Dyrkningsvejledning, vinterraps

Transkript

1 maj 2011 Dyrkningsvejledning, vinterraps Vinterraps r et stort udbyttepotentiale, men de danske gennemsnitsudbytter ligger noget under vore nabolandes. Med denne vejledning sættes der mere fokus på dyrkningen af vinterraps. Markplan og sædskifte Vinterraps er en god forfrugt, og giver op til 10 % i merudbytte i en efterfølgende kornafgrøde. Raps må ikke dyrkes for tit, og der skal være mindst fire år mellem to rapsafgrøder. Der bør også være mindst fire år mellem raps og andre hulstæglede afgrøder som f.eks. ærter, spinat eller hestebønner, da disse afgrøder kan vedligeholde smittetrykket med knoldbægersvamp. Etablering Fundamentet for topudbytte skabes med en god etablering af rapsen. Det er her en optimal fremspiring, og senere udviklingen af en kraftig og dybtgående pælerod, sikres. Flere faktorer afgør en god etablering, og der bør være stor fokus på dyb jordbearbejdning, skabelse af et bekvemt såbed, og ikke mindst undgå strukturskade -især ved foragre. Raps sås i 2 3 cm dybde, hvor frøene lægges på en pakket bund, for at sikre optagelsen af fugt. Såtid Det optimale såtidspunkt vil de fleste år ligge mellem den 10. og den 25. august. I det Nordjyske kan der med fordel startes lidt før, og i de sydlige dele af landet kan hybridsorterne under optimale forhold sås indtil ca. 1. september. I et lunt efterår med gode vækstbetingelser, kan det overvejes at vækstregulere rapsen i løbet af september måned. Vækstregulering omtales i et senere afsnit. Sortsvalg Sorten bør udvælges på baggrund af flere års forsøg, og de vigtigste parametre er: Højt og stabilt udbytte God vinterfasthed God sygdomsresistens Lavt indhold af glucosinolater og erucasyre Plantehøjde Hybridsorterne r følgende fordele: Hurtig tilvækst efter fremspiring Bedre rodudvikling og vandforsyning gennem vækstsæsonen Bedre konkurrenceevne over for ukrudt Kan under gunstige vækstbetingelser sås efter den 20. august Større udbyttepotentiale på kolde lokaliteter (herunder de nordlige dele af landet) Udsædsmængde Udsæden er i dag pakket i units, hvor 1 unit er 1 2 mio. spire-dygtige frø pr. unit. I liniesorterne bør der stiles efter planter pr. m 2 og i hybridsorterne efter planter pr. m 2. Spiredygtige frø pr. unit 2,0 2,5 Antal planter pr. m 2 3, Ha pr. unit 3,5 4,0 4, , Eksempel på indsåning af maskinen: Unit med 2 mill. spiredygtige frø Der skal etableres 50 planter pr. m 2, som svarer til 4 pr. unit. (Se ovenstående tabel) Én unit vejer f.eks 10 kg (Hvis ikke vægten er angivet på emballagen, vejes en unit) 10 kg delt med 4 = 2,5 kg pr.. Maskinen indsås til 2,5 kg pr. 5,5 1

2 Ukrudtsbekæmpelse efterår Før rapsen etableres, bør en strategi for ukrudtsbekøæmpelsen være fastlagt. Det forudsætter, at der er kendskab til markens ukrudtsflora, samt der er tid til rettidig bendling. Tokimbladet ukrudt + enårig rapgræs Herunder er der givet forslag til bekæmpelse af tokimbladet ukrudt. Bendlingen udføres enten før eller efter fremspiring, afhængig af valget af middel. Problem Løsning Dosis / Bendlingstidspunkt hyrdetaske, burresnerre, fuglegræs, tvetand, ærenpris, kornblomst, enårig rapgræs m.fl. Command CS * 0,2-0,33 l max 0,25 l Command CS pr. på lettere jorder senest 3 dage efter såning kornvalmue + enårig rapgræs agerstedmoder, burresnerre, forglemmigej, hyrdetaske, pileurter, tvetand, ærenpris m.fl. Stomp ** 0,5 l blandes med Command CS, dvs. senest 3 dage efter såning Én bendling: Fox 480 SC Splitbendling: Fox 480 SC + Fox 480 SC 0,5 0,75 l 0,2-0,3 l + 0,3-0,4 l 4-6 bladstadie. Helst på tørre planter. Bør ikke tankblandes med andre produkter. * Command CS kan give klorotiske lyse pletter på rapsens blade, især på lettere jorder, ved relativt store mængder nedbør lige efter udsprøjtning og ved overlapninger. Det skal selvfølgelig tilstræbes at lysfarvningen undgås, men erfaringerne viser, at de lyse klorotiske pletter ikke påvirker udbyttet, hvis plantetallet er upåvirket. ** Bendlingen med Stomp sker på en off-label godkendelse, som kan printes på Spildkorn og græsukrudt Bekæmpelsen bør ske tidligt, når spildkornet / græsserne r 1 3 blade. Ud over at genere rapsen i etableringsfasen, giver spildkorn et relativt stort rensesvind i den høstede råvare. Spildkorn, flyvevre, alm. rajgræs, ital. rajgræs, vindaks, hejre og agerrævele bekæmpes med: Spildkorn og græsukrudt i vinterraps Focus Ultra + 0,5 l DASH pr. 2 4 blade Spildkorn Buskning 2 4 blade Agil 100 EC + 0,2 l SweDane Contact pr. Spildkorn Buskning Vårbyg 0,5 liter 0,7 liter 0,25 liter 0,45 liter Vinterbyg og hvede 0,7 liter 1,0 liter 0,35 liter 0,60 liter Rug 1,0 liter 1,5 liter 0,50 liter 0,75 liter Græsser 1,0 liter 1,5 liter 0,50 liter 0,75 liter 2

3 Skadedyr efterår Snegle Agersneglen lægger æg pr. sæson, og kan ødelægge en nyetableret vinterrapsmark, ved at æde rapsens kim- og løvblade. Forebyggelse af snegleangreb Især på lerjord er det vigtigt at være opmærksom på arealer med en potentiel risiko for snegleangreb, så der kan sættes ind med en forebyggende bendling i god tid. Hold især øje med arealer hvor afgrøden holder på fugten (langs læhegn etc.) Hold jorden sort ved gentagende rvninger før etablering af vinterrapsen Pak jorden efter pløjning især lerjord så eventuelle hulrum, hvor sneglene kan opholde sig, lukkes Risikoen for angreb efter gruppesåning kan reduceres ved at jordbendle inden gruppesåningen Bekæmpelse af agersnegle Den bedste bekæmpelse af snegle opnås, når sneglene opdages og bekæmpes tidligt. Brug derfor en sneglefælde : Dyb tallerken, underskål, træplade, våd sæk eller lignende med hvedeklid under. Fælderne placeres, hvor sneglene tidligere r været et problem, eller forventes at kunne blive et problem. Fælderne sættes ud 2 3 dage efter såning og kontrolleres dagligt. Konstateres der snegle i fælderne bør der foretages en bekæmpelse. Sneglebid giver en flosset bladkant Sneglegiften kan f. eks udbringes med en elektrisk centrifugalspreder i op til 24 meters bredde Sneglegift bør ikke iblandes såsæden Sneglene dør ikke efter de r ædt sneglegiften, men de stopper fødeoptagelsen og skjuler sig i jorden Granulaterne er regnfaste i op til 6 uger Hvis granulaterne er ædt op, bør der genbendles Angrebene kan fortsætte, til der r været flere døgn med nattefrost Se nedenstående doseringsvejledning: Produkt Umiddelbart efter såning Tidspunkt Ved konstateret angreb i afgrøden Hvis afgrøden ødelægges af snegle genbendles med SmartBayt 10 kg pr kg pr kg pr. Ferrox 7 kg pr kg pr kg pr. Rapsjordlopper Angreb af rapsjordlopper kan føre til betydende tab i udbytte. Varsling og angrebsgrad kan følges på www. planteinfo.dk. Hvis man vil følge angrebsgraden på egne arealer med vinterraps, kan der opstilles ca. 2 gule fangbakker pr. 10. Bekæmpelsestærskelen er 25 rapsjordlopper pr. rund fangbakke (diameter ca. 22 cm, 380 cm 2 ). Rapsjordlopper kan skade vinterrapsen på 2 tidspunkter, nemlig i fremspiringsfasen og i slutningen af september. 3

4 Fremspiringsfase til 3-4 bladstadiet De voksne biller gnaver i vinterrapsens blade, og viser sig som runde huller i bladene, ikke at forveksle med gnav fra agersnegle, der efterlader rapsen med en flosset bladkant. Når 10 % af bladarealet er bortgnavet, bendles med: 0,20 l Cyperb 100 pr. eller 0,06 l Nexide CS pr. Ultimo september til primo oktober Æggene klækkes i jorden, og rapsjordloppens larver søger ind i rapsplanterne, for til sidst at minere rapsplantens stængel. Det kan derfor være aktuelt at bendle igen sidst i september / først i oktober med: 0,20 l Cyperb 100 pr. eller 0,06 l Nexide CS pr. Vækstregulering med 0,5 1,0 l Juventus 90 pr. i rapsens 5 9 bladstadie r følgende fordele: Forbedrer overvintringsmulighederne ved at reducere strækningen og sænke vækstpunktet, så risikoen for frost- og udtørringsskader minimeres. Øger rodudviklingen herunder rodlængden, og forbedrer dermed optagelsen af vand og næringsstoffer. Samtidig opnås en god sideeffekt på rodlsråd på niveau med Folicur EC 250. En tidlig bendling giver den bedste effekt. Juventus 90 kan blandes med mange af de aktuelle planteværnsmidler. Gødskning efteråret Kvælstof Det er ubredt praksis, at de fleste vinterrapsmarker tilføres kg let tilgængeligt kvælstof (N) pr. om efteråret, afhængig af såtidspunkt, forfrugt og tidligere tildeling af husdyrgødning. For at opfylde vinterrapsens efterårsbehov for kalium (K) og svovl (S), vil en NKS-gødning være et godt valg. Kalium Vinterrapsen kræver meget K, og ved lave kaliumtal (Kt), hvor lmen fjernes og på lettere jordtyper, kan der med fordel tilføres K allerede om efteråret. Tilførsel af K om efteråret forbedrer overvintringen og styrker skuddannelsen. K kan tilføres med en NKS gødning eller som f. eks. Patentkali 25, hvor rapsen samtidig tilføres S og magnesium (Mg). Ubendlet til venstre og vækstreguleret med Juventus 90 til højre. Den vækstregulerede plante r mere kompakt vækst og vækstpunkt tættere på jordoverfladen. Foto: Jakob Skodborg Jensen, BASF Mikronæringsstoffer På vinterrapsarealer med et fornuftigt udbyttepotentiale kan det være aktuelt at tilføre EPSO Microtop på rapsens 4 6 bladstadie. Rapsens behov for Mg, S, mangan (Mn) og bor (B) dækkes af kg EPSO Microtop pr. i efteråret. Tildelingen af mikronæringsstoffer kan med fordel følges op med kg EPSO Microtop pr. i det tidlige forår. Vækstregulering Vækstregulering er et vigtigt redskab til at sikre en god etablering og overvintring. Det er især vigtigt, når der er sået tidlig, hvis det er et mildt og varmt efterår med gode vækstmuligheder, eller der er en god næringsstofforsyning f.eks. efter gylleudbringning. 4

5 Rodlsråd (Phoma) Gødskning forår Phoma, eller rodlsråd, er en svampesygdom, der rammer flere og flere rapsmarker. I Nordtyskland hvor vinterraps dyrkes intensivt, er Phoma udbredt. Der er opserveret Phoma flere steder i Danmark, og Phoma vil i de kommende år sandsynligvis tiltrække sig yderligere opmærksomhed. Kvælstof Kvælstofmængden fastsættes ud fra arealets N-kvote til vinterraps og kan findes i Vejledning om gødsknings- og rmoniregler for den pågældende planperiode. I raps anbefales det, at N tildeles ad 2 gange: 1. gødskning ved vækststart og 2. gødskning typisk med gylle i april måned. Svampen overlever på stubrester, og trives bedst under fugtige forhold. Svage planter angribes tidligt i løbet af efteråret, og efterårssymptomerne kan ses som grålige pletter med små sorte sporehuse (pyknider). Senere på sæsonen kan det forårsage råd ved rodlsen. Ved tidlige og kraftige angreb får det planterne til at nødmodne og / eller vælte. Fosfor Behovet for fosfor (P) fastsættes ud fra jordens fosfortal (Pt), det forventede udbytte og P-balancen i sædskiftet. Fosforbehovet vil ligge mellem 20 og 30 kg P pr.. Kalium Afhængig af Kt, det forventede udbytte og K-balancen i sædskiftet tilføres vinterrapsen kg K pr.. Hvis rapslmen snittes og nedmuldes, genbruges en relativ stor mængde K til den efterfølgende afgrøde, så det kan ikke betale sig at spare på K-mængden til vinterraps. Svovl Vinterraps bør i alt tilføres en S-mængde, der svarer til 20 % af N-kvoten. Akut svovlmangel kan afhjælpes med sprøjtesvovl. Mikronæringsstoffer Ved magnesiumtal (Mgt) på 5 eller derunder, bør vinterraps, afhængig af det forventede udbytte, tilføres 5 10 kg Mg pr.. På lettere jorder, og på arealer med et relativt højt Rt, bør vinterraps også tilføres B om foråret, så der i alt er gram B til rådighed pr.. Bor kan tilføres sammen med ndelsgødningen / startgødningen som f.eks. borcoatet NS (Gold Star) eller borcoatet NS (Svovlsur Ammoniak). Faktorer der øger smittetrykket af Phoma: Regelmæssig rapsdyrkning hvert 3 5 år. Fugtige vækstår regn i høstperioden. Dårlig nedmuldning af stub og strårester sidst der blev dyrket raps på arealet. Svage planter pga. langsom vækst i efteråret. Det er en fordel at tilføre mikronæringsstofferne med startgødningen, så de er til rådighed ved vækststart. Kontakt dit lokale DLG for yderligere information om de nye muligheder for coating af ndelsgødning. Bor kan også udsprøjtes i Solubor eller EPSO Microtop. Finder man de grålige pletter på bladene om efteråret, bør bekæmpelse overvejes, for at begrænse spredningen af sygdommen. Folicur EC 250 er godkendt til bekæmpelse af Phoma med 0,5 1,0 l pr. i stadie (3 5 blade). Samtidig opnås en god vækstregulerende sideeffekt på niveau med Juventus 90. Læs altid etiketten før brug. 5

6 Ukrudt forår Spildkorn og græsukrudt Hvis der er behov for bekæmpelse af spildkorn og / eller græsukrudt kan Agil og Fokus Ultra stadig anvendes i foråret. Sprøjt når der er god vækst i spildkorn og græsukrudt, og med dagtemperatur på over 10 0 C og ingen nattefrost. Se nedenstående doseringsvejledning: Sprøjtefrist: Agil 2 måneder før høst Focus Ultra 3 måneder før høst Kamille Til bekæmpelse af kamille i vinterraps kan der anvendes Loncid, Matrigon mv. (Clopyralid) eller Galera (Clopyralid + Picloram). Temperaturkrav: Clopyralid: Dagtemperatur C og nattemperatur C. Galera: Dagtemperatur C og ingen nattefrost. Dosering: 0,8 l Clopyralid + 0,5 l Penol 33 E pr. eller 0,3 l Galera + 0,3 l PG26N pr. Skadedyr forår Focus Ultra + 0,5 l DASH pr. Agil + 0,2 l SweDane Contact pr. Vinterbyg, flyvevre 0,8 l 0,4 l Hejre, agerrævele 1,2 l 0,6 l Hvede, rug, rajgræs, vindaks Læs altid etiketten før brug 1,6 l 0,8 l Glimmerbøsser Glimmerbøsser kan volde betydelig skade på vinterrapsen i det tidlige knopstadie. Indflyvningen af glimmerbøsser starter, når temperaturen kommer over 10 0 C. Hvis der kan findes 2 3 glimmerbøsser pr. plante, bør der foretages en bekæmpelse. Flere bendlinger kan blive nødvendig, hvis der registreres indflyvning af nye generationer. Strategien til bekæmpelse af glimmerbøsser bør af hensyn til resistensforebyggelsen være: 1. bendling: 0,3 l Biscaya pr. (Biscaya må kun anvendes én gang pr sæson) evt. supplerende bendlinger: 0,2 l Mavrik 2F pr.. Skulpesnudebiller Skulpesnudebiller angriber rapsen når den er i fuld blomst, og de første skulper er dannet. Skulpesnudebillerne lægger æg i skulperne, og larverne skader skulperne senere. Ud over selve skaden laver skulpesnudebillen samtidig en indgangsvej for skulpegalmyggen. Skadetærsklen er 5 6 biller pr. plante. Skal der samtidig bendles mod knoldbægersvamp, vil skadetærsklen være noget lavere. Skulpesnudebillen bekæmpes med 0,4 l Cyperb 100 pr.. Pga. den store nytilvækst er vinterrapsen kun beskyttet ca. en uge efter bendling. Bemærk: Marken skal bendles fra kl til kl uden for biernes flyvetid. Cyperb 100 kan normalt blandes med svampemidler mod knoldbægersvamp. Skulpegalmyggen Skulpegalmyggen bruger skulpesnudebillens huller til også at lægge æg i skulperne, da den ikke selv kan bore hul, hvis skulperne er over 2 cm store. Skulpegalmyggen lægger mange æg, og larverne kan fuldstændigt ødelægge de angrebne skulper. Skulpegalmyggen bekæmpes med 0,4 l Cyperb 100 pr.. En eller to randbendlinger vil i mange tilfælde være tilstrækkelig. Pga. den store nytilvækst er vinterrapsen kun beskyttet ca. en uge efter bendling. Bemærk: Marken skal bendles fra kl til kl uden for biernes flyvetid. Cyperb 100 kan normalt blandes med svampemidler mod knoldbægersvamp. 6

7 Svampesygdomme forår Høst Storknoldet knoldbægersvamp, skulpesvamp, gråskimmel Skårlægning Vinterraps kan høstes på 2 måder: Storknoldet knoldbægersvamp bekæmpes bedst, når rapsen er i fuld blomst og de første kronblade begynder at falde af. Behovet for svampebekæmpelse kan være svært at vurdere, og der er ikke udviklet gode og præcise varslingsmodeller. Risikoen for svampeangreb øges, når der er nedbør omkring blomstring, ved hyppig rapsdyrkning, og ved en lang blomstringsperiode. Skårlægning vælges på uens modne arealer, eller for at undgå dryssespild på grund af storm i opretstående tynde afgrøder. På arealer med meget grønt bundukrudt kan det også være en fordel at skårlægge marken. Marken skårlægges, når frøene i den øverste 1/3-del af skulperne stadig er grønne, i den midterste 1/3-del er de fleste frø ved at være rødbrune, og i den nederste 1/3-del er frøene ved at være sorte. Der kan normalt tærskes dage efter skårlægningen. DLG anbefaler følgende løsninger til bekæmpelse af svampe i vinterraps: Direkte tærskning Direkte tærskning kan vælges i ensartede, kraftige og svagt hældende marker. Direkte tærskning startes når frøene er sorte, dvs dage efter normalt skårlægningstidspunkt. Vandprocenten vil være højere end ved høst efter skårlægning, så der skal rådes over en fornuftig tørrekapacitet. Fugtige rapsfrø tager meget hurtigt varme og skal, for at være lagerfaste, tørres ned til 9 % vand. 0,35 l Amistar + 0,5 l Orius 200 EW pr. eller 0,75 1,0 l Orius 200 EW pr. Amistarløsningen r den bredeste effekt, og den bedste effekt på skulpesvamp og gråskimmel. Amistarløsningen giver samtidig en fysiologisk og forgrønnende effekt. Begge løsninger kan normalt blandes med insektmidler uden problemer. Nedvisning I afgrøder hvor der er problemer med græsukrudt, kan nedvisning med et glyphosatprodukt være en god løsning. Der sprøjtes når vandindholdet i frøene er under 30 %. Rapsen må tidligst høstes 10 dage efter nedvisningen, og under normale vejrforhold vil der gå 2 3 uger før afgrøder er klar til at tærske. Læs mere vedr. dosering mv. i DLG Planteværn. Knoldbægersvamp Skulpesvamp Gråskimmel 7