Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.

Transkript

1 Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Den 31. maj 2017 Vårhestebønne er som udgangspunkt valgt, da de tilgængelige vinterhestebønnesorter ikke er vinterfaste nok. Hestebønne er følsom for tørke, derfor vælges sandjord kun, hvor der kan vandes. Såtid og såbed Sås tidligt før vårbyg. Såbed skal være harvet op i sådybde, sås med såskær, og hvor det er muligt lægge tilstrækkeligt tryk på hvert såorgan. Hvor såmaskinen kører med luft, skal blæseren være på fuld omdrejninger/maksimal luft for at sikre en ordentlig opblanding og fordeling af frøene i fordeleren. Hestebønner fungerer fint i pløjefrit system. 6-9 cm sådybde. Sådybde i 3 cm giver meget usikker fremspiring i tørre år, og frarådes (Landsforsøg 2016) Hestebønne er mere tolerant overfor strukturskade end vårbyg. Sædskifte Der anbefales 4 frie år mellem hestebønner og 2 frie år mellem hestebønner og raps. I Sverige anbefales 5 fri år mellem hestebønne/hestebønne og hestebønne/ært pga. rodbrandsvamp (Phytophthora pisi). Udsæd og udsædsmængde planter pr m 2, dvs. ved normal spireporcent (95%) og ved f.eks. en TKV på 550 g vil udsædsmængden være 260 kg/ha. Hestebønne er meget spirevillig. TKV kan variere fra (Landsforsøg 2016, afsnit om hestebønner, tabel 6). Udsæd i kg pr ha = (Ønsket antal planter pr m 2 x TKV) / procent markspiring Erfaring fra 2016: Hestebønner er ikke umiddelbart følsom overfor rækkeafstand på 50 cm eller alm. bredsået 12,5 cm. Der er ikke udbytteforskel, men forskel på ukrudtstrykket, som er højere med 50 cm rækkeafstand. Det er erfaringen fra 2016, at udbyttet har været stigende ved højere plantetal. Rækkesået eller bredsået?

2 Ingen signifikant forskel i forsøg, men tendens til større udbytte ved 25 cm rækkeafstand i forhold til 12.5 cm. (Landforsøg 2015 s. 274, tabel 14, øko) Sorter Strategi for valg af sorter 1. stabilt højt udbytte 2. modner så tidligt som muligt Sortsforsøg 2016 viser oversigt over 9 sorter i 4 landsforsøg. Der er vurderet en dato for modenhed i ét landsforsøg i Skælskør, og der har været en forskel i 2016 på op til 11 dage. Samme forskel var ikke vurderet i Der har været synlig forskel på sorternes modtagelighed overfor sygdom, men sygdom er ikke vurderet på sortsniveau. Taninindholdet er lavt i de fleste hestebønnesorter, og har ikke givet anledning til problemer i fodring med svin, så længe der fodres med moderate mængder. Derfor er taninindholdet ikke målt i landsforsøg. Sorterne Tiffany, Divine og Medina har meget lavt indhold vicin og convicin, og er relevant til fjerkræ. (Landsforsøg 2015 s. 273)

3 Fuego, Fanfare og Boxer er oplagte valg til Proteinindholdet i Landforsøgene i 2016 varierer ikke meget, 26,5% til 27,5% råprotein pr kg tørstof, og varierer mere i praksis. Analyse af hestebønner til foderbrug anbefales. Gødning Vejledende: 20 kg P, 60 kg K og kg S + Mg mangler forsøg. God erfaring med fosfortildeling ved såning. Rt: middelhøjt Bestøvning øger udbyttet Hestebønner er fremmedbestøver, og derfor øges udbyttet ved bestøvning. Humlebier er gode til at bestøve hestebønner, men honningbier kan bidrage. Det kan være en fordel at sætte to bistader ud pr ha. Ukrudt Før fremspiring, pr ha: 1,5 l Round-up (450 g), 0,8-1,5 l Fenix, 0,2-0,25 l Command Efter fremspiring, pr ha: 1 l Stomp, 1 l Fighter 480. Begge kan splittes. Mod græsukrudt, når græsset har 2-3 blade, kvik har 3-4 blade: 0,5-0,93 l Agil 100 EC, 1-2 l Focus Ultra + 0,5 l Dash. Der er udtrykt behov for ansøgning om mindre anvendelse af DFF. Der er forespørgsler hos SEGES, men da hestebønne skal kunne opfodres, er der i ansøgningen brug for restdata, og sådanne foreligger ikke. Det vil taget et par år. Da der desuden allerede foreligger godkendte midler til hestebønne er argumentet om at DFF er billigt ikke nok.

4 Radrensning Uddrag af tabel 6 fra Landsforsøg 2015, s , 2014 og 2015 forsøg med ukrudtsbekæmpelse og radrensning. Der er ikke fundet forskel på radrensning og kemisk ukrudtsbehandling i pløjefrit sædskifte. Sygdomme Chokoladeplet er den mest tabsvoldende sygdom i hestebønne, herefter er hestebønnerust, hestebønnebladplet og vikkeskimmel mindre tabsvoldende. Chokoladeplet er mest udpræget i fugtigt vejr og lune forhold. Chokoladeplet er en svækkelsessvamp, og derfor optræder sygdommen ofte, når planten afmodner og dermed sent i vækstsæsonen. Bedst effekt mod chokoladeplet: 0,5 l Signum, (forebyggende middel, dvs. ved konstaterede udbrud af chokoladeplet på f.eks. 5% vil midlet have effekt på 95% af planterne). Bedst og billigst effekt: 2 x 0,5 l Orius har ikke meget god effekt på chokoladeplet, men har en fysiologisk effekt, så planterne taber bladene senere ved behandling. I forsøg var der ikke forskel på effekt af Orius og Signum, og da Orius er ca halv pris af Signum, anbefales Orius. Svagest effekt : Amistar, bedst i blanding med Orius, f.eks. 0,4 l Orius + 0,3 l Amistar. Anbefalet sprøjtning og tidspunkt: fra fuld blomstring og indtil 3 uger efter fuld blomstring med 2 x 0,5 l Orius med 2-3 ugers mellemrum. Behandlingen bør være afsluttet i primo juli (medio juli, hvis sen såning). Chokoladeplet. Pletterne vokser sig større og kan smelte sammen. Kan forveksles med skoldninger/fysiologiske pletter.

5 Hestebønnebladplet. Pletterne danner ringe. Der er pyknidier, sorte sporer i pletterne. Hestebønnerust. Vikkeskimmel. På undersiden af bladet ses en pelsagtig belægning af sporer. Ingen bekæmpelsesmuligheder.

6 Skadedyr Bladrandbiller. Ved mere en 10% planter med gnav, fra fremspiring og indtil ca 10 cm høje planter. Larverne gnaver af rodknoldene i 6-7 uger fra æggene klækkes. Bekæmpes med 0,15 l Mavrik eller 0,1 l Karate pr ha. Lus. De sorte bedebladlus kan være meget tabsvoldende. Bekæmpes med 0,15-0,2 kg Pirimor pr ha. Brug 03 i dysestørrelse (lavdriftsdyse eller refleksdyse) og 200 l vand pr ha. Ærtebladlus kan også optræde tidligt i vækstsæsonen. Alle lus kan overføre virus. Senest er et nanovirus konstateret i 2016 (pea necrotic yellow dwarf virus). Nedvisning Modning af hestebønne sker fra midten af august og ind i september. Målet er høst inden medio september, dvs. nedvisning senest medio august. Det er ikke altid nødvendigt at nedvisne! Stængel og blade skal være tørre før mejetærskning for at få en let mejetærskning. Det er vigtigere end at bønnerne er tørre. Bønnerne kan tørres efter høst. Nedvisning: op til 1440 g glyphosat pr ha, ex. 4 l Round Up Bio pr ha, senest 10 dage før høst. Udbytte Forventning om 5-7 ton pr ha. Lager Skal nedtørres til 17% vand, ellers er der risiko for toxindannelse, og kan ikke håndteres i fodringssystemet. Mvh Helle Elander, , og Aksel Nielsen, , Centrovice