Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune

Transkript

1 Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune Skoleåret /

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater Indledning Resultater Skoletrivsel Selvvurderet helbred Smerter og brug af smertestillende håndkøbsmedicin Måltidsvaner Rygning Passiv rygning Vandpiberygning Rusmidler Alkohol Fysisk aktivitet og fysisk inaktivitet Vægt Kropsopfattelse Seksualadfærd Søvn Metode Konklusion Referencer 28 Bilag

3 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater Gladsaxe Kommune udarbejder årligt en sundhedsprofil for udskolingsårgangen på samtlige skoler i kommunen. Sundhedsprofilen er udarbejdet på baggrund af data indsamlet via et elektronisk spørgeskema, som er udsendt til eleverne i 9. klasserne i kommunen. Data vedrørende højde og vægt er indsamlet af kommunallægerne i forbindelse med de individuelle udskolingsundersøgelser. Resultaterne fra sundhedsprofilen viser, at der på flere områder er en positiv udvikling for de unge i Gladsaxe. Der er fortsat nedgang i andelen af dagligrygere, der er et fald i andelen, der har prøvet at være fulde, og et fald i andelen, der har prøvet at ryge vandpibe. Men resultaterne viser samtidig, at andelen, der er fysisk aktive hver dag, er faldende, og hver fjerde elev dyrker for lidt motion i fritiden, og at den andel er steget over de seneste fem år. I oversigten neden for ses hovedkonklusionerne på de temaer, som sundhedsprofilen dækker. For de enkelte temaer præsenteres resultaterne fra dette skoleår og udviklingen over de seneste fem år. Trivsel og helbred synes meget godt eller ganske godt om at gå i skole svarer virkelig godt eller godt helbred har haft hovedpine, mavepine, ondt i ryggen eller andre smerter inden for de sidste to uger smertestillende håndkøbsmedicin inden for de sidste to uger Måltidsvaner Spiser morgenmad dagligt på en skoleuge Spiser morgenmad 3-4 dage på en skoleuge Spiser frokost dagligt på en skoleuge Spiser frokost 3-4 dage på en skoleuge Rygning andel, der ikke ryger andel daglig-ryger andel, der bor med en der ryger gennemsnitlig debutalder for rygning Vandpibe har prøvet at ryge vandpibe gennemsnitlig debutalder for vandpibe Resultater skoleåret / % 78 % 72 % 24 % 66 % 14 % 70 % 20 % 91 % 3 % 27 % 12,9 år 28 % 13,3 år Udvikling de seneste fem år stigende stabil Ikke muligt Ikke muligt faldende stigende svagt faldende svagt stigende stigende faldende faldende svingende faldende svingende 3

4 Rusmidler har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk? har prøvet heroin, LSD, speed, amfetamin, kokain, ekstacy? Alkohol har prøvet at være fuld gennemsnitlig debutalder for alkohol Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd dyrker motion dagligt/næsten dagligt dyrker motion 2-4 gange om ugen dyrker for lidt motion Vægt og kropsopfattelse andel, der er overvægtige (baseret på Novax) andel, der er overvægtige (baseret på Cole) Seksuel adfærd Søvn andel, der har haft samleje brugte prævention første gang gennemsnitsalder for seksuel debut 8 % 3 % 51 % 13,7 år 29 % 46 % 25 % 23 % 16 % 18 % 87 % 14,2 år faldende stigende faldende svingende faldende svingende stigende stigende stigende faldende stigende stigende får mindre end 8 timers søvn før en skoledag 52 % Ikke muligt 4

5 2.0 Indledning Som led i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde har Gladsaxe Kommune hvert år siden skoleåret udarbejdet en sundhedsprofil for 9. klasserne på folkeskoler og private skoler i Gladsaxe Kommune. Sundhedsprofilen udarbejdes på baggrund af en kombination af data indsamlet via et elektronisk spørgeskema, som udsendes via elev-intra til eleverne i 9. klasserne, og højde-/vægtmålinger foretaget af den kommunale sundhedstjeneste. Formålet med sundhedsprofilen er at følge og beskrive sundhedsadfærd og sundhedstilstand på en række centrale områder blandt kommunens udskolingselever med henblik på løbende at kunne målrette og udvikle kommunens sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Derudover er det formålet at skabe et udgangspunkt for dialog med og mellem elever, skoler og den kommunale sundhedstjeneste. Denne sundhedsprofil præsenterer resultaterne for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune for udskolingsårgangen Sundhedsprofilen kan findes på Gladsaxe Kommunes hjemmeside gladsaxe.dk I afsnit 3.0 præsenteres sundhedsprofilens resultater. I afsnit 4.0 findes de metodemæssige overvejelser, der ligger til grund for sundhedsprofilen, og i afsnit 5.0 sammenfattes de vigtigste sundhedsmæssige udfordringer set ud fra sundhedsprofilens resultater. 5

6 3.0 Resultater På de følgende sider præsenteres resultaterne af sundhedsprofilen for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune for udskolingsårgangen Der indgår 745 besvarelser i undersøgelsen, svarende til 93 % af årgangen. Alle resultatafsnit indledes med det/de stillede spørgsmål i citat. 3.1 Skoletrivsel Hvad synes du om at gå i skole? Børn og unge tilbringer mange timer i skolen. Høj skoletrivsel har betydning for elevernes generelle trivsel og for deres indlæring i skolen, ligesom dårlig trivsel i skolen ofte hænger sammen med usunde vaner som fx rygning og stort forbrug af alkohol [1] Figur 1. Skoletrivsel i % Meget godt Ganske godt Nogenlunde Ikke særligt godt Slet ikke godt % af eleverne i 9. klasserne synes meget godt eller ganske godt om at gå i skole. Sidste år synes i alt 66 % enten vældig godt eller ganske godt om at gå i skole. 4 % synes ikke særligt godt om at gå i skole, mens 1 % synes, at det er slet ikke godt, hvilket er på niveau med sidste år. I forhold til sidste år er andelen af elever, der har svaret meget godt eller ganske godt steget to procentpoint, og samlet over de seneste fem år er andelen steget seks procentpoint. 6

7 3.2 Selvvurderet helbred Synes du selv, dit helbred er? Har du inden for de sidste to uger følt dig så trist, at det har påvirket din skolegang? Studier dokumenterer, at dårligt og meget dårligt selvvurderet helbred blandt voksne er en selvstændig risikofaktor for senere udvikling af sygdom og død [3]. Der er endnu ingen studier, der har vist, om det også gælder for børn og unge. 70 Figur 2. Selvvurderet helbred i % Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt % af eleverne svarer, at de har et virkelig godt eller godt helbred. Kun 4 % af eleverne synes, at de har et dårligt eller meget dårligt helbred. Året før var tallene henholdsvis 80 %, som havde et virkelig godt eller godt selvvurderet helbred, og 3 % som havde et dårligt eller meget dårligt selvvurderet helbred. Andelen af eleverne, der har svaret virkelig godt eller godt er dermed faldet to procentpoint i forhold til sidste år. Over de seneste fem år er andelen faldet 1 procentpoint. 7

8 3.3 Smerter og brug af smertestillende håndkøbsmedicin Smerter: Har du inden for de sidste 2 uger haft? (sæt gerne flere X er) Har du inden for de sidste 2 uger taget smartestillende håndkøbsmedicin som fx Panodil, Pamol, Iboprofen, Ipren eller Kodimagnyl mod? (sæt gerne flere X er) Børn og unges brug af håndkøbsmedicin mod almindelige symptomer, som fx hovedpine og mavesmerter, er meget udbredt og har været stigende gennem de seneste år [1]. Figur 3. Har inden for de sidste 2 uger haft smerter, i % % af eleverne i 9. klasse har haft en eller flere typer af smerter inden for de sidste to uger. 42 % af eleverne har inden for de sidste to uger haft hovedpine, 24 % har haft mavepine, 30 % har ondt i ryggen, mens 31 % har haft andre smerter (der er mulighed for at sætte flere X er, så summen af de enkelte typer smerter er større end samlet set). Det er ikke muligt at sammenligne tallene med tidligere, da der er ændret i formuleringen af spørgsmålet. Figur 4. Har taget smertestillende håndkøbsmedicin inden for de sidste 2 uger, i % 25% 20% 15% 10% 5% 0% 24% 9% 4% 9% 34 % af eleverne oplyser, at de inden for de sidste to uger har brugt smertestillende håndkøbsmedicin; 24 % har brugt smertestillende medicin mod hovedpine, 9 % har brugt smertestillende medicin mod mavepine, 4 % har brugt smertestillende medicin mod ondt i ryggen, mens 9 % har brugt smertestillende medicin mod andre smerter. Der er ændret i formuleringen i spørgsmålet i år, og det er derfor ikke muligt at sammenligne med tidligere år. 8

9 3.4 Måltidsvaner Hvor tit får du følgende måltider på skoledage (mandag-fredag)? Morgenmad, Frokost At udvikle sunde kostvaner allerede i barndommen er afgørende for at forebygge helbredsproblemer og alvorlig sygdom både tidligt og senere i livet. Derudover er der stor sandsynlighed for, at kostvaner fastlagt i barndommen videreføres i voksenlivet [1]. I ungdommen, hvor kroppen udvikles med stor hastighed, er der særligt behov for regelmæssige måltider for at imødekomme det øgede behov for energi og næringsstoffer. Morgenmaden er det måltid, der er mest fokus på, når fagfolk diskuterer overvægt, indlæring og sundhed generelt. Fødevarestyrelsens rapport Kostens betydning for læring og adfærd hos børn viser en sammenhæng mellem manglende morgenmad og dårlig indlæring og adfærd [4]. Det er dog ikke muligt at konkludere om årsagssammenhængen, dvs. om manglende morgenmad forårsager dårlig indlæring og adfærd. Dette skyldes, at manglende morgenmad også kan være forbundet med mange livsstilsfaktorer og sociale forhold, der kan have en negativ effekt på børns indlæring og adfærd. 90 Figur 5. Hyppighed af morgenmad på skoledage i % Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere 9

10 Figur 6. Hyppighed af frokost på en skoledag i % Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Sjældnere Langt størstedelen af eleverne i Gladsaxe Kommune får morgenmad og frokost mindst 3-4 dage i løbet af en skoleuge 80 % spiser morgenmad og 90 % spiser frokost. 20 % af eleverne i 9. klasse spiser morgenmad to skoledage om ugen eller sjældnere, mens 10 % af eleverne spiser frokosten to skoledage om ugen eller sjældnere. I forhold til sidste år er andelen, der får morgenmad hver skoledag faldet 8 procentpoint, mens andelen, der får frokost hver skoledag er faldet 5 procentpoint. Over de seneste fem år er andelen af elever, der får morgenmad dagligt faldet 11 procentpoint, fra 77 % til 66 %, mens andelen, der får morgenmad 3-4 dage om ugen er steget fra 10 % til 14 %. Andelen af elever, der får frokost dagligt er over de seneste fem år faldet to procentpoint, mens andelen, der får frokost 3-4 dage om ugen, er steget to procetpoint. 10

11 3.5 Rygning Har du prøvet at ryge cigaretter?? Vil du gerne holde op med at ryge? Ved dine forældre, at du ryger? Hvor gammel var du første gang, du røg en cigaret? Er der nogen, der ryger i dit hjem? Rygning er den risikofaktor, der har størst betydning for sygelighed og dødelighed i Danmark [5]. Undersøgelser viser, at jo tidligere et ungt menneske begynder at ryge, jo større helbredsmæssig skade vil det få, jo større er risikoen for at ende som storryger, og jo sværere vil det være at holde op med at ryge som voksen [1]. Figur 7. Ryger du? i % ja, dagligt 3 1 ja, mindst en gang om ugen 5 ja, sjældnere end hver uge nej % af 9. klasseeleverne i Gladsaxe angiver at være ikke-rygere, inklusiv ex-rygere og elever, der har prøvet at ryge op til fem gange. Andelen af ikke-rygere ligger på niveau med sidste år. Over de seneste fem år andelen af ikke-rygere steget ni procentpoint. Andelen af dagligrygere blandt dette års 9. klasseelever er 3 % - det er den laveste andel, der er målt gennem årene. Sidste år var det 4 % af eleverne, der var dagligrygere, og for fem år siden var det 6 %. 71 % af 9. klasseeleverne har aldrig røget, og 14 % har prøvet at ryge op til fem gange. Over de seneste fem år er der en stigning i andelen af elever, der svarer, at de aldrig har røget eller har prøvet at ryge op til fem gange (fra 73 % til 85 %). 11

12 Alder i år Sundhedsprofil for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune skoleåret Figur 8. Rygedebutalder 15 år 19% <=9år 9% 10 år 4% 11 år 5% Figuir 9. Gennemsnitsalder for rygedebut 13,2 13,1 13,2 14 år 33% 13 år 18% 12 år 12% 13,0 12,9 12,8 12,7 13,0 12,8 12,9 12,9 12, Af de 9 % af eleverne, der ryger dagligt eller en gang i mellem, har knap halvdelen haft deres rygedebut som 13-årige eller tidligere. En tredjedel er startet som 14-årige. Andelen af ryger, der har haft deres rygedebut inden de fyldte 14 år, var sidste år 50 %, og det er dermed faldet to procentpoint. Den gennemsnitlige alder for rygedebut er faldet fra 13,2 år sidste år, til 12,9 år i år. Det skyldes, at andelen, der starter meget tidligt, som henholdsvis 9-årig, 10-årig og 11-årig, er steget i forhold til sidste år. Der er et stort potentiale i at undgå, at unge begynder at ryge, at udskyde en eventuel rygedebut til så sent som muligt, og at få de unge rygere til at stoppe med at ryge. Selv om udviklingen generelt set er positiv, er det vigtigt at understrege, at der fortsat er 9 % af eleverne, som ryger enten dagligt eller en gang imellem. Blandt de 9 % af eleverne, som ryger dagligt eller en gang imellem, ønsker halvdelen at holde op med at ryge. 28 % af de elever, som ryger dagligt eller en gang imellem, har svaret, at deres forældre godt ved at de ryger, mens 50 % har svaret, at deres forældre ikke ved det. De sidste 22 % ved ikke, om deres forældre ved, at de ryger. 12

13 3.6 Passiv rygning Er der nogen, der ryger i dit hjem? Passiv rygning fx i hjemmet er en alvorlig risikofaktor for udvikling af sygdomme som akutte luftvejsinfektioner [6], astma hos allergisk disponerede [6], kræft [7] samt andre alvorlige lidelser hos børn og unge. I Danmark kan der årligt undgås flere tusind indlæggelser og ambulante behandlinger af børn og unge, hvis de ikke udsættes for passiv rygning [8]. 50% Figur 10. Er der nogen der ryger i dit hjem? 40% 30% 20% 10% 27% 28% 46% % Ja Nej, de er holdt op Nej, de har aldrig røget For 9. klasseårgangen i bor 27 % af eleverne i et hjem med nogen der ryger, og 28 % bor med en ex-ryger. Over de sidste fem år er andelen af elever, som bor i et hjem med en der ryger, faldet fra 34 % til 27 %. Andelen af elever, hvis forældre aldrig har røget, er steget ti procentpoint over de seneste fem år, fra 36 % til 46 %. Der er en sammenhæng mellem rygning blandt unge og rygning blandt de voksne i hjemmet. I nedenstående tabel ses det, at de elever, der ryger, i højere grad kommer fra rygerhjem, end elever, der ikke ryger. Af de 9 % elever, der ryger, kommer 42 % fra rygerhjem, 25 % fra exrygerhjem og 33 % fra ikke-rygerhjem. Ikke-rygerne kommer i højere grad fra ikke-rygerhjem. Tabel 1: Sammenhængen mellem rygning blandt elever og udsættelse for passiv rygning i hjemmet Rygerhjem og rygerbørn Ja, der ryges i hjemmet De er holdt op De har aldrig røget Elever der ryger 64 elever 42 % 25 % 33 % Elever, der ikke ryger 681 elever 25 % 28 % 47 % 13

14 3.7 Vandpiberygning Har du prøvet at ryge vandpibe? Hvor gammel var du første gang, du røg vandpibe? Figur 11. Har prøvet at ryge vandpibe?, i % dagligt ugentligt mdtl. højst 5 gange i alt 12 9 prøvet en enkelt gang Nej Ligesom cigaretter er vandpibetobak skadeligt for helbredet. 28 % af eleverne har prøvet at ryge vandpibe. Det er et fald på fem procentpoint i forhold til sidste år og 13 procentpoint over de seneste fem år, fra 41 % til 28 %. Andelen af elever, der har et stort forbrug af vandpibetobak (ryger dagligt, ugentligt eller månedligt), er på niveau med sidste år, mens der over de seneste fem år samlet set er et fald i andelen af elever med et stort forbrug, fra 10 % til 7 %. Figur 12. Vandpibe debutalder 15 år 23% 16 år 0,5% 14 år 41% <=9år 10% 10 år 2% 11 år 4% 12 år 4% 13 år 16% 13,6 13,5 13,4 13,3 13,2 13,1 Figur 13. Gennemsnitsalder for vandpibe rygedebut 13,5 13,4 13,5 13,4 13, Ud af de i alt 28 % af eleverne, der har røget vandpibe, er det 41 % der prøvede det første gang som 14-årige, og 23 % som 15-årige. Sammenlignes med sidste år er andelen, der har deres rygedebutalder som 13-årige eller yngre, steget fra 34 % til nu 36 %. 10 % af eleverne, der har prøvet at ryge vandpibe, havde deres vandpibedebutalder som 9 år eller yngre. Den gennemsnitlige alder for rygedebut er faldet i forhold til sidste år, fra 13,4 år til 13,3 år. Det skyldes at andelen, der starter meget tidligt, som 9-årig, er steget i forhold til sidste år. 14

15 3.8 Rusmidler Har du prøvet at ryge hash, marihuana pot eller skunk? Har du prøvet stoffer som fx speed, amfetamin, kokain, ecstasy, heroin, LSD eller at sniffe lim eller lightergas? Figur 14. Har du nogensinde prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk? 8 3 heroin, LSD, speed, amfetamin, kokain, ekstacy? % af eleverne i 9. klasse har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk. Dette er et fald på 3 procentpoint i forhold til sidste år. Andelen af elever, der har prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk er trods udsving samlet set faldet fra 12 % til 8 % over de seneste fem år. I forhold til brug af andre stoffer viser besvarelserne, at 3 % af eleverne i Gladsaxe har erfaring med henholdsvis euforiserende stoffer og/eller med at sniffe. Andelen har været stigende svagt stigende de sidste fem år. Figur 15. Hvor mange gange har du røget hash? 38% (af de 61, der har røget hash i ) 34% 1 gang 1-10 gange > 10 gange Ud af de 61 elever, der har prøvet hash, har 38 % røget hash mere end 10 gange. Det er en stigning på 22 procentpoint i forhold til sidste år. Mellemgruppen dvs. de elever, der har røget hash 1-10 gange er til gengæld faldet fra 47 % sidste år til 28 % i år. 34 % af de elever, der har prøvet hash, har kun prøvet én gang. Det er et lille fald i forhold til 37 % sidste år. 28% 15

16 3.9 Alkohol Har du prøvet at være fuld? Hvor mange gange er du fuld på en måned (i gennemsnit)? Hvor gammel var du første gang, du var fuld? Figur 16. Har du prøvet at være fuld? 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 51% 49% % ja nej 51 % af eleverne i Gladsaxe Kommunes 9. klasser har prøvet at være fulde. Andelen af elever, der har prøvet at være fulde, er faldet 9 procentpoint i forhold til sidste år, og 14 procentpoint over de seneste fem år, fra 65 % til 51 %. Figur 17. Har du prøvet at være fuld? 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 49% 16% 10% 13% 12% Nej ja, en gang Ja, 2-3 gange Ja, 4-10 gange > 10 gange % af eleverne har været fulde to gange eller mere. Andelen af elever, der har været fulde 2-3 gange har ligget stabilt over de seneste fem år, mens andelen af elever, der har været fulde fire gange eller mere, er faldet ni procentpoint i forhold til sidste år og 15 procentpoint over de seneste fem år. 16

17 Figur 18. Alkohol debutalder 15 år 24% </= 10 år 5% 11 år 3% 13 år 14% 12 år 7% 14 år 46% Af de 9. klasseelever, der har prøvet at være fulde, var 14 % fuld første gang, da de var 12 år eller yngre. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor tallet var 8 %. 14 % debuterede som 13-årig, 40 % som 14-årig og 24 % som 15-årig. Gennemsnitsalderen for alkoholdebut er faldet en smule i forhold til sidste år Fysisk aktivitet og fysisk inaktivitet Hvor tit dyrker du motion i din fritid, som gør dig forpustet eller svedig? Hvordan plejer du at komme i skole? Fysisk aktivitet har en positiv effekt på kredsløb, stofskifte, vægtkontrol, kondition, muskelstyrke, balance og trivsel [1]. Fysisk aktivitet har også en gavnlig effekt på indlæringen. Eksempelvis viser en undersøgelse fra 2009, at det at have en god kondition hænger sammen med også at klare sig godt i skolen [9]. 17

18 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 20. Hvor ofte dyrker du motion i fritiden som gør dig forpustet eller svedig? 29% Daglig/næsten dagligt 46% 2-4 gange om ugen 14% 3% 1 gang om ugen Ca. 1 gang om måneden Aldrig 7% % af eleverne har svaret, at de dagligt dyrker motion, der gør dem forpustede eller svedige, og 46 % har svaret, at det er 2-4 gange om ugen. I forhold til sidste år er der et fald i andelen der dyrker motion dagligt, fra 36 % til 29 %, mens der er en stigning i andelen der dyrker motion 2-4 gange om ugen, fra 43 % til 46 %. 25 % af eleverne dyrker for lidt motion (én gang om ugen, én gang om måneden eller aldrig), og den andel er steget i forhold til sidste år, hvor det var 21 %, samt over de seneste fem år. 80% 60% 40% 20% 0% Figur 21. Hvordan plejer du at komme skole? 19% 63% Til fods Cyklede Bus/tog/bil 18% Det har en stor sundhedsmæssig betydning, at man allerede fra barnsben har et højt aktivitetsniveau og minimerer fx transport som bil eller andre motoriserede transportmidler. For 9. klasseeleverne i år er der 82 %, der transporterer sig til skole på gåben, cykel eller rulleskøjter, og det er en lille stigning sammenlignet med sidste år, hvor det var 79 %. Over de seneste fem år er andelen af elever, der kommer i skole på gåben, cykel eller rulleskøjter faldet fra 86 % til 82 %. 18 % af eleverne lader sig transportere i bil, tog eller bus mod 21 % i sidste års sundhedsprofil. 18

19 3.11 Vægt Et barns sundhedstilstand afspejler sig bl.a. i dets vækst. Det er derfor vigtigt at have fokus på børnenes højde- og vægtudviklingen. I Gladsaxe måles og vejes skoleeleverne i børnehaveklassen, 5. klasse og 9. klasse. Eleverne i 9. klasse er blevet målt og vejet af kommunallægerne i forbindelse med udskolingssamtale i løbet af efteråret. 723 ud af 805 elever er blevet målt og vejet, svarende til en undersøgelsesprocent på 90 %. Om børn og BMI BMI er et udtryk for forholdet mellem højde og vægt. For voksne er et BMI over 25 lig overvægt, og ved BMI over 30 er man svært overvægtig. Men for børn og unge er det anderledes, fordi deres kroppe er anderledes og forholdet mellem højde og vægt ændrer sig gennem opvæksten. Dette er man blevet bedre og bedre til at tage højde for i beregningerne. Der eksisterer forskellige referencer med grænseværdier for BMI til brug for vurdering af henholdsvis undervægt og overvægt hos børn og unge. De forskellige referencer indeholder køns- og aldersspecifikke grænseværdier for BMI baseret på forskellige populationer af børn. Neden for præsenteres resultaterne baseret på to forskellige sæt vækstkurver: (a) er baseret på danske vækstkurver, som anvendes i Novax til at kategorisere i undervægt/overvægt. Denne metode (a) ligger bag Kommunestrategiens mål. (b) er baseret på internationale vækstkurver til at kategorisere i undervægt/overvægt. Denne metode (b) anvendes bl.a. i Sundhedsstyrelsens monitorering af børnesundhed på baggrund af kommunernes indberetning til den nationale børnedatabase. De to metoder (a) og (b) er nærmere beskrevet i metodeafsnit 4.0. Overvægt (a) - baseret på vækstkurverne i Novax: Sammenlignelig med Kommunestrategien Målene i Kommunestrategien for andelen af overvægtige i 9. klasse i er opstillet ud fra metode (a) til beregning af overvægt opgjort på baggrund af vækstkurverne i Novax. Ifølge denne metode er den samlede andel af overvægtige eller svært overvægtige elever 23,0 %. Andelen af overvægtige eller svært overvægtige var sidste år på 20,4 %. 23,3 % af pigerne er overvægtige eller svært overvægtige, og hos drengene er det 22,7 %. Andelen af overvægtige eller svært overvægtige er steget hos både drenge og piger i forhold til sidste år. 5,3 % af eleverne er undervægtige. Det er et fald i forhold til sidste år, hvor der var 6,4 % undervægtige. I forhold til sidste år er andelen af undervægtige drenge faldet, mens andelen af undervægtige piger er steget. 19

20 Figur 22. Vægt hos drenge og piger i % - baseret på vækstkurver i Novax 80,0% 70,0% 73,2% 70,2% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 4,2% 17,2% 5,5% 6,5% 20,1% 3,2% ,0% Undervægtig (10 perc.) Normal Overvægtig (90-97 perc.) Svær overvægtig (99 perc.) Undervægtig (10 perc.) Normal Overvægtig (90-97 perc.) Svær overvægtig (99 perc.) drenge piger Overvægt (b) - baseret på Coles cut off: Sammenlignelig med Sundhedsstyrelsens monitorering af børnesundhed. Ifølge denne metode er 16,0 % af eleverne i 9. klasse i skoleåret enten overvægtige eller svært overvægtige. Det er en lille stigning på 0,5 procentpoint i forhold til sidste år. 17,7 % af pigerne er overvægtige eller svært overvægtige, og hos drengene er det 14,6 %. Figur 23. Andel overvægtige i % - baseret på Cole's vækstkurver 0,2 0,18 0,16 0,14 0,12 0,1 0,08 0,06 0,04 0, ,7% 16,0% 14,6% Dreng Pige Alle

21 3.12 Kropsopfattelse Hvordan synes du din krop er? 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 24. Kropsopfattelse, i % 67% 46% 47% 18% 15% 6% For tynd Passende For tyk For tynd Passende For tyk 2012 Dreng Pige Når 9. klasseeleverne spørges om kropsopfattelse, svarer 67 % af drengene, at deres krop er passende, mens 46 % af pigerne svarer passende. Cirka hver sjette dreng føler sig for tyk, 15 %, mens knap halvdelen af pigerne i 9. klasse føler sig for tykke, 47 %. I forhold til sidste år er andelen af drenge, der føler sig for tykke faldet 3 procentpoint, mens andelen af piger er steget 6 procentpoint. Drengenes kropsopfattelse stemmer stort set overens med andelen af drenge, der rent faktisk er overvægtige. Mens der for pigernes vedkommende er tankevækkende, så stort misforhold, der er mellem deres selvbillede og andelen, der reelt er overvægtige. 21

22 3.13 Seksualadfærd Har du haft samleje med nogen? Hvor gammel var du første gang, du havde samleje? Var du fuld første gang, du havde samleje? Brugte I beskyttelse (prævention) første gang du havde samleje? Hvis du har haft samleje mere end 1 gang, plejer I så at bruge beskyttelse (prævention)? Har du haft klamydia? 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Figur 25. Har haft seksuel debut, i % 23% 26% 17% 22% 18% % 80% 60% 40% 20% 0% Figur 26. Brugte prævention 1. gang i % 72% 79% 85% 79% 87% I Gladsaxe Kommune angiver 18 % af eleverne i 9. klasse, at de har haft deres seksuelle debut. Det er et fald på fire procentpoint sammenlignet med sidste år, men på niveau med forrige år. Af de elever, som har haft samleje, brugte 87 % prævention første gang. Dette tal er steget otte procentpoint i forhold til sidste år, og 15 procentpoint samlet set over de seneste fem år. 16 år 0% 13 år 2% 12år 1% Figur 27. Seksuel debut og debutalder 14 år 8% 15 år 7% Nej 82% 14,3 14,2 14, ,9 13,8 13,7 Figur 28. Gennemsnitsalder for seksuel debut 13,9 13,9 14,0 14,0 14,

23 Som det ses af nedenstående figur har 82 % af eleverne endnu ikke haft samleje ved dataindsamlingstidspunktet. Kun 3 % har haft samleje inden de blev 14 år. Gennemsnitsalderen for seksuel debut har været stigende over de seneste fem år. 4 % af eleverne i 9. klasse svarer ja til, at de har haft klamydia. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor 3 % svarede, at de havde haft klamydia Søvn Hvornår plejer du at falde i søvn, hvis du skal i skole næste morgen? Hvornår plejer du at vågne om morgenen, når du skal i skole? Hvor tit sover du dårligt eller uroligt om natten? Hvor tit føler du dig træt om morgenen, når du skal i skole? 1 I sidste års sundhedsprofil blev der for første gang spurgt til søvnvaner. Det skyldes, at der er en øget viden om, at søvnmangel og ringe søvnkvalitet hænger sammen med bl.a. mistrivsel, koncentrationsbesvær samt udvikling af stress [1]. Der skelnes i sundhedsprofilen mellem elevernes søvnkvantitet og søvnkvalitet. Således opnås der både viden om længden af den gennemsnitlige nattesøvn, men også om hvordan eleverne vurderer kvaliteten af denne. 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Figur 29. Timers søvn før en skoledag i % 3% under 6 timer 13% 32% 40% 12% 6-7 timer 7-8 timer 8-9 timer 9 timer eller mere 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Figur 30. Mindre end 8 timers søvn før en skoledag i % Dreng 42% 54% < 8 timers søvn 2012 Pige 52 % af eleverne får 8 timers søvn eller mere før en skoledag. Det er oftest pigerne, der får for lidt søvn, dvs. under 8 timer søvn (54 %). 1 De første to spørgsmål, har været brugt til at beregne andelen af elever, der sover henholdsvis mere eller mindre end otte timer på en hverdag. 23

24 100% 80% 60% 40% 20% 0% Figur 31. Sover dårligt eller uroligt om natten % 35% 82% 65% Dreng Pige Dreng Pige 1 eller flere gange om ugen Aldrig/sjældnere end 1 gang om ugen 100% 80% 60% 40% 20% 0% Figur 32. Føler sig træt om morgenen på en skoledag i % 79% 78% 21% 22% Dreng Pige Dreng Pige 1 eller flere gange om ugen Aldrig/sjældnere end 1 gang om ugen En tredjedel af pigerne i 9. klasserne (35 %) angiver, at de sover dårligt eller uroligt om natten 1 eller flere gange om ugen, mens det gør sig gældende for cirka en femtedel af drengene (18 %). Det er et fald i forhold til sidste år, hvor tallene var 42 % hos pigerne, og 26 % hos drengene. 4 ud af fem elever i Gladsaxe føler sig trætte om morgenen, når de skal i skole. Det gælder for 78 % af pigerne og 79 % af drengene. Også her er tallet faldet i forhold til sidste år. 24

25 4.0 Metode Sundhedsprofilen er udarbejdet på baggrund af en kombination af data indsamlet via et elektronisk spørgeskema, som er udsendt via elev-intra til eleverne i 9. klasserne i kommunen i september, og højde-/vægtmålinger foretaget af den kommunale sundhedstjeneste i efteråret. Omfanget af spørgeskemaundersøgelsen Gladsaxe Kommune arbejder med at omsætte den nyeste viden på sundhedsområdet til praksis. Kommunen er derfor hvert år opmærksomme på at tilpasse spørgeskemaet efter nye sundhedsrelaterede temaer, som vil være interessante at få øget kendskab til. Sidste år blev antallet af spørgsmål udvidet for at få et øget kendskab til bl.a. smertestillende håndkøbsmedicin, kropsopfattelse og søvn. I år er der endvidere ændret i formuleringen i nogle spørgsmål og/eller svarkategorier. Så vidt det er muligt sammenholdes resultaterne fra dette års spørgeskemaundersøgelse med tallene for fem år tilbage. Svarprocent og gennemsnitsalder Ved starten af skoleåret var der i alt 805 elever i Gladsaxe Kommunes 9. klasser. Der indgår 745 besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen, svarende til 93 % af årgangen. I forhold til sidste år er det en stigning på to procentpoint. 723 elever er blevet målt og vejet af kommunallægerne i forbindelse med udskolingsundersøgelsen i efteråret svarende til en svarprocent på 90 %. Gennemsnitsalderen for eleverne i udskolingsårgangen er 14,97 år. Der er 52 % piger og 48 % drenge. BMI og opgørelse af overvægt I Gladsaxe Kommune anvender sundhedsplejen og kommunallægerne Novax til at registrere blandt andet højde og vægt i forbindelse med skolebørnsundersøgelser; registreringerne anvendes efterfølgende bl.a. til at opgøre overvægt blandt skolebørn. Novax anvender vækstkurver fra Dansk Pædiatrisk Selskab til at klassificere, om et barn er overvægtigt. Vækstkurverne fra Dansk Pædiatrisk Selskab bygger på Nysom et als vækstkurver for drenge og piger i alderen 0-20 år (Nysom et al er en dansk højde-vægt reference). Hos Nysom et al angiver 90 percentilen overvægt (svarende til et BMI på 25 hos voksne) og 99 percentilen angiver svær overvægt svarende til et BMI på 30 hos voksne. I forhold til at opgøre andelen af overvægtige børn i Gladsaxe Kommune er der til og med skoleåret 2010/2011 alene anvendt Nysom et als vækstkurver til beregning af overvægt. Det er også denne reference, der ligger til grund for målene i Kommunestrategien. 25

26 I de to seneste sundhedsprofiler for 9. klasserne i Gladsaxe Kommune for skoleårene 2011/2012 og 2012/ er andelen af overvægtige børn opgjort på to måder efter to forskellige sæt vækstkurver: Den ene metode (a) er baseret på Nysom et als vækstkurver og grænseværdier for overvægt. Metode (a) svarer til metoden i de tidligere sundhedsprofiler, og den er medtaget, så tallene i sundhedsprofilen kan anvendes til at måle i forhold til resultatkravene i Kommunestrategien og så det er muligt at sammenligne tilbage i tid i forhold til vores egne 9. klasses sundhedsprofiler. Den anden metode (b) er baseret på Cole et als vækstkurver og grænseværdier for overvægt (Cole et al er en international højde-vægt reference baseret på nationale data fra seks lande opgjort på halvårsintervaller). Den nye metode (b) er medtaget for at gøre Gladsaxe-tallene sammenlignelige med andre danske undersøgelser bl.a. Skolebørnsundersøgelsen 2010 [3], Den Nationale Sundhedsprofil for unge 2011 [4] og Den Fælleskommunale Sundhedsprofil for Udskolingselever [5], som alle anvender Coles grænseværdier for overvægt. Ved begge metoder opgøres andelen af overvægtige børn ud fra et sæt grænseværdier for overvægt afhængig af barnets køn og alder men de to metoder anvender forskellige BMI-grænser for overvægt. Det betyder, at et barn med et BMI, som ligger mellem de to referenceværdier, defineres som overvægtig efter den ene metode men normalvægtig efter den anden metode. Da grænseværdierne for overvægt generelt er lavere i Nysom et al i forhold til tilsvarende værdier hos Cole, vil der være flere børn, der klassificeres som overvægtige, når man anvender Nysom et al. Et eksempel: En pige på 15,0 år er overvægtig, hvis hun har et BMI på 23,08 eller mere, når man klassificerer overvægt efter Nysom et al og hun er overvægtig, hvis hun har et BMI på 23,9 eller mere, når man klassificerer overvægt efter Cole. Det betyder, at hvis hun har et BMI, som ligger mellem de to grænseværdier på hhv. 23,08 og 23,9 vil hun blive klassificeret som overvægtig ud fra den tidligere metode (a) og som normalvægtig ud fra den nye metode (b). Det betyder, at flere børn klassificeres som overvægtige med metode (a) og andelen af overvægtige børn bliver højere med metode (a) i forhold til metode (b). 26

27 5.0 Konklusion I konklusionen sammenfattes de største sundhedsmæssige udfordringer set ud fra resultaterne af sundhedsprofilen. Sundhedsprofilen viser, at 68 % af eleverne i 9. klasserne synes meget godt eller ganske godt om at gå i skole. Sidste år synes i alt 66 % enten meget godt eller ganske godt om at gå i skole. Det er et fald på to procentpoint fra sidste år til i år. Børn og unge tilbringer mange timer i skolen, og derfor er skoletrivslen vigtig. Eksempelvis har høj skoletrivsel betydning for elevernes generelle trivsel og for deres indlæring i skolen, ligesom dårlig trivsel i skolen ofte hænger sammen med udviklingen af usunde vaner som fx rygning og stort forbrug af alkohol. Rygning er den risikofaktor, der har størst betydning for sygelighed og dødelighed i Danmark. Udviklingen inden for rygning er generelt set positiv for udskolingseleverne i Gladsaxe Kommune, men der er fortsat 9 % af eleverne, som svarer, at de enten ryger dagligt eller en gang imellem. Ligesom i den øvrige befolkning er der blandt de unge rygere en stor andel, der gerne vil holde op med at ryge. Blandt 9. klasseeleverne i Gladsaxe Kommune ønsker halvdelen af eleverne, der ryger dagligt eller lejlighedsvist, at holde op med at ryge. 51 % af eleverne i Gladsaxe Kommunes 9. klasser har prøvet at være fulde, og 41 % har været det mindst to gange. Udviklingen inden for alkohol er generelt set positiv, idet andel af eleverne, der har prøvet at være fulde er faldet over de sidste fem år, og tilsvarende er andelen, der har været fulde mindst 4 gange faldet. Selvom der er et fald i forhold til de tidligere år, er der stadig tale om en stor andel af eleverne, når tallene ses i lyset af, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge under 16 år slet ikke drikker alkohol 2 samt det siden 2006 ikke har været tilladt for unge under 16 år at købe alkohol. Det fremgår af dette års sundhedsprofil, at 8 % af eleverne har prøvet hash, marihuana, pot eller skunk, mens 3 % har prøvet heroin, LSD, speed, amfetamin, kokain eller ekstacy. Andelen af overvægtige elever er steget i forhold til sidste år. Der er lidt flere piger end drenge, der er overvægtige. Langt flere elever (15 % af drengene og 47 % af pigerne) har en subjektiv opfattelse af at de føler sig for tykke. 2 Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden, at unge mellem 16 og 18 år drikker mindst muligt og stopper før fem genstande ved samme lejlighed. 27

28 6.0 Referencer [1] Rasmussen, M., Due, P. (2010). Skolebørnsundersøgelsen Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed (FoBUS)Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. [2] Keiser-Nielsen, T. et al (2012). Den Fælleskommunale Sundhedsprofil for Udskolingselever et samarbejde mellem ni danske kommuner. Skoleåret og [3] Nielsen, A., Hollnagel, H. (2006). Selvvurderet helbred: Uafhængig prædiktor for total dødelighed og død af iskæmisk hjertesygdom. Forskningsenheden for almen praksis. [4] Michaelsen, K. M. (2011). Børn skal selvfølgelig have morgenmad hver dag. Ugeskrift for Læger, 173(41):2551 [5] Juel, K. et al (2006). Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed. [6] Henderson, A. J. (2006). The effects of tobacco smoke exposure on respiratory health in school-age children. Pediatric Respiratory Reviews. 9:21-8. [7]Milne, E et al. (2012). Parental prenatal smoking and risk of childhood acute lymphoblastic leukemia. Am J Epidemiol.1;175(1): [8] Hvidbog om passiv rygning udgivet af 16 sundhedsfaglige organisationer [9] Åberg, M. A. I. et al. (2009). Cardiovascular fitness is associated with cognition in young adulthood. Proc Natl Acad Sci USA. 28

29 Bilag 1 Spørgeskema, Gladsaxe Kommune 9. klasse. Skoleåret September Kære elev i 9. klasse Gladsaxe Kommune beder dig besvare et anonymt spørgeskema om din sundhed. Spørgeskemaet besvares af alle 9. klasseelever i kommunen og bruges til at lave en samlet sundhedsprofil for hele årgangen. Vi beder dig om at besvare spørgeskemaet så præcist, som du kan. Undersøgelsen er helt anonym, så der er ikke nogen, der kan se dine svar. Det tager ca minutter at besvare spørgeskemaet. Vigtigt: - Du må IKKE åbne linket før, du skal besvare skemaet - Du skal besvare skemaet i en undervisningslektion din lærer fortæller dig hvornår - Du skal besvare skemaet selv og ikke sammen med dine klassekammerater - Du skal besvare hele skemaet og på én gang. Du finder spørgeskemaet via dette link: Hvis du har spørgsmål til undersøgelsen, kan du kontakte sundhedskonsulent Annemette Bundgaard på tlf På forhånd tak for din besvarelse. Venlig hilsen Gladsaxe Kommune 29

30 Spørgeskema, Gladsaxe Kommune 9. klasse. Skoleåret Gladsaxe Kommune Sundhedsundersøgelse 9. klasse -14 Hvilken skole går du på? (7) Atheneskolen (15) Bagsværd Friskole (16) Bagsværd Kostskole og Gymnasium (5) Bagsværd Skole (1) Buddinge Skole (8) Den Lille Skole (12) Enghavegård Skole (9) Gladsaxe Privatskole (11) Gladsaxe Skole (2) Grønnemose Skole (10) Kvikmarkens Privatskole (13) Mørkhøj Skole (4) Skovbrynet Skole (6) Stengård Skole (3) Søborg Skole (14) Vadgård Skole Hvilken klasse går du i? Skriv både klassetrin og klassebogstav - fx 9.A Hvor gammel er du? (1) 14 år (2) 15 år (3) 16 år (4) 17 år Er du? (1) Pige (2) Dreng 30

31 Spørgeskema, Gladsaxe Kommune 9. klasse. Skoleåret Hvad synes du om at gå i skole? (1) Meget godt (2) Ganske godt (3) Nogenlunde (4) Ikke særligt godt (5) Slet ikke godt Synes du selv dit helbred er? (1) Virkelig godt (2) Godt (3) Nogenlunde (4) Dårligt (5) Meget dårligt Hvordan synes du din krop er? (1) Alt for tynd (2) Lidt for tynd (3) Passende (4) Lidt for tyk (5) Alt for tyk Smerter: Har du inden for de sidste 2 uger haft? Sæt gerne flere X'er (1) Hovedpine (2) Mavepine (3) Ondt i ryggen (4) Andre smerter (5) Nej 31

32 Spørgeskema, Gladsaxe Kommune 9. klasse. Skoleåret Har du inden for de sidste 2 uger taget smertestillende håndkøbsmedicin som fx Panodil, Pamol, Iboprofen, Ipren eller Kodimagnyl mod? Sæt gerne flere X'er (1) Hovedpine (2) Mavepine (3) Ondt i ryggen (4) Andre smerter (5) Nej Har du inden for de sidste 2 uger følt dig så trist, at det har påvirket din skolegang? (1) Ja (2) Nej Hvornår plejer du at falde i søvn, hvis du skal i skole næste morgen? (3) Senest kl (5) Senest kl (6) Senest kl (7) Senest kl (8) Senest kl (9) Senest kl (10) Senest kl (11) Senest kl (12) Senest kl (13) Senere end kl Hvornår plejer du at vågne om morgenen, når du skal i skole? (3) Senest kl (4) Senest kl (5) Senest kl (6) Senest kl (7) Senest kl (8) Senere end kl Hvor tit sover du dårligt eller uroligt om natten? (2) Aldrig/sjældnere end 1 gang om ugen (3) 1 eller flere gange om ugen 32

33 Spørgeskema, Gladsaxe Kommune 9. klasse. Skoleåret Hvor tit føler du dig træt om morgenen, når du skal i skole? (2) Aldrig/sjældnere end 1 gang om ugen (3) 1 eller flere gange om ugen Har du haft samleje med nogen? (1) Ja (2) Nej Hvor gammel var du første gang, du havde samleje? (3) 12 år eller yngre (4) 13 år (5) 14 år (6) 15 år (7) 16 år (8) 17 år eller ældre Var du fuld første gang, du havde samleje? (1) Ja (2) Nej Brugte I beskyttelse (prævention) første gang, du havde samleje? (1) Nej (2) Ja, p-piller (3) Ja, kondom (4) Ja, anden form for beskyttelse (5) Ved ikke Hvis du har haft samleje mere end 1 gang, plejer I så at bruge beskyttelse (prævention)? (4) Ja, men jeg har kun haft samleje 1 enkelt gang (1) Ja, altid (2) Ja, for det meste (3) Nej, sjældent eller aldrig 33

34 Spørgeskema, Gladsaxe Kommune 9. klasse. Skoleåret Har du haft klamydia (en kønssygdom)? (1) Ja (2) Nej Har du prøvet at være fuld? (1) Nej, aldrig (2) Ja, 1 gang (3) Ja, 2-3 gange (4) Ja, 4-10 gange (5) Ja, mere end 10 gange Hvor mange gange er du fuld på en måned (i gennemsnit)? (1) Mere end 4 gange (2) 3-4 gange (3) 1-2 gange (4) Mindre end 1 gang Hvor gammel var du første gang, du var fuld? (10) 9 år eller yngre (11) 10 år (12) 11 år (4) 12 år (5) 13 år (6) 14 år (7) 15 år (8) 16 år (9) 17 år eller ældre Har du prøvet at ryge cigaretter? (1) Nej, jeg har aldrig røget (2) Ja, men jeg er holdt op med at ryge 34

35 Spørgeskema, Gladsaxe Kommune 9. klasse. Skoleåret (3) Ja, jeg har prøvet at ryge få gange (max 5 gange) (4) Ja, men jeg ryger sjældnere end hver uge (5) Ja, jeg ryger hver uge (6) Ja, jeg ryger hver dag Vil du gerne holde op med at ryge? (1) Ja (2) Nej Ved dine forældre, at du ryger? (1) Ja (2) Nej (3) Ved ikke Hvor gammel var du første gang, du røg en cigaret? (1) 9 år eller yngre (2) 10 år (3) 11 år (4) 12 år (5) 13 år (6) 14 år (7) 15 år (8) 16 år (9) 17 år eller ældre Er der nogen, der ryger i dit hjem? (1) Nej, de har aldrig røget (2) Nej, de er holdt op (3) Ja Har du prøvet at ryge vandpibe? (1) Nej, har aldrig røget vandpibe (2) Ja, 1 gang (3) Ja, op til 5 gange 35

36 Spørgeskema, Gladsaxe Kommune 9. klasse. Skoleåret (4) Ja, ryger hver måned (5) Ja, ryger hver uge (6) Ja, ryger hver dag Hvor gammel var du første gang, du røg vandpibe? (1) 9 år eller yngre (2) 10 år (3) 11 år (4) 12 år (5) 13 år (6) 14 år (7) 15 år (8) 16 år (9) 17 år eller ældre Har du prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk? (1) Nej, har aldrig prøvet (2) Ja, 1 gang (3) Ja, 2-10 gange (4) Ja, flere end 10 gange Har du prøvet stoffer som fx speed, amfetamin, kokain, ecstacy, heroin, LSD eller at sniffe lim eller lightergas? (1) Ja (2) Nej Hvor tit får du følgende måltider på skoledage (mandag-fredag)? Hver skoledag 3-4 skoledage 1-2 skoledage Sjældnere/aldrig om ugen om ugen Morgenmad (1) (2) (3) (4) Frokost (1) (2) (3) (4) 36

37 Spørgeskema, Gladsaxe Kommune 9. klasse. Skoleåret Hvor tit dyrker du motion i din fritid, som gør dig forpustet eller svedig? (1) Hver dag eller næsten hver dag (2) 2-4 gange om ugen (3) 1 gang om ugen (4) 1 gang om måneden (5) Sjældent eller aldrig Hvordan plejer du at komme i skole? (1) Jeg går (2) Jeg cykler (3) Jeg står på rulleskøjter, skateboard, løbehjul eller lignende (4) Jeg kører i bil, bus eller tog Det var sidste spørgsmål - tak for din besvarelse. 37