40 år hæves til 9 pct. Endelig bliver pensionsdækningen 76 pct., hvis parret har lagt et pensionsbidrag på 12 pct. Er parrets løn kr. til hver og pensionsbidraget 4,8 pct., bliver dækningen 47 pct. Med et bidrag på 9 pct. bliver pensionsdækningen 58 pct. Og endelig bliver pensionsdækningen 74 pct., hvis parret har et pensionsbidrag på 15 pct. Som det ses, varierer pensionsdækningen for de tre grupper meget efter størrelsen af pensionsbidraget. Generelt kan man sige, at højtlønnede og parfamilier får relativt lave dækningsgrader. Når den relativ lave indkomst får en høj dækning, skyldes det de regler, der i dag gælder for folkepension og andre ydelser. Vi lever længere, både mænd og kvinder. Det betyder, at pensionsopsparingen i dag skal skabe grundlaget for flere års udbetaling af blandt andet alderspension. Det betyder samtidig, at bidragene skal øges for at få den samme pensionsdækning. Jo højere løn - des større pensionsbidrag, hvis pensionsdækningen skal være høj. Derfor er pensionsbidraget helt oppe på 17 pct. inden for visse overenskomstområder. Forud for overenskomstforhandlingerne i 2002 udgør pensionsbidraget normalt pct. på det offentlige og 9 pct. på det private arbejdsmarked. 12

15 Forudsætninger gennem et langt liv Samme indbetaling til en pensionsordning, der alene indeholder alderspension, giver 40 pct. højere alderspension end en ordning, hvor bidragene også skal dække børnepension, invalidepension og 10-årig ægtefælle- /samleverpension. I det ene tilfælde går hele pensionsbidraget til alderspension, og der ydes ingen sikring ved invaliditet eller død. I det andet skal der betales forsikringspræmier til de andre ydelser, og disse bidrag går fra opsparingen, da det samme beløb ikke kan bruges to gange. Betydningen af opsparingsperiodens længde En enlig med kr. i samlet årsløn, der sparer op, til han eller hun bliver 60 år med en opsparingsprocent på 15, men som venter med at hæve pension til vedkommende fylder 65 år, vil have en dækningsgrad på 76 pct. Med fortsat opsparing til 64. år bliver dækningsgraden 79 pct. De høje dækningsgrader kræver imidlertid mange års opsparing. Mange er først kommet i gang med deres opsparing efter det fyldte 40. år, og det efterlader færre penge på pensioneringstidspunktet. Betydningen af afkastet En enlig lønmodtager med kr. i årsløn og en bidragsprocent på 12 vil med de benyttede forudsætninger have en pensionsdækning på 87 pct. Stiger afkastet i hvert af de 40 opsparingsår med 1 pct., bliver dækningsgraden 95 pct. Falder afkastet med 1 pct., bliver dækningsgraden 80 pct. Når jeg skifter job Mange arbejdsmarkedspensionsordninger dækker en hel branche og ikke bare en enkelt virksomhed. Derfor kan arbejdstageren ofte skifte job inden for samme branche uden at skulle skifte arbejdsmarkedspensionsordning. Jobskifte til en anden branche medfører som hovedregel, at pensionsordningen skal ændres. I disse tilfælde blev det allerede i 1987 ved lov gjort forholdsvis let og billigt at flytte sin pensionsordning fra et institut til et andet ved jobskifte, sådan at gode og veludbyggede pensionsforhold ikke skal bremse eller forhindre mobilitet på arbejdsmarkedet. De selskaber, der er omfattet af lovgivningen, er pensions- og livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser og firmapensionskasser. Grundlaget er en forventning om, at selskaberne over tid får lige mange tilflyttere og fraflyttere af arbejdstagere med en pensionsforsikring eller pensionskasseordning. De udvidede og meget liberale overførselsordninger gælder også ved fusioner og virksomhedsoverdragelser. Efter tre år i et job, der giver ret til tjenestemandspension, kan man ved jobskifte få opsat pension. Det svarer til en fripolice, og dækker det optjente, som så udbetales på pensioneringstidspunktet. 13

16 Pensionsinstitutternes investeringer Ledelsen i pensionsinstituttet har ansvaret for investeringen af de mange penge, der løbende indbetales på forskellige pensionsordninger. Det fremgår af lovgivningen, at ledelsen skal arbejde for at skabe det højest mulige afkast under sikre forhold. De, der passer og plejer pensionsopsparernes penge, skal altså arbejde for at tjene så mange penge som muligt til fremtidens pensionister. Men institutterne må ikke satse alt på et bræt. Investeringerne skal foretages, så risikoen spredes. Institutterne skal mindst kunne udbetale de beløb, de har garanteret deres medlemmer og forsikringstagere, også selvom visse investeringer skulle gå galt. De skal med andre ord kombinere deres stræben efter højst muligt afkast med en rimelig sikkerhed. Næsten alle ordninger garanterer, at den kommende pensionist mindst vil få udbetalt et nærmere fastlagt beløb, når vedkommende hvert år sparer et nærmere aftalt beløb op. Man taler om "en garanteret mindsteydelse". De fleste vil dog få et betydeligt større beløb. Hvor stort afhænger af, hvor meget der spares op, og hvor godt pensionsinstituttet formår at forvalte pengene. For medlemmerne betyder det derfor meget, hvor godt instituttet investerer midlerne. Investeringsstrategier De forskellige ordninger har valgt en strategi for deres investeringer. Strategien skal tage hensyn til de garantier, der er givet, samt til medlemmernes alder og sammensætning. Hertil kommer en vurdering af, hvilket afkast man regner med at kunne få ved at fordele investeringerne mellem f.eks. ejendomme, obligationer og aktier. Netop fordi der skal træffes mange valg, vil de forskellige ordninger komme ud med forskellige resultater. Ikke alene fra år til år, men også mellem forskellige ordninger i et enkelt år. Forsikringsprodukter Lovgivningen fastsætter, at selskabernes ledelse skal bestemme, hvordan pensionsopsparernes penge skal investeres. Selskaberne giver ofte kunderne en garanti for at få et minimumsbeløb udbetalt i forbindelse med pensioneringen - som regel et fast beløb hver måned. Desuden skal selskabet tage højde for risici. F.eks. behovet for dækning i forbindelse med invaliditet. En ikke ubetydelig del af de penge, som tilgår det enkelte depot til sikring af de kommende pensionsudbetalinger, stammer fra den såkaldte "dødelighedsarv". Disse midler fra medlemmer, der er døde før pensionsalderen, fordeles altså til medlemmer, der lever længe. Et pensionsinstitut er i princippet "en stor kasse" eller "aktivmasse", som alle er fælles om. Og den enkelte kunde får sin opsparing forrentet med den rente, som selskabet har kunnet opnå som et gennemsnit af de samlede investeringer. Det kaldes "gennemsnitsrenteprincippet". Afkastet udjævnes således mellem gamle og nye kunder og over tid. 14

17 Pensionsinstitutternes investeringer 300 kr Højeste afkast 252 kr Laveste afkast Gennemsnit 200 kr 100 kr 143 kr 177 kr 0 kr 14,1 % p.a. 5,3 % p.a. 8,5 % p.a. Pensionsmarkedsrådet har undersøgt resultaterne i de pensionsordninger, der er en del af overenskomsterne på arbejdsmarkedet, samt ATP og LD over perioden Undersøgelsen viser, at 100 kr. sparet op i efter realrenteafgift og investeringsomkostninger - ville være blevet til 252 kr. i 2000 i den pensionsordning, der har gjort det bedst. Det svarer til en forrentning på 14,1 pct. p.a. I ordningen med det laveste afkast blev de 100 kr. til 143 kr., hvilket svarer til 5,3 pct. p.a. I gennemsnit for samtlige pensionsordninger bliver de 100 kr. til 177 kr. eller en forrentning på 8,5 pct. p.a. Afkastet varierer med op til 7,3 pct. p.a. Over perioden på otte år giver det en meropsparing på 76 pct. til den, der gør det bedst.tidligere beregninger har vist, at denne periode isoleret set bidrager til at give en forskel i pensionstilsagn på 18 pct. Forskellene i afkast kan i væsentlig grad forklares med forskellene mellem de forskellige pensionsordningers investeringsstrategier og afvejning mellem afkast og risiko. Over den betragtede otteårs periode har aktier givet et meget højt afkast, hvorfor ordninger med høj aktieandel har præsteret gode resultater. Markedsudviklingen i 2001, som medførte store aktietab, har trukket i den modsatte retning. 15

18 Sådan får du indflydelse på pensionen Da medlemskabet af en arbejdsmarkedspensionsordning er obligatorisk for den enkelte lønmodtager, er der naturligt en stor indbyrdes afhængighed mellem de mange enkelte forsikringstagere. Det kan derfor være svært at forestille sig, hvordan den enkelte kan forvalte "sine" midler, men der er muligheder for indflydelse på såvel investeringsstrategien som pensionens opbygning - eksempelvis i spørgsmål som: Hvor meget skal jeg bidrage med? Hvilken række af ydelser skal være med i min ordning, og hvordan skal de prioriteres? Også spørgsmålet om etiske eller værdibaserede investeringer må forventes at blive et vigtigt tema i forbindelse med fremtidige investeringsbeslutninger. Når en pensionsopsparer vil have indflydelse på de kollektive beslutninger, som et pensionsinstitut træffer, går indflydelsen som en hovedregel via et repræsentativt demokrati. Hvordan skal medlemmerne kunne sammensætte ydelser i deres ordning, og hvilke krav skal der stilles til investeringspolitikken? Det er to spørgsmål, som medlemmerne i landets pensionsinstitutter er mere og mere optaget af. I det følgende vil fokus være på den indflydelse, som den enkelte pensionsopsparer kan opnå på de kollektive beslutninger. Imidlertid har det betydning, om den enkelte pensionsopsparer er medlem af en pensionskasse eller et pensionsselskab. De to typer pensionsinstitutter er forskelligt opbygget. Derfor må mulighederne for indflydelse i henholdsvis pensionskasser og pensions- og livsforsikringsselskaber beskrives hver for sig. Medlemsindflydelse i pensionskasserne I pensionskasser er hovedreglen, at bestyrelsen sammensættes af repræsentanter fra medlemskredsen og overenskomstparterne. Så i en vis udstrækning varetages medlemmernes interesser i pensionskasserne også af de faglige organisationers repræsentanter. Pensionskasserne ejes af medlemmerne, og ifølge lovgivningen skal mindst halvdelen af bestyrelsen vælges af medlemmerne. I nogle pensionskasser sidder arbejdsgiverne også i bestyrelsen. I andre vælges bestyrelsen direkte af de medlemmer, der møder op på generalforsamlingen. I adskillige pensionskasser vælges bestyrelsesflertallet af og blandt samtlige medlemmer. I andre pensionskasser er der dispenseret fra loven, således at medlemmerne vælger mindre end halvdelen af bestyrelsen. I atter andre pensionskasser vælger medlemmerne ofte først delegerede fra de forskellige afdelinger eller geografiske områder til generalforsamlingen. Disse delegerede vælger så bestyrelsen - eller dele af den på en generalforsamling. Uanset model har alle pensionskasser ét til fælles: Medlemmerne kan møde op til general- eller delegeretforsamlingen og sige deres mening. De kan stille spørgsmål 16

19 direkte til den ledelse, der fremlægger årsregnskabet og kommer med bestyrelsens beretning. Medlemmerne kan så kommentere ledelsens prioriteringer. Her kan også diskuteres overordnede retningslinier for, hvad der bør eller ikke bør investeres i. Medlemsindflydelsen i en række pensionskasser hænger tæt sammen med beslutningsgangene hos overenskomstparterne, så det er om at bruge sin demokratiske indflydelse disse steder. Indflydelse i en pensionskasse får medlemmerne ved at: Deltage i dialogen på medlemsmøder m.v. Deltage i diskussionerne i fagforbundene Møde op på delegeret eller generalforsamlinger Stemme på de medlemmer, som man ønsker skal repræsentere en i bestyrelsen Stille op selv eller opstille andre Stille spørgsmål eller komme med forslag til investeringspolitikken. Indflydelse i pensions- og livsforsikringsselskaber Bestyrelsen i pensions- og livsforsikringsselskaber vælges af aktionærerne i selskabet. Det er ofte fagforbund og arbejdsgiverorganisationer, som ejer aktierne i selskaber, der er etableret af parterne på arbejdsmarkedet for at administrere overenskomstbaserede pensionsordninger. Nogle pensionsselskaber har både arbejdsgiver- og lønmodtagerrepræsentanter i bestyrelsen. Pensionsopsparerne kan være repræsenteret via deres faglige organisation og have indflydelsen ad denne vej. Det er den valgte ledelse, der træffer investeringsbeslutningerne, men den kan inddrage både aktionærer og forsikrede i valg af investeringsstrategi. Aktionærerne kan også give forsikringstagerne/medlemmerne mulighed for at vælge bestyrelsesmedlemmer, eller pensionsselskabet kan oprette et repræsentantskab, hvor medlemmerne så gennem deres repræsentanter i repræsentantskabet giver deres mening til kende over for bestyrelsen og direktionen. Man kan søge indflydelse i pensions- og livsforsikringsselskabet ved at: Deltage i diskussionerne i sin faglige organisation Undersøge om der er oprettet et repræsentantskab eller lignende Forsøge at få en medlemsrepræsentant med på aktionærernes generalforsamling. 17

20 Firmapensionsordninger Firmaordninger i traditionelle livsforsikringsselskaber er bl.a. pensionsordninger, aftalt på den enkelte virksomhed som led i virksomhedens almindelige ansættelsesvilkår. Beslutningen om at etablere en firmapensionsordning træffes i den enkelte virksomhed. Da en sådan ordning er obligatorisk, og alle medarbejdere dermed er forpligtet til at indbetale en del af deres løn hertil, inddrages de ansatte - oftest repræsenteret af virksomhedens tillidsrepræsentanter, samarbejdsudvalg eller et særligt oprettet pensionsudvalg - i beslutningen. Normalt forhandler virksomhedsledelsen og medarbejderrepræsentanterne en aftale igennem, som udpeger pensionsselskabet og fastlægger pensionsordningens indhold, bl.a. pensionsbidragets størrelse, pensionens sammensætning og medarbejdernes eventuelle individuelle valgmuligheder. Typisk vil medarbejderne og ledelsen være i løbende dialog om pensionsordningens indhold og udvikling. Derimod har medarbejdere, som er omfattet af firmaordningerne, ingen eller kun meget begrænset mulighed for at få indflydelse på pensionsselskabets investeringer. Ansvaret for disse er lagt i hænderne på forsikringsselskabets bestyrelse, som medarbejderne i første omgang var med til at udpege. Indflydelse på pensionens ydelsessammensætning I mange af de overenskomstaftalte pensionsordninger er pensionernes opbygning eller ydelsessammensætning og rammerne for den enkeltes valgmuligheder valgt på det kollektive plan. Når kollektivet sætter rammerne for den enkeltes individuelle valg skyldes det bl.a., at man tilstræber en vis balance mellem ydelser, der kommer til udbetaling ved alder, død og invaliditet. Individuelle valg kunne forrykke denne balance. Således er den typiske ydelsessammensætning af en arbejdsmarkedspension en løbende livsvarig alderspension evt. suppleret med en sum ved alderspensionering, en løbende invalidepension og en pension til ægtefælle og børn ved medlemmets død før pensionering. Indflydelse på investeringerne Pensionsinstitutternes investeringer følges med stor opmærksomhed i offentligheden og blandt pensionsopsparerne. I 2001 rykkede risikoelementet tæt på, da kurserne på alverdens aktiebørser faldt, og pensionsinstitutterne led store formuetab. Det viste dog også, at de vigtige reserver den såkaldte polstring er stærk i pensionsinstitutterne. De mange investerede pensionspenge har stor betydning for udviklingen i samfundet generelt, og forrentningen er, som det tidligere er fremgået, vigtig for pensionens størrelse. Pensionsopsparerne har 18

21 derfor væsentlige incitamenter til at få indflydelse på prioriteringerne. Efter lovgivningen om pensionsinstitutterne har alene pensionsinstitutternes direktion og bestyrelse ansvaret for investeringerne. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for investeringspolitikken og har ansat direktionen til at træffe de daglige beslutninger. Ifølge samme lovgivning skal investeringerne give det højest mulige afkast under størst mulig sikkerhed for derigennem at give medlemmerne den højest mulige pension. Så længe pensionsinstitutterne respekterer kravet om størst muligt afkast, har de relativ stor frihed til at investere. Investeringer kan målrettes, hvis risikospredningen er i orden. En etisk investeringspolitik kom på dagsordenen i 1990'erne, og debatten har påvirket forvalterne af pensionsformuerne. F.eks. er afvisning af investeringer i virksomheder, der anvender børnearbejde, blevet et krav, der går igen mange steder. Nogle pensionsopsparere har markeret sig som tilhængere af investeringer i virksomheder, som har en ligestillingspolitik, en minoritetspolitik eller en bæredygtig miljøpolitik. Socialpolitiske krav om at prioritere danske virksomheder eller virksomheder, som aktivt fremmer et rummeligt arbejdsmarked, er også blevet rejst i debatten. Da det i dag anerkendes, at der ofte er sammenhæng mellem etiske investeringer og afkast, vil disse værdibaserede og holdningsmæssige investeringer sandsynligvis få stigende betydning. Debatten om investeringspolitikken hører blandt andet hjemme i de nyhedsbreve, der binder et pensionsinstitut og dets medlemmer eller kunder sammen i hverdagen. Debatten kan føres på internettet og især på generalforsamlinger og repræsentantskabsmøder. Man vil som regel kunne læse om de enkelte selskabers investeringsstrategier samt etiske og andre overvejelser i årsberetningerne. Det gælder emner som handel med lande, hvor krænkelser af menneskerettigheder finder sted, brug af børnearbejdere, fremstilling og handel med våben samt fremstilling af tobak og alkohol. På miljøsiden er et tema en forsvarlig omgang med naturens ressourcer, herunder en produktion, der ikke er unødvendigt belastende for natur og omgivelser. Andre måder og nye veje til indflydelse Som noget nyt har nogle pensionsinstitutter givet den enkelte pensionsopsparer mulighed for at få indflydelse på sin egen pension. Det sker ved, at pensionsopspareren, ovenpå den kollektive dækning, får tilbud om at kunne tilpasse sin pensions- og forsikringsdækning individuelt. Siden 1988 har det været muligt at få pensionsordninger som unit-link forsikringer, også kaldet investerings-livsforsikringer. I unit-link ordningerne har man et personligt ansvar for investeringerne og det afkast, der opnås. Det kan skabe øget 19

22 Information om pensionsinstitutterne interesse hos de enkelte medlemmer. Det kan så også betyde, at det, man til sin tid får udbetalt i pension, afhænger af, hvor dygtig man selv har været til at investere sine penge. Der findes to former for unit-link ordninger: Helt uden garanti eller med garanti mod tab. Uden garanti betyder, at den enkelte selv må bære den fulde risiko for at få tab. Med en nulrente-garanti vil der ikke kunne trækkes penge på kontoen, hvis der bliver et eller flere år med tab på investeringerne. Men disse tab vil kunne dækkes ind i kommende års positive afkast. De fleste ordninger har hidtil været med nulrentegaranti. I traditionelle unit-link ordninger er der normalt ingen dødelighedsarv. Dvs. ingen afhængighed mellem de enkelte personers ordninger. Den manglende dødelighedsarv betyder alt andet lige, at alderspensionen bliver mindre. Ofte vil omkostningerne i pensionsinstituttet vokse, når mange individuelle depoter skal betjenes, og det er klart, at medlemmer, der indbetaler samme beløb, vil få udbetalt forskellige pensioner helt afhængig af, hvor dygtige, heldige eller uheldige de hver for sig har været med deres investeringer. Viden er vigtig, hvis man som medlem af et pensionsinstitut skal søge indflydelse og tage stilling. Både pensionskasser og pensions- og livsforsikringsselskaber informerer om deres arbejde, investeringer og nye ydelser. De udgiver årsberetninger med årsregnskaber, og mange udbyder kurser til deres medlemmer. Flere udsender løbende nyhedsbreve. Det er især ved overgang til alderspension eller ved jobskifte, at der hos medlemmerne melder sig mange spørgsmål. Klar besked Medlemmerne i et pensionsinstitut skal efter loven have klar besked om rettigheder og pligter. Kunsten for pensionsinstituttet er at finde en balance mellem at informere medlemmerne godt nok uden at drukne dem i oplysninger. Der er en fælles interesse mellem medlemmer og pensionsinstitut i, at medlemmerne får den nødvendige information. Men det enkelte medlem har også et behov for at vide noget om forhold, der ikke direkte har noget med pensionsinstituttet at gøre. Bl.a. om de offentlige ydelser, der udløses i forbindelse med invaliditet eller ved pensionering, skatteforhold samt regler om modregning i offentlige ydelser i forbindelse med pensionering, invaliditet eller død. Vanskeligt at skaffe overblik Det kan være svært at forstå og få et overblik over de mange regler og ordninger. Der skabes usikkerhed alene af de forbehold, 20

23 der må være i oplysninger til medlemmerne om f.eks. den folkepension, der ventes udbetalt om 30 eller 40 år. Hver enkelt opsparer bør derfor opstille sine egne forudsætninger, ønsker, krav og forventninger til fremtiden - og så handle på det grundlag. F.eks: Hvad regner du selv med at komme til at tjene? Bliver du gift, får du børn - hvor mange? Tror du, at du får efterløn og/eller folkepension, når du går på pension? Hvad forventer du af beskatning, hvor mange penge vil du gerne have til rådighed, når du går på pension, og så videre. Pensionsmarkedsrådet finder, at pensionsinstitutterne generelt informerer om alle relevante forhold i forbindelse med optagelse af nye medlemmer. De bestræber sig på at gøre det i et letforståeligt sprog. Informationsmængden er dog så omfattende, at medlemmerne alene af den årsag kan miste overblikket. På længere sigt kan informationsmedier som internettet muligvis være med til at dele oplysningerne op i forskellige lag, så hovedparten af informationen kan findes her. Information i praksis Hvor en pensionsordning er knyttet til et job, vil virksomheden give nogle grundlæggende oplysninger i forbindelse med ansættelseskontrakten - i hvert fald størrelsen af pensionsbidraget samt hvilket institut, der administrerer ordningen. Det følges op med en velkomstpakke fra pensionsinstituttet, der informerer om, hvad der er dækket i ordningen p.t., samt hvad forudsætningerne er. Dertil kommer generel information om pensionsordningen samt eventuelt: Forsikringsbetingelser/pensionsregulativ/vedtægter En blanket til overførsel af eventuel tidligere pensionsordning ved jobskifte En erklæring om arbejdsdygtighed (helbredsoplysninger) En erklæring om, hvem der skal modtage en evt. dækning ved død Et tilsagn om, hvor meget der udbetales ved henholdsvis pensionering, død og invaliditet. Er der valgmuligheder, vil der også være et skema med dem. Visse pensionsordninger tilbyder et møde mellem en pensionsrådgiver og det nye medlem. På dette møde søger pensionsrådgiveren at afdække medlemmets ønsker, behov og forventninger til fremtiden, og samtidig kan rådgiveren forklare konsekvenserne af forskellige valg. F.eks. forskellen mellem en løbende pension og en kapitalpension og konsekvenserne for pensionens størrelse, hvis der vælges ægtefælleog/eller invalidepension. Når pensionsordningen er etableret, bliver medlemmet orienteret om de endelige forsikringsbetingelser og modtager en oversigt over den forventede fremtidige dækning. 21

24 Den løbende information Den regelmæssigt tilbagevendende og personlige information til kunderne er den årlige pensionsoversigt/dækningsoversigt samt orientering om de oplysninger, der er indberettet til skattemyndighederne. Hertil kommer generel information som medlems- og fagblade, regnskaber og årsberetning. Endelig informeres på medlemsmøder og hjemmesider. Pensionsoversigten/ dækningsoversigten Hvert år modtager det enkelte medlem oplysninger, der viser præcis, hvad der er indbetalt i pensionsbidrag, hvad dette bidrag er blevet brugt til samt hvilke ydelser, medlemmet vil få udbetalt i forskellige situationer: Hvad medlemmet som minimum får i alderspension, når pensionsalderen indtræder Udbetalinger i forbindelse med invaliditet Udbetalinger ved død til ægtefælle/ samlever og evt. børn Hertil kommer oplysninger om, hvor meget der er tilskrevet i rente, samt hvad det indbetalte bidrag er blevet brugt til. Omkring alderspensionen fremsendes en prognose for, hvad man venter, at alderspensionen vil blive under de givne forudsætninger. Her er det værd at bemærke, at prognosen ikke er en garanti for udbetalingens størrelse. Den årlige pensionsoversigt er ikke en opgørelse som på en personlig bankkonto. Det er en individuel beskrivelse eller et øjebliksbillede af, hvordan den enkelte kundes situation tegner sig pensionsog forsikringsmæssigt, når den tid kommer. Det er også værd at bemærke, at man med sine faste indbetalinger kun får en betinget ret til udbetalinger på et nærmere bestemt tidspunkt i fremtiden. Man har ikke nogen egentlig ret til de indbetalte penge, før man går på pension, bliver invalid, eller hvad der ellers er aftalt af dækninger. Pensionsmarkedsrådet har konstateret, at pensionsinstitutterne i vidt omfang giver samme type oplysninger i deres pensionsoversigter. Alle har også en form for læsevejledning til medlemmerne. Rådet anbefaler, at pensionsinstitutterne arbejder for at lave ensartede pensionsoversigter, der kan sammenholdes, og som anvender de samme udtryk. Generelle informationskilder De fleste pensionsinstitutter kommunikerer i forskellige medier med medlemmerne. Mange udgiver medlemsblade en eller flere gange årligt og formidler på den måde et tungere stof på en mere underholdende og forståelig måde. Bladene bruges også flittigt til at informere om politiske initiativer, der har betydning for pensionsordningerne det kan være efterlønsreform, ændring i folkepensionsalder, reform af førtidspensionen og meget andet. Antal og omfang af pensionsinstitutternes hjemmesider viser, at også den elektroniske information er i kraftig vækst. 22

25 Hjemmesiderne tjener to formål: De fungerer som opslagsværk, hvor medlemmerne kan søge netop den ønskede information, når de har brug for den. Og de gør det let at lagdele oplysninger De virker som en kilde til direkte - og hurtig, aktuel - information mellem pensionsinstitut og medlem - på medlemmets eget initiativ. Interaktive hjemmesider er på vej i pensionsinstitutterne, så det enkelte medlem kan få beregnet konsekvenserne af en ændret ydelsessammensætning eller ændringer i andre forudsætninger for pensionstilsagnet. Ved hjælp af password og andre sikkerhedsforanstaltninger giver nogle pensionsinstitutter desuden medlemmerne adgang til specifikke informationer om deres egen pensionsdækning, depotets aktuelle størrelse og lignende. Ændring i livssituation Nogle beslutninger om valg af ydelser i en pensionsordning kan det igennem et langt liv være nødvendigt at lave om på. Bliver man gift eller flytter sammen med en partner, skal der måske tilvælges en form for ægtefælle/samleverpension. Får man barn, kan der være grund til at se på størrelsen af dækningen ved død eller invaliditet. Bliver man invalid, skal man selv eller en pårørende kontakte pensionsinstituttet, hvis ens arbejdsplads ikke gør det. Pensionsinstituttet modtager derimod automatisk meddelelse ved et medlems død og informerer i den forbindelse de efterladte, der er berettiget til en pensionsydelse. Når et medlem meddeler sit pensionsinstitut, at han eller hun nu går på alderspension, begynder instituttet at udbetale penge. En lang række pensionsinstitutter tilbyder medlemmer, der nærmer sig pensionstidspunktet, kurser og seminarer om de mange forhold, som man skal tage højde for som pensionist. Med ændringer i livssituationen kan følge ændringer i bidrag til pension og forsikring. Netop ændringer i bidrag betyder meget. Derfor er information vigtig i disse situationer. PensionsInfo Det danske pensionssystem er ikke specielt indviklet sammenlignet med pensionssystemer i andre lande. Det kan dog være svært for den enkelte at få et bare nogenlunde klart billede af, hvor meget der vil være til rådighed, når pensionisttilværelsen indledes - måske om flere årtier. Det danske pensionssystem er nemlig sammensat af ydelser fra flere forskellige ordninger og kilder. F.eks. har næsten alle udsigt til at modtage folkepension suppleret med penge fra ATP-ordningerne. Mange har noget til gode i LD og DMP, og langt de fleste kan desuden se frem til væsentlige ydelser fra en eller flere af de pensionsordninger, der er aftalt i forbindelse med overenskomster på arbejdsmarkedet. For at hjælpe den enkelte til at få et 23

26 Fremtiden overblik tog en række pensionsselskaber i 1999 initiativ til internettjenesten PensionsInfo ( PensionsInfo tilbyder at sammenstille de rettigheder, som den enkelte har via offentlige ordninger eller via optjening i private pensionsordninger. Et meget stort antal udbydere af pensionsordninger har tilsluttet sig systemet. Adgang til PensionsInfo kræver både personnummer og en personlig adgangskode. Med dem kan man bl.a. få personlige oplysninger om sin økonomiske stilling, når man går på pension. Man kan få beregnet forskelle ved pensionering på forskellige alderstrin, ved førtidspensionering og ved overgang til efterløn. Oplysningerne lagres i separate databaser, og de eksisterer alene samlet i forbindelse med den enkeltes opslag på hjemmesiden. PensionsInfo er med andre ord ikke et altomfattende pensionsregister, men trækker på oplysninger fra mange forskellige kilder. Pensionsformuen vil vokse, og debatten om forvaltningen af den vil givet tage til. Hvad kan pensionsinstitutterne love deres pensionskunder eller medlemmer fremover? Hvor troværdige er løfterne? Er det en god idé at klare investeringerne selv, eller er kollektivets forvaltere bedre i det lange løb? Er sikkerhed og selvbestemmelse forenelige størrelser? Vil den stigende aktieinteresse svækkes efter kursfaldene i 2001? Bliver investeringerne mere værdibaserede i pensionsinstitutterne? Gør stigningen i omfanget af informationer og de øgede muligheder det sværere at vælge? Også spørgsmålet om friheden for den enkelte til at placere og forvalte sin pensionsordning er for nylig sat på dagsordenen. Svarene på mange spørgsmål findes ikke endnu. De skal komme med medlemsdebatten i institutterne. Politikerne og myndighederne vil også blande sig. Hvad pensionerne ender med at blive, ved vi heller ikke. Men endnu flere vil få endnu mere. Det er styrken i pensionsordninger, som tager sit udgangspunkt i de kollektive pensionsordninger på arbejdsmarkedet. 24

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver

Læs mere

Overbygningskursus Fra Indbetaling til pension

Overbygningskursus Fra Indbetaling til pension Overbygningskursus Fra Indbetaling til pension Vilvorde, 24. oktober 2017 Agenda 1 Introduktion 2 Bidraget hvad går det til? 3 Principper for beregning af pension 4 5 Hvilke forudsætninger bruger vi? Pensionsstigninger

Læs mere

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2 DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE 31/21 13.08.2014 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pensionskasse? Kunne det være bedre for mig som læge at have en obligatorisk pensionsordning

Læs mere

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/04 26.02.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension Vejledning pensionsoversigt 2015 20.05.2016 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik 06-12-2013 Danske Regioners pensionspolitik 1. Fokus på pension Pensionsområdet er i stigende grad en væsentlig del af samfundsdebatten og et nødvendigt fokusområde for fremtidens velfærdssamfund. Som

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg Generelt om pension v/annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvornår kan du gå på pension? Generelle regler for pension Din arbejdsmarkedspension/tjenestemandspension Folkepension, atp og

Læs mere

Kollektive og solidariske pensioner. Grundkursus for delegerede

Kollektive og solidariske pensioner. Grundkursus for delegerede Kollektive og solidariske pensioner Grundkursus for delegerede Hvad forstår I ved kollektiv og solidarisk? Fælles værdier Overenskomst Samarbejde Fagforening Fællesskab Hvad gør jeres pensionsordning kollektiv

Læs mere

Pensionsordninger for overenskomstansatte

Pensionsordninger for overenskomstansatte Pensionsordninger for overenskomstansatte Gruppelivsforsikring Den kollektive ordning 3 i 1 Pension 3 i 1 Livspension Præmiefritagelse Behovsanalyse Man skal være opmærksom på, at der eksisterer tre forskellige

Læs mere

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. 54/15 23.12.2014 I denne pjece kan du se otte centrale spørgsmål, som medlemmerne

Læs mere

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag.

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag. Forstå din pensionsoversigt Pension er ikke altid lige let at forstå, hvis man ikke beskæftiger sig med det ret tit. Derfor har vi lavet denne oversigt, som du kan slå op i, hvis du har brug for at blive

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Vejledning pensionsoversigt 2018 Alderspension

Vejledning pensionsoversigt 2018 Alderspension Vejledning pensionsoversigt 2018 22.02.2018 60/23 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/8 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

8 spørgsmål til din pensionsmeddelelse

8 spørgsmål til din pensionsmeddelelse 8 spørgsmål til din pensionsmeddelelse Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. Lægernes Pension pensionskassen for læger 24.03.2017 54/20 Side 2/6 I denne pjece kan

Læs mere

Pension med med muligheder mange muligheder

Pension med med muligheder mange muligheder Pension med Pensionmange med muligheder mange muligheder Brug livet! Det handler om dig Pension handler ikke kun om fremtiden, når du en dag går på pension. Det handler også om dit liv i dag. Pharmadanmark

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2 VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 60/16 16.12.2014 Vejledning pensionsoversigt I. Pensionsmeddelelsen Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene vil

Læs mere

Telia pensionsordning. Pension

Telia pensionsordning. Pension Telia pensionsordning Pension Velkommen Telias pensionsordning 2 Forsikringer 3 - Dine forsikringer 4 - Forsikringsoversigt 5 Drømmer du om en alderdom med plads til det hele, så få dig en god pensionsordning

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort. din lærerpension. om din nye pensionsordning

Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort. din lærerpension. om din nye pensionsordning Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort om din nye pensionsordning din lærerpension 1 pension Brug lidt tid på din nye nu! PENSION handler OM din økono MI. hvad du fx har at leve af, når du trækker

Læs mere

Vejledning pensionsoversigt 2018 Alderspension

Vejledning pensionsoversigt 2018 Alderspension Vejledning pensionsoversigt 2018 11.01.2018 60/22 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/8 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene

Læs mere

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen Pensions- og Sundhedspolitik forslag til personalehåndbogen Virksomheden ser medarbejderne som virksomhedens vigtigste ressource. Derfor er vigtigt for virksomheden at sikre medarbejderen og dennes familie

Læs mere

PENSION MED GODE MULIGHEDER

PENSION MED GODE MULIGHEDER PENSION MED GODE MULIGHEDER EN ATTRAKTIV OG FLEKSIBEL LEDERPENSION TILPAS ORDNINGEN TIL DIT LIV Pension handler ikke kun om fremtiden, når du en dag går på pension. Det handler også om dit liv i dag. Om

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. Lægernes Pension pensionskassen for læger 01.01.2017 11/10 Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere

Bilag til din pensionsoversigt

Bilag til din pensionsoversigt JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE Bilag til din pensionsoversigt Generelt Du kan her læse om de vigtigste forbehold og forudsætninger, der gælder for pensionsoversigten. Du finder reglerne om JØP

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder Pensionsordning i Nordea Liv & Pension For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i TK Development har vi valgt Nordea Liv & Pension som

Læs mere

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

Vejledning pensionsoversigt 2019 Alderspension

Vejledning pensionsoversigt 2019 Alderspension Vejledning pensionsoversigt 2019 03.01.2019 60/24 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/8 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Selvstændige sparer op hos Pension for Selvstændige Pension for Selvstændige (PFS) er etableret af Håndværksrådet, TEKNIQ og Dansk Byggeri for at give dig adgang

Læs mere

Dine fordele som medlem af Lægernes Pension

Dine fordele som medlem af Lægernes Pension Dine fordele som medlem af Lægernes Pension Lægernes Pension pensionskassen for læger 20.05.2016 31/24 Side 2/5 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pension? Kunne det være bedre for mig som læge

Læs mere

Forudsætninger for e-pensionstjek

Forudsætninger for e-pensionstjek Forudsætninger for e-pensionstjek Med e-pensionstjek vil SEB Pension give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil

Læs mere

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99

Læs mere

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012

Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Pension og efterløn? Pensionskonsulent Lise Andersen IDA, den 18. september 2012 Program 1. Pensionssystemet og opsparingsformer 2. Hvordan kommer du videre? 3. Hvor stor bør pensionen være? 4. Resume

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Forord. SAMPENSION og de statsansatte. Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente. Pensionsordningerne. Beregningsprincipper

Forord. SAMPENSION og de statsansatte. Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente. Pensionsordningerne. Beregningsprincipper Afsnit Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 Forord SAMPENSION og de statsansatte Indmeldelsesbestemmelser og pensionsbidrag Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Velkommen i Industriens Pension

Velkommen i Industriens Pension Velkommen i Industriens Pension 2014 Se, hvad du kan få udbetalt Du kan nemt få overblik over, hvor mange penge du kan få udbetalt fra os: > Se det på dit årlige pensionsoverblik. > Se det under log ind

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i Midtconsult har vi valgt Nordea Liv & Pension som leverandør

Læs mere

LandmandsPension. Sådan sikrer du dig selv og din familie økonomisk TRYGHED - VÆKST - BALANCE. LandmandsPension

LandmandsPension. Sådan sikrer du dig selv og din familie økonomisk TRYGHED - VÆKST - BALANCE. LandmandsPension TRYGHED - VÆKST - BALANCE LandmandsPension Sådan sikrer du dig selv og din familie økonomisk Kun for medlemmer LandmandsPension af Landbrug&Fødevarer Dine penge - dit ansvar Hvis du vil sikre dig selv

Læs mere

Din pensionsordning. HK Stat Nordjylland og Sampension

Din pensionsordning. HK Stat Nordjylland og Sampension Din pensionsordning HK Stat Nordjylland og Sampension Følg med i din pensionsordning Logger du dig ind på sampension.dk med din NemID, finder du alt om din egen pensionsordning. Du kan blandt andet se

Læs mere

Du logger dig på pensionsinfo med din adgangskode til netbank eller digital signatur.

Du logger dig på pensionsinfo med din adgangskode til netbank eller digital signatur. Pension behøver ikke være svært Pensionsinfo.dk er en god hjælp til dig, der gerne vil have et nemt overblik over din pension uden at skulle finde gamle breve frem eller klikke rundt mellem forskellige

Læs mere

Vejledning pensionsoversigt 2017 Alderspension

Vejledning pensionsoversigt 2017 Alderspension Vejledning pensionsoversigt 2017 01.01.2017 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 20.05.2016 11/08 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere

Forord. SAMPENSION og de statsansatte. Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente. Pensionsordningerne. Beregningsprincipper

Forord. SAMPENSION og de statsansatte. Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente. Pensionsordningerne. Beregningsprincipper Afsnit Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 Forord SAMPENSION og de statsansatte Indmeldelsesbestemmelser og pensionsbidrag Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente

Læs mere

Optagelse nye medlemmer Privatansat - selvstændig

Optagelse nye medlemmer Privatansat - selvstændig Optagelse nye medlemmer Privatansat - selvstændig Side 1 af 7 Velkommen i pensionskassen MP Pension er pensionskasse for cirka 60.000 magistre og psykologer. Vi er ejet af medlemmerne, og vi skal ikke

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 24.03.2017 13/07 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

DSR-møde Det handler om DIN pensionsordning i PKA

DSR-møde Det handler om DIN pensionsordning i PKA DSR-møde Det handler om DIN pensionsordning i PKA Sygdom Død Alderdom v. 21.09.2017 pka.dk 2 Opdater dine oplysninger ved login 3 Hvad indeholder din pensionsordning? Gruppesummer 2018 Sum ved død Sum

Læs mere

Vi holder åbent til kl. 21.00

Vi holder åbent til kl. 21.00 FOKUS Vi holder åbent til kl. 21.00 Sampension har udvidet sine åbningstider. Det betyder, at du kan ringe til os og få rådgivning om din pensionsordning helt frem til kl. 21.00 mandag til torsdag Hos

Læs mere

Velfærdspakken Basis og Velfærdspakken Ekstra. pensionsordninger med indbygget tryghed

Velfærdspakken Basis og Velfærdspakken Ekstra. pensionsordninger med indbygget tryghed Velfærdspakken Basis og Velfærdspakken Ekstra pensionsordninger med indbygget tryghed Selvstændige sparer op hos Pension For Selvstændige Pension For Selvstændige (PFS) er etableret for at give dig adgang

Læs mere

Medlemspjece. Gældende fra 1. januar 2005 til 31. december 2006

Medlemspjece. Gældende fra 1. januar 2005 til 31. december 2006 Medlemspjece Arbejdsmarkedspensionen Når du indtræder i Arbejdsmarkedspensionen, får du en medlemspjece og en pjece med forsikringsbetingelser. Disse to pjecer bedes du gemme. På grundlag af de kollektive

Læs mere

DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT

DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT DIN PENSION I PENSAM KORT OG GODT I PENSAM ER DU ALTID I GODE HÆNDER Din pensionsordning i PenSam giver dig en god basisdækning med muligheder for individuel tilpasning. Den indeholder opsparing til din

Læs mere

Medlemspjece. Gældende fra 1. januar 2004 til 31. december 2004

Medlemspjece. Gældende fra 1. januar 2004 til 31. december 2004 Medlemspjece Arbejdsmarkedspensionen Når du indtræder i Arbejdsmarkedspensionen, får du en medlemspjece og en pjece med forsikringsbetingelser. Disse to pjecer bedes du gemme. På grundlag af de kollektive

Læs mere

assistance 8 timer DIN PENSION - få OvErblIk OvEr DINE muligheder

assistance 8 timer DIN PENSION - få OvErblIk OvEr DINE muligheder assistance 8 TIMER DIN PENSION - få overblik over dine muligheder 2 PENSIONSINFO Den rigtige pensionsordning til dig For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i Georg Jensen har vi

Læs mere

Dine funktionærers firmapension. få overblik over jeres muligheder

Dine funktionærers firmapension. få overblik over jeres muligheder Dine funktionærers firmapension få overblik over jeres muligheder En bedre pensionsordning til dine medarbejdere For at sikre den bedste pensionsordning til alle medlemmerne i Grafisk Arbejdsgiverforening

Læs mere

Din pensionsordning skal passe til dit liv. MaskinmesterPension en fleksibel pensionsordning

Din pensionsordning skal passe til dit liv. MaskinmesterPension en fleksibel pensionsordning Din pensionsordning skal passe til dit liv MaskinmesterPension en fleksibel pensionsordning En fleksibel pensionsordning Med MaskinmesterPension får du mu - lighed for at sikre nutiden og spare op til

Læs mere

REGULATIV 4 April 2017

REGULATIV 4 April 2017 REGULATIV 4 April 2017 Dette regulativ - Regulativ 4 - er vedtaget af pensionskassens generalforsamling den 21. april 2010 med senere ændringer vedtaget den 18. april 2013, den 3. april 2014, den 16. april

Læs mere

Bilag: Forenkling af regulativer Yderligere oplysninger til medlemmerne

Bilag: Forenkling af regulativer Yderligere oplysninger til medlemmerne Bilag: Forenkling af regulativer Yderligere oplysninger til medlemmerne Forslag Bestyrelsen foreslår, at de fire eksisterende regulativer samles under et nyt forenklet regulativ. I praksis sker det ved,

Læs mere

Seniorordning - en fordel for alle

Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning er en ordning, hvor du kan gå ned i tid, når pensionsalderen nærmer sig, uden at gå så meget ned i løn. I stedet bliver der indbetalt mindre til din pension

Læs mere

LandmandsPension. Sådan sikrer du dig selv og din familie økonomisk TRYGHED - VÆKST - BALANCE. LandmandsPension. af L r

LandmandsPension. Sådan sikrer du dig selv og din familie økonomisk TRYGHED - VÆKST - BALANCE. LandmandsPension. af L r Ku Sådan sikrer du dig selv og din familie økonomisk or medlemm nf er af L r LandmandsPension an dbru ødev g&f are TRYGHED - VÆKST - BALANCE LandmandsPension Dine penge - dit ansvar Hvis du vil sikre dig

Læs mere

Møde hos TDC. København den 18. november 2009 Århus den 19. november 2009. - Pension for alle pengene

Møde hos TDC. København den 18. november 2009 Århus den 19. november 2009. - Pension for alle pengene Møde hos TDC København den 18. november 29 Århus den 19. november 29 Pensionskasse - der er mange fordele Lave omkostninger Overskuddet til medlemmer Vi er ejet af medlemmerne Målrettet information Medlemsindflydelse

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig Quick Care indfører nu pensionsordning for alle medarbejdere. Vi har valgt Nordea Liv & Pension som leverandør af din pension.

Læs mere

Din pensionsordning. HK Privat Nordjylland og Sampension

Din pensionsordning. HK Privat Nordjylland og Sampension Din pensionsordning HK Privat Nordjylland og Sampension Følg din pension og kend dine forsikringer Logger du dig ind på sampension.dk med din NemID, finder du alt om din egen pensionsordning. Du kan blandt

Læs mere

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter

Læs mere

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq

Pensionsseminar 14. september 2010. PFA Soraarneq Pensionsseminar 14. september 2010 PFA Soraarneq Program PFA Soraarneq Pensionsaftalen mellem SSK og PFA Soraarneq Hvem er omfattet Hvad indbetales Sådan virker udbetalingerne Hvad sker ved fratrædelse

Læs mere

Din pension som læge. Overlægerådet Amager og Hvidovre Hospital 7. september Præsentations navn /

Din pension som læge. Overlægerådet Amager og Hvidovre Hospital 7. september Præsentations navn / Din pension som læge Overlægerådet Amager og Hvidovre Hospital 7. september 2017 1 Præsentations navn / 16.03.2016 Præsentation Medlemskonsulenter Thomas Krogh, Kim Borup & Kent Boye Christensen Rådgivning

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Information om din gruppeordning. Københavnske Journalisters pensionsfond (KJP) & Provinspressens Pensionsfond (PPP)

Information om din gruppeordning. Københavnske Journalisters pensionsfond (KJP) & Provinspressens Pensionsfond (PPP) Information om din gruppeordning Københavnske Journalisters pensionsfond (KJP) & Provinspressens Pensionsfond (PPP) Indholdsfortegnelse Den nye gruppeordning 5 Typeeksempler på individuelle valg 8 Andre

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Generelle bemærkninger: Mange steder i lovforslaget skrives ATP eller andre forkortelser. Ændringer i ATP-loven: 17 r affattes således:

Generelle bemærkninger: Mange steder i lovforslaget skrives ATP eller andre forkortelser. Ændringer i ATP-loven: 17 r affattes således: Generelle bemærkninger: Mange steder i lovforslaget skrives ATP eller andre forkortelser. 1. Ændring af SUPP-ordningen tekst fra lovforslaget i høring (4. sept. 2012). Normalt skrives navne fuldt ud i

Læs mere

FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE

FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE K U N F O R S E L V S T Æ N D I G E SIKRING AF DIG OG DIN FAMILIE PENSIONSOPSPARING DANMARKS MÅSKE BEDSTE PENSIONSPAKKE FOR SELVSTÆNDIGE 1 - EN ORDNING IGENNEM TOPDANMARK Fordels-Pension

Læs mere

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Tjenestemand de forskellige modeller 3 Overførsel af din JØP pension til din tjenestemandspension 3 Hvilende

Læs mere

Valgmuligheder i pensionssystemet

Valgmuligheder i pensionssystemet Valgmuligheder i pensionssystemet Kundebehov og valgfrihed på pensionsområdet, Penge- og Pensionspanelets konference 30. oktober 2012. Adm. Direktør Per Bremer Rasmussen Forsikring & Pension Agenda 1.

Læs mere

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension Det forpligter at rådgive om penge, pension og investeringer Hvad er forskellen på Bankpension og andre pensionsselskaber? Der er flere, men en af

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder En bedre pensionsordning til dig Ny pensionsleverandør I EG Koncernen har vi valgt Nordea Liv & Pension som pensionsleverandør fordi de opfylder vores høje

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 14 Offentligt J.nr. 2011-321-0019 Dato:25. april 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 80 - Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, pensionsafkastbeskatningsloven,

Læs mere

REGULATIV 4 Juli 2015

REGULATIV 4 Juli 2015 REGULATIV 4 Juli 2015 Dette regulativ - Regulativ 4 - er vedtaget af pensionskassens generalforsamling den 21. april 2010 med senere ændringer vedtaget den 18. april 2013, den 3. april 2014 og den 16.

Læs mere

Med virkning fra den 1. januar 2009 har KLF`s hovedbestyrelse besluttet at flytte alle pensionsindbetalinger fra Topdanmark til PFA.

Med virkning fra den 1. januar 2009 har KLF`s hovedbestyrelse besluttet at flytte alle pensionsindbetalinger fra Topdanmark til PFA. Kære medlem Med virkning fra den 1. januar 2009 har KLF`s hovedbestyrelse besluttet at flytte alle pensionsindbetalinger fra Topdanmark til PFA. Til grund for beslutningen ligger en meget grundig gennemgang

Læs mere

v/annelise Rosenberg, Lærernes Pension og Claus Jens Hansen, PFA Pension

v/annelise Rosenberg, Lærernes Pension og Claus Jens Hansen, PFA Pension v/annelise Rosenberg, Lærernes Pension og Claus Jens Hansen, PFA Pension Når du skal planlægge din pension Du skal spørge dig selv om Hvordan du vil leve? Hvad har du sparet op til pension? Har du andre

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Forudsætninger i Behovsguiden

Forudsætninger i Behovsguiden Forudsætninger i Behovsguiden Formålet med Behovsguiden er ud fra nogle af SEB Pension fastsatte familie- og formuemæssige standardforudsætninger at give dig et konkret forslag på, hvordan du kan sikre

Læs mere

Bestyrelsesbemyndigelse til ændring af pensionsvilkår vedrørende brug af aldersopsparing

Bestyrelsesbemyndigelse til ændring af pensionsvilkår vedrørende brug af aldersopsparing Bestyrelsesbemyndigelse til ændring af pensionsvilkår vedrørende brug af aldersopsparing Forslag Vedtagelse af ny lov om pensionsbeskatning, herunder særligt ændring af aldersopsparingen, medfører, at

Læs mere

Tidsbegrænset livrente

Tidsbegrænset livrente Tidsbegrænset livrente En tidsbegrænset (ophørende) livrente er en fradragsberettiget opsparing, der kan give dig en månedlig udbetaling, fra du går på pension og i en aftalt periode på mindst 10 år. Til

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Få økonomisk overblik Måske er du begyndt at tænke på tilværelsen som pensionist eller efterlønsmodtager. Måske er du allerede i gang med at planlægge og undersøge dine økonomiske

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Din pension få overblik over dine muligheder. Handicapformidlingen

Din pension få overblik over dine muligheder. Handicapformidlingen Din pension få overblik over dine muligheder Handicapformidlingen En bedre pensionsordning til dig Til dig og dine kolleger har vi valgt Nordea Liv & Pension som pensionsleverandør. Din pensionsordning

Læs mere