Bidrag til miljørapport, Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord
|
|
- Anton Villadsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bidrag til miljørapport, Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord Juli Ringkøbing-Skjern kommune Herning kommune Ikast-Brande kommune Varde kommune Vejle kommune Billund kommune Holstebro kommune Silkeborg kommune Hedensted kommune 1
2 Bidrag til miljørapport for forslag til vandløbsindsats i oplandet til Ringkøbing Fjord Med lov om vandplanlægning skal kommunerne under inddragelse af vandråd udarbejde forslag til konkrete indsatser til forbedring af de fysiske forhold i vandløbene. Kommunerne skal desuden bidrage med oplysninger til den miljørapport, som miljøministeren skal udarbejde efter reglerne i lov om miljøvurdering af planer og programmer. Dette notat indeholder kommunernes bidrag til miljørapporten for hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord. Bidraget beskriver de sandsynlige væsentlige indvirkninger på miljøet ved gennemførelse af kommunernes forslag til vandløbsindsatser (forbedring af de fysiske forhold i vandløbene) for anden vandplanperiode der løber fra Rammer for udarbejdelsen af indsatsprogram for vandløb Naturstyrelsen udmeldte den 7. april 2014 rammerne til brug for kommunernes og vandrådenes arbejde i form af: et GIS-baseret værktøj, der bl.a. indeholder afgrænsning af de vandløb, der indgår i vandplanlægningen, tilstandsvurdering af vandløbene, udkast til miljømål for vandløbene samt vurdering af risiko for, at vandløbene ikke når målopfyldelse i 2021 et virkemiddelkatalog en økonomisk ramme I hovedvandopland Ringkøbing Fjord, skal der foreslås indsatser til forbedring af de fysiske forhold, der sikrer en god tilstand for mindst 178 km vandløb ved anvendelse af virkemidlerne i virkemiddelskataloget samt fjernelse af 7 spærringer samt etableringen af 13 okkerindsatser. Hertil er der afsat en økonomisk ramme på 80,4 mio.kr. Udover at foreslå indsatser svarende til den udmeldte økonomiske ramme, er det endvidere muligt at foreslå yderligere omkostningseffektive indsatser til gennemførelse i anden planperiode. Sådanne forslag til yderligere indsatser vil indgå i regeringens overvejelser om det endelige indsatsniveau og økonomisk ramme for vandløbsindsatsen. Grundlag for udarbejdelsen af bidraget til miljøministerens miljørapport Kommunerne har ud fra deres aktuelle viden beskrevet og vurderet de forhold, som fremgår af miljøvurderingslovens 7, stk. 1-2 og lovens bilag 1, herunder hvor dette er relevant den sandsynlige væsentlige indvirkning på f.eks. den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv og det indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer. Udgangspunktet er kommunernes forslag til indsatsprogram (ekskl. eventuelle yderligere indsatser indmeldt uden for forslaget) for vandløbenes fysiske forhold med grundlag i statens udmeldte rammer. Der er ikke taget hensyn til eventuelt kommende retningslinjer for vandløbene, som forventes medtaget i de efterfølgende bekendtgørelser af indsatsprogrammet. Naturstyrelsen har anbefalet, at de sandsynlige væsentlige effekter vurderes for de enkelte anvendte virkemidler, der fremgår af Naturstyrelsens virkemiddelkatalog. De forskellige an- 2
3 vendte virkemidlers indvirkning er angivet i skemaet på side 3 sammen med omfanget af anvendelsen af de enkelte virkemidler. For nærmere beskrivelse af virkemidlerne henvises til virkemiddelkataloget. Den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet De foreslåede virkemidler til vandløbsindsatsen i oplandet til Ringkøbing Fjord er følgende: Virkemiddel Km/stk Mindre restaureringer 2.6 Udlægning af groft materiale 53, b Udlægning af groft materiale og træplantning 7, Hævning af vandløbsbunden uden genslyngning 30, Etablering af træer langs vandløb 1,563 Større restaureringer 2.4 Genslyngning 25, Etablering af miniådale med genslyngning 0,767 Åbning af rørlagte vandløb 2.9 Åbning af rørlagte strækninger med efterfølgende 0,99 hævning af bunden og/eller genslyngning Enhedsbaserede virkemidler 2.12 Fjernelse af fysiske spærringer Sandfang 2 19) Okkerrensningsanlæg 13 I alt foreslås der gennemført indsatser for 121 km vandløbsstrækninger, som resulterer i målopfyldelse for 296 km vandområder. Desuden foreslås anlagt 2 sandfang, 13 okkerrensningsanlæg og at 9 spærringer gøres passable. Flere af virkemidlerne vil kunne påvirke landbrugsarealer, mest i form af mindre forringelse af afvandingsevnen i begrænsede områder, men ved f.eks. genåbning af rørlagte vandløb også arealer som må tages helt eller delvist ud af produktion. I forbindelse med forberedelse af implementering af indsatserne, vil der blive gennemført forundersøgelser og konsekvensvurderinger af omfanget af potentielle negative effekter, og projekterne vil efterfølgende ud fra princippet om omkostningseffektivitet blive tilpasset, således at de negative effekter begrænses mest muligt. Lodsejere, der afgiver jord i forbindelse med implementering af vandplanens indsatser, vil for de fleste virkemidlers vedkommende kunne opnå kompensation. Tabet af landbrugsareal i forhold til reguleringen af landbrugsdrift i øvrigt vurderes ikke at have væsentlig betydning for erhvervets driftsmuligheder i hovedvandoplandet. Det vurderes, at implementering af de foreslåede indsatser ikke direkte vil have indvirkning på menneskers sundhed, hverken positivt eller negativt. Hvor der er mulighed for at anlægge stier og skabe rekreative muligheder i forbindelse med vandløbsrestaureringstiltag, kan dette dog indirekte medvirke til forøgelse af mennesker fysiske sundhed. De forskellige virkemidlers indvirkning på omgivelserne er angivet i nedenstående skema sammen med omfanget af anvendelsen af de enkelte virkemidler. 3
4 Mindre restaureringer Større restaureringer Åbning af rørlagte vandløb Enhedsbaserede virkemidler Omfang (km/stk) 53,737 7,862 30,273 1,563 25,831 0,767 0, Virkemidler Udlægning af groft materiale x) Udlægning af groft materiale og træplantning x) Hævning af vandløbsbunden uden genslyngning x) Etablering af træer langs vandløb x) Genslyngning x) Etablering af miniådale med genslyngning x) Åbning af rørlagte strækninger med efterfølgende hævning af bunden og/eller genslyngning x) Fjernelse af fysiske spærringer x) Sandfang x) Okkerrensningsanlæg x) Indvirkning på Biologisk mangfoldighed og flora og fauna Befolkning og erhverv Menneskers sundhed Jordbund, luft og klimatiske faktorer Vandkvalitet Materielle goder Landskab Kulturarv Note x): Angivelse af specifikke bemærkninger i det omfang der er afvigelser fra den efterfølgende generelle beskrivelse. I det følgende er den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet nærmere beskrevet. Her er virkemidlerne for vandløbsrestaurering beskrevet under et, mens de øvrige virkemidler er beskrevet hver for sig. Mindre og større restaureringer Indvirkning på den biologiske mangfoldighed og på flora og fauna Vandløbsrestaurering kræver en afgørelse fra vandløbsmyndigheden, som er underlagt reglerne i habitatbekendtgørelsen (Miljøministeriets bkg. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder 4
5 samt beskyttelse af visse arter). Disse regler sikrer, at gennemførelsen af indsatsen vurderes i overensstemmelse med de hensyn, der skal varetages i Natura 2000-områderne og betinger, at der ikke gennemføres indsatser, der kan skade udpegningsgrundlaget. Tilsvarende må der ikke gives tilladelser m.v., der kan beskadige yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Det må dog forventes, at indsatsen for bedre fysiske forhold vil have positiv indvirkning på bevaringsstatus for arter og naturtyper i selve vandløbene. I hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord foreslås restaurering i ca. 121 km vandløb, hvoraf flere ligger i umiddelbar tilknytning til 3-arealer. Nogle indsatser sker inden for følgende Natura 2000 områder: 69 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen 68 Skjern Å 67 Boris Hede 66 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord 64 Heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø, Idom Å og Omstrup Hede 73 Lønborg Hede 75 Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage 76 Store Vandskæl, Rørbæk Sø, Tinnet Krat og Holtum Ådal øvre del En række naturtyper og arter i Natura 2000-områderne knyttet til vandløbene og deres omgivelser kan potentielt blive påvirket af indsatsen. Der foreligger ikke præcise oplysninger, der kan give grundlag for at vurdere, om der kan være tale om en væsentlig påvirkning og dermed krav om yderligere konsekvensvurdering, da den endelige udformning af indsatsen først sker senere. Indvirkning på befolkning og erhverv Ved vandløbsrestaurering vil man ofte skabe fysisk variation ved at udlægge manglende substrattyper samt understøtte en naturlig vandløbsdynamik ved eventuelt at bearbejde brinker og profil på udvalgte steder. Konsekvensen kan være at vandstanden i vandløbet i et vist mindre omfang vil stige. Den enkelte kommune afgør indsatsen for hvert enkelt vandløb, og inden den igangsætter en sådan indsats, skal den vurdere konsekvenserne for de nærliggende arealer, f.eks. om arealer bliver vådere som følge af restaureringsindsatsen. Først når disse konsekvenser er vurderet, kan det besluttes, om indsatsen skal gennemføres. Hvis en indsats viser sig at få vidtrækkende negative konsekvenser, vil indsatsen ikke blive gennemført i den påtænkte form. Desuden kan kommunerne ikke sætte en større indsats i gang, end landmanden kan kompenseres for. Omfanget vil altså afhænge af den konkrete udførelse af projektet, som kommunen vælger at gennemføre. Desuden vil omfanget af en eventuel stigning i vandstanden afhænge af de fysiske forhold i øvrigt i vandløbene. Træer langs vandløb kan have indflydelse på vandføringsevnen, og dermed på afvandingstilstanden, afhængig af deres placering og tæthed i profilet, og måden, hvorpå deres grene udbreder sig i profilet i forhold til vandspejlet. Dertil kommer, at væltede træer og nedfaldne grene vil kunne være til hinder for vandets frie løb. Disse mulige negative påvirkninger af vandføringsevnen og afvandingstilstanden skal imid- 5
6 lertid ses i relation til træernes grødebegrænsende virkning, som påvirker vandføringsevnen i modsat retning. Hvorvidt der vil være balance mellem de positive og de negative effekter af træer på afvandingstilstanden, vil bero på de konkrete indsatser. Endelig vil omfanget af en eventuel påvirkning af de vandløbsnære arealer afhænge af en række faktorer, herunder f.eks. hældningen på det omgivne terræn og vandløbets nedskæring i terræn. En vandstandsstigning kan i flade områder medføre en større påvirkning af de vandløbsnære arealer end i områder med markante ådale eller nedgravede vandløb. Der kan således være risiko for oversvømmelse af landbrugsarealer, som derved potentielt kan miste landbrugsmæssig værdi. Tilsvarende kan omfanget af arealer, hvor der udbringes husdyrgødning blive reduceret. Samlet set forventes omfanget af påvirkede landbrugsarealer at være af begrænset omfang. Indvirkning på menneskers sundhed Restaurering af vandløb forventes ikke at have væsentlig indvirkning på menneskers sundhed. Den rekreative værdi af vandløbene kan dog øges ved forbedring af vandløbskvaliteten gennem anvendelse af virkemidlet. Forbedrede fysiske forhold vurderes, at kunne forbedre fiskebestanden, og derved øge værdien af vandområderne til f.eks. fiskeri. Indvirkning på jordbund, luft og klimatiske faktorer Ved den periodevise og eventuelle påvirkning af de vandløbsnære arealer som følge af en restaurering kan en eventuel oversvømmelse på tørvejorder medføre, at den årlige gennemsnitlige CO2-udledning fra arealerne som minimum elimineres og på sigt akkumuleres der CO2. Tillige kan lattergas-emissionen fra tørvejorde reduceres kraftigt eller elimineres ved hævelse af vandstanden. Der kan ske en nettofrigivelse af metan. Imidlertid forventes udslip af metan langt at opvejes af nedgangen i drivhusgasudledning alene fra reduceret CO2-udledning. Sammenfattende forventes indsatsen dog ikke at have en væsentlig indvirkning på luft og klimatiske faktorer. Indvirkning på vandkvalitet Ved at udlægge sten og gydegrus, træplantning samt evt. stedvist tilrette brinker og vandløbsprofil, vil der være gode muligheder for at bevare og fremme de fysiske, sedimentmæssige og strømningsmæssige forhold, i overensstemmelse med de fastsatte målsætninger. En restaurering af et vandløb vil fremme vandløbenes fysiske formudvikling i retning mod et slynget og mere varieret forløb. Dette kan øge iltningen af vandet, forbedre stofomsætningen og tilbageholdelsen af transporteret sediment som sand og silt, og dermed også af partikulært bundet fosfor. Derved kan vandkvaliteten øges. Det vurderes, at vandløbsrestaurering ikke vil have en negativ betydning for vandkvaliteten i de relevante vandløb i vandplanen for Ringkøbing Fjord-oplandet. Indvirkning på materielle goder Det forventes, at de konkrete projekter i forbindelse med anvendelse af virkemidlet udarbejdes på en måde så påvirkning af ejendomme, veje og andre tekniske anlæg beliggende tæt på vandløbet ikke påvirkes eller kun påvirkes i mindre omfang. Også den dyrkningsmæssige værdi af tilstødende landbrugsarealer kan blive 6
7 reduceret, se afsnittet om indvirkning på befolkningen, erhverv. Modsat kan en restaurering i visse vandløb føre til en øget fiskebestand i vandløbet og deraf stigende interesse for lystfiskeri på de pågældende strækninger. Eventuel lejeindtægt på fiskeret kan således øges. Karakteren af en restaurering af vandløbet på de pågældende strækninger er ikke endeligt fastlagt. Påvirkningen vil blive konkret vurderet i forbindelse med de kommunale konsekvensvurderinger, der skal foretages forud for en gennemførelse af indsatsen. Det er ikke muligt på dette overordnede planniveau at gå nærmere ind i at beskrive lokale påvirkninger. Dette vil ske gennem konkrete projekter som gennemføres strækning for strækning. Indvirkning på landskab Ved at restaurere et vandløb, hvor man typisk vil udlægge sten og/eller gydegrus, plante træer samt eventuelt afrette brinker og justere vandløbsbunden på udvalgte strækninger, kan konsekvensen være, at vandstanden i vandløbet i et eller andet omfang vil stige. Omfanget vil afhænge af den konkrete udførelse af projektet, som kommunen vælger at gennemføre. Jordbunden op til vandløbet kan i perioder blive mere vandmættet. På længere sigt kan vegetationen på de vandløbsnære arealer ændres såfremt, der forekommer en højere vandmætning i jorden. Påvirkningen af vegetationen m.v. kan være større i flade, lavtliggende områder på morænefladen og på lavbundsarealerne. I mere kuperede, og højtbeliggende områder eller dybtliggende vandløb vil risikoen for påvirkninger sandsynligvis være mindre. I begge tilfælde, vil det afhænge af den konkrete anvendelse af virkemidlet. Landskabeligt kan virkemidlet givet et mere naturligt vandløbsmiljø med mere vand i de ovennævnte landskaber, øge variationen og dermed oplevelsesværdien. Indvirkning på kulturarv Som ovenfor beskrevet vil der, hvor der sker en restaurering af vandløbet som led i opfølgningen på planen, kunne ske en påvirkning af de vandløbsnære arealer til de pågældende strækninger. Der er i dag ikke viden til at forudsige de præcise lokale konsekvenser, da karakteren af vandløbsrestaurering på de pågældende strækninger ikke er endeligt fastlagt. Påvirkningen vil blive konkret vurderet i forbindelse med de kommunale konsekvensvurderinger, der skal foretages forud for en gennemførelse af indsatsen. Bl.a. vil konsekvenserne for kulturarven skulle beskrives i de relevante tilfælde. Som udgangspunkt forventes anvendelsen af virkemidlet vandløbsrestaurering ikke at have indvirkning på kulturarven. Åbning af rørlagte vandløb Indvirkning på den biologiske mangfoldighed, herunder flora og fauna Forslaget indebærer, at der skal genåbnes ca. 1 km rørlagt vandløb i hovedvandoplandet. Genåbning af de rørlagte vandløb vil sammen med fjernelse af spærringer øge den naturlige kontinuitet i vandløbene og væsentligt bidrage til at øge naturkvaliteten i vandløbene og forbedre forholdene for vandløbsorganismer. Rørlagte vandløb løber til tider gennem områder, beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3 (typisk moser og enge). Ca. 1 km af de rørlagte vandløb, hvor der skal gøres en indsats, løber gennem områder med registrerede 3 naturtyper på de vandløbsnære arealer. Genskabelse af sammenhængen mellem de vandløbsnære naturtyper og vandløbet vil 7
8 typisk være til stor gavn for den biologiske mangfoldighed. Det er ikke muligt at komme nærmere en vurdering af evt. effekter, da det forudsætter konkrete projekter. Indvirkning på befolkning og erhverv Hvor rørlagte vandløb genåbnes på landbrugsjord vil både det potentielle dyrknings- og udbringningsareal i sagens natur blive mindsket. Samtidigt kan en genåbning føre til en dårligere arrondering af jorden. Hvis der etableres randzoner på samtlige ca. 1 km genåbnede rørlagte vandløb, vil en genåbning medføre arealbeslaglæggelse på maximalt ca. 2 ha. Indvirkning på menneskers sundhed Genåbningen af de rørlagte strækninger forventes ikke at have væsentlig indvirkning på menneskers sundhed. Indvirkning på jordbund, luft og klimatiske faktorer Den periodevise og eventuelle påvirkning af de vandløbsnære arealer, der kan opstå i forbindelse med en genåbning og genskabelse af den naturlige hydrologi vurderes kun i ikke-betydende omfang give anledning til øget frigivelse af CO2, N2O, metan mv. Indsatsen forventes således ikke at have en væsentlig indvirkning på luft og klimatiske faktorer. Det forventes udlagt randzoner omkring de genåbnede vandløb, hvilket vil mindske risikoen for eventuel brinkerosion som følge af hævet vandstand. Indsatsen forventes således ikke at have en væsentlig indvirkning herpå. Indvirkning på vandkvalitet En genåbning af et vandløb vil fremme vandløbenes fysiske formudvikling i retning mod et slynget og mere varieret forløb. Dette vil forbedre vandkvaliteten, øge stofomsætningen og øge tilbageholdelsen af transporteret sediment som sand og silt, og dermed også af partikulært bundet fosfor. Det vurderes, at en genåbning af et vandløb ikke vil have en negativ betydning for vandkvaliteten i de relevante vandløb. Indvirkning på materielle goder Det forudsættes, at de konkrete projekter udarbejdes under hensyntagen til risikoen for indvirkning på materielle goder. Det er derfor med den nuværende aktuelle viden vurderingen, at en genåbning af et vandløb ikke vil have en væsentlig indvirkning på materielle goder. Indvirkning på landskab Genåbning af vandløb vurderes, at have en positiv indvirkning på landskabet, idet den landskabelige variation øges, og vandløbet genopretter det markante i landskabet. Ved at genåbne et vandløb, hvor man typisk vil udlægge sten og/eller gydegrus samt eventuelt genslynge strækningen, kan konsekvensen potentielt være, at vandstanden i vandløbet i et eller andet omfang vil stige. Jordbunden op til vandløbet kan i perioder blive mere vandmættet. På længere sigt kan vegetationen på de vandløbsnære arealer ændre sig, såfremt der sker en højere vandmætning i jorden. I flade, lavtliggende områder kan påvirkning af de vandløbsnære arealer være mere markant end i mere kuperede, og højtbeliggende områder. 8
9 Indvirkning på kulturarv Kommunerne forventes i forbindelse med de konkrete projekter og afgørelser ved godkendelse af projekterne, at sikre hensynet til kulturarven. Som udgangspunkt forventes anvendelsen af virkemidlet genåbning af rørlagte vandløb ikke at have indvirkning på kulturarven. Fjernelse af spærringer Indvirkning på den biologiske mangfoldighed, herunder flora og fauna Fjernelse af spærringer øger den naturlige kontinuitet i vandløbene og bidrager væsentligt til at øge naturkvaliteten i vandløbene og forbedre forholdene for vandløbsorganismer. Ved at fjerne opstemninger genskabes det oprindelige, dynamiske vandløb med en naturlig variation i vandføring og vandstand, som tilgodeser dels vandløbsdyrenes vandring og dels levevilkårene for dyre- og plantelivet på de påvirkede vandløbsstrækninger. Det muliggør også en genopretning af naturlige kildevæld, kær og moser langs vandløbene. Fjernelse af spærringer vil således generelt have positiv indvirkning på såvel selve vandløbet som i et vist omfang de vandløbsnære arealer. Der findes beskyttede naturtyper ovenfor næsten alle spærringer, hvor der i oplandet skal foretages en indsats. Desuden kan beskyttet natur omkring selve spærringen blive påvirket. Fjernelse af spærringer forventes som hovedregel at have positiv betydning for vandløbsnaturtyper og -arter i områderne. Det vil i forbindelse med den konkrete kommunale myndighedsbehandling blive sikret, at værdifuld natur ikke bliver påvirket negativt. Forslaget lægger op til, at der skal fjernes 9 spærringer i oplandet til Ringkøbing Fjord. Spærringerne har meget forskellig karakter. Indvirkning på befolkning og erhverv Fjernelse af spærringerne vil give større fiskebestande i vandløbene, og for lystfiskere er det særligt interessant, at især vandrefisk, som f.eks. laksefisk, vil nyde godt af den forbedrede kontinuitet. Fjernelse af spærringer kan for opstemninger ske ved, at en opstemning helt fjernes. Herved sænkes vandstanden i vandløbet ovenfor spærringen, og der opnås således større dyrkningssikkerhed på de vandløbsnære arealer. Der kan dog være tilfælde, hvor en opstemning bevares pga. særlige hensyn, og hvor spærringen i stedet fjernes ved at udligne højdeforskellen ved etablering af stryg, og i sådanne situationer er dyrkningsforholdene uændrede ovenfor spærringen. Indvirkning på menneskers sundhed Fjernelse af spærringer forventes ikke at have indvirkning på menneskers sundhed. Den rekreative værdi af vandløbene kan dog øges som følge af en øget fiskebestand. Indvirkning på jordbund, luft og klimatiske faktorer Fjernelse af spærringer kan ved fjernelse af opstemninger medføre lavere vandstand i vandløbet og dets nærområder ovenfor opstemningen. I den forbindelse vil de påvirkede arealers jordbund blive mere tør, hvorved omsætningen af organisk materiale øges. Ved lavere vandstand kan forekomster af pyrit udvaskes, hvilket kan resultere i øget udvaskning af okker til vandløbene. Det vil i forbindelse med den konkrete kommunale myndighedsbehandling blive sikret, at indsatsen ikke medfører en øget udvaskning af okker. En evt. sænkning af vandstanden vurderes ikke at have en nævneværdig indvirkning 9
10 på luft og klimatiske faktorer. Indvirkning på vandkvalitet Fjernelse af opstemninger kan have en positiv betydning for vandkvaliteten, hvis en større stuvningszone herved fjernes, da disse zoner kan producere væsentlige mængder organisk stof, der mindsker iltkoncentrationen i vandløbet nedenfor zonen, hvor omsætningen foregår. Ved anlæggelse af vandløb med fald, enten på det sted spærringen findes eller i omløbsstryg, kan iltningen af vandet øges, hvilket vil forbedre vandkvaliteten. Indvirkning på materielle goder Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der ved fjernelsen af spærringen opstår en sænkning af vandstanden, hvorved der evt. kan forekomme sætningsskader på bygninger. Indvirkning på landskab Genopretning af de fysiske forhold i vandløb kan have en positiv indvirkning på landskabet. Bl.a. kan fjernelse af opstemninger give landskabet et mere naturnært udtryk, hvor vandstanden i vandløbet og de vandløbsnære arealer ovenfor opstemningen sænkes. Virkemidlet kan have en negativ indvirkning på landskab, hvis f.eks. gamle mølledamme og kraftværksøer nedlægges. Indvirkning på kulturarv Kulturhistoriske interesser sikres ved kommunal myndighedsbehandling af det konkrete projekt. Potentiel indvirkning gør sig særligt gældende ved vandmøller, vandkraftværker og voldsteder, men også ved nogle mindre bygningsværker som f.eks. broer og gamle engvandingsanlæg, hvor virkemidlet potentielt kan have en negativ indvirkning på kulturarv, hvis fx gamle mølledamme og kraftværksøer nedlægges. Der gives mulighed for at bevare visse opstemninger, og sikre faunapassagen ved etablering af naturlignende stryg eller omløbsstryg. Anlæggelse af sandfang Indvirkning på den biologiske mangfoldighed, herunder flora og fauna Forslaget lægger op til, at der skal anlægges 2 sandfang i oplandet til Ringkøbing Fjord. Sandfang ændrer på et kort forløb vandløbets naturlige dynamik, reducerer vandhastigheden og får blød/sandet bund. Sandfang forventes som hovedregel at have positiv betydning for vandløbsnaturtyper og -arter i vandløbsstrækningerne nedstrøms. Det vil i forbindelse med den konkrete kommunale myndighedsbehandling blive sikret, at værdifuld natur ikke bliver påvirket negativt. Indvirkning på befolkning og erhverv Hvis sandfang placeres i vandløb med omkringliggende dyrkede arealer vil disse arealer reduceres som følge af sandfanget og således fremover udgå som dyrkbart areal. 10
11 Indvirkning på menneskers sundhed Sandfang forventes ikke at have indvirkning på menneskers sundhed. Indvirkning på jordbund, luft og klimatiske faktorer Sandfang vurderes ikke at have en nævneværdig indvirkning på jordbund, luft og klimatiske faktorer. Indvirkning på vandkvalitet Sandfang vurderes ikke at have en nævneværdig indvirkning på vandkvaliteten. Indvirkning på materielle goder Sandfang vurderes ikke at have nævneværdig betydning for materielle goder. Indvirkning på landskab Virkemidlet kan, afhængigt af den aktuelle placering og størrelse, have en negativ indvirkning på landskab. Kommunerne vil ved placeringen af sandfangene have dette for øje, hvorfor det ikke vurderes at være af nævneværdig betydning. Indvirkning på kulturarv Kulturhistoriske interesser sikres ved kommunal myndighedsbehandling af det konkrete projekt, hvorfor det ikke vurderes at være af nævneværdig betydning. Anlæggelse af okkerrensningsanlæg Indvirkning på den biologiske mangfoldighed, herunder flora og fauna Okkerrensningsanlæg er lavvandede grødefyldte sedimentationsdamme. Okkerrensningsanlæg ændrer på et kort forløb vandløbets naturlige dynamik og reducerer vandhastigheden. Okkerrensningsanlæg i vandløb er vanskeligt passable for fisk. Placering af anlæg skal tage hensyn til dette. Okkerrensningsanlæg forventes som hovedregel at have positiv betydning for vandløbsnaturtyper og -arter i vandløbsstrækningerne nedstrøms. Det vil i forbindelse med den konkrete kommunale myndighedsbehandling blive sikret, at værdifuld natur ikke bliver påvirket negativt. Indvirkning på befolkning og erhverv Det areal som okkeranlægget placeres på kan beslaglægge dyrknings- og udbringningsarealer som i sagens natur mindskes. Indvirkning på menneskers sundhed Okkerrensningsanlæg forventes ikke at have indvirkning på menneskers sundhed. Indvirkning på jordbund, luft og klimatiske faktorer Okkerrensningsanlæg vurderes ikke at have en nævneværdig indvirkning på jordbund, luft og klimatiske faktorer. 11
12 Indvirkning på vandkvalitet Okkerrensningsanlæg vurderes at have en forbedrende indvirkning på vandkvaliteten. Afhængig af de konkrete forhold kan anlæg dog medføre temperaturændringer Indvirkning på materielle goder Sandfang vurderes ikke at have nævneværdig betydning for materielle goder. Indvirkning på landskab Virkemidlet kan, afhængigt af den aktuelle placering og størrelse, have en negativ indvirkning på landskab. Kommunerne vil ved placeringen af sandfangene have dette for øje, hvorfor det ikke vurderes at være af nævneværdig betydning. Indvirkning på kulturarv Kulturhistoriske interesser sikres ved kommunal myndighedsbehandling af det konkrete projekt, hvorfor det ikke vurderes at være af nævneværdig betydning. Forslaget lægger op til, at der skal anlægges 13 okkerrenseanlæg i oplandet til Ringkøbing Fjord. 12
UDKAST. Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering
UDKAST Januar 2019 Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering I medfør af 37, stk. 5, i lov om vandløb, jf. lovebekendtgørelse nr. 127 af 26. januar
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering
Maj 2016 UDKAST Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering I medfør af 37, stk. 2 og 5, i lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1579 af 8. december
Læs mereStatus for Vandplanerne
Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)
Læs mereBekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering
BEK nr 1023 af 29/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, NST-4200-00051 Senere ændringer til
Læs mereVelkommen til møde i Vandrådet Lillebælt-Jylland Dagsorden (forslag): 1. Godkendelse af dagsorden 2. Præsentation af rådets medlemmer 3. Sekretariatets rolle og funktion 4. Vandrådets leverance til kommunerne,
Læs mereUdkast til ny bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering
Til organisationer, myndigheder m.fl., jf. vedlagte oversigt Landbrug Ref. AMM Den 28. januar 2019 Udkast til ny bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering./.
Læs mereKonkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord
Overordnede rammer Vandplanerne er en væsentlig del af Danmarks implementering af EU s vandrammedirektiv. Planerne skal sikre et godt vandmiljø i alle vandforekomster, herunder i åer, søer, fjorde og langs
Læs mere3. Vandrådsmøde. Dagsorden
3. Vandrådsmøde Dagsorden Velkomst Sidste referat Præsentation af indsatser i Nissum Fjord Diskussion af vandrådets holdninger til indsatser Holdningspapir - hvor vandrådets holdninger præsenteres i samlet
Læs mereNOTAT. Vandplaner og havmiljø. Virkemiddelkatalog Vandløb
Vandplaner og havmiljø Virkemiddelkatalog Vandløb Til brug for kommuners og vandråds arbejde med at udarbejde forslag til konkrete indsatser med henblik på forbedring af de fysiske forhold i vandløb og
Læs mereBekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering 1)
BEK nr 386 af 09/04/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., j.nr. 2018-11783 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereUdkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune
Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udarbejdet af Ringsted Kommune, 25. juni 2014 Sammensætning af Lokal arbejdsgruppe Ringsted Kommune har afholdt 2 møder, én besigtigelsestur
Læs mereKommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune
Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper v/ Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Kommunernes Landsforenings udmelding. Ny muligheder for indflydelse Lidt om vandrådenes
Læs mereKvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven
Kvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven 25.august 2017 Kontorchef Peter Kaarup Opgave 2: Kvalificering af udpegning af vandløb som stærkt
Læs mere»Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb: Overvejelser ifm. anvendelse. Esben Astrup Kristensen, Seniorkonsulent Ph.d., Biolog.
»Virkemidler til forbedring af de fysiske forhold i vandløb: Overvejelser ifm. anvendelse Esben Astrup Kristensen, Seniorkonsulent Ph.d., Biolog. »Intro I 2015 slutter den første vandplansperiode og 2.
Læs mereVandområdeplan for Betydning for Rebild Kommune
Vandområdeplan for 2016-2021 Betydning for Rebild Kommune Den 27. juni 2016 offentliggjorde SVANA vandområdeplanerne for anden planperiode 2015-2021 med tilhørende bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer
Læs mereRapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt
Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt 02-07-2014 Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.4 Køge Bugt : 2.4 Genslyngning
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereMiljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt 2011/0002725 Kommunal Vandhandleplan Dato 23. februar 2012 Deltagere ved screeningsmøde Stine Holm, Kenneth Berger, Pernille
Læs mereKvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven
Kvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven 13. september 2017 Kontorchef Peter Kaarup Opgave 2: Kvalificering af udpegning af vandløb som
Læs mere2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen
2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling
Læs mereRapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund
Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.3 Øresund Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.3 Øresund : 2.4 Genslyngning 1,677
Læs mereProjektbeskrivelse for Plougslund Bæk
Projektbeskrivelse for Plougslund Bæk Formål Plougslund Bæk (o5043_x) er omfattet af vandområdeplanerne for anden planperiode (2015-2021). Formålet er, at de udpegede strækninger skal medvirke til at opfylde
Læs mereKonference om Vandløb og Vandråd
Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde
Læs mereTinghuse Å med angivelse af restaureringsstrækningerne indsats-220, 227 og 229(markeret med ring).
Restaureringsforslag til Tinghuse Å, Indsats-220, 227 og 229 Vandplan 1 Tinghuse Å er et tilløb til Pøle Å og dermed en del af Arresø Systemet. Tinghuse Å udspringer i Harager Hegn, tæt ved byen Mårum
Læs mereVandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )
Vandløbsrestaurering Thorup-Skallerup bæk Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021) 0 Baggrund I Thorup-Skallerup bæk er der i udpeget tre vandløbsindsatser (kort 1). de udpegede indsatser, omhandler restaurering
Læs mereFORUNDERSØGELSE. Vandløbsrestaurering. Limfjord Nord
FORUNDERSØGELSE Vandløbsrestaurering Limfjord Nord Vandopland: 1.2 Limfjorden Indsatser ref. nr.: Februar 2016 Revideret juni 2016 Spærringer: RIN-00288, RIN-00291, RIN-00293, RIN-00298, RIN-00308, RIN-00309,
Læs mereNATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL
NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL PRÆSENTATION Ca. 30 minutter - Opgave og proces - Natura 2000 - Projektforslag - Konsekvenser - Økonomi - Sammenfatning OPGAVE OG PROCES
Læs mereVandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.
Notatark Sagsnr. 09.00.06-A00-1-14 Sagsbehandler Niels Rauff 23.7.2014 Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatspram Der er oprettet Vandråd for hvert af de 4 hovedvandoplande Lillebælt/Jylland,
Læs mereVand- og Natura2000 planer
Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen
Læs mereVirkemidler i forslag til vandområdeplaner
Virkemidler i forslag til Kontorchef Peter Kaarup Plantekongres 15. januar 2015 Forslag til i høring Vandområdeplaner for perioden 2015 2021 er sendt i høring Høringsperioden er 22. december 2014 23. juni
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Natura 2000-område nr. 56, habitatområde H52 og Fuglebeskyttelsesområde F36 Screening i henhold
Læs mereFORUNDERSØGELSE. Vandløbsrestaurering. Lund Bæk
FORUNDERSØGELSE Vandløbsrestaurering Lund Bæk Vandplan: Vandområdeplaner 2015-2021 Vandområde nr: o7095 Hovedvandopland: 1.2 Limfjorden Fiskeristyrelsen/Landbrugsstyrelsen journal nr. 17-0258017 Nov. 2018
Læs mereVejledning til MiljøGIS for Vandområdeplanerne samt supplerende bemærkninger vedr. Kommunale projekter for Vandløbsrestaurering. Vers. 2.
Vejledning til MiljøGIS for Vandområdeplanerne 2015-2021 samt supplerende bemærkninger vedr. Kommunale projekter for Vandløbsrestaurering. Vers. 2. Formålet med denne vejledning er at er at give en introduktion
Læs mereForslag til indsatsprogram for vandløb 2. planperiode TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune
Forslag til indsatsprogram for vandløb 2. planperiode 2015-2021 Aarhus Kommune har udarbejdet forslag til indsatsprogram for de fysiske forhold i vandløbene. Det er sket under inddragelse af vandrådene
Læs mereHermed fremsendes følgebrev til det samlede forslag for hovedvandopland Randers Fjord.
Sendt som email til nst@nst.dk Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Forslag til indsatsprogram for perioden 2016-2021 for supplerende foranstaltninger i vandløb i hovedvandopland 1.5 - Randers
Læs mereHvidbog. Gribskov Kommunes vandløbsrestaureringsforslag, vandplan 1.
Hvidbog. Gribskov Kommunes vandløbsrestaureringsforslag, vandplan 1. Dette notat er en gennemgang af høringssvar til vandløbsrestaureringsforslag i forbindelse med vandplan 1 - indsatserne i Gribskov Kommune
Læs mereVandløbsrestaurering Sejerslev bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )
Vandløbsrestaurering Sejerslev bæk Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021) 0 Baggrund Den udpegede indsats, AAL-508, åbning af rørlægning i Sejerslev Bæk, er omfattet af Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021).
Læs mereKommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande.
Side 1 af 2 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Kommunerapport for: Københavns Kommune - uanset tilhørsforhold til hovedvandoplande. Økonomisk opgørelse for valgte virkemidler (vandområde eller spærringsnr.):
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007
Læs mereMULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR
Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse
Læs mere20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.
Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været
Læs mereVandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse
Vandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse Indhold 1. Projektets formål...1 2. Projektområde...2 3. Nuværende forhold...2 3.1 Præstbjergbæk...2 3.3 Natur...3 3.4 Plangrundlag...3 3.5 Ejendomsforhold...3
Læs mereUdkast til godkendelse efter vandløbsloven af vandløbsrestaureringsprojekt i Hejremose Bæk samt udkast til afgørelse efter Naturbeskyttelseslovens 3.
Udkast til godkendelse efter vandløbsloven af vandløbsrestaureringsprojekt i Hejremose Bæk samt udkast til afgørelse efter Naturbeskyttelseslovens 3. Sønderborg Kommune har udarbejdet forslag til et restaureringsprojekt
Læs mereFORUNDERSØGELSE VANDLØBSRESTAURERING: EJBY Å, FJERNELSE AF FAUNASPÆRRING
EU og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af dette projekt Lejre Kommune Maj 201 4 FORUNDERSØGELSE VANDLØBSRESTAURERING: EJBY Å, FJERNELSE AF FAUNASPÆRRING PROJEKT
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om
Læs mereVandplanprojekt Røde Møllebæk o8036 Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune
Forundersøgelse VP2 Vandplanprojekt Røde Møllebæk o8036 Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Indsats Projektet omfatter vandløbsforekomst o8036, der er 8,106
Læs mereRapport for hovedvandoplandet: 1.12 Lillebælt/Fyn
Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 1.12 Lillebælt/Fyn Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 1.12 Lillebælt/Fyn : 2.4 Genslyngning
Læs mereIndsatsprogram for vandløbsindsats (2. vandplanperiode).
Punkt 14. Indsatsprogram for vandløbsindsats (2. vandplanperiode). 2014-17535. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender: Det fremlagte indsatsprogram for Aalborg Kommune, som indgår i
Læs mereBording Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker mellem st m og st m Oktober 2017
Bording Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker mellem st. 5825 m og st. 5950 m Oktober 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Oktober 2017 PROJEKTETS BAGGRUND...3 VILKÅR...3 EKSISTERENDE FORHOLD OG KONSEKVENSVURDERING...5
Læs mereNyt fra SVANA Vandplaner. Orientering om det samlede indsatsprogram på landsplan og fordelingen på de enkelte kommuner. Evt.: Vandrådsarbejdet
Nyt fra SVANA Vandplaner Orientering om det samlede indsatsprogram på landsplan og fordelingen på de enkelte kommuner Evt.: Vandrådsarbejdet 2016-17 Skarrildhus d. 1. nov. 2016 Heine Glüsing Bemærk! For
Læs mereKlik for at redigere titeltypografi i masteren
Danmarks Sportsfiskerforbunds ønsker til den kommunale vandløbsservice. titeltypografi i Natur- og Miljø 2014. Odense Congress Center, 20. maj 2014 Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund
Læs mereTEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune
Vandmiljø og Landbrug Grøndalsvej 1C, 8260 Viby J Se udsendelsesliste side 6 Høring af projekt til regulering af Fiskbæk på matrikel nr. 4ae, Malling by, Malling Hermed sendes projekt til regulering af
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE OG ANSØGNING OM GENÅBNING AF BILLUND BÆK
PROJEKTBESKRIVELSE OG ANSØGNING OM GENÅBNING AF BILLUND BÆK Billund Kommune PROJEKTNUMMER: 27.4500.00 UDARBEJDET AF: DKNIEF KONTROLLERET AF: DKSTES GODKENDT AF: DKKRAI Indholdsfortegnelse 1 Indledning
Læs mereVOS og Vandrådsmøde Ringkøbing Fjord. Tirsdag d. 5. august 2014
VOS og Vandrådsmøde Ringkøbing Fjord Tirsdag d. 5. august 2014 Dagsorden 1. Velkomst v. Ole Kamp 2. Baggrund for arbejdet med vandløbsindsatser i 2. generation vandplaner. 3. Vandrådets arbejde og anbefalinger
Læs mereProjektet er i offentlig høring i 4 uger fra d. 13. november til d. 11. december 2015.
Bosætning og Erhverv Mellemgade 15, 5600 Faaborg HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Udlægning af gydegrus og strømkoncentratorer i Vittinge Å st. 3.600-4.900 m. Faaborg-Midtfyn Kommune
Læs mereScreening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug
Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse
Læs mereKlikvejledning vandplaner Juni 2013
Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets
Læs mereVandområdedistrikt Jylland og Fyn Km vandløb med indsatser indenfor eller i umiddelbar tilknytning til Natura 2000-områder
Bilag 2 Vandområdedistrikt Jylland og Fyn med indsatser indenfor eller i umiddelbar tilknytning til Natura 2000-områder Natura2000-nummer og -navn 003 - Jerup Hede, Råbjerg og Tolshave Mose I alt 12,2
Læs mereSvendborg Kommunes vandplansindsats i 2015
Svendborg Kommunes vandplansindsats i 2015 Orienteringsmøde for lodsejere Den 19. februar 2015 Udarbejdet af: Christian Vinther Mette Serup Terkel Broe Christensen Dagens program 16.00 Velkomst 16.05 Oplæg
Læs mereVæsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø.
1/8 Screening for miljøvurdering af planforslag Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udfyldning af skemaet Skemaet er udfyldt
Læs mereVandplanprojekt Hejselbæk o8031_d Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune
Forundersøgelse VP2 Vandplanprojekt Hejselbæk o8031_d Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Indsats Projektet omfatter vandløbsforekomst o8031_d, der er 6,784
Læs mereHerning kommune indsatser
Herning kommune indsatser Østerbjerge bæk I risiko for manglende målopfyldelse for DVFI. Reguleret på den øverste del med ringe fysisk variation. Nederste del delvis reguleret. Der findes 2 okkeranlæg
Læs mereHøringssvar til statens vandområdeplaner
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders
Læs mereOmråde Arealet er på ca. 0,4 ha. Arealet ligger i byzone, men bruges i dag til juletræer.
SCREENING FOR MILJØVURDERING Ophævelse af lokalplan nr. 3.6 Baggrund og formål Det eksisterende erhvervsareal i Ravnkilde er ved at være solgt. Der er dog et markareal vest og nord for det eksisterende
Læs mereFremlæggelse af forslag om vandløbsregulering af Hovborg nordre Bæk samt nedlæggelse af stemmeværk ved det nedlagte Krøgebro dambrug.
TEKNIK & MILJØ Vandmiljø Dato: 20. december 2018 Sags nr.: 18/33532 Kontaktperson: Ann Kirstine V. Pedersen Vejen Kommune Team Vandmiljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Dir. tlf.: 7996 6259 E-mail: akvp@vejen.dk
Læs mereHØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN
Bosætning og Erhverv Mellemgade 15, 5600 Faaborg HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Udlægning af gydegrus og strømkoncentratorer i Lammehavebækken st. 3.200-4.200 m og st. 5.060-7.350
Læs mereSvendborg kommune har valgt at fremme projektforslaget og ifølge bekendtgørelsens 1 15 skal projektet sendes i offentlig høring i 4 uger.
Vandpleje Fyn Miljø, Erhverv og Teknik Natur og Miljø Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 natur@svendborg.dk www.svendborg.dk Høring vedr. udlægning af gydebanker og skulesten i Vandløb
Læs mereVandområdeplaner 2015-2021 Vandråd, kommunale forslag & lokal inddragelse
Vandområdeplaner 2015-2021 Vandråd, kommunale forslag & lokal inddragelse Møderække: 22. april 2014 kl. 16-18.30 20. maj kl. 15.30-18.30 26. juni kl. 15.30-18.30 19. august kl. 15.30 18.30 Dagsorden Præsentation
Læs mereVandplanprojekt Gøggårds Bæk aal Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune
Forundersøgelse VP2 Vandplanprojekt Gøggårds Bæk aal1.1.0493 Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Indsats Projektet omfatter vandløbsforekomst aal1.1.0493,
Læs mereVandløbsprojekter. Vandløbsindstasten
Vandløbsprojekter 2016 Vandløbsindstasten 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og
Læs mere1a Sollerup, Ø. Hæsinge
Plan og kultur Mellemgade 15, 5600 Faaborg HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Realisering af 3 vandplansindsatser i Rislebæk. Faaborg-Midtfyn Kommune har søgt om godkendelse til,
Læs mereSlutrapport. Vandplanprojekt Amdal. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond
Slutrapport Vandplanprojekt Amdal Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Den Europæiske Fiskerifond: Danmark og Europa investerer i bæredygtigt fiskeri og akvakultur Den Europæiske
Læs mereAnsøgning om vandløbsrestaurering i Simested Å. Vandløb: Det offentlige vandløb Simested Å
Teknik & Miljø Natur og Vand - Team Vandprojekter Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand - Team Natur- og Vandløbsbeskyttelse Prinsens Alle 5 8800 Viborg aa5@viborg.dk
Læs mereVandplanprojekt Hejselbæk o8031_b Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune
Forundersøgelse VP2 Vandplanprojekt Hejselbæk o8031_b Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Indsats Projektet omfatter vandløbsforekomst o8031_b, der er 4,322
Læs mereNatura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing
Natura 2000-planerne er på vej Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Indhold af N2000-plan Natura 2000-planen består af følgende delelementer: BASISANALYSEN Beskrivelse af området
Læs mereOver Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014
Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober
Læs mereANBEFALINGER TIL ARBEJDET MED OPGAVE 2. Flemming Gertz Centrovice 13. sep. 2017
ANBEFALINGER TIL ARBEJDET MED OPGAVE 2 Flemming Gertz Centrovice 13. sep. 2017 UDFORDRING - Sikre realisme i vandområdeplaner - I første omgang statens problem at betale for opnå miljømål (restaureringer
Læs mereVandløbsprojekter. Vandløbsindstasten
Vandløbsprojekter 2015 Vandløbsindstasten 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og
Læs mereKlimatilpasning Frederiksværk og Kregme
Klimatilpasning Frederiksværk og Kregme Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Klimatilpasningsplan 2013 Dato 24/10 2013 Deltagere ved screeningsmøde: Kenneth
Læs mereMiljøvurdering af kommunale handleplaner
Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle
Læs mereLokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi.
Ingen Ikke væsentlig Væsentlig Miljøvurdering af planer og programmer Screeningsskema iht. lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/9 2009. Screeningen (forundersøgelsen) omfatter sandsynlige væsentlige påvirkning
Læs mereHøringsudkast til projektforslag Etablering af sandfang, fjernelse af sand og reetablering af brinker i Hvirlå (Kommunevandløb Rav 38 / 4232)
Høringsudkast til projektforslag Etablering af sandfang, fjernelse af sand og reetablering af brinker i Hvirlå (Kommunevandløb Rav 38 / 4232) Byg, Natur og Miljø Juli 2018 Journal nr.: 18/22745 Forord
Læs mereNOTAT: Natura 2000 væsentlighedsvurdering og Bilag IV-artsvurdering - Hydrologiprojekt ved Gl. Oremandsgaard
NOTAT Sagsnr.: 14/10818 Dok.nr.: 95799/17 Afdeling for Byg Land og Miljø Sagsbehandler Carsten Horup Bille 55 36 24 91 caho@vordingborg.dk NOTAT: Natura 2000 væsentlighedsvurdering og Bilag IV-artsvurdering
Læs mereArbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen
Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?
Læs mereSkov- og Naturstyrelsen, Midtjylland
Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland UDKAST NOTAT 3. april 2009 Fjederholt Å ejendomsmæssig forundersøgelse resultater og projektforslag 1. Undersøgelsen 1.1 Sammenstilling Bilag 1. Opgørelse af den ejendomsmæssige
Læs mereNaturgenopretning i danske vandløb hvad virker?
Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,
Læs mereBekendtgørelse om indsatsprogrammer
Miljøudvalget 2014-15 (1. samling) MIU Alm.del - Bilag 98 Offentligt NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00035 Ref. maric/bho/spe Den 17. december 2014 Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer
Læs mereRestaureringsforslag til Bøgebirkerenden, ROS-398. Statens Vandplan 1
Restaureringsforslag til Bøgebirkerenden, ROS-398 Statens Vandplan 1 Indsatsen i Børgebirkerenden er omfattet af Statens Vandplan 1. Bøgebirkerenden udspringer nord for Esbønderup i nordkanten af Lunden,
Læs mereSdr. Ommevej 132 Reguleringsprojekt Etablering af sø og nedlæggelse af 40 m privat vandløb December 2016
Sdr. Ommevej 132 Reguleringsprojekt Etablering af sø og nedlæggelse af 40 m privat vandløb December 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 2 EKSISTERENDE FORHOLD... 2 PROJEKTFORSLAG... 4 KONSEKVENSER...
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Til Ikast-Brande Kommune Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Ikast-Brande Kommune har den 18. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med ansøgning Miljøgodkendelse
Læs mereStatus og proces for arbejdet med vandløb, jf. Fødevare- og landbrugspakken. Peter Kaarup Herning den 18. januar2017
Status og proces for arbejdet med vandløb, jf. Fødevare- og landbrugspakken Peter Kaarup Herning den 18. januar2017 Aftalen om en Fødevare- og landbrugspakke (FLP) FLP-aftale indgået mellem V-LA-K-DF den
Læs mereHørsholm Kommune Center for Teknik
Hørsholm Kommune Center for Teknik Dispensation efter Naturbeskyttelseslovens 1 3 samt godkendelse efter Vandløbsloven 2 og Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.m 3 af restaureringsprojekt
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereÅrhus Å. Etablering af gydebanker. Detailprojektering A A R H U S K O M M U N E
A A R H U S K O M M U N E Århus Å Etablering af gydebanker Detailprojektering 2014-05-28 Version: 1 Udarbejdet af: EAKR Kvalitetssikring: KARA Sags. nr.: 105731 Skanderborgvej 190 8260 Viby J Danmark Tlf.:
Læs mereVandplanprojekt Hejselbæk o8031_c Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune
Forundersøgelse VP2 Vandplanprojekt Hejselbæk o8031_c Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Indsats Projektet omfatter vandløbsforekomst o8031_c, der er 5,594
Læs mereScreening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget
Læs mereSlutrapport. Vandplanprojekt Krustrup Bæk. Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune. Den Europæiske Fiskerifond
Slutrapport Vandplanprojekt Krustrup Bæk Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune Den Europæiske Fiskerifond: Danmark og Europa investerer i bæredygtigt fiskeri og akvakultur
Læs mere