STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING
|
|
|
- Ida Strøm
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET FEBRUAR 2014
2 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold KAPITEL 2 MÅL, VARIGHED, STRUKTUR M.V. 4 Uddannelsens formål 5 Målgrupper 6 Varighed, struktur m.v. 7 Adgangsbetingelser og forudsætninger KAPITEL 3 PRØVEBESTEMMELSER 8 Generelle prøvebestemmelser KAPITEL 4 UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE, INDHOLD OG PRØVER 9 Uddannelsens tilrettelæggelse 10 Modulet Læring og coaching i teori og praksis 11 Modulet Videnskabsteori og metode 12 Modulet Coaching og læring i grupper og teams 13 Modulet Coaching som organisatorisk udviklingsressource 14 Masterprojekt 15 Oversigt over obligatoriske prøver 16 Omprøve KAPITEL 5 ANDRE BESTEMMELSER 17 Dispensation 18 Uddybende information 19 Ikrafttrædelse
3 STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING ved Aalborg Universitet Efter- og Videreuddannelse I medfør af lov nr. 652 af 24. juni 2012 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning for Masteruddannelsen i Organisatorisk Coaching og Læring. 1 Bekendtgørelsesgrundlag KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER Masteruddannelsen i Organisatorisk Coaching og Læring er tilrettelagt i henhold til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers bekendtgørelse nr af 7. december 2009 (masterbekendtgørelsen) og nr af 7. december 2009 (deltidsbekendtgørelsen) samt ministeriets bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) Der henvises også til karakterbekendtgørelsen. 2 Fakultetstilhørsforhold Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet. 3 Studienævnstilhørsforhold Uddannelsen hører under Studienævnet for Uddannelse, Læring og Forandring. KAPITEL 2 MÅL, VARIGHED, STRUKTUR MV. 4 Uddannelsens formål Masteruddannelsen i Organisatorisk Coaching og Læring tilbyder studerende med praktisk erhvervserfaring en forskningsbaseret videregående uddannelse inden for læring og coaching som organisatorisk forandringsressource. Uddannelsens specifikke fokus er organisatorisk coaching forstået som en samtalebaseret læreproces, hvor en forandringsagent igangsætter, leder og orkestrerer organisatoriske forandringsprocesser. Det overordnede formål med uddannelsen er således, at den studerende skal opnå kompetencer til at iværksætte, udvikle og vurdere læreprocesser i organisatoriske kontekster. Dette overordnede formål uddybes i nedenstående delmål: Stk. 2 De overordnede læringsmål for tilegnelsen af viden er, at den studerende efter endt masteruddannelse skal have opnået: Forskningsbaseret viden om læring, kommunikation og organisation, herunder viden om teoriernes videnskabsteoretiske grundlag. Teoretisk funderet viden om kompleksiteten i læreprocesser og sammenhængen mellem læreprocesser og coachingbaserede udviklingsforløb. Forskningsbaseret viden om organisatorisk læring.
4 Teoretisk funderet viden om evaluering af læreprocesser. Teoretisk funderet viden om lærings- og udviklingsorienterede interventioner i organisationer. Forståelse af og evne til teoretisk refleksion over udvalgte emner og problemstillinger inden for studiet af organisatoriske læreprocesser. Forståelse af implikationerne af at agere som coach og forandringsagent på individ-, gruppe- og organisationsniveau i en organisatorisk kontekst. Stk. 3 De overordnede mål for tilegnelsen af færdigheder er, at den studerende efter endt masteruddannelse skal have opnået: Færdigheder i at anvende uddannelsens videnskabelige teorier og metoder til at planlægge, organisere og evaluere lære- og forandringsprocesser på individuelt såvel som organisatorisk niveau. Færdigheder i at kunne identificere og formulere relevante problemstillinger inden for Organisatorisk Coaching og Læring samt at opstille relevante løsnings- og analysemodeller til vurdering heraf. Færdigheder i selvstændigt, systematisk og kritisk at kunne reflektere over samtalebaseret organisationsudvikling på både et teoretisk, akademisk og på praktisk, handlingsorienteret niveau. Færdigheder i at analysere og evaluere forskellige samtalebaserede coachingformer. Færdigheder i at kunne diskutere fagområdets problemstillinger og løsningsmodeller samt færdigheder i at formidle egen faglig viden til både fagfæller og ikke-fagfæller. Stk. 4 De overordnede mål for tilegnelsen af kompetencer er, at den studerende efter endt masteruddannelse skal have opnået: Kompetencer til selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde omhandlende coachingbaserede læreprocesser i organisationer samt påtage sig et professionelt ansvar herfor. Kompetencer til at kunne styre og udvikle komplekse og uforudsigelige arbejdssituationer og udvikle nye løsningsmodeller til de aktuelle problemstillinger. Kompetencer til at kunne integrere etiske overvejelser i arbejdet med coachingbaserede tilgange til læreprocesser og organisationsudvikling. Kompetencer til at praktisere coaching under hensyntagen til rollerelationen mellem parterne. Kompetencer til selvstændigt at kunne varetage egen faglige udvikling, herunder at være i stand til at begrunde egen praksis.
5 5 Målgrupper Masteruddannelsen i Organisatorisk Coaching og Læring henvender sig specifikt til ledere, konsulenter og andre organisatoriske forandringsagenter, der ønsker at kvalificere deres praktiske og teoretiske organisatoriske kompetencer med coaching som metode til organisations- og medarbejderudvikling. 6 Varighed og struktur mv. Uddannelsen er tilrettelagt som halvtids teknologistøttet fjernundervisning med seminarer og projektaktiviteter. Den er normeret til 1 årsværk, svarende til 60 ECTS point. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Stk. 2. Gennemført uddannelse giver ret til betegnelsen Master i Organisatorisk Coaching og Læring (MOC). På engelsk anvendes betegnelsen Master in Learning and Organizational Coaching (MOC). 7 Adgangsbetingelser og forudsætninger Adgang til uddannelsen forudsætter, at ansøgeren mindst har gennemført en akademisk bacheloruddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en mellemlang videregående uddannelse eller en diplomuddannelse inden for områder, som er relevante i forhold til studiet af Organisatorisk Coaching og Læring. Følgende videregående uddannelser giver direkte adgang til optagelse på uddannelsen: Kandidatuddannelser og bacheloruddannelser, som er relevante for studiet af Organisatorisk Coaching og Læring. Det gælder fx uddannelser inden for psykologi, kommunikation, sociologi, organisation, pædagogik. Professionsbacheloruddannelsen som lærer i folkeskolen, professionsbacheloruddannelsen som pædagog, professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed. Professionsbacheloruddannelsen som sygeplejerske, forudsat at ansøgeren har gennemført relevant, teoretisk efter-/videreuddannelse inden for det pædagogiske område svarende til mindst 1 diplommodul (mindst 9 ECTS-point) Uddannelsen til folkeskolelærer Uddannelsen til pædagog, forudsat at ansøgeren, ud over bestået pædagogeksamen, har gennemført relevant, teoretisk efter-/videreuddannelse svarende til mindst 1 diplommodul (mindst 9 ECTS-point) Mellemlange, videregående uddannelser (fx uddannelser inden for sundhedsområdet) forudsat at ansøgeren har gennemført relevant efter-/videreuddannelse svarende til mindst 3 diplommoduler (mindst 27 ECTS-point) Diplomuddannelser, hvis indhold er relevant for studiet af Organisatorisk Coaching og Læring. Stk. 2 Adgangen til Masteruddannelsen i Organisatorisk Coaching og Læring forudsætter endvidere, at ansøgeren har mindst to års relevant erhvervserfaring, eksempelvis ledelses- eller konsulenterfaring på forskellige niveauer; erfaring med udvikling af menneskelige ressourcer og
6 videnledelse i organisationer og virksomheder; erfaring med uddannelsesdesign og uddannelsesudvikling mm. Stk. 3 Studienævnet kan give adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder de i stk. 1 nævnte betingelser, men som skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen, eventuelt efter gennemførelse af nærmere fastsat supplering. Der kan indgå en optagelsessamtale som led i studienævnets vurdering af den enkelte ansøgers forudsætninger. KAPITEL 3 PRØVEBESTEMMELSER 8 Generelle prøvebestemmelser Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Stk. 2 Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og/eller ekstern censor. Stk. 3 Projekter, emnestudier mv. kan udarbejdes i fællesskab af indtil 6 studerende. Masterprojekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Ved prøver i projekter, emnestudier mv. gælder normalt følgende prøveform: En mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation, jf. bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 (eksamensbekendtgørelsen) 4, stk.2. Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af den/de studerende udarbejdet projektrapport. Den enkelte studerende har mulighed for at få meddelt bedømmelsen i enrum. I givet fald dette ønskes meddeles dette ved eksaminationens påbegyndelse. I prøven skal den/de studerende demonstrere viden, færdigheder og kompetencer i overensstemmelse med de angivne læringsmål for modulet. Stk. 4 Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn med mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord. Stk. 5 De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet.
7 Stk. 6 I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk. 7 Uddannelsen skal være afsluttet senest seks år efter, at den er påbegyndt. Der kan ikke holdes orlov på uddannelser under Lov om åben uddannelse. Stk. 8 Det er en betingelse for at indstille sig til prøven i masterprojektet, at samtlige forudgående prøver inkl. prøver i valgfag i det foreskrevne omfang er bestået. Stk. 9 De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Et årsværk er lig 60 ECTSpoint. Stk.10 For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karakterne fra de prøver, som bedømmes af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summe af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet KAPITEL 4 UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE, INDHOLD OG PRØVER 9 Uddannelsens tilrettelæggelse Uddannelsen bygger på en tværfaglig, problemorienteret tilgang og vil i sin tilrettelæggelse inddrage deltagernes erfaring og praksis. Uddannelsen involverer en betydelig grad af samarbejde blandt de studerende. Uddannelsen vil være tilrettelagt som en kombination af forskellige undervisnings-, arbejds- og samarbejdsformer: Forelæsninger Projektarbejde Formidling Workshops Gruppebaserede øvelser og diskussionsfora Praktisk gennemførelse af teoretisk kvalificeret coaching i egen organisation Mentorsamtaler IKT-netværk Logbog Uddannelsen tilrettelægges som en kombination af klasserumsundervisning (auditorium), træning (laboratorium) og praktiske eksperimenter (praktikum), der kombinerer refleksion og handling. De studerende fører gennem uddannelsen logbog for at fastholde egen lære- og udviklingsproces.
8 Stk. 3 Obligatoriske moduler Modul Semester Omfang Læring og coaching i teori og praksis 1. semester 15 ECTS-point Videnskabsteori og metode 2. semester 5 ECTS-point Coaching og læring i grupper og teams 2. semester 10 ECTS-point Coaching som organisatorisk udviklingsressource 3. semester 15 ECTS-point Masterprojekt 4. semester 15 ECTS-point 10 Modulet Læring og coaching i teori og praksis : Modulets placering: 1.semester Modulets omfang: 15 ECTS-point Modulet sigter imod at introducere teorier om læring og coaching samt rammesætte disse begreber i en historisk og kulturel kontekst. Omdrejningspunktet er den klassiske dyadiske hjælperrelation, som der oftest refereres til i coachinglitteraturen. Ud over en teoretisk indsigt vil modulet bibringe den studerende praktiske coachingfærdigheder såvel som kompetence til at analysere hjælpersamtaler. I løbet af semesteret skal den studerende ud over undervisningen gennemføre mindst fire coachingsamtaler, hvoraf mindst en optages på video og bruges ved den afsluttende eksamination. Læringsmål Den studerende skal gennem modulet opnå: Forskningsbaseret viden om Læring og læreprocesser på individuelt og kollektivt niveau Samtalens kompleksitet og betydning for læring Coaching-fænomenets frembrud i kulturelt, professionshistorisk og samfundsmæssigt perspektiv. Færdigheder i At håndtere generelle metoder og redskaber til undersøgelse af problemstillinger i relation til læring og coaching i organisationskontekster At kunne redegøre for metodiske forskelle og ligheder mellem coaching (idealtypisk betragtet) og andre professionelle hjælpersamtaler At kunne formidle og diskutere viden og problemstillinger inden for fagområdet til forskellige målgrupper, herunder fagfæller og ikke-fagfæller Kompetencer til
9 At igangsætte et videnskabeligt undersøgelsesarbejde af læring og coaching i teori og praksis At gennemføre valide beskrivelser og analyser af coachingbaserede forandringsforløb gennem brug af udvalgte undersøgelsesmetoder At kunne gennemføre en coachingsamtale i overensstemmelse med grundlæggende professionelle styringsprincipper og kvalitetskriterier At kunne reflektere relevant over samtaleprocessen, herunder egen coachingpraksis, på baggrund af modulets viden og metoder Modulet afsluttes på 1. semester med følgende prøve: Prøve 1: En individuel, intern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i Læring og coaching i teori og praksis (Learning and Coaching in Theory and Practice) Prøven skal demonstrere den studerendes evne til at planlægge, gennemføre og reflektere fagligt relevant over coaching som samtaleproces i praksis. Prøven tager udgangspunkt i følgende: den studerendes fremlæggelse og analyse af en videooptaget coaching-samtale (højst 7 minutter). et uddrag af den studerendes logbog, i hvilken der skal redegøre for og reflekteres over deres oplevelser gennem semesteret. Dette kan både omhandle forhold fra undervisningen, eller de gennemførte coachingsamtaler. et notat, hvori den studerende reflekterer over egen coachingpraksis med brug af semestrets læringsteoretiske forståelsesramme. Omfang: 15 ECTS-point Sidetal: Logbogsuddraget må udgøre mindst 5 og højest 7 sider. Det faglige notat må udgøre mindst 5 sider og højest 7 sider. Prøvetid: 45 min. Bedømmelsesform: Bestået/ikke bestået. Det mundtlige bidrag vægtes højest. Prøven skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for de omfattede moduler. 11 Modulet Videnskabsteori og metode Modulets placering: 2. semester. Modulets omfang: 5 ECTS-point. Modulet sigter mod at give indsigt i og erfaring med forskningsmæssige arbejdsmåder og empiriske metoder i studiet af Organisatorisk Coaching og Læring. Formålet hermed er, at de studerende selv skal kunne designe og forestå empiriske studier, samt forholde sig kritisk og reflekteret til studier og forskningsresultater inden for uddannelsens fagområde. Læringsmål Den studerende skal gennem modulet opnå følgende:
10 Viden og forståelse: Grundlæggende viden om og forståelse af videnskabsteori og metode i relation til uddannelsens fagområde. Indsigt i udvalgte kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder og disses anvendelsesmuligheder inden for lærings- og coachingforskning. Viden om og forståelse af problemorienteret projektarbejde som tilgang til studier og forskning Evne til at reflektere over anvendelsen af modulets teorier og metoder i relation til relevante faglige problemstillinger færdigheder i At kunne udvælge og anvende relevante videnskabelige metoder og redskaber i tilrettelæggelsen af undersøgelser inden for uddannelsens fagområde At håndtere generelle metoder og redskaber til undersøgelse af problemstillinger i organisatoriske kontekster At udfærdige en relevant problemformulering samt anvende en problemorienteret arbejdsform som tilgang til studier og forskning kompetencer til At igangsætte et videnskabeligt undersøgelsesarbejde af en intervention baseret på principperne bag organisatorisk coaching. At gennemføre valide beskrivelser og analyser af læring og læringsbaserede forandringsforløb gennem brug af udvalgte undersøgelsesmetoder. Kompetencer til at anvende teoretisk baserede løsningsmodeller og interventions-skabeloner i praksis. Modulet afsluttes på 2. semester med følgende prøve: Prøve 2: En intern, individuel skriftlig prøve i Videnskabsteori og metode (Theory-of-Science and Methodology) Prøven er en skriftlig ugeeksamen, hvor den studerende får udleveret en caseopgave eller en række spørgsmål til besvarelse. Omfang: 5 ECTS-point Sidetal: Det skriftlige bidrag må udgøre mindst 5 og max 7 sider pr. studerende. Bedømmelsesform: bestået/ikke-bestået Opgaven bedømmes af eksaminator. Opgaver som bedømmes til ikke bestået, bedømmes tillige af en censor. Det skriftlige produkt skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for det omfattede modul. 12 Modulet Coaching og læring i grupper og teams
11 Modulets placering: 2.semester Modulets omfang: 10 ECTS-point Modulet har arbejdsgruppen eller teamet som omdrejningspunkt. På modulet undervises der i gruppeudvikling og gruppedynamikker såvel som gruppers læreprocesser og organisering. Endvidere præsenteres de studerende for en række interventionsskabeloner, der alle har gruppen som fikspunkt. Læringsmål Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden og forståelse Viden om forskellige teoretiske perspektiver på arbejdsgruppen som organisation og undersøgelsesområde Forståelse af læringsmæssige og kommunikative problemstillinger i relation til grupper og teams Færdigheder i At kunne bruge af en bred vifte af interventionsskabeloner med sigte på organisering af arbejdsteams og ledelse af gruppeprocesser. At kunne vurdere og vælge blandt forskellige teorier og metoder og derigennem etablere dataindsamlingsprocedurer af relevans for dokumentation og undersøgelse af gruppeprocesser. Kompetencer til: At planlægge og gennemføre teamcoaching med henblik på styrkelse af teamets opgaveløsningskapacitet. At planlægge og gennemføre en undersøgelse af en coachingbaseret intervention i en arbejdsgruppe. Modulet afsluttes på 2. semester med følgende prøve: Prøve 3: En kombineret skriftlig og mundtlig ekstern prøve i Coaching og læring i grupper og teams (Coaching and Learning in Groups and Teams). Opgavens emne aftales på forhånd mellem den studerende og en fagansvarlig underviser. Opgaven skal have et empirisk afsæt. Opgaven udarbejdes individuelt eller i grupper. Omfang: 10 ECTS-point Sidetal: Det skriftlige bidrag må udgøre mindst 15 og max 20 sider pr. studerende. Dog højst 25 sider ved individuelt udarbejdede opgaver. Prøvetid: 25 min. til den første studerende og 20 min. pr. efterfølgende studerende. 30 min. ved individuelle projekter
12 Bedømmelsesform: 7-trinsskalaen. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 13 Modulet Coaching som organisatorisk udviklingsressource Modulets placering: 3. semester. Modulets omfang: 15 ECTS-point Modulet sigter imod, at den studerende opnår viden om og indsigt i organisatorisk læring, organisationspsykologi og ledelsesteori samt tilegnelsen af kompetence til planlægning, gennemførelse og evaluering af coaching-baseret udvikling af organisationer. Modulet tager udgangspunkt i et organisatorisk coachingprojekt baseret på aktionsforskningsprincipper. Den studerende skal således planlægge og gennemføre et mindre aktionsforskningsprojekt i en udvalgt organisation. Læringsmål Den studerende skal gennem modulet opnå: viden og forståelse Viden om organisatorisk læring, organisationspsykologi og organisatorisk forandring Teoretisk funderet viden om evaluering af læreprocesser. Problemstillinger vedrørende coaching som organisatorisk forandringsredskab Interventioner i organisationer fra henholdsvis et konsulent og et ledelsesperspektiv Færdigheder i: At reflektere over egen, dokumenteret, coaching-relateret praksis i forbindelse med et organisatorisk forandringsprojekt Kompetencer til: At benytte coaching som organisatorisk udviklingsressource med særligt henblik på planlægning, gennemførelse og evaluering af organisatoriske, coachingbaserede lærings- og udviklingsforløb. Prøve 4: En kombineret skriftlig og mundtlig intern prøve i Coaching som organisatorisk udviklingsressource (Coaching as a Strategy for Organizational Development). Prøven foregår ved, at den studerende i en forsamling af medstuderende og eventuelt andre interesserede holder et mundtligt oplæg på højst 15 minutter om et fagligt emne inden for modulets tema. Oplægget skal knytte an til det organisatoriske udviklingsprojekt, som er semesterets omdrejningspunkt. Endvidere skal oplægget supplere og uddybe det skriftlige bidrag, som har form af en projektrapport. I rapporten skal som bilag indgå en procesbeskrivelse for den/de studerendes arbejde. Procesbeskrivelsens omfang er højst 2 sider pr. studerende for grupper højst 5 sider i alt. Endvidere indgår ligeledes som bilag for den enkelte studerende et refleksionsark med
13 teoribaseret analyse og refleksion over egen læring. Refleksionsarkets omfang er minimum 1 og max. 2 sider. Omfang: 15 ECTS-point Sidetal: Det skriftlige bidrag må udgøre mindst 15og max 20 sider pr. studerende eksklusiv de krævede bilag. Dog højst 25 sider ved individuelt udarbejdede. Prøvetid: 35 min til den første studerende og 25 min. pr efterfølgende studerende. 45 min. ved individuelle projekter. Bedømmelsesform: 7-trinsskalaen. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 14 Masterprojekt Modulets placering: 4. semester Modulets omfang: 15 ECTS-point På uddannelsens fjerde semester skriver den studerende et afsluttende masterprojekt om et afgrænset emne, der ligger inden for ét eller på tværs af flere af de i 9, stk. 3 anførte fagområder. Emnet godkendes af uddannelsen på baggrund af en kort emnebeskrivelse og problemformulering. Læringsmål Den studerende skal efter gennemførelse af modulet demonstrere at have: viden og forståelse Dybtgående teoretisk viden om fagområdets teorier og metoder Nuanceret forståelse af masterprojektets specifikke problemstilling Forståelse af forskningsetik og indsigt i implikationerne af forskningsarbejde i den aktuelle sammenhæng Nuanceret forståelse for de praktisk-faglige implikationer, der knytter sig til masterprojektets erkendelsesprodukt. færdigheder i Selvstændigt og på grundlag af videnskabelig teori og metode at kunne søge, analysere og kritisk behandle viden og metoder inden for uddannelsens område og inden for masterprojektets Særlige område og problemstilling At kunne mestre og videreudvikle relevante teorier og videnskabelige metoder til at tilrettelægge undersøgelsesdesigns og analysemodeller i relation til masterprojektets specifikke genstandsfelt At kunne formidle og diskutere viden og problemstillinger inden for masterprojektets specifikke område til forskellige målgrupper, herunder fagfæller og ikke-fagfæller
14 kompetencer til At kunne begrunde faglige valg og prioriteringer nuanceret og præcist Selvstændigt at kunne styre og designe komplekse fremgangsmåder til undersøgelse af den valgte problemstilling Selvstændigt at kunne igangsætte og gennemføre undersøgelser af den valgte problemstilling Selvstændigt at kunne tage ansvar for egen faglig udvikling Stk. 2 Masterprojektmodulet afsluttes på 4. semester med følgende prøve: Prøve 5 En ekstern, kombineret prøve i Masterprojekt (Master s Thesis). Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af den/de studerende udarbejdet masterprojekt. Omfang: 15 ECTS-point. Produktkrav/sidetal: Masterprojektet skal være på mindst 25 og må højst være på 50 sider pr. studerende, højst 60 sider ved individuelt udarbejdede masterprojekter. Resume: Der udarbejdes et resume på engelsk på mindst 1 og højst 2 sider. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. Normeret prøvetid: 35 min. til den første studerende og 25 min. pr. efterfølgende studerende. 45 min. ved individuelle projekter. Bedømmelsesform: 7-trinsskalaen. Masterprojektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerende opfylder målbeskrivelserne for modulet. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af fagets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. 15 Oversigt over obligatoriske prøver Nr. Navn Intern b/ib Intern 7-trin Ekstern b/ib Ekstern 7- trin 1 Læring og coaching i teori 15 ECTS og praksis 2 Videnskabsteori og 5 ECTS metode 3 Coaching og læring i 10 ECTS grupper og teams 4 Coaching som 15 ECTS organisatorisk udviklingsressource 5 Masterprojekt 15 ECTS
15 16 Omprøve Vedrørende omprøvemuligheder uden for de ordinære eksamensterminer henvises til den til enhver tid gældende eksamensordning. KAPITEL 5 ANDRE BESTEMMELSER 17 Dispensation Studienævnet for Uddannelse, Læring og Forandring kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. 18 Uddybende information Studienævnet formidler løbende mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder eksamen. 19 Ikrafttrædelse Studieordningen er indstillet af Studienævnet for Uddannelse, Læring og Forandring og godkendt af dekanen. Studieordningen har virkning fra den 1. februar Sidste gang der afholdes eksamen efter nærværende studieordning besluttes af Studienævnet for Uddannelse, Læring og Forandring eller Det Humanistiske Fakultet, AAU.
Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt
Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Studieordning for uddannelsen til Master i Læreprocesser, herunder specialiseringerne i:
Studieordning for uddannelsen til Master i Læreprocesser, herunder specialiseringerne i: Evaluering og kvalitetsudvikling Forandringsledelse og arbejdsmiljø Didaktik og professionsudvikling Matematik,
KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET September 2014 1 Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag
Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet
Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse
Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010
TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens
Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET September 2016 1 Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).
STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE
Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management
Studieordning for Master i Informationsforvaltning & Records Management Udbydes af Aalborg Universitet (AAU) i samarbejde med Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) 1 1. Bekendtgørelsesgrundlag Masteruddannelsen
Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT)
Studieordning for Master i teknologiledelse Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2010 Forord: I medfør af lov 985 af 21.
master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015
master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Vejledning for modulet
Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Fagmodul i Psykologi
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Danskfagligt projektorienteret
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold
Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- SIDEFAGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDAT- SIDEFAGENE I SPANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag
Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik
Pædagoguddannelsen Oktober 2017 Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik Institutionel Studieordning for pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland Oktober
Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management
Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner
Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet
Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser
Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007
STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2
Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske
Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
