VI SYNGER H.C.ANDERSEN

Transkript

1 DANMARK MIT FÆDRRELAND Musik: Henrik Rung / Poul Schierbeck / Sebastian I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden går. Du danske sprog, du er min moders stemme, så sødt velsignet du mit hjerte når. Du danske friske strand, hvor oldtids kæmpegrave står mellem æblegård og humlehave, Dig elsker jeg! Danmark, mit fædreland! 2.Hvor reder sommeren vel blomstersengen mer rigt en her, ned til den åbne strand? Hvor står fuldmånen over kløverengen så dejligt, som i bøgens fædreland? Du danske friske strand, hvor Dannebrogen vajer, - Gud gav os den Gud giv den bedste sejer! Dig elsker jeg! Danmark, mit fædreland! 3.Engang du Herre var i hele Norden, bød over England nu du kaldes svag, et lille land, - og dog så vidt om jorden end høres danskens sang og mejselslag. Du danske friske strand, - plovjernet guldhorn finder. Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder! Dig elsker jeg! Danmark, mit fædreland! VI SYNGER H.C.ANDERSEN Vi tager på en musikalsk rejse med digterens originale tekster som udgangspunkt DET ER LIV AT REJSE FORÅRSTÅGERNE SIG HÆVE GRØN ER HVER EN PLET! DET AT REJSE ER AT LEVE, BLODET RULLER LET! SOLEN KALDER, BLOMSTER DUFTE, MILDE SOMMERVINDE LUFTE; UD, JA UD! VI SEJLET HEJSE. DET ER LIV AT REJSE!

2 H.C.ANDERSEN har skrevet alle sangteksterne i dette HCA festivals hæfte. DET ER LIV AT REJSE Musik: P.E.Rasmussen / Povl Dissing Forårstågerne sig hæve, grøn er hver en plet! Det ar rejse er at leve, blodet ruller let! Solen kalder, blomster dufte, milde sommervinde lufte; Ud, ja ud! Vi sejlet hejse. Det er liv at rejse! Damp på bølgen. Damp på banen, fremad drage vil, Hverken svalen eller svanen flyve bedre til; Nye folk og nye byer veksle om som luftens skyer, Held enhver, som sejlet hejse! Det er liv at rejse! Fuglen vingen slår mod rude, vi må ud, afsted! Kundskabsfrugten gror derude, sundhedsæblet med: Flyve vil vi! Frugter plukke! Alt det herlige, det smukke! Glæde! Glæde! Sejl vi hejse! Det er liv at rejse! ODENSE Du kære, gamle fødeby er altid i min tanke. Stolt bygged Odin slot mod sky på Næsbyhoved banke, da voksed huse, først to, tre, så flere - der man havned. Og Frigge råbte: "Odin, se!" Derfra fik byen navnet. I Klokkedybet ned sig svang Åmanden ganske bange, idet han hørte første gang de kirkeklokker mange. Fra klostrets celle lød der sang, man endnu lytter efter; nu Odense har aldersrang og alle ungdoms kræfter. Det er en ros og ingen spot på vittighedens fløjte at du i dygtighed og godt er altid første sprøjte Du gamle, ungdomsfriske by, engang for mig den største! Rul op, min barndoms tid på ny, og da er du den første! Her løb jeg om med træsko på og gik i fattigskole; men hele verden for mig lå som bar jeg grevekjole! Nej, jeg var ingen fattig fyr og fader ikke heller, han læste for mig eventyr, så jeg blev selv fortæller. MARGRETHE & OLE HEYDE med H.C.ANDERSEN ENSEMBLET som i HCAfestivals udgaven består af: Ene Kirstine Heyde Dias (violin) Dorthe Byrialsen (bratsch) Martin Jochimsen (bratsch) Poul Find (kontrabas) Side 2 Side 11

3 HVOR SKOVEN DOG ER FRISK OG STOR Folkemelodi Hvor skoven dog er frisk stor. Skovmærker der og jordbær gror, I træets bark er mærke sat, dér så jeg dig en måneklar nat. I måneskin er smukt at gå, i skov ved solskin ligeså; Af kukkeren jeg vide får, hvor mange kys og leveår. Gør ikke verden dig for tung, husk på du er kun engang ung; Skovmærker gror, og jordbær gror, og kukkeren véd når og hvor. UNGERSVENDEN Snart sover alt, ja stort og småt på græs og grønne grene men jeg ak, det er ikke godt, at mennesket er ene! O, gid jeg var af jern og stål! Mit hjerte let kan få det! Det er mig ligesom en ål, jeg kan ej holde på det! Side 10 HIST HVOR VEJEN SLÅR EN BUGT Musik: Joh. Chr. Gebauer Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små. Døren synker halvt i knæ, hunden gøer, det lille kræ, Under taget svaler kvidre, solen synker og så vid re. I den røde aftensol sidder moder i sin stol. Kinden luer dobbelt rød, barnet har hun på sit skød. Drengen er så frisk og sund, æblekinden rød og rund; Se, hvor hun i spøg ham banker på de søde pusselanker! Katten står og krummer ryg, men forstyrres af en myg, barsk han den med poten slå og igen som hofmand står. Moder klapper barnets kind, se, hvor sødt det sover ind, drømmer om de engle smukke i sin pæne lille vugge. PANDEBEN! GODT DET GROR! Musik: Joh. Chr. Gebauer Pandeben! Godt det gror! Bag ved det forstanden bor, den vil læse, den vil lære, bringe dig i agt og ære, sidde, som en holden en, bag det stolte pandeben! Øjesten! Nej hvor klar! Tror jeg ikke, to du har! Se dog bare, hvor de klares, jeg kan se dig, - o bevares! Lige ind i hjerteben! Du min egen øjesten! Næsetip! Hvilken hest! Et par briller ride bedst. Når du ikke vejen kender, ride de hvor tippen vender, hvilken lille stumpet snip! Hesten hedder næsetip! Mundelip! Frisk og rød, er det sandt du er så sød? Kan jeg ganske på det lide? Vil ej tænderne mig bide? Jeg vil tage kysset, - svip! Det tog jeg fra mundelip! Hageflip! Det er vist, hageflippen kommer sidst, men i kløften som jeg hører, er der nok en luks, der kører, der går over næsetip, mundelip og hageflip! Dikkedik! Hvad er det! vil du sidde rank og ret, så skal jeg nok luksen finde, thi jeg ved han er derinde: O, nu fik jeg ham, den strik. Dikke, dikke, dikke, dik! Side 3

4 LILLE VIGGO, VIL DU RIDE RANKE Musik: Holger Simon Paulli Lille Viggo, vil du ride ranke? Sæt dig på mit knæ, du søde dreng! Jeg hos dig er barn i sjæl og tanke; vi vil lege, til du skal i seng. Her hos dig jeg barnehimlen finder, glemmer alt, hvad der gør hjertet ve; lad mig kysse dine røde kinder, lad mig dog de brune øjne se! Vis mig så, hvor stor du er, du søde! Nej, hvor hånden dog er buttet rund! Smilet sidder i de kinder røde altfor smuk er dog din lille mund! Hver en blomst du kysser som en broder, taler med den, på din egen vis, hele verden har du i din moder, hendes skød er dig dit paradis. Jeg en smuk historie dig lover, følg nu moder til din lille seng! Synge vil jeg for dig, til du sover, lille Viggo, moders bedste dreng! Du måske for mig, som ældre, synger, når jeg skal til ro den sidste gang; ja, når jorden på min kiste tynger, syng da med den dybe vuggesang! Tænk på ham, der trofast mange gange, gynge`dig på armen op og ned. Verden glemmer mig og mine sange! Mon du glemme vil min kærlighed? BØRNENES SANG Hør spurven derude Musik: Rudolph Bay Hør, spurven derude den sang ved rude: Kom ud, i små! Kom ud dog af stolen, klart skinner solen, lege i må! Snart på fødder, snart på knæet, ja, på hovedet selv vi stå; Vi med spurven fløj på træet, havde vi bare vinger på. Hvor kan det dog være: Ikke vi bære vingerne små? Men når vi er fromme, kan de vel komme. Bare de må! Da vi flyve vil over byen, flyve langt der i Verden ud, flyve højere op end skyen, op til himmelen og Gud! ROSENKNOPPEN Rosenknop så fast og rund dejlig som en pigemund! Jeg dig kysser, som min brud, yndigt mer du springer ud. Nok et kys dig læben sender, føl hvor jeg brænder! Jeg vil skrifte, som sig bør: ingen har jeg kysset før! Ingen pige venter mig, rose, jeg må kysse dig! Ak, du ej min længsel kender; føl hvor jeg brænder! ALT FARER HEN Alt farer hen som vinden. Her er ej blivende sted. Snart svinder rosen på kinden, smilet og tårerne med. Hvorfor være bedrøvet? Hen farer sorg og fortræd; alt farer hen som løvet, tiden og mennesket med! FYEN Ja, Fyen er ret et herligt land! Det kan dog ingen nægte. Der veksler skov og mark og strand, og hjertet dér er ægte. Og hjertet dér er ægte. Selv navnet Fyen betyder fin, og vil så meget sige, at Fyen det er en have fin, for hele Danmarks rige. For hele Danmarks rige. Ved tanken om min fødeø, forsvinder hver en smerte den favnes af den stolte sø, og kaldes Danmarks hjerte. Og kaldes Danmarks hjerte. Alt er forsvinden forsvinden, ungdom, dit håb og din ven. Alt farer hen som vinden og kommer aldrig igen! Side 4 Side 9

5 DE NYGIFTE Italiensk melodi Så smukt er ingen steder som hos et nygift par, selv møbler der og klæder den friske ungdom har; med Eden er det lignet, og ligner ej så småt. O, der er så velsignet, så hyggeligt og godt! Jeg gik hvor skovens grene ud over stien hang, en lille fugl sad ene, og derfor ej den sang; men var der to i reden, de kvidred` nok så fro, rundt om dem var et Eden fordi at de var to! Alt har en duft, en tone, et eget trylleri, den søde lille kone er ene skyld deri! Een kan ej himlen finde nej man må være to! Jeg råder mand og kvinde: Skynd jer at sætte bo! ALT MAN FOR PENGE KAN FÅ Alt man for penge kan få! titler og guldstjerner på, venner hvert evige sted, kone og herregård med! LUFTEGN Italiensk melodi Vi flyve over skyen, se ned på land og stad; rødtaget ligger byen som kogte krebs på fad! Jeg har en dejlig kikkert, jeg øjner alt hvad sker! Og man ser alting sikkert, når ovenfra man ser. Europa som en jomfru, passere vi forbi, se Spanien er hoved, hun er katolsk deri. I Frankrig sidder hjertet det har man mig fortalt. Og Tyskland det er maven men der der er det galt! Nu ser man kun af jorden en lille sølet egn; det er vist Kongens Nytorv, hvor der er faldet regn. Men sig mig, hvad er dette, der flyver som vind forbi? O, det er mængdens mening, der er ingenting deri. Klodrian bliver geni, Alt, alt, alt, alt, pengene stikker deri, stort og småt, grimhedens skæggede buk slet og godt, alt, bliver som Absalon smuk. straks du for penge kan få! STUDENTEN Musik: Ukendt komponist Højt under taget, hvor svalen bor, har også studenten sit kammer; der sidder han nærmere englenes kor, trods stuens og salens madamer. På væggen hænger hans hele stads, i lommen er skillinger fire, på bordet ligger HOMER og HORATS samt mange beskrevne papirer. Et tællelys brænder i stagen smukt, selv skærer han aftensmaden. Det er så silde, hans dør er lukt, kun vægteren sværmer på gaden; lad ham kun sværme i blåt talar, det rager studenten ikke. Han stirrer så tavs gennem rudens glar, ser stjernerne blinke og nikke. Han tænker på mangen en barndomsdrøm, imedens han stopper sin hose; da bliver om hjertet han ganske øm, hans kinder se ud som en rose. Han yndes af mange, har dog ingen ven, end sige en lille veninde; thi flagre hans sukke i natten hen, til nar for de lystige vinde. MIN SØDE BRUD Mel:I skovens dybe stille ro Min søde brud, min unge viv, min kærlighed, mit liv! Kom, månen skinner stor og klar, en stilhed natten har, en dejlighed, en ensomhed, min søde brud, kom med! I bøgeskoven gå vi to, der, hvor skovmæker gro. I denne lyse, tavse nat, hos dig, min verdens skat, jeg er så glad, så salig glad, duft friske bøgeblad! Syng nattergal! Lys måne klar! Jeg her al rigdom har: min søde brud, min unge viv! min kærlighed, mit liv! Du er så frisk som bøgens hang, som nattergalens sang, så dyb som nattens stille ro, her hvor skovmærker gro, hvor maleriske bøge stå og vi ved mån`skin gå! Min søde brud, min unge viv! Min kærlighed, mit liv! Side 8 Side 5

6 PÅ EN FADERS FØDSELSDAG Folkevise melodi BRYLLUPSSANG Musik: Kuhlau (Menuet af Elverhøj) Nu kommer visen med knald, hurra! Humør forneden og foroven. Held elefanten i Afrika, den går på palmer op til boven, på røde roser og på tamerinth, i foden træder den sig ej en splint. Dog for vist og sandt ingen elefant fik sig en fader, som vor fader En hvalros har det så mageligt, han lider ej af solens hede; på is han sover behageligt, om han er oppe eller nede Ved Spidsberg klipper får han sig et blund, ja lægger hoved` tit på edderdun. Det os ærgrer ej, ingen hvalros nej, fik sig en fader, som vor fader! Nu er den tid, som allerbedst man vælge kan og kunne til hjertets fest, til bryllupsfest: I pragt står mark og lunde, græshoppen på sit skinneben jo spiller op til dansen; i skoven hver en bøgegren snor sig til brudekransen. I kærligheden underfuld just lykkeblomsten trives, og den fra himlen er et guld, som menneskene gives; thi hvor to hænder holde fast i Gud og kærligheden, der blomstrer frem trods stormens kast et huslivs skønne Eden. FANTASISTYKKE i min egen maner Musik: Knud Vad Thomsen I himlen sidde Guds engle små rundt om det store kateder; de sidde alle med vinger på, og blæse så smukt i trompeter. Om aftenen lægges trompeten bort, Madonna hun ser det ret gerne; så spilles der lystigt ej laps eller kort, der leges med måne og stjerne. Tit triller en stjerne fra himlen ud, sligt kaldes på jorden et stjerneskud. I himlen er der en smuk musik, og alt har hjerte og stemme; man keder sig aldrig et øjeblik, man føler, at her er man hjemme. Tit flyver en lille engletrop herned til de jordiske dale, og bringer de sovende småbørn op til Gud i de himmelske sale. Tit tager de også en gammel poet, at han kan fortælle den stads han har set. O, det er en lystig og underlig tur, højt over ørn over ugle. Dybt hænger verden, det gamle bur, med sine brogede fugle, småenglene synge så pænt i kor, og alle sfærene spille. O himmelen er så stor, så stor, man føler sig ganske lille, den voksne bliver et barn igen: Som børn vi komme i himmelen. Sølvbryllupssang Musik: W.A. Mozart Alt vinterstorme klage ved blomstens sotteseng, og våde skyer jage hen over mark og eng. se, blomsterlivet isner, hvert blad sig bøjer ned, en blomst kun ikke visner, en Ægtekærlighed Den sad som grønt i kransen hos brudgom og hos brud: Ak, efter brudedansen, gik alle blomster ud, kun den blev frisk tilbage, og nu som sølv den står, nu, efter år og dage, ja, fem og tyve år! FASTELAVNSVISE Musik: W.A. Mozart Her flammer glædens kerte, vin er på bordet sat, thi rask slå af dit hjerte hver sorgens marekat! Ved hvert et glas, vi drikke, får den et dygtigt slag; ja, følg de gamle skikke: Slå katten af idag! Vi glæden vil omfatte med tanke, sjæl og ord trods alle slemme katte på denne smukke jord. I dag jo blomster smykke selv kældermandens ris; send sorg og hver ulykke til Maribo Avis. Side 6 Side 7