DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011"

Transkript

1 DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 JORDBEHANDLING Betingelsen for en god og ensartet fremspiring og dermed et godt udbytte er et godt såbed. Når jorden er tjenlig, fældes og jævnes den, skal den ligge i længere tid inden såning harves den let i 3-4 cm dybde ca. hver 14. dag. Dette bevirker, at fordampningen reduceres kraftigt. Når såningen skal foretages, harves grundigt op, dvs. så dybt som det kan lade sig gøre uden at ødelægge strukturen i jorden (15-20 cm dybde). Til denne opharvning kan anvendes stubharve. Sidste træk skal være i såretningen. Anvendes rotorharver, skal man være opmærksom på, at stor rotorhastighed øger risikoen for sammenslemning. GØDNING Til vurdering af gødskningsbehovet anvendes jordbundsanalyserne Lettere jord Sværere jord Rt-tal : 6,6-7,0 7,0-7,5 Ft-tal : 6,0-8,0 7,0-9,0 Pt-tal : 2,5-3,5 2,5-3,5 K-tal : 7,0-10,0 10,0-12,0 Mg-tal : 4,0-6,0 5,0-7,0 Ved disse jordbundstal skal der tilføres ca. følgende mængder pr. ha.: N = 0 kg normalt intet P = 25 kg K = 75 kg S = 15 kg Det må generelt frarådes at tilføre disse mængder, i form af husdyrgødning. SÅNING Såtidspunktet bestemmes af fabrikken, der opgives ca. dato når såplan er færdig, endelig dato gives telefonisk ca. 2-3 dage før såning. Det er meget vigtigt, at sådatoen overholdes. Afvigelser i den endelige sådato skal omgående meddeles til fabrikken. Af hensyn til opsamling ved høst skal jorden være meget jævn. Arealet bør sås i samme retning som forventet høstretning. Der bør så vidt muligt sås i retningen nord-syd, dog ikke på tværs af evt. forudgående pløjeretning. Ærterne sås i ensartet dybde 6-7 cm, eller dybere hvis det er tørt, da ærterne skal ligge i fugtig jord. 1

2 For at undgå pletsåning skal bundklapperne åbnes så meget som muligt, så ærterne kan passere såvalsen, uden at de klumper og dermed falder i byger. Bygesåning kan også opstå, hvis man sår på tværs af harveretningen. Røreakselen skal altid være i funktion, følg ikke maskinens vejledning. Fyld kun frø i maskinen i marken, idet frøet kan pakke ved vejtransport. Dette kan betyde, at røreakselen sætter sig fast, og gearkassen kan ødelægges. Sås foderærter i samme mark, skal der være et bælte på mindst 1 m, hvor der ikke dyrkes ærter. HASTIGHED For at få en ensartet fremspiring, skal hastigheden afpasses så ærterne placeres jævnt og i ensartet dybde. FORLAND Hovedarealet tilsås først, forlandet sås til sidst, og det skal harves ekstra dybt op. Man kan med fordel vente en eller to dage med at så forlandet, idet ærterne på forlandet normalt modner tidligere end hovedarealet pga. dårligere jordstruktur. SPORLØSNERE Sporløsnere skal løsne jorden i mindst 10 cm's dybde. Husk evt. at udskifte spidser. UDSÆD Frø vil blive tilsendt med oplysning om sort, og udsædsmængde. Kontrollér altid sortsnavn på alle sække ved modtagelse og ved såning. Det er meget vigtigt, at man kontrollerer udsædsmængden, efter kort tids såning da den normalt ændrer sig når frøet har pakket sig i maskinen efter kort tids såning. Der er vigtigt at man udsår den mængde som er opgivet. Når arealet er tilsået, skal følgende omgående meddeles til Fabrikken: Sådato, nøjagtig areal, udsædsmængde samt hvor meget udsæd der er tilbage. Resterende frø vil blive afhentet. MARKSKILT Skiltet opsættes der hvor man ønsker at høstmaskinerne kører ind i marken. TROMLING STEN HØST Arealet skal tromles efter såning, der må dog ikke anvendes knasttromle. Der tromles på samme led som såretning. Er jorden tør, bør der tromles med det samme. Er den våd, eller er der udsigt til stærk regn venter man, for at undgå, at jorden danner skorpe. Husk interval mellem tromling og sprøjtning. Der skal samles sten efter såning (påvirker opsamling ved høst) Eventuelle uhøstede arealer eller pletter må ikke fjernes, før opmåling er sket eller tilladelse er givet af fabrikken. Forurenes off. veje under høstarbejdet, rengøres vejene af mandskabet i marken og hvis det ikke er nok opsættes der advarselstavler. 2

3 UKRUDTSBEHANDLING Husk: Der må ikke sprøjtes med hormonmidler og Matrigon før såning. Sprøjtning for tidsler: der sprøjtes direkte på tidslerne med Roundop (3 gange normal doseringen) mindst 10 til 14 dage før såning, da det skal have tid til at blive transporteret rundt i rodnettet. EFTER SÅNING FØR FREMSPIRING: Max dosering Middel pr. ha. Anvendelse Behandlingsfrist Command CS 0,25 L Udsprøjtes lige efter såning på fugtig jord 60 dage EFTER FREMSPIRING: Det frarådes at der bruges hormonmidler i ukrudtssprøjtninger. Max dosering Middel pr. ha. Anvendelse Behandlingsfrist 1. sprøjtning Udføres senest når ukrudtsplanterne Stomp 0,6 L + har nået kimbladstadiet uanset 6 / 10 uger Bentazon middel 0,45 L ærternes størrelse. 7 uger Bedst virkning ved morgensprøjtning hvor der er høj luftfugtighed. 2. sprøjtning udføres senest 1 uge efter 1.sprøjtning. Stomp 0,6 L + 6 / 10 uger Bentazon middel 0,45 L 7 uger Stomp med ny etiket har 10 ugers sprøjtefrist og max. 1,2 L og må derfor ikke bruges i grønne ærter. Stomp med gammel etiket må godt bruges da der stadig er 6 ugers sprøjtefrist og max. 1,5 L. Aramo 2,0 L Mod græsukrudt 5 uger Agil 100 EC 1,0 L Mod græsukrudt 4 uger Focus Ultra Er forbudt 3

4 Det er vigtigt at behandlingsfristerne overholdes. Ved lille ukrudtsforekomst kan man ved splitsprøjtning evt. anvende % af fuld dosis ved første sprøjtning og derefter afvente virkningen og vurdere om det er nødvendigt at udføre 2. sprøjtning med den resterende dosis. Observeres der skadedyr skal der overvejes at tage et pyrethroid med ved ukrudtssprøjtningen. Forpasses tidspunktet for første sprøjtning, udsprøjtes hele mængden på en gang. Dette foretages når ærterne er 3-5 cm høje og ukrudtet har 2-4 løvblade, man skal dog være opmærksom på vejrforholdene, da varmt og tørt vejr kan give svidninger på planterne Sidst på sæsonen, hvor ærterne og ukrudtet udvikler sig meget hurtigt skal der være korte intervaller mellem 1. og 2. sprøjtning. Skadedyr: Det er meget vigtigt at der sprøjtes for skadedyr så snart de observeres i afgrøden. Middel: Dosering Vandmængde Anvendelse: pr. ha.: pr. ha.: Pyrethroid ½ dosering Ved observation af lus + Pirimor G + ½ dosering. Behandlingsfrister: Karate: 7 dage Fastac 50 7 dage Andre pyrethroider 14 dage Pirimor G : 3 dage Ved kraftige luseangreb skal der behandles med en blanding af pyrethroid & pirimor G. SVAMPESYGDOMME: Der skal foretages svampebekæmpelse ved begyndende blomstring. Det vil normalt være nødvendigt at medtage en blanding af pyrethroid / pirimor til bekæmpelse af lus. Middel: Dosering Vandmængde Anvendelse: pr. ha.: pr. ha.: Amistar 0,25 0,5 L L Ved begyndende blomstring. ELLER Signum wg 0,25-0,5 L L Ved begyndende blomstring. 4

5 Max.1. behandling pr sæson. Behandlingsfrister: Amistar / Signum wg 14 dage SKADEDYR kendetegn: Kålthrips: Bladrandbiller: Ærtethrips: Ærtebladlus: Ærteviklere: 1-2 mm lange sorte eller mørkebrune insekter(tordenfluer). Angreb ses på nyfremspirede planter som indadrullede bladrande, forkrøblede og væksthæmmede planter. 4-5 mm lange brunstribede biller. Gnaver halvmåneformede indsnit i bladranden. Bekæmpelse er rentabel, når angrebet overstiger 20 % planter med bladgnav. Op til 2 mm lange, sorte insekter. Suger på bælge og blade der får et sølvagtigt skær og korkagtig belægning. Væksten hæmmes. 3-5 mm store lysegrønne lus, der suger næring i blad- og blomsteranlæg. Væksten hæmmes og lusene kan overføre virus. Ved kraftig angreb skal behandlingen gentages. 7-8 mm lang og gullig larve. Borer sig ind i bælgene og ernærer sig af frøene. Kan først behandles når de første bælge har fuld længde. Kålthrips, ærtetrips, bladrandbiller og ærtebladlus: bekæmpes med pyrethroid. Ærtebladlus: bekæmpes med 0,25 kg Pirimor eller en blanding af ½ mængde Pirimor & ½ mængde pyrethroid. Ærteviklere: bekæmpes med 0,3 l Karate, da behandlingsfristen kun er 7 dage. Sygdomssymptom: SVAMPESYGDOMME: Ærteskimmel: Ærtesyge: Gråskimmel: HUSK: Bleg-gule pletter på bladene, som på undersiden er belagt med en hvid til gråviolet skimmelbelægning. På blade og bælge findes mange runde ca. 5 mm store gråbrune pletter med en mørkebrun rand. I midten af pletten ses svampens sporehuse som små sorte prikker. Kan i fugtige perioder ses som grålige, vatagtige belægninger på stængler og bælge. Angrebet begynder ofte, når kronbladene visner og klæber sig til den våde plante. Husk at gennemlæse emballagens tekst. Den indeholder de bestemmelser, der gælder for brugen af de enkelte midler, fareklasse og sprøjtefrist. Kun ved rigtig dosering af kemikalier og vandmængde opnås den optimale virkning. Se endvidere de dyrkningsmæssige bestemmelser i "Kontraktvilkår for dyrkning af grønne ærter til Ardo A/S 2011" 5

6 HUSK: At føre dyrkningsjournalen løbende og aflevere den efter sidste sprøjtning, dog senest inden høst. Ardo A/S. 6

ÆRTER FØR FREMSPIRING EFTER FREMSPIRING

ÆRTER FØR FREMSPIRING EFTER FREMSPIRING Ukrudtsbekæmpelse - generelt i bønner & ærter Bønner og ærter er mere følsomme overfor ukrudtsmidler end korn og raps. Der er færre alternativer til bekæmpelse af ukrudt. Færre alternativer i bønner sammenlignet

Læs mere

Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.

Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Den 31. maj 2017 Vårhestebønne er som udgangspunkt valgt, da de tilgængelige vinterhestebønnesorter ikke er vinterfaste nok. Hestebønne

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes

Læs mere

Markært. Markplan/sædskifte. Etablering

Markært. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 6 Markært Markært dyrkes til foderbrug, til konsum eller som afgrøde til fremavl. Afgrøden kan anvendes som proteinkilde i foderblandinger. Kornafregningsaftalen omhandlede også markærter, men

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med

Læs mere

Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer

Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Trips Kål, porre Fangst af trips på de blå limplader kan give et fingerpeg om, at det er tid for en nærmere kontrol af kålhovederne. Det samme gælder trips

Læs mere

Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer

Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Morten T. Strandberg Beate Strandberg Institut for Bioscience

Læs mere

Vårafgrøder V Mathias Styrbæk Lauritzen og Brian Lars Nielsen

Vårafgrøder V Mathias Styrbæk Lauritzen og Brian Lars Nielsen Vårafgrøder 2018 V Mathias Styrbæk Lauritzen og Brian Lars Nielsen Vårafgrøder 2018 Afgrødefordeling, angivet i 1.000 hektar Afgrøde 2018 2017 2016 Gennemsnit 2016-18 Vinterkorn 730 822 789 780 Vårkorn

Læs mere

- ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN

- ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN VINTERRAPS - ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN Danish Agro har i dette nyhedsbrev samlet en række gode råd og anbefalinger for håndteringen af vinterraps, herunder etablering, gødskning ved etablering,

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Miscantus på Julianelyst - sommer og efterår 2017

Miscantus på Julianelyst - sommer og efterår 2017 Miscantus på Julianelyst - sommer og efterår 2017 Af Knud R. Nielsen Indholdsfortegnelse TIRSDAG DEN 23. MAJ... 3 TIRSDAG DEN 6. JUNI... 5 TIRSDAG DEN 27. JUNI... 5 FREDAG DEN 7. JULI... 7 BESØG DEN 8.

Læs mere

DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY

DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY TM BELFRY STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS Hyvido hybrid vinterbygsorter adskiller sig på en række områder rent dyrkningsteknisk fra linjesorter. Det drejer sig specielt om såtid,

Læs mere

VINTERRAPS. Irene Skovby Rasmussen, VKST

VINTERRAPS. Irene Skovby Rasmussen, VKST VINTERRAPS Irene Skovby Rasmussen, VKST Vinterraps i foråret 2018 Status i rapsmarkerne? Gødskning hvordan fordeler vi gødningen? Ukrudt opfølgende behandlinger Vækstregulering kan det betale sig? Skadedyr

Læs mere

Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening

Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe Peter Hvid Djursland Landboforening Egehøjgård I/S 100 ha i omdrift Korn, rajgræs og raps Lerjord, mindre del jb 4 Forventet udbytte 2019: 48,31 hkg (5

Læs mere

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 30 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 30 Side 1 af 11 Høst imellem bygerne Mejetærskerne snurrede i sidste uge men nu er der

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41 Mange er forhåbentlig rigtig godt i gang med ukrudtssprøjtning af vintersæd. Det

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Landskonsulent Poul Henning Petersen Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN LAMBDA-CYHALOTHRIN Middelnavn,

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter

Læs mere

Spinat til frøavl. Markplan/sædskifte. Etablering

Spinat til frøavl. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Spinat til frøavl Frø af spinat anvendes til udsæd i haver og på større arealer til produktion til friskvaremarkedet eller til konservesindustrien. Størstedelen af den danske frøproduktion

Læs mere

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info Knudstrupgård 260 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 Hestebønner - praktiske erfaringer Ingen jordbearbejdning Conservation Agriculture Kulstof og humus i jord Lagring af CO2 Brændstofbesparelse Regnorme

Læs mere

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen Nyt fra Landsforsøgene 2016 Brian Kure Hansen Disposition Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Lysbladplet i vinterraps hvad kostede det? Bekæmpelse af lysbladplet i vinterraps Landsforsøg ved Labing

Læs mere

Aktuelt om vinterraps til 2017

Aktuelt om vinterraps til 2017 Aktuelt om vinterraps til 2017 Erfaringer fra 2016 Hvad var årsager til det lavere udbytte Erfaringer med skadedyr og svampe 2016 Sædskifte er vigtigt Kålbrok i fremmarch Strategi 2017 Hvad gik der galt

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: [email protected] tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post [email protected] tlf: 35 28

Læs mere

vårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt

vårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt forglemmigej haremad hejrenæb, bleg, fersken spergel, alm. Express ST/ Nuance WG MiniMet/Accurate 20 WG SweDane Contakt 0,3 tabl. 6 gr. 0,45 0,48 0,50 Obs! () anvendes gang pr. vækstår (3. aug-3. Der sprøjtes

Læs mere

Revolutionerende ukrudtsbehandling Præcis såning Øget mineralisering og meget mere...

Revolutionerende ukrudtsbehandling Præcis såning Øget mineralisering og meget mere... Effektivt landbrug Også uden bekæmpelsesmidler Revolutionerende ukrudtsbehandling Præcis såning Øget mineralisering og meget mere... Gothia Redskap System Cameleon System Cameleon er udviklet til at give

Læs mere

SIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?

SIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? SIKKER RAPSDYRKNING Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? v./ Planteavlskonsulent Emil Busk Andersen [email protected] Direkte telefon 5484 0976 Mobil 51150887 Fokus Såtider og udbytte Høst og udbytte

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Osteospermum. Aktuelle skadegørere. Start rent. God hygiejne

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Osteospermum. Aktuelle skadegørere. Start rent. God hygiejne IPM-produktion af Osteospermum Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende

Læs mere

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Webinar 10. december kl. 9.15 GHITA CORDSEN NIELSEN, [email protected] HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015 Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus TM Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus Skimmelangreb giver de største tab i kartoffelproduktionen. Kartoffelskimmel stopper

Læs mere

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha

Læs mere

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Korndyrkningsdag DLG/DLS Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald [email protected] - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

AGROLINE. Håndbogen Din guide til behandling af marken!

AGROLINE. Håndbogen Din guide til behandling af marken! AGROLINE Håndbogen 2019 Din guide til behandling af marken! INDHOLDSFORTEGNELSE Hvede... side 2 Rug...side 3 Vinterbyg... side 4 Vårbyg... side 5 Havre... side 6 Frøgræs/alm rajgræs forår... side 7 Kløvergræs

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig

Læs mere

Hvorfor svigtede rapsen i 2016?

Hvorfor svigtede rapsen i 2016? Hvorfor svigtede rapsen i 2016? Strategi for 2017 Claus S. Madsen Agropro Planteavlsmøde den 25. januar 2017 Undersøgelse udbytte og behandling Variationen i udbytte er fra 2750 4880 kg frø pr. ha en forskel

Læs mere

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs på sandjord Fordele Udfordringer Hvad viser forsøgene? Økonomi og kapacitet Erfaringer med striptill i majs fra Tyskland

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Høst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst?

Høst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst? Høst-vejledning Haver til Mavers guide til høst i skolehaven Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst? Hvordan kan du høste på en god måde? Målgruppe: Elever 3.-6.klasse Læringsmål: Eleven

Læs mere

Spindhør. Etablering. Blomstrende hørmark Foto: Bodil E. Pallesen, AgroTech

Spindhør. Etablering. Blomstrende hørmark Foto: Bodil E. Pallesen, AgroTech Side 1 af 5 Spindhør Spindhør dyrkes først og fremmest for at udnytte fibrene til tekstilprodukter. Blår fra tekstilproduktionen kan også indgå i en række industrielle anvendelser, såsom isolering, papir

Læs mere

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse. Sæsonen Erfaringer fra året N.V. Brodersen. Agricenter Danmark

Ukrudtsbekæmpelse. Sæsonen Erfaringer fra året N.V. Brodersen. Agricenter Danmark Ukrudtsbekæmpelse Sæsonen 2006 Erfaringer fra året N.V. Brodersen Agricenter Danmark Oplæg til Sprøjteplan for 2011 Et produkt/sprøjtemiddel må maksimalt udsprøjtes det antal gange/ sprøjtninger, og med

Læs mere

Bakkesvingel. Dyrkningsvejledning

Bakkesvingel. Dyrkningsvejledning Bakkesvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Bakkesvingel som tidligere hed stivbladet svingel er en tuedannende græs uden udløbere. Det er en meget hårdfør og nøjsom græsart. Den anvendes

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske ÆRTER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms amt

Sådan dyrker du økologiske ÆRTER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms amt Sådan dyrker du økologiske ÆRTER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms amt SUNDHED Ærter smager dejligt. Allerbedst når de spises direkte fra bælgene en sommerdag. Ærter indeholder mange gode næringsstoffer.

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Hestebønner er de svaret på vores bønner? Ved faglig konsulent Torben Føns Hedegaard

Hestebønner er de svaret på vores bønner? Ved faglig konsulent Torben Føns Hedegaard Hestebønner er de svaret på vores bønner? Ved faglig konsulent Torben Føns Hedegaard Indhold Undgå tordenskraldet -Tænk dig om! Nogle bønner virker, andre gør ikke - Sådan dyrkes hestebønner! Indhold Undgå

Læs mere