Klimaskærmen. Indhold. Klimaskærmen. Registrering og energibesparelser. Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet

Transkript

1 Klimaskærmen Registrering og energibesparelser Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet 6. november 2007 Indhold Almindelige konstruktioner i dansk byggeri (materialer, byggeteknik m.v.) Konstruktioner i hht BBR & EM ordningen De største besparelsespotentialer for danske boliger Energiforbedring af typiske huse Registrering og beregning af ydervægge, tage, gulve og vinduer Arealer, U-værdi, b-faktor, kuldebroer, dimensionerende/specifik varmetab U-værdier: Beregnede vs opslag i håndbogen Beregning af U-værdier Uopvarmede rum Referencer til registrering og beregning Principper for efterisolering Varme og fugt Konstruktionsdetaljer Fordele og ulemper ved indvendig efterisolering Eksempel: fra dagens mindstekrav til lavenergi 2 Klimaskærmen Kilde: Pas på dit hus 3 1

2 BBR: Arealfordeling Millioner m² Parcelhuse Rækkehuse Stuehuse Etagehuse 10 Parcelhuse 0 Rækkehuse Stuehuse Etagehuse 4 Ydervægsmaterialer jvf. BBR Ydervægge antal huse Tegl Letbeton Fiberplader Tegl Letbeton Fiberplader Bindingsværk Træbeklædning Betonelementer Metalplader Fiberplader -asbest PVC Glas Andet Bindingsværk Træbeklædning Betonelementer Metalplader Fiberplader -asbest PVC Glas Andet 5 Tagmaterialer jvf BBR Tage antal huse Build-up Tagpap Fibercement Cementsten Tegl Metalplader Stråtag Build-up Tagpap Fibercement Cementsten Tegl Metalplader Stråtag Fibercement -asbest PVC Glas Andet Fibercement -asbest PVC Glas Andet 6 2

3 Ydervægge, før Ydervægge Ydervægge

4 40 Tage: % 20 Enfam. Række Stueh. Etage U < 0,2 0,2 <= U < 0,3 0,3 <= U < 0,4 0,4 <= U < 0,5 0,5 <= U < 0,6 0,6 <= U < 0,7 0,7 <= U < 0,8 0,8 <= U < 0,9 0,9 <= U < 1,0 1,0 <= U < 1,1 1,1 <= U < 1,2 1,2 <= U < 1,3 1,3 <= U < 1,4 1,4 <= U < 1,5 1,5 <= U < 1,6 1,6 <= U < 1,7 1,7 <= U < 1,8 1,8 <= U < 1,9 1,9 <= U < 2,0 2,0 <= U < 2,3 2,3 <= U < 2,6 2,6 <= U < 3, Gulve: % 15 Enfam. Rækkeh. Stueh. Etageb U < 0,2 0,2 <= U < 0,3 0,3 <= U < 0,4 0,4 <= U < 0,5 0,5 <= U < 0,6 0,6 <= U < 0,7 0,7 <= U < 0,8 0,8 <= U < 0,9 0,9 <= U < 1,0 1,0 <= U < 1,1 1,1 <= U < 1,2 1,2 <= U < 1,3 1,3 <= U < 1,4 1,4 <= U < 1,5 1,5 <= U < 1,6 1,6 <= U < 1,7 1,7 <= U < 1,8 1,8 <= U < 1,9 1,9 <= U < 2,0 2,0 <= U < 2,3 2,3 <= U < 2,6 2,6 <= U < 3,1 11 Vinduer

5 Vinduer De største besparelsespotentialer 14 Huse bygget i forskellige perioder 15 5

6 U-værdi krav gennem tiderne Håndbog for energikonsulenter, Bilag Byhuset og byggeforeningshuset, ca Sådan blev huset bygget Massive eller hule, uisolerede teglmure Vinduespaneler over og omkring vinduernes murflader Bjælkelaget er lavet som tømmerkonstruktioner med lerindskud Ingen isolering mod krybekælder og loft Loftrum har pudsede overflader på rør og forskalling Opvarmes med kakkelovn Toilet i udhuset 18 6

7 Hvad kan der typisk gøres? Isolering af skunk og tagrum Efterisolering i fm. udskiftning af tagdækning Benyt samme materialer Undgå at forøge tagkonstruktionens tykkelse udad Efterisolering af skorsten, men behold dimensionen Efterisolering under bjælkelag mod kælder Vinduesbrystninger er ofte massive Vinduernes udseende bør bevares, men isoleringsevnen forbedres Udskiftning af forældet varmeinstallation men bevar skorstenen ved udskiftning til fjernvarme 19 Murermesterhuset, 1920 erne 20 Sådan blev huset bygget Husets dimensioner er afpasset efter tømmerdimensionerne til spær og bjælker Ikke meget fokus på varmeisolering Ofte småsprossede vinduer som er stærkt medvirkende til at give huset sit særpræg Huset har indendørs toilet og der er kælder Opvarmes med kakkelovn, med 3-4 rum samlet omkring en skorsten Der er ofte gennemført tidlige om- og tilbygninger som det kan svare sig at lave om og samtidig opnå energibesparelser 21 7

8 Hvad kan der typisk gøres? Efterisolering i fm. udskiftning af tagdækning Benyt samme materialer Undgå at forøge tagkonstruktionens tykkelse udad Uudnyttet loftrum kan efterisoleres og gøres beboeligt Efterisolering af hulmure, vinduesbrystninger, skunkrum og evt manzardtage Udvendig efterisolering af kælderydervægge Vinduernes udseende bør bevares, men isoleringsevnen forbedres Udskiftning af forældet varmeinstallation men bevar skorstenen ved udskiftning til fjernvarme 22 Funkis eller bungalow, 1930 erne 23 Sådan blev huset bygget Nye materialer: beton, tagpap, stålvinduer Lille taghældning Stålprofiler over vinduerne Karakteristiske hjørnevinduer med store glaspartier giver meget dagslys i rummene Huset får høj kælder Opvarmes med lokal centralvarme 24 8

9 Hvad kan der typisk gøres? Efterisolering i fm. udskiftning af tagdækning Benyt samme materialer Undgå at forøge tagkonstruktionens tykkelse udad Efterisolering af hulmure Efterisolering af kælderydervægge Vinduernes udseende bør bevares, men isoleringsevnen forbedres Undgå ruder som misfarver lyset og med store reflekser erne 26 Sådan blev huset bygget Statslånet (frem til 1958) satte en række betingelser: areal under 110 m² toilet inde og køkken på mindst 6 m² pudsede overflader i alle opholdsrum isolering på loftet (mindst 2 cm) Materialemanglen medførte at der næsten udelukkende blev benyttet danske byggematerialer Reduceret vinduesareal Ydervæggene er uisolerede hulmure Taget er tegl eller bølgeeternit 27 9

10 Hvad kan der typisk gøres? Tagkonstruktion og skunkvægge kan efterisoleres Efterisolering udefra i fm. udskiftning af tagdækning Benyt samme materialer og bevar tagformen Efterisolering af hulmure Efterisolering af gulve mod uopvarmet kælder Vinduernes udseende bør bevares, men isoleringsevnen forbedres Udskiftning af fuger omkring rammer og karme erne 29 Sådan blev huset bygget Kælderen og tagetagen forsvinder til fordel for længehuset Opholdsrum vender mod haven og soverum og køkken mod vejen Ofte halv kælder mod vejen med fyrrum og birum Store, sprosseløse vinduer med koblede rammer Taget ofte i eternit med mindre hældning end tegltaget Pladebeklædt loft, ofte isoleret med 7 cm isolering, afløser pudsede lofter 30 10

11 Hvad kan der typisk gøres? Udskiftning af forældet varmeanlæg Udskiftning af eternittag og gennemfør udvendig efterisolering Efterisolering af vinduesbrystninger især bag radiatorer Udvendig efterisolering af massive mure, men pas på husets udseende Vinduernes udseende bør bevares, men isoleringsevnen forbedres erne 32 Sådan blev huset bygget Kælderen er væk Ofte individuelt tegnede eller udviklet som typehuse Taget er fladt, build-up tag med tagpap og sten og et stort udhæng eller et almindeligt tag med eternit isoleret med mm isolering Limtræ vinder indpas til tagspær Store sammenhængende murflader i tegl eller letbeton med store glaspartier (dobbeltruder) fra gulv til loft Ofte lette, flytbare indvendige vægge Opvarmning ved radiatorer under vinduerne fra oliefyr eller elvarme 33 11

12 Hvad kan der typisk gøres? Udvendig efterisolering af flade tage Eventuelle hulmure kan efterisoleres Gulv mod evt. krybekælder kan efterisoleres nedefra Store glaspartier kan med fordel forbedres Ekstra isolering ved lukkede partier af facaderne erne 35 Sådan blev huset bygget Huse opført efter energikriserne i 1973 og især 1977 er ofte tætte og velisolerede (efter datidens standard) og med høj installationsstandard Taget (tegl, eternit, betontegl) har lav hældning med stort udhæng Gulve er isolerede trægulve på beton Skalmure med indvendige lette elementer Skillevæggene kan som regel flyttes da taget er frit spændende fra ydervæg til ydervæg Huset er generelt let med deraf følgende varierende temperatur 36 12

13 Hvad kan der typisk gøres? Efterisolering af loft med op til cm Uopvarmede vinterhaver skal kunne lukkes af ind mod opholdsrummet bagved Vinduernes udseende bør bevares, men isoleringsevnen forbedres Varmeforbruget kan reduceres ved zoneinddeling af huset og med automatisk styring af varmeanlægget erne 38 Sådan blev huset bygget Huset er normalt velisoleret og tæt med god energiudnyttelse efter datidens standard Ruderne er normalt dobbelte termoruder Typisk er huset i et plan med små vinduer, tykke mure og afvalmet tag med tegl eller betonsten og stort udhæng Perioden er i øvrigt præget af tæt-lavt byggeri Huset opvarmes af naturgas eller fjernvarme i de områder hvor dette er tilgængeligt og styres automatisk efter udeklima og rumtemperatur 39 13

14 Hvad kan der typisk gøres? Varmeforbruget kan evt. reduceres ved zoneinddeling af huset og med automatisk styring af varmeanlægget Energiforbruget er meget afhængigt af brugen af huset og gode energivaner kan spare meget Når de eksisterende ruder alligevel skal udskiftes bør det ske til lavenergiruder erne 41 Sådan kan huset være bygget Stor variation af planløsning og valg af byggematerialer Zoneopdeling af boligen med udnyttelse af temperaturforskelle Buffer-zoner til passiv opsamling af solvarme Varierende rumhøjde Store, åbne køkkener Huset opvarmes af naturgas eller fjernvarme i de områder hvor dette er tilgængeligt og styres automatisk efter udeklima og rumtemperatur 42 14

15 Hvad kan der typisk gøres? Afhængig af hvornår i perioden huset stammer fra vil der være forskellige muligheder for energiforbedringer I den tidlige periode er tag og vinduer de oplagte muligheder I nyere huse, opført efter BR95, kan der fx satses på forbedring af installationerne (pumper, ventilatorer, kedler, osv.) samt tætning af klimaskærmen 43 Generelle forbedringer Udskiftning af pumper og ventilatorer til A-mærkede Udskiftning af toilet til lavtskyllende Termostatventiler, note også hvis ikke rentabelt og altid i fm. renovering, Optimering af anlæggets afkøling, Isolering af fordelingsrør til min. 60 mm, Styring af kedeltemperatur, Lavtemperaturkedel med brugsvandsprioritering, Natsænkning, Solvarmeanlæg. 44 I alle huse gælder Man bør altid være opmærksom på om nedslidte eller udtjente dele af huset eller husets installationer kan udskiftes med en mere energieffektiv variant når behovet opstår Tag hensyn til bygningens arkitektoniske værdi, Sikre at der ikke opstår problemer med indeklimaet, eller kondens 45 15

16 Vurdering af klimaskærmen i den aktuelle situation U-værdi, fugt-problemer, materialer, dimension, isoleringsstandard, adgangsforhold, undersøgelser på stedet, etc Indhold Almindelige konstruktioner i dansk byggeri (materialer, byggeteknik m.v.) Konstruktioner i hht BBR & EM ordningen De største besparelsespotentialer for danske boliger Energiforbedring af typiske huse Registrering og beregning af ydervægge, tage, gulve og vinduer Arealer, U-værdi, b-faktor, kuldebroer, dimensionerende/specifik varmetab U-værdier: Beregnede vs opslag i håndbogen Beregning af U-værdier Uopvarmede rum Referencer til registrering og beregning Principper for efterisolering Varme og fugt Konstruktionsdetaljer Fordele og ulemper ved indvendig efterisolering Eksempel: fra dagens mindstekrav til lavenergi 75 Principper for efterisolering Der er to forhold der især skal fokuseres på ved efterisolering: varmetab og fugtforhold, herunder især risiko for skimmelsvampevækst og råd. Men også ventilationsforhold og brandforhold skal overvejes for at undgå svigt

17 Varmetab (efterisolering) Reducer varmetabet Minimer kuldebroer Reducer kuldenedfald og trækgener Hvis overfladetemperaturen på kuldebroen er mindst 16,5 C (ved 20 C temperaturforskel mellem ude og inde) vil risikoen for kondens og kuldenedfald næppe give væsentlige gener Reducer kuldestråling 77 Fugt (efterisolering) Giver en væsentlig ændring af en bygnings fugtforhold Udvendig efterisolering vil med meget stor sikkerhed forbedre fugtforholdene Beskytter mod vand udefra og holder den oprindelige konstruktion varm (effektiv dampspærre skal sikres) Indvendig efterisolering gør den oprindelige konstruktion koldere Korrekt udført dampspærre er derfor en nødvendighed for at undgå fugtproblemer 78 EBST tema: Indeklima (ventilation) 79 17

18 EBST tema: Tæthed skal styres 80 18

19 Efterisolering af ydervæg Sidefals og hulmursisolering med eksisterende vindue med termorude eller nyt vindue med energirude. Der vil være en betydelig kuldebro omkring vinduet. Udvendig efterisolering og nyt vindue placeret langt fremme i facaden. Vinduets karmmål kan øges i forhold til det oprindelige vindue. 81 Efterisolering af tag Kilde: SBi Anvisning Isolering af tagfod og loft ved gitterspær og indvendig isolering. Ved tagfoden skal isoleringen på loftet forbindes med isoleringen på væggen ved at fjerne indskud og lignende over vægisoleringen. Der bør indlægges en plade for at sikre ventilation under lægterne hvis der er risiko for at denne kan blive blokeret. Hvis det ikke er muligt at montere pladen bør der anvendes hård isolering der tilskæres omhyggeligt og føres særligt tilsyn. Loftpudsen skal være tæt, især langs ydervæggen for at undgå kondens i isoleringen. Der kan med fordel opsættes dampspærre og gipsplade under det eksisterende loft. Dampspærren på loftet skal da forbindes til dampspærren i væggen. Tætningen mod loftet er da overflødig

20 Fladt tag, udvendig isolering 83 Efterisolering af terrændæk Varmestrømmen gennem soklen kan reduceres ved udvendig isolering. Isoleringen skal overlappe murværket, hvorved det udnyttes at varmeledningsevnen for murværk er noget mindre end for beton. Hvis U-værdien af terrændækket er dårlig vil varmetabet til jorden kunne reduceres en del, hvis det er muligt at isolere under strøgulvet. Der vil under alle omstændigheder fortsat være er stort varmetab til jorden gennem fundamentet

21 Terrændæk 85 Indvendig efterisolering af kælder 86 21

22 Udvendig efterisolering og vinduer 87 Indvendig efterisolering 88 22

23 Indvendig efterisolering Udvendig efterisolering Arkitektoniske forhold udvendig Arkitektoniske forhold indvendig Vinduer Tagkonstruktion Tilstødende indvendige vægge og etageadskillelser Bygningen kan bevare sit oprindelige udseende. Indvendige pladsforhold påvirkes. Dybere vinduesfalse. Oprindelige vinduer/vinduesplacering kan bevares hvis der suppleres med forsatsvinduer eller isolering i lysningen. Ingen betydning for tagkonstruktion. Der opstår kuldebroer ved fx indvendige vægge. Detaljer ved tilslutninger er arbejdskrævende. Svigt i udførelsen giver betydelig risiko for fugtskader. Udseendet ændres normalt væsentligt. Mulighed for at give bygningen en ny ydre identitet Dybere vinduesfalse. Hvis nye vinduer flyttes frem minimeres kuldebro og linjetab. Bevarelse af oprindelige vinduer som tilbagetrukne øger risiko for vandindtrængning. Det kan være nødvendigt at ændre tagkonstruktionen for at sikre tilstrækkeligt udhæng over facaden og forbindelse til loftisoleringen. Kuldebroer undgås helt. Følsomheden over for svigt er beskeden. 89 Indvendig efterisolering Udvendig efterisolering Altaner Radiatorer m.v. Sammenhæng med bygningsrenovering Ingen betydning. Skal flyttes hvis de er placeret ved ydervægge. Indvendig efterisolering kan med fordel udføres i forbindelse med indvendig renovering. Der kan skabes kuldebroer og detaljer kan være arbejdskrævende. Svigt i udførelsen giver risiko for fugtskader. Skal ikke flyttes. Udvendig efterisolering er attraktiv i forbindelse med en nødvendig renovering eller udskiftning af vinduer, facade og tag. Udførelse Kan udføres gradvis. Mange gener for beboerne, eventuelt behov for genhusning. Kræver stillads og eventuelt overdækning. Ingen behov for genhusning af beboere. 90 Eksempelsamlingen på: Elektroniske bygningsreglementer Eksempelsamling for byggeri Parcelhus Rækkehus Etagebolig (Kontorer) Særlige temaer: Indeklima (ventilation) Tæthed Vinduer 91 23

24 Indhold Almindelige konstruktioner i dansk byggeri (materialer, byggeteknik m.v.) Konstruktioner i hht BBR & EM ordningen De største besparelsespotentialer for danske boliger Energiforbedring af typiske huse Registrering og beregning af ydervægge, tage, gulve og vinduer Arealer, U-værdi, b-faktor, kuldebroer, dimensionerende/specifik varmetab U-værdier: Beregnede vs opslag i håndbogen Beregning af U-værdier Øvelse Uopvarmede rum Referencer til registrering og beregning Principper for efterisolering Varme og fugt Konstruktionsdetaljer Fordele og ulemper ved indvendig efterisolering Eksempel: fra dagens mindstekrav til lavenergi 92 Parcelhuset Ventilation Der naturlig ventilation med udeluftventiler i beboelsesrummene og aftrækskanaler fra køkken og bad samt almindelig emhætte i køkken. Varmeforsyning Der er et kondenserende naturgasfyr med 96 % virkningsgrad ved fuldlast og 104 % ved 30 % dellast i henhold til CE-mærkningen. Varmeanlæg Der er gulvvarme i alle rum. For at begrænse varmetilførsel til rum, der ikke altid har behov for varme, er fordelingsrør til varme og varmt vand trukket øverst i isoleringslaget under betonen i terrændækket. Rør, armaturer, ventiler og pumper er isoleret efter kravene i DS 452. Energiramme Det samlede energibehov for huset på 149,6 m² må højst være 84,7 kwh/m² pr. år. Lavenergihus klasse 2 Det samlede energibehov må højst være 60,7 kwh/m² pr. år for huset på 149,6 m². Lavenergihus klasse 1 Det samlede energibehov må højst være 42,4 kwh/m² pr. år. 93 Parcelhuset 94 24

25 Parcelhuset Isolering kwh/m² pr. år Varme El Overtemp. Ydeevne Ændring Basis 76,9 2,2 0 82,4 Enkelttiltag hver for sig: Traditionelt fundament 79,6 2,2 0 85,2 +2,8 Loft U= 0,15 W/m² K 79,0 2,2 0 84,6 +2,2 Loft U = 0,10 W/m² K 75,9 2,2 0 81,4-1,0 Ydervæg U = 0,33 W/m² K 83,5 2,3 0 89,2 +6,8 Ydervæg U = 0,20 W/m² K 72,8 2,1 0 78,1-4,3 Terrændæk U = 0,18 W/m² K 80,6 2,3 0 86,2 +3,8 Terrændæk U = 0,10 W/m² K 74,7 2,1 0 80,1-2,3 Trad. fundament: En letklinkerblok i toppen og et linjetab på 0,20 W/m K. Loft: Isoleret med 250 mm hhv. med 400 mm. Ydervægge: Isoleret med 125 mm hhv. 190 mm og 10 mm hhv. 50 mm kuldebroisolering. Terrændæk: 150 mm isolering hhv. 300 mm isolering på kapilarbrydende lag eller tilsvarende. 95 Parcelhuset Facadeorientering Huset i eksemplet er beregnet til en placering med havefacaden mod syd. Det er dog ikke alle byggegrunde, hvor man kan placere huset på den måde. Derfor er der vist i det nedenstående skema, hvordan det påvirker det årlige energibehov, hvis huset er placeret mindre gunstig i forhold til solen. kwh/m² pr. år Varme El Overtemp. Ydeevne Ændring Basis 76,9 2,2 0 82,4 Enkelttiltag hver for sig: Drejet 45 med uret 77,4 2,2 1,6 84,4 +2,0 Drejet 90 78,9 2,2 3,0 87,3 +4,9 Drejet ,2 2,2 0 84,7 +2,3 Drejet ,5 2,3 0 85,1 +2,7 97 Parcelhuset Vinduer kwh/m² pr. år Varme El Overtemp. Ydeevne Ændring Basis 76,9 2,2 0 82,4 Enkelttiltag hver for sig: + 3,8 m² vinduer mod syd 76,3 2,2 2,3 83,9 +1,5 + 3,8 m² vinduer mod nord 78,6 2,2 0 84,1 +1,7 Vinduer uden poste 74,7 2,2 0 80,0-2,4 3-lags, Argon, én belæg. 76,3 2,2 0 81,9-0,5 3-lags, Krypton, to belæg. 75,8 2,3 0 81,4-1,0 Vinduer med forsatsramme 73,1 2,2 0 78,6-3,7 Traditionelle palævinduer 87,2 2,4 0 93,1 +10,7 Palævinduer, energisprosser 77,8 2,2 0 83,4 +1,

26 Parcelhuset Opvarmning kwh/m² pr. år Varme El Overtemp. Ydeevne Ændring Basis 76,9 2,2 0 82,4 Enkelttiltag hver for sig: Radiatoropvarmning 73,4 2,1 0 78,7-3,7 Ekstra effektivt naturgasfyr 75,0 1,3 0 78,3-4,1 Naturgasfyr og VVB i udhus 84,0 2,3 0 89,8 +7,4 Oliefyr 84,3 2,3 0 90,0 +7,6 Fjernvarme 77,8 1,7 0 82,0-0,4 Elvarme 0 77, ,7 +111,3 Solvarme til varmt vand 65,6 3,4 0 74,2-8,2 Solvarme til rumopv. og vbv 59,5 3,1 0 67,3-15,1 Radiatoropvarmning: Uændret isolering i gulvkonstruktionen. Ekstra effektivt naturgasfyr: 98 % virkningsgrad ved fuldlast og 107 % ved dellast samt reduceret elforbrug Oliefyr: Oliekedel og -fyr med 91 % virkningsgrad ved både fuldlast og dellast. Solvarme til varmt brugsvand: 4 m² solfanger lagt på taget og 220 liter solvarmebeholder i bryggers. Solvarme til rumopvarmning og vbv: 10 m² solfanger på taget, rejst på stativ til 45 hældning. 99 Parcelhuset Ventilation Udsugningen fra køkken og badeværelser på 50 liter/sek. Indblæsning 45 liter/sek. kwh/m² pr. år Varme El Overtemp. Ydeevne Ændring Basis 76,9 2,2 0 82,4 Enkelttiltag hver for sig: BMV, VGV og el-varmeflade 63,6 20, ,8 +31,5 BMV, VGV og vandvarmefl. 70,9 4,7 0 82,6 +0,2 Energieffektiv BMV 63,4 6,4 0 79,3-3,1 Energieffektiv BMV, tæt hus 59,2 6,3 0 74,8-7,6 Balanceret mekanisk ventilation med el-varmeflade: VGV 65 %, SEL J/m³, el-v.fl., indbl.temp. 18 C. Balanceret mekanisk ventilation med vandvarmeflade: Do. dog vandvarmeflade. Energieffektiv mekanisk ventilation: VGV 85 %, SEL J/m³, elvarmeflade, indblæsningstemp. 18 C. Energieffektiv mekanisk ventilation og tæt hus: Do. og ekstra tæt hus (0,8 liter/sek. pr. m² ved 50 Pa) 100 Parcelhuset Lavenergihus kwh/m² pr. år Varme El Overtemp. Ydeevne Ændring Basis 76,9 2,2 0 82,4 Sum af tiltag: Vinduer uden poste 74,7 2,2 0 80,0-2,4 Vinduer med forsatsramme 71,8 2,1 0 77,1-2,9 Energieffektiv bmv, tæt hus 54,4 6,2 0 69,9-7,2 Solvarme til varmt brugsvand 42,6 7,6 0 61,7-8,2 Loft: U= 0,10 W/m² K 41,6 7,6 0 60,7-1,0 Ydervæg: U= 0,20 W/m² K 37,3 7,6 0 56,4-4,3 Terrændæk U= 0,10 W/m² K 35,2 7,6 0 54,3-2,1 Oliefyr 38,6 7,6 0 57,7 +3,4 Solvarme til rumopv., også 36,1 7,0 0 53,7-4,0 Solceller 36,1 1,9 0 41,0-12,