Skilsmisse -hvad så med økonomien?

Transkript

1 Skilsmisse -hvad så med overblik bodeling budget økonomi ægtefællebidrag børnetilskud børnebidrag ansvar -økonomisk e-guide til dig der skal skilles Forfatter: Heidi Hamann, økonomisk rådgiver

2 Skilsmisse - hvad så med Hvad enten du overvejer at blive skilt eller står midt i det hele, så er du nok igennem en af de hårdeste perioder i dit liv, skilsmisse er et opbrud, som kan få store følelsesmæssige og økonomiske konsekvenser. Jeg ved, af erfaring, at det arbejde der er med den økonomiske del af en skilsmisse kan være krævende, kompliceret og et område, hvor mange føler sig lost og ladt alene med alle beslutningerne. Økonomien er et område, som mange desværre flygter fra. For hvordan er det muligt at tage hul på det økonomiske, når det hele føles som kaos og den mentale del af hjernen konstant er på overarbejde? Det største problem er, at de fleste ikke aner hvor de skal begynde eller i hvilken rækkefølge de skal gøre tingene. Du har højst sandsynligt allerede nu, brugt mange timer på at gennemskue hvad du skal igennem og ikke mindst, i hvilken rækkefølge du skal gøre de forskellige ting. Netop på grund af, at der er så mange steder, du kan søge din viden og et væld af hjemmesider, der fortæller dig, hvad du skal gøre, bliver det hele uoverskueligt og kompliceret, for hvor skal du starte? Hvis du har tid til at læse denne E-guide, vil du blive præsenteret for værdifulde og vigtige ting, du bør vide om det økonomiske i din skilsmisse. Måske sidder du lige nu og tænker jeg tror ikke jeg kan finde ud af det eller jeg aner ikke hvor jeg skal begynde så hold fast og læs videre. Du får svarene på, hvad du skal vide og hvad du skal gøre. Så jo, det er absolut også muligt for dig. Skal det være slut med: At bruge timer på at søge din viden i 20 forskellige retninger på nettet? At forsøge at strukturere alle de gode (og velmenende) råd du får fra venner, familie og kolleger? Frygte det økonomiske? 1

3 Jeg ved, hvor svært det er Jeg rådgiver til dagligt kvinder og mænd, med det økonomiske, når de skal skilles, og deres tilbagemeldinger er, at det har været en kæmpe befrielse for dem, at blive mødt af én, som ved hvor svær en proces de er igennem, og samtidig få det overblik og den hjælp, der sikre dem, at de kommer bedst muligt videre. Det har givet dem mere overskud til at tage hånd om dem selv, deres børn og de andre ting, der naturligt følger med en skilsmisse. Hvorfor denne E-guide? Fordi jeg i min tid som bank- og realkreditrådgiver og i min tid som selvstændig har set, hvordan det økonomiske område har givet anledning til store bekymringer, søvnløse nætter og kæmpe skænderier. De fleste par er indstillet på at finde en god løsning, hvor de begge føler sig lige tilgodeset, men så snart de går i gang, så opstår konflikterne. Jeg ved, at de blandt andet opstår på grund af disse 3 ting: 1. Den part, som gennem ægteskabet har overladt ansvaret for økonomien til den anden, føler sig utryg og mistroisk. Hvordan kan jeg være sikker på, at det hele bliver rigtigt fordelt, når jeg ikke aner, hvad det handler om 2. De aner ikke, hvad de skal tale om. Når man ikke aner, hvad man skal tale om, hvad man skal være enige om, og hvordan man griber det hele an, så er det nemmere for følelserne at få overtaget og lade skyld og skam komme på banen. 3. Den ene part er bange for at gå ind i dialogen omkring pengene, af frygt for, at den anden bliver sur og at det i sidste ende kommer til at gå ud over børnene. Det er vigtigt at bemærke, at noget der virkelig kan ødelægge jeres fremtidige relation til hinanden og kommunikationen omkring børnene, er hvis delingen af jeres økonomi ikke forløber fornuftigt! Derfor har jeg lavet denne E-guide, fordi den kan og vil hjælpe dig, med at finde den gyldne vej gennem det økonomiske kaos. Læs den, brug den og få det overblik, som du ikke finder andre steder. Du vil ikke blot finde ud af hvilken vej du skal vælge, men også hvilke døre du skal åbne undervejs. De bedste hilsner Heidi Hamann, Økonomisk rådgiver 2

4 Det skal du gøre som det aller første: Få din egen lønkonto (hvor det kun er dig der har adgang og kort til) Sørg for at få din egen netbank Få tjek på fuldmagterne (spørg banken og få slettet dem, som ikke længere er relevante) Find ud af, hvad du og din ægtefælle har i fælles formue og gæld (og evt. særeje) Er du i tvivl om din gæld kan du hente hjælp i din personlige skattemappe på Skat s hjemmeside. Obs! Du kan kun få oplysninger på den gæld, som er registreret i dit personnummer. 4 steps til at få styr på økonomien: 1. Find papirer frem: Lønsedler (fra de sidste 3 måneder). Årsopgørelse fra SKAT fra sidste år. Restgældsoplysninger fra ALLE de steder, hvor du eller du sammen med din tidligere ægtefælle hæfter for gæld PBS-oversigter (betalingsserviceoversigter) på de lån, der er tilmeldt (her vil restgælden stå). Nuværende budget. 2. Bodelingen: Er du eller din ægtefælle selvstændig og/eller har I særeje så kontakt en advokat. Hvad skal der ske med huset? (skal det sælges, eller skal én af jer ovetage). 3. Fælles udgifter: Lav et budget for jeres fælles udgifter (indtil én af jer har overtaget huset eller huset er solgt). Find ud af, hvor meget I hver især skal overføre til budgetkontoen, for at alle udgifter kan betales. Bland ikke din løn sammen med jeres fælles konto (herunder budgetkonto). Få styr på fælles udgifterne til børnene. 4. Dit personlige budget: Har du allerede fundet en ny bolig, så læg de kendte udgifter ind i dit budget. Husk at det koster penge at flytte i lejebolig (mange overser udgifter til depositum, forudbetalt husleje osv.). Husk at medindregne børnebidrag og ægtefællebidrag (hvis I allerede er enige om disse). 3

5 Ting du skal tage stilling til, inden du sender papirerne afsted til Statsforvaltningen Statsforvaltningen kan ikke bevilge jeres separation/skilsmisse, hvis I ikke er enige om nedenstående 3 ting. Hvis I ikke er enige, vil I blive indkaldt til en vilkårsforhandling. Ægtefællebidrag Husk at tage stilling til, om du eller din ægtefælle skal betale bidrag til den anden. Hvis I sætter kryds i nej på ansøgningen, så har du afskrevet dig for muligheden for senere at kræve ægtefællebidrag. Skal du eller din ægtefælle betale ægtefællebidrag? Ja nej Hvis ja, i hvor mange år? år I behøver ikke tage stilling til beløbet, det kan statsforvaltningen hjælpe jer med at afgøre. I kan også selv vælge at fastsætte beløbet, men husk, at du ikke skal regne med at få aftalen ændret, hvis du senere synes, at den er uretfærdig. Boligen Hvis I bor i lejebolig eller privat andelslejlighed, så skal I tage stilling til, hvem der skal overtage lejligheden. Ejer I selv jeres bolig, så skal I finde ud af, om huset skal sælges eller om én af jer skal overtage huset. Men det behøver I ikke finde ud af med det samme, for det er ikke en beslutning, der vedrører separations- /skilsmisse blanketten. Hvem skal overtage lejeboligen? Kompensation for særeje ( 56) Du skal på ansøgningen om separation/skilsmisse tage stilling til, om der ønskes kompensation for særeje. F.eks. hvis din ægtefælle er selvstændig og har et urimeligt stort skilsmissesæreje. Er du i tvivl om, du kan kræve kompensation for et særeje, anbefales det, at du kontakter en advokat Børnene Mht. hvor børnene skal bo, hvordan der skal betales børnebidrag eller hvordan I deler jeres ting i mellem jer, så behøver I ikke være enige, inden I sender papirerne af sted Det er altid en god idé at have en advokat med, så du er sikker på, at du ikke får afskrevet dig, for vigtige vilkår og beslutninger! Har I talt om, hvilken ordning, der vil fungere bedst for jer? 4

6 Bodelingen Når I bliver separeret/skilt ophører jeres formuefællesskab. Det vil sige, at I skal dele jeres fælles gæld og værdier også kaldet en bodeling. I kan ikke få hjælp til bodeling i statsforvaltningen. Husk at hvis én af jer har særeje, så indgår det ikke i bodelingen. Det vil sige, at særejet ikke skal deles. Der kan i nogle tilfælde være tale om en kompensation, hvis særejet er urimeligt stort. Er du i tvivl skal du kontakte en advokat. I kan sagens klare bodelingen selv. Men husk, at få tingene på skrift, så undgår I uoverensstemmelser på et senere tidspunkt. Og pas nu på, at du ikke forærer det hele til din ægtefælle, fordi det hele virker uoverskueligt. Du kan ikke senere komme tilbage og få bodelingen lavet om, hvis du allerede har skrevet under på den (med mindre du har været udsat for pres, da du skrev under, hvilket er svært at bevise). Overordnet set, så handler en bodeling om: 1. Hvad I hver især skal have i kr. og øre. 2. Hvordan jeres indbo skal deles. 3. Om der er noget der skal udlignes med et kontantbeløb. Start med at få et overblik over jeres passiver (gæld) og aktiver (formue). Det er vigtigt at bemærke, at noget der virkelig kan ødelægge jeres fremtidige relation til hinanden og kommunikationen omkring børnene er, hvis bodelingen ikke forløber fornuftigt. Det er klart at anbefale, at I udarbejder en bodelsoverenskomst hvor I begge skriver under. Det sikrer at aftalen om bodeling er bindende og I undgår uoverensstemmelser på et senere tidspunkt. Husk at børnenes ting og penge tilhører børnene og derfor ikke skal med i bodelingen. Deling af indbo: Det er en rigtig god ide, at lave en skriftlig aftale, som I begge skriver under på. Andre forhold: Husk at tjekke op på, om I har indsat hinanden i diverse begunstigelseserklæringer, livsforsikringer, testamenter, pensionsordninger eller andre aftaler, som har givet din hinanden særlige vilkår ved eventuel død. Husk også at tjekke op på, om I har krydslivsforsikringer! 5

7 Boligen Hvad skal der ske med huset? I skal som udgangspunkt finde ud af, om huset skal sælges, eller om én af jer skal overtage det. Jeres fælles bolig, indgår automatisk i jeres formuefællesskab. Det gælder også selv om det kun er én af jer, der står på skødet. Hvis en af jer overtager huset: Hvis én af jer overtager huset, så HUSK at det kræver godkendelse fra kreditforeningen (og banken). Hvis kreditforeningen godkender overtagelsen, så husk at få lavet en gældsovertagelseserklæring inden eller samtidig med at huset bliver tinglyst over i overtagerens navn. Ellers risikerer den ene part at stå på gælden til et hus, som man ikke ejer. Medmindre I selv bliver enige om en pris på huset/lejligheden, så er det en god idé at indhente en bodelingsvurdering fra en eller flere ejendomsmæglere. Huset skal sælges: Hvis huset skal sælges, er det en god ide, at få en salgsvurdering fra en ejendomsmægler (eller flere). Vær begge tilstede når ejendomsmægleren kommer. Hvis én af jer bliver boende i huset, mens det er til salg - så er det en rigtig god idé, at få lavet en samlivsophævelsesaftale. Den sikrer jer, at den økonomiske balance bliver rimelig under salget af boligen. Start med at få et overblik over, hvad der bliver betalt til boligen fra jeres budgetkonto. Flyt herefter jeres egne personlige udgifter fra den fælles budgetkonto over på en ny personlig budgetkonto - så der kun står udgifter til boligen tilbage på den gamle budgetkonto. Hvis I stadig har fælles udgifter til børnene, så opret en særskilt konto, hvor I hver i sær sætter penge ind på. Den person der bliver boende i huset, må påtage sig at betale de løbende forbrugsudgifter fra sin egen personlige budgetkonto. I skal også have aftalt en rimelig husleje til boligens fælles budgetkonto. De udgifter, som ikke kan blive dækket af den rimelige husleje, må I deles om, og løbende indbetale til boligens budgetkonto. 6

8 Børnene Alle børn har ret til samvær med deres forældre, og derfor er det vigtigt, at I samarbejder omkring samværsordningen. Husk at flytte børnenes adresse samtidig med din egen, hvis de skal flytte med da bopælsretten kan være meget svær at ændre efterfølgende. Gode ting at huske: Tjek at børnefamilieydelsen går ind på den rigtige konto. Få lavet en skriftlig aftale om samvær. Der er mange begreber at holde styr på, derfor får I en kort beskrivelse af de forskellige ydelser : Børnepenge/børnebidrag: Børnepenge/børnebidrag er det beløb, som samværsforælderen (den børnene ikke bor hos), skal betale til bopælsforælderen. I kan selv aftale om den ene af jer skal betale børnepenge til den anden. I skal blot have det på skrift. Børnetilskud: Børnetilskud er et beløb, som betales af kommunen, men kun hvis modtageren bor alene. Børne og ungeydelse: Modtages af den, som har børnene boende på adressen (og er uden indflydelse af en skilsmisse). Fælles udgifter til børnene: Lav en særskilt konto, som kun vedrører udgifterne til børnene i fremtiden. f.eks. opsparing til konfirmation, lejrtur, efterskole osv. Få en snak om følgende: Hvilke udgifter til børnene skal I hver især betale? Skal I spare op til særlige lejligheder? 7

9 SKAT 1. Får SKAT automatisk oplysning om, at jeg er blevet separeret/skilt? Eller skal jeg selv med dele det? SKAT får automatisk oplyst at du er blevet separeret/skilt. Jeres sambeskatning ophører med det samme. Dvs. at du rent skattemæssigt bliver betragtet som enlig i hele det år, hvor du bliver separeret/skilt. Det har ingen betydning om det er i starten eller slutningen af året. 2. Hvad skal jeg ændre? Du skal selv huske at ændre din forskudsopgørelse, selvangivelse og skatteopgørelse. Vær særlig opmærksom, hvis du: Har positiv kapitalindkomst og din tidligere ægtefælle har negativ kapitalindkomst. Har været medejer af jeres fælles bolig, men har solgt din andel, eller overtaget din tidl. ægtefælles andel. Modtager eller betaler ægtefællebidrag. Betaler børnebidrag. Det er en god ide, at kontakte skat for at få hjælp til at afklare, om der sker ændringer i din SKAT. Er du fiks til tal, kan du beregne din skat som enlig i TastSelv på SKAT s hjemme side. 3. Hvad hvis jeg modtager tilskud fra det offentlige? Hvad skal jeg betale skat af? Skat på ægtefællebidrag og børnebidrag: Ægtefællebidrag: Hvis du modtager ægtefællebidrag, så skal du betale skat af beløbet. Det beskattes som personlig indkomst. For at undgå restskat bør du ændre din forskudsopgørelse, så du får medindregnet bidraget du modtager i din forskudsskat (du kan selv ændre forskudsopgørelsen på TastSelv på Skat s hjemmeside) Hvis du betaler ægtefællebidrag, kan du få fradrag for det beløb du betaler (et ligningsmæssigt fradrag). Hvis du vil have fradraget med det samme, så skal du ændre din forskudsopgørelse. Hvis du ikke gør noget, så får du fradraget, når din skat opgøres. VIGTIGT! Husk at tjekke om det beløb du har betalt i årets løb til din tidligere ægtefælle er kommet med på din årsopgørelse. Hvis ikke kan du selv indtaste det via TastSelv eller kontakte SKAT. Eneste betingelse er, at beløbet både er forfaldent og betalt. Børnepenge/bidrag: Hvis du har børn, som du ikke bor sammen med, skal du normalt betale børnebidrag til barnet, indtil det bliver 18 år. Du kan trække det betalte beløb fra på din selvangivelse under Ligningsmæssige fradrag. Børnebidrag til børn, der er fyldt 18 år, giver ikke skattefradrag. 8

10 Bonusark #1 Sådan laver du et budget Dit budget er et af de vigtigste styreredskaber du har, fordi: Du har det fulde overblik over dine faste udgifter. Du kan nemt se, hvad du bruger de fleste af dine penge på. Et budget der er lavet rigtigt fra start kræver et minimum af vedligeholdelse (mindre end en halv time om måneden). Budget - Sådan gør du: Brug en budgetskabelon, som du forstår. Hvis det passer bedre til dit temperament at lave det selv i et regneark eller på et stykke papir, så skal du gøre det. Del de faste udgifter op i kategorier (f.eks. bolig, forsikringer, bil, opsparing, hund/kat/hest, daginstitutioner, for hvert af børnene osv. osv.). Del udgifterne ud, så de passer til de måneder hvor de bliver trukket fra kontoen. (Vigtigt, for så kan du se, hvilke måneder der evt. er brug for en kredit). Sørg for at ALLE faste udgifter er med, og at de er tilmeldt til Betalings Service. Sæt et beløb af til uforudsete udgifter på bilen og huset HVER måned (forslag: 500 kr. til bilen og kr. til huset). Find ud af hvor meget, der skal overføres hver måned, for at budgettet løber rundt. (Så slipper du for måneder med store udgifter. Og det giver dig et overblik over, om du har brug for en kredit som buffer undervejs). Lav en fast overførsel fra din lønkonto til budgetkontoen så ved du, at det der står tilbage på din lønkonto, er hvad du har tilbage at leve for hver måned. Lav et servicetjek hver måned (Kig på betalingerne i netbanken og sammenlign dem med det du har sat af i budgettet). Når du har styr på dit budget kan du beregne, hvad du har til dig selv i rådighedsbeløb hver måned. 9

11 Bonusark #2 Sådan forbereder du dig til mødet med din bank Inden mødet: Find ud af, hvad I skal tale om på mødet og kom gerne med forslag til en dagsorden (send den til din rådgiver inden mødet, så har han/hun mulighed for at forberede sig bedst muligt). Gør dig tanker om, hvilke planer du har for din økonomi på kort og lang sigt. Find den rådgiver, der er bedst egnet til opgaven. Under mødet: Spørg, spørg, spørg (hvis du ikke spørger til de ting, som du ikke helt forstår, så er der kun én der betaler regningen og det er dig). Skriv ned undervejs (så kan du bedre huske, hvad I talte om, når du kommer hjem). Fortæl om dine planer og drømme for fremtiden. Bed din rådgiver sende dig et referat af mødet (så kan du se, hvad I har aftalt og kort få opridset de vigtigste pointer). Efter mødet: Følg op på jeres aftaler og overhold din del af aftalen. Tag en beslutning og kom videre (book gerne et nyt møde, hvis du stadig er i tvivl). 10

12 Bonusark #3 Min plan Her skriver du alle de ting ned, som du har brug for at undersøge nærmere eller tage action på nu. Eksempel: Jeg skal have fundet alle mine personlige papirer frem. 11

13 Hvad så nu? Det er helt normalt at være forvirret og stadig synes at tingene kan virke uoverskuelige og kompliceret. Hvis du kunne det hele på forhånd, og var 100% inde i hver ting, så havde du aldrig haft brug for at læse denne E-guide. For at komme videre herfra skal du gøre 3 ting: 1. Skim guiden igennem igen og sæt kryds de steder, hvor du har brug for at undersøge nærmere. 2. Skriv disse ting ind i Bonusark #3. 3. Gå i gang. Det kan lyde så let, at skrive gå i gang, men jeg mener det helt alvorligt. Oftest handler det om at komme i gang. Du vil opleve, hvordan tingene bliver lettere undervejs. Brug dit netværk Det kan være en god ide at have én fra dit netværk, som du har tillid til og som du ved vil dig det bedste, til at være din tovholder, dvs. at denne person hjælper dig med at få tingene gjort. Hent hjælp hos professionelle: Har du brug for professionel hjælp, så tag fat i din bank, din advokat eller en økonomisk rådgiver som mig. Pengene det koster, vil aldrig være spildt. Tværtimod kan det vise sig at være den bedste investering, du har gjort for dig selv. Ønsker du at få en personlig rådgivning, kan du bestille et møde med mig på under fanen rådgivning. De bedste hilsner Heidi Hamann, økonomisk rådgiver, skilsmisseraad.dk 12