Benchmarking af a-kassernes sagsbehandling i 2008 ISBN

Transkript

1 Benchmarking af a-kassernes sagsbehandling i 2008 ISBN Arbejdsdirektoratet November 2009

2 Forord I denne rapport offentliggøres resultaterne af Arbejdsdirektoratets undersøgelse af: Antallet af a-kasseafgørelser, der er påklaget til direktoratet, samt klagefrekvensen for de enkelte a-kasser A-kassernes sagsbehandlingstid i sager, der er blevet påklaget til direktoratet Resultatet af direktoratets behandling af de påklagede a-kasseafgørelser Undersøgelsen er den ottende i rækken, idet direktoratet siden 2000 har gennemført tilsvarende undersøgelser. Undersøgelsen er gennemført i et sammenlignende perspektiv samtlige a- kasser imellem. Hensigten med undersøgelsen er at medvirke til at styrke a-kassernes egne bestræbelser på at forbedre kvaliteten af deres administration. Som en del af kvalitetssikringen af undersøgelsen har a-kasserne været hørt om direktoratets foreløbige undersøgelsesresultater. Direktoratet vil, som følge af undersøgelsens resultater, i nærmeste fremtid overveje hvilke tilsynsaktiviteter, der skal iværksættes over for de a-kasser, som igen i år har utilfredsstillende resultater i undersøgelsen. København, 13. november 2009 Peter Andersen Hove Kontorchef /Aage Huulgaard Fuldmægtig 2

3 Indholdsfortegnelse Side 1. Generelt om undersøgelsen og dens materiale 4 2. Antal a-kasser, medlemmer og ledighedsberørte 6 3. Antal klagesager og klagefrekvens Delundersøgelsens materiale Delundersøgelsesresultaterne Generelt om klagesagsudviklingen i perioden Klagesagsudvikling fra 2007 til 2008 i forhold til antal med- 9 lemmer og ledighedsberørte, fordelt på a-kasser Klagesagsudvikling fra 2007 til 2008 på sagsområder Klageudviklingen ved andre klageorganer Sammenfattende bemærkninger til delundersøgelsesresultaterne A-kassernes sagsbehandlingstid Delundersøgelsens materiale Delundersøgelsesresultater Sammenfattende bemærkninger til delundersøgelsesresultatet Direktoratets omgørelser af påklagede afgørelser Delundersøgelsens materiale Delundersøgelsens resultater Direktoratets afgørelser, fordelt på a-kasser Særligt om direktoratets omgørelser af påklagede afgørelser Sammenfatning 27 3

4 1. Generelt om undersøgelsen og dens materiale Undersøgelsen er gennemført som 3 delundersøgelser: Antal klagesager og klagefrekvens Sagsbehandlingstid i a-kasserne Direktoratets afgørelser i sager om klage over a-kasseafgørelser. Undersøgelsen er gennemført ved, at direktoratet har udtaget alle sager, der i direktoratets journalfortegnelse for 2008 er benævnt klagesager. Samtlige a-kasser, der i 2008 var anerkendt efter arbejdsløshedsforsikringsloven, har været omfattet af undersøgelsen. En klagesag opstår ved, at et medlem i henhold til bestemmelsen i arbejdsløshedsforsikringslovens 98, stk. 1 1, ønsker, at en a-kasseafgørelse om pågældendes rettigheder og pligter efterprøves i direktoratet som 1. klageinstans. Undersøgelsesmaterialet omfatter i overensstemmelse hermed alene afgørelser, der i 2008 er truffet af a-kasserne i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovgivningen, påklaget til direktoratet af adressaten for afgørelsen (medlemmet eller dennes repræsentant) behandlet af direktoratet. Uden for undersøgelsen falder a-kassernes og direktoratets afgørelser i såkaldte tilsynssager direktoratets afgørelser i sager, hvor der alene klages over a-kassens sagsbehandling direktoratets afgørelser efter ferielovgivningen direktoratets afgørelser efter den sociale lovgivning afgørelser, hvor direktoratet er første afgørelsesinstans, typisk i sager om dispensation fra lovgivningens regler. Uden for undersøgelsen falder endvidere de sager, der er indbragt for direktoratet på grund af a-kassernes afgørelser om fradrag for egenoptjent ferie i efterløn eller på grund af a-kassernes vejledning på dette område. Det bemærkes, at det undersøgte sagsantal i de 3 delundersøgelser varierer, fordi udsøgningskriterierne ikke er ens for de 3 undersøgelser. Endvidere bemærkes, at der, på grund af de variable udvælgelseskriterier, ikke er totalt sammenfald mellem de afgørelser, der indgår i de 3 delundersøgelser. 1 Se lovbekendtgørelse nr. 975 af 26. september 2008 om arbejdsløshedsforsikring m.v. 4

5 For nogle a-kassers vedkommende kan der være tale om endog meget små talstørrelser. I disse tilfælde skal de angivne resultater derfor tages med et vist forbehold. Der er i øvrigt i de respektive afsnit om de 3 delundersøgelser (afsnit 3 5) redegjort nærmere for formålet med den enkelte delundersøgelse og det materiale, der indgået i den. Direktoratet har sendt de foreløbige resultater af undersøgelserne af sagsbehandlingstid og af direktoratets afgørelser af påklagede a-kasseafgørelser til a-kasserne. Samtlige a-kasser har reageret på den iværksatte høring. For en række a-kassers vedkommende har der været afholdt møde eller ført telefoniske drøftelser, der har resulteret i ændringer i de foreløbige undersøgelsesresultater. Der har fra en række a-kassers side i forbindelse med nærværende undersøgelse været udtalt kritik af undersøgelsesform og materiale. Kritikken kan i det væsentligste sammenfattes således: De undersøgte klager udgør kun en minimal del af alle de sager, som a- kasserne behandler Resultaterne er derfor ikke retvisende for a-kassernes samlede sagsbehandling Ved måling af fx sagsbehandlingstid har a-kasserne som følge af indsamling af dokumentation ikke altid tilstrækkelig rådighed over sagen En meget stram praksis i a-kasserne i forhold til direktoratets mulighed for lempelser bør ses som en konsekvens af reglerne om refusion. Direktoratet udarbejder gerne en undersøgelse, der bygger på alle dele af sagsbehandlingen i a-kasserne, men sådanne data er det aktuelt kun muligt at indhente fra meget få af a-kasserne. Det bemærkes, at BF-A, der ved fusion er dannet med virkning fra 1. januar 2008, kun undtagelsesvist optræder i materiale fra tidligere undersøgelser, samt at det materiale, der kan relateres til de 2 a-kasser 2, der indgik i fusionen, ikke alle steder figurerer i dette materiale. Dette kan sine steder påvirke del- og totaltal for perioden før Der er i sådanne tilfælde gjort bemærkninger herom. 2 Blikkenslagernes og Rørarbejdernes A-kasse og Malernes og Maritim A-kasse 5

6 2 Antal a-kasser, medlemmer og ledighedsberørte Tabel 1 indeholder en alfabetisk oversigt over de 29 a-kasser, der i 2008 var anerkendt. Tabel 1. Alfabetisk oversigt over de 29 a-kasser, der i 2008 var anerkendt Anvendt forkortelse Arbejdsløshedskassens navn Nummer i Arbejdsdirektoratet AAK Akademikernes Arbejdsløshedskasse D91 A-JKS Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog D10 ASE ASE D94 BF-A (1) Byggefagenes Arbejdsløshedskasse D40 BUPL-A Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse D81 BUSINESS-DK Business Danmarks Arbejdsløshedskasse D82 CA CA a-kasse D98 DANA DANA Arbejdsløshedskasse for selvstændige D95 DLA Danske Lønmodtageres Arbejdsløshedskasse D22 DLF-A Danmarks Læreres Fælles Arbejdsløshedskasse D18 DSA Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse D76 EL-A El-fagets Arbejdsløshedskasse D37 3FA Faglig Fælles Akasse D15 FFA Frie Funktionærers Arbejdsløshedskasse - Tværfaglig D83 FOA FOA - Fag og Arbejdes Arbejdsløshedskasse D17 FS-A Funktionærernes og Servicefagenes Arbejdsløshedskasse D62 FTF-A Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse D92 HK-A HK/Danmarks Arbejdsløshedskasse D53 IAK Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse D86 IM-A (2) It-Fagets og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse D96 KRIST-A Kristelig Arbejdsløshedskasse D73 LEDER-A Ledernes Arbejdsløshedskasse D67 MA Magistrenes Arbejdsløshedskasse D88 METAL-A Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasse D24 NN-A (3) Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes Arbejdsløshedskasse D35 SLA Socialpædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse D14 STA Arbejdsløshedskassen STA D57 TAK Teknikernes Arbejdsløshedskasse D72 TIB-A Træ-Industri-Byg's Arbejdsløshedskasse D7 Noter: 1) BF-A er, med virkning fra 1. januar 2008, dannet ved en delvis fusion af BLIK-A (Blikkkenslagernes og Rørarbejdernes Arbejdsløshedskasse) og MMA (Malernes og Maritim Arbejdsløshedskasse) 2) IMA har i foråret 2009 skiftet navn til PM-A (PROSA og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse) 3) NN-A har i foråret skiftet navn til NNF-A (Fødevareforbundet Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes Arbejdsløshedskasse) Det samlede antal medlemmer af a-kasserne samt medlemstal for den enkelte a-kasse i 2007 og 2008 fremgår af tabel 2. Af tabellen fremgår tillige for begge år det samlede antal ledighedsberørte samt antallet af ledighedsberørte for de enkelte a-kasser. Udviklingen er beskrevet stigende i forhold til antal ledighedsberørte i

7 Tabel 2. A-kassernes medlemstal i 2007 og 2008 Antal medlemmer og ledighedsberørte A-kasse Medlemmer Ledighedsberørte Medlemmer Ledighedsberørte EL-A IM-A DANA FS-A BUSINESS-DK STA FFA BF-A (1) SLA A-JKS CA LEDER-A TAK NN-A IAK DSA BUPL-A DLA ASE DLF-A TIB-A METAL-A MA AAK FTF-A FOA KRIST-A HK-A FA I alt Note 1: Det samlede medlemstal for 2007 omfatter også de medlemmer i de 2 a- kasser, BLIK-A og MM-A, der er fusioneret til BF-A Det fremgår af tabellen, at det samlede antal medlemmer i a-kasserne faldt med , svarende til 1 %. Nogle a-kasser har haft en mindre tilbagegang, fx FOA, FS-A, FTF-A og KRIST-A, mens andre har oplevet mere markante fald, fx 3FA, HK-A, METAL-A og NN-A. På den anden side har en række a-kasser oplevet mindre stigninger, fx AAK, A-JKS, DSA og FFA, mens enkelte har haft en markant medlemstilvækst. Det gælder især DLA, mens også i mindre målestok ASE og IAK. For så vidt angår antallet af ledighedsberørte har der for alle a-kasser, med undtagelse af TIB-A og METAL-A, været tale om et fald. Faldet har været på eller 13,7 %. 7

8 3. Antal klagesager og klagefrekvens Arbejdsdirektoratet modtager hvert år et stort antal sager, hvor et medlem klager over en afgørelse fra en a-kasse om pågældendes rettigheder og pligter efter arbejdsløshedsforsikringslovgivningen. Denne delundersøgelse har til formål at vise antal oprettede klagesager og deres fordeling på de enkelte a-kasser. Tillige vises klagefrekvensen i forhold til medlemmer og til ledighedsberørte i de enkelte a-kasser og for a- kasserne under ét. Ved at inddrage resultaterne fra 2007-undersøgelsen sammenlignes udviklingen på klagesagsområdet, ligesom der gøres forsøg på at afdække mulige årsager til udviklingen Delundersøgelsens materiale Undersøgelsesmaterialet omfatter samtlige klager, der er indgået til direktoratet i 2008, med undtagelse af de sager, der er nævnt i afsnit 1. Klagerne kan komme fra både ikke-ledighedsberørte og ledighedsberørte medlemmer. Klagesager fra ikke-ledighedsberørte medlemmer kan fx dreje sig om medlemsoptagelse og udstedelse af efterlønsbevis. Det er dog erfaringen, at langt den største del af klagesagerne kommer fra medlemmer, der er berørt af ledighed, og som ønsker en afgørelse fra deres a-kasse om medlemsrettigheder eller -pligter i relation til ledighed efterprøvet i direktoratet. Der er ikke foretaget nogen systematisk undersøgelse af, om klagerne relaterer sig til medlemmer med status som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende eller til medlemmernes forsikringsstatus som fuldtids- eller deltidsforsikrede Delundersøgelsesresultaterne Generelt om klagesagsudviklingen i perioden Tabel 3 viser klagesagsudviklingen i perioden Desuden vises for samme periode udviklingen i antallet af medlemmer og ledighedsberørte samt den procentvise andel af klager i forhold til både medlemmer og ledighedsberørte. Tabel 3. Den samlede klagesagsudvikling i perioden i forhold til antal medlemmer og antal ledighedsberørte År Antal klagesager Antal medlemmer Klager i % i forhold til antal medlemmer Antal ledighedsberørte, incl. modtagere af feriedagpenge Klager i % i forhold til antal ledighedsberørte , , , , , , , , , , , ,2 Af tabel 3 fremgår, at antallet af modtagne klager i 2008 var på mod i året forud. Dette svarer til en stigning på 490 sager eller 15,9 %. 8

9 Faldet i antal klager fra 2005 til 2007 er således igen afløst af en stigning, idet antallet af klagesager i 2008 er steget til mere end over niveauet. Som det ligeledes fremgår af tabellen, er antallet af medlemmer i samme periode faldet med fra i 2003 til i 2008, ligesom antallet af ledighedsberørte på i 2008 udgjorde det laveste niveau i perioden Faldet i antal ledighedsberørte på fra 2007 til 2008 svarer til 13 %, mens faldet i antal ledighedsberørte fra 2003 til 2008 er på , svarende til et fald på 37,9 %. Den procentvise stigning i antallet af klagesager i forhold til ledighedsberørte har i perioden fra 2003 til 2007 været på 0,1 procentpoint pr. år. Stigningen fra 2007 til 2008 er på 0,3 procentpoint fra 0,9 til 1,2. Klagefrekvensen er således mere end dobbelt så stor som i En mindre del af stigningen fra 2007 til 2008 skyldes et fald i antallet af ledighedsberørte Klagesagsudvikling fra 2007 til 2008 i forhold til antal medlemmer og ledighedsberørte, fordelt på a-kasser I tabel 4 er antallet af klagesager i 2007 og 2008 samt klagefrekvens opgjort i forhold til a-kassernes medlemstal for samme periode. 9

10 Tabel 4. Antallet af klagesager og klagefrekvens i 2007 og 2008 i forhold til antal medlemmer, fordelt på a-kasser Antal medlemmer Antal klagesager Klagefrekvens i % i forhold til antal medlemmer Antal medlemmer Antal klagesager Klagefrekvens i % i forhold til antal medlemmer A-kasse BF-A ,0 EL-A , ,0 BUPL-A , ,1 DSA , ,1 3FA , ,1 FOA , ,1 IM-A , ,1 LEDER-A , ,1 METAL-A , ,1 NN-A , ,1 SLA , ,1 STA , ,1 TIB-A , ,1 FFA , ,1 AAK , ,2 A-JKS , ,2 BUSINESS-DK , ,2 CA , ,2 FTF-A , ,2 HK-A , ,2 IAK , ,2 KRIST-A , ,2 DLF-A , ,2 MA , ,2 TAK , ,2 FS-A , ,2 DANA , ,3 ASE , ,4 DLA , ,4 I alt/gns , ,2 Note: Opgørelsen er vist stigende i forhold til beskrivelsen af resultaterne for 2008, ligesom gennemsnittet relaterer sig til samme år Af tabel 4 fremgår: Den gennemsnitlige klagefrekvens i forhold til a-kassernes medlemstal er i 2008 på 0,2 % Langt hovedparten, i alt 26 a-kasser, ligger på eller under gennemsnittet BF-A og EL-A har det laveste antal klagesager i forhold til antal medlemmer Det laveste antal klager i forhold til antallet af medlemmer findes i LOa-kasserne DLA og ASE, tæt fulgt af DANA, har det højeste antal klager i forhold til antallet af medlemmer. I tabel 5 vises for 2008 antallet af klager samt klagefrekvensen i % i forhold til ledighedsberørte. Tabel 5. Antal klagesager i 2008 i forhold til ledighedsberørte, fordelt på a- kasser, samt klagefrekvens i forhold til antal ledighedsberørte 10

11 Ledighedsberørte Klagesager i % af ledighedsberørte i A-kasse Antal klagesager i , incl. modtagere af feriedagpenge BF-A ,2 3FA ,1 0,1 0,2 0,3 0,3 0,4 TIB-A ,1 2,1 2,1 2,4 2,1 0,4 BUPL-A ,7 0,6 0,3 0,3 0,3 0,5 EL-A ,4 0,4 0,5 0,5 0,2 0,6 NN-A ,2 0,2 0,4 0,4 0,4 0,6 METAL-A ,2 0,5 0,5 0,7 0,6 0,7 FOA ,4 0,5 0,5 0,4 0,5 0,7 SLA ,6 0,5 0,5 0,5 0,5 0,8 A-JKS ,6 0,5 0,6 0,6 0,8 0,9 MA ,0 1,0 0,7 1,0 0,9 0,9 HK-A ,2 0,2 0,6 0,7 0,6 1,0 FFA ,7 0,2 0,4 0,1 0,5 1,1 TAK ,3 0,2 0,6 0,8 0,9 1,1 IM-A ,5 0,3 0,8 1,8 2,0 1,2 KRIST-A ,6 0,9 1,1 1,0 1,0 1,2 STA ,4 2,6 1,1 1,0 0,8 1,2 GENNEMSNIT = 1,2 CA ,3 0,6 0,8 0,8 0,9 1,3 DLF-A ,3 0,6 0,8 0,8 0,9 1,3 AAK ,1 0,9 0,8 0,9 1,1 1,4 DSA ,5 0,9 0,8 0,6 0,5 1,5 FTF-A ,3 0,4 0,8 1,3 1,3 1,6 IAK ,0 1,0 1,3 1,1 1,2 2,0 BUSINESS-DK ,5 1,3 1,4 1,4 1,3 2,0 FS-A ,9 1,4 2,2 2,2 1,9 2,1 LEDER-A ,1 2,1 2,1 2,4 2,1 2,7 DLA ,8 0,5 1,6 1,5 2,1 2,8 DANA ,3 3,8 4,4 4,1 2,9 5,7 ASE ,7 3,0 2,7 2,5 3,2 6,2 I alt/gns ,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,2 Note: Opgørelsen er vist stigende med procentandelen i forhold til ledighedsberørte i 2008 Af tabel 5 fremgår: For alle a-kasser, med undtagelse af IM-A, MA og TIB-A, er der tale om en procentuel stigning i forhold til resultatet i 2007-undersøgelsen, uanset om den enkelte a-kasse ligger over eller under gennemsnittet BF-A, tæt fulgt af 3FA og TIB-A, har den laveste procentandel i forhold til antallet af ledighedsberørte ASE og DANA, som ved 2007-undersøgelsen havde de højeste klagefrekvenser på 3,2 og 2,9 %, har også i 2008-undersøgelsen de højeste klagefrekvenser på henholdsvis 6,2 og 5,8 % For DANA s vedkommende er der tale om en fordobling af klagesager i % af ledighedsberørte fra 2007 til 2008 og for ASE s vedkommende næsten en fordobling 11

12 ASE, DANA og DLA har den højeste klagefrekvens i forhold til antal medlemmer, og har ligeledes den højeste klagefrekvens i forhold til antal ledighedsberørte HK-A og KRIST-A har henholdsvis næstflest og tredjeflest antal klager, men begge har en procentvis klagefrekvens omkring gennemsnittet Klagefrekvensen i TIB-A er faldet markant fra 2,1 % til 0,4 %, hvilket skyldes markante fald i klager om selvforskyldt ledighed samt om arbejde og indtægters betydning for efterløn Klagefrekvensen for IMA er faldet fra 2 % til 1,2 %, hvilket skyldes fald i klagesager om ledighedskrav, om rådighedskrav samt om arbejdes og indtægters betydning for efterløn Klagefrekvensen i DSA er tredoblet til 1,6 %, hvilket skyldes en stigning i a-kassens sager om rådighedskrav, om selvforskyldt ledighed, om medlemsanciennitet ved efterløn samt om feriedagpenge Klagefrekvenserne for IAK og BUSINESS-DK er steget fra henholdsvis 1,2 og 1,3 % til 2 %, hvilket for førstnævnte a-kasse skyldes en stigning i sager om efterløn, mens der for sidstnævnte er tale om en stigning i klager om tilmelding til jobcenter og om arbejde og indtægters betydning for efterløn ASE har en væsentligt større klagefrekvens end de 4 største a-kasser (3FA, FOA, HK-A og KRIST-A), der alle havde flere ledighedsberørte medlemmer. Det høje antal klager i ASE og DANA kan ikke - som det tidligere er sket - alene forklares med en særlig selvstændighedskultur. For ASE s vedkommende kan der fx peges på, at 1/3 af medlemmerne i dag er lønmodtagere, og at den aktuelle tilvækst i a-kassen sker med denne type medlemmer. 3 DANA har oplyst, at a-kassen har oplevet en fordobling af antal sagsekspeditioner, og at dette - ikke uventet nok ville give sig udtryk i en stigning i antallet af klager. Yderligere fremhæver a-kassen, at nogle regler for selvstændige erhvervsdrivende er meget firkantede og nærmest opfordrer til klage. DLA har anført, at a-kassens høje klagefrekvens kan skyldes en meget regelret administration, især på rådighedsområdet. Det kan imidlertid heller ikke afvises, at medlemsgrupperne i de 3 a-kasser i stigende grad er præget af almindelige forbrugerholdninger, og at medlemmerne ved skuffede forventninger og ved utilfredshed reagerer med at klage. 3 Af ressourcemæssige årsager har det heller ikke ved 2008-undersøgelsen været muligt at erhverve nærmere viden om, hvordan klagerne fordeler sig på lønmodtagere og på selvstændige erhvervsdrivende 12

13 Direktoratet vil i de kommende års undersøgelser have en øget opmærksomhed rettet på årsagerne til klagehyppigheden i de enkelte a-kasser Klagesagsudvikling fra 2007 til 2008 på sagsområder Tabel 6 viser klagesagsudviklingen fra 2007 til 2008 på de 6 dominerende sagsområder. Tabel 6. Antal klagesager i 2007 og 2008 på 6 sagsområder Klagesager i 2007 Klagesager i 2008 Sagsområde Antal % Antal % Medlemskab (61) , ,6 Dagpengeret (62) , ,5 Dagpengenes størrelse, beregning og udbetaling (63) 218 7, ,4 Begrænsninger i dagpengeretten (64) 45 1,5 51 1,4 Efterløn (65) , ,3 Særlige ydelser (66) 201 6, ,4 I alt , ,6 Noter: De i parentes angivne tal refererer til inddelingen i Arbejdsdirektoratets journalplan. Procenten er beregnet i forhold til samtlige indkomne klager Uagtet at der er sket forskydninger de 6 områder imellem udgør de i begge år 97,6 % af klagerne. Det fremgår, at 2 områder, nemlig dagpengeret og efterløn tegner sig for hovedparten, nemlig 77,8 %. Det bemærkes, at faldene på de mindre områder opfanges af stigningen med 5,3 % på området efterløn. I tabel 7 er vist fordelingen af klager i 2007 og 2008 på 8 udvalgte grupper under dagpengeret, efterløn og særlige ydelser. Tabel 7. Klager på udvalgte grupper under dagpengeret (62), efterløn (65) og særlige ydelser (66) Sagsområde Antal % Antal % Arbejdskrav, dagpengeperiode og aktivperiode (622) 102 7,4 75 4,6 Tilmelding til AF/jobcenter (623) 102 7, ,3 Ledighedskravet (624) 88 6, ,3 Rådighedskravet 625) , ,7 Selvforskyldt ledighed (627) , ,6 Medlemsanciennitet (651) 88 10, ,0 Arbejde og indtægters betydning (653) , ,2 Feriedagpenge (661) , ,7 I alt Note: Procentandelene er beregnet i forhold til samtlige klager på de 3 hovedområder, og som fremgår af tabel 6 Klagerne på de 8 områder udgør for 2007 og 2008 henholdsvis 71,6 og 78,7 % af samtlige indkomne klager. I begge år skiller klager om rådighed og selvforskyldt ledighed på området dagpenge sig markant ud, og klager om arbejde og indtægters betydning tegner sig for næsten ¾ af samtlige klager på efterlønsområdet. Ellers er der tale om mindre forskydninger inden for de 3 hovedområder. 13

14 Stigningen til næsten det dobbelte for medlemsanciennitet ved efterløn kan have sammenhæng med, at der med virkning fra 1. januar 2007 trådte nye regler i kraft, hvorved anciennitetskravet blev udvidet fra 25 til 30 år, ligesom en større gruppe senest inden 1. januar 2008 skulle være tilmeldt efterlønsordningen. 4 I 2008 tegner 3 a-kasser, ASE med 15,6 %, HK-A med 11 % og KA med 10,4 %, sig for i alt 37 % af samtlige klager. I 2007 tegnede de 3 a-kasser sig for 34,5 % af samtlige klager. De 3 a-kassers samlede medlemstal var i 2007 på , svarende til 26,5 % af det samlede medlemstal i alle a- kasser. I 2008 var de 3 a-kassers medlemstal på i alt , svarende til 26,3 % af medlemstallet for samtlige a-kasser. Antallet af ledighedsberørte i de 3 a-kasser tilsammen var i 2007 på , svarende til 26.6 % af samtlige ledighedsberørte. I 2008 var der i de 3 a-kasser ledighedsberørte, svarende til 25,6 % af samtlige. Direktoratet vil i de kommende år nøje følge udviklingen for klagefrekvensen i de 3 a-kasser Klageudviklingen ved andre klageorganer Som et led i i forrige års undersøgelse blev der foretaget en sammenligning med klageudviklingen på andre samfundsområder. Det drejede sig om Ankenævnet for Forsikring Arbejdsmarkedets Ankenævn Folketingets Ombudsmand Forbrugerklagenævnet Forbrugerombudsmanden. Fælles for klagesagsudviklingen ved disse klageorganer og i Arbejdsdirektoratet var et fald i klagefrekvensen. I tabel 8 er vist klageudviklingen ved andre klageorganer i 2007 og Tabel 8. Klageudviklingen ved andre klageorganer 4 Af ressourcemæssige grunde har det ikke været muligt at undersøge, om stigningen skyldes afgørelsessager over for medlemmer, som ikke overholdt fristen 14

15 Antal klagesager Organ Bemærkninger Ankenævnet for Forsikring (1) Se nærmere nedenfor i note 1 Arbejdsmarkedets Ankenævn (2) 522 Omfatter alene sager i forhold til 748 arbejdsløshedsforsikringslovgivningen Folketingets Ombudsmand (3) Forbrugerklagenævnet (4) Se nærmere nedenfor i note 4 Forbrugerombudsmanden (5) Herunder i og i sager, oprettet på Forbrugerombudsmandens eget initiativ Noter: Generelt: Oplysningerne for 2008 er indhentet telefonisk, da der endnu ikke er kommet beretninger for 2008 på de nævnte områder, mens oplysninger fra 2007 og tidligere er hentet fra årsberetningerne for 2007 eller tidligere på de nævnte områder 1) Ankenævnet for Forsikring modtog i 2007 det laveste antal klager i 16 år. De klager, som i 2007 indkom til nævnet, er udtryk for et konstant og samlet fald på 24 % over de seneste 4 år. Alene faldet fra 2006 til 2007 er på 9 % 2) Antallet af sager i Arbejdsmarkedets Ankenævn om arbejdsløshedsforsikringsloven faldt fra 538 i 2006 til 522 i ) Antallet af klager til Folketingets Ombudsmand faldt således fra i 2005 til i ) Oprettede sager. Forud herfor var der et fald fra i 2003 til i ) Oprettede sager i Forud herfor var der et fald fra i 2003 til i 2005 Som det fremgår af tabel 8 er der tale om et mere varieret billede end tidligere. På nogle områder, hos Ankenævnet for Forsikring og ved Forbrugerklagenævnet, er der tale om et forsat fald, om end med svagere styrke end tidligere. På andre områder, i Arbejdsmarkedets Ankenævn og hos Forbrugerombudsmanden, er der tale om stigninger i klagesagsantallet. Der er efter de oplysninger, som direktoratet har indhentet - ikke foretaget nogen mere systematisk undersøgelse af klageudviklingen ved de omtalte, andre organer Sammenfattende bemærkninger til delundersøgelsesresultaterne Uanset de påviste stigninger i klagefrekvensen må en samlet klagefrekvens på 1,2 % fortsat betegnes som beskeden. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der med et fortsat fald i ledigheden i 2008 alligevel er en relativt markant stigning i antallet af klager. I hele perioden har ASE og DANA klart distanceret de øvrige a-kasser med hensyn til antal klager i forhold til antal ledighedsberørte. 15

16 4. A-kassernes sagsbehandlingstid Der er hverken i lovgivningen eller for Arbejdsdirektoratets tilsyn generelt fastsat regler eller retningslinier om sagsbehandlingstiden i a-kasserne. I direktoratets vejledning om almindelige krav til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser 5 er alene som retningslinie angivet, at sagsbehandlingstiden ikke ugrundet må udstrækkes tidsmæssigt. Begrundelsen herfor er, at der ligger et retssikkerhedsmæssigt aspekt i, at et spørgsmål afklares så hurtigt som muligt i forhold til dets opståen. På den anden side skal a-kasserne ved fastlæggelsen af medlemmernes rettigheder og pligter anvende den nødvendige tid til sagsbehandlingen, bl.a. for at sikre, at dokumentationskrav opfyldes, og at medlemmets stilling som part i sagen med hertil hørende rettigheder iagttages. I foråret 2009 har Beskæftigelsesministeren i Folketinget svaret på spørgsmål om a-kassernes sagsbehandlingstid. Af ministerens svar fremgår, at sagsbehandlingstiden for nylediges ansøgning om dagpenge ikke bør overskride ca. 4 uger, svarende til en dagpengeperiode, medmindre der er behov for supplerende sagsbehandling, fx af indhentelse af mere dokumentation. Målet for delundersøgelsen er at afdække sagsbehandlingstiden i a-kasserne i de sager, som påklages til direktoratet. Hensigten er at inspirere a-kasserne til, af egen drift, at være opmærksom på sagsbehandlingstidens længde som et vigtigt parameter i en god sagsbehandling i forhold til medlemmerne. 4.1 Delundersøgelsens materiale Sagsbehandlingstiden i arbejdsløshedskasserne er undersøgt for de klagesager, som i perioden 1. januar 31. december 2008 er registreret i Arbejdsdirektoratets journal. I registreringen for den enkelte sag har sagsbehandleren i direktoratet markeret den første medlemshenvendelse om et faktuelt forhold eller med faktuelle oplysninger, der danner grundlag for start af sagsbehandling med henblik på en senere afgørelse fra a-kassen. Denne første henvendelse betegner sagens start i a-kassen, mens den første afgørelse på basis heraf betegnes som afslutning. Den herimellem liggende tid betegnes sagsbehandlingstiden. Som i sidste års undersøgelse er sager om slettelse af medlemskab ikke med i 2008-undersøgelsen af sagsbehandlingstiden, da det er vanskeligt éntydigt at fastsætte det tidspunkt, hvor a-kassen indleder den proces, der ender med slettelse. I 2008-undersøgelsen er sager indgået i undersøgelsen. I 207-undersøgelsen indgik sager. Der har som ved 2007-undersøgelsen - ikke været fuld enighed mellem direktoratet og a-kasserne om kriteriet for fastlæggelsen af sagsbehandlingstiderne. Flere a-kasser har anført, at sagsbehandlingstidens længde alene bør fastsættes ud fra den tid, som a-kassen anvender på sagen, idet der ofte sker forsinkelse, når høring under sagen ikke straks besvares. 6 5 Vejledning nr. 19 af 4. marts BUSINESS-DK, har skriftligt gjort indsigelse mod direktoratets opgørelse af sagsbehandlingstiden og har fremført, at fristen først bør løbe fra det tidspunkt, hvor alle relevante op- 16

17 4.2. Delundersøgelsesresultater Resultatet består i en opgørelse af antal sager for hver enkelt a-kasse samt den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i uger, sammenholdt med de gennemsnitlige sagsbehandlingstider for perioden Tabel 9. A-kassernes sagsbehandlingstid i sager, der senere påklages Antal Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i uger i A-kasse sager i EL-A 6 5,4 8,2 5,0 10,3 3,4 0,6 FOA 83 5,9 6,7 5,8 4,5 4,7 1,8 DLA 191 7,4 7,6 5,1 6,4 4,9 2,1 FFA 12 3,3 5,6 4,8 1,4 2,4 2,2 TAK 15 15,5 11,2 5,9 5,3 3,5 2,3 KRIST-A 283 6,5 5,0 5,0 4,2 4,0 2,7 BUPL-A 25 3,9 4,7 3,2 4,4 3,0 2,8 LEDER-A 66 6,6 7,0 7,0 5,6 6,4 3,2 TIB-A 18 4,9 4,2 4,6 2,7 5,1 3,2 3FA 177 8,2 11,7 4,9 4,0 4,3 3,3 DSA 72 4,8 4,0 5,3 3,1 2,5 3,5 FS-A 28 9,3 8,8 8,0 7,1 4,9 3,5 IM-A 7 7,1 8,3 7,5 6,8 2,6 3,8 CA 37 3,3 3,7 3,3 5,9 5,3 3,9 METAL-A 56 7,7 7,1 6,1 5,6 2,9 3,9 HK-A ,3 12,9 5,2 4,4 4,5 4,2 GENNEMSNIT = 4,2 A-JKS 30 7,2 3,2 4,4 3,9 2,8 4,3 NN-A 16 5,4 10,6 8,3 12,6 3,8 4,3 FTF-A ,7 9,1 6,0 3,9 4,3 4,6 STA 18 7,1 8,3 7,5 6,8 2,6 4,6 AAK 112 7,0 6,0 6,4 5,3 4,5 4,7 IAK 74 6,1 5,7 6,7 6,6 5,4 4,9 BUSINESS-DK 32 8,3 35,6 3,5 3,5 6,4 5,4 MA 73 7,6 6,5 7,5 7,0 5,6 5,4 SLA 21 5,2 4,9 13,3 3,1 5,5 6,0 ASE 394 5,0 6,8 6,4 6,2 7,3 6,1 DLF-A 105 4,5 6,9 5,6 5,4 5,4 6,5 DANA 87 7,3 8,1 6,9 7,9 8,4 7,8 BF-A (1) 5 9,1 I alt/gns ,0 6,9 5,9 5,2 4,3 4,2 Note: Opgørelsen er vist stigende i forhold til antal uger i 2008 lysninger for en sags afgørelse foreligger. Direktoratet har fastholdt, at sagens start er det tidspunkt, hvor der indledes egentlig sagsbehandling med henblik på at træffe en afgørelse uanset, at sagsbehandlingen involverer høring, som ikke (straks) besvares og dermed medfører forsinkelser i sagens behandling uden, at a-kassen kan bebrejdes noget 17

18 Tabel 9 viser: Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de undersøgte sager er på 4,2 uger, hvilket er et lille fald på 0,1 uge forhold til a-kasser har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid, der er længere end gennemsnittet for samtlige a-kasser. Desuden kan nævnes: DANA har fortsat en forholdsvis lang sagsbehandlingstid på gennemsnitlig 7,8 uger, selv om der er tale om et fald, sammenholdt med 2007, hvor den var på 8,4 uger ASE har med 6,1 uger fortsat en af de længste gennemsnitlige sagsbehandlingstider, selv om a-kassen har reduceret den gennemsnitlige sagsbehandlingstid med 1,2 uger i forhold til året før A-JKS, DLF-A, IM-A og METAL-A har alle en relativt kraftig stigning i sagsbehandlingstiden De seneste 2 års stigning i SLA s sagsbehandlingstid fortsætter, og a- kassens gennemsnitlige sagsbehandlingstid er nu 1,8 uge over gennemsnittet Flere a-kasser har betydelige fald i sagsbehandlingstiden, hvilket fx gælder FOA med et fald fra 4,7 uger i 2007-undersøgelsen til 1,8 i 2008, DLA med et fald fra 4,9 til 2,1 samt CA med et fald fra 5,3 til 3,9 uger LEDER-A s gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 3,2 uger er udtryk for en halvering i forhold til 2007-undersøgelsen 8 af de 16 a-kasser, der i 2008 ligger under gennemsnittet for samtlige a- kasser, gjorde også dette i 2007-undersøgelsen. I tabel 10 er for både 2007 og 2008 vist antallet af sager henholdsvis over og under 2008-undersøgelsens gennemsnit på 4,2 uger. Tabel 10. Antallet af sager over og under 2008-gennemsnittet på 4,2 uger Antal sager i Over gennemsnit Under gennemsnit År alt Antal % Antal % , , , ,4 Det fremgår af tabel 10, at ikke alene antallet, men også procentandelen af sager med en sagsbehandlingstid over gennemsnittet er faldet fra 2007 til 2008 med knap 5 %. Direktoratet har også set nærmere på antallet af sager med en sagsbehandlingstid på mere end 4 uger. Resultatet af denne gennemgang er vist i tabel

19 Tabel 11. Antal sager i 2007 og 2008 med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på mere end 4 uger Mere end 4 uger Under gns. på 9,7 uger Over gns. på 9,7 uger År Antal Gns. i uger Antal % Antal % , , , , , ,0 Tabel 11 viser, at 832 sager, svarende til 33,6 %, af 2008-undersøgelsens i alt sager havde en sagsbehandlingstid på mere end 4 uger. I forhold til 2007 er der tale om et fald på 11,7 procentpoint. Samtidig viser tabellen, at gruppen af sager med en sagsbehandlingstid på mere end 4 uger i 2008 havde en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 9,7 uger. Der er tale om et fald fra 2007 på 0,2 uger. For de 832 sager, der havde en sagsbehandlingstid på mere end 4 uger, er der til gengæld sket en kraftig procentuel stigning i antallet af sager, der overstiger den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for denne gruppe sager. I 2008 ligger 45 % af sagerne under gennemsnittet på 9,7 uger og 55 % over. I 2007 var den tilsvarende procentfordeling på 58,3 og 41,7 %. Der er således tale om stigning med godt 13 % fra 2007 til a-kasser havde både i 2007 og 2008 en sagsbehandlingstid over gennemsnittet på 9,7 uger for denne gruppe sager. Det ser således ud til, at sager, der overskrider en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på mere end 4 uger, har en tendens til at blive ældre end tidligere, dvs. at den samlede sagsbehandlingstid for denne gruppe af sager bliver længere Sammenfattende bemærkninger til delundersøgelsesresultaterne Kort sagsbehandlingstid er, alt andet lige, en retssikkerhedsmæssig beskyttelse af det enkelte medlem, ledighedsberørt eller ej. Et gennemsnitligt resultat for 2008 på 4,2 uger er udtryk for en fortsat tilfredsstillende udvikling. Derfor bør de 7 a-kasser (BF-A, DANA, DLF-A, ASE, SLA, MA og BUSINESS-DK), der alle har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på mere end 5 uger nøje overveje, hvordan de kan nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. I særlig grad bør ASE og DANA overveje initiativer med henblik på reduktion af sagsbehandlingstidens længde, idet de 2 a- kasser igen i år er at finde blandt a-kasserne med den højeste gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Endelig bør a-kasser med en lav gennemsnitlig sagsbehandlingstid fokusere på at fastholde de gennemsnitligt lave sagsbehandlingstider under de mere krævende forhold med stigende ledighed. 19

20 5. Direktoratets afgørelser i sager om klage over a-kassernes afgørelser Direktoratet er 1. klageinstans for afgørelser, som a-kasserne har truffet i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovgivningen. Klagevejen er i arbejdsløshedsforsikringsloven 98, stk. 1, beskrevet således, at klageren skal indsende klagen til a-kassen, der skal vurdere sagen på ny. Hvis a-kassen herefter fastholder eller kun delvist ændrer sin afgørelse, skal klagen sendes videre til direktoratet. I de tilfælde, hvor klageren fuldt ud får medhold, sendes klagen ikke videre. Direktoratets stillingtagen til en påklaget a-kasseafgørelse i en klagesag kan bestå i at fastholde a-kassens afgørelse delvist at ændre a-kassens afgørelse helt at ændre a-kassens afgørelse. De sidste 2 afgørelsestyper benævnes omgørelser. Desuden kan direktoratets reaktion bestå i at tage stilling til sagen som en dispensationsansøgning, at henlægge sagen uden afgørelse, at hjemvise sagen til ny behandling i a-kassen samt at foretage remonstration Delundersøgelsens materiale Der er i 2008 registreret klagesager, som direktoratet har taget stilling til. Dette svarer til et mindre fald i forhold til 2007, hvor der i samme gruppe var registreret sager. Efter en gennemgang af materialet blev det samlede antal sager i 2008 opgjort til sager. Det svarer til en mindre stigning i forhold til Efter den nævnte gennemgang resterede i 2007 nemlig sager. Antallet efter gennemgang er fremkommet ved at fradrage sager om; Direktoratets beslutning om dispensation i henhold til regelnormeret dispensationsadgang, herunder fra direktoratets egne regler Direktoratets henlæggelse af en sag uden afgørelse Hjemvisning til a-kassen med henblik på ny behandling Remonstration. Hertil kommer et mindre antal sager, der handler om fx klage over a-kassens sagsbehandling ( 99, stk. 4-sager) og om vejledende udtalelse fra direktoratet. Fordelingen af sager i de 4 oplistede sagstyper fremgår af tabel Sagen sendes til a-kassen til ny vurdering inden eventuel videresendelse til direktoratet, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens 98, stk. 1. Det sker i tilfælde, hvor klageren har sendt klagen direkte til direktoratet uden om a-kassen. 20

21 Tabel 12. Klagesager, undtaget fra undersøgelsen % af samtlige indkomne % af samtlige indkomne Reaktionstype Antal sager Antal sager Dispensation 129 4, ,8 Henlagt uden afgørelse 308 9, ,6 Hjemvisning , ,0 Remonstration 140 4, ,5 I alt , ,9 Det fremgår af tabel 12, at der er sket et samlet fald i antallet af sager, der ikke indgår i undersøgelsen af afgørelser af påklagede a-kasseafgørelser. Faldet er på 125 sager fra 920 til 795, svarende til 3,7 procentpoint eller 15,7 %. Der et tale om et markant fald i antallet af hjemvisninger fra 343 sager i 2007 til 191 sager i 2008, hvilket udgør 152 sager, svarende til 44,3 %. For så vidt angår klager, der er henlagt uden afgørelse, er faldet væsentligt mindre, nemlig på 32 sager, svarende til 9,3 %. Langt hovedparten af sagerne ligger på områderne dagpengeret med 38,2 % og efterløn med 34,0 %. Der foreligger ikke umiddelbart nogen forklaring på faldet. Medvirkende kan måske være en opstramning af direktoratets praksis på baggrund af en konkret udtalelse fra Folketingets Ombudsmand. Der er dog samtidig sket en væsentlig stigning i antallet af dispensationssager fra 129 sager i 2007 til 186 sager i 2008, hvilket er en stigning på 57, svarende til 44,1 %. Helt overvejende ligger sagerne inden for områderne dagpengeret med 76,7 % og efterløn med 19,4 %. Antallet af sager, der er remonstreret, er stort set uændret. Også for denne type sager er afgørelser om dagpengeret og om efterløn dominerende med henholdsvis 35,9 % og 34,5 %. Tilsammen er der i sager mod 483 i 2007, der er startregistreret som klagesager, og som returneres til a-kasserne til behandling enten som hjemviste eller som remonstrerede sager. Dette svarer til 10,5 % af samtlige indkomne klagesager mod 15,1 i Hermed er det procentvise antal omtrent det samme som de 10,1 % i En del a-kasser har i høringsprocessen 8 protesteret mod, at direktoratet betragter sine ændringer i forhold til a-kassens skøn som hel eller delvis omgørelse af a-kassens afgørelse. Det samme gælder de tilfælde, hvor direktoratets afgørelse er truffet efter omstændighederne. 8 Ligesom ved 2007-undersøgelsen 21

22 5.2. Delundersøgelsens resultater Resultatet af undersøgelsen af de påklagede afgørelser er illustreret for 2007 og 2008, fordelt på a-kasser (tabellerne 13-14) Direktoratets afgørelser, fordelt på a-kasser Tabel 13. Direktoratets afgørelser i 2007, fordelt på a-kasser Direktoratsafgørelser i 2007 Sager i % af samtlige Fastholdelse Omgørelse A-kasse (2) alt (1) Antal % (1a) Delvis Fuldt ud % (1b) STA 22 1, , ,5 AAK 122 5, , ,6 METAL-A 51 2, , ,8 HK-A 226 9, , ,4 LEDER-A 96 4, , ,4 IAK 70 3, , ,0 FOA 95 4, , ,5 IM-A 19 0, , ,5 SLA 18 0, , ,1 3FA 116 5, , ,2 DSA 34 1, , ,8 BUSINESS-DK 25 1, , ,0 KRIST-A , , ,1 GENNEMSNIT = 12,4 TAK 40 1, , ,5 MA 87 3, , ,6 DLA 157 6, , ,7 FTF-A 167 7, , ,8 NN-A 21 0, , ,3 FFA 7 0,3 6 85, ,3 CA 34 1, , ,7 A-JKS 27 1, , ,8 DANA 54 2, , ,8 BUPL-A 27 1, , ,8 ASE , , ,0 DLF-A 77 3, , ,2 FS-A 43 1, , ,6 TIB-A 17 0, , ,4 EL-A 2 0,1 1 50, ,0 I alt/gns , , ,4 Noter: 1) Med samtlige i denne kolonne refereres til samtlige direktoratsafgørelser 1a) Procentandelen er målt i forhold til samtlige afgørelser fra pågældende a-kasse 1b) Procentandelen er målt i forhold til samtlige afgørelser fra pågældende a-kasse 2) De 2a-kasser, som er fusioneret til BF-A, er ikke medtaget I tabel 14 er angivet resultatet af 2008-undersøgelsen. Det fremgår, at antallet af direktoratsafgørelser i 2008 stiger med 101, eller 4,4 %, i forhold til de afgørelser, der indgik i 2007-undersøgelsen. Antallet er dog mindre end i 2006, hvor afgørelser indgik i undersøgelsen. 22

23 Tabel 14. Direktoratets afgørelser i 2008, fordelt på a-kasser Direktoratsafgørelser i 2008 Sager i % af samtlige Fastholdelse Omgørelse A-kasse alt (1) Antal % (1a) Delvis Fuldt ud % (1b) BUSINESS-DK 34 1, , ,0 BF-A (2) 3 0, , ,0 EL-A 4 0, , ,0 IM-A 9 0, , ,0 SLA 21 0, , ,0 BUPL-A 21 0, , ,8 STA 21 0, , ,8 TAK 21 0, , ,8 DANA 71 3, , ,6 MA 70 2, , ,7 IAK 64 2, , ,3 A-JKS 30 1, , ,7 AAK 103 4, , ,8 HK-A , , ,6 FOA 92 3, , ,7 FTF-A 160 6, , ,7 CA 34 1, , ,8 DSA 73 3, , ,6 DLA 171 7, , ,9 GENNEMSNIT = 10,4 LEDER-A 78 3, , ,5 3FA 160 6, , ,9 ASE , , ,1 FS-A 30 1, , ,3 KRIST-A , , ,3 FFA 13 0, , ,4 METAL-A 57 2, , ,5 TIB-A 17 0, , ,6 DLF-A 87 3, , ,5 NN-A 14 0, , ,6 I alt/gns , , ,4 Noter: 1) Med samtlige i denne kolonne refereres til samtlige direktoratsafgørelser 1a) Procentandelen er målt i forhold til samtlige afgørelser fra pågældende a-kasse 1b) Procentandelen er målt i forhold til samtlige afgørelser fra pågældende a-kasse 2) I modsætning til 2007er BF-A repræsenteret i 2008-undersøgelsen Af tabel 13 og 14 fremgår: Antallet af påklagede a-kasseafgørelser er steget fra i 2007 til i 2008 Direktoratet har i 2008 i tilfælde af mulige tiltrådt eller fastholdt den påklagede a-kasseafgørelse, hvilket svarer til 89,6 % af de påklagede afgørelser Til sammenligning blev afgørelser i 2007 fastholdt, hvilket svarer til 87,6 % De påklagede afgørelser blev i 2008 o,gjort i 250 tilfælde, mens det i 2007 skete i 285 tilfælde 23

24 Det procentvise antal omgørelser i 2008 er på 10,4 mod 12,4 i 2007 Der er tale om delvis omgørelse i 108 tilfælde, svarende til 43,2 % af de ændrede afgørelser, mens 142 afgørelser, svarende til 56,8 % helt blev omgjort I 2007 blev 128 afgørelser, svarende til 44,9 % af de omgjorte afgørelser, delvist omgjort, mens 157 afgørelser, svarende til 55,1 %, helt blev omgjort.. De delvist omgjorte a-kasseafgørelser udgjorde 5,6 % af samtlige direktoratsafgørelser i 2007 og 4,5 % i 2008 De tilfælde, hvor direktoratet i 2007 helt har omgjort a-kassens afgørelse, udgjorde 6,8 % af samtlige afgørelser, mens de i 2008 udgør 5,9 %. Der er tale om det klart bedste resultat i forhold til de 7 tidligere undersøgelser. Det må da også kunne anses for ganske tilfredsstillende, at direktoratet kan tiltræde a-kassernes afgørelser i næsten 90 % af tilfældene. Undersøgelsesresultatet viser videre: 5 a-kasser får i 2008 slet ikke omgjort påklagede afgørelser Næsten alle a-kasser med en tidligere stabil udvikling med fald i omgørelsesprocenten fortsætter i alt væsentligt denne udvikling. For METAL-A s vedkommende er der tale om mere end en fordobling af antal ændringer fra 2007 til 2008 således, at a-kassen med 17,5 nu har den fjerdehøjeste omgørelsesprocent (de omgjorte afgørelsers antal er steget fra 4 til 10, og 6 af de 10 afgørelser drejer sig om rådighedskravet) NN-A har med meget få sager en omgørelsesprocent på godt 28 DLF-A har den næsthøjeste omgørelsesprocent på 19,5 For A-JKS, BUPL-A, BUSINESS-DK, DANA, EL-A, FTF-A, IM-A, MA, SLA, TAK og TIB-A er der tale om betydelige fald i antallet af omgørelser Omgørelsesprocenten for 19 af de 29 a-kasser er faldet fra 2007 til 2008, mens den for de resterende 9 a-kasser er steget 9 Antallet af a-kasser med en ændringsprocent på under 10 er steget ganske markant fra 5 i 2007 til 19 i Det drejer sig om AAK, A-JKS, BF-A, BUPL-A, BUSINESS-DK, CA, DANA, DLA, DSA, EL- A, FOA, FTF-A, HK-A, IAK, IM-A, MA, SLA, STA og TAK Særligt om direktoratets omgørelser af påklagede afgørelser Ved de tidligere års undersøgelser har der været fokuseret på udviklingen i direktoratets omgørelser af a-kassernes afgørelser. Tabel 15 viser derfor omgørelsesprocenterne for direktoratsafgørelser i perioden , fordelt på a-kasserne. 9 BF-A er ikke medregnet i dette resultat 24

25 Tabel 15. Omgørelsesprocenter for direktoratsafgørelser i perioden , fordelt på a-kasser Omgørelser i % i A-kasse AAK 14,0 16,1 14,8 12,1 6,6 6,8 A-JKS 2,5 10,5 15,4 5,0 14,8 6,7 ASE 13,9 11,0 11,2 17,0 16,0 13,1 BF-A (1) 0,0 BUPL-A 14,0 10,0 14,3 6,3 14,8 4,8 BUSINESS-DK 29,4 26,5 19,5 7,9 12,0 0,0 CA 16,7 6,7 11,1 10,8 14,7 8,8 DANA 14,2 18,2 17,7 18,9 14,8 5,6 DLA 12,5 33,3 18,2 22,1 12,7 9,9 DLF-A 30,8 27,3 10,4 11,3 18,2 19,5 DSA 11,1 15,2 0,0 6,0 11,8 9,6 EL-A 10,0 7,1 23,1 25,0 50,0 0,0 3FA 14,5 11,5 13,1 14,4 11,2 11,9 FFA 13,0 33,3 9,1 0,0 14,3 15,4 FOA 11,9 7,9 10,1 17,4 10,5 8,7 FS-A 24,6 19,1 20,3 23,2 18,6 13,3 FTF-A 8,4 14,9 10,7 10,8 13,8 8,7 HK-A 13,4 18,0 14,1 9,3 8,4 7,6 IAK 12,0 17,3 15,2 12,7 10,0 6,3 IM-A 18,2 25,0 14,3 26,7 10,5 0,0 KRIST-A 23,7 20,0 15,1 18,7 12,1 13,3 LEDER-A 14,8 20,0 17,9 12,7 9,4 11,5 MA 10,0 13,2 12,9 16,0 12,6 5,7 METAL-A 15,0 22,9 10,6 18,7 7,8 17,5 NN-A 23,1 23,5 17,1 16,0 14,3 28,6 SLA 0,0 20,0 5,3 8,7 11,1 0,0 STA 16,7 21,4 32,1 11,1 4,5 4,8 TAK 5,6 18,2 8,3 14,3 12,5 4,8 TIB-A 27,8 18,8 39,8 4,2 29,4 17,6 Gns. 15,5 16,3 14,0 14,7 12,4 10,4 Note 1: BF-A var ikke repræsenteret i undersøgelserne i perioden Det fremgår af tabel 15, at omgørelsesprocenten er faldet til 10,4, der er det hidtil laveste niveau. Desuden viser tabellen, at der er store udsving a-kasserne imellem og mellem den enkelte a-kasses resultater over perioden. Desuden fremgår i øvrigt af tabellen: NN-A har i hele perioden et højt omgørelsesniveau i %, men med et begrænset antal omgørelser (3 omgørelser i 2007 og 4 omgørelser i 2008) 25

26 Bortset fra et resultat i 2006 langt under gennemsnittet ligger TIB-A i de øvrige 5 år langt over gennemsnittet DLA, HK-A og IAK har haft fortsatte fald siden 2004-undersøgelsen og ligger i dag under gennemsnittet. 26

27 6. Sammenfatning I undersøgelsen er a-kassernes sagsbehandling søgt belyst fra forskellige vinkler. I 3 delundersøgelser er der redegjort for udviklingen i antallet af påklagede afgørelser sagsbehandlingstiden i a-kasserne direktoratets stillingtagen, som klageinstans, til påklagede a- kasseafgørelser. Resultatet af undersøgelsen viser, at antallet af klagesager er steget med 490 sager således, at der i 2008 var klager. Der er efter et fald i perioden , tale om en markant stigning i forhold til 2007, hvor antallet af klager var på Der er også tale om en stigning i antallet af klager i forhold til både antal medlemmer og antal ledighedsberørte, selv om der er fald i såvel antallet af medlemmer og antallet af ledighedsberørte. I forhold til antal medlemmer er der tale om en fordobling fra 0,1 til 0,2 %. I forhold til ledighedsberørte er der tale om en stigning fra 0,9 til 1,2 %. I forhold til ledighedsberørte udgøres 1/3 af stigningen fra 2007 til 2008 af faldet i antallet af ledighedsberørte, mens 2/3 af stigningen skyldes et forøget antal klager. Det procentvise antal klager i forhold til ledighedsberørte er nu mere end fordoblet i forhold 2003, hvor procentandelen af klager i forhold til ledighedsberørte udgjorde 0,5. Der er anledning til at notere det bemærkelsesværdige i, at antallet af klager fortsat stiger i perioder, der er præget af betydelige fald i ledigheden. Uanset dette må en samlet klagefrekvens på 1,2 % dog betegnes som beskeden. Sagsbehandlingstiden er undersøgt for påklagede sager. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var i 2008 på 4,2 uger mod 4,3 uger for de sager i Der er tale om et fald på 1 uge fra 2006 og på 2,8 uger fra Det må anses for tilfredsstillende, at a-kassernes gennemsnitlige sagsbehandlingstid fortsat er faldende. Det er samtidig en væsentlig udfordring for a-kasserne at fastholde denne udvikling i en periode med stigende ledighed afgørelser indgik i den tredje delundersøgelse, der drejede sig om direktoratets stillingtagen i 2008 til påklagede afgørelser. Der er tale om stigning med 101 afgørelser i forhold til 2007, hvor afgørelser blev undersøgt. Direktoratet fastholdt a-kassernes afgørelser tilfælde, svarende til 89,6 %, mens de resterende 250 afgørelser, svarende til 10,4 %, helt eller delvist blev ændret. 27